Nationalregnskab. Indledning

Transkript

1 Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske nationalregnskabssystem fra 1995 (ENS95), som bygger på FN s System of National Accounts (SNA1993) 2#

2 De centrale mål og begreber BNP - Bruttonationalproduktet siger noget om levevilkår i et land - givet antal indbyggere samlede produktionskapacitet Tilgang af varer og tjenester produktion import 3# Anvendelse Forbrug i produktion Eksport Forbrug (konsum) Begreber 2 Investeringer Tilgang = anvendelse 4#

3 Forsyningsbalancen 2000 Figur 2.1.»Forsyningsbalancen« Konto for varer og tjenester Produktion (PV) + Produktskatter, netto (T) Mia. kr Produktionskonto Produktion (PV) + Produktskatter, netto (T) Mia. kr Import af varer og tjenester (M) Tilgang i alt Forbrug i produktionen (R) Eksport af varer og tjenester (X) Konsumudgift (C) Tilgang fra Danmark ialt - Forbrug i produktionen (R) Bruttonationalprodukt (BNP) -Forbrug af fast realkapital Nettonationalprodukt (NNP) Investeringer (I) 290 Anvendelse i alt 2820 PV+T+M=R+X+C+I PV+T-R=C+I+X-M BNP=C+I+X-M 5# Brutto og netto nationalprodukt 2000 Produktionskonto Mia. kr. Produktion (PV) Produktskatter, netto (T) 186 Tilgang fra Danmark i alt Forbrug i produktionen (R) 1022 Bruttonationalprodukt (BNP) Forbrug af fast realkapital 199 Nettonationalprodukt (NNP) 1113 STO 01, side 116 6#

4 Balancen Tilgang = anvendelse (identitet) PV+T+M = R+X+C+I R er forbrug i produktionen, dvs råmaterialer, som er produktion andre steder PV+T-R = C+I+X-M BNP = C+I+X-M 7# Begreber Netto fremkommer som Brutto - forbrug af fast realkapital fast realkapital: realkapitalens forringelse: beregnet størrelse Netto-Nationalindkomst er det beløb som en nation kan forbruge uden at den er stillet ringere i næste periode argumentet kan anvendes på natur-ressourcer problemet er dog opgørelse af forringelse 8#

5 Opgørelse af produktionsværdi Værdi af virksomhedernes output = p * X let, hvor der er en pris, dvs varen handles men situationer uden pris: pengeinstitutter: rentemarginal+gebyrer handelserhvervene: bruttoavancen og ikke omsætning lagervarer til genanskaffelsespriser producenters forbrug af egne varer ejerboliger: afkast er boligbenyttelse 9# Opgørelse af produktionsværdi (fortsat) ikke markedsmæssig produktion:» (producenter, hvor under 50% af omkostningerne dækkes af markedsmæssige indtægter) hovedsagelig offentlige sektor Konsekvenser: omkostningsstigninger medfører stigende produktionsværdi, og øget effektivitet giver ikke øget PV væsentlig produktion medtages ikke: husholdninger, pasning, madlavning, rengøring» tæller med, når det leveres fra offentlig sektor, problem ved sammenligninger mellem lande gørdetselv sort arbejde 10#

6 C, I og R C privat: husholdningernes forbrug af varer og tjenester samt afkast af bolig. C offentlig: gratisydelser fra det offentlige beregnet forbrug af offentlige veje, broer etc R - køb af varer og tjenester fra andre producenter I- Investeringer: udelukkende erhverv faste investeringer, >1 år i produktionsprocessen lagerinvesteringer, 11# Figur 2.2. Forsyningsbalancens delposter i % af BNP, Offentlig konsumudgift Faste bruttoinvesteringer mv. Privat konsumudgift Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester 12#

7 Prisbegreber Markedspriser - produktskatter = basispriser - andre produktionsskatter = faktorpriser Løbende priser: årets priser Faste priser: fx 1990-priser, heraf kan beregnes et mængdeindeks - problem: tager ikke hensyn til kvalitetsændringer 13# BNP, BVT og BFI 2000 Konto for indkomstdannelsen Mia. kr. BNP (markedspriser) Produktskatter (netto) 186 Bruttoværditilvækst (BVT) Andre produktionsskatter (netto) 2 Bruttofaktorindkomst (BFI) Aflønning af ansatte 688 Bruttooverskud af prod. mv #

8 BNP, BNI og disponibel BNI, 2000 Mia. kr. BNP Aflønning af ansatte fra udlandet (netto) 0 + Formueindkomst fra udlandet (netto) Produktions- og importskatter fra udlandet (netto) 7 Bruttonationalindkomst (BNI) Løbende overførsler til udlandet (netto) 33 1 Disponibel bruttonationalindk. (Disp. BNI) Udenlandske produktionsfaktorer mv. Løbende overførsler BNI BNP Disp. BNI 15# BNI, opsparing og forbrug, ** Anvendelse af disp. indk. Mia. kr. Disponibel BNI Konsumudgift (C) 952 Bruttoopsparing (S) 310 C S Disp. BNI 16#

9 Investering, opsparing og betalingsbalance, 2000.** Kapitalkonto Mia. kr. Danmark og udlandet Mia. kr. Bruttoopsparing (S) 310 Løbende indtægter Kapitaloverførsler - Løbende udgifter 636 fra udlandet (netto) 1 0 Løbende saldo over for udlandet 20 Æ ndring i nettoformue Kapitaloverførsler fra udl. (netto) 0 - Investeringer (I) 290 Fordringserhvervelse (netto) 20 Fordringserhvervelse (netto) 20 17# Investeringer og opsparing Investeringer skal enten finansieres ved indenlandsk opsparing udenlandsk opsparing = Danmarks betalingsbalanceunderskud 18#

10 Tabel 2.1. Ægte opsparing i % af BNP, Udtømning Netto- Uddan- af naturres- CO2- Ægte opsparing nelse sourcer 1 effekt opsparing Lavindkomstlande 12 2,9 5,6 1,4 7,8 Mellemindkomstlande 16,6 3,5 4,6 1,1 14,3 Saudi Arabien 20,6 6,4 39,1 1,1-13,3 Højindkomstlande 10 4,8 0,5 0,3 13,5 Danmark 9,6 8,1 0,1 0,2 17,4 Hele verden 12,3 4,5 1,5 0,5 15,0 19# Begreber NNI-disp. fp NNI-disp. mp NFI fp NNI fp NNP mp NNI mp Forbrug af fast realkapital BNI-disp. mp BNI mp Løbende overførsler til udlandet (netto) BFI fp Produktionsskatter (netto) BNP mp Løn, formueindkomst m.v. til udlandet (netto) 20#

11 Velfærdsmål Problemer med at anvende BNP som velfærdsmål: forurening er højere i byerne varige forbrugsgoder betragtes som forbrugt på købstidspkt omkostninger til transport til og fra arbejde gør det selv aktiviteter Measure of Economic Welfare (MEW) Tobin og Nordhaus, komp for byforurening, varige forbrugsgoders afkast, transport fratrækkes, eget arbejde tillægges 21# Velfærdsmål 2 Vækst i velfærd bliver mindre end vækst i BNP Human Development Index (UNDP) gns af 3 indeks: gennemsnitlig levealder, uddannelsesniveau indkomstniveau men hvorfor ikke også andre indeks? Estes fx 22#

12 Den danske velfærdsindikator Defensive miljøudgifter: omkostninger, der skal afholdes, hvis forureningen skal bringes ned på et acceptabelt niveau - SKØN forbrug af naturkapital tages ikke med Defensive udgifter: pendling, trafikskader Afkast af varige forbrugsgoder i stedet for straksforbrug Gør det selv arbejde + værdi af fritid Generelt problem med alternative mål: usikre, mange skøn 23# Tabel 2.2. Velfærdsindikatoren 1970 og 1990, 1980-priser Ændring ---- Mia. kr % --- Forbrug i alt 249,5 348,8 40,0 Defensive udgifter m.m. -54,7-73,5 34,0 Defensive miljøudgifter -0,5-1,0 89,0 Hypotetiske miljøomkostninger -12,3-8,3-33,0 Pendling -16,3-25,5 56,0 Varige forbrugsgoder -5,1 7,8 - Afkast af off. kapital 6,5 9,5 45,0 Husholdningsarbejde 89,4 103,1 15,0 Fritid 285,0 302,7 6,0 Samlet velfærdsindikator 550,3 678,8 23,0 Uden fritid 256,5 360,9 41,0 24#

13 Input - output-tabeller Eks: output fra el, gas og varme anvendes i: de andre sektorer som input, i alt endelig anvendelse, lidt mere Eks 2: Fremstillingserhverv får input fra: de andre sektorer, I alt 171 mia import, 79 mia egen værdiskabelse: aflønning + bruttooverskud = 145 produktionsværdi = # Input-output 2 Bemærk: FISIM - output fra finansielle sektor sammenhængen mellem sektorer: en produktion på 1 kr I fremstillingssektoren kræver et input fra landbrug og fiskeri på 40442/ = 0,1 kr tilsvarende fra handel og transport på kr 30532/ = 0,077 en ekstra produktion i bygge- og anlæg på 1 kr kræver 22283/94197 = 0,24 kr fra fremstilling 26#

14 Tabel 2.3. Input-output tabel Årets priser, mio. kr. Output fra: Landbrug og fiskeri m.v. Industri inkl. råstofudvinding El, gas, varme og vand Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og transport Privat service i øvrigt Offentlige tjenester mv. Indenlandsk leverance i alt Udenrigstransaktioner Produktskatter, netto Input i erhverv: Endelig anvendelse: I alt Landbr. Industri El, gas, Bygge Handel Privat Offentl. FISIM Input Privat Offentligt Faste Lager- Eksport Endelig Produkfiskeri inkl. rå- varme, og og service tjenester i alt konsum konsum investe- ændrin- anv. tionsmv. stofudv. vand anlæg transp. i øvrigt mv. ringer ger i alt værdi Moms Anvendelse i køberpriser Andre produktionsskatter, netto Aflønning af ansatte Bruttooverskud mv Produktionsværdi # Tabel 2.4. BNI/indbygger i verdens lande omregnet efter valutakurser og købekraftpariteter 2000, USA = 100.Indekstal! Omregningsfaktor Valutakurs/ Valutakurs Købekraftparitet købekraftparitet1 Lavindkomstlande 1 6 0,20 Mellemindkomstlande ,34 Lav- og mellemindkomstlande ,31 Kina ,21 Indien 1 7 0,19 Rusland ,20 Afrika syd for Sahara 1 5 0,28 Højindkomstlande ,01 Japan ,33 Schweiz ,33 Norge ,15 ØMU-lande ,92 Sverige ,12 Danmark ,17 28#

15 Tabel 2.5. BNP/indbygger, omregnet efter købekraftpariteter (1990-$), USA= Højindkomstlande Danmark Sverige Norge Tyskland Frankrig Italien U.K Japan Lav- og mellemindkomstlande Bangladesh Kina Indien Indonesien Sydkorea Thailand Argentina Brazilien Mexico # BNI og disponibel BNI Mia kr, 2000 Bruttonationalprodukt 1312 Korrektion for indkomst fra -13 udlandet: Aflønning af ansatte, formueindkomst fra udl, Bruttonationalindkomst, dvs 1294 tjent i DK - løbende overførsler fra udl # Disp. bruttonationalindkomst 1261

16 S, I og betalingsbalance Anvendelse af disponibel indkomst Mia kr 2000 Disponibel BNI Konsumudgift 951 Bruttoopsparing # Fordringserhvervelse Kapitalkonto 2000, Mia kr Bruttoopsparing kapitaloverførsler 0.9 Ændring i nettoformue 248 Faste bruttoinvest 238 lagerændringer -1.6 Fordringserhvervelse, netto 12 32#

17 Betalingsbalance Konto for transaktioner med 2000, mia kr udl Løbende indtægter 656 -Løbende udgifter 658 Løbende saldo over for udl 20 Fordringserhvervelse 20 33# Internationale sammenligninger BNP - Gross Domestic Product BNI - Gross National Product Forskel: renter, udbytter og løn fra udlandet Sammenligningsgrundlag: BNI/indbygger valutakurs Købekraftparitet: hvad en kurv af sammenlignelige varer koster i de forskellige lande 34#

18 Internationale sammenligninger 2 Andre indeks Hvorfor er der mening i et Big Mac - indeks? BNI for lande I forhold til USA for lavindkomstlande og højindkomstlande: se tabel 2.3 Forskellen mellem de to indeks: prisstrukturen Danmarks placering 35# Årsager til høj/lav BNI Naturressourcer - naturgivne forhold Kapitalapparat Uddannelses-kapital jf Linderoths kronik: 36#