Teologisk og pædagogisk efteruddannelse

Relaterede dokumenter
ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, ÅRHUS C

TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE

HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget.

september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

KURSUSPROGRAM EFTERÅRET 2015 OG FORÅRET 2016

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

Lederkursus. For alle ledere i LMBUs børneklubber, juniorklubber, teenklubber og ungdomsforeninger

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole

PROGRAM FOR VETERANKURSUS TEOLOGI FOR LÆGFOLK

VIBORG STIFTS MEDIEDAG

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Kurser

Kurser

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

Meditation & Selvudvikling

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden.

Grafisk design og layout for ikke-grafikere

Konfirmand i Mølholm kirke

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

KURSUSTILBUD forår 2015

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

TÆND DIN ILDSJÆL ET KURSUS OM TEENAGECOACHING OG RELATIONSKOMPETENCE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE BRANDBJERG HØJSKOLE DEN

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Kurser

STIFTSPRÆSTEMØDE 2019

Kurser sommer/sensommer 2011

SKOLEN FOR RECOVERY. Skolen for Recovery. Årsrapport for november 2018

Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Recoveryskolen Psykiatriens Hus Randers Kursuskatalog

Tænd din ildsjæl. Kursuscenter Brogaarden Den Generator foredrag, kurser og konferencer.

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kirkehøjskole i Aalborg

Vingstedkurset Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel

FÆLLES FOR alle kurserne

Branding og strategisk kommunikation

Temadag for inklusionsvejledere og ledere i dagtilbud og UngIAarhus

LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING

Hvad er dit næste skridt?

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Program for efteråret 2015

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige!

Årsberetning Dalum Kirke

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2014

Transkript:

Teologisk og pædagogisk efteruddannelse Kurser i Helsingør stift 2013 13 forskellige Kurser

Kursusoversigt 2013 Datoer 2013 Kursus Tid og sted 23. januar Specialkonfirmander Konfirmander med specielle behov 9.30-15.00 Haraldskirken, Høje Gladsaxe 28. februar- 1. marts Er det nu kirke? Præsteembedet i en religionsanstalt Dyssegårdskirken, Hellerup 13. marts Konfirmationstalen Hvad skal der siges til en konfirmation? 10.00-15.30 Jørlunde sognehus, Slangerup 30. marts Design-workshop»Smøg ærmerne op«9.30-15.30 Frederiksborg sognegård 22. maj Homiletisk netværk Prædikenbeskrivelse et pilotprojekt 10.00-15.00 Lyngby kirkes sognegård, Kgs. Lyngby 5. juni- 6. juni Prædikenfestival Amerikansk homiletik Sct. Andreas kirke, København 30. august 23. september»don t tell it, show it!«workshop om spaghettigudstjenester 10.00-16.00 Stengårdskirken, Kgs. Lyngby 2.-4. september Liturgisk laboratorium IV Rituel adfærd Odin Teatret/ Nordisk Teaterlaboratorium, Holstebro 24. oktober Præsten på plejehjemmet Kursus om plejehjemsgudstjenester 10.15-15.30 Oppe Sundby sognegård, Frederikssund 7. november Begravelsestalen mellem vita og tekst 10.00-16.00 Nærum Kirke, Nærum Religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen Teologisk konsulent Jørgen Demant Mediekonsulent Rebecca Rudd

Specialkonfirmander konfirmander med specielle behov Indhold: Mange præster har erfaringer med konfirmander med specielle behov såsom udviklingshæmmede konfirmander og konfirmander fra specialklasser med børn med diagnoser indenfor autismespektret. Samtidig oplever flere præster at skulle rumme børn med forskellige diagnoser som bl.a. ADHD på de almindelige hold. Og denne gruppe vil blive større, når inklusionsstrategier gennemføres i folkeskolen. Dette kursus sigter på at give deltagerne information om specialkonfirmander og konkret inspiration og nye idéer til undervisningen. Program: 9.30 Velkomst og introduktion 10.00 Deltagerne deltager i en ud af tre workshops: Udviklingshæmmede konfirmander ved Birgitte Arfmann, sognepræst og forfatter til bl.a. Min kirkebog: Et materiale til den kirkelige undervisning af udviklingshæmmede konfirmander. Specialklasser indenfor autismespektret ved Lotte Krause Slot og Merete Nielsson fra Harløse skole, der fokuserer på perception, informationsbearbejdning og didaktik og vil behandle konkrete cases, der kan bruges til planlægning af undervisningsforløb. Inklusion med særligt henblik på konfirmander med ADHD ved psykolog Ingelise Kristensen, der vil fokusere på inklusion af og pædagogiske strategier i forhold til ADHD-børn i undervisningen samt fortælle, hvad kendetegnene er for børn med ADHD. 12.00 Frokost 13.00 Erfaringsudveksling og netværksdannelse i workshop-grupperne Dato, tid og sted: 23. januar 9.30-15.00. Haraldskirken, Høje Gladsaxe Torv 3, 2860 Søborg Tilmelding: Til Pernille Nærvig Petersen senest den 17. januar: pnp@km.dk. Tlf 2177 1473. Ved tilmelding skal angives hvilken workshop man deltager i. Betaling: kr. 100,- til forplejning. Indbetalees på 0216-4069030432 mærket med navn og specialkonfirmander.

Er det nu kirke? Præsteembedet i en religionsanstalt Indhold: Babysalmesang, ældreklub, zumba og spagetti, fyraftensgudstjenester, PREP kurser og pilgrimsvandringer når det endelig bliver søndag, er det i sandhed blevet hviledag for både præst og menighed med den gamle, fredfyldte højmesse. Resten af ugens dage står kirkens døre på vid gab og der inviteres indenfor til arrangementer og aktiviteter for folk i alle aldre og med meget forskellige interesser. Er det virkelig er kirke alt sammen? Ud fra en kirkesociologisk synsvinkel, er denne fra neden vildtvoksende frodighed i folkekirkens udbud i høj grad med til at skabe kirke. Men set fra oven, fra en luthersk konfessionel synsvinkel, kan man måske spørge, om kirkens kendetegn overhovedet er gyldige i dag? De to kursusdage vil sætte fokus på de ekklesiologiske og embedsteologiske dilemmaer, vi præster møder i vores daglige arbejde: forholdet mellem kirkelig bredde og det fælles, forholdet mellem det partikulære og universelle i kirkens identifikation, forholdet mellem den synlige og usynlige kirke, og endelig forholdet mellem forkyndelse og trosfællesskab.

Program: Torsdag d. 28. februar 10.00 Kaffe 10.15 Velkomst 10.30 Professor Anders Klostergaard: Giv Gud hvad Guds er... og ikke mere religiøsitet som kendemærke i stedet for tro. 11.45 Ph.d. Marie Hedegaard Thomsen: Kan Folkekirken dø? Hvordan kan teologi og sociologi i fællesskab hjælpe os med at stille de rigtige spørgsmål, når vi kigger i den folkekirkelige krystalkugle? 12.30 Frokost 13.15 Rektor Eberhard Harbsmeier: Folkekirkens 7 kirketegn Reformulering af de lutherske kirketegn mod 2017. 14.15 Workshops: Sognepræst Rasmus Nøjgaard: Når forfatteren indtager prædikestolen. Hvad skal præsten så? Ph.d. Marie Hedegaard Thomsen: Kirke fra neden af...? Lektor Anita Hansen Engdahl: Myndiggørelse af lægfolket hvordan gør præsten det?! Fredag d. 1. marts 10.15 Sognepræst, teologisk konsulent Jørgen Demant: Hvordan formulere et embedssyn i dagens folkekirke! 11.15 Sognepræst Eva Holmegaard Larsen: Kønnets betydning for præsteembedet. 12.30: Frokost 13.00 Filosof Anders Fogh Jensen Har projektmennesket brug for religion og en præst? Dato, tid og sted: 28. februar.-1. marts 2013. Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup. Tilmelding: Jørgen Demant jtd@km.dk. 4588 4075. Senest 20. februar. Betaling: kr. 100,- til forplejning betales ved kursusstart.

Konfirmationstalen Hvad skal der siges til en konfirmation? Indhold: Hvad skal der siges til en konfirmation? Konfirmationsgudstjenesten er afslutning på konfirmationsforberedelsen, den er et myndighedsritual med konfirmanderne i centrum, og til dels også deres forældre, men det er også en kirke fyldt til bristepunktet ligesom juleaften, med mulighed for at forkynde, hvad det vil sige at være døbt. Der er mange adressater, og derfor også mange andre muligheder for temaer, end dem, der snævert knytter sig til konfirmandernes egen verden. Temadagen byder på et teoretisk bud på de homiletiske muligheder, en række bud på konkrete idéer, og endelig workshops hvor man arbejder med forårets konfirmationsprædikener. Program: 10.00 Kaffe og velkomst 10.15 Lektor Leise Christensen: Mellem korbue og krostue Konfirmationsprædikenen har gennem en årrække bevæget sig fra at være en mere eller mindre almindelig søndagsprædiken knyttet til søndagens tekst holdt fra prædikestolen til at være en decideret kasualietale henvendt direkte til konfirmanderne holdt fra korbuen. Har det gjort noget ved indholdet hvad i givet fald, og hvad kan man tænke om det? 11.30 Kirsten Winther, Jan Asmussen, Signe Voldby: 5 temaer til en konfirmandtale. 12.45 Frokost 13.15 Peter Nejsum og Ulla Salicath: Oplæg til workshops, hvor skitser til konfirmandtaler skrives. 15.00 Afslutning Dato, tid og sted: 13. marts 2013. Kurset finder sted i Jørlunde sognehus, Bygaden 26, Jørlunde, 3550 Slangerup. Tilmelding: Jørgen Demant jtd@km.dk, 4588 4075. Senest 5. marts. Betaling: kr. 100,- til forplejning betales ved kursusstart. Kurset er tilrettelagt i samarbejde med religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen

DESIGN-WORKSHOP»SMØG ÆRMERNE OP«Indhold: Glem InDesign og alle de andre dyre og besværlige programmer. Man kan komme rigtig langt med Office Word, gratis programmer og lidt øvelse. På workshoppen skal vi hverken arbejde med abstrakte begreber eller langsigtede strategier, men vi skal have fingrene langt ned i den digitale muld, og se på, hvordan du nemt kan skabe flotte og virkningsfulde plakater og foldere til din kirke. For at deltage i workshoppen skal du have kendskab til Word og have installeret Paint.net på din computer. Du kan downloade det gratis på www.getpaint.net. Medbring gerne en konkret grafisk opgave, der skal løses i dit sogn (plakat, folder, annonce til kirkeblad, osv.), ellers får du en opgave på workshoppen. Underviser: Morten Sternberg, tidligere PR-medarbejder ved Trinitatis Natkirke Dato, tid og sted: Lørdag 16. marts, kl. 9.30-15.30, Frederiksborg sognegård, Frederiksværkgade 2B, 3400 Hillerød. Tilmelding: Rebecca Rudd, rr@km.dk, 2624 0827. Senest 1. marts. Betaling: kr. 330,- Beløbet bedes indbetalt senest den 1. marts 2013 på reg.nr. 0216 konto nr. 4069030432. Indbetalingen bedes påført deltagers navn og Design-workshop.

Homiletisk netværk Prædikenbeskrivelse et pilotprojekt Indhold: Tanken med dette homiletiske netværk er at styrke evalueringen af ens prædikener sammen med kollegerne i provstierne. Metoden er inspireret fra Norge, hvor man i et efteruddannelsestilbud oplevede modstanden i en prædikengruppe mod at indgå i en alvorlig samtale om ens egen prædiken. Man ville ikke blotte sig. Man løste problemet ved at finde værktøj til at beskrive prædikenen. En beskrivelse der rakte ud over hvad man føler, mener og synes. Længere end til bedømmelse af en prædiken. Man fandt en metode, hvor man til hinandens prædikener stillede spørgsmål om prædikenens disposition, stilleje, teologiske pointe, om forholdet til bibeltekst og hvem den implicitte tilhører er. Ad den vej fik prædikenbeskrivelsen et armslængdeprincip lagt ind og blev til en fælles bevidstgørelse af de valg, den enkelte præst havde foretaget i prædikenen. Denne metode danner inspiration for dette homiletiske pilotprojekt i stiftet på provstiplan. Det har store logistiske fordele at danne homiletiske netværk i nærområdet. Det fremmer kollegialiteten. Visionen er, at ethvert provsti permanent skal have en (eller flere) prædikengrupper, så der altid vil være et tilbud til fx nye præster og andre, der kan have glæde af at arbejde sammen med kolleger om denne vigtige del af præstearbejdet. Netværket er arrangeret af sognepræst Peter Nejsum og teologisk konsulent Jørgen Demant. Program: Onsdag d. 22. maj kl. 10.00-15.00 Undervisning i prædikenbeskrivelse ved oplæg og øvelser. Nedsættelse af grupper, der planlægger møder 6-8 gange. Dato, tid og sted: Onsdag d. 22. maj kl. 10.00-15.00. Lyngby kirkes sognegård, Stades Krog 9, 2800 Kgs. Lyngby. Tilmelding: Jørgen Demant jtd@km.dk, 4588 4075. Senest 15. maj. Betaling: kr. 100,- til forplejning betales ved kursusstart.

Prædikenfestival Amerikansk homiletik Indhold: Efter amerikansk forbillede indbydes danske præster til at møde og høre amerikanske prædikanter og undervisere. Overskriften for festivalen er Preaching as Lived Experience baseret på den amerikanske tradition med at aflægge vidnesbyrd om tro: prædikenen må vokse ud af eller gennem egen erfaring med budskabet. Vi har ikke i Danmark tradition for at inddrage os selv i søndagens budskab, men rent formmæssigt bliver det ofte mere vedkommende for tilhørerne. Det betyder ikke, at prædikanten skal sige jeg hele tiden, men at vi kan gøre evangeliet mere inkluderende for menigheden ved at inddrage egne erfaringer. Program: Onsdag den 5. juni 9.15 Senior Minister, First Congregational Church, Lillian Daniel 10.15 Kaffepause 10.30 Lillian Daniel prædiker i en amerikansk gudstjeneste. 11.30 Frokostpause 13.00 Workshop med Professor John McClure, Vanderbilt University: Four ways to shape the experience of the gospel in sermons. 14.15 Kaffepause 14.30 Workshop med Jogn McClure: Five places to find a sermon in a biblical text 16.00 Afslutning 19.30 Grundlovskoncert med John McClures band kaldet Set Down Servant, featuring Leslie Rodrigue. Torsdag den 6. juni 9.15 Professor John McClure, Vanderbilt University: Strategic Preaching? 10.15 Kaffepause 10.30 John McClure prædiker i en amerikansk gudstjeneste 11.30 Frokostpause 13.00 Ph.d og musiker Dave Perkins: Aesthetic Testimony 14.00 Kaffepause 14.15 Workshop med Senior Minister Lillian Daniel om hendes nye bog: When-spiritual-but-not-religiousis-not-enough 16.00 Afslutning Dato, tid og sted: 5.-6. juni. 9.15-16.00. Sct Andreas kirke, Gothersgade 148, 1424 København K. Tilmelding: via TPC. www.tpcloegumkloster.dk Initiativtager og kursusleder: Sognepræst Charlotte Ellermann, Humlebæk.

»Don t tell it, show it!«workshop om spaghettigudstjenester Indhold: To-dages workshop om spaghettigudstjenester. Forkyndelse for børn og deres voksne med fokus på krop og kreativitet. Formålet med kurset er at give præster værktøjer til at levendegøre bibeltekster sammen med børn og deres voksne i kreative forløb, der involverer sanserne, og som samtidig giver indblik i evangeliet. Kursusdeltagerne vil arbejde i grupper med udvalgte tekster fra biblen. Gennem bl.a. improvisationsøvelser, sang og bevægelse vil deltagerne få og afprøve kreative redskaber til at instruere børn og deres forældre, så de tør være med, rejse sig op af sædet og komme ud på gulvet. Med sig hjem vil deltagerne ikke blot have masser af inspiration, men også helt konkrete ideer og oplæg til forkyndelsen for og med børnefamilierne som der kan bruges løs af i arbejdet fremover. Program: 30. august: Hanne Trolle introducerer metoder og værktøjer, der appellerer til børn og som inddrager alle sanser. Deltagerne får konkrete råd og tips og får prøvet en masse øvelser igennem. 23. september: Deltagerne arbejder ud fra bibelske historier med at producere spaghettigugdstjenester. Alle kommer hjem med en god håndfuld færdige gudstjenester og masser af inspiration til at lave flere. Underviser: Skuespiller, teaterleder og coach Hanne Trolle. Se mere på http://hannetrolle.dk Dato, tid og sted: 30. august og 23. september, begge dage kl. 10-16. Stengårdskirke, Triumfvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tilmelding: Pernille Nærvig Petersen på pnp@km.dk. Der er begrænset antal pladser, som bliver fordelt efter først til mølle-princippet. Betaling: Kursusgebyr på kr. 800,- for første dag. Indbetales på 0216-4069030 mærket navn og spaghettigudstjenester. Anden dag er gratis hvis man har deltaget i første dag.

Liturgisk laboratorium IV Rituel adfærd Indhold: Liturgisk Laboratorium, som er et kontinuerligt efteruddannelsesprojekt for præster i Helsingør stift, har fokus på to områder: højmessens liturgi og præsten som aktør. I en vekslen mellem praksis og teori undersøges mulighederne for indenfor rammerne af den gældende højmesseordning at skabe nærvær og fokus. Senest deltog 30 præster i et éndags seminar med skuespilleren Roberta Carreri fra Odin Teatret/Nordisk Teaterlaboratorium. Det viste sig, at teaterfagets viden om krop og stemme som virkemidler, var meget givende for arbejdet i Liturgisk Laboratorium. Derfor fortsætter vi nu ad dét spor. D. 2.-4. september 2013 arrangeres et tre-dages seminar på Odin Teatret/ Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro. Seminarets fokus vil være Rituel adfærd og vil bestå dels af praktiske sessioner, hvor deltagerne introduceres til Odin Teatrets særlige skuespillertræning, dels af teoretiske sessioner hvor teatrets leder og instruktør Eugenio Barba i samspil med deltagerne (og evt. universitetsfolk) vil undersøge fænomenet Rituel adfærd. Derudover præsenteres deltagerne for en arbejdsdemonstration og to forestillinger. Odin Teatret/Nordisk Teaterlaboratorium blev stiftet i Oslo i 1965 og fik siden base i Holstebro. Teatrets særlige skuespilteknik har gennem alle årene været en stor inspiration for både den danske og internationale teaterverden. Som et særligt forskningsområde (ISTA International School of Theatre Anthropology) samarbejdes med scenekunstnere fra Indien, Japan, Bali m.v. i en undersøgelse af principperne for kodificeret scenisk adfærd. Eugenio Barba modtog i 2000 Sonningprisen og er derudover æresdoktor ved en lang række inden- og udenlandske universiteter. Dato, tid og sted: 2.-4. september på Odin Teatret/Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro. Tilmelding: Jørgen Demant senest 1. august: jtd@km.dk. 4588 4075. Der er begrænset deltagerantal. Betaling: kr. 500,- for ophold exkl. rejseomkostninger. Der kan ikke ydes kollektiv støtte til projektet, så den enkelte deltager må selv søge støtte hos menighedsråd, provsti og stift(støtteudvalg). Arrangører: Sognepæsterne Tina Folke Drigsdahl og Jan Asmussen, Jørgen Demant

Præsten på plejehjemmet Kursus om plejehjemsgudstjenester Indhold: Hvordan forkynder man for ældre og ældre med demens på plejehjem? Omkring 80 % af vores målgruppe er demente i lettere eller sværere grad, og det stiller krav til og udfordrer vores normale praksis. Det er værd at overveje, om der skal andre virkemidler til end en forkortet udgave af søndagshøjmessen til denne målgruppe. Kurset her vil komme ind på, hvilken gruppe det er, vi har med at gøre, og hvilke eksistentielle spørgsmål, der rejser sig, når man bliver gammel. Det vil desuden præsentere to alternative måder at forkynde på plejehjemmene: Gennem musikandagt med demenssalmesang og erindringsarbejde gennem sang og erindringsglimt. Deltagerne vil få mulighed for at udarbejde konkrete forslag til egen praksis. Program: 10.15 Velkommen 10.20 Stinna Ahrenst: Om livsaldre og eksistentielle spørgsmål, der rejser sig med alderen. 11.00 Plejehjemspræst Jeppe Carsce Nissen: Karakteristik af ældre-gruppen. 11.40 Frokost 12.30 Stinna Ahrenst: Erindringsgrupper livshistorien fremkaldt gennem salmesang og erindringsglimt 13.15 Lektor Anita Hansen Engdahl: Demens set fra en pårørendes side og Folkekirkens udfordringer på området fremover. 14.00 Udarbejdelse af forkyndelse på plejehjem. 15.00 Fremlæggelse, evaluering og afslutning. 15.30 Afslutning Dato, tid og sted: Torsdag d. 24. oktober kl. 10.15-15.30. Oppe Sundby Sognegård, Roskildevej 183, 3600 Frederikssund. Tilmelding: Jørgen Demant, jtd@km.dk, 4588 4075 senest 15. oktober. Betaling: kr. 100,- til forplejning betales ved kursusstart. Kurset for præster i Helsingør og Roskilde stifter er tilrettelagt i samarbejde med religionspædagogisk konsulent Stinna Ahrenst.

Begravelsestalen mellem vita og tekst Indhold: Begravelsen angives af mange sekulariserede folkekirkemedlemmer som den vægtigste grund til at høre til i kirken. Men hvad skal det moderne menneske med begravelsen? Hvordan skal der så tales ved begravelsen? Hvordan må balancen være mellem talens inddragelse af det levede liv og tekster fra Bibelen? Spørgsmålene belyses ritualteoretisk, homiletisk, historisk og i work-shops. Program: 10.00 Kaffe og velkomst 10.15 Lektor Ulla Morre Bidstrup I: Kasualitet som orienteringsritual 11.15 Ulla Morre Bidstrup II: Kasualietalen som en V-tale 12.30 Frokost 13.15 Sognepræst Mads Davidsen I: Nu skal jeg fortælle Jer om... Forholdet mellem levnedsskildring og forkyndelse, historisk set. 14.00 Mads Davidsen II: Teksten og talen Oplæg til arbejde i work-shop med den kommende søndags tekst som afsæt for begravelsestalen. 16.00 Afslutning Dato, tid og sted: Torsdag d. 7. november kl. 10.00-16.00. Nærum kirke, Kirkeåsen 45, 2850 Nærum. Tilmelding: Jørgen Demant, jtd@km.dk, 4588 4075 senest 15. oktober. Betaling: kr. 100,- til forplejning betales ved kursusstart.

Stiftskonsulenterne Supervision af gudstjenesten Den teologiske konsulent kan tilkaldes som sparringspartner for evaluering af gudstjenesten. Samtalen har som mål at italesætte hvad der foregår i den pågældende gudstjeneste med henblik på at præst og menighed udvikler gudstjenesten. Samtalen drejer sig som a. Gudstjenestens atmosfære/stemning b. Forløb og dynamik c. Menighedens delagtighed d. Salmesang og musik e. Prædiken f. Gudstjenestens funktion. Præst, evt. medarbejdere og menighedsmedlemmer/menighedsrådsmedlemmer deltager i samtalen, alt efter præstens ønsker. Ønsker man konsulentbistand, henvender man sig direkte til den teologiske konsulent på jtd@km.dk, tlf. 4588 4075 Jørgen Demant Mediekonsulent Rebecca Rudd Mediekonsulenten i Helsingør stift varetager primært de interne kommunikationsopgaver. Konsulenten er ansvarshavende redaktør på Stiftsmagasinet og det eksterne magasin Folk&Kirke, samt redaktør for stiftets hjemmeside www.helsingørstift. dk Mediekonsulenten kan iværksætte projekter på stiftsplan og provstiplan, der kan styrke både den interne og den eksterne kommunikation. Konsulenten arrangerer kurser, holder foredrag og kan inddrages i planlægning af visionsdage. Mediekonsulenten modtager kirkeblade fra stiftets mange sogne, og kan rådgive omkring den lokale kirkes kommunikationsstrategier. Konsulenten kan inviteres til møde med PR-udvalg, kommunikationsudvalg eller andre, der har ansvar for sognets kommunikation. Ønsker man konsulentbistand, henvender man sig direkte til mediekonsulenten på rr@km.dk, tlf.: 2624 0827 Rebecca Rudd

Sparring, supervision og mindre kurser Den pædagogiske konsulent tilbyder at være sparringspartner i forbindelse med konfirmationsforberedelsen. Det kan være hvis du vil have præsenteret undervisningsmaterialer, vil have sparring til idéudvikling, hvis du skal omlægge undervisningen og vil høre om andres erfaringer, hvis du oplever problemer med uro eller hvis du blot har brug for en kvalificeret samtalepartner at vende din undervisning med. Konsulenten tilbyder også supervisionsbesøg, hvor vi på forhånd aftaler, hvilke elementer i undervisningen, du gerne vil have feedback på, før konsulenten kommer ud og er med til en undervisningsgang. Er I en mindre gruppe præster eller et provsti, der ønsker et skræddersyet kursus er det også muligt. Det kan være om Cooperative Learning, om læringsstile, om idéer til skift og øvelser i undervisningen eller andet. Ønsker man konsulentbistand, henvender man sig direkte til den pædagogiske konsulent på pnp@km.dk Pernille Nærvig Petersen