DA DA DA
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 19 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA
BILAG A KAPITEL 19: EUROPÆISKE REGNSKABER Indledning 19.01 Den europæiske integrationsproces har gjort det nødvendigt at opstille et fuldstændigt regnskab, der afspejler den europæiske økonomi som helhed og giver mulighed for bedre analyse og politikudformning på EU-plan. De europæiske regnskaber omfatter de samme konti og er baseret på de samme begreber som medlemsstaternes nationale regnskaber. 19.02 I dette kapitel beskrives de særlige kendetegn ved de europæiske regnskaber, dvs. Den Europæiske Unions og euroområdets regnskaber. I forbindelse med de europæiske regnskaber skal man være særlig opmærksom på definitionen af residente enheder, kontiene for udlandet og nettoficeringen af økonomiske transaktioner (strømme) inden for EU og finansielle statuskonti (beholdninger). 19.03 Den Europæiske Unions økonomiske områder omfatter: EU-medlemsstaternes økonomiske områder og EU-institutionernes økonomiske områder. 19.04 Euroområdets økonomiske område omfatter: de økonomiske områder, der tilhører medlemsstaterne i euroområdet, og Den Europæiske Centralbanks økonomiske område. Fra nationale til europæiske regnskaber 19.05 De europæiske regnskaber er ikke lig med summen af medlemsstaternes nationalregnskaber efter omregning til en fælles valuta. Regnskaberne for de residente EU-institutioner skal lægges til. Hjemstedsbegrebet får en anden dækning, når man går fra medlemsstaternes nationalregnskaber til de europæiske regnskaber. Den måde, hvorpå man behandler den indtjening, som foretagender, der er genstand for udenlandske direkte investeringer, reinvesterer, eller formålsbestemte enheder (SPE'er), er gode eksempler i denne sammenhæng. I medlemsstaternes nationalregnskaber kan et foretagende, som er genstand for udenlandske direkte investeringer, have investorer, som er residente i en anden EU-medlemsstat/et andet land i euroområdet. Den tilsvarende reinvesterede indtjening registreres ikke som sådan i de europæiske regnskaber. Det kan desuden være nødvendigt at omklassificere SPE'er i samme institutionelle sektor som deres moderselskab, når dette er resident i en anden medlemsstat. Endelig skal grænseoverskridende økonomiske strømme og finansielle beholdninger mellem europæiske lande omklassificeres. Disse forskelle fremgår af figur 19.1 og 19.2, som for nemheds skyld opererer med et europæisk område bestående af blot to medlemsstater: A og B. Strømme og beholdninger, som involverer residenter og ikke-residenter, er vist skematisk ved hjælp af pile. DA 2 DA
Figur 19.1: Aggregering af medlemsstaternes nationalregnskaber Når A's og B's nationalregnskaber er aggregeret, registreres strømmene mellem A og B samt med andre lande og EU-institutionerne på de aggregerede konti for udlandet. EU-institutionerne Land A Land B Figur 19.2: Europæiske regnskaber Den Europæiske Union/euroområdet betragtes som en enkelt enhed: Den omfatter EUinstitutionernes/Den Europæiske Centralbanks regnskaber, og kun residente enheders transaktioner med tredjelande bogføres på kontiene for udlandet. EU-institutionerne Land A Land B DA 3 DA
Omregning af data, der foreligger i forskellige valutaer 19.06 I de europæiske regnskaber skal økonomiske strømme og beholdninger af aktiver og passiver udtrykkes i en enkelt møntfod. Med henblik herpå omregnes data, som er registreret i forskellige nationale valutaer, til euro ved enten: a) At anvende de markedskurser, der er gældende i den periode, hvor regnskaberne udarbejdes (eller et gennemsnit heraf). eller b) At anvende faste kurser for hele perioden. Den faste kurs kan være den, der var gældende ved udløbet af perioden eller i begyndelsen heraf, eller et gennemsnit af valutakurserne i hele perioden. Den kurs, der anvendes, påvirker en given medlemsstats (faste) vægt i de europæiske aggregater. eller c) At beregne et indeks mellem på hinanden følgende perioder som et vægtet gennemsnit af vækstindeksene for de i national valuta udtrykte data for de enkelte medlemsstater. Vægtene svarer til hver enkelt medlemsstats andel - omregnet ved hjælp af vekselkursen - i den første sammenligningsperiode. Når en referenceperiode er valgt som benchmark, kan kædeindekset ganges med denne benchmark til beregning af niveauer for andre observationsperioder. Ved metode a) ajourføres medlemsstaternes vægte i de europæiske aggregater efter pariteten af deres respektive valutaer. De europæiske aggregaters niveauer vil derfor altid være ajourført, men deres bevægelser kan blive påvirket af valutakurssvingninger. Hvad angår forholdstal kan virkningerne af valutakurssvingninger på tæller og nævner i stort omfang udligne hinanden. Ved metode b) ajourføres medlemsstaternes vægte ikke, hvilket beskytter de europæiske aggregater mod bevægelser som følge af valutakurssvingninger. De europæiske aggregaters niveauer kan derimod blive påvirket af valget af (faste) valutakurser, der afspejler medlemsstaternes valutapariteter på et givet tidspunkt. Ved metode c) beskyttes de europæiske aggregater mod bevægelser som følge af valutakurssvingninger, mens aggregaternes niveauer stort set afspejler de gældende pariteter i hver periode. Dette er på bekostning af additivitet og andre regnskabsmæssige krav. Om nødvendigt skal disse krav opfyldes i en sidste etape. 19.07 Der kan også udarbejdes europæiske regnskaber ved at omregne data, der foreligger i forskellige nationale valutaer, til købekraftsstandarder (KKS'er). Metode a), b) eller c) i 19.06 kan anvendes til dette formål ved at erstatte valutakurserne med de tilsvarende KKS'er. EU-institutionerne 19.08 I ENS omfatter EU-institutionerne følgende enheder: DA 4 DA
a) ikke-finansielle EU-institutioner: Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Revisionsret b) ikke-finansielle EU-organer, herunder enheder, som er omfattet af Den Europæiske Unions almindelige budget (f.eks. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, EU-agenturerne mv.) og Den Europæiske Udviklingsfond c) finansielle EU-institutioner og -organer, herunder navnlig: Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Udviklingsfond. Bemærk, at EU-organerne i kategori b) ikke omfatter markedsregulerende organer på landbrugsområdet, hvis hovedaktivitet består i at købe og sælge landbrugsprodukter for at stabilisere priserne. Disse organer betragtes som residente i den medlemsstat, hvor de udøver deres aktiviteter. 19.09 De ikke-finansielle EU-institutioner og -organer, der er omfattet af Den Europæiske Unions almindelige budget, udgør én enkelt institutionel enhed, der hovedsagelig yder ikkemarkedsmæssige offentlige tjenester til fordel for Den Europæiske Union. Den klassificeres derfor i delsektoren "EU-institutioner og -organer" (S. 1315) 1 under sektoren "Offentlig forvaltning og service" (S.13) 19.10 Da budgettet for Den Europæiske Udviklingsfond ikke vedtages som en del af Den Europæiske Unions almindelige budget, er EUF en særskilt institutionel enhed, der falder ind under delsektoren "EU-institutioner og -organer" (S. 1315) under sektoren "Offentlig forvaltning og service" (S.13). 19.11 Den Europæiske Centralbank er en institutionel enhed, der klassificeres i delsektoren "Centralbanken" (S.121) under sektoren "Finansielle selskaber" (S.12). 19.12 Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond er særskilte institutionelle enheder, der falder ind under delsektoren "Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser" (S.125) under sektoren "Finansielle selskaber" (S.12). 19.13 EU-institutionernes økonomiske område omfatter også territoriale enklaver i EUmedlemsstaterne eller i ikke-eu-lande som f.eks. repræsentationer, delegationer og kontorer. 19.14 EU-institutionernes vigtigste transaktioner registreres under tilgang og anvendelse som beskrevet i bilaget. Konto for udlandet 19.15 I de europæiske regnskaber registreres på kontiene for udlandet økonomiske strømme og finansielle beholdninger af aktiver og passiver mellem EU's/euroområdets residente enheder 1 Denne kode er specifik for de europæiske regnskaber. Den nævnes ikke i kapitel 23, "Klassifikationssystemet", da kapitel 23 indeholder de koder, der skal anvendes i medlemsstaternes nationalregnskaber, hvor EU-institutionerne registreres i sektoren udlandet. DA 5 DA
og ikke-residente enheder. De europæiske konti for udlandet omfatter således ikke transaktioner, der finder sted inden for EU/euroområdet. Strømme inden for EU/euroområdet, kaldes "interne strømme", og finansielle positioner mellem residenter i EU/euroområdet kaldes "interne beholdninger". 19.16 Import og eksport af varer omfatter også kvasitransithandel, dvs.: varer, som en enhed, der ikke betragtes som en institutionel enhed, importerer fra et tredjeland til en EU-medlemsstat/et land i euroområdet, og som derefter sendes til en anden EU-medlemsstat/et andet land i euroområdet, og varer, der ankommer fra en EU-medlemsstat/et land i euroområdet, og som en enhed, der ikke betragtes som en institutionel enhed, derefter eksporterer til et tredjeland. Eksporterede varer værdiansættes "frit om bord" (i det følgende "fob") ved EU's/euroområdets grænse. For varer i kvasitransit bestemt til eksport betragtes transport- og distributionsomkostninger inden for EU/euroområdet som produktion af transporttjenester, hvis transportøren er resident i EU/euroområdet, og som import af transporttjenester, hvis det ikke er tilfældet. 19.17 I de europæiske regnskaber omfatter merchanting kun varer, som en resident i EU/euroområdet køber af en ikke-resident, hvorefter de sælges til en ikke-resident, uden at varerne forefindes i EU/euroområdet. Transaktionen bogføres først som negativ eksport af varer og derefter som positiv eksport af varer, og eventuelle tidsforskelle mellem køb og salg registreres som lagerændringer (se 18.41 og 18.60). Når en mellemhandler, der er resident i EU/euroområdet, køber varer af en ikke-resident og derefter sælger dem til en resident i en anden medlemsstat, bogføres købet som negativ eksport i nationalregnskabet for mellemhandlerens medlemsstat, men som import i de europæiske regnskaber. 19.18 Et foretagende, som er genstand for udenlandske direkte investeringer, er et resident foretagende i EU/euroområdet, i hvilket en ikke-resident investor ejer mindst 10 % af stamaktierne eller har 10 % af stemmerettighederne (for selskaber) eller tilsvarende (for personlige foretagender). I medlemsstaternes nationalregnskaber kan et foretagende, som er genstand for udenlandske direkte investeringer, have investorer, som er residente i en anden EU-medlemsstat/et andet land i euroområdet. Den tilsvarende reinvesterede indtjening registreres ikke som sådan i de europæiske regnskaber. Afstemning af transaktioner 19.19 En af metoderne til udarbejdelse af de europæiske konti for udlandet består i at trække de interne europæiske strømme på både tilgangs- og anvendelsessiden fra medlemsstaternes konti for udlandet. I teorien skulle disse spejlstatistiske strømme balancere, men det er generelt ikke tilfældet i praksis, fordi samme transaktion bogføres asymmetrisk i de pågældende modparters nationalregnskaber. DA 6 DA
19.20 Asymmetrier skaber uoverensstemmelse i de europæiske regnskaber mellem den samlede økonomi og kontiene for udlandet. Udarbejdelse af europæiske regnskaber kræver derfor afstemning af kontiene. Dette gøres ved hjælp af afstemningsmetoder såsom de mindste kvadraters metode eller proportionel fordeling. Hvad angår varer kan der anvendes statistiske oplysninger om handelen inden for EU til at fordele asymmetrier efter udgiftskategori. 19.21 Ved fjernelsen af asymmetrier og den efterfølgende afstemning af kontiene opstår der yderligere forskelle mellem de europæiske aggregater og summen af medlemsstaternes nationalregnskaber. Pris- og mængdeopgørelser 19.22 Der kan for transaktioner i varer og tjenester udarbejdes ikke-finansielle europæiske regnskaber i det foregående års priser ved hjælp af en metode svarende til den, der anvendes til europæiske regnskaber i løbende priser. Først aggregeres de i det foregående års priser udarbejdede regnskaber for medlemsstaterne og EU-institutionerne/Den Europæiske Centralbank. Fra kontiene for udlandet fjernes derefter medlemsstaternes interne grænseoverskridende transaktioner, som er værdiansat til det foregående års priser. Til sidst fjernes de heraf følgende uoverensstemmelser mellem tilgang og anvendelse ved hjælp af den metode, der er anvendt til afstemning af europæiske transaktioner i løbende priser. 19.23 De europæiske regnskaber i det foregående års priser kan anvendes til at beregne mængdeindeks mellem den løbende periode og det foregående år. Når en referenceperiode er valgt som benchmark, kan mængdeindeksene sammenkædes og derefter anvendes på de europæiske regnskaber i benchmark-årets løbende priser. Således kan man udarbejde europæiske regnskaber i mængde for en hvilken som helst observationsperiode. Hvis der stilles krav om additivitet mv. i forbindelse med regnskabsopgørelser i mængde, skal disse krav opfyldes i en sidste etape. Statuskonti 19.24 I de europæiske regnskaber kan der udarbejdes finansielle statuskonti efter samme fremgangsmåde som for transaktioner: a) medlemsstaternes finansielle statuskonti kompletteres af beholdninger af aktiver og passiver, som er overtaget af EU-institutioner, som er residente i EU/euroområdet b) beholdninger af finansielle aktiver, der ejes af en resident i EU/euroområdet, men opbevares hos en anden resident ("interne beholdninger"), trækkes fra de nationale konti for udlandet, og c) uligevægt, der opstår ved uoverensstemmelse mellem interne beholdninger af finansielle aktiver og de tilsvarende passiver, fordeles på de forskellige sektorer ved afstemning. 19.25 I de europæiske regnskaber kan der udarbejdes ikke-finansielle statuskonti som summen af EU-medlemsstaternes/lande i euroområdets ikke-finansielle statuskonti. DA 7 DA
"Fra hvem til hvem"-matricer 19.26 "Fra hvem til hvem"-matricer viser detaljerede oplysninger om økonomiske transaktioner (eller beholdninger af finansielle aktiver) mellem institutionelle sektorer. I medlemsstaternes nationalregnskaber giver disse matricer en detaljeret oversigt over transaktioner/finansielle aktiver mellem oprindelses/kreditorsektorer og bestemmelses/debitorsektorer samt mellem indenlandske sektorer og udlandet. 19.27 I de europæiske regnskaber kan der opstilles "fra hvem til hvem"-matricer ved aggregering af de nationale matricer og omklassificering af interne europæiske strømme og beholdninger som residente strømme og beholdninger. Til dette formål skal der i de nationale matricer sondres mellem transaktioner og beholdninger af finansielle aktiver i forhold til residente enheder i EU/euroområdet og i forhold til ikke-residenter på kontoen for udlandet. Herudover skal strømme og beholdninger i forhold til residente enheder i EU/euroområdet opdeles yderligere efter modpartssektorer. Tilgang Bilag: EU-institutionernes regnskaber 19A.01. De ikke-finansielle EU-institutioners og -organers vigtigste indtægtskilder er følgende: a) told og landbrugsafgifter b) produktionsafgifter, der pålægges producenter af sukker, isoglucose og inulinsirup c) den moms-baserede indtægt d) den BNI-baserede indtægt. 19A.02. I EU-institutionernes regnskaber bogføres disse strømme som tilgang for "EU-institutioner og -organer" (S.1315) og som anvendelse for udlandet (S.211). 19A.03. Told og landbrugsafgifter opkræves i henhold til den fælles toldtarif ved Den Europæiske Unions ydre grænser. De klassificeres som "Importskatter og told ekskl. moms" (D.212) og omfatter også opkrævningsomkostninger. 19A.04. Der opkræves produktionsafgifter på producenternes kvoter for sukker, isoglucose og inulinsirup. De klassificeres som "Produktskatter ekskl. moms og importskatter" (D.214) og omfatter også opkrævningsomkostninger. 19A.05. En fast andel af de beløb, der opkræves i henhold til punkt 3 og 4, tilbageholdes af medlemsstaterne som opkrævningsomkostninger. Denne andel lå på 25 % i 2009. I EUinstitutionernes regnskaber bogføres disse opkrævningsomkostninger på anvendelsessiden som "Forbrug i produktionen" (P.2) hos "EU-institutioner og -organer" (S.1315). På tilgangssiden bogføres de som "Import af tjenester" (P.72) på kontiene for udlandet (S.211). 19A.06. Den momsbaserede indtægt beregnes ved at anvende en fast procentsats, momsbidragssatsen, på hver enkelt medlemsstats harmoniserede momsberegningsgrundlag. Der er loft over momsgrundlaget i forhold til bruttonationalindkomsten. Herved forstås, at hvis en DA 8 DA
medlemsstats momsgrundlag overstiger en bestemt procentdel af dens BNIberegningsgrundlag, skal momsbidragssatsen ikke anvendes på momsgrundlaget, men på den pågældende procentdel af BNI-beregningsgrundlaget. Den momsbaserede indtægt omfatter både betalinger for det løbende år og udligningsbeløb for tidligere år, som fremkommer ved korrektion af tidligere momsgrundlag. Den momsbaserede indtægt klassificeres som "Momsog BNI-baserede egne EU-indtægter" (D.76). 19A.07. Den BNI-baserede indtægt er et restbidrag til EU-institutionernes budget, som beregnes på grundlag af de enkelte medlemsstaters bruttonationalindkomst. Denne indtægt klassificeres som "Moms- og BNI-baserede egne EU-indtægter" (D.76) og omfatter både refusioner og udligningsbeløb for de foregående år. Korrektionen af budgetuligevægt, som betales til de berørte lande af de øvrige medlemsstater, registreres også under D.76 som tilgang og anvendelse for udlandet (S.211). 19A.08. Medlemsstaternes bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond klassificeres som "Løbende internationalt samarbejde" (D.74). 19A.09. Den kapital, som medlemsstaterne har indbetalt til Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond og Den Europæiske Centralbank, registreres på de finansielle konti som "Andre ejerandelsbeviser" (F.519). De bogføres som ændringer i aktiver for udlandet (S.211) og ændringer i passiver hos "Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser" (S.125)/"Centralbanken" (S.121). 19A.10. Betalte renter på lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank klassificeres efter fratrækning af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) som "Renter" (D.41). I EUinstitutionernes regnskaber bogføres de som anvendelse for udlandet (S.2) og som tilgang hos "Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser" (S.125). 19A.11. Betalte renter på lån ydet af Den Europæiske Centralbank klassificeres som "Renter" (D.41). I EU-institutionernes regnskaber bogføres de som anvendelse for udlandet (S.2111) og som tilgang hos "Centralbanken" (S.121). Anvendelse 19A.12. Ikke-finansielle EU-institutioners og -organers betalinger består af: a) Transaktioner i forbindelse med deres aktiviteter som ikke-markedsproducenter, herunder hovedsagelig: "Forbrug i produktionen" (P.2), "Faste bruttoinvesteringer" (P.51) og "Aflønning af ansatte" (D.1). b) Fordelingstransaktioner i forbindelse med overførsler fra EU-institutionerne til medlemsstaterne. Det drejer sig hovedsagelig om "Produktsubsidier" (D.31), "Andre produktionssubsidier" (D.39), "Løbende internationalt samarbejde" (D.74), "Andre diverse løbende overførsler" (D.759), "Investeringstilskud" (D.92) og "Andre kapitaloverførsler" (D.99). c) Den Europæiske Udviklingsfonds betalinger til tredjelande, der klassificeres som "Løbende internationalt samarbejde" (D.74). DA 9 DA
19A.13. I EU-institutionernes regnskaber registreres ikke-finansielle EU-institutioners og -organers betalinger som anvendelse for "EU-institutioner og -organer" (S.1315) og som tilgang for udlandet (S.211 eller S.22). 19A.14. Ikke-finansielle EU-institutioners og -organers betalinger registreres som regel på grundlag af udgiftsopgørelser indleveret af medlemsstaterne. Forudgående og efterfølgende betalinger bogføres på EU-institutionernes finansielle konti som "Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender" (F.89). 19A.15. Finansielle EU-institutioners og -organers betalinger består af: a) Transaktioner i forbindelse med deres aktiviteter som markedsproducenter af finansielle tjenester, herunder hovedsagelig: "Forbrug i produktionen" (P.2), "Faste bruttoinvesteringer" (P.51) og "Aflønning af ansatte" (D.1). b) Rentebetalinger (D.41). Da medlemsstaternes kapitaldeltagelse i Den Europæiske Investeringsbank ikke betragtes som udenlandske direkte investeringer, skal der i dens regnskaber ikke registreres nogen imputeret strøm af reinvesteret indtjening (D.43). 19A.16. I EU-institutionernes regnskaber registreres finansielle EU-institutioners og -organers betalinger som anvendelse for sektoren "Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser" (S.125) og tilgang for udlandet (S.211 eller S.22). Konsolidering 19A.17. I de europæiske regnskaber konsolideres strømmene under tilgang og anvendelse normalt ikke mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne inden for sektoren "Offentlig forvaltning og service" (S.13). Hvad angår "Løbende internationalt samarbejde" (D.74) foretages der imidlertid en konsolidering af medlemsstaternes betalinger til EU-institutionerne med henblik på finansiering af f.eks. Den Europæiske Udviklingsfond, og de registreres i de europæiske regnskaber som anvendelse for den nationale sektor "Offentlig forvaltning og service" (S.1311) og som tilgang for udlandet (S.22). DA 10 DA