Referat fra 12. lægesystemleverandørmøde

Relaterede dokumenter
Odense 10. februar 2009 Dagsorden:

Referat fra 8. LÆ-blanketmøde

Referat fra 14. lægesystemleverandørmøde

Referat fra PL forum møde

Referat fra 2. pakkehenvisningsmøde

Odense 26. august 2009

Lægesystemleverandørmøde 25. oktober 2010

Referat fra PLO-FNUX orienteringsmøde

MedCom - det danske sundhedsdatanet LOKATIONSNUMRE

Referat fra 15. lægesystemleverandørmøde

Referat fra 2. møde om dynamiske henvisninger

2. Status på udrulning af tilbagesvar i lægesystemerne, hvem mangler? Ib har indkaldt til dette møde for at orientere om status og ændringer, der er

Referat fra REFHOST - evalueringsmøde

Henvisninger. 5. Forslag til projektgennemførelse og opgavefordeling

MC9- Sygehus-praksispakke Workshop marts

Referat fra 10. lægesystemleverandørmøde

Vor ref.: IJO. Dato: Sted: Peter. MedCom. Niels. Referat: 1. Velkomst Velkomst v. Ib. Afbud. program. 3. Siden

4. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 27. november Ad Nationalt program for telemedicin og hjemmemonitorering

Referat fra informations- og statusmøde på MedCom5-laboratorieprojekterne

Referat fra 5. lægesystemleverandørmøde

Referat fra 8. lægesystemleverandørmøde

Dagsorden og indstillinger for 7. møde i styregruppen for MedCom VI

Kommune projekter Rikke Viggers Dorthe Skou Lassen

Linie 5: Opgaverne i relation til konsolidering og udbredelse MedCom 5 perioden dækker bl.a. følgende:

Kommune projekter Dorthe Skou Lassen

Dagsorden og indstillinger for 1. møde i styregruppen for MedCom 7

Referat fra REFHOST-møde

Tandlægesystemteknikermøde Møde den 14. august 2014 i MedCom

Referat fra 13. lægesystemleverandørmøde

Opsamling fra workshop marts Sygehus-praksispakkeprojektet

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Temadag om Sundhedsdatanettet (SDN) 5. oktober 2011 VELKOMMEN

Lægesystemleverandørmøde. 26. januar 2012

MedComs statistik over kommunal sundhedskommunikation Region Nordjylland - november 2018

Dagsorden og indstillinger for 6. møde i styregruppen for MedCom VI

MC7 Projektledermøde Onsdag den 14. september 2011

MC7 Pakkehenvisningsmøde Kjørmes Knud 2011

udgangen af 2011 Region Hovedstaden og Sjælland klar kroner Er udbetalt med december 2011 afregning fremadrettede ordinationer

Opgaverne i relation til konsolidering og udbredelse MedCom 5 perioden dækker bl.a. følgende:

Referat fra 7. lægesystemleverandørmøde

Kommune projekter i MedCom /MedCom7

FMK-følgegruppemøde. Dagsorden til National FMK-følgegruppemøde kl

Forslag til MedCom6-projekt: SIP: Standardiseret Indberetning fra Primærsektoren

Referat fra 5. møde mellem PL-forum, PLO og MedCom

Referat fra 7. møde mellem PL-forum, PLO, DR og MedCom

MC7 Projektledermøde. Torsdag den 13. oktober 2011

Referat fra 6. lægesystemleverandørmøde

Styregruppe for tværsektoriel sundheds-it

MC8-Praksis-Laboratorieprojekter

Referat fra 2. møde vedr. 3-kantsproblematikken

MC8-Praksis-Laboratorieprojekter

MC9- Sygehus-praksispakke

MedComs statistik over kommunal sundhedskommunikation Region Nordjylland - oktober 2018

Referat fra leverandørgruppemøde om tilbagesvarsprojektet

Sekretariat: Kathrine Støvring Nielsen (for Mogens Køllner), Indenrigs- og Sundhedsministeriet

MedCom sygehus-kommune møde. Torsdag d. 27. april 2017 kl

fra DGOP til den G-GOP MedCom kommunikationsstandard digital understøttelse

Referat fra Praksis- og laboratorieprojektledermøde

Referat fra 2. brugergruppemøde om tilbagesvarsprojektet

Referat fra REFHOST - statusmøde

kommunens forebyggelsestilbud

26. WebReq brugermøde august 2018

Kommune-Sygehus Leverandørmøde. MedCom Dorthe Skou Lassen og Jeanette Jensen

Referat fra 3. møde i EDI-kvalitetsgruppen

MedCom 11 på praksisområdet. Tove Lehrmann

Referat fra 4. møde mellem PL-forum, PLO og MedCom

En brugervejledning til elektronisk kommunikation

Referat fra MedCom7-projektledermøde

Lægesystemleverandørmøde. 27. januar 2011

Kommunikation med kommunerne

PLO/PL/MC- 8. kontaktmøde

Referat fra Praksis- og laboratorieprojektledermøde

Velkommen. MC8CO møde

Seminar om Ny model for samarbejdet mellem PLO, primærsektorenes IT leverandører og MedCom Torsdag den 23. januar fredag den 24.

MedComs statistik over kommunal sundhedskommunikation Region Nordjylland - december 2016

Referat fra formøde omkring opgaver til testcamp i efteråret Tirsdag, den 7. maj 2019 kl

Referat fra 1. møde mellem PL-forum, PLO og MedCom

Referat fra ERFA-møde vedr. elektroniske LÆ-blanketter

Forløbsplaner - status

NOTAT REFERAT AF DIGITALISERINGSNETVÆRK DEN 7.OKTOBER 2010

MedCom. Henvisninger

Funktionsevne Sundhedsaftaler

Henvisning til kommunal forebyggelse

sundhed.dk fagpersoner

NOTAT REFERAT AF DIGITALISERINGSNETVÆRK DEN 19. MAJ 2010

REFERAT AF DIGITALISERINGSNETVÆRK DEN 24. FEBRUAR 2010

Referat fra projektleder- og EDI teknikermøde

MedComs statistik over kommunal sundhedskommunikation Region Midtjylland - december 2016

Styregruppen for MedCom. Dagsorden og indstillinger for 3. møde i styregruppen for MedCom 7

KKR digitaliseringsnetværksmøde den 11. marts 2015

MC9- Sygehus-praksispakke RMIDT 4.kons

MedComs statistik over kommunal sundhedskommunikation Region Syddanmark - oktober 2018

Den Gode Korrespondance. Hvad har vi hørt og hvad kan vi gøre? MedCom10 koordineringsgruppen 19. januar 2017/Lars Hulbæk

EG Clinea Version 17.3

PL/PLO/DR/MC møde. MedCom 20. september 2016

Referat fra 1. møde i MC7-koordineringsgruppen

FNUX. <System> Testprotokol Ver. 2.3 for Lægetest af FNUX Ver. 3.0

MedComs statistik over kommunal sundhedskommunikation Region Syddanmark - november 2018

Henvisninger Hvor langt er man?

Transkript:

Referat fra 12. lægesystemleverandørmøde Dato: 18.03.10 Vor ref.: IJO Dato: Onsdag den 10. februar 2010 Sted: Deltagere: MedCom Erling Abildgaard, NOVAX Kjeld Gandrup, NOVAX Jørgen Bloch-Petersen, PC-Idé Erik Jacobsen, DataGruppen MultiMed Kristian N. Foged, DataGruppen MultiMed Freddy Christensen, Profdoc Tom Sørensen, EM-data René Rosenlund, Lægernes EDB-central Jens Christian Lauritzen, Aver & Lauritzen Folmer S. Gørtz, Dan-Med-Soft Mikkel Kruse Johnsen, Linet Ove Frost Sørensen, Silverbullet Dorthe Skou Lassen, MedCom Gitte Henriksen, MedCom Henrik Bjerregaard Jensen, MedCom Ib Johansen, MedCom Jacob Glasdam, MedCom Karin Demkjær, MedCom Lars Hulbæk, MedCom Rikke Viggers, MedCom Kate Kusk, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Fraværende: Claus Roost-Ørsnæs, EG Data Inform Jørgen Granborg, A-Data Henrik Thuren Jensen, Profdoc Joachim Mathiassen, EM-data Morten Pedersen, Docbase Per Winther, Lægernes EDB-central Palle Eldblom, Structura IT Søren Eisenhardt Tvede, MyClinic Svend Lind, Medol Thomas Larsen, Dansk Medicinsk DataCenter Jens Rastrup Andersen, sundhed.dk Jens Rahbek Nørgaard, MedCom

Referat: 1. Velkomst Velkomst v. Ib Johansen. Rejseafregningsskema uddelt. Kort præsentationsrunde. 2. Referat fra sidste møde Ingen kommentarer til referatet fra sidste møde. Kort gennemgang af dagsordenen. 3. Meddelelser Nyt fra lægesystemerne og MedCom Har I nyt at fortælle, er muligheden her. Vaccinationsdatabasen ser ud til at være i luften fra til sommer. Mikrobiologibanken kommer på sundhed.dk i løbet af foråret sammen med øvrige laboratoriesvar. Driften af sundhedsdatanettet har været i udbud, og vi får ny driftsoperatør (NetDesign) fra 1. april, og der går i dag breve ud til alle opkoblede parter vedr. flytning. Hvis det giver anledning til problemer, skal I endelig tage fat i os Peder Illum eller Lars Hulbæk. Der er lavet nye hjertepakker til sygehusene, og på Fyn har man lavet en billeddatabase, hvor man kan lægge alle billeder. De kunne godt tænke sig, hvis man ville prøve at sende ekg via MEDBIN, som så skulle kunne hægtes af og lægges i billeddatabasen. Odense er faktisk det eneste sygehus i Danmark, hvor man kan modtage MEDBIN. MultiMed og NOVAX vil godt prøve at sende til dem. Pakkeområdet udvides stadig, og oplysningerne vedr. pakker ligger på sundhed.dk. MedCom er med på lægedage til november. Der blev spurgt til, hvordan man kunne kommunikere meddelelser udenom VANS. I MedCom4 blev der faktisk udviklet en form for e-mail, hvor man blot kunne vedhæfte meddelelsen, men den døde. Dette blev diskuteret en del. MedCom blander sig ikke i markedsvilkårene. 4. Lægesystemerne har dannet et leverandørforum Idé, formål og opgaver gennemgås af leverandørerne. Kjeld Gandrup fortalte om det etablerede leverandørforum. Er i øjeblikket ved at udarbejde et notat, som bliver sendt ud til relevante parter, herunder MedCom. Det er ikke en organisation som sådan, så der nedsættes ad hoc udvalg fra gang til gang. Det er Jesper Sørensen fra EG Data Inform og Kjeld Gandrup fra NOVAX, der står for det. Man forsøger at afholde møde ca. 1 gang i kvartalet. Man vil gerne tilbage til den gamle arbejdsform, som der var mellem lægesystemleverandørerne og MedCom, hvor man sammen definerede projekter, så man ikke bliver udsat for projekter, der er udviklet af konsulenter, som aldrig har set en standard, et lægesystem, en lægepraksis eller et sygehus. 5. MedCom7 - hvad er med? MedCom7-projekterne er nu fastlagt og samles i en oversigt, der vil være klar ved udgangen af februar måned. Projekternes indhold gennemgås, primært med fokus på de projekter, der vil involvere lægesystemerne og de praktiserende læger. 2

Hovedoverskriften for MedCom7 er udbredelse af udvalgte eksisterende løsninger. Følgende 6 projektlinjer er aftalt: o Telemedicin, herunder teletolkning og sårvurdering o Kommuneprojekter, herunder hjemmepleje, genoptræningsplan, LÆ-blanket og fødselsanmeldelse o FMK-projektet udbredelse i lægepraksis o E-journaludbredelse, herunder til borgere, sygehuse og lægepraksis o Praksis- og laboratorieprojekter, herunder laboratoriemedicin, PLO-formatet, EDI-/XMLpartnerskabsoplysninger og pakkehenvisninger o Internationale projekter Kjeld Gandrup fra NOVAX mener, at vi skyder os selv i foden i forhold til udbredelse af fødselsanmeldelsen, som er ved at komme rigtig godt i gang specielt i Region Syddanmark, hvis vi ændrer standarden nu. Tom Sørensen fra EM-data kan godt være bekymret for, hvis MedCom ikke er med i FMK til lægepraksis, for jo flere ukendte spillere, der kommer med, jo værre bliver det. I teletolkeprojektet er der plads til op til 10 lægepraksis, så hvis I leverandører kender til nogen, der vil være med, må I meget gerne henvende jer. Der vil blive udarbejdet en fælles projektoversigt for MedCom7-projekterne. 6. MedCom6-opfølgning - sådan gik det Kort gennemgang af MedCom6-projekterne og deres status ved udgangen af 2009. Afslutning af samarbejdsaftalerne. I september 2007 blev der sendt 3.470.766 EDIFACT-dokumenter, og i september 2009 blev der sendt 5.042.346 EDIFACT-dokumenter. På WebReq-området var der i 2007 40 % koblet på, og i 2009 er vi oppe på 94 %. Henvisninger til speciallæger, fysioterapeuter og psykologer kører nu over REFHOST, og der er meget få papirhenvisninger tilbage. Røntgenhenvisninger og røntgenepikriser er steget, men der er stadig et stort gab mellem antal henvisninger og antal epikriser. Ligeledes er antallet af sygehushenvisninger og sygehusepikriser steget, men her er der også et gab mellem antal henvisninger og epikriser. MedCom har haft en dedikeret person ansat til at udbrede korrespondancemeddelelsen på apoteksområdet, og her er der også sket en ganske pæn stigning. Ib gennemgik udviklingen i en række af de 13 laboratoriemedicindelprojekter. PLO-formatet er steget fra 0 i 2007 til 25.000 i 2009. Ligeledes stigning i antal recepter afsendt fra sygehuse. Den nye version af korrespondancemeddelelsen er endelig ude at køre. Man troede, at antallet af elektroniske recepter ville stige i forbindelse med etableringen af receptserveren, men stigningen har ikke været så stor. Mange læger ved tilsyneladende ikke, at lige meget hvilket apotek de sender til, så vil recepten også lægge sig på receptserveren, og de behøver ikke udskrive recepten. MedCom har nogle samarbejdsaftaler med lægesystemerne for MedCom6-perioden, og alle lægesystemer er kontaktet, og MedCom skulle have modtaget regning fra alle. Der mangler stadig nogle for FMK bølge 2, som skal udløses senest 1. maj. 3

7. FMK, SIP, LÆ o FMK. Hvor er vi henne nu? v. Ib Johansen De 3 systemer, som har været med i 1. pilot, kører videre i pilot. Bølge 2-systemerne må gerne starte nogle piloter op. Lovforslag vedr. FMK er på dagsorden torsdag i denne uge, og man regner med ny lov pr. 1/6-2010. Den rigtige driftsserver og testserveren kører begge videre. På sidste teknikmøde var der ønske om at få adgang til webbrugergrænsefladen i testdelen, og det ser Trifork ikke nogen problemer i. Tom redegjorde kort for timeforbruget i udviklingen af FMK. I stedet for at afholde jævnlige, dyre teknikmøder, tager Karin på besøgsrunde hos lægesystemleverandørerne. Ib forventer, at alle har et brugbart system kørende hos et par læger pr. 1. maj. MedCom forventer at udrulle regionsvis og systemvis, hvis regionerne vil have hjælp til udbredelsen. Man forventer at afholde nogle regionale møder systemvis med deltagelse fra lægesystemleverandøren. Herudover skal der være nogle personer i hver region, som tager rundt til lægepraksis og hjælper dem. I må trække lige så meget på Karin, som I vil og det er ganske gratis. o Bivirkningsindberetning v. Gitte Henriksen Denne har også skiftet version nogle gange, hvilket har givet lidt problemer. De fleste har skiftet til nuværende version. Nogle kører via URL, men vil lave det rigtigt. Det har været lidt svært at få fastlagt en testprotokol, og den del kan MedCom godt blive bedre til fremover. De skærmdumps, som Gitte modtager fra leverandørerne, sender hun videre til Lægemiddelstyrelsen, som også vurderer på dem. Og de går egentlig mest op i, at det skal være nemt for brugerne. Der mangler endnu et par stykker at blive godkendt, men vi har kontakt med dem, og de skal være færdige i løbet af foråret. Lægemiddelstyrelsen har forespurgt MedCom, om de vil være med til at sende en folder ud til de praktiserende læger om bivirkningsindberetningen. o Børnedatabasen v. Rikke Viggers SST har lukket op for, at der kan indberettes med lægesystemets VOCES. Der er nu over 90.000 indberetninger på højde og vægt i databasen hovedsagligt fra Aalborg Kommune. Kontakt Gitte, hvis I mangler at blive testet. Kontakt Rikke, hvis det giver problemer at komme i gang. Hvis der indberettes fra almen praksis, skal ydernummeret medsendes som instid. Den offentlige nøgle skal hentes ud af virksomhedscertifikatet https://danid.dk/export/sites/dk.danid.oc/da/support/vejledninger/windows/vedligeholdels e/eksport_af_offentlig_noegle/. Lægesystemleverandøren skal oprettes som bruger i SEI. Den offentlige nøgle af leverandørens virksomhedscertifikat skal sendes til sundhedsstyrelsen (PXF-fil) på mail med henblik på oprettelse i SEI. Certifikatet skal zippes og fremsendes med extension forskellig fra.zip eks. Zi_. via mail til: Jette Hartmann: Tlf.: +45 7222 7616, e-mail: jej@sst.dk, gerne cc til Henrik Mulvad: hmh@sst.dk Vær opmærksom på at Sundhedsstyrelsen sender bekræftelse på oprettelsen til den mailadresse, der er tilknyttet certifikatet. Ikke til den mail certifikatet fremsendes fra. Der skal være oprettet aftale på sundhedsdatanettet. I sundhedsdatanettets aftalesystem vælges under institutionen Atea følgende server: Ip-adresse: 195.80.251.30, DNS-navn: sei.sst.atea.dsdn.dk, service: http, fra SDN: http://sei.sst.atea.dsdn.dk/dgws/bdbchildmeasurementreport.asmx Rikke præsenterede status på godkendte systemer. 4

Der er styregruppemøde i børnedatabaseprojektet i næste uge. o LÆ-blanketter v. Rikke Viggers 25 kommuner er i gang med at sende elektroniske LÆ-blanketter. 80 lægepraksis modtager elektroniske LÆ-blanketter. Kommer i gang ca. 10 af gangen. Det foregår egentlig på den måde, at Rikke i koordination med lægesystemet sender brev til den praktiserende læge om, at kommunikationen nu foregår elektronisk. NOVAX og Docbase er i drift. MedWin og Profdoc i pilotdrift. Der er enkelte tilpasninger i DDB 0.99 mhp. lettere introduktion af nye blanketter. Kommuneinformation tilbyder fra næste uge mulighed for vedhæftning af filer kun fra lægepraksis til kommunen ikke omvendt. Rikke præsenterede godkendelsesoversigten for LÆ-blanket. Ganglion har planer om at gå i gang med udvikling i løbet af foråret. Rikke kan kontaktes, hvis man gerne vil aftale test m.m. o EDI-området, v. Ib Johansen 8. Opfølgningskursus 18.-20. juni 2010 I lighed med tidligere år er der en lang række mindre og større ændringer i relation til lægesystemerne, bl.a.: o Opdatering af partneroplysninger fra SOR Ved henvisning til pakker er det nødvendigt at kunne finde de rigtige afdelinger. Dette er ikke nemt at håndtere i SOR i dag. MedCom vil gerne berige partneroplysningerne med pakkeoplysninger, telefonnummer, fraser samt ICPC-koder. Jacob præsenterede et eksempel på, hvordan vi vil løse det. Det kunne være rigtig fint, hvis vi aftalte, at lægesystemleverandørerne opdaterer deres kunder i SOR, og så skal der kun stå de meddelelser, som hver enkelt læge reelt kan modtage. Løsningen vil være færdig i løbet af 1½ måned. Herudover vil MedCom tale med de 5 regionsrepræsentanter om at få opdateret sygehusenes oplysninger, så der ikke forekommer alle de administrative enheder. o Link til sundhed.dk e-journal Det er ønskeligt, om lægesystemerne vil lave link til e-journal direkte i lægesystemet. o Nye koder i fysioterapihenvisningen Lægesystemerne skal angive specialenummer i fysioterapihenvisningen. Henvisningen må ikke kunne sendes uden denne angivelse. Ligeledes vil vi gerne have, at man ved angivelse af progressiv sygdom kun får angivet de diagnoser, der hører herunder. Man må heller ikke kunne angive andre diagnoser end fysioterapidiagnoser. o PLO-XML-formatet implementering Ove Frost Sørensen fra Silverbullet fortalte om PLO-XML-formatet. Det skal implementeres til efteråret. Der er taget udgangspunkt i PLO 2.50, som har taget udgangspunkt i det gamle PLO-format. Det har samme semantiske indhold. Det er i overensstemmelse med OIO-XML (overholder NDR 3.2). Formatet kan udbredes til andre faggrupper (tandlæger og fysioterapeuter). Formatet består bl.a. af nogle strukturer og nogle samlinger (et antal af samme oplysning). Der, hvor der er lavet lidt om i forhold til det gamle format, er i klassifikationsidentifikator, da bl.a. tandlægerne bruger nogle andre klassifikationer. Det er lavet sådan, at man kan håndtere forskellige og nye klassifikationer. Der blev spurgt til håndtering af forløb, hvilket PLO-XML-formatet ikke helt håndterer, men det gjorde version 2.50 heller ikke. Det kan sagtens lægges på som en optionel ting. Tom spurgte til, hvor udviklingen kommer til at ligge fremover, og hvor pengene til 5

udviklingen kommer fra. Det kommer til at ligge hos MedCom. Midlerne kommer bl.a. fra kvalitetssikringspuljerne, hvor der er søgt om 1.000.000 kr., men der er kun bevilget 200.000 kr. Det vil være PLO, der skal søge om penge til vedligeholdelsen. PLO-formatet kommer til at ligge som en standard hos MedCom i lighed med alle øvrige standarder. Standarden skal bruges til udveksling mellem læger, når patienten flytter læge, eller ved praksisophør, hvor alle patienter flyttes til andre læger eller til deponering i SST, hvorfra læger så kan hente den. PLO-XML-formatet overføres via MEDBIN som hidtil. Folmer spurgte til, om det ikke er et problem, at man understøtter Microsoft. Ib gør opmærksom på, at 98-99 % af alle læger benytter Microsoft, og det største problem er nok overhovedet at få den i gang. Så kan man senere se på understøttelse af andre formater. Formatet bliver sendt ud til lægesystemleverandørgruppen til høring, og det er meningen, at den skal implementeres i efteråret. Ib spurgte, om der er behov for undervisning i det. Freddy foreslog, at man sender forslag til kursusdato ud sammen med materialet til høring. o Erstatnings-CPR-nummer, grænsegængere Ib har møde med Region Midtjylland på fredag om, hvorvidt man skal bruge EPNR. Regionerne er ikke glade for det, da man ikke kan estimere alder m.m. i løsningen. Og hvis de øvrige systemer ikke har pligt til at svare tilbage med det erstatningsnummer, som man spurgte med, så skal vi ikke have det. Lægesystemerne ønsker ikke det nationale EPNR. Som det er i dag, kan lægesystemerne parre op til 80 % af erstatnings-cprnumrene blot ud fra fødselsdato. Grænsegængere udgør hovedparten af disse. Der bliver sendt nogle eksempelkort ud til lægesystemerne fra Pia Lund Lunøe fra Danske Regioner. Grænsegængere er ikke en del af CPR-registret. Dette er dog ønsket. o Web-service til download af bestilte laboratorieprøver Blev gennemgået af Erik Jacobsen: Der er lavet 4 web-servicekald til WebReq: Send rekvisition på hotel, hent listen af hotel ede rekvisitions-id er på bestemt patient, hent rekvisition på bestemt rekvisitions-id og hent liste af rekvisitioner oprettet under et givet sessions-id. Dokumentationen på disse web-services ligger allerede på betaversionen af WebReq. o Emnefelter i korrespondancemeddelelsen Emnefeltet og prioriteten skal vises. Ved besvarelse af en korrespondance skal emnefeltet fra den modtagne korrespondance genanvendes. o Henvisningsoplysninger I forbindelse med pakkehenvisningerne, vil vi gerne have, at lægesystemerne kan udvide henvisningen, så der er plads til mere end 3150 tegn. Det kræver selvfølgelig, at sygehusene kan modtage det. o Administrativ korrespondance Det bliver obligatorisk at kunne modtage den, men det vil selvfølgelig også være ønskeligt, om man kan sende. o Teddy Øfeldt-henvisning Denne henvisning skal gøres elektronisk. Den ligner mest en fodterapihenvisning. o Laboratoriesvar fra lægesystemerne til ny laboratoriesvarportal Den nye svarportal kommer snart i luften, hvor der vil ligge svar fra alle laboratorier på en given patient. Mikrobiologibanken og patologibanken kommer på. De svar, som den praktiserende læge selv laver, kan ligeledes lægges ind. Den skal sendes via XRPT01. Hvis der er nogen, der kunne tænke sig at prøve at lave det, vil vi gerne høre om det. Der vil dog være et problem i kodificeringen. Lægen kan klikke nogle bestemte prøver ud, som han kan få sendt via EDIFACT til eget lægesystem. Vha. mouse over kan man se, hvor prøven er lavet, hvad normalområdet er, 6

og man kan komme til laboratorievejledning. Den enkelte læge kan selv lave et filter, så han selv bestemmer rækkefølgen i visningen. Der er en angivelse af, hvilke laboratorier der ikke har svaret. Denne kan man selv indstille, så hvis et laboratorium igennem længere tid ikke svarer, så kan man sortere dem fra. o Osv. REQ02 mikrobiologi udgår. Der er lavet en ny side 4 (laboratoriemedicin) i WebReq, hvor man kan vælge alle 3 specialer + egne analyser. Det er ligeledes nu lavet sådan, at man kan komme direkte til denne side 4 via minikald. Der har været ønske om udvikling af en henvisning til kiropraktorer. Den er sendt i udvalg. Man snakker om at oprette dem som et speciale, hvor man så vil kunne bruge speciallægehenvisningen. Vi ser ganske mange, der anvender forkerte henvisningstyper, og der er nu indført negativ kvittering på disse. Pr. 1. april bliver det ophævet, at man skal bruge en bestemt kvalifikator i den positive kvittering, så der kommer en rettelse til den. Alle opgaverne med beskrivelser gennemgås og udleveres på mødet. Det er planen, at alle opgaverne kan testes og færdigprogrammeres på et planlagt Lægesystemleverandørkursus (internat) d. 18.-20. juni 2010. Ib Johansen. Listen blev uddelt, og Ib gennemgik de enkelte punkter. Vi vil gerne give lægesystemleverandørerne 25.000 kr. i samarbejdsaftale, hvis I laver ovennævnte. MedCom vil gerne afholde et kursus a la Alicante med max 2 deltagere pr. leverandør. Ib spørger, om det er realistisk, at lægesystemerne kan have det klar inden 17.-20. juni FMK skal laves. Ib foreslår i stedet kursus 9.-12. september. Det forudsætter, at alle er med, for det giver bøvl, hvis der er nogen, der ikke er med. MedCom sender listen ud, og lægesystemerne kigger på det. 9. Henvisning til forebyggelse v. Dorthe Skou Lassen På det kommunale område, baggrund og formål. Kommunerne har fået en stor del af opgaverne på sundhedsområdet. Det er blevet aftalt, at man gerne ville have lavet en henvisning til kommunal forebyggelse, men kommunerne havde meget forskellige meninger om, hvad en sådan henvisning skulle indeholde. Man enedes i første omgang om at bruge den eksisterende sygehushenvisning og -epikrise. Bookingsvar diskuteres. Kommunerne er i gang med at lægge deres kommunale henvisningstilbud op på sundhed.dk https://www.sundhed.dk/artikel.aspx?id=68425.1 tilbuddene findes allerede på nogle regioners hjemmesider, fx Region Syddanmarks http://www.visinfosyd.dk/wm232028. Ligeledes er der et samarbejde med DAK-E, så man vil kunne bruge ICPC-link fra lægesystemet til de kommunale forebyggelsestilbud på sundhed.dk. Sundhed.dk har lavet en skabelon til oplysningerne. Kun 20-25 kommuner i dag har et sundhedscentersystem, og kun 8-10 stk. kommunikerer elektronisk. Området bliver hele tiden mere og mere elektronisk, selv om løsningsmodellerne varierer fra kommune til kommune. Korrespondance lægen anvender svarmulighed i sit system. Dorthe hører derude, at når en lægepraksis modtager en korrespondance fra kommunen, tror de, at de kan svare tilbage på samme måde som til sygehuset, men det udløser nogle gange et lægebrev (speciallægeepikrise). Det kunne være fint, hvis dette kunne løses, så de svarer tilbage med en korrespondance, da arbejdsgangen med at skulle starte en ny korrespondance op irriterer lægerne. DGOP og kommende XML-meddelelser. Indenfor de elektroniske genoptræningsplaner går det godt. VANS transporterer DGOP- 7

meddelelserne via en XML-VANS-kuvert, som også kan bruges til øvrige XML-meddelelser. De praktiserende læger skal ifølge bekendtgørelse for genoptræningsplaner have en kopi af genoptræningsplanen, og i dag modtager de den som en DGOP konverteret til korrespondance. På sigt kunne det være en fordel, hvis lægesystemerne også kunne modtage i DGOP-format. De kommende hjemmepleje-sygehusmeddelelser er udelukkende dokumenteret i XML (indlæggelsesrapport, plejeforløbsplan, melding om færdigbehandling og udskrivningsrapport). Ny version af positiv kvittering per 1. april 2010. Der skal anvendes positiv kvittering på XML-version af hjemmepleje-sygehusstandarderne, og der skal allerede i dag anvendes positiv kvittering på DGOP. Da der hele tiden kommer nye standarder til, er det en fordel ikke at begrænse de mulige versioner, som der kan kvitteres på. Så den eneste begrænsning bliver, at versionsnavnet skal være på max 7 tegn. Dette gælder for positive og negative kvitteringer. 10. Eventuelt Forslag til ny mødedato onsdag den 22. september eller onsdag den 27. oktober. 27. oktober blev aftalt. 8