National- regnskab og offentlige finanser

Transkript

1 National- regnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave- og byrdefordelingen Offentlige udgifter i sammenligning med EU-lande

2 Dansk økonomi Figur 1 Årlig realvækst i BNP Pct Figur 2 Økonomisk fremgang Bruttonationalproduktet steg med 1,3 pct. i Det reale BNP voksede med gennemsnitligt 2,5 pct. årligt fra 2003 til 2007, mens den gennemsnitlige vækstrate i 2008 og 2009 var -2,7 pct. Efter den økonomiske krise har den gennemsnitlige vækstrate været 1,2 pct. om året i perioden Fremgang i beskæftigelsen I 2016 steg beskæftigelsen med personer. Efter en periode med markant tilbagegang i beskæftigelsen fra 2008 til 2012, begyndte beskæftigelsen for alvor at stige i 2014, hvor der var fremgang på personer. Dermed er beskæftigelsen steget med siden Det gennemsnitlige antal beskæftigede i 2016 var Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til væksten i BNP. Det sås tydeligt efter finanskrisen i Årlig vækst i beskæftigelsen Tusinde personer De vareproducerende erhverv (landbrug, skovbrug og fiskeri, forsyningsvirksomhed, industri samt bygge- og anlægsvirksomhed) beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 2005 var 22,9 pct. beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 19,4 pct. i I løbet af perioden blev beskæftigelsen især øget i de private serviceerhverv (fra 46,8 pct. i 2005 til 51,4 pct. i 2016). Andelen af ansatte inden for offentlig forvaltning og service var 29,6 pct. i 2005, mens den i 2016 var 28,4 pct. Fremgang i efterspørgslen Den samlede efterspørgsel steg med 1,7 pct. i Efterspørgslen på hjemmemarkedet bidrog med 1,0 pct. til denne vækst, hvor eksportefterspørgslen bidrog med 0,7 pct. Den forøgede efterspørgsel blev dækket via en stigning i den hjemlige værdiskabelse, mens udenrigshandlen også bidrog positiv til forsyningen. Således bidrog BNP med 0,9 pct. til den samlede forsyning og importen bidrog med 0,8 pct. Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske, og de vil derfor stige med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan dækkes vha. fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP. Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i importen, da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i forsyningen. 250 Statistisk Årbog 2017

3 Denne tendens ses fx i perioden , hvor bidragene fra importen til den samlede vækst i forsyningen var store og stigende. I 2008, hvor nedgangen i BNP satte ind, var der en lille stigning i den samlede efterspørgsel, som var sammensat af en stigning i eksporten og en faldende hjemlig efterspørgsel. Forsyningen viste samme billede importen steg, mens BNP faldt. Store fald i efterspørgslen fra både eksport- og hjemmemarkedet i 2009 bidrog til en kraftig tilbagegang i den samlede efterspørgsel. Dette medførte en markant tilbagegang i forsyningen fra både importen og BNP. I årene efter finanskrisen frem til 2016 er væksten i såvel den samlede efterspørgsel som den samlede forsyning især drevet af øget udenrigshandel. Figur 3 Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning Vækstbidrag i pct. Efterspørgsel Eksport Hjemlig efterspørgsel Samlet Efterspørgsel Væksbidrag i pct. Forsyning Import BNP Samlet forsyning Figur 4 Import og eksport i pct. af BNP. Årets priser Pct Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Stagnation i samhandlen med udlandet I 2016 var der fremgang i samhandelen med udlandet. Importen af varer og tjenester steg med 2,4 pct. mens eksporten steg med 1,7 pct. Efter det markante fald i samhandlen med udlandet i 2009, blev den øget de efterfølgende år indtil Især i 2011 steg samhandlen betragteligt, men også i 2014 ses pæne vækstrater. Set over en længere årrække er udenrigshandlen vokset markant og udgør i dag en langt større andel af værditilvæksten end tidligere. Som andele af BNP er importen og eksporten vokset fra at udgøre hhv. 38 og 46 pct. i 2001 til hhv. 46 og 53 pct. i Denne udvikling er særlig kraftig under højkonjunkturen fra 2004 til I 2008 toppede importandel af BNP med 51 pct. Eksportandele af BNP har været op til 55 pct. i årene Det er især udenrigshandlen med tjenester, der er vokset. Tjenestehandlen er således vokset fra at udgøre 33 pct. af udenrigshandlen i 2001 til at udgøre 37 pct. i På trods af denne udvikling udgør varetransaktioner stadig hovedparten af den samlede udenrigshandel. Statistisk Årbog

4 Lille stigning i kapitalapparatet i 2015 Kapitalapparatet (nettobeholdningen af fast realkapital) voksede med 0,7 pct. i Generelt har kapitalapparatet udviklet sig trægt siden I den foregående 15- årsperiode fra 1995 til 2010 voksede kapitalapparatet med 22,0 pct., hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,3 pct. Siden 2010 har der været en gennemsnitlig årlig vækst på 0,4 pct. Ændringen i kapitalapparatet mellem to opgørelsestidspunkter afspejler nettoinvesteringerne, dvs. de faste bruttoinvesteringer fratrukket forbruget af fast realkapital. Figur 5 Nettobeholdningen af fast realkapital Mia. kr ,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00-0,25-0,50 Realvækst i pct Anm.: 2010-priser, kædede værdier. Lille fald i produktiviteten i 2015 Arbejdsproduktiviteten faldt -0,1 pct. i Arbejdsproduktiviteten beregnes som den markedsmæssige bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Den gennemsnitlige årlige vækst i arbejdsproduktiviteten i perioden var 1,5 pct. Efter fald i både 2007 og 2008 er produktiviteten vokset med gennemsnitligt 1,5 pct. om året i perioden Den største stigning ses i 2010, her steg produktiviteten med 4,8 pct. Figur 6 Markedsmæssig bruttoværditilvækst pr. time, årlig realvækst 7 Pct Statistisk Årbog 2017

5 Stigning i lønkvoten i 2016 De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne (bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de samlede indkomster faldt markant i 2010 og dalede yderligere i 2011 og Siden 2012 er lønkvoten atter steget, således at den nu er 61,3 pct. i Fra 1994 til 2006 havde lønkvoten en svagt stigende tendens. Fra 2006 til 2009 steg lønkvoten markant og nåede i 2009 sit hidtil højeste niveau på 63,7 pct. inden den begyndte at falde igen frem til Figur 7 Lønkvote 65 Pct Fald i opsparingskvote i 2016 Samfundets opsparingskvote beregnes som opsparingen i pct. af den disponible bruttonationalindkomst. Opsparingskvoten er steget fra 23,1 pct. i 1995 til over 27 pct. i og igen i I 2009 faldt opsparingskvoten til 22,8 pct., hvorefter den var stigende indtil 2015, hvorefter den faldt til 27,9 pct. i Siden 1999 har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed, når også kapitaloverførsler indregnes, også positiv fordringserhvervelse, netto. Fordringserhvervelsen, netto steg markant i 2010 og er for 2016 opgjort til 167,8 mia. kr. Figur 8 Opsparingskvote 29 Pct Statistisk Årbog

6 Finansielle fordringer Stigning i husholdningernes finansielle nettoformue 2015 var endnu et år med stigning i husholdningernes finansielle nettoformue. Nettoformuen er steget hvert år siden faldet ved finanskrisen i Forklaringen skal findes i udviklingen af andre ændringer i status, netto, hvor positive kursreguleringer i har givet kursgevinster til husholdningerne, hvorimod negative kursreguleringer i 2007 og 2008 gav husholdningerne markante kurstab. Det er især kursreguleringer på aktier, som har påvirket husholdningernes finansielle nettoformue både direkte og indirekte gennem deres pensionsopsparinger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regnskaber for yderligere fem hovedsektorer: den ikke-finansielle selskabssektor, den finansielle selskabssektor, sektoren for offentlig forvaltning og service, non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH) samt udland. Sektorernes finansielle fordringer udgøres af en række finansielle aktiver og passiver, som omfatter bl.a. aktier, obligationer og lån. Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver udgør den finansielle nettoformue. Figur 9 Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue 800 Mia. kr. Fordringserhvervelse, netto Andre ændringer i status, netto Ændring i finansiel nettoformue Statistisk Årbog 2017

7 Inflationen Lav inflation i 2016 Inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP (BNP-deflatoren), var i ,4 pct. De senere år har budt på relativt store udsving i inflationsudviklingen med markante stigninger i 2008, 2010 og 2012 og stigninger på under 1,0 pct. i 2009, 2011 og siden I perioden forinden, fra 1990 til 2007, var inflationen i forhold til tidligere både lav og meget stabil. Den gennemsnitlige årlige prisstigning i den periode var 2,0 pct., og kun i 2000 og 2005 nåede inflationen op omkring 3,0 pct. Den gennemsnitlige årlige inflation siden 2010 er 1,0 pct. Figur 10 Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 4,5 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, BNP i international sammenligning I 2009 var den økonomiske nedgang blevet global med massiv økonomisk tilbagegang i de fleste lande. Også Danmark var ramt af et usædvanligt kraftigt tilbageslag. I 2010 vendte den økonomiske udvikling med stigninger i BNP til følge. Allerede i det år nåede Sverige op på niveauet fra før krisen, mens der gik endnu et år, før Tysklands BNP nåede niveauet fra før krisen. USA nåede tilbage på niveauet før krisen i 2011 mens Danmark og EU som helhed først nåede niveauet i I 2016 havde EU som helhed økonomisk fremgang idet BNP voksede med 1,9 pct., mens det danske BNP kun voksede med 1,3 pct. Der var pæn økonomisk vækst i Sverige med en vækstrate på 3,3 pct. Storbritannien og USA oplevede ligeledes vækstrater på hhv. 1,8 pct. og 1,6 pct. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA. Statistisk Årbog

8 Figur 11 BNP i udvalgte lande, kædede værdier 145 Indeks, 2010=100 Danmark Tyskland Sverige Storbritannien USA Japan EU Kilde: Eurostat, New Cronos. Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige virksomheder jf. figur 12. Offentlig forvaltning og service producerer ikkemarkedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres af skatteindtægter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse, sygehuse og overførselsindkomster). Offentlige virksomheder i den offentlige sektor (offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber) består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Offentlige selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). Mens offentlige selskaber derimod er privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx Danske Spil og DONG Energy). Dvs. at det offentlige altid har 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med de offentlige selskaber er mindre vidtgående. I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offentlige område. Hvis beskrivelsen også omfatter offentlige virksomheder vil dette være nævnt eksplicit, ellers er der kun tale om tal for offentlig forvaltning og service. 256 Statistisk Årbog 2017

9 Figur 12 Den offentlige sektor fordelt efter område Offentlig sektor Offentlig forvaltning og service Offentlige virksomheder Statslig sektor Politi Forsvar Folketinget Motorveje Videregående uddanelser Sociale kasser og fonde Arbejdsløshedskasser LG (Lønmodtagernes Garantifond) Kommunal sektor Folkeskole Ældrepleje Daginstitutionerr Kontanthjælp Kommunale veje Biblioteker Regional sektor Sygehuse Praktiserende læger Psykiatrien Offentlige selskabslignende virksomheder Finanstilsynet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsenn Sikkerhedsstyrelsen Offentlige selskaber Danske Spil DONG Energy TV2 Post Norden Nordsøfonden Størrelsen på den offentlige sektor konstant siden 1993 I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen på den offentlige sektor ligget mellem 26 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden 1993, jf. figur 13. Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer af offentlige selskaber. Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor.. TDC er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab s til privat virksomhed, hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. Herudover er DR rykket fra at være et offentligt selskab til at høre under offentlig forvaltning og service, fordi medielicensen i nationalregnskabet betragtess som skat. Figur 13 Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI Pct. Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende selskaber Offentlig forvatlning og service og -off14 Statistisk Årbog

10 En sjettedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige virksomheder I 2015 skabte de offentlige virksomheder 15 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 8 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige virksomheder. Samtidig finder 25 pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige virksomheder. Figur 14 Offentlig forvaltning og service og offentlige virksomheder Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service Offentlige virksomheder Figur 15 Offentlig saldo i pct. af BNP. Pct og off3 Underskud på de offentlige finanser I 2016 var der underskud på de offentlige finanser på 0,9 pct. af BNP. I 2014 var der for første gang siden 2008 overskud på de offentlige finanser. Der var overskud på de offentlige finanser i de foregående ti år fra 1999 og 2008, bortset fra et mindre underskud i 2002 og Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige finanser. Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge af en kortvarig højkonjunktur. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. Den offentlige nettoformue vendt til nettogæld i 2011 Over- eller underskud på de offentlige finanser påvirker den finansielle offentlige gæld. Gældens størrelse har betydning for den fremtidige økonomiske udvikling ved bl.a. at påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. I 2011 vendte den finansielle offentlige nettoformue og blev til en nettogæld. I 2016 var den finansielle offentlige nettogæld på 3,3 pct. af BNP. I årene mellem 1995, hvor opgørelsen af den finansielle nettogæld blev introduceret, og 2006 havde offentlig forvaltning og service en nettogæld, der med undtagelse af 1998 har været stødt aftagende. Nettogælden vendte og blev til en nettoformue i 2007 og voksede yderligere frem til 2008, hvor den toppede med 6,7 pct. af BNP. Herefter har nettoformuen været faldende, hvilket medførte, at nettoformuen igen blev vendt til nettogæld i Statistisk Årbog 2017

11 Figur 16 Offentlig nettoformue i pct. af BNP Pct og -off13 Figur 17 Offentlig udgifter i pct. af BNP Per cent og off3 Figur 18 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Per cent Offentlig forvaltning og service Offentlige udgifters andel af BNP faldende siden 2012 Størrelsen af offentlig forvaltning og service er politisk bestemt og er afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold og sygehuse i 1970 erne førte til en kraftig vækst i offentlig forvaltning og service. Endvidere førte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. De samlede offentlige udgifters andel af BNP toppede i 1993 med 59,3 procent. I årene mellem 1993 og 2008 var der en tendens til et fald i udgifternes andel af BNP. I 2009 steg andelen af udgifterne og toppede således med 58,0 pct. af BNP i Niveauet faldt fra 2013 til Andelen af udgifterne udgjorde således 53,6 pct. af BNP i Faldende andel ansat i det offentlige siden 2010 I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige forbrugsudgifter går til aflønning af ansatte. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 14,9 pct. af den samlede beskæftigelse. I 1994 var andelen på sit højeste niveau med 30,5 pct. I 2008 var andelen faldet til 27,8 pct., og efter en stigning til 30,4 pct. i 2010, er andelen i 2016 på 28,4 pct. Faldende forbrug og stigende løbende overførsler I den realøkonomiske fordeling af de offentlige udgifter fordeles udgifterne mellem forbrug, herunder aflønning af ansatte, forbrug i produktion mv., løbende overførsler såsom indkomstoverførsler til husholdningerne, subsidier, renter mv. og til sidst kapitaludgifter som bl.a. dækker over investeringer i skole, hospitaler og veje. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. Statistisk Årbog

12 Frem til midten af 1990 erne udgjorde forbruget en stadig mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens sociale overførsler, subsidier og renter mv. udgjorde en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990 erne og frem til 2008 skete der en svag stigning i forbrugets andel af de samlede udgifter, mens de løbende overførsler faldt svagt. Siden 2008 har forbruget været faldende, hvilket blev modsvaret af en stigning i andelen af overførsler og kapitaludgifter. Andelen af kapitaludgifterne var faldende frem til midten af 1980 erne, hvorefter de indtil 2005 har været nogenlunde konstant. Siden da har der været tendens til en stigning, som toppede i 2014 med 6,9 pct., hvilket er det højeste niveau siden Figur 19 Realøkonomisk fordeling af offentlige udgifter Pct. 100 Kapitaludgifter Sociale overførsler, subsidier og renter mv Aflønning af ansatte, forbrug i produktion mv De fleste udgifter går til social beskyttelse og sundhedsvæsen I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. 43,7 pct. af udgifterne går til social beskyttelse, hvilket bl.a. dækker over overførselsindkomster som folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Den næststørste udgift fordelt efter formål er til sundhedsvæsenet, som udgør 16,1 pct. af de offentlige udgifter, mens undervisning udgør 12,9 pct. 6,3 pct. af udgifterne anvendes til anliggender inden for økonomi, handel, arbejdsmarked, transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter samt til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 0,5 pct. og 3,3 pct. af udgifterne. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 12,4 pct. af de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar og offentlig orden og sikkerhed lægger beslag på hhv. 2,1 og 1,9 pct. af udgifterne. 260 Statistisk Årbog 2017

13 Figur 20 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter Generelle offentlige tjenester, 12,4 pct. Forsvar, 2,1 pct. Offentlig orden og sikkerhed, 1,9 pct. Økonomiske anliggender, 6,3 pct. Miljøbeskyttelse, 0,8 pct. Boliger og offentlige faciliteter, 0,5 pct. Sundhedsvæsen, 16,1 pct. Fritid, kultur og religion, 3,3 pct. Undervisning, 12,9 pct. Social beskyttelse, 43,7 pct. Figur 21 Skatter og afgifter i pct. af BNP Per cent og off12 Skatter og afgifter Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Frem til 1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP til 47,2 pct. Siden 1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2016 på 46,3 pct. Skattestrukturen uændret i 40 år Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter, produktions- og importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst- og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, selskabsskat og pensionsafkastskat) samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter giver det næststørste skatteprovenu. De består hovedsageligt af moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx miljøskatter og afgifter). De to sidste indtægtskilder, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, hvor mange velfærdsydelser finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fordelingen af de samlede skatter og afgifter har ligget forholdsvis stabilt siden midten af 1980 erne. Statistisk Årbog

14 Figur 22 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter 100 Pct. Kapitalskatter Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Løbende indkomst- og formueskatter Produktions- og importskatter Statistisk Årbog 2017

15 Opgave- og byrdefordelingen Stor grad af opgaver i kommuner Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne stat, sociale kasser og fonde, regioner og kommuner. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at fordele udgifterne efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den sektor, der finansierer udgifterne. Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne, de sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Figur 23 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer Opgavefordeling Byrdefordeling Staten Sociale kasser og fonde Regioner Kommuner Offentlige udgifter i sammenligning med EU-lande EU blev grundlagt som det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1952 af Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Holland. EU er siden blevet udvidet i 1973, hvor Danmark tiltrådte, 1981, 1986, 1995, 2004, 2007 og Den største udvidelse skete i 2004, hvor EU blev udvidet med ti lande. Der er nu 28 medlemslande i EU. Forskellige størrelser på den offentlige sektor Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer meget i EU fra 29,4 pct. i Irland til 57,0 pct. i Frankrig og Finland. I Danmark udgør de offentlige udgifter 54,8 pct. af BNP. Statistisk Årbog

16 Figur 24 De offentlige udgifter i procent af BNP i EU Pct. af BNP Frankrig Finland Grækenland Danmark Belgien Østrig Italien Sverige Ungarn Portugal Slovenien EU-28 Kroatien Slovakiet Nederlandene Tyskland Spanien Storbritannien Luxembourg Tjekkiet Polen Malta Bulgarien Estland Cypern Letland Romænien Litauen Irland Kilde: Eurostat, tabel tec00023 Højeste skattetryk i Danmark Skattetrykket, målt som offentlige indtægter fra skatter og afgifter i pct. af BNP, varierer meget mellem landene i EU fra 23,6 pct. i Irland til 46,6 pct. i Danmark. Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skattetrykket er større. Figur 25 Skatter og afgifter i procent af BNP Pct. af BNP Danmark Frankrig Belgien Finland Østrig Sverige Italien Ungarn Nederlandene Luxembourg Tyskland Grækenland Slovenien Portugal Spanien Estland Tjekkiet Storbritannien Slovakiet Letland Irland Kilde: stats.oecd.org 264 Statistisk Årbog 2017

17 Høj ØMU-gæld i EU-lande I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud på ØMU-saldoen end 3 pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. EU-landene havde samlet et underskud på 2,4 pct. af BNP i Danmark havde i 2015 et underskud 1,7 pct. af BNP. Seks lande havde i 2015 underskud som ligger over grænsen på 3 pct. Det gælder bl.a. Grækenland og Spanien, som havde et underskud på hhv. 7,5 pct. og 5,1 pct. af BNP. EU-landene under ét havde en ØMU-gæld på 85 pct. af BNP i Gennemsnittet for EU ligger dermed over den fastsatte grænse på 60 pct. Landene med den højeste gæld er Grækenland, Italien og Portugal som havde gæld på hhv. 177,4, 132,3 og 129,0 pct. af BNP, mens Estland og Luxembourg havde mindst gæld med hhv. 10,1 pct. og 22,1 pct. af BNP. Danmarks ØMU-gæld lå i 2015 på 40,4 pct. af BNP. Figur 26 ØMU-saldo og ØMU-gæld i procent af BNP i EU ØMU-saldo i pct. af BNP Luxembourg Tyskland Estland Sverige Rumænien Litauen Bulgarien Tjekkiet Malta Østrig Cypern Letland Danmark Ungarn Nederlandene Slovakiet Irland Belgien Italien Slovenien EU28 Polen Finland Kroatien Frankrig Portugal Storbritannien Spanien Grækenland ØMU-gæld i pct. af BNP Kilde: Eurostat, tabel tec00127 og tsdde410 Statistisk Årbog

18 Tabel 243 Danmarks nationalregnskab 2014* 2015* 2016* mia. kr., årets priser Bruttonationalprodukt (BNP) 1 977, , ,9 + Import af varer og tjenester 940,4 969,5 952,6 Tilgang i alt = anvendelse i alt 2 917, , ,5 Eksport af varer og tjenester 1 078, , ,3 Husholdningernes forbrugsudgifter 902,9 926,5 948,6 NPISH forbrugsudgifter 29,6 29,3 30,4 Offentlige forbrugsudgifter 511,9 520,8 525,6 Faste bruttoinvesteringer 378,8 389,9 412,5 Lagerforøgelser 13,1 7,3-1,0 mia. kr., 2010-priser, kædede værdier Bruttonationalprodukt (BNP) 1 887, , ,6 + Import af varer og tjenester 915,3 926,8 949,2 Tilgang i alt = anvendelse i alt 2 803, , ,4 Eksport af varer og tjenester 1 044, , ,3 Husholdningernes forbrugsudgifter 847,7 864,5 881,1 NPISH forbrugsudgifter 28,5 28,0 28,4 Offentlige forbrugsudgifter 501,7 504,7 504,5 Faste bruttoinvesteringer 363,0 372,0 391,4 Lagerforøgelser 16,6 9,3-1,0 årlig realvækst i procent Bruttonationalprodukt (BNP) 1,7 1,6 1,3 + Import af varer og tjenester 3,6 1,3 2,4 Tilgang i alt = anvendelse i alt 2,3 1,5 1,7 Eksport af varer og tjenester 3,6 1,8 1,7 Husholdningernes forbrugsudgifter 0,6 2,0 1,9 NPISH forbrugsudgifter -2,5-1,8 1,5 Offentlige forbrugsudgifter 1,2 0,6-0,1 Faste bruttoinvesteringer 3,5 2,5 5,2 bidrag til realvækst i BNP. Procentpoint Husholdningernes forbrugsudgifter 0,3 0,9 0,9 NPISH forbrugsudgifter 0,0 0,0 0,0 Offentlige forbrugsudgifter 0,3 0,2 0,0 Faste bruttoinvesteringer 0,7 0,5 1,0 Lagerforøgelser 0,2-0,3-0,4 Nettoeksport i alt 0,3 0,4-0,2 Import af varer og tjenester -1,7-0,6-1,2 Eksport af varer og tjenester 2,0 1,0 1,0 1 Kædede værdier er ikke direkte additive. Ved kædede værdier kan man ikke danne totaler ved simpel sammenlægning af delkomponenter. Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog 2017

19 Tabel 244 Varer og tjenester 2014* 2015* 2016* mia. kr., årets priser Produktion 3 459, , ,6 + Produktskatter minus produktsubsidier 262,1 267,6 273,9 Produktskatter 278,5 285,5 291,5 Produktsubsidier 16,4 17,9 17,6 + Import af varer og tjenester 940,4 969,5 952,6 Import af varer 595,8 604,7 595,5 Import af tjenester 344,6 364,8 357,1 Tilgang i alt 4 661, , ,0 Forbrug i produktionen 1 743, , ,6 Udgifter til forbrug 1 444, , ,6 Husholdningernes forbrugsudgifter 902,9 926,5 948,6 NPISH forbrugsudgifter 29,6 29,3 30,4 Offentlige forbrugsudgifter 511,9 520,8 525,6 Offentlige individuelle forbrugsudgifter 362,5 370,2 375,7 Offentlige kollektive forbrugsudgifter 149,4 150,6 149,9 Bruttoinvesteringer 395,3 400,5 414,6 Faste bruttoinvesteringer 378,8 389,9 412,5 + Eksport af varer og tjenester 1 078, , ,3 Eksport af varer 665,8 690,3 699,2 Eksport af tjenester 412,1 429,2 395,1 Lagerforøgelser mv. 1 16,5 10,5 2,1 Anvendelse i alt 4 661, , ,0 mia. kr., 2010-priser, kædede værdier Produktion 3 278, , ,6 + Produktskatter minus produktsubsidier 255,1 262,4 270,5 Produktskatter 267,1 274,8 283,2 Produktsubsidier 12,0 12,4 12,7 + Import af varer og tjenester 915,3 926,8 949,2 Import af varer 559,1 568,5 579,3 Import af tjenester 356,4 358,3 370,0 Tilgang i alt 4 448, , ,4 Forbrug i produktionen 1 645, , ,5 Udgifter til forbrug 1 377, , ,4 Husholdningernes forbrugsudgifter 847,7 864,5 881,1 NPISH forbrugsudgifter 28,5 28,0 28,4 Offentlige forbrugsudgifter 501,7 504,7 504,5 Offentlige individuelle forbrugsudgifter 357,3 360,2 361,0 Offentlige kollektive forbrugsudgifter 144,5 144,6 143,5 Bruttoinvesteringer 380,7 384,0 395,5 Faste bruttoinvesteringer 363,0 372,0 391,4 + Eksport af varer og tjenester 1 044, , ,3 Eksport af varer 620,1 633,3 642,9 Eksport af tjenester 426,0 431,8 441,0 Lagerforøgelser mv. 1 18,7 12,0 2,6 Anvendelse i alt 4 448, , ,4 1 Inkl. anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog

20 Tabel 245 Produktion, indkomstdannelse mv mia. kr., årets priser Konto : Produktion og indkomstdannelse Produktion 3 459, , ,6 - Forbrug i produktionen 1 743, , ,6 Bruttoværditilvækst 1 715, , ,0 + Produktskatter minus produktsubsidier 262,1 267,6 273,9 Bruttonationalprodukt, BNP 1 977, , ,9 Bruttoværditilvækst 1 715, , ,0 - Andre produktionsskatter minus -subsidier 14,1 17,1 18,3 Bruttofaktorindkomst, BFI 1 701, , ,7 - Aflønning af ansatte 1 019, , ,3 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 681,9 693,4 684,4 - Forbrug af fast realkapital 335,0 338,5 345,8 Nettooverskud af produktion og blandet indkomst 346,9 354,9 338,6 Konto : Indkomstfordeling og anvendelse Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 681,9 693,4 684,4 + Modt. aflønning af ansatte 1 009, , ,5 + Modt. produktions- og importskatter 321,6 329,9 335,7 + Modt. subsidier 41,0 41,1 38,9 + Modt. formueindkomst 170,4 180,2 164,3 + Bet. formueindkomst 93,7 106,1 102,4 Bruttonationalindkomst, BNI 2 048, , ,5 + Modt. løbende overførsler 21,6 24,4 23,9 + Bet. løbende overførsler 55,0 56,8 54,1 Disponibel bruttonationalindkomst , , ,3 Samlede udgifter til forbrug 1 444, , ,6 Bruttoopsparing 571,3 586,1 581,7 + Modt. kapitaloverførsler 1,0 1,1 1,1 - Bet.. kapitaloverførsler 5,1 8,5 0,5 - Forbrug af fast realkapital 335,0 338,5 345,8 Ændr. i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 232,2 240,2 236,4 - Faste bruttoinvesteringer 378,8 389,9 412,5 + Forbrug af fast realkapital 335,0 338,5 345,8 - Lagerforøgelser 13,1 7,3-1,0 - Anskaffelse af værdigenstande, netto 3,4 3,3 3,1 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto 0,0-0,2-0,1 Fordringserhvervelse, netto 171,9 178,4 167,8 Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver, nettobeholdning Primo beholdning 6 126, ,3... Erhvervelse af faste aktiver 43,8 51,4... Andre ændringer i status 79,8 77,4... Ultimo beholdning 6 250, , Den tilhørende nettostørrelse fremkommer ved at fratrække forbrug af fast realkapital. Nye tal offentliggøres marts naho3 og nahk 268 Statistisk Årbog 2017

21 Tabel 246 Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer Faste Årlig stigning Faste Faste priser Årlig stigning i faste priser i faste priser priser pr. indbygger i faste priser priser pr. indbygger 1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980= gns. 31 2, , gns. 31 0, , gns. 40 4, , gns. 45 1, , gns. 58 4, , gns. 81 3, , gns. 89-2, , gns. 96 3, , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , * gns , , Inkl. lagerforøgelser. Nye tal offentliggøres marts Tabel 247 Danmark og udlandet 2014* 2015* 2016* mia. kr., årets priser Eksport af varer 665,8 690,3 699,2 Eksport af tjenester 412,1 429,2 395,1 Modt. aflønning af ansatte 8,3 8,4 8,5 Modt. subsidier 7,5 7,4 7,7 Modt. formueindkomst 170,4 180,2 164,3 Modt. løbende overførsler 21,6 24,4 23,9 Løbende indtægter fra udlandet i alt 1 285, , ,7 Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet 1,0 1,1 1,1 Indtægter fra udlandet i alt 1 286, , ,7 Import af varer 595,8 604,7 595,5 Import af tjenester 344,6 364,8 357,1 Aflønning af ansatte 17,8 18,7 19,3 Bet. produktions- og importskatter 3,0 3,3 3,1 Bet. formueindkomst 93,7 106,1 102,4 Bet. løbende overførsler 55,0 56,8 54,1 Løbende udgifter til udlandet i alt 1 109, , ,5 Betalte kapitaloverførsler til udlandet 5,1 8,5 0,5 Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver 0,0-0,2-0,1 Udgifter til udlandet i alt 1 115, , ,9 Varebalance 70,0 85,6 103,7 Udlandskontoens vare- og tjenestebalance 137,6 150,0 141,7 Saldo på udlandskontoens løbende poster 176,0 185,6 167,2 Fordringserhvervelse, netto 171,9 178,4 167,8 Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog

22 Tabel 248 Ikke-finansielle selskaber 2014* 2015* 2016* mia. kr., årets priser Konto : Produktion og indkomstdannelse Produktion 2 339, , ,1 - Forbrug i produktionen 1 339, , ,5 Bruttoværditilvækst, BVT 1 000, , ,5 - Forbrug af fast realkapital 198,6 200,2 206,2 Nettoværditilvækst 801,5 846,1 852,4 - Andre produktionskatter minus andre produktionssubsidier 2,5 2,6 1,4 Bruttofaktorindkomst, BFI 997, , ,1 - Aflønning af ansatte 586,5 610,8 640,6 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 411,1 432,9 416,5 Konto : Indkomstfordeling og anvendelse Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 411,1 432,9 416,5 + Modt. formueindkomst 171,9 185,0 195,0 - Bet. formueindkomst 189,8 208,7 217,8 Primær bruttoindkomst 1 393,2 409,2 393,7 + Modt. nettobidrag til sociale ordninger 0,0 0,0 0,0 + Modt. andre løbende overførsler 11,4 9,5 8,8 I alt bruttoindtægter 404,6 418,7 402,5 + Bet. løbende indkomst- og formueskatter mv. 45,3 42,6 42,6 + Bet. sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier 0,0 0,0 0,0 + Bet. andre løbende overførsler 33,4 29,9 29,9 I alt bruttoudgifter 78,7 72,5 72,5 Disponibel bruttoindkomst 1 325,8 346,2 330,0 - Udgifter til forbrug Bruttoopsparing 1 325,8 346,2 330,0 + Modt. kapitaloverførsler 21,2 17,2 10,7 - Bet. kapitaloverførsler 3,9 5,0 5,6 - Forbrug af fast realkapital 198,6 200,2 206,2 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 144,6 158,2 128,9 - Faste bruttoinvesteringer 210,7 222,0 238,7 + Forbrug af fast realkapital 198,6 200,2 206,2 - Lagerforøgelser 11,3 6,4-0,8 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto 0,8 1,7 1,0 Fordringserhvervelse, netto 120,2 128,4 96,2 Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver Primo beholdning 2 880, ,0... Erhvervelse af faste aktiver 12,2 21,8... Andre ændringer i status 34,1 29,5... Ultimo beholdning 2 930, ,9... Nye tal offentliggøres marts naso2 og nask 270 Statistisk Årbog 2017

23 Tabel 249 Finansielle selskaber mia. kr., årets priser Konto : Produktion og indkomstdannelse Produktion 170,5 173,5 172,9 - Forbrug i produktionen 64,3 65,5 70,1 Bruttoværditilvækst, BVT 106,2 107,9 102,8 - Forbrug af fast realkapital 11,2 11,4 3,7 Nettoværditilvækst 95,0 96,6 99,1 - Andre produktionskatter minus andre produktionssubsidier 6,2 6,5 9,8 Bruttofaktorindkomst, BFI 100,0 101,4 93,0 - Aflønning af ansatte 50,9 52,8 54,7 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 49,1 48,6 38,3 Konto : Indkomstfordeling og anvendelse Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 49,1 48,6 38,3 + Modt. formueindkomst 285,1 276,7 208,6 - Bet. formueindkomst 250,7 248,4 174,3 Primær bruttoindkomst 1 83,5 77,0 72,6 + Modt. nettobidrag til sociale ordninger 100,4 145,0 145,8 + Modt. andre løbende overførsler 36,7 36,3 34,7 I alt bruttoindtægter 220,6 258,3 253,1 + Bet. løbende indkomst- og formueskatter mv. 10,4 10,4 10,4 + Bet. sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier 73,9 68,6 55,5 + Bet. andre løbende overførsler 35,8 37,2 36,2 I alt bruttoudgifter 120,1 116,2 102,0 Disponibel bruttoindkomst 1 100,6 142,1 151,0 - Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder, udgift 26,5 76,4 90,3 Bruttoopsparing 1 74,1 65,7 60,7 + Modt. kapitaloverførsler -0,1 0,0 0,0 - Bet. kapitaloverførsler 6,3 1,3 1,3 - Forbrug af fast realkapital 11,2 11,4 3,7 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 56,5 53,0 55,7 - Faste bruttoinvesteringer 10,7 11,4 7,4 + Forbrug af fast realkapital 11,2 11,4 3,7 - Lagerforøgelser 0,0 0,0 0,0 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto 0,0 0,0 0,0 Fordringserhvervelse, netto 57,0 53,0 52,0 Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver Primo beholdning 78,5 77,7... Erhvervelse af faste aktiver -0,5 0,0... Andre ændringer i status -0,3 0,5... Ultimo beholdning 77,7 78,2... Nye tal offentliggøres marts naso2 og nask Statistisk Årbog

24 Tabel 250 Offentlig forvaltning og service 2014* 2015* 2016* mia. kr., årets priser Konto : Produktion og indkomstdannelse Produktion 557,2 566,1 571,4 - Forbrug i produktionen 180,6 183,5 186,4 Bruttoværditilvækst, BVT 376,6 382,6 385,1 - Forbrug af fast realkapital 57,7 58,8 58,9 Nettoværditilvækst 318,9 323,8 326,2 - Andre produktionskatter minus andre produktionssubsidier -3,1-2,2-1,6 Bruttofaktorindkomst, BFI 379,7 384,8 386,7 - Aflønning af ansatte 322,0 326,0 327,8 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 57,7 58,8 58,9 Konto : Indkomstfordeling og anvendelse Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 57,7 58,8 58,9 + Modt. produktions- og importskatter 321,6 329,9 335,7 - Modt. subsidier 41,0 41,1 38,9 + Modt. formueindkomst 30,0 19,7 18,9 - Bet. formueindkomst 29,2 31,8 27,8 Primær bruttoindkomst 1 339,2 335,4 346,8 + Modt. løbende indkomst- og formueskatter mv. 656,0 616,6 609,7 + Modt. nettobidrag til sociale ordninger 20,4 20,2 19,7 + Modt. andre løbende overførsler 18,1 19,6 20,9 I alt bruttoindtægter 1033,7 991,8 997,1 + Bet. sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier 347,9 352,4 355,5 + Bet. andre løbende overførsler 53,7 56,7 54,3 I alt bruttoudgifter 401,5 409,1 409,9 Disponibel bruttoindkomst 1 632,2 582,7 587,3 - Udgifter til forbrug 511,9 520,8 525,6 Bruttoopsparing 1 120,3 61,9 61,7 + Modt. kapitaloverførsler -5,3-2,5 0,7 - Bet. kapitaloverførsler 12,0 17,0 6,7 - Forbrug af fast realkapital 57,7 58,8 58,9 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 45,2-16,4-3,3 - Faste bruttoinvesteringer 76,4 73,3 76,4 + Forbrug af fast realkapital 57,7 58,8 58,9 - Lagerforøgelser 0,0 0,0 0,0 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto -1,7-3,7-2,2 Fordringserhvervelse, netto 28,2-27,2-18,6 Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver Primo beholdning 944,2 955,4... Erhvervelse af faste aktiver 18,7 14,5... Andre ændringer i status -6,0-9,3... Ultimo beholdning 955,4 961, Den tilhørende nettostørrelse fremkommer ved at fratrække forbrug af fast realkapital. Nye tal offentliggøres marts naso2 og nask 272 Statistisk Årbog 2017

25 Tabel 251 Husholdningssektor og Non-profit institutioner rettet mod husholdninger 2014* 2015* 2016* mia. kr., årets priser Konto : Produktion og indkomstdannelse Produktion 391,7 381,3 414,1 - Forbrug i produktionen 159,3 158,6 173,5 Bruttoværditilvækst, BVT 232,3 222,8 240,6 - Forbrug af fast realkapital 67,5 68,2 77,1 Nettoværditilvækst 164,8 154,6 163,5 - Andre produktionskatter minus andre produktionssubsidier 8,5 10,2 8,7 Bruttofaktorindkomst, BFI 223,8 212,6 231,9 - Aflønning af ansatte 59,8 59,5 61,2 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 164,0 153,1 170,7 Konto : Indkomstfordeling og anvendelse Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 164,0 153,1 170,7 + Modt. aflønning af ansatte 1 009, , ,5 + Modt. formueindkomst 110,2 125,5 97,7 - Bet. formueindkomst 50,9 43,9 38,5 Primær bruttoindkomst , , ,4 + Modt. sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier 418,9 418,1 408,0 + Modt. andre løbende overførsler 77,5 76,1 77,5 I alt bruttoindtægter 1 729, , ,9 + Bet. løbende indkomst- og formueskatter mv. 593,9 553,8 547,8 + Bet. nettobidrag til sociale ordninger 121,5 165,9 166,1 + Bet. andre løbende overførsler 56,9 56,4 56,9 I alt bruttoudgifter 772,4 776,1 770,9 Disponibel bruttoindkomst 1 957,1 991, ,1 + Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder, indtægt 26,5 76,4 90,3 - Udgifter til forbrug 932,5 955,9 979,0 Bruttoopsparing 1 51,1 112,3 129,3 + Modt. Kapitaloverførsler 20,1 20,2 20,3 - Bet. Kapitaloverførsler 17,8 19,0 17,4 - Forbrug af fast realkapital 67,5 68,2 77,1 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler -14,1 45,3 55,1 - Faste bruttoinvesteringer 81,0 83,3 90,0 + Forbrug af fast realkapital 67,5 68,2 77,1 - Lagerforøgelser mv. 1,8 0,9-0,1 - Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande 3,4 3,3 3,1 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto 0,8 1,8 1,1 Fordringserhvervelse, netto -33,6 24,2 38,2 Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver Primo beholdning 2 224, ,1... Erhvervelse af faste aktiver 13,5 15,1... Andre ændringer i status 52,0 56,8... Ultimo beholdning 2 287, ,0... Nye tal offentliggøres marts naso2 og nask Statistisk Årbog

26 Tabel 252 Udlandet 2014* 2015* 2016* mio. kr., årets priser Konto 1: Udlandskonto for varer og tjenester Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Udlandskontoens vare- og tjenestebalance Konto 2: primære indkomster og løbende overførsler Udlandskontoens vare- og tjenestebalance Modt. Aflønning af ansatte Modt. Produktions- og importskatter Modt. Formueindkomst Modt. Løbende indkomst- og formueskatter mv Modt. Nettobidrag til sociale ordninger Modt. Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier Modt. Andre løbende overførsler Modt. Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder I alt bruttoindtægter Bet. Aflønning af ansatte Bet. Subsidier Bet. Formueindkomst Bet. Løbende indkomst- og formueskatter mv Bet. Nettobidrag til sociale ordninger Bet. Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier Bet. Andre løbende overførsler Bet. Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder I alt bruttoudgifter Saldo på udlandskontoens løbende poster Konto 3: Kapitalkonto Saldo på udlandskontoens løbende poster Bet. Kapitaloverførsler Modt. Kapitaloverførsler Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Nye tal offentliggøres marts og naso2 274 Statistisk Årbog 2017

27 Tabel 253 Finansielle konti. Ikke-finansiel selskabssektor mia. kr., årets priser Finansiel konto Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Fordringserhvervelse, netto Konto for andre ændringer i status Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Ultimostatuskonto Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle aktiver, netto Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke elimineres. Nye tal offentliggøres juni Statistisk Årbog