Aftale om kommunernes økonomi for 2015

Transkript

1 Sagsnr Vores ref. JKA/BGV Den 10. juni 2014 Aftaler om kommunernes og regioners økonomi for 2015 Plads til mere service, men færre anlægsinvesteringer Aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi præges af to forhold. For det første, at der er forudsat en realvækst i rammen for det offentlige forbrug på 0,9 pct. i For det andet, at der er forudsat et fald i de offentlige investeringer på 7,9 pct., hvilket også rammer den kommunale anlægsramme. Aftalerne for kommunerne og regionernes økonomi indebærer dog, at de skrappe sanktionerne ved merforbrug fastholdes. Det har de senere år bidraget til et betydeligt mindreforbrug til skade for den økonomiske udvikling og jobskabelse. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Den 3. juni 2014 indgik regeringen og KL Aftale om kommunernes økonomi for Aftalen indeholder et løft i den reale kommunale driftsramme på ca. 1¾ mia. kr. i forhold til aftale for 2014, svarende til en realvækst på ¾ pct. I lyset af, at der ventes et offentlige mindreforbrug i 2014 kan væksten dog blive større, såfremt kommunerne fuldt ud anvender budgetrammen. Den kommunale anlægsramme reduceres med ¾ mia. kr. således, at det kommunale anlægsbudget udgør 17,5 mia. kr. I aftalen fastholdes de økonomiske sanktioner ved merforbrug, hvorfor 3 mia. kr. af det kommunale bloktilskud er betinget af, at aftalen overholdes. Overordnet er der en række positive elementer i Kommuneaftalen for 2015, hvor vi ser et løft, der gør det muligt for kommunerne at udvikle den kommunale service til gavn for borgerne. Dertil bør et løft i den kommunale sundhedsservice ses, som en investering, der på længere sigt vil gavne. I den aktuelle økonomiske situation er det dog skuffende, at anlægsrammen mindskes, da høje kommunale anlægsinvesteringer kan hjælpe dansk økonomi helt ud af krisen. Dertil er der fortsat slidte dagsinstitutioner, forældede skoler og hullede veje, som trænger til et løft. Sidst men ikke mindst bør de økonomiske sanktioner også suspenderes i De har bidraget til mindreforbrug de senere år til skade for den økonomiske udvikling. Hovedelementer i aftalen Et løft i den kommunale driftsramme på 1¾ mia. kr., svarende til en real vækst på ¾ pct. i forhold til Kommuneaftalen for Heraf er 350 mio. kr. afsat til en styrkelse af det kommunale sundhedsområde. Desuden er der gennem en aftalt forhøjelse af det kommunale bloktilskud et løft på 600 mio. kr. til implementering af folkeskolereformen. Dermed udgør den kommunale serviceramme 234,6 mia. kr. (2015-pl). LO er tilfreds med, at den kommunale serviceramme udvides med 1¾ mia. kr. i Det gør det muligt fortsat at udvikle kommunerne og sikre god service til borgerne.

2 Endvidere skal et løft i den kommunale sundhedsindsats ses som en investering. Her er der hovedsageligt tale forebyggelse og genoptræning, som i den anden ende kan give store besparelser. Sidst men ikke mindst, så er det vigtigt med en god folkeskole, da den er fundamentet i hele uddannelsessystemet. Anlægsrammen mindskes med ca. ¾ mia. kr., svarende til 4 pct. Dermed reduceres den kommunale anlægsramme til 17,5 mia. kr. (2015-pl). Heraf udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden til løft af de fysiske rammer i folkeskolen, dagsinstitutioner og på ældreområdet. Dertil er der afsat en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 150 mio. kr. til offentlig-privat samarbejde Selvom der er tegn, at dansk økonomi er i bedring, så er dansk økonomi ikke i normale omdrejninger endnu. Derfor bør den kommunale anlægsramme som minimum fastholdes i I tråd med regeringens vækstudspil skal kommunerne nedbringe sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser, godkendelse af husdyrbrug og byggesager samt en harmoniseret gebyrmodel for byggesager. Dertil skal den kommunale erhvervsfremmeindsats styrkes, og regeringen lægger op til, at den kommunale andel af selskabsskatten øges for at styrke kommunernes tilskyndelse til at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser. Sidst er det hensigten, at den nuværende flexboligordningen udvides, så tilladelsen ikke bortfalder ved salg. LO mener, at det er vigtigt med effektiv offentlig administration, hvorfor det er vigtigt, at medarbejderne inddrages i en bedre tilrettelæggelse af arbejdsgange, som kan gøre administrationen endnu bedre, så sagsbehandlingstider kan nedbringes yderligere. Dertil kan en styrket kommunal erhvervsfremme skabe bedre vilkår for erhvervslivet og dermed styrke deres konkurrencedygtighed. Der er dog tale om tiltag, der først virker på længere sigt, hvorfor tiltagene næppe skaber job på kort sigt, men derimod kan styrke beskæftigelsen på lidt længere sigt. En udvidelse af flexboligordningen kan gøre det mere attraktivt at erhverve ejendom i yder-kommunerne, og dermed understøtte udviklingen her. Regeringen og KL er enige om, at en ny indsats for forsikrede ledige indeholder en række tiltag, der styrker det kommunalpolitiske ansvar. KL og regeringen tilrettelægger på denne baggrund en proces for implementering heraf. Endvidere indeholder beskæftigelsesudspillet en refusionsomlægning, der skal styrke kommunernes tilskyndelse til at skaffe job til de arbejdsløse. LO støtter regeringens beskæftigelsesudspil, da det bringer den arbejdsløse i centrum, og sikrer det nødvendige fokus på uddannelse. Det er for LO vigtigt, at der føres en national arbejdsmarkedspolitik. Staten og arbejdsmarkedets parter skal sikre, at den enkelte arbejdsløse tilbydes den samme indsats i hele landet, og endvidere skal jobcentrene kigge på tværs af kommunegrænserne i jobjagten. LO støtter initiativet om et fælleskommunalt arbejde med den politiske og ledelsesmæssige forankring af beskæftigelsesområdet i fællesskab med Beskæftigelsesministeriet. LO mener, at det er vigtigt, at repræsentanter for a-kasserne ligeledes inviteres med til drøftelserne for at sikre den bedst mulige fremtidige samarbejdsstruktur 2

3 LO støtter som udgangspunkt, at regeringen vil undgå kassetænkning mellem forsørgelsesydelserne i kommunerne. Det er dog vigtigt, at den kommende refusionsomlægning sikrer to ting: Det er vigtigt med en gradvis indfasning af reformen, så omstillingen sker ordentligt. Det skal også sikres, at der ikke er modsatrettede incitamenter mellem bedre effekter i beskæftigelsesindsatsen og refusionsomlægningen. Kommunerne har ofte tænkt kortsigtet, og primært set på de direkte refusioner frem for totaløkonomien på beskæftigelsesområdet. KL og regeringen er enige om, at en styrket prioritering i beskæftigelsesindsatsen bør ske gennem øget lokalpolitisk fokus og styrket prioritering af ressourcerne på beskæftigelsesområdet. I forlængelse af Aftale om kommunernes økonomi 2014, er der gennemført en kortlægning af kommunernes ressourceforbrug, som viser et omprioriteringspotentiale på 550 mio. kr. i jobcentrene. En kortlægning af de kommunale jobcentres ressourceforbrug, kan anvise et omprioriteringspotentiale på 550 mio. kr. i jobcentrene, hvilket vidner om et stort potentiale for et mere forpligtende samarbejde mellem jobcentre på tværs af kommunerne. Her vil de foreslåede regionale arbejdsmarkedsråd, bestående af arbejdsmarkedets parter, i de otte nye arbejdsmarkedsregioner, ligeledes kunne bidrage til et bedre samspil på tværs af kommunerne. De frigjorte midler bør som udgangspunkt anvendes til at styrke kommunernes beskæftigelsesindsats. KL og regeringen er enige om, at kommunerne skal prioritere oprettelsen af praktikpladser, så Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser understøttes. Dertil nedsættes en arbejdsgruppe, bestående af regeringen, KL og Danske regioner, som skal belyse alternativerne til den nuværende dimensionering af SOSU-uddannelsen. LO finder det positivt, at kommunerne understøtter aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelse. LO mener dog, at det er vigtigt, at lønmodtagersiden, ved LO, er repræsenteret i den nedsatte arbejdsgruppe. Andet vil være en mangel. Regeringen og KL er enige om, at ældremilliarden fra Finansloven for 2014 anvendes på et permanent løft af ældreplejen. LO mener, at det er vigtigt med en god service for vores ældre, og noterer derfor med tilfredshed, at ældremilliarden løber videre. De skrappe sanktioner ved merforbrug fastholdes. Således er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommuneaftalen for 2015 overholdes. De økonomiske sanktioner ved merforbrug bør suspenderes i De senere år har de bidraget til at svække den økonomiske udvikling, hvilket betyder, at den kommunale beskæftigelse er væsentligt mindre end planlagt i Økonomiaftale for regionerne 2015 Hovedelementer i aftalen Den 3. juni indgik regeringen og Danske Regioner aftale om regionernes økonomi for Med aftalen gives et lille løft svarende til ca. ½ mia. kr. øremærket til ny syge- 3

4 husmedicin og nye behandlingsformer. Dertil sikres en regional anlægsramme på 7 mia. kr., hvilket dog er 0,4 mia. kr. mindre end i Der øremærkes 1 mia. kr. til ny sygehusmedicin og nye behandlingsformer. Forslaget finansieres via et løft på knap ½ mia. kr., mens den resterende ½ mia. kr. finansieres gennem færre udgifter til medicintilskud på knap 500 mio. kr. For LO er det vigtigt at sikre tidssvarende sygehuse, hvorfor det er vigtigt at ny medicin og behandlingsformer inddrages i behandlingen. En forøgelse af sygehusaktiviteten med 2 pct. i Den øgede aktivitet realiseres gennem produktivitetsforbedringer på 2 pct. Igennem de senere år er produktiviteten steget betragteligt i danske sygehuse, hvilket er nødvendigt for at sikre den bedste behandling. Et godt arbejdsmiljø er også vigtigt, da det skaber engagerede medarbejdere, der er en væsentlig kilde til fortsatte produktivitetsforbedringer på sygehusene. Den Regional anlægsramme reduceres med 0,4 mia. kr. til 7 mia. kr. i 2015 Der er øremærket 4,6 mia. kr. til supersygehusene og 2,4 mia. kr. til øvrige regionale anlægsinvesteringer. Derudover er der afsat en deponeringsfritagelsespulje 400 mio. kr. til at fremme offentligt-privat samarbejde. Den regionale anlægsramme burde være blevet fastholdt i 2015, da dansk økonomi endnu ikke er i et selvbærende opsving. Det er dog positivt, at en forholdsvis høj anlægsramme fastholdes. Med aftalen er Danske Regioner og regeringen enige om at støtte om Aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser ved, at regionerne prioriterer oprettelsen af praktikpladser. Der er også enighed om en fælles arbejdsgruppe med regeringen, Danske Regioner og KL, der skal undersøge mulighederne for at erstatte den nuværende dimensionering af SOSU-uddannelserne. Det er vigtigt, at regionerne prioriterer oprettelse af praktikpladser, da det understøtter aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Lønmodtagersiden, ved LO, bør dog være repræsenteret i den nedsatte arbejdsgruppe. Andet vil være en mangel. Med regionsaftalen implementeres dele af Regeringen har i sin handlingsplan for psykiatrien fra maj 2014, hvor der blev lagt op til et væsentligt løft i psykiatrien. Der afsættes 700 mio. kr. i til udvidelse af kapaciteten og nedbringelse af ventelister, hvori der indgår et permanent løft på 200 mio. kr. i 2015 og fremefter. Med planen lægges der samtidig op til et markant løft af de fysiske rammer i psykiatrien på 900 mio. kr. i , bl.a. med henblik på at skabe en mere moderne psykiatri, nedbringe tvang og højne kvaliteten i indsatsen. LO finder det positivt, at der sker et løft på det psykiatriske område. Regeringen har fortsat fokus på at fremme et sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på behandlingsforløb på tværs af sygehuse, almen praksis og det kommunale område. Arbejdet blev indledt med økonomiaftalen for

5 LO finder det positivt, at der fokuseres på at forbedre sammenhængen på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet. LO har i rapporten om videreudvikling af den offentlige sektor efterlyst en mere sammenhængende sundhedsindsats Fortsatte sanktioner ved merforbrug i regionerne, således betinges 1 mia. kr. af bloktilskuddet til regionerne af, at driftsbudgetterne for 2015 overholder økonomiaftalen. LO har i deres indspil til regeringens vækstplan efterlyst en suspension af kommunale og regionale sanktionsmekanismer i 2014 og 2015, da truslen om sanktioner indebærer et offentligt underforbrug i forhold til det budgetterede. Det er uhensigtsmæssigt i en situation, hvor det begyndende opsving i Danmark endnu ikke er selvbærende. 5