Nationalregnskabet. Tema 6



Relaterede dokumenter
MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

Nationalregnskab. Indledning

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Multiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2

Nationalregnskab og betalingsbalance

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Nationalregnskab og offentlige finanser

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

National- regnskab og offentlige finanser

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

De samfundsøkonomiske mål

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Tysk økonomi og finanskrise

Datarevision 2016 i Nationalregnskabet

Note 8. Den offentlige saldo

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig De samfundsøkonomiske mål.

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

National- regnskab og offentlige finanser

15. Åbne markeder og international handel

Danmarks udenrigsøkonomi 2010

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

Transkript:

Nationalregnskabet Tema 6

Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention

Produktionsfaktorer og endelig anvendelse Arbejdskraft som eneste produktionsfaktor Produktionssektoren: landbrug, slagterier, slagtere i detailleddet Endelig anvendelse: kød til forbrugerne Rå- og hjælpestoffer: svin og parterede svin

Et stiliseret eksempel Landbruget Løn + fortjeneste = 200 - (0) = 200 Salg af svin for 200 B etaling for svin 200 Slagterier Løn + fortjeneste 300-200 = 100 Salg af parterede svin 300 Betaling for parterede svin 300 Slagter-og detailbutikker Løn + fortjeneste = 500-300 = 200 Salg af udskåret kød 500 Forbrugsudgift 500 Forbrugerne Løn + fortjeneste = de d ispo nib le in d ko m ster = 200 + 100 + 200 = 500 Produktionsgrænsen (endelig anvendelse)

Det stiliserede eksempel fortsat: Sum af salgstransaktioner PV svin 200 parterede svin 300 udskåret kød 500 i alt 1000 Værdi af rå-og hjælpestoffer R svin 200 parterede svin 300 i alt 500 Værditilvækst PV (produktionsværdi) 1000 R (Rå- og hjælpestoffer) 500 PV R = BNP 500

Det stiliserede eksempel fortsat: BNP = C (forbruget) = Y (indkomsten) Løn + fortjeneste i landbruget 200 Løn + fortjeneste på slagterierne 100 Løn + fortjeneste i slagter og detailbutikker 200 Løn + fortjeneste i alt 500 = BNP = C (forbrug)

Lukket økonomi uden opsparing og uden offentlig sektor Kun en endelig anvendelse: forbrug: C; Bruttonationalproduktet BNP: Værdien af de varer og tjenesteydelser, der forlader produktionssektoren (passerer produktionsgrænsen) og går over til endelig anvendelse, d.v.s. til forbrug, C

BNP kan opgøres ud fra tre forskellige perspektiver Ud fra produktionssiden (bruttonationalproduktet, BNP) Ud fra anvendelsessiden (foreløbigt kun en anvendelse, forbrug, C) Ud fra indkomstsiden (lønninger + fortjeneste) d.v.s. BNP = C = Y

Lukket økonomi uden opsparing og uden offentlig sektor PV Virksomhederne BNP PV - R R Husholdningerne C PV R = Løn + fortjeneste = C = forbrug = BNP = værditilvækst (produktionsværdi)

Lukket økonomi med opsparing og investering Der er nu to endelige anvendelser: Forbrug, C, og investering, I; Investeringsgoderne omfatter to kategorier: de faste investeringer og lagerændringerne; De faste investeringer opdeles i nettoinvesteringer og afskrivninger, idet Nettoinvesteringer omfatter de investeringer, som sikrer nettotilvækst i kapitalapparatet, mens afskrivninger kompenserer for kapitalapparatets forringelse.

Lukket økonomi med opsparing og investering BFI Virksomheder BNP Kredit I Kapitalmarked C Husholdninger S

Forholdet mellem opsparing og investering i en lukket økonomi Bruttofaktorindkomst (BFI) = lønninger+ fortjenester = forbrug ( C) + opsparing (S) Bruttonationalprodukt (BNP) = forbrug ( C) + investering (I) BFI = BNP C + S = C + I S = I BNP afskrivninger = nettonationalprodukt (NNP)

Opsparingens realøkonomiske funktion Indkomsterne = værdien af det producerede Opsparingen destruerer trækningsrettigheder Herved frisættes produktionsfaktorer til anden anvendelse, idet de frisættes til investeringsgodeproduktion.

Åben økonomi uden offentlig sektor BFI Virksomheder BNP Kredit BNI BNI disp. Husholdninger I C Kapitalmarked S RULTU EITU Ex-Im Udlandet BB løbende

Åben økonomi (Y) Bruttofaktorindkomsten (BFI) - renter, udbytter og lønninger til udlandet (RULTU) = bruttonationalindkomsten (BNI) - ensidige indkomstoverførsler til udlandet (EITU) = disponibel bruttonationalindkomst (BNI disp. ) d.v.s. de indkomster, der tilflyder danske husholdninger og er disponible til forbrug og opsparing

Opsparing og investering i en åben økonomi BNI disp. = C + S Y = BFI = BNI disp. + RULTU + EITU = C + S + RULTU + EITU Y = BNP = C + I + Ex Im C + S + RULTU + EITU = C + I + Ex Im S I = Ex Im RULTU EITU = BB løbende Ex:eksport Im: import BB løbende : saldo på betalingsbalancens løbende poster

Åben økonomi med offentlig sektor De endelige anvendelser er Privat forbrug, C pr. Privat investering I pr. Offentligt forbrug C off. Offentlig investering I off. Eksport Ex Mens tilgangen består af Bruttonationalproduktet BNP Importen Im

Med offentlig sektor opereres der med to forskellige prisbegreber Pris inkl. produkt- og produktionsskatter (markedspris) - produkt- og produktionsskatter = faktorpris Sammenhængene fremgår af nationalindkomstkassen

Nationalindkomstkassen BNI, markedspriser NNI, markedspriser - RULTU BNI,faktorpriser BNP, markedspriser - produkt- og produktionsskatter NNI, faktorpriser NNP, markedspriser BFI, faktorpriser - afskrivninger NFI, faktorpriser

Forholdet mellem opsparing, investering og saldo på betalingsbalancen BNP = C pr. + I pr. + C off. + I off. + Ex Im BFI = RULTU + EITU + C pr. + C off. + S pr. + S off. Regnes der i samme priser er BNP = BFI

Forholdet mellem opsparing, investering og saldo på betalingsbalancen C pr. + I pr. + C off. + I off. + Ex Im = RULTU + EITU + C pr. + C off. + S pr. + S off. (S pr. I pr. ) + (S off. I off. ) = Ex Im RULTU EITU = BB løbende

Kredsløb med udland og offentlig sektor BFI Virksomheder Kredit BNP BNI BNI disp. Y disp. I pr. C pr. S pr. Husholdninger Kapitalm arkedet RULTU EITU T-Tr O ffentlig sektor C off. I off. S off. Udlandet Ex-Im BB løbende

Forsyningsbalancen 2003 BNP = 1395,9 Eksport =606,2 Forsyning i alt = Anvendelse i alt = 1910,3 Privat forbrug = 660,9 Import = 514,5 Investeringer = 273,9 Offentligt forbrug = 369,2

Bruttonationalprodukt i løbende og faste priser BNP er en aggregeret størrelse omfattende mange varer; Når BNP vokser, vokser samfundskagen Men BNP kan vokse af to årsager: større producerede mængder eller prisstigninger Tales der om vækst, er det mængderne, der interesserer Derfor ønskes ofte en rensning for prisudviklingen Det sker ved en fastprisberegning, hvor mængder vægtes medpriser i et bestemt år

Fastprisberegning Løbende priser Faste priser mængde pris værdi mængde pris værdi År 1 År 2 50 10 500 60 15 900 Værdistigning: 80 pct. Mængdestigning: 20 pct. Prisstigning: 50 pct. 1,2 1,5 = 1,8 50 10 500 60 10 600 Værdistigning: 20 pct. Mængdestigning: 20 pct.

BNP i årets priser og i faste priser 1966-2003 1600000 1400000 1200000 1000000 800000 løb.priser fast pris 600000 400000 200000 0 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002