FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012

VEDTAGET AF KOMMUNALBESTYRELSEN SEPTEMBER 2012 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 Hovedstadens grønne hjerte FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 1

INDHOLD 3 FORORD 4 FREDERIKSBERGS UDVIKLING 6 KLIMABY FOR FREMTIDEN 8 VIDENSBYEN 10 DESTINATION I HOVEDSTADEN 12 LIVSKVALITET I HVERDAGEN 14 FREM MOD KOMMUNEPLAN 2013 LAD OS UDVIKLE FREDERIKSBERG SAMMEN! Kære borgere, kære virksomheder, kære samarbejdspartnere Med denne Frederiksbergstrategi kommer vi et skridt nærmere visionen om, at Frederiksberg skal være det sunde, pulserende og grønne hjerte i Hovedstaden. I Frederiksberg Kommune ved vi godt, at vi ikke kan opnå de gode resultater alene. Derfor lægger vi op til samarbejde, partnerskaber, dialog og tværgående arbejde med og mellem mange interessenter. Det gælder bl.a. borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger, interesseorganisationer og kommunen. Vi har alle noget at bidrage med, når det handler om at udvikle vores by. Hvis vi lægger vores kræfter sammen, opnår vi de bedste resultater. VISION Frederiksberg skal være det sunde, pulserende og grønne hjerte i Hovedstaden DEN SUNDE BY Frederiksberg skal understøtte muligheden for en sund livsstil. Fysisk udfoldelse skal i fokus og borgernes gode livsvaner skal styrkes. DEN PULSERENDE BY Frederiksberg skal udnytte sin unikke beliggenhed i hjertet af Hovedstaden til at blive en endnu mere spændende, markant og mangfoldig by. DEN GRØNNE BY Frederiksberg skal videreudvikle sin grønne og bæredygtige profil. Bæredygtig transport og byudvikling skal styrkes. Visionen er vedtaget i Kommuneplan 2010 Der er tre vigtige tendenser, at tage i betragtning. Den første er, at vi bliver flere borgere på Frederiksberg. I 2011 rundede vi 100.000 indbyggere på vores små 9 km 2. Det giver muligheder, og det skaber udfordringer, som det er vores opgave at forholde os strategisk og kreativt til. Den anden tendens er det stigende behov for bæredygtighed - økonomisk, socialt og miljømæssigt. Frederiksberg er en del af en storby, et land og en klode, og vi vil gå forrest og tænke og handle bæredygtigt, når vi udvikler byen. Den tredje tendens er, at Hovedstadsregionens vækst sakker bagud i forhold til andre nordeuropæiske storbyer. Det kan på sigt true landets konkurrencesituation. Hovedstaden skal op i gear, og i den forbindelse spiller Frederiksberg en vigtig rolle med vores særlige identitet. Disse tendenser har gjort, at vi har udarbejdet en strategi med fire temaer: Den fremtidssikrede klimaby, der prioriterer energi- og klimaløsninger, som er velegnede i vores tætte byområde. Den dynamiske vidensby med mange uddannelsesinstitutioner og vidensmiljøer, der bidrager til Hovedstadens vækst. Den spændende destination i hovedstaden, der tilbyder en mangfoldighed af oplevelser og kultur. Det levende byområde, der understøtter borgernes livskvalitet og sundhed i hverdagen I Frederiksberg Kommune glæder vi os til arbejdet - og til samarbejdet. God fornøjelse med Frederiksbergstrategi 2012. Venlig hilsen Jørgen Glenthøj Borgmester 2 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 3

VORES MÅL KLIMABYEN FOR FREMTIDEN: Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima... Strategien: se side VIDENSBYEN: DESTINATION I HOVEDSTADEN: LIVSKVALITET I HVERDAGEN: Frederiksberg skal være en dynamisk vidensby... Frederiksberg skal være en attraktiv destination i hovedstaden... Frederiksberg skal være et levende byområde, der understøtter borgernes livskvalitet i hverdagen... 6-7 Strategien: se side 8-9 Strategien: se side 10-11 Strategien: se side 12-13 Frederiksbergstrategien er bygget op om 4 mål, som sætter retningen for udviklingen af Frederiksberg de kommende år. Vi vil basere arbejdet på de 4 angivne principper. På kortet kan man se, hvor vi udvikler byen i de kommende år. FREDERIKSBERGS UDVIKLING SÅDAN VIL VI ARBEJDE Flintholmområdet er under fortsat byudvikling. KUBE åbner i 2015. FÅ MERE UD AF INVESTERINGER I BYEN Når der foretages offentlige eller private investeringer i byen skal vi søge at skabe merværdi ved at koble forskellige behov og aktiviteter sammen og have blik for, hvordan forskellige investeringer kan understøtte hinanden. ARBEJDE TVÆRGÅENDE Bringe byens ressourcer i spil via dialog og samarbejde med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger mfl. om udvikling af byområder, offentlig service, demonstrationsprojekter mv. Udvikle offentlig service af høj kvalitet Bispeengbuen SIGNATURFORKLARING Arbejde målrettet med klimatilpasning d kl Hospitalets udvikling vill få betydning på længere sigt Cityringens station ved Aksel Møllers Have kan give anledning til nytænkning af byrum og park. Skabe mere rum for aktivitet og bevægelse Samarbejde om udvikling af viden, teknologi og service Frederiksberg Centret udvides. ide ides des. es s. Synergi mellem campus, ku kultur, kultur ultu l ur,, byliv og handelsliv udvikles blandt andet ved Fasanvej station. Flintholm Fremme et bæredygtigt trafiksystem Arbejde aktivt og tværgående med at integrere målene for byens udvikling i planlægningen af konkrete projekter og aktiviteter, således at der skabes sammenhæng og potentialer, og synergier udnyttes. INDGÅ PARTNERSKABER OG GÅ I DIALOG Området omkring Bispeengbuen gøres mere attraktivt med nye byfunktioner og bedre byrum. Der foreslås ny områdefornyelse omkring Nordre Fasanvej/Bispeengbuen. Skabe attraktive udviklingsmiljøer Satse på energieffektivisering og vedvarende energi Udvikling af området omkring KB-Hallen skal medvirke til at understøtte KB-Hallen som kulturel facilitet. CBS Bymidten E LIFE Udvikling på længere sigt Frederiksbergs urbane struktur Københavns Universitet og Frederiksberg Kommune samarbejder om nyt byggeri og nye byrum på LIFE. Udvikle og integrere campusområderne med byen Udvikle Frederiksberg som destination i Hovedstaden Kommunen samarbejder med Diakonissestiftelsen om en helhedsplan for området. Kulturstrøget Få kulturen ud i byen Nordens Plads Ved Cityringens station på Frederiksberg Allé kan eventuel ny bebyggelse og byrum indgå som del af det klassiske kulturstrøg. Udvikle by- og boligkvaliteten Centret i Domus Vista udbygges, der bygges nye boliger og skabes bedre byrum og forbindelser. Kvarteret styrkes gennem områdefornyelsesindsatsen. 2011 4 F RED ERIKSBE RG STRATEG I EN 2012 Andre områder, hvor byen udvikles Udvikling af området omkring Forum station skal medvirke til at understøtte Forum som udstillings- og koncertsted. SATSE PÅ BÆREDYGTIGE LØSNINGER Finde de løsninger, som virker i den frederiksbergske bykontekst, og som rummer både miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn i en samlet bæredygtig løsning. Byudviklingsområder Rahbeks Allé Styrke Frederiksbergs særlige identitet i byens rum og bygninger Ny bebyggelse til boliger og institutioner indpasses i det omgivende bymiljø. Forbindelser til Carlsberg Byen og Søndermarken styrkes. HER UDVIKLER VI BYEN F R EDER I KS KSBERGS BERGS T RAT EGIEN 2012 2011 5

VORES MÅL Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima. Vi vil udvikle og fremme innovative miljø- og klimaløsninger, som skaber bedre livskvalitet for borgerne og som er særligt egnede i tætte byområder som Frederiksberg. DERFOR VIL VI PÅ FREDERIKSBERG: DET GØR VI VED AT: ARBEJDE MÅLRETTET MED KLIMATILPASNING Vi vil tilpasse Frederiksberg til fremtidens klima og forebygge de massive problemer med bl.a. ekstremregn. Vi vil arbejde for at beskytte følsomme områder og bygninger mod skader ved ekstremregn, samt forbedre beredskab og kommunikation. Gennem en langsigtet planlægning vil vi gøre byen mindre sårbar over for klimaændringerne. Vi vil desuden se regnvand som en ressource, der fremmer grønne og blå elementer i byen. Udarbejde en klimatilpasningsplan med konkrete klimatilpasningsløsninger Igangsætte konkrete kommunale klimatilpasningsprojekter som fx lokal afledning af regnvand (LAR) og sikring af følsomme bygninger samt fremme private klimatilpasningsløsninger gennem fx kampagner og offentlig-private samarbejder Deltage aktivt i regionale samarbejder om ekstremregn (fx KLIKO- VAND) og samarbejde om at finde de bedste løsninger KLIMABYEN FOR FREMTIDEN: FREMME ET BÆREDYGTIGT TRAFIKSYSTEM Frederiksberg vil fremme og bidrage til et bæredygtigt trafiksystem, hvor miljørigtig bilisme, fodgænger- og cykeltrafik kombineres med effektiv kollektiv trafik. Vi prioriterer muligheder for at gå, opholde sig, møde mennesker og dyrke motion i byrummet og i indretningen af byens veje og planlægning af trafikafviklingen. Vi vil generelt søge at erstatte bilisme på bl.a. kortere ture med alternative transportformer. Udvikle en ny trafik- og mobilitetsplan, der optimerer bæredygtig mobilitet på Frederiksberg under hensyntagen til de forskellige trafikformers styrker og som skaber grundlag for prioritering af bylivet Udvikle den kollektive trafik på Frederiksberg gennem regionalt samarbejde, der også skal omfatte mulighederne for mere Metro på Frederiksberg Udbygge cykelstinettet, så alle trafikveje har cykelstier og etablere cykelsuperstier gennem Frederiksberg Fremme mere miljørigtig bilisme via regionale samarbejder om fx udbredelse af brugen af elbiler og udvikling af miljøzonen Frederiksberg er et tæt befolket byområde. Det betyder, at vi har gode forudsætninger for at blive et bæredygtigt storbyomåde, hvor innovative energiog klimatiltag indgår på alle planer. Vi er allerede godt på vej: Vi er Danmarks mest cyklende by og investerer fortsat i cykeltrafikken. Vi har et godt kollektivt trafiksystem - endda med mere metro på vej. Vi bevarer ressourcer via grundvandsbeskyttelsen og en ambitiøs affaldsplan. Vi investerer i kloakforsyningen og har en høj tilslutning til klimarigtig fjernvarme, som bl.a. udnytter affald til energiproduktion. Miljøzonen har vi iværksat for at få renere luft i byen. Og på klimaområdet har Frederiksberg sat ambitiøse mål for CO 2 -reduktion, både i forhold til kommunens egen drift og for byen som en helhed. Denne indsats er fortsat højt prioriteret. Og vi vil gerne endnu videre. Vi skal være en klimaby for fremtiden. En by, hvor vi sikrer mobiliteten på et bæredygtigt grundlag. Hvor vi satser på energieffektivisering og vedvarende energi og dermed bidrager til, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler. Og hvor vi arbejder målrettet med klimatilpasning, så vi bedre kan håndtere klimaudfordringerne med varmere somre og hyppigere episoder med ekstremregn. mv. Vi skal på Frederiksberg arbejde med at finde de rigtige svar på disse udfordringer. Vores muligheder for at skabe energi- og klimarigtige løsninger hænger tæt sammen med den bystruktur, vi har. Ikke alle tiltag vil være mulige på Frederikberg, og vi har en særlig opgave med at sikre, at energirenoveringer af byens mange smukke bygninger sker på en måde, så vi samtidig bevarer de unikke arkitektoniske kvaliteter. Samtidig udvikler byen sig hele tiden fx i områdefornyelsesprojekter, i forbindelse med byfornyelse, i kommunale bygge- og anlægsprojekter og i andre byudviklingsaktiviteter, og det giver os gode muligheder for at afprøve og demonstrere nye løsninger. Når vi udvikler byen, skal vi derfor arbejde med at skabe netop de energi- og klimaløsninger, som er særligt egnede i vores tætte by. Det er løsninger, som skaber bedre livskvalitet for borgerne og som også bidrager til grønne vækstmuligheder for erhvervsliv mv. Skal det lykkes, kræver det samarbejde med både borgere, lokale foreninger, erhvervsliv og uddannelsesinstitutiner m.fl. Samarbejde er ikke mindst vigtigt i en regional sammenhæng, hvor Frederiksberg skal bidrage til en bæredygtig udvikling af hele hovedstadsområdet. ILLUSTRATION: LUNDGAARD OG TRANBERG ARKITEKTER SATSE PÅ ENERGIEFFEKTIVISERING OG VEDVARENDE ENERGI Frederiksberg vil bidrage til Danmarks mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050. Derfor har vi sat ambitiøse mål for reduktion af CO 2 - udledningen både i kommunens drift og samlet for byen, hvor målet er en CO 2 -reduktion på 35 % i 2020. Vi vil fokusere vores indsats på energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse samt på integration af vedvarende energi i energiforsyningen. Nybyggeri på LIFE med grønne tage Stille ambitiøse miljøkrav til nybyggeri, samt fremme energirenovering og integration af vedvarende energi i den eksisterende bygningsmasse, herunder gennemføre demonstrationsprojekter om energirenovering af bevaringsværdige bygninger Gennemføre energirenovering af den kommunale bygningsmasse igennem et målrettet, strategisk energisamarbejde (Frederiksberg ESCO) Fremme vedvarende energi i energiforsyningen via kommunens repræsentation i relevante forsyningsselskaber og via samarbejder med andre kommuner, Region Hovedstaden m.fl. Styrke rådgivningsindsatsen overfor borgere og erhverv om energiog klimavenlig adfærd Metro indgår som et element i et bæredygtigt trafiksystem Energirigtig renovering 6 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 7

VORES MÅL Frederiksberg skal være en dynamisk vidensby. Vi vil understøtte Hovedstadens profil og samlede styrker for vækst ved at skabe synergier mellem vidensmiljøer, erhvervsliv og kommune samt ved at udvikle campusområderne og deres integration i byen og bylivet. DERFOR VIL VI PÅ FREDERIKSBERG: DET GØR VI VED AT: SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF VIDEN, TEKNOLOGI OG SERVICE Frederiksbergs potentialer som vidensby og Hovedstadens vækst skal styrkes gennem partnerskaber og samarbejder mellem kommunen, virksomheder og uddannelsesinstitutioner om fx byudvikling, erhvervsudvikling, vidensproduktion og udvikling af offentlig service. Etablere partnerskaber mellem kommunen, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og virksomheder/iværksættere omkring udvikling af fx velfærdsteknologi, grønne løsninger, nordisk madkultur, kommunal service og praksis- og uddannelsesområdet Indgå samarbejdsaftaler mellem kommunen og uddannelsesinstitutioner om udveksling af viden og kompetenceudvikling gennem fx forskning, praktikophold, udveksling af vidensmedarbejdere og erhvervsphd ere Sikre og facilitere en kontinuerlig dialog om fortsat udvikling af Frederiksberg som vidensby mellem kommunen, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivets organisationer - evt. med afsæt i Campus Frederiksberginitativet SKABE ATTRAKTIVE UDVIKLINGSMILJØER Der skal udvikles attraktive udviklingsmiljøer og netværk for særligt videnserhverv og iværksættere, som udnytter mulighederne for synergi mellem virksomheder / iværksættere, uddannelsesinstitutioner og kommunen. Udvikle rammer for videnserhverv, iværksættermiljøer mv. i sammenhæng med byens campusområder og i dialog med LIFE, CBS, videnserhverv, kreative erhverv og andre relevante aktører Facilitere netværk mellem uddannelsesinstitutioner, kreative erhverv, videnserhverv og iværksættere fx for at fastholde relationen mellem uddannelsesinstitutionen og den færdiguddannede, som opstarter ny virksomhed VIDENSBYEN: Understøtte erhvervsudvikling inden for mindre vidensvirksomheder med fælles faciliteter i lokalområder Gøre det lokale erhvervsliv attraktivt for de mange studerende og videns- og uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg og samtænke udviklingen af det lokale erhvervsliv med beskæftigelsesstrategien Frederiksberg er en by med en lang historie som uddannelses- og vidensby. 28.000 studerende og et stort antal forskere og lærere færdes dagligt på byens mange uddannelsesinstitutioner, og erhvervslivet er kendetegnet ved mange virksomheder inden for videnssektoren. De centralt beliggende campusområder er tydelige i bybilledet og udgør markante omdrejningspunkter for byens rum og dynamik. Den store koncentration af videnserhverv og uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg udgør også et potentiale, som byen kan få meget mere ud af, end vi gør i dag. De mange uddannelsesinstitutioner: Skoler, gymnasier, social højskole, biovidenskabeligt fakultet (LIFE), sygeplejeskole, handelshøjskole (CBS), officersskole, musikkonservatorium, pædagogseminar m.fl. er en betragtelig vidensressource, der kan bringes i spil i forhold til byens udvikling i en bred forstand, herunder kultur, erhvervsliv, offentlige servicetilbud, grønne løsninger mv. Derfor skal der etableres relevante samarbejder og partnerskaber mellem kommunen, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, som kan være med til at skabe gensidig udvikling og vækst i Hovedstaden. Uddannelsesinstitutionernes mange regionale, nationale og særligt internationale kontakter kan også bruges som platform for internationalisering af virksomheder og kommunen, men også uddannelsesinstitutionerne imellem. Ca. en tredjedel af virksomhederne på Frederiksberg er inden for vidensservicesektoren. Heraf er der særligt mange inden for rådgivning og IT. Denne sektor er et fundament og en væsentlig ressource i kommunens og Hovedstadens erhvervs- og arbejdsmarkedsstruktur. Det er derfor centralt at sikre gode betingelser for udvikling og vækst til gavn for hele hovedstadsområdets udvikling. Campusområdernes centrale placering i byen og deres arkitektur - fra det ældre til det nye - er med til at skabe kvalitet og oplevelser i byens rum. Samtidig er grønne anlæg i tilknytning til uddannelsesinstitutionerne vigtige rekreative områder i byen. Vi kan få endnu mere ud af dette ved i højere grad at integrere campus-områderne med den omkringliggende by, så vi opnår synergier i mødet mellem uddannelsesinstitutionernes aktiviteter og faciliteter og byens liv. UDVIKLE OG INTEGRERE CAMPUSOMRÅDERNE MED BYEN Frederiksberg og campusområderne skal være attraktive for studerende, ansatte og borgere. Derfor vil vi skabe dynamiske bymiljøer med flere aktiviteter og byfunktioner i og omkring campusområderne. Fremme og prioritere uddannelsesinstitutionernes udviklingsmuligheder og samtænke udviklingen af campusområderne med nye og eksisterende byrum, forbindelser, butikker, idræts- og fritidsanlæg og andre funktioner som fx nye utraditionelle læringsrum i byen Arbejde for flere gæsteboliger, ungdomsboliger og kollegieboliger og dermed gøre byens campusområder og studiemiljøer mere attraktive for bl.a. udenlandske studerende og forskere Fremme mulighederne for at studerende kan finde boliger i den øvrige bo - ligmasse, bl.a. gennem fleksible udlejningsregler i almennyttige boliger Dialog og partnerskaber om udvikling Campus er integreret i byen Der er 28.000 studerende på Frederiksberg FOTO: BJARNE STEHMANN 8 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 9

VORES MÅL Frederiksberg skal være en attraktiv destination i Hovedstaden. Vi vil udvikle byens oplevelses- og kulturtilbud ved at bygge videre på eksisterende attraktioner og byens kulturhistoriske traditioner, og skabe plads til det overraskende og anderledes. COPYRIGHT: ADEPT, MVRDV, SLA DERFOR VIL VI PÅ FREDERIKSBERG: DET GØR VI VED AT: UDVIKLE FREDERIKSBERG SOM DESTINATION I HOVEDSTADEN Vi vil udvikle byens kultur- og oplevelsestilbud for borgere og besøgende. Vi vil arbejde for at trække flere events til byen, så udbuddet og kvaliteten af oplevelser bliver større og dermed understøtter Frederiksbergs rolle som en spændende destination for besøgende og turister i Hovedstaden. Samarbejde med lokale og regionale organisationer og virksomheder om at udvikle både eksisterende og nye destinationer med fokus på Frederiksbergs særlige potentialer og rolle i en regional sammenhæng Skabe både traditionelle og alternative faciliteter til kultur- og fritidsliv omkring bl.a. eksisterende og nye metrostationer samt i campusog byudviklingsområder Udnytte de teknologiske platforme til at synliggøre og markedsføre de kulturelle og turistrettede destinationer på Frederiksberg DESTINATION I HOVEDSTADEN: Som destination er Frederiksberg tæt integreret i Hovedstaden og bidrager til mangfoldigheden af tilbud til både borgere og besøgende i hovedstadsområdet. Når vi udvikler Frederiksberg som destination er det derfor vigtigt, at vi har blik for at fremme den særlige frederiksbergske identitet i byens kultur- og oplevelsestilbud. Vi skal værne om byens brand, samtidig med at vi giver rum for nyfortolkning: Frederiksberg har en stærk identitet som Hovedstadens grønne hjerte. Frederiksberg byder på nogle af de smukkeste, grønne udflugtsmål i Hovedstaden i form af Frederiksberg Have med slottet og Søndermarken, ligesom rekreative muligheder i parker og åndfulde grønne byrum prioriteres højt i hele byen. Zoologisk Have er et af Hovedstadens største turistmål og ZOO s karakteristiske tårn udgør et vartegn for Frederiksberg. Forum og Falkoner Centret har, som ramme for kongresser, udstillinger, koncerter og kommercielle kulturbegivenheder, regional betydning og trækker mange besøgende til. Frederiksbergs centrale byområde med levende uddannelsesområder, kulturinstitutioner, Frederiksberg Centret og attraktive butiksstrøg, caféer og 10 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 restauranter udgør byens nerve. Med et helstøbt bymiljø og træerne langs Frederiksberg Allé og de grønne anlæg og forhaver langs Allégade udgør de klassiske kulturstrøg en fornem ramme for revyhistorie, teatermiljø, museer og forlystelsesliv. Frederiksbergs særkende er karakterfulde, helstøbte bymiljøer af høj kvalitet. Arkitektonisk kvalitet og bevaring af bygninger og kulturmiljøer spiller en særlig rolle på Frederiksberg. Forandring er mulig, men bevaringshensyn indgår med stor vægt i planlægningen, ligsom høj arkitektonisk kvalitet, der respekterer og understøtter Frederiksbergs særlige identitet, er et krav til alle nybyggerier og renoveringer. Bylivet, som er alt det, der foregår, når mennesker bevæger sig og opholder sig i byens rum, er en af Frederiksbergs kvaliteter. På Frederiksberg skal der være byliv, der tilgodeser borgernes, virksomhedernes, institutionernes, de studerendes og de besøgendes behov. Der skal derfor være plads til både det rolige, det grønne og det pulserende byliv. Vi skal arbejde med at skabe diversitet og kvalitet i de muligheder for byliv, som byen giver. Byudviklingsområder, campusområder og metrostationer rummer potentialer for nye byrum, kulturelle destinationer og mødesteder i byen. FÅ KULTUREN UD I BYEN Kultur- og fritidslivet skal være tydeligt i bybilledet på Frederiksberg og udvikles gennem samarbejde og netværk mellem lokale aktører. Vi vil bygge videre på byens kulturelle profil, der tager afsæt i Frederiksbergs historie, og samtidig give rum for nye alternative tilgange til kultur- og fritidsaktiviteter i byen. STYRKE FREDERIKSBERGS SÆRLIGE IDENTITET I BYENS RUM OG BYGNINGER Vi vil styrke og videreudvikle Frederiksbergs unikke grønne identitet med mange træer, smukke bygninger, fine byrum og velplejede parker, der inviterer til, at byens borgere og mange gæster går og opholder sig mere i byens rum, deltager i små og store begivenheder og både kan nyde det pulserende byliv og steder med plads til ro, samtale og egne tanker. Samarbejde med byens aktører om at udvikle og gennemføre kulturbegivenheder Tage afsæt i Frederiksbergs kulturelle profil og skabe en gennemgående frederiksbergsk identitet i kulturbegivenhederne Skabe bedre muligheder for, at byens aktører kan gennemføre kultur- og fritidsaktiviteter i byens rum fx via planlægningen og puljer til åbne events og aktiviteter Plante flere træer, binde byen sammen af et net af grønne forbindelser og fremme både private og offentligt finansierede projekter med grønne åndehuller, grønne tage og grønne taghaver Drive og forny Frederiksbergs veje, forbindelser, pladser og parker så de fremstår smukke, grønne og velholdte Udvikle en ny arkitekturpolitik for Frederiksberg, der med udgangspunkt i Frederiksbergs egenart, bymæssige kvaliteter og byens mange kulturværdier fremmer og bevarer høj arkitektonisk kvalitet i byens huse og byens rum og som både udgør et grundlag for dialog med private bygherrer og for kommunens egne bygge- og anlægsprojekter Frederiksberg Slot og have Byliv på Godthåbsvej Koncert på Solbjerg Plads FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 11

VORES MÅL Frederiksberg skal være et levende byområde, der understøtter borgernes livskvalitet i hverdagen. Vi vil sikre høj kvalitet i den offentlige service og rammerne for udfoldelse af hverdagslivet for mennesker i forskellige livsfaser og livsformer. DERFOR VIL VI PÅ FREDERIKSBERG: DET GØR VI VED AT: UDVIKLE OFFENTLIG SERVICE AF HØJ KVALITET Vi vil sikre borgernes adgang til offentlig service ved at tilpasse kapacitet og tilbud til borgernes behov, i takt med befolkningsudviklingen. Samtidig skal kvaliteten i service og faciliteter udvikles og der skal arbejdes målrettet på at fremme faciliteter til organiserede og selvorganiserede kultur-, fritidsog idrætsformål. Udbygge og udvikle byens skoler, daginstitutioner, plejeboliger og botilbud for borgere med særlige behov både i forhold til service og faciliteter. Arbejde for en god indpasning af servicetilbudene i hele kommunen Udbygge kapaciteten af tidssvarende boliger til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og placere tilbud til disse målgrupper, hvor der kan skabes et positivt samspil mellem tilbuddet og lokalområdet Tænke helhedsorienteret når vi udvikler bygninger og anlæg til offentlig service: Vi vil arbejde for fleksibilitet og for, at alle projekter afspejler kommunens mål for bæredygtigt byggeri, arkitektonisk kvalitet, byliv og bevægelse og derved rummer flere funktioner i hvert projekt Udvikle byens idrætsfaciliteter i forbindelse med udbygning af kommunens service generelt SKABE MERE RUM FOR AKTIVITET OG BEVÆGELSE Vi vil give flere muligheder for borgerens deltagelse i bylivet, understøtte borgernes sundhed og livskvalitet ved flere muligheder for bevægelse og ved at tilbyde aktiviteter med stor variation. Vi vil have særlig fokus på børn og unges muligheder for selvorganiserede aktiviteter. LIVSKVALITET I HVERDAGEN: Frederiksberg vil være en socialt bæredygtig by, der kan inkludere alle borgere og giver plads til alle livsformer. Derfor skal vi løbende udvikle byens boliger, byrum og offentlige servicetilbud, så vi bliver ved med at kunne tilbyde gode rammer for hverdagslivet - også når vi bliver flere borgere og når befolkningssammensætningen eller behovene ændrer sig. Vi skal understøtte den sociale bæredygtighed bl.a. ved at fortsætte den stærke integrationsindsats på Frederiksberg og ved at gennemføre områdefornyelse, boligsociale indsatser og helhedsplanlægning i byområder, hvor der er brug for særlig opmærksomhed, f.eks. for at skabe en positiv udvikling og opnå et bedre bymiljø. Kvalitet i byens skoler, institutioner, idrætsanlæg og botilbud er en mærkesag på Frederiksberg, både 12 F RED ERIKSBERG STRATEG I EN 2012 hvad angår faciliteter, ressourcer og faglig udvikling. Behovet for kommunal service ændrer sig løbende i takt med aldersmæssige forskydninger, befolkningstilvækst og velfærdsydelsernes udvikling. Vi skal derfor udvikle og modernisere byens tilbud til borgerne i alle livsfaser og med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Det gælder både i forhold til faglighed og bredde og i forhold til de fysiske faciliteter. Skal vi kunne omstille os løbende, betyder det også, at vi har brug for fleksible faciliteter, der kan rumme mange forskellige funktioner og aktiviteter. Samtidig er det vigtigt, at vi i udviklingen af de kommunale institutioner sikrer, at de spiller sammen med og bidrager til kvalitet i byens rum og liv. Livskvalitet handler også om sundhed, og der er i dag stadig mange i alle aldersgrupper på Frederiksberg, som ikke er nok fysisk aktive. Flere bevægelsesmuligheder er et vigtigt element i at fremme sundheden for byens borgere. Der skal derfor fokus på at udvikle Frederiksbergs gode idrætsområder og -haller og på at udvikle rammerne for selvorganiserede fritidsaktiviteter. Flere faciliteter i byrummene til bevægelse og uformelt byliv for bl.a. børn og unge er derfor højt prioriteret. Prioritere faciliteter, som understøtter aktivitet, bevægelse og det sociale møde i forbindelse med både offentlige og private byrum og faciliteter Have fokus på tryghed og tilgængelighed i forbindelse med indretning af byrummene, så vidt muligt også ved midlertidige anvendelser af byrum Udvikle gode rammer for et aktivt hverdagsliv og levende bymiljøer med mange forskellige byfunktioner i byudviklingsområder sammen med private investorer, boligselskaber mv. Styrke udvalgte bykvarterer ved at gennemføre områdefornyelser, der løfter kvartererne fysisk og socialt, og understøtte disse projekter med målrettet bygningsfornyelse og ved at fremme de boligsociale helhedsplaner i områderne. Et nyt områdefornyelsesprojekt igangsættes omkring Nordre Fasanvej/Bispeengbuen Afdække efterspørgslen efter forskellige boligformer og boligstørrelser med henblik på at skabe større variation i boligmassen og tilgodese særlige gruppers behov COPYRIGHT: CEBRA A/S Frederiksberg er et af de steder i hovedstadsområdet, hvor folk helst vil bo. Det er vi blandt andet, fordi vi tilbyder attraktive boligformer i levende kvarterer, fordi vi har en høj kvalitet i bymiljøet med bl.a. mange smukke parker og byrum, og fordi vi stiller høje krav til kvaliteten i den offentlige service. UDVIKLE BY- OG BOLIGKVALITETEN Vi vil fastholde og udvikle boligkvaliteten for alle, skabe attraktive kvarterer, hvor mange forskellige byfunktioner - såsom boliger, erhverv og offentlig service - understøtter bylivet, og byudvikle og byomdanne på et bæredygtigt grundlag i dialog med private og offentlige aktører. Skabe flere muligheder og plads til byliv, aktivitet og ophold i byens strøg og boliggader gennem udformning af fleksible byrum, i mindre grønne åndehuller, langs Den Grønne Sti og i byens periferi Udbygning af Skolen ved Bülowsvej. Gode rammer for leg og bevægelse Mere plads til aktivitet Boligkvalitet styrkes gennem byfornyelse F R EDER I KSBERGS T RAT EGIEN 2012 13

FREM MOD KOMMUNEPLAN 2013 VI KONKRETISERER BYUDVIKLINGSSTRATEGIEN Frederiksberg skal være det sunde, pulserende og grønne hjerte i Hovedstaden. I Kommuneplan 2010 kommer denne vision for byens udvikling til udtryk i en byudviklingsstrategi, der består af fire overordnede strukturer, som beskriver de bærende principper i byens fysiske udvikling. Frederiksbergstrategi 2012 tager afsæt i byudviklingsstrategiens overordnede strukturer og angiver hvilke hovedmål Frederiksberg forfølger i sin udvikling. Det skal bl.a. ske ved at udvikle byens fysiske strukturer og deres indbyrdes sammenhæng. Når vi arbejder med strategiens temaer - Frederiksberg som en dynamisk vidensby, en klimaby for fremtiden, en spændende destination i Hovedstaden og et levende byområde, der understøtter borgernes livskvalitet i hverdagen - vil det afspejles i den urbane, den grønne, den lokale og i trafikstrukturen. DESTINATION I HOVEDSTADEN KLIMABYEN FOR FREMTIDEN VIDENSBYEN LIVSKVALITET I HVERDAGEN Byudviklingsstrategien blev introduceret i Kommuneplan 2010. URBAN STRUKTUR I de centrale byomåder omkring bymidten, de primære centerstrøg og de klassiske kulturstrøg, samt i byudviklingsområderne forstærkes byens dynamik, byliv og bymæssige kvaliteteter. GRØN STRUKTUR Byen bindes sammen af et net af grønne forbindelser, parker og idrætsanlæg, som danner ramme om rekreation, udfoldelse og sundhed. Byens grønne identitet forstærkes. LOKAL STRUKTUR Byens boligområder udvikles med fokus på høj boligkvalitet i levende kvarterer med rekreative områder og god, bolignær privat og offentlig service. TRAFIKSTRUKTUR Metro, S-tog og byens veje og gang- og cykelstier binder byen sammen og udvikles med henblik på mindre trængsel, mere byliv og bæredygtighed. REVISION AF KOMMUNEPLAN 2010 Frederiksbergstrategien 2012 beskriver inden for de fire temaer mål og indsatser, som vil indgå i det videre arbejde med byens udvikling. Arbejdet med disse strategiske mål og indsatser vil i forskellig grad få indflydelse på de mål, retningslinjer og rammer, som er fastlagt i Kommuneplan 2010. Frederiksbergstrategien 2012 vil derfor danne udgangspunkt for en delvis revision af Kommuneplan 2010 inden for emner og områder, der berøres af Frederiksbergstrategiens temaer. Byens byudviklingsstrategi, bestående af den urbane struktur, den grønne stuktur, den lokale struktur og trafikstrukturen, vil blive udbygget med de fire temaer i Frederiksbergstrategien. Som konsekvens heraf vil der ske en tilpasning af de af kommuneplanens mål, retningslinjer og rammer for lokalplanlægning, som er berørt af temaerne, således at kommuneplanen, i forhold til byens fysiske udvikling, understøtter de mål og indsatser, som er fastlagt i Frederiksbergstrategien 2012. Derudover vil kommuneplanen blive udviklet som digital komuneplan. Et forslag til revision af kommuneplanen forventes fremlagt i høring primo 2013. Kommuneplan 2013 skal vedtages endeligt medio 2013. En oversigt over Frederiksberg Kommunes planlægning siden Kommuneplan 2010 fremgår af et bilag til Frederiksbergstrategien 2012, som kan ses på kommunens hjemmeside www.frederiksberg.dk/frederiksbergstrategien HVAD SIGER PLANLOVEN? Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen, som indeholder oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen, samt kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen, samt beslutning om hel eller delvis revision af kommuneplanen, eller genvedtagelse af kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen skal også inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en såkaldt Agenda 21-strategi, som indeholder kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for følgende indsatsområder: 1 Mindskelse af miljøbelastningen 2 Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3 Fremme af biologisk mangfoldighed 4 Inddragelse af erhvervsliv og befolkning i det lokale Agenda 21-arbejde 5 Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sund hedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Frederiksberg Kommune har udarbejdet en samlet kommuneplan- og bæredygtighedsstrategi - Frederiksbergstrategien 2012. Der udarbejdes en separat Agenda 21-opfølgning på Frederiksbergstrategien. 14 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 15

Hovedstadens grønne hjerte SE MERE PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE Frederiksbergstrategien kan ses på kommunens hjemmeside www.frederiksberg.dk/frederiksbergstrategien og på byens biblioteker og i Borgerservice. DIN GODE IDÉ Du er velkommen til at sende en kommentar til hjemmesiden www.frederiksberg.dk/dingodeide Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4120 www.frederiksberg.dk/frederiksbergstrategien September 2012 Fotos hvor ingen fotograf er nævnt: Frederiksberg Kommune