EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 25.7.2012 2012/2135(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingsaspekter ved intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende genetiske ressourcer: indvirkning på fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande (2012/2135(INI)) Udviklingsudvalget Ordfører: Catherine Grèze PR\910292.doc PE494.609v01-00 Forenet i mangfoldighed
PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...8 PE494.609v01-00 2/12 PR\910292.doc
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om udviklingsaspekter ved intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende genetiske ressourcer: indvirkning på fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande (2012/2135(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til konventionen af 1992 om den biologiske mangfoldighed (biodiversitetskonventionen); der henviser til Nagoyaprotokollen af 2010 til biodiversitetskonventionen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, deres udnyttelse resulterer i; der henviser til den internationale traktat af 2001 om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet; der henviser til patentsamarbejdsaftalen af 2002; der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, der blev vedtaget af Generalforsamlingen den 13. september 2007; der henviser til ILO-konventionen af 1989 om oprindelige folk og stammefolk (nr. 169); der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder, som revideret i Genève den 19. marts 1991; der henviser til Verdenshandelsorganisationens aftale af 1995 om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder; der henviser til den internationale traktat af 2002 om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet og Verdenshandelsorganisationens 2011-ramme vedrørende influenzavirus; der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser 1 ; der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's strategiske mål med henblik på det 10. møde i partskonferencen under biodiversitetskonventionen, der afholdes i Nagoya (Japan) fra den 18. til den 29. oktober 2010 2 ; der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244); 1 EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13. 2 EUT C 371E af 20.12.2011, s. 14. PR\910292.doc 3/12 PE494.609v01-00
der henviser til rapporten fra mødet i gruppen af tekniske og juridiske eksperter om traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer, i forbindelse med den internationale ordning for adgang og fordeling af fordele, UNEP/CBD/WG-ABS/8/2, 2009; der henviser til undersøgelsen fra 2011 om intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende genetiske ressourcer og bekæmpelse af fattigdom, der er gennemført på anmodning af Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg; der henviser til forretningsordenens artikel 48; der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0000/2012); A. der henviser til, at 70 % af verdens fattige i landdistrikter og byområder er direkte afhængige af biodiversiteten for at sikre deres overlevelse og sundhed; B. der henviser til, at de primære formål med biodiversitetskonventionen er at fremme bevarelsen og en bæredygtig anvendelse af biodiversiteten og at imødegå hindringerne for anvendelsen deraf; C. der henviser til, at udbydere af genetiske ressourcer og personer med relateret traditionel viden ofte befinder sig i udviklingslande med stor biodiversitet; D. der henviser til, at den nationale lovgivning om adgang og fordeling af fordele, der er vedtaget som led i processen for biodiversitetskonventionen, er opstået som reaktion på bioprospektering og biopirateri; E. der henviser til, at regeringerne i henhold til artikel 27, stk. 3, litra b), i Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder kan nægte patentering, der vedrører planter, dyr og overvejende biologiske processer, mens mikroorganismer og ikke biologiske og mikrobiologiske processer kan patenteres; F. der henviser til, at OECD-medlemmerne i høj grad er afhængige af genetiske ressourcer i forbindelse med importerede fødevarer og landbrugsprodukter, hvorved internationalt samarbejde om bevarelse og bæredygtig anvendelse af genetiske ressourcer bliver afgørende; G. der henviser til, at FN's erklæring af 2007 om oprindelige folks rettigheder bekræfter, at disse folk har ret til at opretholde, kontrollere, beskytte og udvikle deres traditionelle viden; I. Genetisk mangfoldighed og 2015-målene 1. minder om den direkte forbindelse mellem beskyttelse af biodiversiteten og realisering af 2015-målene; understreger, at en sund biodiversitet og sunde økosystemer er vigtige for landbruget, skovbruget og fiskeriet; 2. understreger, at biodiversitetskonventionen er bemærkelsesværdigt forskellig fra andre PE494.609v01-00 4/12 PR\910292.doc
internationale miljøtraktater, eftersom emner som rimelighed, lighed og retfærdighed vedrørende bevarelse og anvendelse af biodiversiteten har en fremtrædende og eksplicit rolle deri; 3. fremhæver, at udtrykket biopirateri selv om der ikke findes nogen generel definition deraf almindeligvis henviser til den industrielle praksis, hvor man privatiserer og patenterer produkter, som er baseret på oprindelige folks traditionelle viden eller genetiske ressourcer, uden at indhente tilladelse eller yde kompensation til oprindelseslandene; 4. fremhæver de udfordringer, som intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende genetiske ressourcer og traditionel viden skaber i udviklingslandene med hensyn til adgang til medicin, fremstilling af generiske lægemidler og landbrugernes adgang til såsæd; fremhæver i den forbindelse, at EU's handelspolitik vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder skal være i overensstemmelse med formålet med den sammenhængende udviklingspolitik som fastsat i EU-traktaten; 5. minder om, at biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen udgør den primære ramme for forvaltningen af adgang og fordeling af fordele; bemærker, at forvaltningen vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, genetiske ressourcer og fattigdomsbekæmpelse også vedrører WTO, FAO, WHO og WIPO, og at der således opstår udfordringer med at sikre en sammenhængende tilgang i forbindelse med deres støtte til biodiversitetskonventionen; Landbrug og sundhed 6. minder om behovet for et bredt spektrum af genetiske ressourcer til fødevarer og landbrug for at sikre bedre økosystemtjenesteydelser; understreger, at anvendelsen af genetiske ressourcer til fødevarer og landbrug er afgørende for fødevaresikkerheden, den landbrugsog miljømæssige bæredygtighed og indsatsen mod klimaforandringer; 7. minder om, at de vilde varianter af dyrkede planter, som er vigtige for fødevaresikkerheden i EU's medlemsstater, i vidt omfang findes i udviklingslandene; opfordrer indtrængende EU til inden for rammerne af konventionen om beskyttelse af plantenyheder at undlade at støtte indførelsen af lovgivning, der kan skabe hindringer for landbrugernes afhængighed af høstet såsæd, da dette ville tilsidesætte retten til mad i udviklingslandene; 8. understreger, at bekæmpelse af biopirateri indebærer, at nye tiltag indføres og eksisterende tiltag opgraderes for så vidt angår multilateral adgang og fordeling af fordele inden for landbrug og sundhed, eksempelvis den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet og WHO's mellemstatslige møde om beredskab over for influenzapandemi; II. Oprindelige og lokale samfunds rettigheder vedrørende traditionel viden 9. bemærker, at traditionel viden er en betegnelse for viden, som konkrete oprindelige og lokale samfund er i besiddelse af i fællesskab med mange samfundssegmenter i en bestemt region eller et bestemt land; PR\910292.doc 5/12 PE494.609v01-00
10. påpeger, at tre fjerdedele af de planter, der anvendes inden for moderne medicin, kommer fra traditionel medicin; er af den opfattelse, at biopirateri giver god grund til at beskytte traditionel viden, navnlig når denne viden er knyttet til genetiske ressourcer af økonomisk værdi for lægemiddelindustrien; 11. fremhæver faren ved udelukkende at vurdere traditionel viden ud fra en kommerciel synsvinkel; påpeger, at den nuværende ramme vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder ikke er tilpasset til en så heterogen gruppe som personer med traditionel viden; understreger derfor behovet for at etablere en international sui generisordning vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, der blandt andet bevarer interesseforskellene i lokalsamfundene og afspejler sædvaneretten; 12. beklager, at traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer, ikke er omfattet af overvågningsforanstaltningerne i Nagoyaprotokollen; mener, at EU som minimum bør yde det samme beskyttelsesniveau til traditionel viden som til genetiske ressourcer, når Nagoyaprotokollen gennemføres; III.Indsatsen mod biopirateri vejen frem 13. påpeger, at biopirateri kan tilskrives manglen på national lovgivning og nationale håndhævelsesordninger i udviklingslandene samt manglen på en efterlevelsesordning i de udviklede lande; 14. understreger, at målet med biodiversitetskonventionen kun kan realiseres, hvis fordelene fordeles rimeligt og retfærdigt; tilskynder EU og medlemsstaterne til at opfordre til en hurtig ratifikation af Nagoyaprotokollen med henblik på at bekæmpe biopirateri og igen skabe rimelighed og retfærdighed i udvekslingen af genetiske ressourcer; fremhæver den rolle, som EU-udviklingssamarbejdet spiller i forhold til at bistå udviklingslandene i forbindelse med lovmæssig og institutionel kapacitetsopbygning vedrørende adgang og fordeling af fordele; Forbedring af database- og oplysningskrav vedrørende genetiske ressourcer og traditionel viden 15. påpeger det forslag til en bindende forordning, som udviklingslandene har udarbejdet, og som ville kræve følgende af patentansøgerne: a) oplysning om kilden til og oprindelsen af genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden, der anvendes i opfindelser, b) dokumentation for forudgående informeret samtykke fra kompetente myndigheder i udbyderlandet og c) dokumentation for rimelig og retfærdig fordeling af fordele, som skal certificeres i et internationalt oprindelsescertifikat; 16. beklager manglen på entydige statistikker om biopirateri og misbrug og opfordrer EU til at støtte oprettelsen af et uafhængigt organ med henblik på at rette op på situationen; 17. mener, at et bindende instrument er den sikreste vej til at få brugerlandene til at gennemføre biodiversitetsrelaterede foranstaltninger i systemet for intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer til, at udstedelsen af patenter skal afhænge af overholdelse af et obligatorisk krav om at oplyse oprindelsen af genetiske ressourcer og traditionel viden i patentansøgninger; understreger, at sådanne oplysninger bør omfatte PE494.609v01-00 6/12 PR\910292.doc
dokumentation for, at man har tilegnet sig de genetiske ressourcer eller den traditionelle viden i overensstemmelse med gældende regler (dvs. med forudgående informeret samtykke og på indbyrdes aftalte betingelser); På vej mod et sammenhængende globalt forvaltningssystem 18. bemærker med bekymring, at Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder i 20 år har favoriseret brugerne af de genetiske ressourcer gennem Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesmekanisme til patentbeskyttelse, på trods af at biodiversitetskonventionen sigter mod en rimelig og retfærdig adgang og fordeling af fordele mellem udbyderne og brugerne af genetiske ressourcer; 19. mener, at Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder bør være forenelig med Nagoyaprotokollen til biodiversitetskonventionen, og finder det derfor essentielt, at der fastsættes obligatoriske krav om oplysning af oprindelsen af genetiske ressourcer i forbindelse med behandlingen af patentansøgninger; 20. understreger, at sådanne krav kan indføres gennem en ændring af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder eller i henhold til WIPO-aftalen; er desuden af den opfattelse, at EU bør fastsætte et entydigt obligatorisk krav om, at oprindelsen af alle genetiske ressourcer og al tilknyttet traditionel viden skal oplyses i patentansøgninger, og at dette bør ske i EUlovgivningen i fraværet af en international aftale; 21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PR\910292.doc 7/12 PE494.609v01-00
BEGRUNDELSE Indledning Beskyttelse og bevarelse af den genetiske mangfoldighed er et vigtigt element i forhold til at realisere 2015-målene. De genetiske ressourcer er særligt vigtige i forhold til et bæredygtigt landbrug og fødevaresikkerheden. Desuden er den genetiske mangfoldighed et af de vigtigste elementer i forhold til arternes overlevelse og økosystemets resistens. Det tab af genetisk mangfoldighed, der opstår som en del af nedbrydningen af biodiversiteten, udgør derfor en stor udfordring for menneskeheden. Trods den genetiske mangfoldigheds store betydning for menneskehedens overlevelse nedbrydes den alarmerende hurtigt. En sådan nedbrydelse af mangfoldigheden skaber nye udfordringer for både indehavere og brugere af genetiske ressourcer. Førstnævnte er oftest udviklingslande med stor biodiversitet, og sidstnævnte er almindeligvis udviklede lande. I denne kontekst giver biopirateri anledning til stor bekymring for udviklingslandene. Selv om der ikke findes nogen generel definition af udtrykket biopirateri, henviser det almindeligvis til en situation, hvor biologiske ressourcer tages fra lokale samfund eller oprindelige folk og patenteres, men hvor samfundene, hvorfra ressourcerne stammer, og som har oplyst om deres egenskaber og anvendt dem, ikke drager fordel af udbyttet. Hvis der ikke findes entydige statistikker for biopirateri og misbrug, kan illustrative eksempler fra de seneste 20 år, herunder gul Enola-bønne, hoodia, rooibos og neem, kaste nyt lys over udfordringen ved ulovlig brug af genetiske ressourcer og traditionel viden i udviklingslandene. Bekæmpelsen af biopirateri udgør således en stor udfordring for EU, da en sådan praksis er i strid med EU's forpligtelser i forhold til udryddelse af fattigdom, beskyttelse af biodiversiteten og princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken som fastsat i artikel 208 i Lissabontraktaten. Den manglende balance mellem udbyderne og brugerne af genetiske ressourcer har desuden skabt internationalt fokus på problemet med adgang til og fordeling af fordele fra genetiske ressourcer. I denne sammenhæng spiller konventionen om biologisk mangfoldighed (1992) en unik rolle. Den er en af de vigtigste traktater vedrørende bevarelse og anvendelse af biodiversiteten på internationalt plan, men den adskiller sig på bemærkelsesværdig vis fra andre internationale miljøtraktater. Emner som rimelighed, lighed og retfærdighed spiller en eksplicit og fremtrædende rolle. Et af de primære krav i rammen for adgang og fordeling af fordele som fastsat i biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen er, at der skal gives fordele i bytte for adgang til genetiske ressourcer og traditionel viden, og at der forud for adgang skal indhentes forudgående informeret samtykke. Der skal desuden forhandles indbyrdes aftalte betingelser for fordelingen af fordele. I lyset heraf er ordføreren tilhænger af en hurtig ratifikation af Nagoyaprotokollen som et vigtigt redskab til at bekæmpe biopirateri og igen skabe rimelighed og retfærdighed i PE494.609v01-00 8/12 PR\910292.doc
udvekslingen af genetiske ressourcer. Dette betyder ikke desto mindre, at både udviklingslandene og de udviklede lande skal træffe de nødvendige foranstaltninger, så protokollen får en effekt. Mange udviklingslande har undladt at udarbejde eller har ikke kunnet udarbejde en hensigtsmæssig lovramme vedrørende adgang og fordeling af fordele, og tilsvarende har de udviklede lande ikke skabt effektive efterlevelsesordninger, som ville sikre en rimelig og retfærdig fordeling af fordelene, når private aktører under deres jurisdiktion udnytter genetiske ressourcer fra lande med stor biodiversitet. Sammenfattende kan det siges, at protokollen kræver, at der i udviklingslandene skal udarbejdes eller ske en videreudvikling af detaljeret national lovgivning vedrørende adgang og fordeling af fordele, og at dette er en forudsætning for brugerlandenes forpligtelse til at overholde kravet om forudgående informeret samtykke. Grundet den manglende lovgivning om adgang og fordeling af fordele i mange udviklingslande udgør dette krav en reel udfordring, og omfattende lovmæssig og institutionel kapacitetsopbygning er nødvendig. EU's udviklingsbistand bør således anvendes som redskab til at bistå udviklingslandene i forbindelse med lovmæssig og institutionel kapacitetsopbygning vedrørende adgang og fordeling af fordele. For så vidt angår efterlevelse skal EU og medlemsstaterne etablere effektive tiltag for at sikre, at genetiske ressourcer indhentes i henhold til kravene om forudgående informeret samtykke og indbyrdes aftalte betingelser i overensstemmelse med udbyderlandenes nationale lovgivning om adgang og fordeling af fordele. For at skabe klagemuligheder ved tvister samt adgang til domstolene vil der ligeledes være behov for tilpasning af de nationale juridiske systemer i EU. For effektivt at bekæmpe biopirateri er det dog vigtigt at imødegå følgende udfordringer: 1) Landbrug og sundhed Anvendelsen af en lang række genetiske ressourcer til fødevarer og landbrug er afgørende for fødevaresikkerheden, den landbrugs- og miljømæssige bæredygtighed og indsatsen mod klimaforandringer. Hidtil har de fleste udviklingslande anerkendt de små landbrugeres ret til at gemme og udveksle såsæd. I denne forbindelse er ordføreren særligt bekymret for den indvirkning, som den internationale konvention fra 1991 om beskyttelse af plantenyheder har på fødevaresikkerheden i udviklingslandene, da den mærkbart indskrænker landenes muligheder for at vedtage undtagelser fra planteavlernes rettigheder til gavn for landbrugernes ret til at genanvende og udveksle høstet såsæd. Ordføreren finder det væsentligt, at man beskytter landbrugernes ret til at være afhængige af høstet såsæd, da dette er et vigtigt element i retten til mad. Genetiske ressourcer fra lande med stor biodiversitet bidrager desuden i betydelig grad til forskning og udvikling inden for lægemidler. Desværre er det blevet påvist, at intellektuelle ejendomsrettigheder udgør en væsentlig udfordring for adgangen til medicin i fattige lande. Intellektuelle ejendomsrettigheder bør således ikke hindre befolkningernes adgang til lægemidler til en overkommelig pris, navnlig hvis de intellektuelle ejendomsrettigheder afhænger af genetiske ressourcer, der stammer fra udviklingslande. Tilsvarende er det vigtigt PR\910292.doc 9/12 PE494.609v01-00
at sikre en hensigtsmæssig fordeling af fordelene fra udnyttelsen af lægemidler/medicin og markedsføringen af de genetiske ressourcer, der findes på deres område. 2) Oprindelige og lokale samfunds rettigheder og traditionel viden Det er yderst vigtigt at give personer med traditionel viden mulighed for at opretholde, kontrollere og beskytte deres viden, ikke kun med henblik på deres økonomiske og kulturelle overlevelse, men også på opretholdelsen af biodiversiteten, som hele verden drager nytte af. I en kontekst, hvor traditionel viden skaber et betydeligt udbytte for forskellige brancher, herunder lægemiddelindustrien, kosmetikindustrien og landbruget, udgør beskyttelsen af oprindelige og lokale samfunds traditionelle viden en vigtig udfordring i forhold til at bekæmpe biopirateri vedrørende bioprospekteringsaktiviteter. På trods af at beskyttelse af traditionel viden er blevet behandlet bredt gennem områder som menneskerettigheder, rettigheder for oprindelige folk og bevarelse af biodiversiteten, mener ordføreren, at der er behov for visse forbedringer på internationalt institutionelt plan med henblik på at undgå biopirateri, der er forbundet med ulovlig anvendelse af traditionel viden. Selv hvis målsætningerne for bevarelse og menneskerettigheder er omfattet af en række internationale miljømæssige og menneskeretlige instrumenter, er disse i vidt omfang valgfrie og savner i praksis den håndhævelsesmekanisme, som internationale aftaler vedrørende intellektuel ejendomsret har, navnlig aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder. Mere konkret er der, hvis oprindelige og lokale samfunds rettigheder i de senere år i stigende grad er blevet anerkendt på internationalt plan, fortsat meget, der skal gøres for at håndhæve dem effektivt. Den eneste juridisk bindende internationale konvention vedrørende rettigheder for oprindelige folk er ILO-konventionen af 1989 (nr. 169) om oprindelige folk og stammefolk. Selv om FN-erklæringen af 2007 om oprindelige folks rettigheder udmærker sig ved på en udtømmende måde at imødegå oprindelige folks rettigheder og understreger den grundlæggende vigtighed af de oprindelige folks ret til selvbestemmelse, er den et ikkebindende instrument. Som bindende international traktat omfatter biodiversitetskonventionens artikel 8, litra j), dog en forpligtelse for landene til at beskytte oprindelige og lokale samfunds traditionelle viden. I Nagoyaprotokollen af 2010 til biodiversitetskonventionen er der desuden videreudviklet på reglerne for traditionel viden. I denne forbindelse fastsætter/bekræfter protokollen tilsvarende krav i forhold til forudgående informeret samtykke fra oprindelige og lokale samfund og fastlæggelse af indbyrdes aftalte betingelser, som skal sikre en rimelig fordeling af fordele, herunder tiltag vedrørende manglende efterlevelse samt klagemuligheder og adgang til domstolene. Kravene vedrørende traditionel viden er dog formuleret i mindre bindende vendinger end kravene vedrørende genetiske ressourcer. Navnlig er traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer, ikke omfattet af protokollens overvågningsforanstaltninger: Der er ingen krav om afgivelse af kontrolstedsoplysninger om den anvendte traditionelle viden, og den internationalt anerkendte efterlevelsesattest omfatter ikke traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer, hvilket begrænser mulighederne for at spore biopirateriet vedrørende denne traditionelle viden. PE494.609v01-00 10/12 PR\910292.doc
I lyset af disse forskellige mangler finder ordføreren det nødvendigt, at der ydes det samme beskyttelsesniveau til traditionel viden som til genetiske ressourcer, og at der etableres en juridisk bindende international sui generis-ordning vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, der blandt andet afspejler interesseforskellene i lokalsamfundene samt sædvaneretten. Der er ligeledes behov for tilpasning af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og WIPO-aftalen for at bringe disse i overensstemmelse med kravene i biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen. 3) På vej mod et sammenhængende globalt forvaltningssystem Biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen udgør det primære internationale diskussionsforum for så vidt angår forvaltningen af adgang og fordeling af fordele fra genetiske ressourcer. Det faktum, at spørgsmålet om forvaltningen vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, genetiske ressourcer og fattigdomsbekæmpelse også vedrører forskellige internationale institutioner, såsom WTO, FAO, WHO og WIPO, giver udfordringer med at sikre sammenhæng og indbyrdes støtte. Forholdet mellem Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og biodiversitetskonventionen er i den forbindelse en stor hindring for så vidt angår adgang og fordeling af fordele. Med formålet, der er rettet mod bæredygtig udvikling, tager biodiversitetskonventionen højde for rimelig og retfærdig fordeling af fordelene mellem udbydere og brugere af genetiske ressourcer. I modsætning dertil sigter Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder mod at styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder, blandt andet i forhold til bioteknologi. De to traktater sender altså modstridende signaler på gennemførelsesniveau. I modsætning til biodiversitetskonventionen støttes Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder desuden af Verdenshandelsorganisationens effektive tvistbilæggelsesmekanisme. Generelt kan det siges, at eftersom biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen er meget svagere end Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder eller TRIPS-plus-standarderne, er der fortsat en form for ubalance i forhold til håndhævelsen og effektiviteten af sanktionerne. I overensstemmelse med princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken insisterer ordføreren på, at de internationale institutioner støtter op om og undlader at modarbejde biodiversitetskonventionen og Nagoyaprotokollen. I denne forbindelse skal man tage højde for, at udviklingslandene (udbyderne) konsekvent har foreslået, at det med en bindende forordning skal kræves, at patentansøgere oplyser kilde og oprindelse vedrørende genetiske ressourcer og traditionel viden, der anvendes i en opfindelse, således at der gives dokumentation for forudgående informeret samtykke fra kompetente myndigheder i udbyderlandet samt for rimelig og retfærdig fordeling af fordelene, hvilket skal certificeres i et internationalt oprindelsescertifikat. Godkendelse af sådanne krav inden for rammerne af biodiversitetskonventionen ville kræve en tilpasning af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder. Siden 2008 har EU i princippet accepteret indførelsen af et krav om oplysning af oprindelse i Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle PR\910292.doc 11/12 PE494.609v01-00
ejendomsrettigheder mod en øget beskyttelse af geografiske betegnelser. I kølvandet på Nagoyaprotokollen har adskillige udviklingslande og vækstlande foreslået, at Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ændres, således at der indsættes en ny artikel 29 a om oplysning om oprindelse af genetiske ressourcer og/eller tilknyttet traditionel viden i overensstemmelse med Nagoyaprotokollen. Ordføreren mener, at der er behov for at indføre et obligatorisk oplysningskrav inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder. Samtidig skal der være et særligt fokus på udvidelse af bilaterale handelsaftaler, som kan bringe udviklingslandenes interesser yderligere i fare, gennem vedtagelse af såkaldte TRIPS-plus-standarder for intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er vigtigt at sikre, at EU afstår fra at presse udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande, til gennem bilaterale aftaler at acceptere vidtgående standarder vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende såsæd/landbrug og sundhed/medicin. PE494.609v01-00 12/12 PR\910292.doc