Hvad er leasing? Lad dine penge arbejde. kort fortalt. Fuldt skattefradrag LEASING

Relaterede dokumenter
bliv godt kørende uden at binde penge hvorfor lease? Leasing af biler, varebiler og lastbiler

Få effektiv finansiering med på vejen

Leasing. Leasing af maskiner, udstyr og ejendomme til kommuner og regioner samt statslige og offentlige virksomheder.

Bilag 4 - Udkast til kontrakt

Hvorfor vælge Erik Maibom A/S / leasingbilen.dk?

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik

Leasing giver frihed også økonomisk

ALM. BRAND. Leasing....du har et mål - vi har et middel

Arbejdskapital og balanceposter

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

man bør kende lidt til området, før man sætter blæk på en leasingaftale.

Afskrivning. Lone Hauge/Anna Boel SEGES

Hovedaftale - EnergiLeasing

DANSKE FINANSIERINGSSELSKABERS FORENING. Notat vedrørende leasingtagers opgørelse af finansielt leasede aktiver til dennes regnskab efter IAS 17.

Nye maskiner til nye tider Løftestang til vækst Leasing som nøglen til nye maskiner

BILAG 3, LEASINGAFTALE

Andelsbolig - fra A til Z

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej Birkerød Telefon

Leasing. Henrik Roed Hansen

BILAG 3, LEASINGAFTALE

WÜRTHLEASING. Moderne udstyr uden binding af kapital

Dagsorden Social- og Sundhedsudvalget

Få fokus på forretningen. Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere

Forbehold - eksempler

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

MASTERAFTALE. Stevns Kommune. Rådhuspladsen Store Heddinge. Masteraftale for Stevns Kommune

Regnskabsmæssig behandling af leasing

WÜRTH LEASING. Nemt og bekvemt

Alternative finansieringsmuligheder

Kasse- og regnskabsregulativ

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Når forretningen skal være godt kørende.

Forretningsgang Fleet Management

Valutaterminskontrakter

Nyheder fra Nordania Lastbilleasing

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi

Fremskaffelse af finansiering og sammensætning af finansiering. - En udfordring i dagligdagen? Title Layout

Budgetforslag SOLT

Skat, finansierings- og forsikrings-forhold, ved investering i nyt udstyr

Finans og Leasing Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

STYRK BUNDLINJEN - 6 gode spørgsmål til din revisor

Hvad betyder den nye leasingstandard, IFRS 16 for din virksomhed?

Finansiel Regning Løsninger

Biografforeningen Kino Møn Storegade Stege. 6. regnskabsår CVR. NR

Generelt for eksternt regnskab

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr Årsrapport for 2013

A-Maler ApS ÅRSRAPPORT 2017/2018

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej Birkerød Telefon

J.B. ANDERSEN HOLDING ApS

Leasingkontrakt For køretøj. [Model, chassis og registreringsnummer]

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

Sikker handel med landbrugsmaskiner

Transkript:

Leasing kort fortalt Lad dine penge arbejde Læs side 6 Fuldt skattefradrag Læs side 8 Hvad er leasing? Med leasing køber du brugsretten til udstyr og binder derfor ingen penge. Læs side 2 LEASING IT / LANDBRUG / PRODUKTION / ERHVERVSEJENDOMME / TRANSPORT / ENTREPRENØR

2 Danske Bank / Leasing Sådan får du nyt udstyr uden at binde penge Leasing er lig med fleksibilitet, fordi du ikke selv ejer udstyret. Med leasing forvandles store anskaffelsessummer til overkommelige, månedlige leasingafgifter. Du kan nemlig få finansieret op til 100 procent inklusive moms uden at indskrænke virksomhedens likvide råderum. Den frie likviditet kan bruges til at udvikle kerneforretningen. Og udstyret, bilerne eller maskinerne kan jævnligt skiftes ud til ny teknologi uden store udsving i omkostningerne. Vidste du, at? I verdens mest dominerende økonomier er leasing mere udbredt end herhjemme. I USA finansieres 30 procent af alle anlægsinvesteringer med leasing. I Tyskland er det 24 procent. I Danmark er det kun ca. 10 procent.

Leasing / Danske Bank 3 7. Leasingperioden udløber. Du afleverer enten udstyret tilbage eller forlænger aftalen. Du kan også indgå en ny aftale med nyt udstyr eller få et tilbud om at købe udstyret. Forlæng leasingaftale 1. Du finder det udstyr, du vil lease. 6. Du bruger udstyret og betaler leasingafgift i den aftalte årrække. 2. Du kontakter Danske Bank og får en leasingaftale. 5. Leverandøren sender fakturaen til os og vi betaler. 3. Vi køber det udstyr, du har valgt, hos leverandøren. 4. Udstyret bliver leveret til dig. Hvad er leasing? I sin mest enkle form handler leasing om, at du betaler for at få brugsret over et aktiv, som vi ejer.

4 Danske Bank / Leasing Ingen faste varer eller mærker på hylderne Du bestemmer! Du går selv direkte til leverandøren eller får rådgivning om produktvalg af vores leasingspecialister. Når du selv bestemmer mærke og specifikationer, får din virksomhed nøjagtig det udstyr, der er brug for. Vi stiller naturligvis nogle få krav til det udstyr, du vælger. Blandt andet skal det være let at identificere (f.eks. via et stel- eller serienr.), eksistere fysisk og indgå i virksomhedens drift. Du vælger vi køber

Leasing / Danske Bank 5 I Danske Bank kan du lease alt fra biler og it-udstyr over erhvervsejendomme og rendegravere til mejetærskere og produktionsmaskiner. IT Med teknologisikring indhenter udviklingen ikke dit it-udstyr. LANDBRUG Sæsonbetaling og høj driftssikkerhed. Leasing er som skabt til landmænd. ENTREPRENØR Medlemmer af Dansk Byggeri tilbydes en fordelagtig all-risk kaskoforsikring. PRODUKTION Tilpas produktionen efter markedsbehov ikke efter finansieringsmuligheder. erhvervsejendomme Vi finansierer nybyggeri og sale-lease back af erhvervsejendomme over 10 mio. kr. TRANSPORT Finansiér fabriksnye biler off balance, og styrk de økonomiske nøgletal.

6 Danske Bank / Leasing Dine penge bør arbejde dér, hvor de arbejder bedst I dag vælger mange virksomheder at lease, selvom de godt kunne finansiere selv. Når mulighederne for lån, kreditter og andre finansieringskilder er åbne, kan de kontante midler bruges til at styrke virksomheden på andre områder. Pengene kan gå til øget vækst, forbedring af konkurrenceevnen eller være en effektiv løftestang i forhandlingssituationer. Produktionsvirksomheden Maskinleasing har forvandlet store anskaffelsessummer og løbende udgifter til en fast og overkommelig månedlig leasingafgift. Det giver virksomheden større økonomisk råderum, som kan bruges til at forbedre konkurrenceevnen gennem udvikling og teknologisk fornyelse. Produktionsmaskine: 1.500.000 kr. Månedlig leasingafgift: 23.750 kr. Forbedret likviditet det første år: 1.215.000 kr.

Leasing / Danske Bank 7 Revisionsfirmaet Et revisionsfirma stod over for en større investering i nyt it-udstyr. Fleksibilitet kombineret med teknologisikring og en stabil månedlig udgift var afgørende for, at man valgte leasing. It-udstyr: Månedlig leasingafgift: Forbedret likviditet det første år: 1.500.000 kr. 45.500 kr. 954.000 kr. Landmanden En oplagt del af en finansieringsstrategi til landbrug er leasing, der giver mulighed for at betale for maskinerne på de tidspunkter af året, hvor de tjener penge hjem. Derudover bevares likviditet til køb af jord, udvidelse af besætningen eller indkøb af foder, gødning og andre hjælpemidler. Mejetærsker: Månedlig leasingafgift: Forbedret likviditet det første år: 1.750.000 kr. 27.900 kr. 1.415.200 kr. VVS-firmaet Et VVS-firma brugte tre timer om ugen på at administrere en bilflåde på 23 varebiler. I alt 150 timer årligt à 185 kr. på betaling af værkstedsregninger, bestilling af brændstofkort, dækskifte og salg af brugte varebiler. Timer, som firmaet nu sparer ved at lease varebilerne og outsource al administration af bilflåden. Samtidig er likviditeten styrket, fordi firmaet ikke længere ejer varebilerne. 23 varevogne: 3.700.000 kr. Månedlig leasingafgift: 46.000 kr. Sparet administration (tre år): 83.250 kr. Vidste du, at? Leasingmarkedet er vokset med over 20 procent de sidste tre år, og halvdelen af danske virksomheder har mindst én leasingaftale.

8 Danske Bank / Leasing Fuldt skattefradrag Leasingafgiften kan trækkes fra i skat. Det vil sige, at du får fuld skattemæssig effekt, mens du bruger udstyret. Samtidig fordeles momsen på udstyret over hele leasingperioden! Sammenligning af finansiel leasing og køb af it-udstyr for 100.000 kr. Udstyret udskiftes efter fire år. Ved almindeligt køb Afskrivning i kr. Ved almindeligt køb er den skattemæssige fordel først opnået længe efter, at udstyret er udskiftet. 1 2 3 4 5 6 7 År Ved finansiel leasing Den årlige leasingafgift = dit årlige fradrag Ved leasing får du fuld skattemæssig effekt, mens udstyret arbejder for virksomheden. It-udstyret afskrives til 0 kr. over de fire år, kontrakten løber. Det giver dig samme høje skattefradrag i fire år. 1 2 3 4 År 1 2 3 4 5 6

Leasing / Danske Bank 9 Vidste du, at? Der er ingen stempelomkostninger på leasing. Det er med til at holde etableringsomkostningerne nede. Dog er der tinglysningsafgift på skødet ved leasing af ejendomme. og ingen momsudbetaling KØB Hvis du køber en maskine til 100.000 kr. ekskl. moms, skal du selv finansiere de 25.000 kr. i moms, indtil pengene refunderes fra SKAT. Du finansierer momsen! 1 2 3 Måneder leasing Med leasing bliver momsen delt op i små bidder, som fordeles ud over hele leasingperioden. Vi finansierer momsen! 7 8 9 10 11 36 måneder

10 Danske Bank / Leasing Vi håndbygger din leasingaftale Der er flere forskellige måder at lease på dit behov er jo ikke nødvendigvis det samme som naboens. Den mest enkle form er finansiel leasing, hvor du får finansieret dit nye udstyr og opnår brugsret. Den mest avancerede form er operationel leasing, hvor den fulde pakke inkluderer finansiering, service, reparation, forsikringer, administration og tilbagelevering af udstyret, når aftalen udløber. De to former kan tilpasses nøjagtigt efter dit behov og udstyres med eksempelvis sæsonbetaling, sale-lease back, teknologisikring, fast eller variabel rente, forud-/ bagudbetaling og meget mere. Finansiel leasing Kun finansiering Finansiel leasing Finansiering Forsikring Finansiel leasing Finansiering Sæsonbetaling (betaling følger indtjening) Service/vedligeholdelse Finansiel leasing og restværdi Inden leasingaftalen skrives under, fastsætter vi udstyrets forventede markedsværdi på det tidspunkt, hvor aftalen udløber. Når aftalen udløber, er du forpligtet til at anvise en køber, som vil overtage udstyret til markedsværdien.

Leasing / Danske Bank 11 Vidste du, at? Knap tre ud af fire leasingaftaler har en løbetid på mellem to og fem år. Kilde: Brancheorganisationen Finans og Leasing. Generelle fordele ved leasing Intet momsudlæg Overkommelig månedlig leasingafgift Fuld brugsret Finansiel / operationel leasing Finansiering Sale-lease back (sælg din erhvervsejendom til os og frigør kapital) Service/vedligeholdelse 100 % finansiering Ingen stempelomkostninger Fuldt fradrag for leasingafgiften Operationel leasing uden service Finansiering Udstyr leveres tilbage efter leasingperioden Du klarer selv service Operationel leasing Finansiering Udstyr leveres tilbage efter leasingperioden Fuld servicepakke med forsikring, vedligeholdelse, reparation og administration Operationel leasing og restværdi Ved operationel leasing skal du ikke spekulere på udstyrets markedsværdi. Når aftalen udløber, afleverer du blot udstyret tilbage til os.

12 Danske Bank / Leasing Miniguide til bogføring af leasing Finansiel og operationel leasing bogføres og påvirker nøgletallene forskelligt i årsrapporten. Her kan du se hvordan i forhold til de forskellige regnskabsstandarder. Operationel leasing bogføres altid off balance (ikke registreret i balancen i regnskabet). Finansiel leasing bogføres både off og on balance, afhængigt af den regnskabsklasse, din virksomhed er klassificeret til. Når leasing bogføres off balance, påvirkes soliditetsgrad og afkast af investeret kapital positivt, mens EBITDA-margin og pengestrømme fra driftsaktivitet påvirkes negativt. Og omvendt når leasing bogføres on balance. Leasing i årsrapporten ifølge årsregnskabsloven Klassifikation Operationel leasing Finansiel leasing Regnskabsklasse D Børsnoterede og Off balance On balance statslige aktieselskaber Regnskabsklasse C Mellemstore og Off balance On balance store virksomheder Regnskabsklasse B Små virksomheder Off balance Off balance 1) Regnskabsklasse A Virksomheder med personligt ansvar Off balance Off balance 1) 1) Muligt at anvende on balance.

Leasing / Danske Bank 13 Leasing ifølge IFRS og US GAAP Operationel leasing Off balance Finansiel leasing On balance De overordnede oplysningskrav anvendt regnskabspraksis Leasingaftaler, der bogføres off balance: Note om forpligtelser på leasingaftaler. Leasingaftaler, der bogføres on balance: Oplysning om indregnede aktiver på leasingaftaler og oplysning om forpligtelser på leasingaftaler, der er indregnet i balancen. OBS! Her behandler vi kun hovedtrækkene i den regnskabsmæssige behandling af leasing og ikke f.eks. sale-lease back. Vi anbefaler derfor, at du i konkrete situationer eventuelt sammen med din revisor får fastlagt, om en konkret leasingaftale skal behandles som operationel eller finansiel leasing, og hvilke specifikke krav der er til oplysningerne i dit regnskab.

14 Danske Bank / Leasing Leasingordbog Knækaftale, sale-lease back og leasinggiver? Den finansielle verden har sit helt eget sprog. Heldigvis skal man ikke kende ret mange af gloserne, før man kan tale med. Finansiel leasing Er leasingaftaler, hvor leasingselskabet ikke har nogen risiko eller noget ansvar for leasinggenstanden (udstyret, aktivet, driftsmidlet), f.eks. i form af vedligeholdelse eller restværdi (scrapværdi). Risikoen ligger alene på leasingtagerens betalingsevne. Forlængelse sekundær periode Efter at leasingaftalens ordinære periode er udløbet, kan man forlænge leasingaftalen. Prisen på forlængelsen kendes ikke altid på forhånd og kan afhænge af udstyrets restværdi. Forud/bagud En leasingafgift kan betales enten forud eller bagud. Betaler man afgiften periodisk bagud, vil dette beløb være større, end hvis afgiften betales forud, fordi periodens afgift forrentes. Knækaftale Når der tales om leasingaftaler, der knækker, tænkes der på aftalens pengestrøm. Der kan være flere knæk i en aftale, og hvert knæk betyder, at leasingafgiften er aftalt til enten at stige eller falde i en nærmere angivet periode. Eksempel: Den månedlige leasingafgift reguleres hver 12. måned med 10 procent. Knækaftaler kaldes også stair-step, fordi det grafisk illustreret ligner en trappe. Købekontrakt med ejendomsforbehold (køb på afbetaling) Er en finansieringsmulighed, hvor din virksomhed bliver ejer af udstyret, men hvor leasingselskabet (efter at have fået overdraget kontrakten fra sælgeren af aktivet) forbeholder sig retten til at tage det solgte aktiv tilbage (ejendomsforbehold). Leasingselskabets ejendomsforbehold gælder dog kun, indtil din virksomhed har overholdt sine samlede forpligtelser i den indgåede købekontrakt. Det vil primært sige, at når din virksomhed har betalt de ydelser, som den har forpligtet sig til, ophører leasingselskabets ejendomsforbehold. Du får udstyret til rådighed med det samme ligesom ved en leasingaftale. Købsoption Er retten til at købe leasingudstyret. Ved en option har leasingtager eller leverandør ret men ikke pligt til at købe udstyret. Leasingafgift Er den pris, du betaler for at bruge det leasede udstyr. Leasinggiver Er leasingselskabet også kaldet lessor eller kreditor. Leasingtager Er brugeren, din virksomhed også kaldet lessee, debitor eller kunde.

Leasing / Danske Bank 15 Operationel leasing I modsætning til finansiel leasing tager leasingselskabet en produktrisiko. Ved operationel leasing påtager leasingselskabet sig risikoen på restværdien, ligesom vedligeholdelse og lignende ofte er inkluderet i leasingafgiften. Rammeaftale Er et forhåndstilsagn om finansiering af den kommende periodes investeringer inden for det aftalte rammebeløb og de øvrige betingelser. Restværdi Er den værdi, man vurderer, at udstyret har ved leasingperiodens udløb. Restværdi må ikke forveksles med restgæld. Restværdien er altså den forventede fremtidige markedsværdi for udstyret. Sale-lease back Sælg og lej tilbage er den danske oversættelse, der langt fra lyder helt så elegant. Princippet er, at en virksomhed sælger et af sine aktiver til leasingselskabet og får herefter brugsretten ved at lease det samme aktiv tilbage. Pointen er, at der frigøres kapital, samtidig med at virksomheden har brugsret til aktivet. Scrapværdi Svarer til restværdi. Stair-step Se knækaftale. Udlægsrente Når leasingudstyret ikke består af en enkelt enhed, men f.eks. et komplekst anlæg, der opbygges over en periode, er det ofte aftalt, at leverandøren skal have penge undervejs. I de tilfælde fungerer leasingselskabet som din virksomheds kassekredit og betaler a conto-beløb til leverandøren. Den rente, der tilskrives, betegnes ofte som udlægsrente.

16 Danske Bank / Leasing Kontakt Danske Bank Første skridt til en styrket kerneforretning er at kontakte en erhvervsrådgiver i Danske Bank. I Danske Bank har vi placeret vores leasingspecialister i Danske Leasing og Nordania Leasing. De to leasingvirksomheder i Danske Bank er Danmarks førende virksomheder inden for finansiering af udstyr til erhvervslivet. Virksomhederne har 40 års erfaring i branchen og køber tilsammen udstyr for mere end 10 mia. kr. til erhvervslivet hvert år. Erhvervsejendomme, entreprenør- og landbrugsmaskiner samt produktions- og it-udstyr. Biler, lastbiler, bilflåde- og forhandlerløsninger. Læs mere om fordelene med leasing på www.danskebank.dk/erhverv 17274 2008.08 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København