Nationalpark og Biosfære konceptet Evaluering af koncepter og beskyttelsesscenarier for det beskyttede område i Nord- og Østgrønland

Nationalpark og Biosfære konceptet Evaluering af koncepter og beskyttelsesscenarier for det beskyttede område i Nord- og Østgrønland Indledning og formål Beskyttede områder anvendes i nationale og internationale beskyttelsesstrategier til at bevare funktionelle økosystemer, fungere som refugier (tilflugtssteder) for arter og til bevarelse af økologiske processer, der ikke kan eksistere i intensivt udnyttede områder. Beskyttede områder kan dog også omhandle bevarelsen af kulturlandskaber, historiske efterladenskaber, geologiske forekomster (f. eks. forsteninger), mm. Målet er, at der i hvert enkelt tilfælde indføres beskyttelsesforanstaltninger, der bedst muligt modsvarer de potentielle trusler. En yderligere diskussion af de værdier, der kan beskyttes ved områdebeskyttelse kan findes i Beskyttede områder i Arktis, Bevarelse af alle værdier, CAFF 2002. Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af miljøet har været fast indhold i Landsstyrets overordnede målsætninger i de seneste koalitionsaftaler. Naturbeskyttelsesloven fra 2003 danner den nuværende ramme for naturbeskyttelsesindsatsen i Grønland. Blandt de vigtigste elementer heri er krav om bæredygtig udnyttelse og anvendelse af forsigtighedsprincippet i forvaltningen af de levende ressourcer, og mulighed for at etablere fredede områder med det formål at beskytte landets biodiversitet. For hvert beskyttet område udarbejdes en bekendtgørelse, der beskriver beskyttelsesforanstaltninger og reguleringsmekanismer. Grønland har i dag følgende beskyttede områder: Navn Oprettet Fredningsinstrument Indeholder desuden Område ved Hvalsey 1950 Cirkulære Område ved Sissardluttoq 1950 Cirkulære 2 områder ved Håbets Ø 1971 Bekendtgørelse Nationalparken i Nord- 1974 og Østgrønland 1980 1987, 1992 (+1999) Fredningslov for Grønland Landstingslov om Naturfredning med senere ændringer Bekendtgørelse om Nationalparken med senere ændringer UNESCO beslutning efter ansøgning Biosfæreområdet i 1977 Nord- og Østgrønland Areal omkring Arktisk 1986 Kundgørelse Station Melvillebugten 1989 Bekendtgørelse Arnangarnup Qoorua 1989 Bekendtgørelse Akiilia 1998 Bekendtgørelse Ikkafjorden 2000 Bekendtgørelse Ilulissat Isfjord Optaget på Verdensarvslisten 2003 2004 Bekendtgørelse UNESCO godkendelse 2 Ramsarområder, se nedenfor 1

efter nominering fra Grønland 2007 Bekendtgørelse Quinnqua Nanortalik 2005 Bekendtgørelse Uunartoq Nanortalik 2005 Bekendtgørelse Kitsissunnguit 2008 2008 Bekendtgørelse 1 Ramsarområde, se nedenfor 1 fuglebeskyttelsesområde, se nedenfor Austmannadalen 2008 Bekendtgørelse 11 Ramsarområder 1977 12 fuglebeskyttelsesområder 1 ekstra fuglebeskyttelsesområde 1987 1988 med senere ændinger 2004 med senere ændringer (2008) Konventionen ratificeret af Danmark uden geografisk forbehold for Grønland De 11 områder vedtaget af Landstinget Bekendtgørelse Bekendtgørelse Som det fremgår af ovenstående er det beskyttede område i Nord- og Østgrønland oprettet som Nationalpark inden Hjemmestyrets indførelse den 1. maj 1979, men blev som et af Hjemmestyrets første lovinitiativer medtaget i Naturbeskyttelsesloven fra 1980. Områdets status som Biosfæreområde blev forhandlet på plads mellem den Danske fredningsstyrelse og Ministeriet for Grønland, og optaget på UNESCO programmet om en del af et verdensdækkende net af Biosfæreområder i 1977. Formålet med dette notat er at belyse fordele og ulemper ved de to koncepter for områdebeskyttelse henholdsvis som Nationalpark og som Biosfæreområde. Derudover vil der blive præsenteret mulige scenarier for hvordan man kan opfylde Landsstyrets ønske om at sikre en gradueret beskyttelse af området, som dels bevarer en uberørt økologisk helhed for fremtidige generationer og dels lever op til internationale forpligtelser. Strategien skal samtidig sikre at området indgår i en regional udvikling i Grønland. Strategien skal lægge særlig vægt på: international forskning og uddannelse, naturforvaltning, turisme, demografisk udvikling og økonomi, logistik, stationsaktiviteter, samt oprydning i tidligere tiders efterladenskaber. (Strategiplan for Nationalparken/Biosfæreområdet i Nord- og Østgrønland, DMN, 2004). 2

Faktaboks 1 Internationalt er en række konventioner gældende for Grønland. Disse forpligter landet til at beskytte arter og deres levesteder bl.a. gennem udpegning af beskyttede områder. Det gælder primært: Biodiversitetskonventionen om beskyttelse af biodiversitet Ramsar-konventionen om beskyttelse af vådområder Oslo-konventionen om beskyttelse af isbjørnen. OSPAR konventionenom beskyttelse af marine områder i Nordøstatlanten FN s kommission om klimaforandringer og Kyoto-protokollen UNESCO konventionen om Verdensarv Valetta konventionen om arkæologisk kulturarv (arbejdet med at få den i kraft sat for Grønland pågår). Grønland deltager i internationalt samarbejde på naturbeskyttelsesområdet gennem bl. a.: Arktisk råd/caff Nordisk Ministerråd/diverse arebjdsgrupper IUCN Grønlands Nationalpark Historie Nationalparken i Nord- og Østgrønland blev oprettet i 1974 i Fredningslov for Grønland. Dette var en Folketingslov, hvis bestemmelser om Nationalparken efterfølgende indgik i Grønlands Hjemmestyres Landstingslov om Naturfredning i Grønland fra 1980 med en senere ændring i 1988. Naturfredningsloven (1980) udstikker det helt generelle formål for beskyttelsen af området, og afgrænser dette. Med hjemmel i denne lov blev der udstedt Bekendtgørelse om Nationalparken i 1987 og 1992 med senere ændringer i 1999. Nationalparkbekendtgørelsen udstikker regler indenfor forvaltning, beskyttelse og adgangsregulering, herunder: - Regler for ophold og færdsel - Regler om beskyttelse af ferske vande - Regler om forhistoriske og historiske anlæg - Zoneinddeling - Spildprodukter, regler for fly og skibe - Adgang og kontrolforanstaltninger, herunder Nationalparkråd og regler angående mineralske råstoffer - Faste stationer - Sanktioner 3

Hidtidige forvalting af området Opdeling i zoner Oprindeligt var Nationalparken udlagt som et stort sammenhængende område både i Fredningslov for Grønland fra 1974 og i Naturfredningslov fra 1980, og med ens regler overalt i området. Dette blev senere ændret således at Bekendtgørelsen om Nationalparken fra 1987 indfører 4 typer af særligt afgrænsede områder, hvor færdsel og aktiviteter reguleres ud fra følgende kriterier: Zone 1: Værdifuldt og specielt sårbart område. Zone 2: Vigtigt og følsomt område. Zone 3: Interessant lokalitet. Zone 4: Økologisk vigtigt åbentvandsområde, herunder strømsted. Administrationen i Grønlands Hjemmestyre fik i opdrag at fastsætte den nærmere afgrænsning af zonerne og regler for adgangen til de udpegede områder. Et forslag til fastsættelsen af den nærmere afgrænsning af disse områder, blev udarbejdet i starten af 90 erne hvor der blev peget på i alt 27 områder. I årene derefter blev kortet hvor disse områder var angivet sendt til alle personer, der ansøgte om adgangstilladelse til Nationalparken sammen med en engelsk oversættelse af den gældende Nationalparkbekendtgørelse, ligesom de 27 udpegede områder i et vist omfang dannede baggrund for de af Grønlands Hjemmestyre stillede krav om adgangen til områderne. I dag reguleres adgangen efter høring af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, samt ud fra biologiske beskyttelsesinteresser identificeret af Danmarks Miljøundersøgelser. Forvaltning I Nationalparkbekendtgørelsen fra 1987 nedsættes et Nationalparkråd, der skal være rådgivende for Landsstyret. Det består af personer med faglig ekspertise samt landstingsmedlemmer bl.a. dem fra Qaanaaq og Illoqqortoormiut. Miljøafdelingen (Først i Sekretariatets 3. kontor, dernæst i Direktoratet for Sundhed og Miljø) var sekretariat for Nationalparkrådet. For bl.a. at give Grønlands Hjemmestyre mere direkte indflydelse på sagsbehandlingen nedlægges Nationalparkrådet i praksis i 1995 og formelt i 1999. I denne periode flyttes sagsbehandlingen fra Miljøfdelingen til den i 1997 nyoprettede Naturafdeling i Direktoratet for Miljø og Natur. Naturafdelingen (som nu ligger i Miljø- og Naturstyrelsen under Departement for Infrastruktur og Miljø) administrerer i dag nationalparkbekendtgørelsens bestemmelser og behandler alle ansøgninger om adgang (med undtagelse af råstofaktiviteter). Ansøgninger går dog i dag gennem Klima og Polar (tidligere Dansk Polar Center) enheden under den danske Forsknings- og Innovationsstyrelse, der forvalter rejsebekendtgørelsen, der regulerer færdsel i Nord- og Østgrønland. Klima- og Polar enhedens administration har fokuseret på elementer der ikke havde med nationalparkbekendtgørelses bestemmelser at gøre, f. eks. sikkerhedsvurderinger og eftersøgnings- og udhentningsforsikringer. Denne lovgivning hjemtages pr 1. januar 2010, hvorefter Miljø- og Naturstyrelsen vil forvalte bestemmelserne. 4

Mineralske råstoffer Tilladelser til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Nationalparken meddeles efter reglerne i lov om mineralske råstoffer i Grønland, idet udtalelse indhentes fra Nationalparkrådet med henblik på udfærdigelse af særlige bestemmelser i forbindelse med de enkelte bevillinger. På tilsvarende måde udfærdiges bestemmelser for Grønlands Geologiske Undersøgelse og anden af det offentlige godkendt virksomhed inden for Nationalparken. (Nationalparkbekendtgørelsen 1987) Disse regler har været gældende siden 1987, bortset fra at Nationalparkrådet i 1999 blev skiftet ud med Direktoratet for Miljø og Natur som senere er indgået i Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljø- og Naturstyrelsen. Ofte forekommende aktiviteter i nationalparken I dag foregår der suverænitetshåndhævelse, udføres politimyndighed, udføres kontrol og tilsyn efter Nationalparkbekendtgørelsen, udføres monitering og forskning, gennemføres måleprogrammer ved bemandede og ubemandede stationer, gennemføres stationsaktiviteter, foregår råstofefterforskning med sigte på udvinding, land og hav baseret turisme samt traditionel fangst og fiskeri i det beskyttede område. Nationalpark konceptet Beskyttede områder er igennem de sidste 100 år blevet kaldt en lang række forskellige navne: - Nationalpark - Naturreservat - Fredet område - Vildmarksområde - og mange andre For at skabe større sammenlignelighed mellem de enkelte benævnelser, har IUCN (Verdensnaturbeskyttelsesorganisationen) udarbejdet en kategorisering af alle disse typer af beskyttede områder. Tabel 1I. IUCNs definitioner af kategorier for beskyttede områder KATEGORI Ia Definition Totalfredet område: Beskyttet primært til forskning Område der indeholder unikke eller repræsentative økosystemer, arter og/eller geologiske eller fysiologiske elementer. Forbeholdt forskning og monitering. KATEGORI Ib Definition Vildmarksområde: Beskyttet primært for naturbeskyttelse Stort land/havområde, der kun i ringe grad er påvirket af menenskelig aktivitet og dermed har bevaret en oprindelig naturtilstand. Beskyttet og forvaltet med henblik på at bevare en uberørt natur. KATEGORI II Definition National Park: Beskyttet områder forvaltet med henblik på økosystembevarelse og rekreation. Naturområde der forvaltes med henblik på, a) at beskytte et eller flere økosystemer for nuværende og fremtidige generationer, b) at udelukke ressourceudnyttelse og beboelse, der er i modstrid med beskyttelse af naturen 5

og c) at give mulighed for aktiviteter af åndelig, videnskabelig, uddannelsesmæssig, rekreativ og turismemæssig karakter, som er miljømæssigt og kulturelt bæredygtig. KATEGORI III Definition Natur Monument: Beskyttet område forvaltet med henblik på bevarelse af specifikke naturelementer. Områder der indeholder et eller flere unikke natur/kultur-elementer, der anses for særlig sjælden, repræsentativ, af æstetisk værdi eller er af betydelig kulturel værdi. KATEGORI IV Definition Beskyttet habitat eller artsforvaltningsområde: Beskyttet område forvaltet med henblik på beskyttelse gennem aktiv forvaltning af området. Land/hav-områder, der forvaltes aktivt gennem forvaltningstiltag, der skal sikre bevarelse af habitater eller arter. KATEGORI V Definition Beskyttet land/hav-område: Beskyttet områder forvaltet primært med henblik på bevarelse af landskaber og rekreation. Landområde hvor interaktionen mellem menneske og natur har skabt et særligt karakterlandskab med betydelig æstetisk, økologisk og eller kulturmæssig værdi og ofte med høj biodiversitet. En integrering af denne traditionelle interaktion mellem menneske og natur er vigtig for beskyttelsen, bevarelsen og udviklingen af et sådant område. KATEGORI VI Definition Ressource forvaltningsområde: Beskyttet primært med henblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse af naturen. Område der primært indeholder uberørte naturområder, der forvaltes med henblik på at sikre langtidsbeskyttelse og bevarelse af biodiversitet, og samtidig give mulighed for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Ifølge denne klassificering er Nationalparker naturområder på land eller i havet, der er udpeget til: a) at bevare den økologiske helhed af et eller flere økosystemer for denne og fremtidens generationer, b) hindre udnyttelse i modstrid med formålet med udnævnelsen af området, og c) tilvejebringe et grundlag for åndelig, videnskabelig, uddannelsesmæssige, rekreationsmæssige og besøgsmæssige muligheder, i det omfang de alle er forenelige med høje miljømæssige og kulturelle standarder. IUCN er en organisation og lande er ikke forpligtet til at følge disse retningslinjer for klassificering af beskyttede områder. Grønland kan altså godt have en Nationalpark, der ikke opfylder IUCNs kriterier for en Nationalpark (IUCN, 2008). Der er i dag mange nationalparker rundt om i verden, der ikke opfylder IUCNs kriterier. I forhold til anvendelse af IUCN klassificering af beskyttede områder er der nogle problemer i forhold til anvendelsen af IUCN definition af Nationalpark (Kategori II) på det fredede område i Nord og Østgrønland. Råstofefterforskning og -udvinding er tilladt i Nationalparken, hvilket ikke er foreneligt med kategorierne I-IV under IUCNs beskyttelseskategorier. Det betyder, at området reelt 6

svarer til en beskyttelseskategori V eller VI efter IUCNs kriterier, og efter deres termer bør kaldes et Beskyttet landområde eller Ressource forvaltningsområde. Da IUCN I 2008 lavede et udkast til udpegningskriterier for de forskellige kategorier af beskyttede områder, blev det valgt at hovedparten af kategori VI ikke bør være påvirket af menneskelig aktivitet, og de arter, der forekommer i området, er afhængig af uforstyrrede habitater. Derfor vil området sandsynligvis skulle udpeges som kategori VI, Ressource forvaltningsområde, såfremt man vil definere området ud fra IUCN s kategorier. Fremtidige muligheder i forhold til anvendelse af Nationalparkskategori Mulighed for anvendelse af IUCN definition af Nationalpark: Råstofudvinding er et af nøgleelementerne i Grønlands bestræbelser på at udvikle et økonomisk selvbærende samfund, og det anses derfor for uhensigtsmæssigt at afskrive et stort område med potentielt værdifulde råstofforekomster. Kombineret med det faktum, at der i dag er udstedt efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i området betyder det, at der i vurderingen af den fremtidige beskyttelsesstatus for hele området må ses bort fra IUCN kategori II, Nationalpark. I forbindelse med en evt. zoneinddeling af området, kan kerneområder, der friholdes for forstyrrende aktiviteter (herunder råstofudvinding), tildeles IUCN beskyttelseskategori II, Nationalpark (IUCN, 2008). Derved vil det nuværende nationalparkområde opdeles i en række mindre områder (se kort 1) og dermed miste sin status som verdens største Nationalpark. Dette vil være et brud på den politiske slagvare det har været at kunne fremføre internationalt: Som et led I vores naturbeskyttelse har vi oprettet verdens største Nationalpark. Mulighed for at anvende grønlandsk definition af Nationalpark Eneste mulighed for at bevare sin status som verdens største nationalpark vil således være at se bort fra IUCNs klassificering og fastholde nationalt fastsatte bestemmelser for en grønlandsk nationalpark (se kort 2). Man kan populært sige at Nationalparken rettelig har status som en national nationalpark, men ikke opfylder kravene til at være en international nationalpark. Men eftersom IUCN er en organisation, og at Nationalparkkonceptet ikke er bundet op på en international konvention, vil det ikke have nogle umiddelbare konsekvenser for Grønland at fortsætte med det nuværende nationalparkkoncept, hvor eksempelvis råstofaktiviteter er tilladte. 7

Kort 1. Eksempel på områder, der hvis de blev friholdt for forstyrrende aktiviteter (herunder råstofaktiviteter), kunne have status som IUCN kategori II, Nationalpark. Kort 2. Nationalparken efter Grønlands egen definition af Nationalpark. Fremtidig udvikling af Nationalparken (hvad mangler vi at implementere) I 2001 indgik Daværende Landstyremedlem for Miljø, Alfred Jakobsen, og den danske miljøminister Svend Auken, en aftale om den fremtidige udvikling af nationalparken, kaldet Zackenbergaftalen. Se bilag 1. Af denne fremgår det at der skal udarbejdes en strategiplan for området og at fredningsinteresser skal sikres gennem en gradueret beskyttelse af området. Udarbejdelse af en strategiplan og den manglende implementering af gradueret beskyttelse (zonering) bevirker, at der er behov for en revision af den nuværende bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse bør inkludere: - Afklaring af beskyttelsesstatus (NP/MAB) - Zonering og adgangsregulering: sikre en gradueret beskyttelse af området under hensyntagen til a) beskyttelsesinteresser (natur, geologi, kultur), b) forskningsinteresser, c) Suverænitetshåndhævelse, kontrol og monitering, d) erhvervsinteresser, e) lokale interesser, mm - Samt andre justeringer der skal skabe rammerne for en fremtidssikret forvaltning af området Biosfæreområdet i Grønland Historie Nationalparken i Nord- og Østgrønland blev optaget på UNESCO s liste over Verdens Biosfæreområder i 1977 efter et samarbejde mellem Fredningsstyrelsen i Danmark og Ministeriet for Grønland. Dette kom først til Hjemmestyrets kendskab 10 år senere, hvilket formodes at være en af bevæggrundene til, at Biosfære tanken aldrig er blevet implementeret i regelværket om Nationalparken. 8

I Danmark skete der dog noget forvaltningsmæssigt omkring Biosfæreområdet. I takt med, at der blev et større og større ønske om at opbygge en forskningsstation i Nationalparken/Biosfæreområdet, nedsatte Den Danske UNESCO kommissions videnskabsudvalg en MAB (Man and Biosphere) Nationalkomite. Denne komite, bestående af 8 personer, udpegede i 1992 en Biosfæreområdeforvalter, som skulle holde kontakten mellem Biosfæreområdet i Nord- og Nordøstgrønland og Den Danske UNESCO kommission. Der var ikke udpeget noget MAB udvalg for forvaltningen af det beskyttede område. Dette blev der lavet om på omkring år 2002, da der kun var ét Biosfæreområde i Kongeriget Danmark. MAB Nationalkomiteen og det endnu ikke nedsatte MAB udvalg blev på Hjemmestyrets foranledning slået sammen i et organ kaldet Nordøstgrønlands Biosfæreområde arbejdsgruppe, som fik direkte reference til UNESCO s videnskabsudvalg. Arbejdsgruppen blev sammensat så dens medlemmer havde et tilhørsforhold til Nordøstgrønlands Biosfæreområde og bestod af repræsentanter fra følgende myndigheder og institutioner: - Ittoqqortoormiit Kommune - Direktoratet for Miljø og Natur - Erhvervsdirektoratet - Direktoratet for Kultur, Undervisning og Forskning Tilforordnede - Skov- og Naturstyrelsen - Dansk Polarcenter - Formanden for UNESCO s videnskabsudvalg Denne arbejdsgruppe holdt ét møde den 21. januar 2003. Senere har arbejdsgruppen hvilet. Miljø- og Naturstyrelsen er den ansvarlige myndighed for biosfæreområdet med Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke som bindeled til den danske UNESCO National Kommission. Biosfære konceptet ændredes med udarbejdelsen af Seville Strategien i 1995 (se herunder). Disse ændringer er ikke implementeret i den grønlandske forvaltning af området. MAB koncept Biosfæreområder er områder indeholdende terrestriske eller kystnære økosystemer der er optaget på UNESCO programmet Man and the Biosphere. Programmet blev lanceret i 1974 og skal ses som et forsøg på at skabe en sammenhæng mellem beskyttede områder og en lokal, social og økonomisk udvikling. Konceptet og regelsættet for Biosfæreområder blev ændret i 1995 og er beskrevet i et dokument der kaldes Sevilla Strategien. Biosfæreområder skal ifølge denne strategi inkludere følgende elementer: a) Naturbevarelse. Beskyttelse af landskabsformer, økosystemer, biodiversitet samt genetisk variation. b) Udvikling. Skabelse af økonomisk udvikling, som bygger på økologisk og kulturel bæredygtighed. 9

c) Logistik. Støtte for demonstrationsprojekter, forskning, monitering og uddannelse og træning inden for felter som naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling. Sevilla Strategien indeholder en række krav, men har en stor grad af fleksibilitet inden for hvert af disse. Blandt de væsentligste krav er: Kravet om en fastboende befolkning i området: Der er ingen krav om hvor mange personer, men det vil kræve at mindst en by/bygd inkluderes i området. Den tidligere Ittoqqortoormiit Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af en strategi plan for området ytret ønske om en udvidelse af Biosfære området, der vil inkludere byen. Da Ittoqqortoormiits interesser primært er rettet mod Scoresbysund Fjord komplekset, bør dette område inkluderes ved en evt. udvidelse (se Kort 3). Krav om en zoneinddeling med kerneområder, bufferzoner og overgangsområder: Der er generelle mål med de forskellige zoner, men også en stor grad af fleksibilitet, der gør det muligt for hvert land at tilpasse disse til de lokale forhold, så længe det ikke er i modstrid med de overordnede principper. Kort 3. Korter der viser Nationalpark og oprindelige Biosfæreområde (brun) og udvidelse mod syd (rød). - Kerneområder. Højeste beskyttelsesgrad, hvor kun myndighedsopgaver, forskning, og monitering tillades sammen med aktiviteter som ikke influerer nævneværdigt på beskyttelsesinteresserne (f. eks. reguleret turisme). - Bufferzoner. I udgangspunktet tænkt som en zone, der omkranser kerneområder. I praksis anvendes bufferzoner dog ofte som selvstændige områder med lempeligere beskyttelsesregulering end kerneområder (se kort 4), hvor der potentielt er mulighed for udøvelse af erhvervsmæssige formål (herunder potentielt råstofudvinding og turisme) så længe disse er i overensstemmelse med bæredygtige udviklingsprincipper, og ikke kompromitterer beskyttelsesinteresser i eventuelt tilgrænsende kerneområder. Rekreative aktiviteter og eksperimentel forskning er tillige muligt her. Kort 4. Eksempel på brug af Biosfære konceptets zonesystem fra Clayocuot Sound Biosphere Reserve, Canada. Bemærk at bufferzoner ikke omkranser kerneområder, men er selvstændige område med en anden grad af beskyttelse. 10

- Overgangsområder. Hvor der er mulighed for lokal udvikling indenfor principperne om økologisk og social bæredygtighed, og hvor bosættelser er tilladt. Der er altså forskel på hvilke aktiviteter der tillades i de forskellige zoner. Tabel 2 bringer en kort oversigt i forhold til væsentligste interesser i Nord- og Østgrønland. Tabel 2. Tabel som viser oversigt over tilladte aktiviteter i de forskellige zonetyper. Aktivitet Kerneomåder Bufferzoner Overgangsområder Myndighedsopgaver Ja Ja Ja Forskning og monitering Ja Ja Ja Råstofudnyttelse Nej Ja, under hensyn til Ja Turisme Fangst & fiskeri Rekreative interesser Ja, under hensyn til beskyttelsesinteresser Nej Ja, under hensyn til beskyttelsesinteresser beskyttelsesinteresser Ja, under hensyn til beskyttelsesinteresser Ja, under hensyn til beskyttelsesinteresser Ja, under hensyn til beskyttelsesinteresser Ja Ja Ja Krav om forsknings og moniteringsplan: Der er igen ingen minimumskrav til indsatsen, det vigtige er om forskningen og moniteringen bidrager med den nødvendige viden til forvaltningen. Krav om etablering af dialogplatforme for erhvervsudvikling, stakeholder involvering, samt uddannelses- og læringsprojekter vedrørende bæredygtighedsproblematikker: Igen ingen minimumskrav, men forvaltningen af området skal inkludere disse elementer. Afrapportering: Inkluderet i Biosfærekonceptet er en regelmæssig afrapportering til Man and Biosphere sekretariatet. Ud over at sikre beskyttelsesinteresser, fokuserer konceptet også på elementer i en bæredygtig lokal udvikling gennem tiltag indenfor erhvervsudvikling, uddannelse og træning. Det stiller nogle krav til forvaltningsmyndigheden om etablering af forvaltningsfora, hvor alle relevante interessenter er repræsenteret med henblik på at bidrage til lokale udviklingsinitiativer. En sikring af rammerne for disse aktiviteter kræver løbende monitering og tilpasning af forvaltningen. Biosfærekonceptet er et fleksibelt beskyttelsesredskab. Det betyder, at det enkelte land/område har mulighed for at tilpasse konceptet efter egne ønsker indenfor konceptets overordnede rammer. Konceptet vil således i høj grad kunne ligne det nuværende nationalparkskoncept, hvor Grønland selv fastsætter fredningsbestemmelser. Dette gælder også i zoneringssammenhæng. Her kan Grønland selv definere indholdet af kerneområder, bufferzoner og overgangsområder, blot disse er sagligt og fagligt funderede. Biosfærekonceptets fokus på lokal udvikling betyder at erhvervsudviklingsaktiviteter som Råstofudvinding og turismeinfrastruktur (hytter, mm) vil kunne tillades i både overgangsområder og bufferzoner. Af IUCN s udkast til retningslinjer for angivelse af beskyttelseskategorier angives det, at Biosfæreområder kan inddeles i forskellige IUCN beskyttelseskategorier i forhold til Biosfæreområdets zoneinddeling (IUCN, 2008). Således vil Biosfære Kerneområder ofte kunne 11

kategoriseres under beskyttelseskategori I-VI (herunder Nationalpark), mens Bufferzoner og Overgangsområder svarer til beskyttelseskategori V eller VI ifølge IUCNs kriterier (se afsnit om nationalpark koncept). Der er dog intet krav om at benytte IUCNs kategorier i forbindelse med en zoneinddeling af området, og Grønland kan vælge at fortsætte med egen definition af en nationalpark så længe dette er beskrevet i egen lovgivning. Det område, der i dag er nationalpark kan altså dække over både kerneområder, bufferzoner og overgangsområder og dermed fortsætte med den nuværende nationalparkstatus (som ikke opfylder IUCNs kriterier). Biosfæreområder er oprettet i medfør af UNESCO s Man and Biosphere Program. Til støtte for de enkelte biosfæreområder, arrangerer UNESCO en række kongresser, workshops og kurser angående biosfæreområder og deres forvaltning, ligesom der arrangeres udvekslingsbesøg, samt at UNESCO s team angående biosfæreområder er behjælpeligt med råd og vejledning angående løsning af specifikke opgaver i de enkelte biosfæreområder. Biosfærekonceptet åbner for en række muligheder, men det kræver samtidig også et større internationalt engagement end nationalpark konceptet, idet der samlet set indsamles flere oplysninger fra UNESCO s hovedkontor end der gør fra World Conservation Monitoring Center angående nationalparker. Fremtidig udvikling af Biosfærekonceptet i Grønland (hvad mangler vi at implementere) Udvikling af Biosfærekonceptet i Grønland Biosfærekonceptet lægger op til en stor grad af fleksibilitet og dermed rig mulighed for at nationalt at bestemme indholdet, så længe dette er i overensstemmelse med de overordnede principper i Man and Biosphere programmet. Såfremt Grønland ønsker at området stadig skal have status som biosfæreområde skal der ske en udvikling af konceptet (i henhold til førnævnte Sevilla Strategi), hvilket bl.a. omfatter: kravet om en fastboende befolkning, - Kravet om en fastboende befolkning medfører at Biosfæreområdet skal inkludere en by/bygd. Det er mest naturligt at dette er Ittoqqortoormiit, men Qaanaaq-området kunne også på sigt være en mulighed, såfremt implementering af Biosfærekonceptet findes relevant. I forhold til Ittoqqortoormiit bør hele Scoresbysund fjordsystemet inkluderes i Biosfæreområdet, da det er et sammenhængende økosystem og det primære område, der udnyttes af lokalbefolkningen. udarbejdelse af zonekategorier og inddeling - Der skal udvikles en gradueret beskyttelse af området indenfor MABs zonekriterier. Disse er i praksis meget fleksible, men vil betyde at råstofefterforskning ikke kan tillades i kerneområder. Udpegningen af kerneområder, bufferzoner, og overgangsområder, er dog yderst fleksibel, således at man nationalt i stor grad kan definere dem efter egne ønsker 1. 1 Denne fleksibilitet betyder, at der endnu ikke er klare bestemmelser for Biosfæreområder i Grønland. Det kommer først når Grønlands Hjemmestyre har beskrevet, hvorledes man ønsker MAB konceptet anvendt i Grønland. Det betyder, at der i råstofindustrien er nogen skepsis over for MAB konceptet, idet der ikke er klare regler at forholde sig til. Der eksisterer dog flere MAB områder i andre lande, hvor råstofudvinding finder sted uden for Biosfære 12

udarbejdelse af forskning og moniteringsplan - Forsknings og moniteringsaktiviteter skal beskrives, men det vurderes at den nuværende indsats vil være tilstrækkelig til at opfylde MAB konceptet. etablering af lokal platform for dialog, erhvervsudvikling, samt uddannelses- og læringsprojekter vedrørende bæredygtighedsproblematikker, ligesom der generelt bør iværksættes diverse informationstiltag vedrørende områdets beskyttelse og udnyttelse. Afklaring af forvaltningskompetence og relation til danske UNESCO myndigheder. Det er Departementet for Infrastruktur og Miljø s opfattelse, at implementering af disse tiltag og en seriøs udvikling og drift af konceptet vil kræve ansættelse af 2-flere personer til at varetage opgaverne. Dette kræver finansiering, som må komme fra hjemmestyret eller kommunen (der begge kan have gavn af aktiviteter relateret til erhvervsudvikling, mm). At forsøge at skaffe ekstern finansiering til drift synes derimod vanskeligt, da eksterne midler oftest er tidsbegrænsede, hvilket medfører et usikkerhedsmoment i forhold til en langsigtet drift af området som Biosfæreområde. En fuld implementering af biosfærekonceptet kræver ingen genansøgning til UNESCO, men de anbefaler at bruge nomineringsmaterialet (et standard ansøgningsskema) ved en evt. implementering af konceptet og udvidelse af biosfæreområdet. kerneområder, ligesom der i dag er tildelt en række licenser i området der i dag er både Nationalpark og Biosfæreområde. Men hvilken effekt en evt. fuld implementering af MAB vil have på potentielle investorer i Grønland er ukendt. 13

Fordele ulemper ved de to koncepter = Ulempe = Neutral = Fordel Emne National Park MAB Forvaltnings set-up Etablering Bekendtgørelse eksisterer, men mindre justeringer påkrævet. Etablering Stiller en række krav, såsom: - inkludering af fastboende befolkning (Ittoqqortoormiit) - skabelse af platform for dialog og stakeholder involvering - platform for erhvervsudvikling - uddannelse, træning og læring vedr. bæredygtighedsproblematikker - beskrivelse af konceptets indhold i Grønland (zonering, monitering, forskning, udvikling, mm), samt ansøgning om optagelse til MAB. - Kræver implementering i lovgivning Drift Kan drives for eksisterende midler med centralt ansat personale, såfremt der er tilfredshed med den nuværende forvaltning af området. Drift MAB er et dynamisk forvaltningsområder, der kræver løbende dialog og udvikling. Det anses derfor for nødvendigt at ansætte en til 2 personer til at videreudvikle og drive MAB området. Beskyttelse Beskyttelse og adgangsregulering er i princippet uafhængig af NP/MAB koncept, idet Miljø- og MAB er ifølge Danmarks Miljøundersøgelser udviklet til mindre områder med mange forskellige interessegrupper. Det nuværende NP/MAB område er stort og der er relativt få lokale interesser. Disse er primært rettet mod Scoresbysund Fjord området. Beskyttelse og adgangsregulering er i princippet uafhængig af NP/MAB koncept, idet Miljø- og 14

Naturstyrelsen har valgt at adgangsregulering laves ud fra faglige vurderinger og zonetyper der kan svare til MAB konceptets fleksible kerneområder, bufferzone og overgangsområde. Naturstyrelsen har valgt at adgangsregulering laves ud fra faglige vurderinger og zonetyper der kan svare til MAB konceptets fleksible kerneområder, bufferzone og overgangsområde. Forskning/Monitering Suverænitetshåndhævelse/ Kontrol/Tilsyn Økonomi Som i dag. Der er dog behov for udvikling af slitage monitering. Fortsætter som i dag. Der er planer om at etablere en jagtbetjent i Ittoqqortoormiit. Udvikling: Begrænset til mindre ændringer i eksisterende bekendtgørelse. Drift: Såfremt der er tilfredshed med den nuværende forvaltning af området er der ikke behov for yderligere midler. En løbende dialog med stakeholders og fokus på udvikling af området vil give en fremadrettet beskyttelse af området i sammenhæng med samfundets og lokalbefolkningens behov. Dagens aktiviteter med udvikling af slitage monitering. er dækkende for hvad der kræves af MAB, men det skal beskrives. Kan fortsætte som i dag. Der er planer om at etablere en jagtbetjent i Ittoqqortoormiit. I turismerapport anbefales udvikling af lokal rangerordning, som evt. vil kunne kontrollere den sydlige del af området. Udvikling: Kræver lokal involvering i udvikling af konceptet og en detaljeret ansøgning om optagelse. Drift: Det anses for nødvendigt at ansætte 1-2 personer til at skabe, udvikle, implementere og drive MAB området. Ligesom der kan være behov for et informationskontor hvor stakeholders og besøgende kan henvende sig. 15

Erhvervsudvikling Branding: National Park anses for et stærkere brand end MAB. Nationalparken inkluderer dog ikke Ittoqqortoormiit, som dermed kun vil have begrænset gavn af Nationalparken. Branding: MAB er mindre kendt og dermed svagere brand end National Park. Et MAB område vil dog inkludere Ittoqqortoormiit, som dermed vil kunne brande sig med en international anerkendt beskyttelsesstatus, og dermed potentielt tiltrække flere turister. Råstof: Grønland bestemmer selv hvilke aktiviteter der kan tillades i NP, og råstofaktiviteter er tilladt, jævnfør Naturbeskyttelseslov og Nationalparkbekendtgørelse. Nationalpark status kan holde potentielle investorer væk, men der er allerede flere der har indhentet efterforskningstilladelser i området. Ved en evt. zoneinddeling, vil eksisterende råstoflicens-områder ikke blive omfattet af yderligere beskyttelsestiltag. MAB sekretariatet oplyser at råstofefterforskning og udvinding er foreneligt med MAB. Udvinding vil ikke kunne gennemføres i kerneområder. Der er eksempler på MAB områder m råstofudvinding i andre lande. RD er bekymret over industriens holdning til MAB og frygter at MAB betegnelsen kan holde potentielle investorer væk. Ved en evt. zoneinddeling, vil eksisterende råstoflicens-områder blive placeret i kategorien Overgangsområder. 16

Turisme: Turismeerhvervet ønsker at Ittoqqortoormiit kommer til at ligge i beskyttet område, da dette kan anvendes til branding af byen og dermed potentielt lede til øget turisme. Dette er ikke muligt med National Park status. Med sin position udenfor NP og med indfaldsport (lufthavn) uden for byen vil Ittoqqortoormiit ikke kunne fungere som indfaldsport til NPen. Krydstogtskibe vil ikke mærke forskel da adgangsreguleringen vil være den samme. Fangst: Traditionel fangst er tilladt i NP, dog med restriktioner (f. eks. må man i nødstilfælde nedlægge en moskusokse (helst tyr) per slæde til hundefoder). Trofæjagt er ikke tilladt i NP. Turisme: MAB kan brande Ittoqqortoormiit og dermed potentiel lede til øget turisme, da MAB skal inkludere fastboende befolkning. Et besøgscenter el lign vil kunne gøre Ittoqqortoormiit til indfaldsport for skibsturisme, og til dels anden turisme. Flytning af lufthavn vil gøre Ittoqqortoormiit til naturlig indfaldsport til både MAB og NP. Krydstogtskibe vil ikke mærke forskel da adgangsreguleringen vil være den samme. Fangst: MAB konceptet er som udgangspunkt mere fleksibelt ifht jagt og tillader erhvervsmæssig udnyttelse så længe udnyttelsen er bæredygtig. Trofæjagt er i overensstemmelse med MAB konceptet. 17

Lokal udvikling Jobskabelse: Begrænset idet Ittoqqortoormiit ikke er en del af NPen og ikke er naturlig indfaldsport til området. Uddannelse og træning: Er på nuværende tidspunkt ikke rettet målrettet mod lokalbefolkning, selvom enkelte fangere involveres mere eller mindre direkte i nogle videnskabelige undersøgelser med udgangspunkt i Ittoqqortoormiit. Der eksisterer lokalt initiativ, der oplærer lokale (herunder specielt fangere) i at udføre opgaver i turismesammenhæng. Jobskabelse: MAB kan brande Ittoqqortoormiit og potentielt tiltrække flere turister, og dermed føre til skabelse af flere erhverv. Inklusion af Scoresbysund fjord i MAB område vil give lokalbefolkningen naturlig medindflydelse på udviklingen af det område der traditionelt udnyttes til fiskeri, fangst og rekreative formål. En involvering af lokalbefolkningen i udviklingen vil også være med til at skabe større ejerskab og dermed øge lokalt initiativ og iværksætterlyst. Uddannelse, træning og læringsprojekter vil tillige bidrage til en god forståelse for bæredygtighedsproblematikker og dermed potentielt bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af området. Uddannelse og træning: Indgår i principperne for Biosfæreområder, hvilket betyder at der skal arbejdes aktivt med uddannelse, træning og informationstiltag rettet mod lokalsamfund og besøgende. Kan desuden indgå i involveringen af interessenter i forvaltningen gennem læringsprojekter og aktiv deltagelse i forvaltningsaktiviteter (evt. kontrol, monitering, eller andre driftsopgaver). Det kan skabe større lokal forståelse for bæredygtighedsproblematikker og bidrage med konkrete færdigheder til deltagere. 18

Involvering af interessenter: Finder sted ad hoc. Involvering af interessenter: Systematisk involvering af interessenter er påkrævet for MAB, hvilket kan styrke lokalt ejerskab og engagement i udviklingen af området, og dermed potentielt føre til øget forståelse for bæredygtighedsproblematikker. Der eksisterer lokalt initiativ, der oplærer lokale (herunder specielt fangere) i at udføre opgaver i turismesammenhæng. Logistik: For at Ittoqqortoormiit skal have mest mulig gavn af denne position, vil en bynær lufthavn øge udbyttet betydeligt, da man således vil kunne få flere MAB/NP besøgende gennem byen. (her er ikke taget hensyn til anlægsomkostninger). En bynær lufthavn vil potentielt kunne føre til udvikling af lokal logistik support for aktiviteter i MAB/NPen, som i dag udføres af firmaer fra Island og Danmark udenom Ittoqqortoormiit. Logistik: Ittoqqortoormiit vil være en naturlig indfaldsport til MAB området, da det er her man ser lokalbefolkningens interagering med naturen, som er grundtanken i MAB konceptet. For at Ittoqqortoormiit skal have mest mulig gavn af denne position, vil en bynær lufthavn øge udbyttet betydeligt, da man således vil kunne få flere MAB/NP besøgende gennem byen. (her er ikke taget hensyn til anlægsomkostninger). En bynær lufthavn vil potentielt kunne føre til udvikling af lokal logistik support for aktiviteter i MAB/NPen, som i dag udføres af firmaer fra Island og Danmark udenom Ittoqqortoormiit. 19

Hvilke scenarier kan opfylde landsstyrets ønske om en gradueret beskyttelse af området? Bestemmelserne om Nationalparken er defineret i Nationalparkbekendtgørelsen. Det vil sige, at er defineret efter grønlands egne ønsker om en nationalpark, og dermed kan betegnes som en national nationalpark. Det betyder at regelsættet uden videre kan ændres så det kommer til at dække landsstyrets ønske om en gradueret beskyttelse. Ydermere kan der, hvis det ønskes, opbygges et forvaltningsregime, der supplerer med lokal inddragelse, lokal erhvervsudvikling osv. Ligeledes kan det international gældende koncept for Biosfæreområder bringes til at opfylde Landsstyrets ønske om en gradueret beskyttelse af området. Indbygget i dette koncept er allerede regler for lokal inddragelse, lokal erhvervsudvikling osv. Så hvad angår landsstyrets ønske om en gradueret beskyttelse af området, kan dette altså opfyldes ved en gennemføring af begge ovennævnte koncepter. Sammenfatning / anbefaling Sammenfatning Nationalpark status IUCNs kriterier for Nationalpark stemmer ikke overens med Grønlands ønske om en gradueret beskyttelse og mulighed for udnyttelse af råstoffer i området. En kategorisering af hele området som nationalpark efter IUCN kriterier anses derfor for uhensigtsmæssig. Der forestår således tre muligheder i forhold til anvendelsen af nationalparksbegrebet: a) Anvendelse af den grønlandske definition af nationalpark som beskrevet i bekendtgørelsen, hvor råstofaktiviteter er tilladt i området. Dette vil ikke ændre på områdets grænser og vil bevare områdets status som verdens største nationalpark (selvom den ikke opfylder IUCNs kriterier) b) Omdefinering af Nationalparken til at udgøre mindre områder (kerneområder) i et fremtidig zoneinddelt beskyttet område, f. eks. efter Biosfæreprincippet. Sådanne kerneområder vil sandsynligvis kunne kvalificere som Nationalpark i forhold til IUCNs kriterier, men vil betyde at det der i dag betegnes verdens største nationalpark skal laves om til en række mindre ikke sammenhængende områder (se kort 1). c) Ophævning af fredningsbestemmelser for Nationalparken. Biosfæreområde status Anvendes den grønlandske definition af nationalpark (som beskrevet i bekendtgørelsen), hvor råstofaktiviteter er tilladt, kan et område godt være både nationalpark og Biosfæreområde. MAB konceptet accepterer, at begrebet Nationalpark anvendes på områder, der ikke opfylder IUCN betegnelser, så længe at den nationale definition af nationalpark er overholdt. En Nationalpark i grønlandsk forstand kan altså samtidig være et Biosfæreområde (se kort 5). Implementering af Biosfæreområdet vil kræve en ændring af områdets areal, således at dette inkluderer en fastboende befolkning (se kort 5). Det giver et antal mulige scenarier for Biosfæreområdets udformning. 20

a) Inklusion af Ittoqqortoormiit og Scoresbysund Fjordkomplekset i det nuværende biosfæreområde. Såfremt man beslutter at implementere Biosfærekonceptet og det viser sig som et succesfuldt forvaltningsredskab, kan det overvejes om en lignende udvidelse kan foretages i Qaanaaq området. b) Muligheden for at aflyse Biosfæreområdet som det er i dag og erstatte det med et biosfæreområde syd for den nuværende grænse og syd på til og med Ittoqqortoormiit og Scoresbysund Fjordkomplekset (se kort 6). Såfremt Biosfærekonceptet her viser sig succesfuldt kan det overvejes om et lignende område skal oprettes ved Qaanaaq (se kort 7) og om det nuværende nationalparksområde skal inkluderes heri på et senere tidspunkt. c) Aflysning af Biosfæreområdet. 21

Kort 5. Kortet der viser oprindelige overlappende Nationalpark og Biosfæreområde (brun) og Biosfæreområdets udvidelse mod syd (rød). Kort 6. Kortet viser Nationalpark (grøn) og muligt Biosfæreområde syd herfor (rød). Kort 7. Kortet viser eksempel på mulige Biosfæreområder ved Ittoqqortoormiit og Qaanaaq (rød), sammen med Nationalpark (grøn). Kort 8. Kortet viser nuværende Biosfæreområde med udvidelse mod syd og ophævelse af nationalparken. Vurdering af fremtidige beskyttelsesstatus Udarbejdelsen af en gradueret beskyttelse af området vil blive baseret på faglige input fra en række forskningsinstitutioner (Natur, Geologi, Kulturminder, Forskning), samt input fra en række interessenter (Råstofudvinding, turisme, lokale interesser, mm). En gradueret beskyttelse vil kunne 22

indeholde forskellige former for adgangsregulering som f. eks. ingen adgang, ingen adgang i sårbar periode, adgang med kvalificeret guide, adgang med turist guide, generelle retningslinjer for adgang. En sådan gradueret beskyttelse vil kunne laves uafhængig af områdets beskyttelsesstatus (grønlandsk nationalpark/biosfæreområde). Da reglerne for Grønlands Nationalpark er fastsat i Grønlandsk lovgivning, og ikke er bundet op på en konvention, kan den grønlandske lovgivning ændres, således at der indføres gradueret beskyttelse ved en zoneinddeling samtidig med at der kan være råstofefterforskning og udvinding i området. Biosfærekonceptet ligger op til stor grad af fleksibilitet i konceptet, der gør det muligt at tilpasse der i forhold til Grønlands egne ønsker. Biosfære konceptet vil således i høj grad svare til udviklingsplanerne for den nuværende nationalpark (herunder zoneinddeling, mm). Biosfærekonceptet som beskrevet i Sevilla Strategien kræver an løbende tilpasning af forvaltningen og involvering af interessenter. Det giver nogle klare fordele i forhold til Nationalparkskonceptet i områder med betydelig ressourceudnyttelse og konfliktende interesser. Konceptets fokus på lokal udvikling kan fungere som katalysator for erhvervsudvikling i Ittoqqortoormiit og bidrage til en økologisk, kulturel og social bæredygtig udvikling. Det er Departementet for Infrastruktur og Miljø s opfattelse, at fuld implementering og en seriøs udvikling og drift af Biosfærekonceptet vil kræve ansættelse af minimum 1-2 personer til at varetage de opgaver der er forbundet hermed. Dette kræver finansiering som enten må komme fra hjemmestyret/kommunen (der begge kan have gavn af aktiviteter relateret til erhvervsudvikling, mm) eller forsøgt skaffet fra eksterne midler. Eksempler på mulige scenarier Med baggrund i ovenstående kan der opstilles en række mulige beskyttelsesscenarier. Disse inkluderer: Scenarie 1: Nationalpark samt fastholdelse af nuværende MAB med udvidelse til at inkludere Ittoqqortoormiit og Scoresbysund Fjord komplekset (Se kort 5). Scenarie 2: Nationalpark, med aflysning af nuværende MAB område, men oprettelse af MAB område syd for NP omkring Scoresbysund Fjordkomplekset inklusiv Ittoqqortoormiit (se kort 6). Scenarie 3: Nationalpark og aflysning af MAB (se kort 2). Scenarie 4: Aflysning af Nationalpark og implementering af MAB inklusiv udvidelse mod syd (se kort 8). 23

Anbefaling Beskyttelsesmæssigt er der enkelte forskelle ved de to koncepter. Biosfærekonceptet indeholder krav om fastboende befolkning og vil således betyde en udvidelse af området, der vil sikre en bedre beskyttelse af området omkring Ittoqqortoormiit og Scoresbysund Fjordkomplekset. Biosfærekonceptet indeholder et decideret krav om kerneområder, der friholdes for råstofaktiviteter. Men så længe adgangsregulering baserer sig på faglige vurderinger, vil der ikke være den store forskel på beskyttelseseffekten af de to koncepter (grønlandsk definition af Nationalpark/Biosfæreområde) i det nuværende område. Biosfærekonceptet indeholder elementer som ikke er af direkte betydning for beskyttelseshensyn i området. Disse inkluderer blandt andet lokal erhvervsudvikling, uddannelse, træning, og læringsprojekter vedrørende bæredygtighedsproblematikker. Det betyder at konceptet ikke kun dækker beskyttelsesinteresser, men at andre ressortområder eventuelt kan se potentiale i konceptets implementering. For at sikre en afvejet vurdering af områdets fremtidige beskyttelsesstatus anbefales det, at en arbejdsgruppe bestående af relevante interessenter, arbejder videre med en konkret anbefaling til fremtidig beskyttelsesstatus for området, med henblik på en forelæggelse under Landstingets efterårssamling 2009. Arbejdsgruppen skal fremkomme med forslag til beskyttelsesstatus, samt finansiering. Arbejdsgruppen medlemmer vil inkludere repræsentanter fra: - Kommuneqarfik Sermersooq - Råstofdirektoratet - Departement for infrastruktur og Miljø - Departement for Erhverv og Arbejdsmarked - Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke - Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug - Grønlands Turist og Erhvervsråd - NGOer (KNAPK, TPAK, AVATAQ, TIMMIAQ)??????? Links og referencer Biodiversitets-konventionen http://www.cbd.int/ Boertmann, D. (2005). Råstofaktiviteter og natur- og miljøhensyn i Grønland. Danmarks Miljøundersøgelser, 114 s. Faglig rapport nr. 524. http://faglige-rapporter.dmu.dk Europæisk konvention om beskyttelse af den arkæologiske kulturarv (Valetta-konventionen, 1992) http://conventions.coe.int/treaty/en/treaties/html/143.htm 24

Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 7 af 17. juni 1992 om Nationalparken i Nord og Østgrønland. http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/1992/bkg/bkg_nr_07-1992_dk.htm Grønlands Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 5. oktober 1999 om ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse om Nationalparken i Nord- og Østgrønland. http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/1999/b16-99.htm IUCN (1994). Definition af kategorier for beskyttede områder. http://www.unep-wcmc.org/protected_areas/categories/index.html IUCN (2008). Udkast til retningslinjer for valg af beskyttelseskategorier. http://www.parksnet.org/files/1/2/89267_documents_document_file_1282.doc Oslo-konventionen - Agreement on the Conservation of Polar Bears http://pbsg.npolar.no/ Ramsar-konventionen - The Convention on Wetlands http://www.ramsar.org/ UNESCO (1995). Sevilla Strategien. http://www.unesco.or.id/publication/seville%20strategy.pdf 25

Bilag 1 26