Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: klassisk instrumentalist/sanger 1
Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS normering 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte 5. Uddannelsens opbygning (ECTS, fag, projekter m.v.) 6. Bedømmelse og gennemførsel 6.1. Regler om bedømmelse 6.2. Gennemførsel 6.3. Tilmelding til eksamen 7. Regler om merit 7.1. Ækvivalens 7.2. Meritaftale 7.3. Øvrig merit 8. Dispensation 9. Fagbeskrivelser 9.1. Hovedfagskompleks 9.1.1. Instrumentalt/vokalt hovedfag 9.1.2. Kandidatprojekt, pædagogisk del 9.1.3. Sammenspil, herunder orkesterpraktik 9.2. Pædagogiske fag 9.2.1. Pædagogisk værksted 9.2.2. Intern praktik 9.2.3. Ekstern praktik 9.2.4. EM, korledelse eller sammenspilsledelse 9.2.5. Pædagogik & Psykologi 9.2.6. Arrangement 9.3. Valgmodul 9.4. Bilag 2
Indledning Den musikpædagogiske kandidatuddannelse har hjemmel i kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet. Studieordningen gælder for alle studerende ved SMKS i, der er optaget på BA-studiet fra 2004-05 og på kandidatstudiet fra 2005-06. For allerede optagne studerende, som studerer i henhold til gammel studieordning, gælder særlige overgangsordninger. Undervisningen er bygget op som en kombination af solo-, gruppe- og holdundervisning, hvortil kommer forskellige former for projektarbejde og seminarer. Generelt om hovedfaget og de øvrige fag på den musikpædagogiske kandidatuddannelse. Den pædagogiske kandidatuddannelse består af et instrumentalt hovedfagskompleks og et kompleks af pædagogiske fag og fagelementer. Desuden indgår to valgmoduler på 2. og 3. semester, som giver den studerende en vis valgmulighed i sammensætningen af studiets komponenter. Hovedfagskomplekset består af det instrumentale hovedfag og forskellige former for sammenspil samt vejledning i forbindelse med kandidatprojektet. Hovedfaget er tilgodeset med samme timetal som på den klassiske musiker-kandidatuddannelse (muper), for også på den pædagogiske kandidatuddannelse føres de instrumentaltekniske og kunstneriske færdigheder til det højest mulige niveau. Forskellige former for sammenspil indgår ligeledes som en central del af studiet, og medvirken i offentlige koncerter (både solo og sammenspil) forudsættes at finde sted med jævne mellemrum. Samtlige hovedfagsaktiviteter har som fremmeste mål at udvikle den enkelte studerendes musikalske, kunstneriske og pædagogiske potentiale, herunder en professionel sceneoptræden. Det pædagogiske fagkompleks består af en række fag og fagmoduler, som bibringer den studerende en tilbundsgående og specialiseret indsigt i de til hovedfaget hørende pædagogiske og formidlingsmæssige emneområder, som er en forudsætning for et professionelt virke som underviser og pædagog. Pædagogisk værksted er det første af de pædagogiske og formidlende fag. Her fokuseres på de mange fælles emner, som ikke direkte belyses i hovedfagspædagogikken, og som derfor let overses, dvs. basale elementer som rytme, nodelæsning, improvisation, gehørsspil, dynamik m.v. I den interne praktik arbejdes med undervisning af elever på forskellige niveauer fra begynder- til og med MGK-niveau ( kaninundervisning ), mens den studerende i ekstern praktik gør egne erfaringer i marken i form af 8 ugers praktik, typisk en eftermiddag om ugen på en musikskole. I forlængelse af bacheloruddannelsens elementære indføring i musikformidling og direktionsteknik kan den studerende på kandidatuddannelsen efter eget valg opnå kompetence i en af følgende tre praktisk betonede discipliner: Elementær musikformidling (EM), Korledelse eller Sammespilsledelse. Et direkte praktisk sigte har også faget Arrangement, som ikke mindst retter sig mod sammenspilsundervisningen i en musikskole. Pædagogisk og psykologisk teori (PP) er på kandidatuddannelsen et tungtvejende eksamensfag med ekstern censur. Valgmodulet på 2. og 3. semester giver den studerende mulighed for efter eget valg at fordybe sig i emner, der har den studerendes særlige interesse. 3
1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk Kandidatuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Cand. musicae (klassisk instrumetalist/sanger) 1.2. Engelsk Bacheloruddannelsen giver desuden ret til at anvende den engelske betegnelse Master of Music (MMus) (classical instrumentalist/singer) 2. ECTS normering Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point svarende til 2 års heltidsstudier. 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1. Adgangskrav Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en bestået bacheloruddannelse fra et musikkonservatorium. Konservatoriet kan dog i særlige tilfælde bevilge betinget optag under forudsætning af, at de manglende prøver repræsenterer et meget begrænset antal ECTS og at der fastsættes en kort frist for, hvornår manglende prøver skal være bestået. Interne ansøgere Ansøgere med bacheloreksamen fra SMKS optages på kandidatuddannelsen inden for samme uddannelsesretning uden yderligere optagelsesprøve. Ansøgere med en bachelor fra SMKS, som ønsker at skifte hovedfag eller linje skal aflægge optagelsesprøve til den ønskede uddannelsesretning. Eksterne ansøgere Adgangsgivende uddannelser: Bachelor inden for den respektive uddannelsesretning eller tilsvarende fra et andet dansk eller udenlandsk musikkonservatorium. Professionsbachelor i musik eller tilsvarende fra en videregående uddannelsesinstitution. Konservatoriet kan anerkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende. Eksterne ansøgere skal aflægge en optagelsesprøve i hovedfaget. Nærmere bestemmelser om prøvens indhold mv. findes på konservatoriets hjemmeside: http://www.smks.dk/saadan_soeger_man/musikuddannelserne/klassisk_musik/kandidat_odense/klassisk_ musiker/ Ved bedømmelsen indgår dokumentation for adgangsgivende uddannelse samt resultat fra optagelsesprøven. 3.2. Optagelsesprocedure Afgørelse om optagelse træffes af konservatoriet på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens potentiale til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte i løbet af et 2-årigt studieforløb ved SMKS- Der skal desuden tages hensyn til musiklivets behov samt til en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter og stemmer. Hvis ansøger er forhindret i at komme til optagelsesprøven på grund af sygdom tilbydes en sygeprøve. Sygeprøven planlægges af konservatoriet og afvikles hurtigst muligt. Ansøgning om optagelse skal ske via konservatoriernes fælles hjemmeside www.musikuddannelser.dk 4
Ansøgningsfrist er 1. december. Hvis denne dag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag kl. 12. 4. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Kandidatuddannelsen ved SMKS er en videregående 2-årig kunstnerisk og pædagogisk uddannelse, som på særlige områder er forskningsbaseret. Uddannelsen vægter internationalt udsyn med mulighed for udvekslingsforløb i udlandet. Kandidaten udbygger i forhold til bacheloren sin viden, færdigheder og kompetencer således at kandidaten kan varetage højt kvalificerede musikfaglige funktioner på arbejdsmarkedet eller videre studier i solistklassen. Uddannelsen afsluttes med et selvstændigt kandidatprojekt Efter gennemført kandidatuddannelse forventes den studerende at have opnået følgende læringsudbytte: Viden Har viden inden for fagområdet, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fagområder. Kan forstå og reflektere over fagområdets viden samt identificere kunstneriske udfordringer og musikfaglige problemstillinger. Færdigheder Mestrer musikalske kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer, samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor det musikfaglige område. Kan vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske metoder og redskaber, samt på et kunstnerisk grundlag opstille nye fortolknings- og løsningsmodeller. Kan formidle og diskutere professionelle kunstneriske og musikfaglige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk. Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 5
5. Uddannelsens opbygning Kandidat/musiker-pædagog 1. sem. 2. sem. ECTS 3. sem. 4. sem. ECTS ECTS i alt Hovedfagskompleks Min/pr. uge Min/pr. uge Min/pr. uge Min/pr. uge Hovedfag 90 90 20,0 90 90 15,0 35,0 Kandidatprojekt, pædagogisk del 15 15 15,0 15,0 Sammenspil, herunder orkesterpraktik 20 20 8,0 20 20 5,0 13,0 Pædagogiske fag Intern praktik 15 4,0 20 20 10,0 14,0 Ekstern praktik 15 6,0 6,0 Pædagogisk værksted 9 9 3,0 3,0 EM, korledelse eller ensembleledelse 20 20 10,0 10,0 Pædagogik & Psykologi 12 12 6,0 12 4,0 10,0 Arrangement 12 12 4,0 4,0 Valgmodul Valgmodul 20 5,0 20 5,0 10,0 ECTS i alt 60,0 60,0 120,0 7-trins-skala, ekstern censur 7-trins-skala, intern censur bestået/ikke bestået godkendt/ikke godkendt (attestfag/80% fremmøde) 6. Bedømmelse og gennemførsel 7.1. Regler om bedømmelse Formålet med bedømmelsen er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat ved det enkelte fag. 6.2. Gennemførsel Den studerende skal have bestået alle uddannelsens prøver som fastsat i studieordningens fagbeskrivelser for at opnå kandidatgraden. 6.3. Tilmelding til eksamen Uddannelsen er tilrettelagt i et fagligt progressivt forløb og den studerende tilmeldes automatisk de prøver som svarer til den enkelte studerendes placering i uddannelsesforløbet. 7. Regler om merit 8.1. Ækvivalens Godkendte uddannelseselementer opnået ved et konservatorium, der udbyder uddannelse i henhold til BEK 1245, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre konservatorier, der udbyder samme uddannelsesretning. 7.2. Meritaftale Konservatorierne har i fællesskab udarbejdet en meritaftale. 6
7.3. Øvrig merit Beståede uddannelseselementer fra en anden ikke afsluttet dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter konservatoriets afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter nærmere regler fastsat af konservatoriet træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af BEK 1245 af 11/12/2009. 8. Dispensation Konservatoriet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af konservatoriet. 7
9. FAGBESKRIVELSER 8
HOVEDFAGSKOMPLEKS Instrumentalt/vokalt hovedfag Kandidatprojekt, pædagogisk del Sammenspil, herunder orkesterpraktik 9
INSTRUMENTALT/VOKALT HOVEDFAG Herunder pædagogisk del af kandidatprojektet Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter har opnået dyb indsigt i interpretationsprincipper har udviklet egen praksis omkring instrumental-tekniske færdigheder, herunder f.eks. intonation, klangdannelse, dynamik, frasering, rytmik, agogik, artikulation og vibrato i tilstrækkelig grad til en professionel videreformidling kan formidle grundlæggende viden om tekniske og musikalske principper på begynderniveau på en relevant og vedkommende måde har opnået dyb indsigt i og forståelse af fortolkning af musikalsk forskellige stilarter i tilstrækkelig grad til at videreformidle viden om musikalske fortolkningsmæssige problemstillinger på videregående niveau er på samme grundlag i stand til selv at fremføre musik med et personligt (musikalsk og kunstnerisk) udtryk kan indgå i professionelle musikalske sammenhænge samt bidrage til løsning af komplicerede musikalske problemstillinger kan på professionel vis udarbejde et program med tilhørende programnoter indeholdende musikhistoriske, analytiske samt personlige refleksioner kan igangsætte og lede relevante musikalske sammenhænge i forbindelse med undervisning. Indhold Undervisningen indeholder Indstudering af repertoire videreudvikling af stilbevidsthed som grundlag for den musikalske interpretation Videregående tekniske øvelser For studerende med orkesterinstrument Orkesterstemmespil Eksempler på repertoirets art og vanskelighedsgrad, se bilag. Undervisnings- og arbejdsformer Hovedfagsundervisningen gennemføres hovedsageligt som solotimer, men kan også tilrettelægges som fællestimer. 10
Tidsmæssig placering 1.-4. semester 3.-4. semester - vejledning Timenorm 1.-4. semester: 90 minutter/ugen 3.-4. semester: 15 minutter/ugen - vejledning ECTS 1.-2. semester: 20 ECTS-point 3.-4. semester: 15 ECTS-point 11
Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen 1. Midtvejsprøve efter 1. år, intern censur 2. Eksamen i orkesterstemmespil efter 3. semester, intern censur 3. Afsluttende eksamen efter 2. år (kandidatprojekt), ekstern censur Eksamensindhold Ad. 1 Midtvejsprøve Midtvejsprøven er en test i solo- og sammenspil af 45 minutters varighed. Den studerende indleverer senest 1. april et program omfattende værker fra forskellige stilperioder af relevans for instrumentet, deriblandt mindst to værker fra det 20. århundrede. Et af de to værker skal repræsentere den samtidsmusik, der benytter ny notation og utraditionelle spillemåder. Programmet skal desuden indeholde kammermusik. Programmet godkendes senest 15. april af den interne censor, som også kan anmode den studerende om at sørge for noder til censorerne. Ad. 2 Eksamen i orkesterstemmespil Eksaminanden opgiver 3. semester, senest 1. november, en repertoireliste med 15 eksempler fra orkesterlitteraturen dækkende forskellige perioder, stilarter og spilleteknikker. Eksemplerne opgives med nøjagtige takt- og varighedsangivelser. Samlet varighed: ca. 10 minutter. Til eksamen spilles i alt 6 eksempler fra orkesterlitteraturen: 3 eksempler fra den opgivne repertoireliste udvalgt af censor og 3 tilstillede opgaver valgt af censor, som ikke forekommer på listen, og som fremsendes en uge før eksamen. I samråd med læreren fremstiller studiekontoret noder til censorbordet. Ad. 3 Kandidatprojekt Dokumentation for stilistisk alsidighed En liste over værker indstuderet i løbet af kandidatuddannelsens to år afleveres til studiekontoret i slutningen af 3. semester, senest 15. december, til godkendelse af musikerperformeruddannelsens koordinator og af eksamensleder. Listen skal omfatte mindst 15 værker (eller værkuddrag), der tilsammen dækker mindst fire stilperioder, herunder samtidsmusikken. Listen attesteres af hovedfagslæreren, der er medansvarlig for dens validitet. Kandidatprojektet (30 ECTS-point) består af to dele en koncertdel og en pædagogisk del hver på 15 ECTS-point. Koncertdel Koncertdelen dokumenterer kandidatens færdigheder i kunstnerisk udøvelse (solo- og sammespil). Programmet sammensættes af den studerende i samråd med hovedfagslæreren. Varighed: 40-45 minutter (effektiv spilletid). En del af programmet skal være kammermusik og det kan indeholde elementer fra midtvejsprøven efter 2. semester. Eksaminanden udarbejder selv et salsprogram indeholdende relevante oplysninger, herunder korte værknoter. Salsprogram med noter afleveres på studiekontoret senest 1. april. 12
Pædagogisk del Hvad kandidatprojektets pædagogiske del angår, vælges enten Et pædagogisk speciale bestående af en praksisdel og en skriftlig opgave (omfang: ca. 25 sider). Det pædagogiske speciales emne vælges af den studerende. Eksempler på muligheder kunne være: Undervisningsdemonstration med en elev eller et hold fra en musikskole eller lign. ( kaninundervisning ) Arrangment for musikskoleensemble(r) i tilknytning til gennemført praktikforløb i sammenspil på musikskole Animationsprojekt i form af f.eks. skolekoncert med tilhørende formidling Andre pædagogiske emner f.eks. med særligt henblik på musikersundhed, overgangen fra musikalsk legestue til instrument eller indstuderings- og øveteknik Den skriftlige opgave kan udformes som en rapport baseret på praktikforløbets logbog (se ekstern praktik) kombineret med teoretiske refleksioner i lyset af relevante pædagogiske teoridannelser. Eller Skriftlig afhandling om emne inden for den teoretiske musikpædagogik (35-40 sider). Den studerende meddeler senest 1. april i 2. semester, hvilken af de to muligheder der ønskes. Samtidig oplyses det skriftlige arbejdes emne, og dette beskrives nærmere. Godkendelse af emne foretages af hovedfagslæreren og kandidatuddannelsens pædagogiske koordinator. BEMÆRK Der må ikke være sammenfald mellem kandidatprojektets pædagogiske del og den undervisning, der eksamineres i i forbindelse med Intern praktik. Hvis kandidatprojektet indeholder en undervisningsdemonstration på begynderniveau, vælges mellemstadieniveau i Intern praktik og vice versa. Vejledning Der gives vejledning til den skriftlige afhandling/det pædagogiske speciale. Eksamensmateriale Ad. 1 Midtvejsprøve Prøveprogram og evt. nodemateriale Ad. 2 Eksamen i orkesterstemmespil Nodemateriale Ad. 3 Kandidatprojekt Salsprogram med tilhørende noter og repertoireliste Skriftlig opgave/afhandling Eksamensform Ad. 1 Midtvejsprøve Praktisk prøve Ad. 2 Eksamen i orkesterstemmespil Praktisk prøve 13
Ad. 3 Kandidatprojekt Praktisk prøve samt skriftligt materiale. Det skriftlige arbejde afleveres senest 1. maj i 4. semester i tre kopier til studiekontoret. Censureringen finder sted inden for en måned efter denne dato og udmøntes i en karakter efter 7-trinsskalalen, der indgår som delkarakter i kandidatprojektet. Det pædagogiske speciales praksisdel afsluttes med en prøve i det emne, den studerende efter eget valg har arbejdet med, det være sig undervisningsdemonstration, arrangement for musikskoleensemble(r), animationsprojekt eller andet. Den praktiske prøves varighed: max 30 min. Varighed og omfang Ad. 1 Midtvejsprøve Selve prøven: 45 minutter Votering: 10 minutter Ad. 2 Eksamen i orkesterstemmespil Selve prøven: 10 minutter Ad. 3 Kandidatprojekt Koncerten: 45 minutter Votering: 30 minutter Praksisdel: 30 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Ad. 1 Midtvejsprøve Prøven er prohibitiv og bedømmes med bestået/ikke bestået ledsaget af en kort skriftlig udtalelse. Hvis prøven ikke bestås, foranstaltes en ny prøve i det samme program i august måned (før semesterstart). Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator. Ad. 2 Eksamen i orkesterstemmespil Eksamen i orkesterstemmespil bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Ad. 3 Kandidatprojekt Eksamen bedømmes med én samlet karakter efter 7-trins-skalaen, der udregnes som gennemsnittet af delkaraktererne i kandidatprojektets udøvende og pædagogiske del ledsaget af en skriftlig udtalelse fra kandidatprojektets udøvende del og en skriftlig udtalelse fra kandidatprojektets pædagogiske del. Ved prøven medvirker ekstern censor, intern censor og eksaminator. 14
SAMMENSPIL, kammermusik og orkesterspil Herunder orkesterpraktik Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål, kammermusik har tilegnet sig færdigheder, som danner grundlag for et velfungerende kammermusikalsk samarbejde på professionelt niveau. er i stand til at registrere og reagere på sine medspilleres intonation, klang, frasering, rytmik, agogik, dynamik, artikulation eller vibrato uden at tabe kontrol af eget udtryk. kan kommunikere med sine medspillere på scenen ved hjælp af indbyrdes kropssprog, fælles vejrtrækning etc. har overskud til at henvende sig til sit publikum med en kontrolleret sceneoptræden har en grundfæstet bevidsthed om stil og form kan læse og forstå et partitur til brug ved indstuderingsarbejdet har overblik til at kunne planlægge et indstuderingsforløb, herunder løse praktiske opgaver som at fremskaffe nodemateriale, aftale prøver etc. har kendskab til relevant repertoire/ faglitteratur og CD indspilninger Indhold Klassiske studerende på kandidatniveau, sangere såvel som instrumentalister, studerende på den pædagogiske linje såvel som musikerperformere, undervises i løbet af studietiden i faget kammermusik. Undervisningen er obligatorisk og sigter på eksamen i forbindelse med Kandidatprojektet. Ensemblerne søges etableret i samråd med de studerende men kan også vælges af koordinatorerne sammen med de respektive hovedfagslærere. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges i begyndelsen af hvert semester og tager sigte på hhv. interne koncerter i efterårssemestrene ( 1 og 3) samt eksaminer i forårssemestrene (2 og 4). De studerende undervises i et bredt repertoire, både periode- og genremæssigt, hvilket afspejles i så forskellige konstellationer som f.eks. barokensembler (m. eller uden sang), strygekvartet, klavertrio, blæserkvintet, brass ensemble, percussion ensemble, blandede ensembler (f.eks. instrumental/vokal) eller helt unikke sammensætninger af mere eksperimenterende art i forbindelse med f.eks. ny musik. Mindste besætning for et kammermusikensemble er normalt 3 musikere undtagelser fra denne regel er f.eks. guitar duo eller accordeon duo, hvis repertoire er bærende for instrumentet. Sonater for f.eks. violin og klaver eller lieder m. klaverledsagelse regnes normalt ikke som kammermusikrepertoire, men indgår i hovedfagsundervisningens repertoire. Det tilstræbes at motivere de studerende til at få de i læringsmålene beskrevne kompetencer gennem et vedholdende arbejde med én eller færre kammermusikgrupper snarere end mange ad hoc konstellationer i bedste fald for at kunne fortsætte samarbejdet professionelt efter endt studium. 15
Læringsmål, orkesterspil har tilegnet sig færdigheder, som danner grundlag for et velfungerende arbejde som orkestermusiker på professionelt niveau. er i stand til at registrere og reagere på sine medspilleres intonation, klang, frasering, rytmik, agogik, dynamik, artikulation eller vibrato uden at tabe kontrol af eget udtryk. kender de nødvendige rutiner og arbejdsgange, der gælder i f.eks. et symfoniorkester. Dette omhandler for eksempel at kunne orientere sig auditivt i hele orkesterpartituret og indplacere sin egen stemme i forhold hertil. Endvidere er den studerende bekendt med principperne omkring orkesterdisciplin, aflæsning af dirigentens signaler mm. har kendskab til de særlige notationer og fagudtryk, der har specifikt med orkestermusik at gøre. kan kommunikere med sine medspillere på scenen ved hjælp af indbyrdes kropssprog, fælles vejrtrækning etc. kender de særlige spillemåder, f.eks. strøgarter eller blæseteknikker, som specifikt retter sig mod orkesterspil. har kendskab til orkesterrepertoiret Indhold Klassiske orkesterinstrumentstuderende på kandidatniveau - studerende på den pædagogiske linje såvel som musikerperformere undervises i løbet af studietiden i forskellige former for orkestermusikudøvelse. Undervisningen i orkesterspil består af fire dele, nemlig SMKS Kammerorkester (involverer hovedsageligt strygere) Orkestret fungerer med regelmæssige prøver og koncerter i hele landet. Der lægges en særlig projektuge med intensiveret prøveforløb i hvert semester. To årlige projektuger (efterår og forår) i samarbejde med Symfoniorkester, hvor det tilstræbes, at alle orkesterinstrumentstuderende deltager i et professionelt prøveforløb samt en evt. to koncerter i orkestrets normale koncertsæson. Der afholdes forudgående intensive gruppeprøver med de studerende. Undervisning i orkesterstemmespil til brug ved orkesterkonkurrencer (ansættelsesformen i symfoniorkestrene). Denne kan i princippet foregå i hovedfagsundervisningen samt i særlige projektuger med såkaldte stuntkonkurrencer, hvor de studerende trænes i konkurrenceteknik. Afholdelse af prøvespil i oktober om praktikpladser i Symfoniorkester. Her kan opnås et intensivt praktikforløb i orkestret. Tidsmæssig placering 1.-4. semester Timenorn 1.-4. semester: 20 minutter/ugen ECTS 1.-2. semester: 8 ECTS-point 3.-4. semester: 5 ECTS-point 16
Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Attestfag. For at bestå kræves min. 80% fremmøde. 17
ORKESTERPRAKTIK Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Den studerende har fået en grundlæggende rutine i at bruge sine opnåede færdigheder i professionelt orkesterspil har dannet sig et realistisk indtryk af arbejdet i et professionelt symfoniorkester er rustet til at træffe de nødvendige valg vedrørende sin egen forberedelse til orkesterkonkurrencer (ansættelsesformen i symfoniorkestrene) hvilket søges yderligere forstærket gennem de såkaldte stuntkonkurrencer, som afholdes årligt i konservatoriets regi (beskrevet under hovedfagsundervisningens indholdsdel) Indhold Den studerende deltager i et symfoniorkesters daglige arbejde, dvs. prøver og koncerter samt. Evt. indspilningsproduktioner. Ud over dirigenternes anvisninger modtager den studerende vejledning af praktisk og kunstnerisk art af en af orkestrets musikere, der fungerer som den studerendes mentor. Denne vil typisk være medlem af den instrumentgruppe, den studerende gør tjeneste i. Praktikopholdet er normalt af 4 ugers varighed. Ugerne skal så vidt muligt afvikles kontinuerligt. Praktiktjenesten betragtes som fuldtidsarbejde. Adgang til praktikplads Opnås gennem årlige prøvespil, som annonceres af symfoniorkestrene. På denne måde sikres den studerende adgang til i praktikperioden at indgå i orkestersammenhængen på professionelle vilkår, samtidigt med at orkestret sikrer sig, at den studerende er i besiddelse af de nødvendige faglige kvalifikationer. Studiebelastning 4 ugers orkesterpraktik svarer til 5 ECTS-point Merit, afløsning Den studerende kan erstatte orkesterpraktik med dokumenteret professionel assistance i et symfoniorkester. Til afløsning af 4 ugers orkesterpraktik skal den studerende dokumentere at have varetaget mindst 6 ugers fuldtidsarbejde i et professionelt symfoniorkester. Evaluering Praktikopholdet afløses ved attest. Bortset fra kortvarig sygdom kræves 100% tilstedeværelse i forhold til den af orkestret lagte arbejdsplan. Ved afslutningen af praktikken afgiver den studerendes mentor en kort udtalelse i skemaform om forløbet. 18
PÆDAGOGISKE FAG Pædagogisk værksted Intern praktik Ekstern praktik EM, korledelse eller sammenspilsledelse Pædagogik & Psykologi Arrangement 19
PÆDAGOGISK VÆRKSTED Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål kan i talesætte alt i og omkring musikkens parametre (rytme, melodi, harmoni, dynamik og form), med henblik på et fremtidigt pædagogisk virke har viden om hvordan formidlingen af de ovennævnte mål evt. kan foregå: Hvorfor, Hvordan, og hvornår, skal Hvem lære Hvad har viden om musikfaglige emner Kan identificere egne læringsbehov Indhold Pædagogisk værksted beskæftiger sig med, hvordan man underviser i musikkens basale elementer: rytme, nodelæsning, improvisation, gehørsspil, dynamik m.v. Undervisningen udmøntes i en slags idébank, som ved at supplere den instrumentale hovedfagspædagogik ruster den studerende bredest muligt til at arbejde som musiklærer. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen gennemføres som holdundervisning. Det er et samtalefag, hvor alle emner bliver vendt og drejet og diskuteret i plenum. Tidsmæssig placering 1. og 2. semester Timenorm 1.-2. semester: 9 minutter/ugen ECTS 1.-2. semester: 3 ECTS-point 20
Eksamen Attestfag. For at bestå kræves min. 80% fremmøde. Eksamens- og prøvebestemmelser 21
INTERN PRAKTIK Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Kan omsætte din teoretiske viden om musik og pædagogik til praktiske undervisningssituationer Kan undervise instrumentalelever på begynder- og mellemstadieniveau til og med MGK-niveau. Indhold Med afsæt i den studerendes egne færdigheder som udøver indføres han/hun i et genremæssigt og stilistisk bredt undervisningsrepertoire, der sigter mod såvel solo- som gruppeundervisning. Undervisnings- og arbejdsformer Til undervisningen i intern praktik benyttes egne elever til begynderniveau og tilstillede elever til mellemstadieniveau. Tidsmæssig placering 2., 3. og 4. semester Timenorm 2. semester: 15 minutter/ugen 3.-4. semester: 20 minutter/ugen ECTS 2. semester: 4 ECTS-point 3.-4. semester: 10 ECTS-point 22
Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Efter eksaminandens valg afholdes efter 3. eller 4. semester en praktisk undervisningsprøve på enten begynder- eller mellemstadieniveau. I det tilfælde at kandidatprojektets pædagogiske del indeholder en undervisningsdemonstration på begynderniveau, vælges mellemstadieniveau og vice versa. Eksamensindhold Begynderniveau Eksaminanden indleverer senest 1. november/1. april en progressiv repertoireliste. Praktisk prøve i undervisning af to af den studerendes egne elever. Varighed: 30 min. Undervisningsdemonstrationen skal forme sig som en normal lektion og indeholder eksempler på Instruktion i et eller flere stykker, som eleverne har for Tekniske øvelser (skalaer, treklange m.v.) Hjælp til nodelæsning, rytmelære, gehørsspil etc. Gennemgang af nyt stykke med øveanvisninger Vælger eksaminanden at gennemføre prøven med én elev, forkortes varigheden til 20 min. Mellemstadieniveau til og med MGK Eksaminanden indleverer senest 1. april en repertoireliste med værker i flest mulige stilarter (også helt nutidige), der omfatter både solostykker og kammermusikværker. Til prøven underviser eksaminanden Enten en tilstillet elev i et solostykke fra repertoirelisten Eller et mindre ensemble i en kammermusikalsk komposition fra samme liste. I begge tilfælde vælges opgaven af censor. Oplysninger om den valgte komposition og de tilstillede elever meddeles eksaminanden 24 timer før prøven. Ved prøven lægges der vægt på, at eksaminanden udover at hjælpe med tekniske og musikalske anvisninger forholder sig til fortolkningsmæssige problemstillinger og formidler en forståelse af værkernes stilistiske og karaktermæssige særpræg. Varighed: 30 min. Det påhviler læreren at sørge for tilstillede elever. Eksamensmateriale Repertoireliste Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 30 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven i undervisningsfærdigheder bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator. 23
EKSTERN PRAKTIK Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål At den studerende får indsigt i de forhold, der gælder for musikskoleundervisningen og stifter bekendtskab med musikskolen som arbejdsplads. At den studerende kan varetage og tilrettelægge undervisningsforløb på forskellige niveauer Indhold Praktikforløb i en musikskole med hovedvægt på instrumentalundervisning i den studerendes hovedfag samt relaterede fag. Forløbet indeholder såvel observation som praksis. Under hele forløbet vejledes den studerende af en tilknyttet musikskolelærer. Praktikforløbet tilrettelægges således, at den studerende i videst muligt omfang integreres i musikskolens hverdag. Det må tilstræbes, at den studerende medvirker ved afvikling af elevkoncert eller andet udadvendt musikskolearrangement. Undervisnings- og arbejdsformer Praktikforløbet dokumenteres og evalueres af den studerende i en logbog, som føres for hver undervisningsgang. Forløbet evalueres efterfølgende med praktikkoordinatoren. Den vejledende musikskolelærer afslutter praktikforløbet med en skriftlig udtalelse om forløbet. Udtalelsen udformes i samarbejde med den studerende og underskrives af begge. Logbogen og praktikken kan indgå som en del af det skriftlige kandidatprojekt, hvis der vælges pædagogisk emne. I så fald vedlægges logbogen som bilag. Alternative studieforløb (aftales med praktikkoordinatoren inden forløbets start) A. A7 ugers praktik på musikskole som ovenfor beskrevet samt besøg på anden undervisningsinstitution i 8. uge. Besøget beskrives i en kort rapport (ca. 1 side), hvor det observerede evalueres med inddragelse af pædagogisk teori. B. B7 ugers praktik på musikskole som ovenfor beskrevet samt punktpraktik (i 8. uge). Den studerende (gerne en lille gruppe) er ude i observationspraktik på en stævnedag, sammenspilsdag eller lign. I musikskolen. Den studerende får mulighed for at arbejde med et konkret arrangement tilrettelagt i konservatoriets arrangementsundervisning. Punktpraktikken beskrives i en kort rapport (ca. 1 side), hvor det observerede evalueres med inddragelse af pædagogisk teori. Tidsmæssig placering Praktikken afvikles på 3. semester, typisk med en eftermiddag om ugen i 8 uger i en musikskole efter oplæg fra praktikkoordinatoren. Praktikstedet udvælges af praktikkoordinatoren i samarbejde med den pædagogiske hovedlærer. Timenorm 3. semester: 15 minutter/ugen ECTS 3. semester: 6 ECTS-point 24
Bedømmelse Bedømmelsen af de alternative praktikforløb (A og B): Rapporten evalueres mundtligt af praktikkoordinatoren og bedømmes i form af godkendt/ikke godkendt. Transport Transport til praktik på Fyn dækkes af SMKS. Den skal helt overvejende foregå med offentligt transportmiddel. Kørsel i egen bil refunderes kun, hvis andre muligheder ikke findes. 25
EM, KORLEDELSE ELLER SAMMENSPILSLEDELSE Pædagogiske fag Den studerende vælger senest 15. juni et af de tre fag EM Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Kan planlægge og gennemføre undervisning i musik og bevægelse af målgrupper på begynderstadiet (f.eks. små børn på 0-6 år og deres voksne, børn i skolealderen, voksne begyndere eller elever i specialundervisningsområdet) Indhold Egne færdigheder i sang, instrumentalspil og bevægelse Reproduktion, improvisation og lydformning inden for alle områder Planlægning og praktisk tilrettelæggelse af et holdundervisningsforløb Udvikling af et alsidigt undervisningsrepertoire for forskellige målgrupper Kendskab til undervisningsmetoder og pædagogiske teorier Kendskab til relevant litteratur for de nævnte målgrupper Undervisnings- og arbejdsformer Elementær musikformidling tilrettelægges dels som teoretisk undervisning og dels som et praktikforløb af min. 12 ugers varighed. Tidsmæssig placering 1.-2. semester Timenorm 1.-2. semester: 20 minutter/ugen ECTS 1.-2. semester: 10 ECTS-point 26
Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Eksamen efter 2. semester Eksamensindhold To uger før eksamen afleveres en rapport over det gennemførte undervisningsforløb, som indeholder pædagogiske overvejelser og evalueringer, samt en fortegnelse over anvendt repertoire. Eksaminanden demonstrerer med eget hold sine undervisningsfærdigheder i elementær musikformidling. Lektionen er på 45 minutter og skal indeholde et udvalg af fagets discipliner: sang, sammenspil, bevægelse, improvisation, dramatisering, lytning, musikorientering m.m. I en samtale af ca. 10 minutters varighed redegør eksaminanden for sit arbejde med holdet, tager stilling til valg af stof og metoder og besvarer eventuelle spørgsmål. Eksamensmateriale Skriftlig rapport Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 45 minutter Samtale: 10 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. 27
Korledelse Læringsmål Kan varetage ledelse og instruktion af kor på elementært niveau. Indhold Undervisningen omfatter Elementær direktionsteknik Indstuderingsmetode Opvarmningsprincipper Partiturspil Musikalsk instruktion Praktik Repertoirekendskab Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning Tidsmæssig placering 1.-2. semester Timenorm 1.-2. semester: 20 minutter/ugen ECTS 1.-2. semester: 10 ECTS-point 28
Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Eksamen efter 2. semester Eksamensindhold Prøven består af to dele: 1. fremførelse af en eller flere færdigindstuderede satser 2. Indstudering af en sats, som koret ikke har arbejdet med før. Denne sats vælges af læreren i samråd med den interne censor og tilstilles ugedagen før eksamen. Eksempel på sværhedsgrad: M. Bojesen: Sommervandring med et barn. Eksaminanden kan enten demonstrere sine færdigheder med konservatoriets øvekor eller med eget kor. Hvis eget kor medvirker, skal eksaminanden tre uger før eksamen aflevere en kort beskrivelse af korets repertoire, sammensætning og niveau. Eksamensmateriale Evt. kort beskrivelse af koret Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Prøvens samlede varighed: 30 minutter, heraf minimum 20 minutter til den tilstillede sats. Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. 29
Sammenspilsledelse Læringsmål Kan varetage ledelse og instruktion af instrumentalgrupper på elementært niveau. Indhold Undervisningen omfatter: Instrument- og repertoirekendskab Musikalsk instruktion Direktionsteknik Og indeholder desuden praktik med forskellige typer ensembler af f.eks. musikskoleelever eller MGKstuderende. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning Tidsmæssig placering 1.-2. semester Timenorm 1.-2. semester: 20 minutter/ugen ECTS 1.-2. semester: 10 ECTS-point 30
Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Eksamen efter 2. semester Eksamensindhold Prøven består af to dele: fremførelse af en eller flere færdigindstuderede satser med eget ensemble Indstudering af en sats, som ensemblet ikke har arbejdet med før. Eksempel på sværhedsgrad: Telemann: Suite i F arrangeret af Arne Dich. Senest tre uger før eksamen afleverer den studerende en kort redegørelse for ensemblets sammensætning og niveau samt en liste med tre forslag til indstuderingssats. Heraf tilstiller læreren i samråd med den interne censor én sats, som meddeles den studerende ugedagen før eksamen. Eksamensmateriale Kort redegørelse af ensemblets sammensætning Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Prøvens samlede varighed: 30 minutter, heraf minimum 20 minutter til den tilstillede sats. Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. 31
PP PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK TEORI Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har opnået indsigt i musikpædagogisk didaktik og centrale teorier inden for musikpædagogikken og musikpsykologien i en historisk kontekst Skal kunne analysere musikpædagogiske aktiviteter og teorier ud fra flere teoretiske optikker. Har opnået færdigheder i at relatere fagligt materiale til praksissituationer med forskellige målgrupper, i skrift og tale Skal selvstændigt og i samarbejde med andre fagpersoner kunne anvende musikpædagogiske og musikpsykologiske metoder i forhold til analyse, planlægning og vurdering af konkrete pædagogiske projekter Indhold didaktik vedrørende instrumental-/vokalundervisning didaktik vedrørende musik som alment fag musikpædagogik i idéhistorisk perspektiv musikpsykologiske emner med relevans til musikpædagogik musikæstetiske emner med relevans til musikpædagogik videnskabsteori og metodologi med henblik på eksamen i faget og kandidatprojektet Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen praktiseres i form af oplæg, dialog, mundtlig og skriftlig formidling af bearbejdet stof samt gruppeøvelser. I 3. semester kan undervisningen efterhånden få karakter af individuel vejledning. Tidsmæssig placering 1., 2. og 3. semester Timenorm 1.-3. semester: 12 minutter/ugen ECTS 1.-2. semester: 6 ECTS-point 3. semester: 4 ECTS-point 32
Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Eksamen efter 3. semester Eksamensindhold Senest 2 uger før eksamen afleveres en synopsis (omfang: 8 A4 sider) over et af læreren godkendt emne, der har relation til den interne praktik eller til et andet (andre) af de gennemgåede emner. Eksamensmateriale Synopsis Eksamensform Mundtlig eksamen med et oplæg på 25 minutter efterfulgt af 25 minutters samtale. Varighed og omfang Selve prøven: 50 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med en karakter efter den til enhver tid gældende karakterskala Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator 33
ARRANGEMENT Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har teoretisk og praktisk funderet viden om forskellige instrumentale og vokale besætningstyper. Kan forstå og reflektere over almene musikteoretiske termer og begreber. Skal kunne forstå og ideelt set selv anvende grundbegreberne i de arrangementstyper, som han/hun har arbejdet med. Har et grundlæggende kendskab til instrumenter og instrumentation. Kan orientere sig i et partitur. Kan formidle teoretiske og praktiske grundbegreber gældende for de arrangementstyper, som han/hun har arbejdet med skriftligt såvel som mundtligt. Indhold Undervisningen omfatter kendskab til alle relevante instrumenter (spillemåder, notation og spilleteknisk niveau) og stemmetyper (stemmeomfang m.v.) instrumentation transskription og arrangement udformning af partiturtyper og evt. stemmeudskrivning Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tager udgangspunkt i eksisterende musik, men kan i et vist omfang også omfatte musikteoretiske færdigheder som harmonisering, kontrapunkt, formlære/analyse og evt. komposition. Tidsmæssig placering 1. og 2. semester Timenorm 1.-2. semester: 12 minutter/ugen ECTS 1.-2. semester: 4 ECTS-point 34
Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Eksamen efter 2. semester Eksamensindhold Ved eksamen bedømmes 10 afleverede arrangementer af forskelligt omfang, som den studerende har udarbejdet i studietiden. Opgaverne indleveres i tre kopier til studiekontoret senest tre uger før eksamen. Arrangementerne skal vise et bredt udvalg af stilarter, sværhedsgrader og besætningstyper f.eks. kor, forskellige instrumentalensembler og blandede vokal/instrumentale ensembler samt klaver- og/eller guitararrangementer m.v. Arrangementerne skal være forsynet med tydelig angivelse af målgruppe (begyndere, viderekomne). Egne kompositioner kan indgå i opgivelserne. Eksamensmateriale Skriftligt materiale Eksamensform Skriftlig eksamen Varighed og omfang Censur og bedømmelse Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen 35
VALGMODUL Valgmodul 36
VALGMODUL Valgmodul Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøre Besidder viden om et selvvalgt emne Har opnået praktiske færdigheder i et særligt selvvalgt emne der kan styrke hovedfaget og/eller andre fag Er i besiddelse af bevidsthed omkring tilegnelsesmetoder indenfor emnet med henblik på videre formidling heraf Indhold Valgmodulet giver den studerende mulighed for efter eget valg at fordybe sig i emner, der ligger inden for de musikpædagogiske fagområder Ligger inden for kandidatstudieplanens særlige muper-fag Videreføre et eller flere af bacheloruddannelsens almene fag Tilfører hovedfaget nye genrefacetter, f.eks. tidlig musik, folkemusik eller rytmisk musik (valgmodulet kan dog ikke direkte overføres til hovedfaget eller læses af hovedfagslæreren) Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningens faglige indhold skal være på kandidatniveau, og valgmodulet kan enten læses som soloeller gruppeundervisning. Valgmodulet skal godkendes af uddannelsens koordinator. Efter forløbet udarbejder den studerende en kort beskrivelse af indholdet. Der gives ikke rejsegodtgørelse i forbindelse med valgmodul. Tidsmæssig placering 2.-3. semester Timenorm 2.-3. semester: 20 minutter/ugen ECTS 2. semester: 5 ECTS-point 3. semester: 5 ECTS-point 37
Eksamen Attestfag. For at bestå kræves min. 80% fremmøde Eksamens- og prøvebestemmelser 38
Bilag Eksempler på repertoire Klarinet Midtvejsprøve og kandidatprojekt Klarinetkoncerter W.A. Mozart: Klarinetkoncert C. Nielsen: Klarinetkoncert Weber: Klarinetkoncerter C. Debussy: Première Rhapsodie A. Copland: Klarinetkoncert Solostykker for klarinet L. Berio: LIED K. Stockhausen: In Freundschaft E. Denisov: Sonate P. Ruders: Tattoo for One Andy Pape: Searching J. Bentzon: Tema med variationer Klarinet og klaver H. Birtwistle: Verses P. Nørgård: Græsskrift W. Lutoslawski: Dansepræludier S.D. Sandstrøm: Close to J. Brahms: To sonater R. Schumann: Fantasistykker Kammermusik med klarinet W.A. Mozart: Klarinetkvintet/Keglebanetrio M. Reger: Klarinetkvitet/Sonater P. Ruders: Vox in Rama (klarinet, violin, klaver) P. Gudmundsen-Holmgreen: Spejlstykker (klarinet, cello, klaver) P. Nørgård: Spell (klarinet, cello, klaver) G. Grumb: Eleven Echoes of Autumn (violin, fløjte, klarinet, klaver) B. Lorenzen: Samba (klarinet, trombone, cello, klaver) O. Messiaen: Quatour pour la Fin du Temps (violin, klarinet, cello, klaver) W. Hiller: Die Zerstreute Brillenschlange (klarinet og fortæller) Orkesterstemmer Ib Nørholm: Symfonier (skal specificeres) J. Brahms: 3. symfoni, 1. sats, t. 23-46 N. Rimsky-Korsakov: Capriccio Espagnol, 1. og 3. sats C. Nielsen: 5. symfoni, 1. sats, ciffer 12-14 + 9. takt i ciffer 21 + 5. takt i ciffer 22 + kandencen (sidste 16 takter) Es-klarinet D. Sjostakovitj: 5. symfoni, 2. sats, ciffer 49-51 + 53-54 39
Basklarinet C. Franck: Symfoni i d-mol, 1. sats, t. 477-ud + 2. sats, t. 199-219 W. Lutoslawski: Koncert for orkester (skal specificeres) Cello Midtvejsprøve og kandidatprojekt A J.S. Bach: Prelude-Sarabande-Gigue fra solosuite nr. 4 i Es-dur K.B. Blomdahl: Dansesuite nr. 2 for klarinet, cello og lilletromme I. Nørholm: In the Middle of Darkness (A Nightmare for Solo Cello) A. Dvorak: Cellokoncert h-mol, 1. Sats B J. Haydn: Cellokoncert I D-dur, sats 1 B. Martinu: Trio for fløjte, cello og klaver, sats 1 A. Nordentoft: Katedral for solo cello J. Brahms: Sonate i F-dur, sats 1 og 2 C L.v. Beethoven: Sonate nr. 3 i A-dur, sats 1 og 3 S. Gubaidulina: Fra 10 Præludier for solocello, nr. 1-2-4-8 G. Crumb: Vox Balaenae (for fløjte, cello og klaver, alle elektrisk forstærket) R. Schumann: Cellokoncert a-mol, sats 1 og 2 D J.S. Bach: Prelude og Allemande fra solosuite nr. 6 i D-dur W.A. Mozart: Strygekvintet i C-dur, sats 1 og 3 W. Lutoslawski: GRAVE for cello og klaver C. Debussy: Sonate Z. Kodaly: Solosonate opus 8, sats 1 E L.v. Beethoven: Sonate I C-dur, sats 2 og 3 W. Siegel: Voices Recurrent (for cello og tape) O. Messiaen: Quatour de la Fin du Temps, sats 5 og 7, for klarinet, violin, cello og klaver P. Tjajkovskij: Rokokovariationer F J.S. Bach: Prelude og Sarabande for solosuite nr. 5 i c-mol L.v. Beethoven: Variationer over Bei Männer, welche Liebe fühlen S. Gubaidulina: SILENZIO for strygetrio, sats 1, 2 og 4 R. Schumann: Adagio og allegro D. Sjostakovitj: Cellokoncert nr. 1, sats 1 G J. Haydn: Cellokoncert i D-dur, sats 2 og 3 H. Dutilleux: 3 Strophes sur le nom Sacher for solocello 40
D. Sjostakovitj: Sonate opus 40, sats 1 og 2 F. Schubert: Strygekvintet i C-dur, sats 1 og 3 H F. Schubert: Arpeggione sonate, sats 1 S. Prokofiev: Sonate I C-dur, sats 1 og 2 A. Schnittke: Klaverkvartet, sats 1 og 2 E. Elgar: Cellokoncert e-mol, sats 3 og 4 Orkesterstemmer J.S. Bach: J. Haydn: Ceciliemesse W.A. Mozart: Matthaus Passion, O süsses Kreuz Johannes Passion, Es ist vollbracht Brandenburgerkoncert nr. 3, sats 1 Figaros Bryllup, ouverture Tryllefløjten, ouverture Symfoni nr. 35 ( Haffner ), sats 4 Symfoni nr. 40, sats 1 L.v. Beethoven: Symfoni nr. 3 ( Eroica ), sats 3 Symfoni nr. 5, sats 2 Symfoni nr. 8, sats 3 Symfoni nr. 9, sats 4 Balletmusik til Prometheus F. Schubert: Symfoni nr. 9, sats 2 og 4 F. Mendelssohn: Skærsommernatsdrøm, ouverture Symfoni nr. 3 Skotske, sats 2 R. Schumann: Symfoni nr. 4, sats 2 G. Rossini: Wilhelm Tell, ouverture P. Tjaikovskij: Symfoni nr. 4, sats 2 Symfoni nr. 6, sats 2 og 3 Svanesøen, ballet J. Brahms: Symfoni nr. 2, sats 2 Klaverkoncert B-dur, sats 3 R. Wagner: Forspil Tristan og Isolde A. Bruckner: Symfoni nr. 7, sats 1 G. Mahler: Symfoni nr. 4, sats 1 Symfoni nr. 5, sats 3 Lieder eines farenden Gesellen G. Verdi: Tosca, akt 4 Rigoletto, akt 1 La Traviata, akt 1 C. Debussy: La Mer M. Ravel: Daphnis et Chloë R. Strauss: Don Juan Ein Heldenleben Bürger als Edelmann I. Stranvinskij: Ildfuglen Sacre du Printemps S. Prokofiev: Romeo og Julie, balletmusik D. Sjostakovitj: Symfoni nr. 1, sats 2, 3 og 4 41
Symfoni nr. 5, sats 1 Symfoni nr. 15, sats 2 Festouverture C. Nielsen: Maskarade Ouverture Helios Ouverture Symfoni nr. 5, sats 2 42