Østervangskolen Projektkatalog Answers for energy
Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Bygninger... 5 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer... 6 2.1.4 Ventilationsinstallationer... 7 2.1.5 El-installationer inklusiv belysning... 8 2.1.6 Køleanlæg... 9 2.1.7 Bygningsautomatik... 9 2.1.8 Alternativ energi... 9 2.2 Indeklima... 9 3 Forslag til tiltag... 10 3.1 Beskrivelse af tiltag... 11 3.1.1 Klimaskærm... 11 3.1.2 Brugsvandsinstallationer... 11 3.1.3 Varmeinstallationer... 12 3.1.4 Ventilationsinstallationer... 12 3.1.5 El-installationer inklusiv belysning... 13 3.1.6 Køleanlæg... 14 3.1.7 Bygningsautomatik... 14 3.1.8 Alternativ energi... 14 3.2 Alternative forslag... 14 4 Summering... 15 2
1 Forord Favrskov Kommune har udbudt et ESCO-projekt på deres folkeskoler. I forbindelse med tilbudsfasen energiscreenes tre skoler og der opstilles forslag til energirenovering. Nærværende rapport beskriver de forslåede tiltag på Østervangskolen. 1.1 Forudsætninger Favrskov Kommune har givet oplysninger om arealer og energiforbrug mv. Disse oplysninger ligger til grund for nedenstående analyse, beregninger og energibesparende forslag, medmindre andet er angivet i de enkelte tiltag. Alle investeringerne angivet i projektkataloget er anlægsinvesteringer Følgende energipriser er benyttet til beregningerne. Alle priserne er eksklusiv moms. Medie Pris El 1650 kr./mwh Fjernvarme 300 kr./mwh Vand 43,6 kr./m 3 Bygningerne blev inspiceret onsdag den 16. januar og tirsdag d.2. juli 2013. Figur 1: Luftfoto af skolen 3
2 Eksisterende forhold 4
2.1 Bygninger Følgende bygninger er med i projektet. Bygning Adresse Bygning uden loft og kælder Bygningsare al Garage og udhuse Østervangskolen Hammelvej 9 6.994 6.696 234 2.1.1 Klimaskærm De fleste af bygningerne er opført i betonelementer. Tandlægen og SFO erne er dog opført i mursten. De fleste af bygningerne er hulmursisoleret, dog ikke den lille SFO-bygning. En stor del af lofterne i hovedbygningerne er efterisolerede. Der er en del vinduer, der er udskiftet til en blanding af plast vinduer og alu/træ vinduer, men der er stadig en del ældre døre og vinduer med originale ruder. Figur 2: Mellemgang med ældre termoruder Figur 3: Mindre SFO bygning Bygningerne kan betegnes som en tung konstruktion. 2.1.2 Brugsvandsinstallationer Der er en del mindre decentrale varmtvandsbeholdere samt en større beholder, der primært betjener omklædningsrummene til den gamle gymnastiksal. Denne beholder virker overdimensioneret, da salen ikke benyttes så meget mere efter at hallen er bygget. Cirkulationspumperne til det varme brugsvand er en blanding af nye og ældre. 5
Figur 4: Varmtvandsproduktion i SFO Figur 5: Varmtvandsproduktion til omklædningsrum De fleste toiletter er udskiftet til vandbesparende toskylstoiletter og blandingsbatterier på håndvaskene er udskiftet til sensorstyrede armaturer. 2.1.3 Varmeinstallationer Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Fjernvarmen kommer ind i kælderen under bygning 2 og fordeles til resten af skolen. Bygningerne er opvarmet med radiatorer. Der er monteret rumfølere i mange af klasselokalerne og motorventiler på radiatorerne. Dog er der stadig radiatorer, der har manuelle radiatortermostater monteret. 6
Figur 6: Motorventil på radiator Figur 7: Rumføler Varmesystemet er opbygget med shuntgrupper til radiatorerne i de enkelte bygninger. Der stadig en del ældre pumper i varmesystemet, enkelte er dog udskiftet. Motorventilerne er af forskellig alder, type og fabrikat. Det virker som om hovedventilen pendler en del. Dette kan skyldes en dårlig indregulering. Figur 8: En blanding af pumper og ventiler hos tandlægen Figur 9: Varmeshunt i bygning 1, med nyere pumpe Der er en del steder både på varme- og brugsvandinstallationer, der mangler teknisk isolering. 2.1.4 Ventilationsinstallationer Alle bygningerne har balanceret ventilation med varmegenvinding med undtagelse af den lille SFO-bygning, som udelukkende har udsugningsanlæg fra toiletterne. Udover de balancerede ventilationsanlæg er der en del mindre 7
udsugningsanlæg fra f.eks. toilet, kemiskabe og skolekøkken/kantine. Anlæggene, der betjener sløjdlokalet har ikke varmegenvinding, da det primært er erstatningsluft til spånudsuget. I den vestlige del af bygning 1 er der installeret et helt nyt ventilationsanlæg indenfor de seneste år. Figur 10: Ventilationsanlæg hos tandlægen Figur 11: Ventilationsanlæg i gymnastikhallen 2.1.5 El-installationer inklusiv belysning Der er udskiftet en del belysning til T5-lysstofrør og sparepære armaturer. Der er dog stadig nogle T8 armaturer tilbage. I de renoverede klasselokaler, garderober og toiletter er der monteret PIR-sensorer. Det ser ud til at der er meget lang efterløbstid på PIR-sensorerne. Figur 13: Renoveret toilet Figur 12: Belysning i gang i bygning 1 Der er en del mindre køleskabe placeret i diverse lokaler rundt omkring i bygningerne. I forbindelse med hjemkundskabslokalet er der et industrikøkken, der leverer mad til kantinen. Det må forventes, at dette har et ikke ubetydeligt el-forbrug til hvidevarer mv. 8
2.1.6 Køleanlæg Der er ingen køleanlæg på skolen. 2.1.7 Bygningsautomatik Det overordnede CTS-anlæg på skolen er et nyere Dominus anlæg. Alle primære ventilationsanlæg med undtagelse af anlægget til Tandlægen er koblet på CTS-anlægget. Mange af udsugningsanlæggene er koblet på anlægget. Der er koblet relativt mange rumfølere på anlægget. Figur 14: Oversigt over varmeanlæg på CTS 2.1.8 Alternativ energi Der ingen alternativ energianlæg på skolen. 2.2 Indeklima Der blev registret en del utætte døre og vinduer, som kan give anledning til trækgener. Under inspektionen har det ikke været muligt at foretage målinger af PCB, asbest eller radon, men grundet nogle af bygningernes alder kan det ikke udelukkes at dette kan forekomme. 9
3 Forslag til tiltag 10
3.1 Beskrivelse af tiltag I det følgende kapitel er de foreslåede tiltag beskrevet, samt de forventede konsekvenser tiltagene vil have på bygningerne og indeklimaet. De årlige besparelser i tabellerne er for det første år. 3.1.1 Klimaskærm Facaderne i den lille SFO-bygning ved tandlægebygningen hulmursisoleres. Isoleringen blæses ind. Der udskiftes 576 m 2 vinduer i bygning 1 og der udskiftes 80 m 2 vinduer i andre bygninger end bygning 1. Der udskiftes fire yderdøre til nye døre med energiglas i bygning 2. De nye døre har installeret dørpumper, så det sikres at de lukker. Lofterne i SFO- og tandlægebygningerne efterisoleres med indblæsningsgranulat. Det er vurderet, at de eksisterende lofter har cirka 75 mm isolering og der efterisoleres med ca. 200 mm. Krybekælderdækkene i SFO- og tandlægebygningerne efterisoleres med batts. Det er vurderet, at de eksisterende lofter har cirka 50 mm isolering og der efterisoleres med ca. 100 mm. [MWh el m 3 ] [kr.] Hulmursisolering i SFO Varme: 5,12 1.536 Udskiftning af vinduespartier Varme: 86,00 25.800 Udskiftning af 4 yderdøre Varme: 7,00 2.100 Efterisolering af lofter i SFO og Tandlæge Efterisolering af kælderdæk i SFO og Tandlæge Varme: 30,44 9.132 Varme: 27,78 8.334 3.1.2 Brugsvandsinstallationer Den store varmtvandsbeholder i bygning 2 udskiftes til gennemløbsvandvarmer. Den gamle beholder bortskaffes. Der installeres effektive perlatorer med luftblander på håndvaskene på toiletterne og der indbygges vandbegrænser i resten af etskylstoiletterne, således at der mulighed for både lille og stort skyl. I forbindelse med indbygningen udskiftes pakningerne, således det sikres at toiletterne ikke løber. 11
Der udskiftes fire stk. cirkulationspumper til det varme brugsvand. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen og investeringen ligger under pkt. 3.1.3 Varmeinstallation. Udskiftning af varmt vandbeholder Installation af perlatorer og vandbegrænser [MWh el m 3 ] [kr.] Varme: 5,26 1.577 Varme: 8,36 Vand: 171,00 9.963 3.1.3 Varmeinstallationer Ældre og nedslidte motorventiler udskiftes til nye hurtigt reagerende SMG motorventiler. Derudover indreguleres varmesystemet så det sikres, at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Der udskiftes seks stk. pumper i varmesystem. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Derudover sikres det, at alle pumperne slukker, når der ikke er behov. De steder, der mangler teknisk isolering efterisoleres så isolering lever op til gældende standard. Det gælder både for rør, ventiler og pumper mv. på varmesystemet og det varme brugsvand. Udskiftning af motorventiler og indregulering af varmesystemet [MWh el m 3 ] [kr.] Varme: 51,60 15.479 Udskiftning af 16 pumper El: 13,61 22.449 Teknisk isolering Varme: 25,00 7.500 3.1.4 Ventilationsinstallationer Der udskiftes motor og ventilator i de fire Danvent spar ventilationsanlæg. Der udskiftes til direkte drevne ventilatorer med EC motorer. Driften på anlægget optimeres. Der installeres PIR-sensor med aktiv tænd tryk på ventilationen, der betjener hjemkundskabslokalet. Efterløbstiden på ventilationen sættes til 15 min. Der installeres PIR-sensor med aktiv tænd tryk på ventilationen, der betjener den lille SFO-bygning. Efterløbstiden på ventilationen sættes til 20 min. Ventilatoren og motoren, der betjener kemiskabene udskiftes til direkte dreven ventilator. 12
Der udskiftes seks stk. pumper til varmefladerne på ventilationsanlæggene. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen og investeringen ligger under pkt. 3.1.3 Varmeinstallation. Udskiftning af ventilatorer i Danvent anlæg Installation af PIR i hjemkundskabslokalet Installation af PIR i SFObygning Udskiftning af ventilation til kemiskab [MWh el m 3 ] [kr.] El: 9,92 16.373 Varme: 1,02 307 Varme: 7,54 El: 0,41 2.937 El: 1,05 1.734 3.1.5 El-installationer inklusiv belysning Der udskiftes en del belysningsarmaturer og belysningskilder. Der udskiftes generelt til T5-lysstofrør eller LED. Om der udskiftes armaturer eller lyskilder afhænger hovedsageligt af de eksisterende armaturers kvalitet og hvordan belysningsniveauet er i lokalerne. Det sikres, at belysningsniveauet efter udskiftningerne overholder kravene i DS700 eller som minimum giver den samme belysningsstyrke, som den eksisterende belysning. Pga. korte driftstider er det ofte ikke rentabelt at udskifte T8-armaturer, derfor udskiftes rørene til retrofit T5-lysstofrør med indbygget reflektor. Der skelnes mellem armaturer med elektronisk spole eller glimtænder. I de armaturer med glimtænder udskiftes denne og i armaturer med elektroniske spoler opbygges armaturerne og CE-mærkes. Der udskiftes 221 stk. sparepærer og halogenpærer til LED pærer. Der retrofittes 419 stk. T8-rør til T5-lysstofrør og der udskiftes 563 stk. T5-lysstofrør til energysaver T5-lysstofrør. Der optimeres på driftstiderne på eksisterende PIR-sensor på belysningen og derudover installeres der 21 nye PIR-sensorer. Der udskiftes 50 stk. nødbelysningsskilte til LED skilte. Der udskiftes 20 køleskabe i bygningerne. Der udskiftes til minimum A + køleskabe. Det bestræbes at finde køleskabe i samme størrelse som de eksisterende. Udskiftning og optimering af belysning [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] El: 23,70 39.107 Udskiftning af nødbelysning El: 3,29 5.420 13
Udskiftning af køleskabe El: 4,00 6.600 3.1.6 Køleanlæg Ingen tiltag. 3.1.7 Bygningsautomatik Der optimeres på temperatur og driftstider på varmeanlægget. Der optimeres så der så vidt muligt opnås optimale temperaturer for undervisning og energiforbrug. Der optimeres temperaturer og driftstider. Det eksisterende CTS-anlæg migreres til Siemens Desigo CTS-anlæg for at sikre, at anlægget har de rigtige funktioner til energioptimering. Optimering af ventilationsanlæg. Der optimeres temperaturer og driftstider. På de ventilationsanlæg der ombygges ligger besparelserne under ventilationsafsnittet. Optimering af temperatur og driftstider [MWh el m 3 ] Varme: 42,12 El: 0,36 [kr.] 13.233 3.1.8 Alternativ energi Solcellerne er ikke længere en del af ESCO-projektet, pga. af lovændringerne på området. 3.2 Alternative forslag Ingen alternative forslag. 14
4 Summering Summeringen er uden tiltagene i kapitlet øvrige forslag. Årlig besparelse Varme: 297 MWh El: 56 MWh Vand: 171 m 3 Økonomisk årlig besparelse 189.580 kr. Simpel tilbagebetalingstid 19,0 år Anlægsinvestering 3.611.317 kr. CO 2 reduktion 110,3 ton 15