Influenza hos svin. & svineinfluenza. Svinefagdyrlæge Preben Mortensen. Nordisk Teknisk Chef, Merial Norden A/S



Relaterede dokumenter
Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Hvorfor vaccinerer vi?

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

PCV2 i slagtesvinebesætninger

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Influenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet

SEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen Skovlunde Telefon: Telefax:

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Færre døde og behandlede grise

PED situationen i Europa

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

BILAG I PRODUKTRESUME

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER

Hvad får du ud af at vaccinere?

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza På den sikre side

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej Haderslev Dyrlægeaften, KHL, Dyrlægeaften, KHL,

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Smertebehandling til store og små

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

BILAG I PRODUKTRESUME

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Saneringsøkonomi TEMA

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Hvad kan vi gøre ved det?

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Besætningsoplysninger

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Optimering af farestalden

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

DET HAR VI LÆRT I PATTEGRISLIV

Overvågning af influenza A virus i svin

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Salmonella er der flere problemer nu?

Pattegrisedødelighed i DK

Effektivitsrapport for avlsdyr

Reduktion i antibiotikaforbrug-

RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Influenza A - fakta og orientering

SUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

Transkript:

Preben Mortensen preben.mortensen@merial.com Dyrlæge i 1988 Blandet praksis, Tilst (Århus) Svinedyrlæge siden 1989 Hejsager (Haderslev) 1993 Hadsten (Århus-Randers) Merial Norden, Produktionsdyr(PA) - April 2009 Fokus som svinedyrlæge Smittekontrol og sanering Virussygdommene: SIV, PRRS & PCV2 Svinefagdyrlæge i 1996 Human og veterinær vaccinologi, P.G., Oxford Universitet 2011 Det laver jeg i Merial Nordic Technical Services Manager Hovedsageligt vacciner til svin i Danmark, Norge, Sverige & Finland Østeuropa Arbejde med vores produkter og dertil hørende sygdomme Besætningsbesøg Foredrag for landmænd, konsulenter & dyrlæger Holde sig konstant opdateret med nyeste viden Strategiske beslutninger om sygdomsrettede aktiviteter Diagnostik Forebyggelse Behandling Træning og opdatering af samt teknisk hjælp til kolleger Influenza hos svin & svineinfluenza Svinefagdyrlæge Preben Mortensen Nordisk Teknisk Chef, Merial Norden A/S Preben Mortensen preben.mortensen@merial.com Dyrlæge i 1988 Blandet praksis, Tilst (Århus) Svinedyrlæge siden 1989 Hejsager (Haderslev) 1993 Hadsten (Århus-Randers) Merial Norden, Produktionsdyr(PA) - April 2009 Fokus som svinedyrlæge Smittekontrol og sanering Virussygdommene: SIV, PRRS & PCV2 Svinefagdyrlæge i 1996 Human og veterinær vaccinologi, P.G., Oxford Universitet 2011

GRUNDVIDEN OM INFLUENZA VIRUS Infuenza virus typer A: Kliniske tilfælde (sygdom) hos Alle dyr og De fleste og alvorligste hos mennesker B: Mere sjælden Kun mennesker C: Lavpatogen (ingen eller meget lidt sygdom) Svin og Mennesker Det laver jeg i Merial Nordic Technical Services Manager Hovedsageligt vacciner til svin i Danmark, Norge, Sverige & Finland Østeuropa Arbejde med vores produkter og dertil hørende sygdomme Besætningsbesøg Foredrag for landmænd, konsulenter & dyrlæger Holde sig konstant opdateret med nyeste viden Strategiske beslutninger om sygdomsrettede aktiviteter Diagnostik Forebyggelse Behandling Træning og opdatering af samt teknisk hjælp til kolleger Det vil jeg tale om Lidt grundviden om influenza virus Human influenza smitter svin Hvad gør vi ved det? Influenza hos svin Hvordan ser det ud Influenza hos svin Tab & forebyggelse Konklusion

H3N8 ph1n1 Influenza A Reservoir & spredning H 1-17 N 1-9 Influenza A Reservoir & spredning H 1-17 N 1-9 H7N7 H3N8 H9N2, H5N1 ph1n1, H1N1, H1N2, H3N2 (B-IV) H1N1, H3N2, H1N2 Influenza virus type A Undertyper Undertyper: 17 HA (H) og 9 NA (A) typer H(1-17)N(1-9) Svømmefugle: Alle HA og NA typer Svin: H1N1, H3N2, H1N2 Mennesker: H1N1, H3N2, H1N2 Influenza virus type A Undertyper Undertyper: 17 HA (H) og 9 NA (A) typer H(1-17)N(1-9) Svømmefugle: Alle HA og NA typer Svin: H1N1, H3N2, H1N2 Mennesker: H1N1, H3N2, H1N2

Mennesker smitter svin!! Dokumentation 115 besætninger 48 besætninger smittet ph1n1 I alle tilfælde smitte fra mennesker Ansatte, Ejer og andre der har sin gang i besætningen (Grøntvedt et al., ER 2011, O29) Mennesker smitter svin!! Dokumentation 115 besætninger 48 besætninger smittet ph1n1 I alle tilfælde smitte fra mennesker Ansatte, Ejer og andre der har sin gang i besætningen (Grøntvedt et al., ER 2011, O29) ph1 Influenza typer der findes hos svin SIV og humant IV specielt ph1n1 A/USA/30 H1N1 ph1n1(1918) classical H3N2 human-like Spansk syge H1N1- avian-like 2010 H3N2 1990 H1N1 1981 H1 A/Chile/83 H1 N2 N2 EU Ej Ej i idk DK 2003 Human influenza smitter svin HVAD GØR VI VED DET?

Vaccination mod sæsoninfluenza af der har kontakt med svin!!! Influenza hos svin HVORDAN SER DET UD? Pandemisk influenza ph1n1(2009) Smittegang ved ph1n1 når grise bliver smittet

Influenza hos svin Akut epidemisk De tre vigtigste symptom er Høj feber høj feber og høj feber Influenza hos svin Høj feber Akut epidemisk Pludselig hos flere oftest MANGE svin samtidig Sektionsvist hurtigt til alle dyr Gennem hele besætningen over typisk 3 uger 12 36 timer hos det enkelte dyr Influenza hos svin Samme symptomer uanset H-N type Akut epidemisk form Den traditionelle, der alligevel ofte ikke er så traditionel Kronisk endemisk form Oftest: Uspecifikke problemer hos pattegrise og nyfravænnede Sjældnere: Kroniske reproduktionsproblemer Luftvejsproblemer på et fast tidspunkt i klimastaldene Kronisk, endemisk influenza hvem har skylden? Besætninger med diagnosticeret endemisk influenza Pattegrise ser ud til at være den afgørende subpopulation for vedvarende cirkulation af SIV (Allerson et al., ER 2011, P180)

Influenza hos svin TAB & FOREBYGGELSE Hvornår gør vi noget? Høj feber og hvad deraf følger!!! Virus lungebetændelse med blødninger Opheling tager 3-4 uger Mange følge-infektioner Bakterier E. Coli, Lawsonia, Salmonella Mycoplasmer lunger, led Virus PCV2, PRRS Besætningseffekten er MEGET individuel!!! Virus udskillelsen er kort 2 6 dage efter synlig sygdom Skal en korrekt diagnose stilles? Så skal hænderne op af lommen inden for det første døgn efter grisen er syg! Influenza hos svin Høj feber Andre sygdomme kan da også give høj feber!!!! Rødsyge. Ondartet lungesyge.. Streptokokker/Glæsser Svinepest... Influenza hos svin Almindelige symptomer Høj feber, 40 42 0 C Nedstemthed, appetitmangel og vægttab Tab af drægtighed omløb og abort Svag og udsat brunst polte samt søer ramt i farestald Infektion af de øvre luftveje og lungerne samt tarmene Nysen, tåreflåd, hoste, besværet vejrtrækning og død Diarré Stress psykisk og fysiologisk Sutten på haler, ører og flanker; mavesår Relativt for små fostre Nedsat immunitet Følgeinfektioner, besætningens kors kommer frem Mangelfuld råmælksdannelse Alle smittes selv om alle ikke findes syge!

Og hvad kan vi så gøre ved det Svineinfluenza er en virus Derfor vaccination! Vaccination Basisvaccination 2 ml 2 gange med 3 ugers interval - 5 og 2 uger før løbning Revaccination 2 ml 3 uger før faring Råmælksbeskyttelse af grise dokumenteret til de er mindst 33 dage erfaringsmæssigt til ca. 8 uger under optimale forhold 2 ml hver 6. måned Muligt på alle stadier af drægtighed og laktation! Mindre forudsigelig råmælksbeskyttelse af grisene Hvordan stiller vi diagnosen? Næsesvaber eller reb Fund af influenza virus Testes også for pandemisk Vurdering - indikativ SIV er tilstede i besætningen Usikkert hvad det betyder det for grisen Mikroskopi og PCR på lungestykker Fund af SIV i lungerne Fund af typiske skader i lungen Vurdering - konklusiv SIV er tilstede i besætningen og er årsag til skader i grisen(e)! Hvad kan SIV koste? H1N2 udbrud hos 760 søer med 30 kg s grise TAB: 13.640 ~ 200 kr pr årsso med afkom (Brons et al., ER 2011, P187) H1N2 udbrud hos 350 søer med slagtesvin TAB: 44.655 ~ 960 kr pr årsso med afkom eller: 17.500 ~ 378 kr pr årsso (abort+med.) (Bardini et al., ER 2011, P184) 70 % af de større besætninger i USA vaccinerer avlsdyrene mod SIV (Allerson et al., ER 2011, P176) Omkring 50 % af de danske avlsdyr er udsat for en eller anden form for influenzavaccinationsstrategi!

Kan vi begrænse sygdom Pig pink page Pink Pig Page og der får kan vi glade være penge dyr i det! Tak for opmærksomheden Vaccinationsstrategier Akut udbrud / Hurtig opstart Dobbelt blitz = Alle avlsdyr: 2 ml 2 gange med 3 ugers interval Polte 2 ml 5 og 2 uger før løbning Fra 5 uger efter afsluttet Blitz: Revaccination med 2 ml 3 uger før hver faring Den tålmodige model Basisvaccination: Søer 6 og 3 uger før faring Gylte 5 og 2 uger før løbning Revaccination: 3 uger før hver faring Konklusion Svin bør beskyttes mod influenza Beskyttelse mod ph1n1 og andre humane influenzavirus ved at alle der kommer i besætningen er vaccineret mod sæsoninfluenza ingen kommer i besætningen hvis der er mistanke om at de har influenza. Heller ikke hvis de ikke er ret syge. Smitter stadig! Beskyttelse mod SIV ved vaccination af avlsdyr råmælksbeskyttelse af smågrise eventuelt vaccination af ung og slagtesvin ældre end 8 uger

HA NA Influenza Virus type A Genetic variability Random mutations within individual genes Not all are viable Selective pressure Not very important in SIV DRIFT Reassortment Occurs when two or more different influenza A infect the same cell and a mixing of genes (RNA segments) results in novel reassortant viruses Influenza Virus type A Reassortment Same host cell infected HA HA NA NA H1N1 H3N2 2 8-2= 254 possible different reassortants Shift Not all are viable! HA HA NA NA H1N2 H3N1 H1N1 or or or Influenza hos svin Et typisk forløb i en farestalden 1. uge Faringsbesvær og nedsat bør-sammentrækning. Søerne er svære at få i gang Dødfødte, børbetændelse og mælkemangel 2. uge Råmælks- og mælkemangel Svage, sultne grise, der dør let. Diarré og ledbetændelse, MMA. 3. uge Afklingende symptomer fra søer Mange slagne krigere blandt søer og pattegrise. 3.-5. uge Ca. en uges manglende tilvækst og modning i livmoder trods faring til termin Flere af kuldene og grisene er små og svage ved fødsel Flere svømmere og kuppelhovedede Influenzavirus i svinekroppen Betændelsesstoffer der giver sygdommen Formering i luftvejene Udskillelse i næsen Udvikling af immunitet 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 DPI Sygdom

Influenza virus type A The virus 8 genes 2 determins the virus subtype H: Viral entry N: Viral release Anti-H antibodies are protective against infection! M: M1 + M2 protein M1: Viral assembly and budding M2: Ion channels -> uncoating NP: Nucleoprotein PB2 + PB1 + PA: Polymerases NS: NS1 + NS2/NEP NS1: Interferon type 1 inhibitor NEP: Export of viral RNA from nucleus 10 (11?) proteins The action of the 10 viral proteins H: Viral entry M2: Ion channels -> uncoating PB2 + PB1 + PA: Polymerases NP: Nucleoprotein NEP: Export of viral RNA from nucleus M1: Viral assembly and budding N: Viral release NS1: Interferon type 1 inhibitor Polymerase kompleks Nucleprotein (Nucleocapsid) Non-strukturelle proteiner (Interferon inhibitor og RNA nuklear transport) Influenza Virus type A Genetic variability Random mutations within individual genes Not all are vital Selective pressure Not important in SIV DRIFT Reassortment Occurs when two or more different influenza A infect the same cell and a mixing of genes (RNA segments) results in novel reassortant viruses If they combine to form a new subtype having a mixture of the surface antigens of the two original strains = New HN combination SHIFT Competition Ex. ch1n1 began disappearing from the European swine populations after 1979 with the emergence of the avian-like swine H1N1. After 1989 ch1n1 is not seen in Europe Influenza Virus type A SIV subtypes in Europe Subtype H1N1 H3N2 H1N2 H1N2 ah1n1 H3N2 hh1n2 ah1n2 Date of introduction 1979 1984 1994 2003 Designation «Avian-like swine H1N1» «European reassortant Humanlike swine H3N2» «Triple reassortant human-like swine H1N2» «Reassortant avianlike swine H1N2» Origin HA: avian virus NA: avian virus Internal genes: avian-like HA: human virus NA: human virus Internal genes: avian-like HA: human origin NA: swine H3N2 Internal genes: avian-like HA: avian virus NA: swine H3N2 Internal genes: avian-like Haemagglutinin Neuraminidase Frit efter_ Kuntz Simon et al, Zoonoses Public Health 56 (2009) 310-325