Leca fundamenter. Eksempler på linietab ved ydervægsfundamenter. Se også linietabsværdier på hjemmesiden www.weber.dk/leca



Relaterede dokumenter
Leca fundamenter. Ydervægsfundamenter Skillevægsfundamenter

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Lecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K

afsnit 3 Kældervægge Indhold:

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

RC Mammutblok. rc-beton.dk

afsnit 3 Kældervægge Indhold:

Kældervægge i bloksten

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Dette afsnit omhandler Leca blokkes og Leca termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge.

RC Mammutblok. rc-beton.dk

Leca blokmure. Leca blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende. Denne brochure omhandler:

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Mål og vægt PROJEKTERING AF KÆLDERVÆGGE. Leca blokke til kælderydervægge har mange fordele:

PROJEKTERING LECA PRODUKTER BÆREDYGTIG JORD

Håndteringen af blokkene skal foretages på en sådan måde, at sundhedsskadelige påvirkninger undgås.

RADONSIKRING I NYBYGGERI

Det er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon.

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen

Letklinker- og udstøbningsblokke Håndtering og opmuring

- i grunden det bedste underlag

Værd at vide om Leca letklinker

Fig Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

Håndtering og opmuring af blokke

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen

afsnit 2 Fundamenter Indhold:

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Leca terrændæk. Naturlige fordele:

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Terrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord.

Leca blokmure. Ydermure Skillevægge

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode


Leca terrændæk. Terrændæk i boliger, kontorer, industri m.m.

Sætninger kan opstå ved tillægsbelastning på sætningsgivende aflejringer.

Torvegade København K Tlf Fax

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Definitioner. Aggressivt miljø:

Sundolitt Funderingssystem

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste (90)01. (90) Niveaufri adgang (90) Facademur ved fundament 11.

Efterisolering af kældergulv. Fordele

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Naturlig contra mekanisk ventilation

JACKON Ì EFFEKTIV ISOLERING Ì LET UDFØRELSE Ì TIDSBESPARENDE Ì GOD ØKONOMI SOKKELELEMENT. Lette løsninger for et bedre klima!

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Jackon. Siroc sokkel. Sokkelelement til fundering af terrændæk. Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi F U N D I N G

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

Styroment Projekterings - og montagevejledning

Dilatationsfuger En nødvendighed

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Varmetabsrammeberegning

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

Sådan får du det bedste terrændæk

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE


BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Brand. Branddimensionering

Bygningsreglement 10 Energi

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

Hvorfor vælge Briiso?

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE

Porotherm teglblokke. - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Generelle projektinformationer

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Sundolitt Gulvisolering

Murprojekteringsrapport

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.

Dato: September Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

JACKON DE LETTE LØSNINGER

EASYBUILD Skandinaviens stærkeste bloksystem

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Transkript:

Dato: November 2009 Blad: 09-08 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Eksempler på linietab ved ydervægsfundamenter Se også linietabsværdier på hjemmesiden www.weber.dk/leca Leca blokke 600 Leca blokke 800 Leca termblokke løsning til aktuelle myndighedskrav kendte konstruktioner mange muligheder indbygget fleksibilitet robust dansk produkt

Indledning Brochuren omhandler forskellige typer Leca blokke og deres anvendelse i fundamenter under ydervægge og indvendige vægge. Leca blokke fremstilles af Leca, cement, vand og eventuel sand. Leca blokke 600 De almindelige Leca blokke 600 anvendes til de øverste skifter i fundamenter grundet de gode varmeisoleringsmæssige, styrkemæssige og fugtmæssige egenskaber. Desuden anvendes de til massive og hule mure, brandvægge m.m. Leca blokke har grundet de mange hulrum gode varmeisolerende egenskaber kombineret med styrke, frostsikkerhed og relativ lav vægt. Leca beton er uorganisk og angribes ikke af råd, svamp eller insekter. Fugtsugningen er begrænset på grund af blokkenes struktur med grove porer mellem Leca kornene. Leca blokke fremstilles på en række fabrikker fordelt over hele landet. Deklarationer med blokkenes tekniske egenskaber, tolerancer m.m. udarbejdes af producenterne og kan rekvireres hos den aktuelle leverandør. Blokkene CE-mærkes i henhold til DS/EN 771 3 som kategori 1 byggesten. Leca blokke leveres i forskellige blokklasser og har tidligere haft benævnelser i relation til bl.a. styrker. Benævnelserne har nu kun relation til densiteten (rumvægten). Benævnelsen for de almindelige Leca blokke er således Leca blokke 600, og Leca styrkeblokke benævnes Leca blokke 800. Gammel betegnelse Ny betegnelse Leca blokke Leca blokke 600 Leca styrkeblokke Leca blokke 800 Formatet (L x H) er 490 x 190 mm, svarende til 500 x 200 mm indbygningsmål. Blokke i bredden 390 mm fås også i længden 248 mm, som med 2 mm limfuge i studsfugen giver et indbygningsmål på 250 mm. Se mål og vægtskemaet side 3. Blokke med anden deklareret middeltørdensitet end 600 kg/m³ vil være forsynet med supplerende mærkning. Leca blokke 800 Leca blokke 800 anvendes til fundamenter, hvor der er behov for varmeisolerende blokke med større trykstyrke end Leca blokke 600. Leca blokke 800 har middeltørdensitet 800 kg/m 3. For at skelne disse blokke fra øvrige Leca blokke, er Leca blokke 800 markeret med 2 stk. 8 mm brede riller i blokkenes top. 1/3 1/3 1/3 Formatet (L x H) på Leca blokke 800 svarer til de andre Leca blokke. Bredderne er 120, 150, 190 og 230 mm. 2

Leca termblokke Leca termblokke er sandwichblokke, der kombinerer den stærke Leca beton med polystyren isolering. Kernerne af polystyren er forsynet med svalehalenoter, der ved indstøbning sikrer en permanent fastlåsning i vangerne. Leca betonen fremstilles med samme materialeegenskaber som i de massive Leca blokke 600. Leca termblokke fremstilles i tre bredder: 330 mm, 350 mm og 390 mm. Leca termblokke i bredden 390 mm har et isoleringsindlæg, der har en gennemsnitsbredde på 135 mm, og benævnes som Leca termblokke 135. Ved de to øvrige bredder er gennemsnitsbredden på isoleringsindlægget 75 mm, og de benævnes Leca termblokke 75. Vangebredden er 120 mm ved blokbredde 330 og 390 mm og 130 mm ved blokbredde 350 mm. Leca flexhjørne Leca flexhjørne anvendes ved opbygning af hjørner i konstruktioner med Leca termblokke. Når hjørnerne opmures ved at starte med Leca flexhjørne opnåes mindst en kvart bloklængdes forskydning af studsfugerne. Leca mursten Leca mursten fremstilles af Leca beton med middeltørdensitet 800 kg/m 3. I fundamenter anvendes de overvejende i forbindelse med tilpasninger til de forskellige højder under henholdsvis for- og bagmure. Stenene er også velegnede til skiftegangstilpasninger, f.eks. ved døråbninger. 3 skifter Leca mursten svarer til 1 skifte Leca blokke og det almindelige planlægningsmodul 2 M. Mål og vægt Leca blokke 600 Længde mm Højde mm 490 190 Leca blokke 800 490 190 Leca termblokke 75* 497 190 Bredde mm Middeltørvægt kg/stk. Transportvægt kg/stk. 100 5,6 6,4 120 6,7 7,7 150 8,4 9,6 190 10,6 12,2 230 12,9 14,8 290 16,2 18,6 330 18,4 21,2 350 19,6 22,5 390 21,8 25,1 248 190 390 11,0 12,7 120 8,9 9,9 150 11,2 12,4 190 14,1 15,8 230 17,1 19,0 330 14,6 16,7 350 15,8 17,9 Leca termblokke 135* 497 190 390 14,8 17,0 Leca flexhjørne Se foto 8,4 9,6 Leca skillevægsplader 490 330 120 11,6 13,4 600 400 100 14,4 16,6 Leca mursten 230 55 110 1,0 1,1 *Isoleringsbredde Leca skillevægsplader Som alternativ til Leca blokke 600 som øverste skifte i skillevægsfundamenter kan der anvendes Leca skillevægsplader. Disse leveres i to formater med tykkelsen henholdsvis 100 mm og 120 mm. Leca skillevægsplader produceres med samme materialeegenskaber som Leca blokke 600. Transportvægten angiver vægten inkl. den normale leveringsfugt. Efter oplagring uden beskyttelse mod nedbør kan blokkene have et større fugtindhold. Saint-Gobain Weber A/S Levering Leca blokprodukter leveres på paller og beskyttes mod nedbør med hætter eller plastfolie. Blokkene bør altid overdækkes, også når der er taget blokke fra pallerne, hvorefter overdækning kan ske med presenning eller lignende, så opfugtning fra nedbør undgås. Hver palle er forsynet med etiket med CE-mærke. Randersvej 75 Postboks 187 8940 Randers SV Tlf.: 8761 0201 Produktionssted: Bredsten Landevej 39 7321 Gadbjerg DS/EN 771-3 0615 - CPD - 9930 0615 39 cm Leca blok 600 Vægt pr. stk.: Stk. pr. palle: Produktionsdato: Deklarerede værdier, overensstemmelseserklæring og certifikat kan rekvireres pr. telefon eller hentes på www.weber.dk. Stregkode 05 33Leca fundamenter Eksempel på etiket

Styrkeforhold Leca blokke kan bruges til den øverste del af fundamenter. Af hensyn til trykfordelingen på jorden under fundamentet og evt. uensartet jord er det nødvendigt, at den nederste del af fundamentet består af udstøbt beton. Denne beton skal have mindst samme bredde som Leca blokkene ovenover og blokkene skal være understøttet under hele blokbredden. Minimumsbredden er desuden afhængig af antal etager og eventuel kælder. Under ydervægge skal minimumshøjden på betonen være 300 mm og under bærende indervægge skal betonen tilsvarende have en minimumshøjde på 200 mm. Hvor det er hensigtsmæssigt kan betonfundamentet alternativt udføres af udstøbningsblokke på et afretningslag af beton. Der skal tages hensyn til ensidigt jordtryk som f.eks. ved skrånende terræn og ved høje sokler. Leca blokkene opmures med mørtel i alle fuger, så fugerne er helt udfyldte. Ved blokke, der er mindst 290 mm brede, kan der dog udføres fuger med op til 50 mm bred luftspalte i midten, når der tages hensyn til reduktion af det bærende tværsnit. Mørtelen skal være med en trykstyrke på mindst MC 4,5 MPa som f.eks. en funktionsmørtel Weber FM 5 eller en kalkcementmørtel KC 20/80/550. Som alternativ til mørtel i studsfugerne kan disse udføres med Weber Bloklim med en vedhæftningsstyrke på mindst 0,29 MPa. Større kræfter må ikke uden nærmere undersøgelse føres ned i blokke f.eks. i nærheden af hushjørner. Der skal tages hensyn til lasten, der findes ved beregning af husets stabilitet, og hvor den resulterende last står helt ude på sokkelkanten. Det skal her sikres, at blokkenes vederlagstryk ikke overskrides. Ved koncentrerede laster, hvor omgivende murværk yder tilstrækkelig sidestøtte, kan vederlagstrykket øges. a > 0,5 x b c > 0,5 x b a b c Tilstrækkelig sidestøtte kan opnås, når bredden på det omgivende murværk på begge sider af vederlaget er mindst halvdelen af vederlagsbredden. Ved bagmure med stor last (f.eks. ved etagehuse) kan udformningen af vangerne foroven i et delt fundament eventuelt udføres med Leca blokke 600 under formuren og Leca blokke 800 under bagmuren. Styrker Murværk i normal kontrolklasse og normal sikkerhedsklasse Leca blokke 600 Leca blokke 800 Leca termblokke (vangerne) MPa MPa MPa 4 Basistrykstyrke Vederlagstryk Bøjningstrækstyrke om liggefuger Bøjningstrækstyrke om studsfuger Elasticitetsmodul Karakteristisk f k 2,3 3,8 2,3 Regningsmæssig f d 1,44 2,38 1,44 Regningsmæssig f d 1,44 2,38 1,44 Ved koncentrerede laster med tilstrækkelig sidestøtte f d 1,87 3,09 1,87 Karakteristisk f xk1 0,20 0,20 0,20 Regningsmæssig f xd1 0,12 0,12 0,12 Karakteristisk f xk2 0,45 0,45 0,45 Regningsmæssig f xd2 0,26 0,26 0,26 Karakteristisk E k 2300 3800 2300 Regningsmæssig E d 1437 2375 1437

Stabilitet i fundamenter Ved massive eller sammenmurede blokkonstruktioner (se side 7) i fundamenterne vil vandrette laster på konstruktionen over fundamentet fra bl.a. vind normalt ikke have nogen stabilitetsmæssig betydning for fundamentet. Ydervægsfundamenter vil imidlertid på grund af de skærpede isoleringskrav som regel blive udført delt øverst i fundamentet, hvor formur og bagmur står på hver sin blok (eller vange i Leca termblokke). For at sikre stabilitet og tolerancemuligheder skal bredden af blokke ved delte fundamenter mindst være 10-20 mm bredere end væggen ovenover. Blokken bør f.eks. være 120 mm under bagmuren og under bærende skillevægge med bredde 100-110 mm. Blokkene kan være adskilt fra terrændækkets betonplade af f.eks. kantisolering. Her skal hver vangedel betragtes som selvstændige bærende konstruktioner, der skal beregnes. Følgende forhold må den projekterende tage i betragtning ved beregning af sådanne fundamentdele: Optagelse af vandret last fra vind Optagelse af skivekræfter fra stabilitet Optagelse af jordtryk og eventuel kørsel Søjlevirkning i sokkel fra lodret last. Søjlelængde i væg over sokkel må eventuelt forøges, hvis væggen ikke kan påregnes fastholdt ved overkant sokkel 5

Hvis terrændækkets betonplade er støbt ind over bagmursfundamentet, når fundamentet er delt eller består af Leca termblokke, kan fundamentet betragtes som stabilt i sig selv. Ved byggerier i 1 plan i bymæssig bebyggelse kan den øverste Leca blok under bagmuren forankres til terrændækkets betonplade med 1 stk. 3 mm rustfast binder pr. blok. Murbinder Støder terrændækkets betonplade ind til fundamentet, og er kun det øverste skifte i fundamentet delt eller består af Leca termblokke, kan fundamentet ligeledes betragtes som stabilt, uden der udføres supplerende foranstaltninger. Forankringen udføres ved at banke den ene ende af binderen ind i kopenden inden opmuringen eller indmure den i studsfugen. Den anden udragende ende på binderen omstøbes, i forbindelse med, at terrændækkets betonplade udstøbes. Efterfølgende skema angiver, hvilke styrker en henholdsvis 3 mm og 4 mm rustfri binder kan beregnes med. Rustfri binder 3 mm 4 mm Karakteristisk forankringsstyrke Regningsmæssig trækstyrke 1,3 kn 2,5 kn 0,4 kn 0,7 kn Udføres det delte fundament af seperate Leca blokke med løst placeret isolering imellem og i 2 skifters højde, placeres også 1 stk. 3 mm rustfast binder pr. blok i liggefugen mellem de 2 skifter. 6 Hvis de to øverste skifter i fundamentet er delt eller består af Leca termblokke og terrændækkets betonplade ikke går ind over bagmursfundamentet, skal der som hovedregel ske en forankring af fundamentet til terrændækkets betonplade. Ved regningsmæssige lodrette laster over de værdier, der er angivet i nedenstående skema, vil forankring til terrændækkets betonplade ikke være nødvendig. I lasterne skal eventuelt vindsug på taget være medregnet, og der skal regnes med nedre værdi af egenlasten. Blokbredde, mm Lodret last, kn/m 120 7 150 4 190 3

Sammenmurede fundamenter Fundamenternes øverste del kan eksempelvis for at opnå en fundamentsbredde, der ikke svarer til blokkenes standardmål, eller grundet styrkeforhold udføres som to vanger, der opmures massivt side om side af enten Leca blokke 600, Leca blokke 800, Leca mursten eller en kombination af disse. Der skal mures med mørtel i alle fuger. Mellem for- og bagvange kan der alternativt placeres murbindere i de mellemliggende liggefuger som ved delt fundament. Radon Radon er en radioaktiv luftart, der især kommer fra undergrunden. For at hindre, at denne radon trænger ind i bygningen, bør det sikres, at lufttrykket under bygningen ikke er højere end lufttrykket i atmosfæren, og at alle konstruktioner mod undergrunden udføres lufttætte. Denne tætning kan både ved ydervægsfundamenterne og skillevægsfundamenterne udføres ved at forlænge grundmurspappen ind over gulvbetonen og fastklæbe pappen til denne. Ved at kombinere Leca blokke og Leca mursten kan der let etableres en reces i samme kote som gulvbetonen. En nærliggende løsning, når bagmuren ønskes udført med samme byggehøjde som de indvendige vægge. For at sikre, at lufttrykket under bygningen ikke er højere end lufttrykket i atmosfæren, kan trykudligningen af Leca laget foretages effektivt gennem et lodret rør, der føres fra Leca laget til over tag. Denne løsning skaber et passivt sug under gulvkonstruktionen. Trykudligningen mellem de enkelte felter under gulvbetonen kan ske gennem Leca blokke uden overfladebehandling, når de er anbragt ud for et permeabelt lag som f.eks. et isolerende og kapillarbrydende lag af løs Leca coated. Brochuren»Radonsikring i nybyggeri«, der kan ses og downloades på hjemmesiden www. weber.dk/leca, beskriver mere detaljeret, hvordan der trykudlignes og tætnes mod radon. 7

Bygningstyper Nybyggeri Tilbygninger Ombygninger Sommerhuse Varmeisolering Krav til husets varmetab Bygningsreglementets krav til begrænsning af energiforbruget i bygninger er afhængig af, om der er tale om nybyggeri, tilbygninger, ombygninger eller sommerhuse. Kravene gælder for bygninger opvarmet til mindst 15 C. Krav i bygningsreglementet Energiramme og Dimensionerende transmissionstab og Lufttæthed og Energimærke og Maks. linietab og U-værdier Linietab og U-værdier eller Varmetabsramme og maks. værdier Linietab og U-værdier, hvis investering er rentabel Linietab og U-værdier eller Varmetabsramme Nybyggeri: Energirammen omfatter det samlede maksimale behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og i visse bygninger også belysning. Kravet er: Ved boliger m.m.: Maks. 70 + 2200/A (kwh/m² pr. år). Ved kontorer m.m.: Maks. 95 + 2200/A (kwh/m² pr. år). A er det opvarmede etageareal. Det dimensionerede transmissionstab er den varmemængde, der strømmer gennem en bygnings klimaskærm ved indvendige og udvendige temperaturer, der er fastlagt i henhold til DS 418. Kravet i bygningsreglementerne er: Maks. 6 W/m² klimaskærm ekskl. vinduer og døre for bygninger op til 2 etager Maks. 7 W/m² klimaskærm ekskl. vinduer og døre for bygninger på 2 etager Maks. 8 W/m² klimaskærm ekskl. vinduer og døre for bygninger på 3 etager og derover Lufttæthed: Det utilsigtede luftskifte må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. ved normal rumhøjde. bygningsdele omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. Tilbygninger, ombygninger og sommerhuse: Her er det kravene til varmetabet for de enkelte konstruktioner eller til overholdelse af tilbygningens eller sommerhusets varmetabsramme, der er gældende. Ændringer ved fundamenter ved ombygninger forekommer sjældent. Linietabskrav Y f for ydervægsfundamenter ved nybyggeri, tilbygninger og sommerhuse er følgende: Nybyggeri Tilbygninger/ ombygninger Sommerhuse Ydervægsfundamenter Ydervægsfundamenter ved terrændæk med gulvvarme Ydervægsfundamenter Ydervægsfundamenter ved terrændæk med gulvvarme Ydervægsfundamenter Ydervægsfundamenter ved terrændæk med gulvvarme Generelle krav W/m K Maks. linietab W/m K - 0,40-0,20 0,15 0,40 0,12 0,20 0,20-0,15 - For skillevægsfundamenter, der gennembryder terrændækkets eller kældergulvets isolering, skal varmetabet fra skillevægsfundamentets linietab og højere U-værdi indregnes i terrændækkets eller kældergulvets U-værdi (se side 12). Kuldebroens længde Kuldebroens længde l f for ydervægsfundamenter bestemmes af fundamentets ydre omkreds. Kuldebroens længde l f for skillevægsfundamenter bestemmes som fundamentets længde. 8 Energimærke: Skal indsendes sammen med færdigmelding. Maks. linietab: Der er krav til overholdelse af en konstruktions maksimale linietab som nævnt i det efterfølgende skema. Disse krav gælder også for Figuren viser måltagning af l f ved bestemmelse af kuldebroens længde i forbindelse med ydervægs- og skillevægsfundamenter ved terrændæk.

Varmeledningsevne I DS 418, 6. udg. 2002, er reglerne for fastsættelse af materialers varmeledningsevne (l-værdi) beskrevet. For murværk af Leca blokke bestemmes design varmeledningsevnen direkte fra DS 418, 6.udg. 2002,»anneks F«ud fra blokdensiteter. Dette giver de i skemaet angivne værdier: Ydervægsfundamenter I samlingen mellem terrændækket, ydervæggen og fundamentet begrænses varmetabet traditionelt ved at afslutte fundamentet med Leca blokke og Leca termblokke. Dette er en god, robust og gennemprøvet løsning. Indvendig W/m K Udvendig W/m K Leca blokke 600 0,22 0,23 Leca blokke 800 0,28 0,30 Leca mursten 0,36 0,40 Ved blokke i fundamenter benyttes l design, udv i varmetabsberegningen ned til 0,4 m under terræn. Beregninger af linietabet viser, at løsninger med»den lune ramme«reducerer linietabet væsentligt. Konstruktionen beskytter effektivt gulve og bagmur mod kulde i det kritiske område ud for gulvbetonen.»den lune ramme«er desuden let at udføre og meget stabil at bygge på. Linietabet Y f er primært afhængig af fire forhold: Terrændækkets U-værdi Ydervæggens konstruktion Udformning af fundamentets top Kantisolering mellem fundamentet og gulvbeton Linietabet Y f i W/m K for forskellige løsninger og kombinationer er angivet i tabellen på efterfølgende sider, og værdierne er beregnet under samme forudsætninger som angivet i DS 418, 6. udg. 2002 afsnit 6.13. Det vil sige: Terrænets overflade er 150 mm lavere end oversiden af færdigt gulv. Dog kan værdierne benyttes, selv om terrænets overflade er op til 300 mm lavere end overside af færdigt gulv Bagmur og gulvbeton er 100 mm tyk Fundamentets bredde er højst 2 cm mindre end ydervæggens tykkelse Hvor gulvbetonen er støbt ind over fundamentet, er der regnet med samme isolering foran gulvbetonen som i den ovenstående hulmur (se principløsning på næste side). 9

Principløsninger Fundamentsbredde 330 mm eller derover. A B C A: Gulvbetonen støder ind til fundamentet uden kantisolering Linietab Y f i W/m K B: Gulvbetonen støder ind til fundamentet med 15 mm kantisolering C: Gulvbetonen støbt ind over fundamentet. Samme isolering foran gulvbeton som i den ovenstående hulmur Fundament opbygning Betonpladens placering. Se principløsninger Terrændækkets U-værdi W/m²K l = 0,22 W/m K Leca blokke/ porebetonblokke Bagmur l = 0,57 W/m K Leca helvægge/ teglsten 1600 l = 1,9 W/m K Beton 0,20 0,221 0,222 0,231 A 0,15 0,184 0,194 0,204 0,12 0,179** 0,189** 0,199** 0,10 0,176 0,185 0,195 0,20 0,203 0,209 0,221 B 0,15 0,164 0,177 0,191 0,12 0,151** 0,172** 0,184** 0,10 0,142 0,168 0,180 0,20 0,204 0,207 0,213 C 0,15 0,181 0,184 0,189 0,12 0,175** 0,178** 0,183** Leca blokke 600 0,10 0,171 0,174 0,179 0,20 0,169 0,174 0,179 A 0,15 0,143 0,148 0,152 0,12 0,138** 0,143** 0,147** 0,10 0,135 0,139 0,144 0,20 0,161 0,166 0,172 B 0,15 0,132 0,138 0,144 0,12 0,127** 0,133** 0,139** 0,10 0,123 0,129 0,136 0,20 0,162 0,164 0,167 Leca termblok 75* og Leca blok 600 *Isoleringsbredde (se side 3) C 0,15 0,141 0,143 0,146 0,12 0,133** 0,135** 0,138** 0,10 0,127 0,129 0,132 0,20 0,157 0,162 0,166 A 0,15 0,135 0,140 0,144 0,12 0,130** 0,134** 0,138** 10 Leca termblok 75* og Leca blokke 600 *Isoleringsbredde (se side 3) B C 0,10 0,126 0,130 0,134 0,20 0,149 0,156 0,162 0,15 0,124 0,132 0,138 0,12 0,119** 0,126** 0,132** 0,10 0,115 0,122 0,128 0,20 0,153 0,155 0,158 0,15 0,135 0,137 0,140 0,12 0,128** 0,130** 0,133** 0,10 0,123 0,125 0,128 **Interpolerede værdier

For konstruktioner med tilsvarende opbygning, men med anden varmeledningsevne for bagmur og anden U-værdi for gulvkonstruktionen kan der interpoleres i tabellen. For at kunne interpolere mere nøjagtigt er der medtaget 3 decimaler. Linietab for andre fundamenttyper kan ses på www.weber.dk/leca Linietab Y f i W/m K for ydervægsfundamenter under træskeletvægge Fundament opbygning Terrændækkets U-værdi W/m²K Ydervæg Træskelet med U-værdi 0,17 W/m²K Isolering i ydervæg overlapper kantisolering med 45 mm 0,20 0,160 0,15 0,122 2 stk. 190 mm Leca blokke 600 50 mm kantisolering 0,12 0,114** 0,10 0,108 Linietab Y f i W/m K **interpoleret værdi Fundament opbygning Betonpladens placering. Se principløsninger Terrændækkets U-værdi W/m²K l = 0,22 W/m K Leca blokke/ porebetonblokke Bagmur l = 0,57 W/m K Leca helvægge/ teglsten 1600 l = 1,9 W/m K Beton 0,20 0,161 0,165 0,169 A 0,15 0,135 0,139 0,143 0,12 0,130** 0,134** 0,138** 0,10 0,126 0,130 0,135 0,20 0,153 0,160 0,165 B 0,15 0,125 0,132 0,138 0,12 0,120** 0,126** 0,132** 0,10 0,116 0,122 0,128 0,20 0,158 0,160 0,163 Leca termblokke 75* C 0,15 0,137 0,139 0,142 0,12 0,129** 0,130** 0,132** *Isoleringsbredde (se side 3) 0,10 0,123 0,124 0,126 0,20 0,144 0,147 0,149 A 0,15 0,120 0,123 0,125 0,12 0,114** 0,117** 0,119** 0,10 0,110 0,113 0,115 0,20 0,138 0,143 0,147 B 0,15 0,112 0,117 0,121 0,12 0,106** 0,111** 0,114** 0,10 0,102 0,107 0,110 0,20 0,144 0,146 0,154 Leca termblokke 135* C 0,15 0,122 0,124 0,126 0,12 0,114** 0,115** 0,117** *Isoleringsbredde (se side 3) 0,10 0,108 0,109 0,111 0,20 0,149 0,153 0,157 A 0,15 0,126 0,130 0,133 0,12 0,119** 0,123** 0,126** Leca termblokke 75* og Leca blok 600 B C 0,10 0,115 0,119 0,122 0,20 0,141 0,147 0,151 0,15 0,116 0,123 0,128 0,12 0,110** 0,116** 0,121** 0,10 0,106 0,112 0,117 0,20 0,147 0,149 0,152 0,15 0,129 0,131 0,134 0,12 0,122** 0,123** 0,126** 11 *Isoleringsbredde (se side 3) 0,10 0,117 0,118 0,120 **Interpolerede værdier

Skillevægsfundamenter Ved indvendige vægge med Leca blokke som den øverste del af skillevægsfundamentet beskyttes væggens nederste del og gulvbetonen mod afkøling og kondens. Erfaringsblad (13) 04 08 03»Terrændæk - Kuldebroer ved indervægge og rørgennemføringer«fra BYG-ERFA beskriver bl.a. effekten af kuldebroer i terrændæk som følge af skillevægsfundamenter. Eksempel på terrændækkets resulterende U-værdi For at vise skillevægsfundamenters betydning for den samlede isolering i terrændækket sammenlignes et skillevægsfundament med 2 skifter Leca blokke med et fundament helt af beton. U-værdi terrændæk (U d ) (isoleret del): 0,15 W/m²K Areal isoleret del af terrændæk (A d ): 125 m² Skillevægsfundamentsbredde: 190 mm Længde skillevægsfundament (l k ): 20 m Areal skillevægsfundament (A k ): 0,19 20 = 3,80 m² 3,80 Arealforhold: 100 % ~ 3,0 % 125 Varmetabet igennem skillevægsfundamenter beregnes i henhold til DS 418. Dette varmetab skal medregnes til det samlede varmetab fra terrændækket eller kældergulvet. Angivelse af spring i isoleringsværdierne Værdier for linietab (Y k ) og U-værdien for skillevægsfundamenter (U k ) er taget fra tabellen om»fundament opbygning«(se venstre spalte.) Resulterende U-værdi = (A d U d ) + (A k U k ) + (l k 2 Y k ) A d + A k Med 2 Leca blokke = 125 0,15 + 3,80 0,30 + 20 2 0,00 ~ 0,154 125 + 3,80 Det øgede varmetab i forbindelse med skillevægsfundamenter fremkommer dels grundet dårligere U-værdi for fundamentet og dels et linietab for hvert spring i isoleringsværdierne. Der er altid 2 spring i isoleringsværdierne omkring et skillevægsfundament. Med betonfundament = 125 0,15 + 3,80 0,53 + 20 2 0,09 125 + 3,80 ~ 0,189 12 Fundament opbygning Linietab Y k W/m K U-værdi W/m²K 2 Leca blokke 600 0,30 1 Leca skillevægsplade højde 330 mm 1 Leca skillevægsplade højde 400 mm 0,30 0,26 1 Leca blok 600 0,03 0,38 Beton 0,09 0,53 Tabellen angiver de linietab og U-værdier, der skal regnes med ved forskellige opbygninger af skillevægsfundamentet. Værdierne for linietabet Y k i tabellen er for hvert enkelt spring i isoleringsværdierne. I henhold til DS 418 medregnes linietab under 0,02 W/m K ikke. Eksemplet viser, at den resulterende U-værdi er meget afhængig af, hvilken type skillevægsfundament, der anvendes. For at kompensere for kuldebroen skal isoleringen i terrændækket øges, så det opvejer det dårligere isolerende skillevægsfundament. Dette gøres nemt med løs Leca 10-20 coated, der er et løsfyldprodukt, som kan udlægges i præcis den tykkelse, der ønskes. I brochuren»leca terrændæk«, som kan ses og downloades på hjemmesiden www.weber.dk/leca, findes U-værdier for forskellige tykkelser af Leca laget.

Nedenstående tabel viser hvor meget ekstra løs Leca, der skal bruges i terrændækket for at opveje det øgede varmetab igennem skillevægsfundamentet og dermed opnå den ønskede U-værdi. Ekstra Leca 10-20 coated i mm Fundamenter til lydisolerende dobbeltvægge af Leca helvægge (min. densitet 1500 kg/m 3 ) eller teglvægge skal deles lydmæssigt ned til mindst 200 mm under gulvbetonens overside. Fundamentet herunder kan være fælles for de to vægge. 2 Leca blokke 1 Leca blok Beton fundament Terrændæk U-værdi W/m²K 0,12 Alle skillevægsfundamenter holdes adskilt fra tilstødende gulvbeton med murpap eller isoleringsstrimler. Fundamenttype Fundamentbredde mm Areal forhold skillevægsfundament/ isoleret del af terrændæk 1 % 3 % 5 % 20 40 60 0,15 Alle 10 20 30 0,20 10 10 10 0,12 0,15 0,20 0,12 0,15 0,20 120 50 170 330 190 40 120 230 120 30 100 190 190 30 70 130 120 20 50 90 190 20 40 60 120 140 650 2800 190 100 370 930 120 90 350 960 190 60 210 460 120 50 170 360 190 30 110 200 Tabelværdier kan interpoleres med hensyn til U-værdi, fundamentsbredde og arealforhold. Værdien i de markerede felter er i praksis ikke realistiske, men indikerer dog kuldebroens omfang og store betydning. Ved således at øge Leca laget, så der opnås den ønskede resulterende U-værdi for hele terrændækket, fås en forøgelse af isoleringen også ved ydervægsfundamenterne. Her vil der derfor i tabellerne for linietab på side 10 11 som indgangsparameter for terrændækkets U- værdi kunne anvendes U-værdien medregnet tillægsisoleringen, hvilket medfører en lavere linietabsværdi. Lette ikke-bærende indvendige vægge, der kun er en etage høje, kan uden fundamentsklods anbringes på gulvbeton som er udstøbt direkte på Leca 10-20 coated. 13

Opmuring af fundamenter Paller med blokke placeres med kran, truck eller andet egnet hjælpemiddel så tæt ved brugsstedet som muligt. Som vist på skitsen udfyldes det hulrum, som opstår, med løs isolering af mineraluld eller polystyren i forbindelse med opmuringen. De enkelte blokke løftes tæt på kroppen på en måde, så ryggen forbliver rank, og der undgås vrid. Ved håndtering af de brede blokke kan der eventuelt anvendes hjælpeværktøj som f.eks. løftetang, der betjenes af to mand. Der bør anvendes arbejdshandsker ved håndteringen. Blokkene opmures direkte på den bærende fundamentbeton. Denne skal altid være bredere end eller lig med blokkenes bredde. Alternativt kan blokkene sættes i den»våde«beton, hvis det sikres, at betonen er så frisk, at der opnås tilstrækkelig vedhæftning til blokkene. Studsfuger skal ved denne løsning også udføres med limmørtel eller mørtel. Løsningen giver ingen mulighed for opretning af eventuelle skævheder eller for højdejusteringer, så tolerencer må udlignes i efterfølgende skifter. Såfremt jorden ikke er tilstrækkelig selvdrænende, skal der etableres et omfangsdræn langs husets ydervægsfundamenter. Ved opmuringen af fundamenterne med massive Leca blokke udføres fugerne med fyldte fuger, og der anvendes en mørtel som f.eks. en funktionsmørtel Weber FM 5 eller en kalkcementmørtel KC 20/80/550. Funktionsmørtelen er den smidigste og letteste at arbejde med. Nedenstående skema angiver pr. skifte det forventede netto mørtel- og limmørtel forbrug eksklusiv spild pr. løbende meter fundament. Forbruget er angivet i liter pr. meter for mørtel og kg pr. meter for limmørtel. Mørtel Limmørtel Murpap anvendes ikke under blokke, der indgår i fundamenter. Opsugning af fugt fra underlaget er meget ringe på grund af blokkenes struktur med grove hulrum mellem Leca kornene med lukkede celler. Ligge- og studsfuger Liggefuger alene Studsfuger alene Ved opmuringen har den beskedne sugning den fordel, at man får bedre tid til at rette blokkene ind, før mørtelen»suges død«. Blokkene skal således ikke forvandes inden opmuring. Der mures i forbandt, (min. 0,4 x højden = 76 mm). Ved anvendelse af Leca termblokke startes hvert skifte med et Leca flexhjørne. Ved fundamenter med 330 mm eller 350 mm brede Leca termblokke tilpasses Leca flexhjørnet. Leca blokke Leca termblokke Leca mursten 390 mm 290 mm 4,0 2,9 0,4 330 mm 4,6 3,3 0,5 350 mm 4,9 3,5 0,5 (l = 490 mm) 5,5 3,9 0,5 (l = 248 mm) 3,9 1,0 330 mm (75*) 2,4 0,4 350 mm (75*) 2,6 0,4 390 mm (135*) 2,4 0,4 110 mm 1,4 *Isoleringsbredde (se side 3) 14

Til blokke, der er mindst 290 mm brede, kan der mures med fuger med op til en 50 mm bred luftspalte i midten, når der ved projekteringen er taget hensyn til reduktionen i det bærende tværsnit. 600 mm Blokbredde +5 mm Som alternativ til mørtel i studsfugerne kan disse udføres som limede fuger med Weber Bloklim. Denne løsning anvendes således ved massive Leca blokke i bredden 390 mm og længden 248 mm. Nettoforbruget af limmørtel er her ca. 0,25 kg/blok. Leca termblokke mures med mørtel i liggefugerne, der skal være helt udfyldt undtagen området mellem blokkenes isoleringskerner. Her placeres en Isover fugefilt 60 x 20 mm ved 75 mm isoleringskerne og Isover fugefilt 120 x 20 mm ved 135 mm isoleringskerner. 25 mm Mørtelslæde 15 mm 21 x 120 mm Hvor de øverste to skifter af fundamentet udføres af Leca termblokke, skal der ikke bindere i liggefugen mellem blokkene. Udføres de øverste to skifter af adskilte blokke med isolering imellem, skal der placeres rustfast bindere i de mellemliggende liggefuger. Fundamentet skal forankres til terrændækket i henhold til det aktuelle projekt og som beskrevet under»styrkeforhold«side 6. Ved høje sokler over terræn indlægges svindarmering i hvert skifte. Denne udføres af 2 stk Bi-stål 40 eller 2 stk. ribbet armeringsstål 6 mm. De placeres i hver side af fundamentet med et dæklag til det fri på mindst 30 mm. I studsfugerne anbefales anvendelse af limmørtel som Weber Bloklim. Ved studsfugerne er Leca termblokkene udformet på en sådan måde, at efter der er påført limmørtel på Leca vangerne med en tandspartel, kan blokkene henmures, så isoleringskernerne i studsfugerne stødes tæt sammen. Vælger man at mure med traditionel mørtel i studsfugerne, skal der som i liggefugen placeres en Isover fugefilt ud for isoleringskernen. Leca mursten mures altid med fyldte fuger. En 2 kg klaphammer er en god hjælp, når blokkene skal rettes ind, men må kun bruges straks efter, at blokkene er lagt i mørtlen. Til lettelse af arbejdet kan anvendes en mørtelslæde, der nemt kan fremstilles på byggepladsen. Mørtlen udlægges således, at mørtelstriberne bliver helt udfyldte. Mørtlen udlægges således, at fugearmeringen bliver fuldstændigt omstøbt. Armeringen skal være korrosionsfast i den eksponeringsklasse for miljøpåvirkning, hvori den anvendes. Det vil sige, at der f.eks. ved formursvanger skal anvendes korrosionsbestandig armering. En bajonetsav med hårdmetalklinge er et godt værktøj til deling og smigskæring af blokkene. Disse kan også let og hurtigt deles med en almindelig blokklipper eller en håndsav med hårdmetalklinge. Mindre bearbejdning kan udføres med økse eller murhammer. Leca termblokke kan klippes, når man først gennemskærer isoleringen med en kraftig håndstiksav. Blokkene bør beskyttes mod tilfældig opfugtning fra nedbør, og de færdige fundamenter skal sikres mod vejrligsskader bl.a. frost. 15

Sokkeltætning, puds og efterbehandling Ydervægsfundamenter skal tætnes på den udvendige side med en grovgrunding. Denne føres helt ned på fundamentbetonen under blokkene. Inden grovgrundingen påføres, repareres og tætnes eventuelle skår og fuger. Der bruges samme mørtel som til grovgrundingen. Weber multi 280 i en lagtykkelse på 4-5 mm og eventuelt ilagt Weber Serpo 397 armeringsnet (glasfibernet). Pudsning kan udføres med kalkcementmørtel KC 35/65/650 eller tilsvarende. Ved middel til hårde påvirkninger foreslås den stærkere blanding KC 20/80/550, men den svinder mere og revner nemmere. Med en afsluttende sokkelpuds får fundamenterne en jævn, ensartet overflade. Pudsen beskytter samtidig grovgrundingen mod beskadigelse f.eks. ved havearbejde. Grovgrundingen udføres med cement og sand 1:3 i en tyktflydende blanding, der sprøjtes, kastes eller trækkes på med stålbræt. Straks herefter»stødes af«, således at laget får en ensartet tykkelse på 2-3 mm. Herefter kostes laget igennem. Som forebyggelse mod revnedannelser kan grovgrundingen alternativt udføres med Sokler, der vil blive udsat for middel til stærke påvirkninger eller forhold, der svarer til aggressivt miljø, kræver stærkere pudsmaterialer, som må udvælges til den aktuelle opgave. Specialprodukter til tætning og puds kan ses og vælges på hjemmesiden www.weber.dk. Grovgrunding og puds holdes hver især fugtige i nogle døgn og beskyttes mod udtørring af sol og vind. www.weber.dk/leca Klik ind på www.weber.dk/leca og bliv opdateret om den nyeste tilgængelige viden om Leca produkterne, anvendelsesmuligheder og løsninger. www.mur-tag.dk Fundament- og terrændækdetaljer kan ses og downloades på www.mur-tag. dk, hvor Weber har medvirket i udarbejdelsen af mur- og tagdetaljerne sammen med bl.a. Teknologisk Institut. Leca letklinker produceres i Danmark af Saint-Gobain Weber A/S, som er en miljøbevidst virksomhed, der er underlagt både intern og ekstern kvalitetskontrol. Saint-Gobain Weber A/S, Leca værkerne har: Kvalitetsstyringssystem efter DS/EN ISO 9001:2000, miljøstyringssystem efter DS/EN ISO 14001:2004, energiledelsessystem efter DS 2403:2001. Hensigten med brochuren er at videregive nyttige erfaringer om Leca produkternes egenskaber og anvendelse. Informationerne er udarbejdet som forslag til brug for de ansvarlige ved den enkelte opgaves projektering og udførelse. Saint-Gobain Weber A/S påtager sig ikke ansvar for dimensionering, projektering eller noget juridisk ansvar for de vejledende informationer indeholdt i denne brochure. Saint-Gobain Weber A/S Ekspedition Randersvej 75, Hinge 8940 Randers SV Tlf.: 87 61 02 01 Fax: 87 61 02 05 E-mail: weber@weber.dk Saint-Gobain Weber A/S Leca Byggeinformation Silovej 3, Karlstrup 2690 Karlslunde Tlf.: 56 18 18 56 Fax: 56 18 18 02 E-mail: leca@weber.dk www.weber.dk/leca