Optimering af farestalden
|
|
- Jonathan Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest
2 Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise pr. fravænning
3 Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise pr. fravænning Antal dage fra fravænning til løbning Totalfødte i efterfølgende kuld Omløbning/udsætning
4 Hvordan præsterer besætningerne i dag? 34 Fravænnede grise pr. årsso Gennemsnit for 25 bedste: 30,3 Gennemsnit for alle: 28,2 Gennemsnit for 25 dårligste: 26,1 20
5 Indhold Succesfuld faring Råmælk og kuldudjævning Sundhedsstyring FoderManagement Det efterfølgende kuld Opsummering
6 Resultaterne grundlægges før faring Rengøringsniveau Ren sti/krybbe Rene fodernedfaldsrør Udtørring Indsættelse Justering af farebøjler Redebygningsmateriale Stald- og huletemperatur
7 Udtørring er vigtig Hvad kræver det at udtørre 50 farestier? I alt ca. 257 m 2 staldrum Varmetilsætning pr. m 2 gulv: 2,5 kwh Udtørringseffekt i 1 liter dieselolie: 8 kwh 50 farestier kræver 80 l diesel Nøgletal: 1,6 l diesel pr. sti inkl. gangareal
8 Det naturlige faringsforløb er der noget nyt under solen? Faringerne tager længere tid end tidligere antaget De første 4 grise fødes i 40 min. interval, dernæst faldende Fra gris 14 og frem stigende interval Der kan stadig komme grise efter efterbyrden Kilde: DSP meddelelse 839
9 Hvordan overvåger vi faringerne? Alle søer tilses med 45 min. interval Fødselshjælp ydes, når søerne stadigt ikke er kommet videre i fødselsrækken Hvornår farer søerne? Er der ro omkring de farende søer i igennem arbejdsdagen? Kilde: DSP meddelelse 839
10 Sundhedsmæssige udfordringer for soen MMA Mavesår Lemmelidelser Skuldersår kun ved dårlig management eller forkerte foderblandinger
11 For lidt og for meget fordærver alle ting Den ikke raskmeldte so producerer ikke optimalt Den overpassede farestald har ofte problemer med flåd og omløbere efter fravænning Rettidig indsats hver gang er en dyd
12 Syge søer giver dårlig ydelse Mælkeydelse falder 19% ved farefeber-søer uden behandling (dag 2 til 6) Daglig kuldtilvækst faldt 12% ved kronisk syge søer (dag 0 til 18) Mælkeydelsen topper allerede dag 6 til 10 ved kronisk syge søer - de kommer ikke over det! Stigende mælkeydelse hele vejen til fravænning for gruppen af raske søer Kilde: Sauber et al. (1999)
13 MMA Normalt vedrører MMA 20% af søerne Ved højere forekomst undersøges: Stihygiejne Søernes huld før faring Foderskiftet ved indsættelse til farestald Om brillerne skal pudses på den/de ansatte i farestalden Foderstyrken ind mod faring
14 Fodring ind mod faring som problemløser Problemstilling Mange dødfødte Langtrukne faringer MMA Foderstyrke 3-7 dage før (FEso/dag) 3,5 3,5 3,5 Foderstyrke 1-2 dage før faring (FEso/dag) 2,8-3,0 (3,5) 2,8-3,0 (3,5) 2,5-2,8 MMA er en indikator for at foderstyrken er for høj de sidste 1-2 døgn før faring Differentiering mellem unge og gamle søer
15 Kriterier for raskmelding Yver (farve og følelse) Kønslæber for flåd 48-timers regel!! Ædelyst/drikkelyst Temperatur: - normal: 38,8-39,3 C Grisenes adfærd Gødning/urin normal
16 Råmælksforsyning godt begyndt er mere en halv fuldendt
17 Råmælk er ikke bare råmælk Indhold af antistoffer (mg pr. ml mælk) i råmælk Timer efter faring IgG IgM IgA Kilde: Mod. E. Klobosa & Butler (1987)
18 Råmælksforsyning Alle bør grise bør ligge mellem 12 og 24 timer hos deres egen so inden flytning ved kuldudjævning Råmælksoptagelsen skal sikres Forsøg viser: Øget råmælksforsyning efter fødsel giver større egen produktion af immunitet målt ved fravænning At større sygdomsresistens i grisens senere liv skabes det første døgn Kilde: Rooke et al. (2002)
19 Kuldudjævning Lad søerne passe så mange grise af egne så muligt Risikoen for afbrudte diegivninger falder De 10 % mindste samles hos en egnet so 2. lægsso er at foretrække, og gerne en der har født små grise Tæl kirtler på de ældre søer og placér antal grise herefter
20 Målrettet indsats Tidsforbruget skal være stort de første to døgn efter faring En målrettet indsats tidligt begrænser tidsforbruget senere Prioriter kompetencerne i forhold til opgaverne Specialister/rutinerede til faring og kuldudjævning 0-48 timer Mindre rutinerede til pasning af grise efter kastration 4-28 dage Rutineopgaver løses af faste hold (oplæring)
21 Flere grise i kuldet giver større mælkeydelse 12 Mælkeydelse (kg/dag) Antal grise i kuldet (stk.) Kilde: Auldist & King (1995)
22 Råmælksforsyningen øges ved splitmalkning Normal Normal Splitmalkning + blokerede patter Kuldtilvækst (kg/dag) 1,8 a 2,6 b 2,2 ab Laktoseindhold i yvervæv (%) 4,2 a 4,5 a 6,1 b Mælkeindhold i yvervæv (%) 72 a 74 a 105 b Diegivningsinterval (min.) Kilde: Auldist et. al (1994)
23 Hvad sker der når vi piller ved kuldene? So der har malket i 14 dage modtager nyfødte grise Soen reagerer med et fald i mælkeydelsen Mælkeydelse (kg/dag) Antal diegivningsdage (dage) Kilde: Auldist & King (1995)
24 Hvad sker der når vi piller ved kuldene? So der har malket i 14 dage modtager nyfødte grise Nyfaret so modtager 14 dage gamle grise Mælkeydelse (kg/dag) Mælkeydelsen stiger pga. øget stimulering Antal diegivningsdage (dage) Kilde: Auldist & King (1995)
25 Hvad sker der når vi piller ved kuldene? So der har malket i 14 dage modtager nyfødte grise Nyfaret so modtager 14 dage gamle grise So der har malket i 14 dage får et andet kuld 14 dage gamle grise Mælkeydelse (kg/dag) Mindre fald i ydelsen med nye grise Antal diegivningsdage (dage) Kilde: Auldist & King (1995)
26 Kuldudjævning hvad kan vi lære af forsøgene? Mælkeydelsen er stigende ved et stigende antal grise i kuldet Soen skal udfordres Antallet af aktiverede kirtler øger mængden af mælk til kuldet Tæl antallet af patter og brug den viden Mælkeydelsen er afhængig af antallet af diegivninger pr. døgn Kan øges ved splitmalkning efter faring Store grise ved faring øger mælkeydelsen på soen Et tæskehold virker og kan hjælpe en dårlig so i gang med at give mere mælk Små grise gives opmærksomhed Placeres ved 2. kuldsso for at undgå at forstyrre 1. kuldssøerne
27 Opsamling af grise hvad kan vi lære af forsøgene? Bytning af kuldene påvirker soens mælkeydelse negativt Minimer flytning af grise Hvem skal samles op i løbet af diegivningsperioden Den sultne/tynde gris og ikke den lille fede gris Hvem skal samles op ved fravænning Kun de grise der ikke kan håndteres i fravænningsstalden Hvis mange grise samles op ved fravænning Større risiko for overstående søer efter fravænning
28 Sundhedsstyring
29 Basal sundhedshåndtering Eksotiske diagnoser får ofte ære for mere end de kan bære (sovepude?) En diagnose uden handlemulighed er ikke relevant Massivt omfang af injektionsbehandlinger ved pattegrise afslører mangler: I søernes immunitetsstyring Nærmiljøet Råmælksforsyningen
30 Udfordringen for pattegrisen - 80% af dødsfaldene sker 0-7 dage efter faring Sult og ihjellagte (70 %) Manglende råmælk Sygdom ved soen Nærmiljø, træk og kulde Sygdom (30%) Diarré Ledbetændelser Hjernehindebetændelse Hoste/snot Klovbyld
31 Ihjellagte udgør en stor procentdel Antal klemte grise Antal diet Antal ikke diet Dage efter fødsel 65 % af de døde grise i en afprøvning i 2 besætninger var ihjellagte Mange klemte grise havde ingen besætningsdiagnose Mange grise har ingen ydre tegn på ihjellægning Lav en fokuseret obduktionsrække, når I skal til bunds i sagerne Kilde: DSP notat vedr. afprøvning 687 (ikke publiceret)
32 Dødelighed sygdomsandelen 30%
33 Diagnoser i alt, 2008, 323 grise i farestalden Ved Birgitta Svensmark, DS Kjellerup Men det er et andet foredrag Klemt Sult Tarmbetændelse Blodforgiftning Lungelidelse Mellemørebetændelse Ledbetændelse Sodekzem Forstoppelse Andet Diarré fylder pludseligt meget!
34 Transportsyge = Glässer Ofte en vigtig brik men uhåndteret Sektionering hjælper Giver øget frafald, tilbagelagte ører samt strithårede grise Stort behandlingsbehov fra dag 5 til 14 Vaccination af søer + gylte før faring
35 Influenza i farestalden Sæsonorienteret eller kronisk smittegang Influenza i efteråret/vinter Kontinuerlige farestalde kan holde smitten i gang Frekvens af luftvejssymptomer, forkølede grise og hosten ved 2-3 uger gamle grise stiger Håndtering Polte- og sovaccination 3 uger før faring i 4 mdr. Blitzning af hele soholdet i september mod sæson influenza
36 Programmering af soens råmælk 0-4 dage gamle grise E. Coli Tarmbrand Cl. Perfringens A 5-28 dage gamle grise Transportsyge Rødsyge Ondartet lungesyge Influenza
37 Nærmiljøet understøttende handling
38 FoderManagement
39 Den højtydende so skal fodres optimalt FoderManagement i farestalden er kompleks og hjørnestenene er: Foderjustering på indvid og besætningsniveau Valg af foderblanding Styring af mavesundheden Fravænning
40 Store kuld stiller større krav til management Antal grise i kuldet Soens vægttab (kg) 3,3 10,1 15,3 14,2 23,0 Tab af rygspæk (mm) 2,6 3,4 5,9 4,5 8,8 Kuldtilvækst (kg/dag) 1,7 2,1 2,4 2,5 2,8 Pattegrise tilvækst (g/dag) Kilde: Auldist et. al (1994)
41 Ædelysten skal i fokus Manglende ædelyst skal undersøges Råvarevalg Fedtniveau Energiniveau Struktur Sultestrejke omkring faring kræver handling Vurdering af foderblandinger Hygiejne
42 Mavesundheden Vi ser kun toppen af problemet Blege søer Opkast Sort gødning Enkelte døde søer Under overfladen Generel lavere ydelse Lav foderoptagelse Dårlig mælkeydelse Tiltag Afklares med USK-mave på slagtesøer Sigteprofiler
43 En sund mave giver færre problemer - færdigfoder Mavesundheden forringes kraftigt ved brug af pelleteret foder (DSP, erfaring 0909) Effektive løsninger som kan forbedre mavesundheden: Piller + valset korn udenom Expandat +/- valset korn udenom Tilskudsfoder + eget korn Ikke effektive løsninger: Oprevet korn/valset korn i pillerne
44 Sunde maver hos hjemmeblandere Formalingsgraden er nøglen til succes Brug bygholmsigten til at tjekke partikelfordelingen Vejledende (grov fin): 3% - 12% - 35% - 50% Grundlæggende Indholdet i de to grove rum: Giver god mavesundhed Indholdet i de to fine rum: Giver ydelse
45 Foderjustering 35 minutter efter fodring
46 FoderManagement i eksempel 1 fra praksis - daglig foderstyrke Foderoptagelse (FEso/dag) Dage efter faring
47 FoderManagement i eksempel 2 fra praksis - daglig foderstyrke Foderoptagelse (FEso/dag) Dage efter faring
48 FoderManagement i eksempel 1 fra praksis - samlet foderoptagelse Samlet foderoptagelse (FEso/diegivning) Dage efter faring
49 FoderManagement i eksempel 2 fra praksis - samlet foderoptagelse Samlet foderoptagelse (FEso/diegivning) Dage efter faring
50 Flest og færrest dage fra fravænning til løbning udpluk fra 103 besætninger Antal dage fra fravænning til løbning (stk.) Top 10 Bund 10 0 Dage fra fravænning til løbning (alle kuld) Dage fra fravænning til løbning (gylte)
51 Antallet af golddage bestemmes i farestalden Positiv påvirkning Høj foderoptagelse God mavesundhed 2 trins ammesøer Mange frav./frav. Negativ påvirkning Stort huldtab Fald i foderoptagelsen i ugen op til frav. 1 trins ammesøer Få frav./frav. Flex-fravænninger
52 Teoretisk potentiale pr. faresti pr. år Kuld pr. faresti pr. år 4 ugers diegivning dage pr. kuld 10,4 5 ugers diegivning dage pr. kuld 8,7
53 Teoretisk potentiale pr. faresti pr. år Kuld pr. faresti pr. år 10,5 frav./frav. 4 ugers diegivning dage pr. kuld 10, ugers diegivning dage pr. kuld 8,7 91
54 Teoretisk potentiale pr. faresti pr. år Kuld pr. faresti pr. år 10,5 frav./frav. 11,5 frav./frav. 4 ugers diegivning dage pr. kuld 10, (+10) 5 ugers diegivning dage pr. kuld 8, (+9)
55 Teoretisk potentiale pr. faresti pr. år Kuld pr. faresti pr. år 10,5 frav./frav. 11,5 frav./frav. 12,5 frav./frav. 4 ugers diegivning dage pr. kuld 10, (+21) 5 ugers diegivning dage pr. kuld 8, (+18)
56 Mange fravænnede pr. fravænning mindsker antallet af ammesøer Eksempel: 13,7 fravænnede pr. kuld 10,9 fravænnede pr. fravænning 30,6 diegivningsdage pr. kuld Procentdel af fravænnede kuld 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Alder på grisene ved første fravænning (dage)
57 Mange fravænnede pr. fravænning mindsker antallet af ammesøer Eksempel: 13,6 fravænnede pr. kuld 12,4 fravænnede pr. fravænning 26,6 diegivningsdage pr. kuld Procentdel af fravænnede kuld 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Alder på grisene ved første fravænning (dage)
58 Mange fravænnede pr. fravænning mindsker antallet af ammesøer Eksempel: 13,3 fravænnede pr. kuld 11,5 fravænnede pr. fravænning 35,4 diegivningsdage pr. kuld Procentdel af fravænnede kuld 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Alder på grisene ved første fravænning (dage)
59 Variationen i fravænnede pr. fravænning Fravænnede pr. fravænning Top 25: 11,5 fravænnede grise pr. fravænning Gennemsnit : 10,8 fravænnede grise pr. fravænning Bund 25: 10,0 fravænnede grise pr. fravænning 7
60 Variationen i fravænnede pr. kuld 14 Fravænnede pr. fravænning Fravænnet ved ammesøer Top 25: 12,6 fravænnede grise pr. kuld Gennemsnit : 12,3 fravænnede grise pr. kuld Bund 25: 12,0 fravænnede grise pr. kuld
61 Levendefødte skal jages i alle besætninger 14 Fravænnede pr. kuld (stk.) Levendefødte pr. kuld (stk.)
62 Opsummering (I) Vaccination efter behov ikke tradition Programmering af råmælken efter de aktuelle behov Fokus på faringen Accepter maks.11% dødfødte af totalfødte Raskmelding af søer Giver grundlaget for høj produktivitet og efterfølgende reproduktion Råmælksforsyning er grundlaget for sundhed Råmælk reducerer behandlingsbehovet Mindsker behovet for opsamlingssøer
63 Opsummering (II) Indsættelse af soen skal ske under de rette forhold Soen skal presses til at passe mange grise Minimal bytning af grise giver mindre negativ påvirkning af soens mælkeydelse God mavesundhed er helhedsoptimering Strukturen tilpasses den enkelte besætning God mavesundhed giver høj foderoptagelse Målene for 2010 >11,5 fravænnede pr. fravænning > 13,0 fravænnede pr. kuld i gennemsnit Levendefødte skal jagtes i alle besætninger Kig på farestaldsudnyttelsen ~ fravænnede grise pr. faresti pr. år
64 Spørgsm rgsmål?! Kontakt: Jens Strathe: Thomas Bruun:
BEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereFaringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Læs mereFOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN
FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereTjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereMANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
Læs mereReproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5
BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereHvad kan vi gøre ved det?
Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereHVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
Læs merePRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereNATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise
HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil
Læs mereLidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald
Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183
Læs mereHVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?
HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereLandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV
LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence
Læs mereFarestaldskursus for PattegriseLIV Model I
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereReduktion af dødelighed
12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereFarestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind
Farestalden og soen omkring faring Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Soen omkring faring Indsættelse en uge før faring (min.3 dage før!) i klar faresti Rengjort!! Tildeling
Læs mereDLG's fodersortiment til søer 2012-13
DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs mereBest Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013
Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs mereFODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart
FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereSEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?
MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså
Læs mereINTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER
INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereSOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden
Læs mereVi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard
Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereEnsartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme
Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering Billede Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereTest af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.
Årsmøde 2017 Anders B. Henningsen Agenda: o Hvad er Biomin 4LAC PLUS o Stofskifte forandringer omkring faring o Leverens udfordringer med stofskiftet o Test af Biomin 4LAC PLUS o Effektivitetsforøgelse
Læs mereLøse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Læs mereReproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereFarefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Læs mereWorkshop Faresti med so i boks
En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereHvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereInput fra workshops Styr på soholdet
Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret
Læs mereSpar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
Læs mereKULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi
Læs mere