Landsledelsens politiske beretning til SF s ekstraordinære landsmøde 2014 Da SF i oktober 2011 sammen med Socialdemokraterne og Det radikale Venstre dannede en centrumvenstre regering var det enden på 10 år med VKO og første gang i 40 år, at lykkedes det at vælte en borgerlig regering ved et folketingsvalg. I de foregående år havde SF ihærdigt arbejdet på at blive et regeringsbærende parti og skabe alliancer for at gøre regeringsskiftet muligt, i første fase afvist af såvel S som R, men efterhånden i et stærkt samarbejde med S og løbende kontakt med R. Uden SF er det sandsynligt at statsministeren i Danmark stadig hed Lars Løkke Rasmussen, og dermed var de resultater, vi har skabt, aldrig blevet til virkelighed. Siden regeringsdannelsen har SF som en del af regeringen dag for dag været med til at skabe forandringer og forbedringer indenfor både sundhedsområdet, energi- og miljøområdet, på udenrigspolitikken, når det gælder et mere socialt retfærdigt samfund, på skatteområdet, når det gælder løn- og ansættelsesvilkår osv. SF har bidraget til at sikre resultater og en ny retning for Danmark og danskerne. Ikke bare her og nu men også på langt sigt. Som en del af en mindretalsregering bestående af tre artier har der også været elementer, som SF ikke har ønsket. Det er uundgåeligt. Men vi har gjort en positiv forskel for det, der er opnået, og har rykket regeringen til venstre. Opfølgning på politiske prioriteringer I udtalelsen fra Landsmødet i 2013 var flere job, et styrket velfærdssamfund med særlig fokus på uddannelse og sundhed samt den grønne omstilling nogle af de prioriteringer, der især blev fastlagt for det kommende år. På alle områderne er det opnået gode resultater. Vækst og flere arbejdspladser var helt afgørende, da regeringen tog over efter VKO. Op mod 200.000 job i den private sektor var forsvundet. Det handlede om flere job her og nu bl.a. med flere offentlige investeringer og skattepræmier til investeringer i nye maskiner og teknologi. Men også om job i fremtiden som sikres ved vækstteams og -planer indenfor de områder, hvor Danmark har en særlig førerposition, og hvor der er tale om et voksende internationalt marked. Det handler bl.a. om energi, sundhed og velfærdsløsninger. Endelig handlede det om bedre arbejdsvilkår med styrket indsats over for social dumping, større krav til virksomheder, der arbejder for staten, om at de skal ansætte flere lærlinge og også fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Et styrket velfærdssamfund er opnået bl.a. indenfor sundhedsområdet med mindre ulighed i sundhed, solid indsats for psykiatrien, en mere retfærdig fordeling af ressourcerne og mere fokus på patienten i centrum. På uddannelsesområdet er der blevet arbejdet med mere uddannelse på alle niveauer fra en bedre folkeskole, til bedre forhold på ungdomsuddannelserne, midler til at flere studerende kan gennemføre deres uddannelse og endelig en indsats i forhold til mere efter- og videreuddannelse. Og endelig er dele af den sociale indsats blevet styrket, bl.a. fastsættelsen af sociale 2020-mål. På det grønne område har SF været med til at sætte en helt ny retning for Danmark. Med energiaftalen hvor målet er, at halvdelen af elforbruget i 2020 skal dækkes af vind, og at el- og varmeforsyningen er helt uden fossile brændsler i 2035. Med investeringer i klimatilpasninger så Danmark kan forberede sig på et forandret klima. Med en Landbrugs- og Naturkommission, der skulle sikre mere natur og en grøn omstilling af landbruget. Og endelig med en ambitiøs strategi for mere genanvendelse af vores affald. Som parti er vi selvfølgelig ikke kommet i mål med alt, hvad vi ønskede. Der er blevet indgået kompromiser, som man er nødt til, når man indgår i en koalition med det styrkeforhold, der ligger i den, og samtidig skal samle flertal for sin politik. Selskabslettelserne er velkendte, den lavere regulering af overførelsesindkomsterne fra 2016 lige så og det samme er den øremærkede barsel, som er et gammelt SF 1
forslag, en del af regeringsgrundlaget, men som ikke blev indfriet. På samme måde blev danske lønmodtagere taberne, da Enhedslisten ikke ville indgå en aftale med regeringen om finansloven for 2014 V og K ikke ønskede at prioritere ID kortet, et højere fradrag for faglige kontingenter og mulighed for efteruddannelse for dem med en længere videregående uddannelse, som ellers var en del af den skitse, der blev lagt frem for Enhedslisten. SF s prioriteringer har været klare. Det har de været i regeringsarbejdet, det var de i landsmødets udtalelse fra 2013, og det har de været i de prioriteringer landsledelsen har lagt i løbet af året. De væsentligste resultater i de seneste år gennemgås nedenfor. En forsigtig optimisme når det gælder økonomien Fra start satte regeringen fokus på at lede Danmark gennem den økonomiske krise. Det har krævet reformer, der kunne sikre vækst også i årene der kommer. Nu ser vi så de spæde tegn på at et økonomisk opsving kan være på vej. Der er grund til forsigtig optimisme bl.a. er forbrugernes tillid øget og ledigheden den laveste i fire år. Men målet er ikke nået endnu. Langt fra. Ledigheden skal længere ned, beskæftigelsen skal stige og væksten skal for alvor i gang igen Samtidig med en økonomisk ansvarlig linje gik vi som en del af regeringen i finanslov efter finanslov helt til grænsen af, hvad de finansielle rammer kunne tillade og dermed sikrede vi penge til forbedringer indenfor nogle afgørende områder. I en tid hvor vores europæiske naboer stadig slikker sårene efter finanskrisen og strammer ind, blev der i Danmark ført en ekspansiv finanspolitik, der har kunnet sikre målrettede forbedringer indenfor nogle afgørende områder for at sikre et mere socialt, retfærdigt og stærkt Danmark. En større social ansvarlighed SF vil styrke indsatsen overfor de borgere, der har behov for ekstra hjælp. Ingen skal hænge på kanten og alle skal hjælpes videre i livet, hvis de har behov for det. Derfor fremlagde den nu tidligere socialminister nogle ambitiøse sociale 2020-mål for, hvordan udviklingen blandt mennesker, der begynder livet med dårlige odds eller lever på samfundets kant, skal være. I alt er der opstillet ni mål for både børn, unge og voksne, der vil gøre en konkret forskel for den enkelte, medvirke til at bryde den negative sociale arv og forhindre, at mennesker marginaliseres. Der opstilles mål for uddannelsesniveauet blandt udsatte børn og unge, ligesom der sættes mål for at nedbringe kriminaliteten, sikre kontinuiteten i anbringelserne og den tidlige indsats. Der opstilles også mål for nogle af de voksne, der lever på samfundets kant - nemlig hjemløse, misbrugere og ofre for vold i nære relationer. Landsledelsen bakker op om, at SF vil gøre sit til, at de sociale 2020-mål vil fylde i de kommende økonomiaftaler, regeringen skal indgå uanset om det gælder finansloven, satspuljeforhandlinger og de økonomiske aftaler med kommuner og regioner. Allerede nu er der sat 280 millioner kroner af i de kommende år til at forebygge sociale problemer hos børn og unge. Men der skal mere til. Samtidig skal vi fokusere indsatsen, så pengene på det sociale område bruges bedst muligt. Handicappedes rettigheder Den tidligere socialminister har fremlagt en handlingsplan for handicapområdet. Handlingsplanen skal lægge sporene for dansk handicappolitik de kommende år. Målet med handlingsplanen er klar: Et inkluderende og mangfoldigt samfund, hvor der er plads til alle, og hvor alle har lige muligheder for at udleve deres potentiale. Alle skal så vidt muligt styrkes i at træffe egne beslutninger og tage ansvar for eget liv. I forbindelse med lanceringen af handlingsplanen blev det fastslået, at regeringen i løbet af det kommende år vil ratificere tillægsprotokollen til FN s handicapkonvention. Det er en sag, der længe har været højt på 2
SF s dagsorden. Handicapkonventionen understreger, at personer med handicap har de samme rettigheder som alle andre, og samtidig giver konventionen anvisninger på, hvordan disse rettigheder skal forstås og omsættes til gavn for personer med handicap. Der er derfor ikke tale om nye rettigheder, men kun om at fokusere på handicapvinklen i forhold til rettigheder generelt. En ratifikation kommer til at betyde, at det blandt andet bliver muligt for den internationale komité at behandle klager fra borgere eller organisationer, der mener handicapkonventionen ikke bliver overholdt. Det er et vigtigt skridt for at sikre rettighederne for mennesker med funktionsnedsættelser. En fattigdomsgrænse skal sikre mere lighed Danmark er et af verdens mest lige lande. Lighed bidrager til social ro og stabilitet også derfor er lighed så afgørende. Og derfor er bekæmpelsen af fattigdom så væsentlig, og indsatsen for mere vækst og flere jobmuligheder helt nødvendig. Derfor skal vi måles på at mindske fattigdommen. Regeringen nedsatte tilbage i 2012 et udvalg, der skulle belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel definition af fattigdom eller en fattigdomsgrænse i Danmark. På baggrund af deres arbejde blev der i sommeren 2013 fastlagt en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Som supplement til fattigdomsgrænsen skal der udarbejdes en årlig fattigdomsredegørelse, der kan sikre en fortsat og systematisk opfølgning ift. fattigdom. Redegørelsen kommer første gang i 2014. Fattigdommen har mange konsekvenser, men går især ud over børnene. Hvad enten den økonomiske fattigdom f.eks. betyder, at man bliver sat ud af sin bolig eller ikke kan gå til de samme fritidsaktiviteter som vennerne. Der skal særlig fokus på, at de dårlige levevilkår ikke følger dem resten af deres liv. Mere hjælp til de svageste ældre De ældre med mest behov for hjælp blev et afgørende tema i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2014. Med den endelige aftale bliver der derfor sikret et løft af ældreplejen på 1 mia. kr. årligt. Det er en væsentlig forbedring allerede fra i år. De afsatte penge fordeles efter ansøgning fra den enkelte kommune med afsæt i de konkrete forbedringer, som kommunen vil sætte i værk for de ældre. Som udgangspunkt lægges der op til, at pengene bruges i tråd med anbefalingerne fra Hjemmehjælpskommissionen. Det handler om en hjælp, der betyder, at de ældre i højere grad kan klare sig selv, en sammenhæng i plejen og en styrket indsats overfor ensomhed. I SF er vi tilfredse med, at løftet af ældreplejen ikke sker på en central fastlagt måde. Vi skal ikke på Christiansborg diktere, hvordan kommunerne bedst muligt tilrettelægger plejen af de ældre. Men selvfølgelig skal vi sikre os, at pengene vil betyde reelle forbedringer for de ældre. SF s timeplan sikres ved ekstra beskatning af Nordsøolien Den tidligere transportminister indgik en bred politisk aftale om en Togfond, der vil sikre, at der i de kommende år vil blive investeret milliarder af kroner til hurtigere og bedre tog i hele Danmark. Med aftalen føres SF s gamle mærkesag om en timemodel ud i livet, så der kommer en rejsetid på én time mellem landets store byer. Der lægges op til at etablere lyntogslinjer mellem byerne København-Odense-Aarhus-Aalborg samt en time mellem Odense-Esbjerg. I dag er rejsetiden mellem Aalborg og København 4 timer og 21 minutter. Med aftalen kommer rejsetiden ned på 3 timer. Tilsvarende vil rejsetiden blive mærkbart reduceret mellem en række byer overalt i landet. 3
Samtidig får Danmark langt om længe de højhastighedstog, som resten af Europa har haft i årevis. Jernbanenettet elektrificeres og de forurenende dieseltog skal udskiftes med lynhurtige elektriske tog. Udover rejsetidsbesparelser vil der således også være tale om markante miljø- og klimagevinster. Med modellen vil der samlet kunne spares flere millioner timer om året for de rejsende timer som i stedet kan bruges på familien, vennerne eller fritidsaktiviteter. Samtidig vil milliardinvesteringerne i den kollektive trafik skabe tusindvis af job, når nye skinner skal lægges, signaler udskiftes og anlæg bygges. Planen finansieres ved en mere fair beskatning af olien i Nordsøen. Konkret ved at en række olieselskaber i Nordsøen får hævet deres skat, så de fremover skal betale det samme som de tre store selskaber i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Det sikrer i alt 28,5 mia. kr. til Togfonden til gavn for den kollektive trafik i Danmark. Et sundhedsvæsen hvor alle er stillet lige Lige fra start har SF som en del af regeringen sat en ny retning for det danske sundhedsvæsen bl.a. med fokus på lighed i sundhed. Det handler både om økonomisk ulighed og om at sætte ekstra ind overfor de patienter, der er før er blevet glemt. Især de psykiatriske patienter. Et helt afgørende tiltag har været ligestillingen mellem psykiske og fysiske sygdomme, når det gælder udrednings- og behandlingsgarantien. Ved aftalen om regionernes økonomi for 2014 blev det konkretiseret, så en udredningsgaranti på en måned indføres løbende fra 1. september 2014. For SF har det altid været afgørende, at alle patienter får den samme gode behandling, uanset om de lider af åbent benbrud eller har et knækket sind. Det er forudsætningen for et retfærdigt sundhedsvæsen. Derfor har vi, siden vi kom i regering, sikret forbedringer på psykiatri området i alle større økonomiske aftaler. Derfor nedsatte den tidligere sundhedsminister tilbage i 2012 et bredt sammensat Psykiatriudvalg, der skulle komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom kan tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Udvalget kom med en omfattende rapport i efteråret 2013. En rapport der dels fastlægger de udfordringer, der ligger på området, og kommer med forslag til, hvor der er behov for en øget indsats. Det handler grundlæggende om forebyggelse og en tidlig indsats, styrket sammenhæng i indsatsen, høj kvalitet i den faglige indsats, inddragelse af borgere, pårørende og civilsamfund, nedbringelse af tvang samt bedre styring og ressourceanvendelse. Med afsæt i rapporten kommer der en psykiatrihandleplan i foråret. Ambitiøse mål for sundheden i fremtiden Danskerne lever i gennemsnit kortere end befolkningerne i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, og samtidig er den sociale ulighed i sundhed så markant herhjemme, at der i dag er 10 års forskel i middellevetid mellem den rigeste fjerdel og den fattigste fjerdel af danske mænd. Den tendens skal der gøres op med. Danskerne skal leve længere og have flere raske leveår. Derfor er der fremlagt syv ambitiøse mål for danskernes sundhed. Ud af de i alt syv mål handler to af dem om danskernes mentale sundhed og et om ulighed i sundhed. Der sættes dermed en helt ny retning for den danske sundhedspolitik ved at sidestille mental sundhed med fysisk sundhed som noget, der påvirker vores levetid. For SF har mindre ulighed i sundhed og større fokus på trivsel og mental sundhed været politiske fokusområder i mange år. Nu sættes retningen for at sikre mindre social ulighed, end vi ser i dag, og for at sikre at både børn og voksne trives. Det er ikke bare små skridt men afgørende forandringer i forhold til, hvordan vi prioriterer de sundhedspolitiske indsatser. 4
For at opnå de nationale mål skal indsatsen fremover spredes, så både myndigheder, civilsamfundet og det private i endnu højere grad bliver motiveret for at tage del i arbejdet. Derfor afsættes over de næste fire år 120 millioner kroner, som skal deles ud til såkaldte partnerskaber. De danske børn får en bedre folkeskole SF har i årevis arbejdet for at forbedre folkeskolen. I de foregående ti år med VKO var det bureaukrati og mere paratviden, der var retningen, og skolen fokuserede ensidigt på det boglige. Alt for mange elever blev tabt og fik ikke de kundskaber, der skal til for at klare en ungdomsuddannelse. Tre til fire elever i hver klasse har forladt folkeskolen uden de nødvendige kundskaber til at kunne tage en uddannelse videre i livet. Det er helt forkert. Det skal nu vendes med en aftale om folkeskolen, der tænker nyt og bredere. Eleverne i folkeskolen kan se frem til en mere aktiv og lærerig skoledag med plads til nye undervisningsformer, varierede aktiviteter, bevægelse og lektiehjælp. For SF har det været vigtigt, at flere skal lære mere, at der skal være et større fokus på trivsel og at den sociale mobilitet øges, så alle elever kommer med og uanset baggrund kan tage en ungdomsuddannelse. Alle tre målsætninger er blevet opfyldt i den endelige aftale. For at nå målene er det helt centralt, at pædagoger og andre faggrupper får en plads i den nye folkeskole, og at der er afsat tid til både flere timer i fagene og tid til andre aktiviteter, som skal understøtte både læring og trivsel. I aftalen er der også mulighed for to voksne i klassen, færre og enklere mål og kompetenceløft til lærere og ledere. Aftalen realiserer mange af de ting, som SF har kæmpet for i mange år, og træder i kraft i august 2014. Implementeringen vil være forskellige fra kommune til kommune afhængigt af hvor mange af reformens elementer, man allerede har i dag. Men uanset hvad står skolerne overfor store forandringer og mange udfordringer. Det er derfor selvfølgelig afgørende, at implementeringen sker på en måde, hvor inddragelsen af alle relevante parter er stor og informationsniveauet højt. Flere unge skal vælge en faglært uddannelse Danmark har brug for dygtige håndværkere. Brug for flere med en faglært uddannelse. De skal bidrage til at styrke og udvikle dansk erhvervsliv og til at gøre Danmark til et stærkt og konkurrencedygtigt land. Virkeligheden er desværre, at færre og færre unge søger ind på en erhvervsuddannelse. Kun ca. en ud af fem unge vælger i dag at påbegynde en erhvervsuddannelse. Det er alt for få, og udviklingen skal vendes. Samtidig er frafaldet voldsomt højt. Hver anden elev forlader den uddannelse, de er begyndt på. Derfor får for få unge en faglig uddannelse. Det vil SF nu væren med til at rette op på. Som en del af regeringen var SF med til at fremlægge en reform af erhvervsuddannelserne. En mere overskuelig indretning af uddannelserne, mere og bedre undervisning, øgede muligheder for at læse videre samt en ny erhvervsuddannelse for dem over 25 år er nogle af de ting, udspillet lægger op til. Det er alt sammen tiltag, der skal sikre, at vi får både flere og bedre faglærte i fremtiden. Tiltag der skal gøre det lige så attraktivt for et ungt menneske at tage en erhvervsuddannelse som at gå i gymnasiet. SF s mål er klart: Tre ud af ti unge skal fremover tage en faglært uddannelse. Det er vigtigt for SF, at der ses på bredere kompetencer end blot karakterer. Den endelige aftale for en ny reform af erhvervsuddannelserne er endnu ikke på plads. Forhandlingerne fortsætter. 5
Et Danmark uden affald I Danmark brænder vi alt for meget værdifuldt affald af, som vi kunne få meget mere ud af på andre måder. Danskerne er med andre ord blevet for gode til at brænde af og for dårlige til at genanvende. Det er dyrt, det er dårligt for miljøet, og det giver ingen mening i en verden, hvor kampen om ressourcerne bliver hårdere dag for dag. Derfor lancerede den tidligere miljøminister ressourcestrategien Et Danmark uden affald, som er visionen om et Danmark helt uden affald, hvor vi genanvender alle materialer, og hvor alle værdier og ressourcer bliver brugt igen og igen. Konkret bliver der med strategien sat nogle mål for genanvendelse. Bl.a. at der skal ske en fordobling af mængden af husholdningsaffald, vi genanvender, at der skal udnyttes fire gange så meget organisk affald fra restauranter og dagligvarebutikker til biogas, genanvendes en fjerdedel mere emballage i servicesektoren, og at de miljøfarlige stoffer skal fjernes fra byggeaffaldet Hvordan kommunerne vil opfylde målsætningerne er op til dem selv. Om det skal være flere skraldespande under vasken, centrale sorteringsanlæg eller noget helt tredje, må kommunerne selv afgøre. Allerede nu er mange kommuner gode til at genanvende, så derfor er der al mulig grund til at tro på, at det sagtens kan lykkedes. Der vil blive fulgt med i udviklingen og gennemført en evaluering om tre år for at se, om kommunerne er på vej, eller om der skal ekstra initiativer til. Et bedre landbrug og en sammenhængende natur Historisk er natur og landbrug blevet fremstillet som hinandens modsætninger, men i SF kæmper vi for både at skabe et mere effektivt landbrug og en bedre og mere sammenhængende natur. Derfor var SF med til at nedsætte Natur- og Landbrugskommissionen i 2012, der skulle komme med anbefalinger til en sikring af både en grøn omstilling af dansk landbrug og en styrkelse af natur, miljø og klimaindsatsen i Danmark. Kommissionen fremlagde sin rapport i 2013. Den lægger op til, at fremtidens landbrugspolitik skal følge to spor. Den skal dels lægge nogle rammer, så industriproduktionen består, men med klare regler og retningslinjer, dels sikre at økologien styrkes. Som opfølgning på kommissionen er der igangsat en række undersøgelser, der skal gøre det muligt at føre anbefalingerne ud i livet. Bl.a. konsekvenserne for den enkelte landmand, mængden af kvælstof, som de enkelte marker kan tåle, et overblik over hvordan vi sikrer mere sammenhængende natur m.v. Derudover er en række af de anbefalinger, der kom fra kommissionen, understøttet i den vækstplan for fødevarer, som regeringen har fremlagt. Mere natur med ny naturfond Flere skove, søer og enge. Det skal en ny Naturfond være med til at skabe. Med finansloven for 2014 oprettes den nye naturfond, som skal bruges til at private kan købe landbrugsjord op og gøre det til heder, enge, skove og søer for en lille milliard kroner. Både statslige og private penge er i spil. Det betyder, at vi får meget mere natur, som danskerne kan nyde godt af, og hvor der er et rigt dyreliv. SF har gjort en kæmpe indsats for at gøre Danmark mere grøn og passe bedre på miljøet. Nu skabes mere natur på områder, som ellers ville ligge ubrugte hen. Til glæde for danskerne, naturen og for kommende generationer. Ingen syge skal stå uden forsørgelse SF har i mange år kæmpet for at få ophævet den varighedsbegrænsning på sygedagpenge, der betyder, at nogle syge står helt uden forsørgelsesgrundlag, når deres sygedagpenge ophører efter 12 måneder. Landsledelsen havde et ønske om at forhandlingerne om at afskaffe varighedsbegrænsningen kom i gang. Det lykkedes til sidst med en bred aftale i Folketinget. 6
Konkret betyder aftalen, at personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på fem måneder og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler overgår til et jobafklaringsforløb, hvor de vil modtage et beløb på kontanthjælpsniveau. Denne nye ydelse kan den syge være på, så længe vedkommende er syg og stadig har et perspektiv om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ydelsen er desuden hverken afhængig af formue eller ægtefælle. I det oplæg, som regeringen havde lagt frem, skulle syge have vurderet deres sag efter seks måneder. Det havde selvfølgelig været bedre, og det endelig resultat afspejler hvor langt vi kunne komme. Det helt afgørende for landsledelsen har dog været, at langtidssyge ikke længere risikerer at havne i et sort hul uden indtægt. Det har været en umenneskelig behandling med utryghed og usikkerhed til følge. Derfor er det også glædeligt med, at der er landet et bredt forlig. Det er med aftalen lykkes at få de borgerlige til at gå med til at afskaffe varighedsbegrænsningen, hvilket ellers ikke lå i kortene. Bedre hjælp til de arbejdsløse En bedre beskæftigelsesindsats skal sikre flere arbejdsløse i arbejde. SF har en række klare visioner for en reform beskæftigelsesindsatsen, der skal gøre op med højrefløjens fejlslagne politik og sikre bedre hjælp til de ledige: Mennesket skal tilbage i centrum, og tilliden igen være i højsædet på beskæftigelsesområdet, men det er også afgørende, at samarbejdet mellem virksomheder og jobcentrene og A-kasserne bliver styrket. Som arbejdsløs skal man selvfølgelig kunne forvente, at jobcentre og A-kasser kender de lokale arbejdspladser og deres behov. Og virksomhederne skal kunne forvente, at de får adgang til den rette arbejdskraft. Samtidig ønsker vi, at A-kasserne skal meget mere på banen med det, de er bedst til: Nemlig at hjælpe de arbejdsløse med jobsøgning og rådgivning. De kender de brancher, deres medlemmer skal arbejde indenfor, bedre end nogen andre og derfor giver det god mening, hvis de kommer til at spille en større rolle i fremtidens beskæftigelsessystem. Uddannelse er også et helt centralt punkt i den nye reform. For rigtig mange går vejen til varig beskæftigelse gennem uddannelse, og for SF er det især afgørende, at flere ufaglærte får en uddannelse. Virksomhederne kommer til at mangle faglært arbejdskraft i en ikke så fjern fremtid, og det skal der handles på allerede i dag. Indsatsen mod social dumping fortsatte Kontrollen og indsatsen overfor social dumping er skridt for skridt blevet øget under denne regering. Med den seneste finanslov er der igen sat ekstra penge af til at modvirke social dumping og sikre danske løn- og ansættelsesvilkår på danske arbejdspladser. SF vil fortsætte den linje. Det er uacceptabelt, at udenlandske chauffører kommer til Danmark og kører ulovligt rundt, mens de dumper lønnen og dermed presser de danske chauffører ud i arbejdsløshed. Derfor er det glædeligt, at bødetaksterne i forhold til at bruge underbetalt udenlandsk arbejdskraft til ulovlig kørsel er blevet forhøjet. Der indføres bøder på 5.000 kr. for mindre alvorlige overtrædelser, på 15.000 kr. for alvorlige overtrædelser og på 35.000 kr. for meget alvorlige overtrædelser. Bedre regulering af bankerne Indsatsen for at sikre øget regulering og kontrol af banksektoren er fortsat i det seneste år. Et af de meget afgørende tiltag for at sikre os mod en finansiel krise er, at der er blevet indført særlige krav for de såkaldt systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI er), som f.eks. Danske Bank. Det handler om de institutter, der er så store, at deres gøren og laden har betydning for den samlede samfundsøkonomi. Derfor skal de fremover polstres bedre end andre banker, så risikoen for, at de kommer i problemer, mindskes. 7
Derudover skærpes kravene til danske banker og realkreditinstitutter, bl.a. i form af skærpede krav til institutternes kapital og likviditet, så de bedre kan modstå fremtidige kriser. Finanstilsynets styrkes ved, at der etableres en bestyrelse for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Konkrete initiativer til vækst og arbejdspladser i fremtiden Med SF s erhvervspolitiske udspil frem mod valget i 2011 satte vi fokus på at styrke de områder, hvor vi i forvejen har nogle særlige konkurrencefordele. Udspillene var med til at danne baggrund for regeringens vækstteam, hvor der i dialog med virksomhederne er blevet udviklet nye politiske initiativer på erhvervsområdet. På baggrund af regeringens vækstteam er der blevet fremlagt en række vækstplaner med initiativer bl.a. indenfor sundheds- og velfærdsteknologi, landbrug og fødevarer, energi og klima m.v. Regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger styrker rammerne for, at virksomhederne på sundheds- og velfærdsområdet kan udnytte vækstpotentialet på området til gavn for vækst og jobskabelse i Danmark. Vækstplanen for fødevarer skal bidrage til at skabe øget vækst, beskæftigelse og bedre eksportmuligheder for danske virksomheder inden for fødevareområdet. Endelig skal vækstplanen for energi og klima sætte fokus på, hvordan regeringens mål for omstillingen af energisystemet og energiforbruget kan bidrage til fortsat vækst og arbejdspladser i Danmark. Kommunal- og regionsvalg 2013 Målsætningen ved kommunal og regionsvalget var at opnå valg i samtlige kommuner og regioner, at fastholde SF s borgmester- og rådmandsposter og som landsgennemsnit at opnå et valgresultat på linje med folketingsvalget. Sådan gik det som bekendt ikke. Til kommunalvalget fik SF 5,6 pct. af stemmerne og opnåede valg i 76 kommuner og alle 5 regioner. SF har fået repræsentation af 116 kommunal-bestyrelsesmedlemmer og 10 regionsrådsmedlemmer. Der er ingen tvivl om, at SF ved valget blev hårdt ramt af den landspolitiske situation, partiet står i. Det samme gjorde sig gældende med stor styrke i 2009, blot som en positiv faktor. Landseffekten kan forklare det meste, men selvfølgelig ikke alt. Landsledelsen har foretaget en evaluering af valgkampagne og resultat. Landsledelsen finder på trods af tilbagegangen grund til at rose den store indsats, der er blevet ydet af aktive SF ere i valgkampen. Der er ført valgkamp på et højt niveau landet over. Overordnet set finder landsledelsen også, at strategien om primært at fokusere kampagnerne på lokale og regionale forhold, var rigtig i den aktuelle situation. Verden omkring os Støtte til palæstinensernes kamp for en selvstændig stat har i mange år været en mærkesag for SF. Et vigtigt skridt i den retning blev taget, da den tidligere udenrigsminister tildelte det palæstinensiske selvstyre ambassadestatus. Den nødvendige lovgivning skal efterfølgende vedtages i Folketinget. I praksis vil det betyde, at der fremover vil være immunitet for de palæstinensiske ambassadører, og at de får invitationer til ambassadørers deltagelse i officielle arrangementer - på lige fod med andre selvstændige staters repræsentanter. Udenrigsministeriet lancerede den 16. januar den største reform og modernisering af den danske udenrigstjeneste i nyere tid med ændringer i over 25 lande. Hovedpunkterne er at styrke tilstedeværelsen i bl.a. flere vækstlande og EU s beslutningscentre. Som konsekvens heraf lukkes en række repræsentationer, særligt i Europa. De globale magtbalancer ændrer sig, og det giver mening at styrker tilstedeværelsen der, hvor vi får mest gavn af det både politisk og økonomisk. 8
Omkring et år efter at Frankrig - med dansk militær deltagelse i form af et C130 Hercules transportfly - gik ind i Mali for at forhindre, at landet blev løbet over ende af islamistiske terrorister, er situationen i Mali forbedret, men der mangler fortsat løsninger på de grundlæggende problemer med fattigdom og interne kampe. Det gælder generelt i Sahel-regionen. Der er gennemført valg i Mali, men situationen er fortsat skrøbelig. Syrien er den mest komplicerede konflikt og største humanitære katastrofe, verdens længe har set. Over 130.000 dræbte, 2,4 millioner flygtninge ud af Syrien og 6,5 millioner internt fordrevne. Første runde af fredsforhandlingerne i Geneve er overstået, og parterne har aftalt at mødes igen - hvilket måske også er det største fremskridt udover selve det faktum, at de overhovedet mødes. Der er ikke opnået enighed om at åbne for humanitær hjælp, og der er ikke opnået enighed om grundlaget for de videre fredsforhandlinger. Men omvendt er der ikke andre veje lige nu. Konflikten kan kun afsluttes med en politisk løsning. Fra dansk side støtter vi den moderate opposition. Danmark har indtil nu bidraget med over en halv milliard kroner til de syriske ofre. Senest bidrog vi med 200 millioner på en donorkonference i januar. Debatten i EU og et valg forude På det europæiske område har debatten om velfærdsydelser fyldt meget det seneste år. Landsledelsen har drøftet EU-borgeres adgang til velfærdsydelser i Danmark* og mener ikke, at udlændinge uden videre skal kunne tage til Danmark og få del i danske velfærdsgoder. Det er en balancegang men helt afgørende at tilgodese både arbejdskraftens frie bevægelighed og EU-borgernes adgang til nationale ydelser. Det er vigtigt at følge situationen og vurdere fra område til område, hvad der har været behov for at justeringer. Arbejdet med den europæiske patentdomstol som SF var med til at forhandle hjem under det danske EUformandskab er nu rykket nærmere, og med et manglende 5/6 flertal i Folketinget står danskerne overfor en folkeafstemning den 25. maj. SF arbejder for et ja til patentdomstolen, da det vil gavne danske virksomheder og iværksættere at kunne nøjes med ét patent der gælder i Danmark og de øvrige EU-lande og dermed bidrage positivt til vækst og beskæftigelse. SF hæfter sig imidlertid også ved det væsentlige faktum, at patentreformen ikke ændrer på, hvad der kan patenteres - hverken en udvidelse eller en indskrænkning. På EU s topmøde i december 2013 nåede man til enighed om at gennemføre en bankunion. Der udestår dog fortsat en række afklaringer. Det forventes, at unionen kan træde i kraft inden udgangen af 2014. SF kan se de gode muligheder ved en bankunion, men vil vente til vi kender den endelige udformning af den, før vi tager stilling. SF har med det vedtagne Europaparlamentsvalgprogram en stærk platform til EP-valget den 25. maj. Med udgangspunkt i Landsledelsens vedtagne strategi kommer SF s EP-kampagne til at koncentreres om de fire temaer: 1) Europas grønne omstilling, 2) et mere socialt Europa med stærkere arbejdstagerrettigheder, 3) øget åbenhed i EU samt 4) en skrap regulering af finanssektoren. Salget af aktier i Dong samt SF s udtræden af regering Sagen om salget af aktier i DONG medførte i januar 2014, at SF trådte ud af regeringen. Men DONG-sagen begyndte allerede i 2004. Dengang ønskede VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti at bryde DONG s monopol på energiområdet, og den daværende regerings plan var at åbne for en fuld privatisering af DONG. Det ønskede SF ikke, og ligesom i dag mente vi dengang, at det ville være alt for drastisk og forkert at overgive hele DONG til markederne. Derfor gik SF for at forhindre VKO s fuldstændige privatisering med i en aftale, som sikrede, at staten 9
maksimalt kunne frasælge 49 procent af DONG. Vi sørgede med andre ord for, at staten fortsat skal have aktiemajoriteten i DONG. Havde vi ikke gjort det, kunne vi i dag have set et DONG uden statslig styring. Selvom ideerne om en delvis privatisering af DONG ikke er opstået hos os i SF, står aftalen fra 2004 stadig ved magt i dag, hvilket altså banede muligheden for, at staten kunne sælge 19 procent af DONG-aktierne. Ikke kun til Goldman Sachs men også til danske ATP og PFA alt sammen for at sikre selskabet fornyet kapital. Det er vigtigt at DONG fastholder sin stærke position, for et stærkt DONG er afgørende for at forsyne os alle med energi, som både er til at betale og er klimavenlig. En kapitaltilførsel til DONG er nødvendig for, at vi kan sikre en udbygning af de havvindmølleparker, som er helt afgørende for at kunne skabe et grønnere og mere klimavenligt Danmark. Noget, der jo er hjerteblod for SF. SF havde helst set, at der var tale om en statslig kapitaltilførsel, men det var der ikke politisk opbakning til. Det er fakta i sagen. Sådan har SF kæmpet gennem tiden i forhold til DONG. Sådan har vi indgået aftaler. Og sådan var en aftale der i SF s optik ikke var perfekt men fornuftig landet. På grund af den omfattende debat både i offentligheden og internt i SF, som processen om salget af aktierne medførte, ønskede SF en time out i forhold til den endelige vedtagelse i Folketingets finansudvalg. Det ønske rejste SF derfor i regeringen. Men det blev afvist af de øvrige regeringspartier. Sagen blev forelagt landsledelsen umiddelbart før vedtagelsen i Folketinget for at få et klart mandat til at fortsætte med aftalen eller det modsatte. Et flertal i landsledelsen bakkede op om, at SF og SF s folketingsgruppe skulle stemme for aftalen om DONG. Der var uenighed i landsledelsen og et markant kritisk mindretal. Men der var flertal og opbakning. Men i folketingsgruppen var der efterfølgende endnu større kritik og uenighed. Det stod efter to møder ikke klart, om alle faktisk ville stemme for aftalen. Med det bagtæppe havde SF s formand ikke noget reelt valg. En regering kan ikke stemme sine egne forslag ned. Og en formand for et regeringsparti kan ikke gå til en afgørende afstemning uden at vide, hvordan den vil falde ud. Derfor måtte SF træde ud af regeringen, og derfor valgte Annette Vilhelmsen at meddele sin afgang som formand. 10