Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

Transkript

1 Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte borger får et menutilbud, som er målrettet vedkommendes behov. Dette opnås ved, at borgeren har mulighed for at vælge forskellige menuer og enkelte retter. Fleksibilitet Der skal være plads til fleksibilitet omkring, hvornår der spises og med hvem. Borgere, der modtager madservice er afhængige af, at andre laver mad til dem. Derfor er det centralt, at både bestillere og udførere hele tiden er bevidste om at kunne tilbyde fleksibilitet og plads til forskellighed. Kvalitet Udgangspunkt for madservice i Greve Kommune er, at borgerne skal være tilfredse med maden, og at den samtidig er sund og nærende. Fællesskab Mulighed for fællesskab omkring måltidet skal være til stede. Der er tradition for at mødes om mad og drikke, og for de fleste er der i høj grad noget socialt forbundet med at spise. Man spiser sammen med andre mennesker, som man godt kan lide, og som man selv har valgt at spise sammen med. Måltidet er forbundet med glæde og positive oplevelser af samværet og af maden. Medbestemmelse Borgerne skal have adgang til både formel og uformel indflydelse på maden og måltidet. 1

2 Vejledning til udmøntning af kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Baggrund Socialudvalget besluttede i 2001, at Greve Kommune skal have en kostpolitik for den kommunale madservice til ældre og handicappede. Derfor blev der iværksat et kostprojekt med det formål at skabe et erfaringsgrundlag for at udarbejde en kostpolitik. Som led i kostprojektet har borgere samt medarbejdere og ledere i hjemmeplejen diskuteret kost og måltid i forskellige sammenhænge. Deres bidrag udgør sammen med den faglige viden om emnet grundlaget for denne kostpolitik. I kostpolitikken er der desuden taget hensyn til, at en kostpolitik ikke kan formuleres alene ud fra kostfaglige eller plejefaglige kriterier. De kostfaglige og plejefaglige perspektiver er integreret med det formål at skabe fokus på sammenhængen mellem måltid, ernæring, pleje og livskvalitet. Formål Formålet med kostpolitikken er at sikre den enkelte borger det bedst mulige tilbud om madservice i forhold til borgerens behov og ønsker. Kostpolitikkens hovedpunkter er: valgmuligheder, fleksibilitet, kvalitet, fællesskab og medbestemmelse. Alle aspekter indgår ikke i samtlige tilbud, men alle aspekter skal overvejes i forbindelse med udformningen af de enkelte tilbud. Kostpolitikken tager desuden udgangspunkt i, at et måltid ikke kun handler om kost og ernæringstilstand. Det handler i lige så høj grad om oplevelser, som skaber samhørighed og livskvalitet. Kost, måltid og livskvalitet skal ses i en sammenhæng for at sikre borgerens ernæringstilstand og livskvalitet. Målgruppe Kostpolitikkens målgruppe er alle ældre og handicappede borgere i Greve Kommune, som er modtagere af kommunens madservice. Det drejer sig både om hjemmeboende borgere, der får maden udbragt, og borgere på kommunens plejecentre. Forskellige dele af kostpolitikken vil være mere målrettet henholdsvis den ene og den anden del af gruppen. 1. Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte borger får et menutilbud, som er målrettet vedkommendes behov. Dette opnås ved, at borgeren har mulighed for at vælge forskellige retter og madvarer. Menuvalg Borgeren kan dagligt vælge mellem to hovedretter, som både giver mulighed for at vælge traditionel dansk kost samt nyere alternativer hertil En biret kan vælges til Borgere, som har behov for at få maden serveret på en særlig måde, f.eks. udskåret, skal have mulighed for dette 2

3 Borgere, der af forskellige årsager ikke spiser bestemte fødevarer, skal i videst mulig omfang have mulighed for at få et måltid, som ikke indeholder de pågældende ingredienser. Det kan f.eks. være vegetarer eller borgere med rødder i en anden kultur end den danske Der kan vælges mellem flere portionsstørrelser For borgere bosiddende på plejecentrene gælder: Der kan bestilles ekstra portioner til gæster til særlig gæstepris Ved runde fødselsdage kan der bestilles festmiddag 2. Fleksibilitet Der skal være plads til fleksibilitet omkring, hvornår der spises og med hvem. Borgere, der modtager madservice, er afhængige af, at andre laver mad til dem. Derfor er det centralt, at både bestillere og udførere hele tiden er bevidste om at kunne tilbyde fleksibilitet og plads til forskellighed. For borgere bosiddende på plejecentrene gælder: De fysiske rammer på det enkelte center skal udnyttes til at skabe de bedst mulige spisetilbud for den enkelte borger Personalet skal være villige til at skabe oplevelser omkring måltidet sammen med borgerne, afhængig af de fysiske rammer kan det f.eks. være at lave måltidet i fællesskab, at bage en kage, grillaften etc. For hjemmeboende borgere gælder: Borgerne skal have mulighed for at kombinere madudbringning med besøg i caféerne på plejecentrene, hvor maden købes der Borgerne skal have mulighed for at vælge, hvornår på dagen de ønsker at spise ved enten at modtage varm mad eller kølemad For begge grupper gælder: Der skal løbende foregå en synlig dialog om kosten og måltidet, så vaner og rutiner ikke bliver fremherskende på bekostning af borgernes konkrete og aktuelle behov 3. Kvalitet Udgangspunkt for madservice i Greve Kommune er, at borgerne skal være tilfredse med maden, og at den samtidig er sund og nærende. Ved sund og nærende forstås, at maden lever op til kravene i Anbefalinger for dansk institutionskost udgivet af Fødevaredirektoratet. Herudover er der følgende kvalitetskrav til maden, som køkkenpersonalet har ansvaret for: Maden skal være sæsonafstemt Der skal være tilbud om det, målgruppen opfatter som traditionel dansk mad Madproduktionen skal leve op til gældende lovgivning på området 3

4 Madens kvalitet drejer sig også om den måde, som den præsenteres og spises på. For borgerne på plejecentrene gælder, at plejepersonalet har stor indflydelse på, hvordan maden serveres. Derfor er køkkenet ikke alene om ansvaret for, at maden har en god kvalitet. Følgende kvalitetskrav har køkkenpersonalet og plejepersonalet et fælles ansvar for: Maden skal serveres indbydende Maden skal have den rette temperatur ved servering Maden skal serveres ved bordet på fade for beboere, som spiser i fællesskab i boenhederne 4. Fællesskab Mulighed for fællesskab omkring måltidet skal være til stede. Der er tradition for at mødes om mad og drikke, og for de fleste er der i høj grad noget socialt forbundet med at spise. Man spiser sammen med andre mennesker, som man godt kan lide, og som man selv har valgt at spise sammen med. Måltidet er forbundet med glæde og positive oplevelser af samværet og af maden. For borgere bosiddende på plejecentrene gælder følgende: Som udgangspunkt skal der altid være mulighed for, at den enkelte kan vælge at spise sammen med andre eller alene. Nogle ældre kan have mistet lysten til at opretholde det sociale aspekt af måltidet. I det omfang borgerne har interesse for det, er det personalets opgave at motivere til at spise i fællesskab. De, som vælger at spise i fællesskab, skal støttes af følgende muligheder for et godt fællesskab omkring måltidet: De fysiske rammer omkring måltidet Borgere, der bor på plejecentrene, kan vælge mellem at spise i caféerne eller på fællesarealerne i den enhed, hvor de bor Alternativt kan borgeren vælge at spise hos sig selv Plejepersonalets ansvar omkring måltidet Personalet har ansvaret for, at måltidet bliver en god oplevelse. Følgende punkter bidrager til dette. Der skal være ro og tid omkring måltidet Personalet skal skabe gode rammer omkring det fælles måltid, f.eks. ved at dække et pænt bord 1-2 medarbejdere skal altid deltage i hovedmåltidet. Generelt ved måltider skal det tilstræbes, at personalet i størst mulige omfang sidder med ved bordet ved fællesspisning, og altid i de situationer, hvor borgerne har behov for det. For hjemmeboende borgere gælder: Hjemmeboende borgere, som modtager mad opfordres til også at komme på plejecentrene og spise i caféerne Borgere, som benytter caféerne, har et medansvar for at byde nye gæster velkommen og sørge for, at de har mulighed for at spise sammen med andre 4

5 5. Medbestemmelse Borgerne skal have adgang til både formel og uformel indflydelse på maden og måltidet. Formel indflydelse Tilknyttet køkkenet på Møllehøj er der et kostudvalg bestående af beboerrepræsentanter fra Møllehøj, Nældebjerg og Hedebo samt en repræsentant for hjemmeboende borgere, som modtager mad Tilknyttet køkkenet på Strandcentret er der et caféudvalg bestående af beboerrepræsentanter og brugere af caféen Der kan gennemføres tilfredshedsundersøgelser af borgernes tilfredshed med maden, når det skønnes nødvendigt Uformel indflydelse Køkkenpersonalet skal søge dialog med borgerne, bl.a. gennem arrangementer, hvor de informerer om køkkenets tilbud, udvalg, menuplanlægning samt giver kostvejledning Borgerne på plejecentrene og køkkenpersonalet er i dialog ved, at køkkenpersonalet kommer i boenhederne og præsenterer/serverer maden eller deltager i madlavning Køkkenpersonalet og plejepersonalet skal være opmærksomme på en tværfaglig dialog, som indirekte sikrer borgerne større medbestemmelse, fordi den sætter fokus på deres behov Takstfastsættelse Prisen for et måltid fastsættes årligt af Byrådet. Der fastsættes en pris for målgruppen og en pris for gæster. 5