Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Madservice Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE
Madservice Om denne pjece Alle pensionister i Randers Kommune har mulighed for at få en god, varieret kost. Dit lokale områdecenter tilbyder forskellige madordninger, der kan hjælpe dig i de fleste situationer. I denne pjece kan du finde information om: Caféerne i ældreområdet Madudbringningen Indhold Café på områdecentret 3 Råd og vejledning 4 Udbringning af mad 5 Sådan kommer du med 6 Bestilling og levering 7 2
Café på områdecentret Du er altid meget velkommen til at deltage i madordningen på dit lokale områdecenter. Her findes en café, hvor der serveres god og sund mad. Det er ikke nødvendigt at forudbestille maden. Du møder bare op og vælger, hvad du har lyst til. I caféen vil du møde andre pensionister fra dit lokalområde. Det giver mulighed for hyggeligt samvær. Åbningstiderne er forskellige fra områdecenter til områdecenter, så det kan være en god idé at ringe, inden du kommer første gang. 3
Råd og vejledning På de fleste måder fungerer caféen på dit områdecenter som en helt almindelig café. Du kan købe smørrebrød, lune retter og middagsmåltider - og der betales ved kassen. Den væsentligste forskel er, at personalet har en stor viden om mad til ældre og mennesker med specielle behov. Det betyder, at der kan tilberedes diætkost, hvis din læge foreskriver det. Samtidig kan personalet give råd og vejledning om kost, ernæring og opbevaring af mad. Diætmad skal dog bestilles i forvejen, hvis du ønsker at spise i caféen. 4
Udbringning af mad Pensionister, der ikke selv kan klare madlavningen, kan få maden bragt ud. Maden leveres fra Madservice Kronjylland eller af en leverandør, som er godkendt af Randers Kommune. Leverancen er et væsentligt supplement til de retter, du selv kan tilberede. Der kan visiteres til madservice, når: Du eller din ægtefælle pga. svagelighed, ikke selv er i stand til at lave den varme mad. Madlavningen er en stor byrde, og at det skønnes, at du mere har brug for kræfterne til f.eks. socialt samvær. Madleverancen vurderes at kunne forebygge livsstilssygdomme som f.eks. diabetes 2. Du pga. nedsat funktion skønnes at have brug for hjælp til varieret og sund kost. Du eller dine pårørende i forbindelse med terminal sygdom har brug for aflastning omkring madlavning. 5
Sådan kommer du med Ønsker du at komme med i madordningen, skal du kontakte Randers Kommunes Visitationsafdeling på telefon 89 15 25 50. Her vil en visitator vurdere, om du kan komme med i madordningen. Hvis der er behov for hjælp til anretning eller spisning, kan du få hjemmehjælp. Læs mere om dette i pjecen Hjemmehjælp. Visitatoren kontakter madleverandøren, og aftaler et tidspunkt, hvor køkkenpersonalet kan komme på et opstartsbesøg. 6
Bestilling og levering Når du får maden bragt ud, vil du modtage en bestillingsliste. Her kan du vælge mellem mange forskellige retter. Køkkenet kan desuden tilberede diætmad efter lægens anbefalinger. Levering og produktionsform kan være forskellig afhængig af leverandør. Orienter dig om de aktuelle muligheder i Visitationsafdelingen eller på www.randers.dk. Du skal betale for de leverede måltider. Betalingen sker månedsvis bagud gennem modregning i pensionen. Prisen er fastsat af Randers Byråd. Den første gang du får maden leveret, fortæller madchaufføren om, hvordan det hele foregår. 7
Information fra Sundhed og ældre Denne pjece om madservice er en del af serien Sundhed og ældre informerer. Her kan du finde svar på de fleste spørgsmål omkring service til ældre i Randers Kommune. Serien er udarbejdet for at informere borgerne om, hvad de kan forvente, når de får brug for hjælp. Hvis du vil vide mere om de forskellige former for madservice, er du velkommen til at kontakte Visitationsafdelingen på telefon 89 15 25 50 eller dit lokale center. Du kan finde dit lokale center på www.randers.dk eller ved at ringe til 89 15 15 15. Layout og tryk: BUCHS.DK. Foto: Forside, side 1 og 3: Jakob Lerche. Side 4 og 6: Pernille Bering. Øvrige: Jeannot Huyot. Redaktionen afsluttet 011108. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.aeldreportalen.randers.dk www.randers.dk Andre pjecer i serien: Hjemmehjælp Aktiviteter og træning Boliger Hjemmesygepleje og forebyggende hjemmebesøg Hjælpemidler og boligændringer Økonomi Brugerindflydelse 8 SUNDHED OG ÆLDRE Randers Kommune