HERFØLGE CIVILE HUNDEFØRERFORENING



Relaterede dokumenter
Forslag til rosende/anerkendende sætninger

HAPS. 8. årgang 2009 nr. 1 - marts. Medlemsblad for HERFØLGE CIVILE HUNDEFØRERFORENING

Agility udvalget i kreds 6

Artikel i MAN:D d. 17/

Præsentation af bestyrelsen 7. Juleafslutning i klubben Den lokale kalender 32

Formandens beretning 2006

Nyhedsbrev Maj 2012.

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

HERFØLGE CIVILE HUNDEFØRERFORENING

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Nyhedsbrev Okt

Dansk Drentsche Patrijshond Klub

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

DcH Herfølge - HAPS - September Det regnede. 6 Sommerfest i DcH Herfølge 8. Klubmesterskab 10 DcH s ungdomslejr

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Nyt fra formanden 4 Træning i sommerferien 5. Kredskonkurrence i Herfølge 3. maj 6 HAPSdoggen 8

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

Gilleleje Marineforening

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Månedens Hund - Fia. Vi takker Camilla og Cassie for titlen som månedens hund.

HERFØLGE CIVILE HUNDEFØRERFORENING

Nyt fra formanden 4 Invitation til schweisshundeaften 6 Vandelkursus

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Seneste nyt: Mere info: DcH s hjemmeside: Online konkurrencetilmelding:

Medlemsblad nr

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Efterårsferie!

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Hundeførerdag. Uddannelsesudvalget Kreds 1 Søndag den 7. oktober Astrup-Sønderskov Friskole Skolestien 2, Astrup.

Forspil. Sofiero den første dag.

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Schweissudvalgets første tur til Tyskland Marts 2011

Generalforsamling 2014

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Sebastian og Skytsånden

Holdplan Vinter Redigeret d. 11/

Holdplan Vinter Redigeret d. 17/

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Zylkène lyd-desensibiliseringsprogram til lydtræning af kæledyr

Hele familiens nyhedsbrev

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Agility udvalget i kreds 6

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Referat af Generalforsamling DcH-Galten kl Valg af dirigent Peter Nielsen blev valgt

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Mødereferat. Generalforsamling

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Referat af kredsudvalgsmøde, den 3. juni 2013

DGI Agility. Inspiration for fører og hund. Aktiviteter 2015 DGI Midt- og Vestsjælland Agility.

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

HAPS. 13. årgang 2014 Nr. 3 - November. Medlemsblad for HERFØLGE CIVILE HUNDEFØRERFORENING

Velkommen i DCH. DcH Kreds 3 Østjylland. Foreningens navn er Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening (DCH).

December Nyt fra Bestyrelsen

Månedsmagasinet Cross Court

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Indhold. Siden sidst. Mal med sæbebobler. Sømændene i Vordingborg. Vandkamp. Besøg hos Thea. Fisketur. Herlufmagle friluftsbad.

Hundetræning Program 2016

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Weekenden den august 2015 afholdes der TRÆNINGSWEEKEND, arrangeret af Brughunderådet i samarbejde med Fyns Rottweilerklub.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Waw for en weekend lige ved og langt fra

Nyhedsbrev maj

DGI Agility Sæsonhæfte DGI Midt- og Vestsjælland

Nyhedsbrev august 2012

Transskription af interview Jette

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Sæsonens første træningsdag

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Øvelsen udføres ved at hundeføreren på dommerens kommando fører hunden i line.

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2016 DCH, KREDS 6

Stensved SFO & Klub Juni & juli 2013

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Hejnsvig Jagtforening 2015/2016

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

14. årgang 2015 Nr. 1 - Marts. 14 af de 15 Herfølgehundeførere, der var til årets første kredskonkurrence i Fakse den 15. marts

HAPS. Medlemsblad for Herfølge Civile Hundeførerforening. Nr. 2 - Juni. 10. årgang 2011

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Du er klog som en bog, Sofie!

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

HERFØLGE CIVILE HUNDEFØRERFORENING

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

HERFØLGE CIVILE HUNDEFØRERFORENING

Transkript:

HAPS 8. årgang 2009 nr. 4 - November DcH Herfølges 5 deltagere ved DM 2009 i Vejen Medlemsblad for HERFØLGE CIVILE HUNDEFØRERFORENING

INDHOLD Nyt fra formanden 4 Indkaldelse til generalforsamling 6 Tilmelding til hold 7 Kontingent 2010 7 Nytårshilsen til alle firbenede 8 Klubmesterskab for A- og B-hunde 11 Klubmesterskab for C og E 13 Fest og resultater 16 Tip en 13 er 18 Juleafslutning 19 HAPS-doggen 20 Hundeførerweekend 2010 22 DM i Vejen 2009 23 Er vi på rette spor? 27 Vandtræning for hunde 29 Schweisshundeaften i DcH Herfølge 31 Lokale resultater 33 Konkurrenceresultater 34 Årets oprykninger 35 Konkurrencer 2010 36 Den lokale kalender 37 Træningstider 37 Adresser 38 Deadline til næste nummer er lørdag den 13. marts Herfølge civile Hundeførerforening er medlem af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening (DcH). DcH har på landsplan ca. 17.000 medlemmer fordelt på 120 lokalforeninger.

NYT FRA FORMANDEN I skrivende stund har vi overstået første halvdel af årets klubmesterskab. C- klassen mangler endnu at konkurrere. Første halvdel af klubmesterskabet er forløbet fint. Vi havde en dejlig dag med nerver, spænding og flot hundearbejde - selv vejret var med os. Vi har efterhånden fået en ny tradition med til klubmesterskabet, nemlig tilmelding til fælles frokost. Rigtig hyggeligt for både dommere, hjælpere samt deltagere. Jeg er ked af, at vi for andet år i træk har måttet aflyse E-klassen grundet for få deltagere. Jeg synes det er rigtig ærgerligt, når vi nu er en forening, der har indtil flere elitehunde. Jeg håber derfor, at vi kan afholde klubmesterskab for alle fire klasser til næste år. Vi venter selvfølgelig i spænding på resultaterne, som vi traditionen tro først får afsløret til årets klubfest d. 21. november. Som altid en dejlig aften med masser af grin, hygge og snak. Et vigtigt indslag er naturligvis også uddeling af trænergaver, hvor foreningen får sagt tak for hjælpen til vores trænere. Næste vigtige dato er lørdag d. 5. december. Her afholder vi begynderprøve samt prøve for Ny-C. Prøverne giver et mål med træningen, og det er spændende at se, hvor langt de enkelte medlemmer er kommet med træningen af deres hund. Jeg håber selvfølgelig at kurserne og mødet med hundetræning som vi gør det her i foreningen, har givet jer lyst til at fortsætte træningen! Efter prøverne er det tid til foreningens juleafslutning. Vi starter med fællestræning, hvor alle kan deltage. Derefter afholder vi trickkonkurrence, hvor vi finder et nyt hjem til vores vandrenisse. Til sidst slutter vi af med glögg og æbleskiver. Vi plejer at have en rigtig hyggelig dag, så jeg håber at mange vil deltage både nye og gamle medlemmer. Som noget nyt i år afholder aktivitetsudvalget julegåtur på åsen den 12. december, for dem der ønsker en ekstra aktivitet med deres hund. Så tag både hund og familie med denne dag. Til december skal vi sige farvel til et gammelt medlem af foreningen. Anette Mather, der har været med til at starte DcH Herfølge flytter til Jylland. Vi vil her i foreningen komme til at savne din dygtighed både som

træner og hundefører, dine administrative og organisatoriske evner samt dit store, store engagement for hundetræningen og vores forening. Den nye forening du bliver medlem af er rigtig heldige! Samtidig håber jeg, at du bevarer tilknytningen til Herfølge, så vi kan lokke dig hertil rigtig tit, når du alligevel er på Djævleøen. Jeg vil ønske dig alt det bedste og stort held og lykke! Til januar afholder vi foreningens årlige generalforsamling. Det bliver året, hvor der skal findes en ny formand. Jeg har siddet som formand i denne valgperiode. Det har været meget spændende, men også meget hektisk, og det er derfor tid for mig, til at give posten videre. Jeg synes dog, at vi har en rigtig dejlig forening og vil selvfølgelig gerne være behjælpelig med diverse poster fremover! Til sidst vil jeg ønske en glædelig jul samt et godt nytår til alle medlemmer både tobenede og forbenede! Vi ses til træning igen d. 9. januar 2010 Venlig hilsen Katrine Kure Katrine og Milo fra klubmesterskabet. Milo laver en fejlfri opstart på sporet.

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING MANDAG 25. JANUAR 2010 KL. 19.30 I KLUBHUSET DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Beretning af foreningens formand 3. Regnskabsaflæggelse af foreningens kasserer 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent og træningsgebyr 6. Valg af formand På valg er Katrine Kure (modtager ikke genvalg) 7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer På valg er Lotte Johansen (modtager genvalg) Johnny Sarka (modtager genvalg) 8. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen for 1 år På valg er Henriette Troulsen (modtager ikke genvalg) 9. Valg af 2 revisorer for 1 år På valg er Anita Iversen (modtager genvalg) Liselotte Geertz (modtager genvalg) 10. Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år På valg er Jørgen Clemmensen 11. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til formanden senest d. 1. januar 2010.

TILMELDING TIL HOLD 2010 Hvis du vil gå til træning i 2010 skal du tilmelde dig træningen senest den 6. december på liste i klubhuset, eller til Karin Ernst på tlf. 55 54 74 24 eller på mail treernst@treernst.dk senest den 12. december. Der vil så blive sat hold til træningsstart lørdag den 9. januar. Der skal tilmeldes til ALLE hold i C-, B-, A- og eliteklassen. Hvis du går på hvalpe- eller begynderhold, så skal du tilmeldes ny-c. Øvrige C-hunde tilmeldes enten fri-c eller konkurrence-c. KONTINGENT 2010 Hvis du vil fortsætte med at gå til træning med din hund til næste år, så skal du betale dit kontingent senest lørdag den 16. januar. Bemærk nye kontingentsatser! Kontingent Medlemskab 2010 850,00 Familiemedlem 625,00 Passivt medlem 400,00 Trænere (aktive) 400,00 Begynderhold 600,00 Familiemedlem skal have samme adresse som et almindeligt fuld-pris medlem. Passivt medlem er medlem af foreningen, men træner ikke hund. Betaling Du kan betale kontant i klubhuset eller du kan overføre pengene til foreningens konto i Nordea: Registreringsnummer: 2362 Kontonummer: 4373 368 429

NYTÅRSHILSEN TIL ALLE FIRBENEDE Af dyrlæge Michaela Treschow, Faxe Dyrehospital Nytåret nærmer sig. Det skulle gerne blive en festlig aften, men for hundeejere er det ikke altid uden bekymringer. Nytåret set gennem hundens øjne er en forvirrende, larmende og - for nogle - tilmed en meget angstfyldt oplevelse. I værste fald kan de pludselige lysglimt og brag gøre hunden bange for høje lyde generelt. Dermed er det blevet til en angst, der er til stede året rundt. Det er derfor en rigtig god ide på forhånd at have tænkt over, hvordan du vil gribe årsskiftet an med din hund. Selve nytårsaftensdagen kan f.eks. startes med en god, lang luftetur et spændende sted. Tilføj gerne mentalt udfordrende aktiviteter i løbet af dagen, så hunden er blevet mættet med indtryk. Dermed er den mere afslappet senere på aftenen, når skyderierne begynder. Som forslag kan nævnes søgen efter godbidder eller yndlingslegetøj gemt i forskellige højder og under forskellige ting. Desuden aktivitetslegetøj af forskellige slags og udførelse af tricks. Behold altid snoren på når du lufter hunden i dagene omkring nytår. Et pludseligt brag kan skræmme så meget, at hunden løber væk. Der vil samtidig kunne ligge glasskår, hunden kan skære sig på og raketaffald, som den kan gnave i og få mavepine af. Lad hunden opleve nytåret blive skudt ind i rolige, trygge rammer med mulighed for at søge et gemmested uden at blive forstyrret. Lydtræning Når det drejer sig om nye oplevelser, er det afgørende, hvordan resten af familiemedlemmerne reagerer. Specielt hvalpe, der skal finde en reaktion på en ny situation, læner sig ofte op af, hvordan deres ejere eller øvrige hunde i familien reagerer. Vær afslappet og lad som ingenting, hvis du vil lære din hund, at det, der foregår omkring jer, ikke er noget at bekymre sig om. Lydtræningen er vigtig i forhold til nytårsaften men også i andre situationer, din hund vil komme ud i. Det bliver aldrig for sent at træne hunden til høje lyde, men det kan tage mange måneder med en hund, der har haft dårlige oplevelser med nytåret. Tilvænning til høje, pludselige lyde skal ske gradvist. Da det er individuelt,

hvor mange måneder denne tilvænning tager, bør man starte i god tid. Tilvænning til pludselige lyde sker delvist for de hunde, der træner på pladsen her i DcH Herfølge med skydebanen lige ved siden af. Derudover bør hunden vænnes til døre der smækker, grydelåg, der tabes på gulvet osv. Der findes ligeledes lyd-cd er til formålet. Cd en afspilles i begyndelsen på et lavt niveau, mens hunden er beskæftiget med noget sjovt. Herfra øges udfordringen trinvist, men aldrig hurtigere end at hunden fortsat er tryg. Lyd-cd en kan anskaffes hele året rundt blandt andet hos dyrlægen. Den bør dog aldrig tages i brug uden først at have modtaget instruktion i anvendelsen. Har man en hund, der tidligere har reageret med stort ubehag over for høje lyde, vil det være en fordel at få hjælp fra personer med speciel indsigt i hundeadfærd, inden man giver sig i kast med et lydtræningsprogram. Øvrige hjælpemidler Nogle hunde reagerer med så stort et ubehag og angst over for nytåret, at det kræver beroligende medicin. I sådanne tilfælde er det vigtigt også at arbejde med hundens angst frem for at forlade sig udelukkende på den beroligende medicin. Der skal dog ofte startes op meget forsigtigt, men det er vigtigt for at undgå, at frygten bliver generaliseret til andre høje lyde. Nedenfor beskrives de hjælpemidler der findes, hvis hundens angst er stor. De to førstnævnte kan tages i brug i forbindelse med nytåret, men også når lydtræningen skal i gang. De øvrige er udelukkende tiltænkt nytårsangst, da de i et vist omfang hæmmer indlæring, og derfor ikke er hensigtsmæssige, når der skal trænes. DAP: Diffusor som sættes i stikkontakten og konstant afgiver signalstoffer, der af hunden opfattes som tryghedsskabende og beroligende. Det er

vigtigt, at diffusoren sættes op, inden hundens angst er startet dvs. helst 14 dage før nytårsaften. Fås også som halsbånd til hunden. Zylkéne og serene-um: Fodertilskudsprodukter der virker angstnedsættende. Kan med fordel startes allerede først i december måned, så effekten er til stede, når de første skyderier begynder. Produkterne kan ligeledes bruges som en hjælp under et lydtræningsprogram. De findes på nuværende tidspunkt også tilsat et specialfoder til små hunderacer som fås hos dyrlæger. Baldrian: Et gammelt husråd siger, at håndkøbspræparatet Baldrian (Valerianerod) kan virke beroligende. Der gives 10-20mg pr. kg kropsvægt 3-4 gange dagligt. Receptpligtig medicin: En meget angst hund kan have behov for behandling med et angstnedsættende lægemiddel. Dette udleveres i samråd med dyrlægen. HUSK! En medicineret hund må ikke være uden opsyn! For at få den bedste virkning skal behandlingen opstartes, inden hunden er nået at blive angst. Det er vigtigt at huske på, at formålet med hjælpemidlerne er at ændre hundens oplevelse af nytårsbragene. Den vil fortsat reagere på lydene og lysglimtene, hvilket jo kun er helt naturligt. Reaktionen vil imidlertid være mere afdæmpet, hvis effekten har været god. Det er IKKE hensigten, at hunden skal falde dybt i søvn eller blive slinger, som f.eks. kan ske ved overdosering af den receptpligtige medicin. Rigtig godt nytår til alle firbenede og deres familier!

KLUBMESTERSKABER FOR A- OG B-HUNDE Af Liselotte Geertz Som så ofte før kom dagen, hvor jeg havde lovet at følge og skrive om aktiviteter i vores forening, noget bag på mig. Dagen begyndte nemlig for mit vedkommende kl. 04 i morges, hvor jeg skulle køre min lillesøster i lufthavnen og så var det ellers bare om at være klar til orientering for holdene kl. 08.30. Lidt af en barsk start en mørk novembermorgen. Og så blev det bare en rigtig spændende og dejlig dag med masser af godt hundearbejde og mange, mange variationer over et tema nemlig det at prøve at få sin hund til at yde sit bedste og hvor er der dog mange forskellige veje til det samme mål. Efter orientering kørte jeg med B-holdet ud til spor. Sporene var lagt af Mette og Rene, så vi var 3 meget interesserede tilskuere/sporlæggere, som meget ivrige fulgte de 5 deltagere. Næste år er det vores tur til at prøve at stole på det, man har lært sin hund!!! og det er åbenbart meget svært, især når sporet går gennem mange fristende godbidder (fårelort). Alligevel var vi alle 3 passende imponerede, især når hundene gik i stærk modvind, og dog holdt sig flot på sporet, som alle gennemførte. Lene og Mysak var dagens debutanter i B-klassen. Her i en flot fri ved fod.

Så var det A-hundenes tur. Her var kun Kitty og Milo stillet op men også de gav rigtig god underholdning, og viste os hvor meget vi skal lære. Vel hjemme i Herfølge fulgte så stuedressuren i begge klasser, og det var bestemt heller ikke kedeligt. De samme øvelser udføres utrolig forskelligt af alle par, og hvor kan man dog lære meget ved at studere sine klubkammerater. Om det så kan omsættes til praktisk brug, når det bliver vores egen tur er en helt anden ting men dette må blive en opfordring til at følge med ud og se så mange konkurrencer, man overhovedet kan finde tid til. Det er bare så spændende. Lige nu kender jeg ikke resultaterne af dagens anstrengelser for de 7 deltagere, men I skal alle have tak for en dejlig dag. Randi/Liva og Lotte/Bella viser fri ved fod. Lotte og Bella fik den sidste oprykning til A-klassen denne dag.

KLUBMESTERSKAB FOR C OG E Af Linda Mogensen E-klassen havde kun en deltager tilmeldt og vedkommende mente ikke der var meget konkurrence i det (men det ville da have givet en sikker sejr!) Den er altså ikke så meget at skrive om. Vi har ingen klubmester i E- klassen i år, men mangler pokalen et sted at stå kan jeg da godt finde en plads. Konkurrence-C havde hele 15 tilmeldt og 14 deltagere på dagen. Deltagerne kom fra 2 forskellige hold og med hver deres træner, så der var dømt dobbelt fight. I skrivende stund kender jeg ikke resultaterne, men det ligner en sikker vinder fra det gamle C-hold spørgsmålet er snarere hvem af dem det bliver. Det skulle det vel også gerne være idet flere jo allerede har oprykning til B på plads. Vi fik udleveret startnumre og program kl. 8.30 og så var det ellers af sted i bilerne. Både felt og rundering foregik ved Lellinge, så vi måtte køre lidt. Ja nogle er ikke for fine til at gå på knæ for dommeren for at få de sidste point med. Men der var også en oprykning på spil, så må man jo gøre det nødvendige.. For det gamle C-hold havde det lidt karakter af hjemmebane. Vi havde trænet her tidligere og vores hunde burde vel have et lille forspring her. Der er mange mus, mosegrise og andre af skovens dyr i dette område, og det er selvfølgelig en ekstra udfordring for de mere jagtglade hunde. Så fra dem,

der ved, hvordan Majken har kæmpet for at Lajka skal holde fokus i feltet lød der et lille suk, da Lajka så ud som om at skovens mus trak mere end genstanden, og puha da hun så alligevel fandt den. Tilbage på pladsen blev resten af programmet så udført. Der er tradition for at vi ikke får vores point at vide af dommerne for at trække spændingen til aftenens klubfest. Det giver mange gætterier. Hvad mon dommeren så og hørte, og hvad giver det i fratræk? De nye C-hundeførere ser ud til at de i næste sæson vil vise Herfølge-flaget, hvis de fortsætter med det, som blev vist her. Det var debut i konkurrencesammenhæng for flere, og det i sig selv er en udfordring. Føreren er anderledes end normalt, dommeren ser desværre alle de små fejl fører eller hund laver og hunden undrer sig meget over, at der ikke er mere ros undervejs i øvelserne. Selvom jeg ikke har hørt dommernes kommentarer vil jeg tro, at en del har fået at vide at de skal huske at holde pauser, at de skal passe på at armen ikke bliver brugt som en ekstra animering, at hunden hænger i vendingerne, at snoren er stram o.s.v. Brug de kommentarer, der blev givet fra dommeren og overvej, hvad der kan gøres for at samme fejl ikke skal koste point næste gang. Brug hinanden til at observere når der trænes, for man ser ikke sine egne dårlige vaner, før man bliver gjort opmærksom på det. Linda/Balou og Sandie/Lucky viser flot lineføring for dommer Preben

Mange fejl kan forklares, men der er også fejl, som ikke kan forklares spørg fx aldrig en Herfølge-hundefører om vej før du er sikker på om de kender forskel på højre og venstre. Det blev godt nok forsøgt bortforklaret med at der var trænet til DM, og i Jylland er skitsen til lineføring spejlvendt!!! Og deres hunde havde lige vist at de kan følge deres fører og ikke bare et program. Det er selvfølgelig korrekt, og tænk hvis deres førere også kunne følge et program. En forsigtig forespørgsel til dommeren efterfølgende om hvad det mon gav i fratræk udløste en hovedrysten det var en fejl, han ikke havde set før, og her skete det ikke kun en gang, heller ikke to gange, men hele tre gange. Det var lige før at det gav en anmærkning til træneren. Konkurrencen var hurtig klaret og sluttede omkring middag med fællesspisning. Alt gik som planlagt og dommerne er blevet en erfaring rigere der skal sættes skilte med højre og venstre op ved lineføringen. EN SIDSTE KOMMENTAR: PER, DU SKYLDER OPRYKNINGSKAGER. Koncentration lyser ud af både hunde og førere. Liselottes Baloo apporterer og Lindas Lady følger flot i lineføringen

FEST OG RESULTATER Af Annette Lunau Resultaterne fra de to dage med klubmesterskaber gemmes til klubfesten, hvor der er pokaler og vandrepokaler til de dygtigste ekvipager. Igen i år var der masser af god mad og drikke og masser af spænding indtil hovedretten var spist og formanden startede med at holde en tale bl.a. for Mather, som jo rejser til Jylland og dermed forlader DcH Herfølge, som hun har været med til at starte og hvor hun har været formand, træner, hundekonsulent og alt muligt. Katrine overrakte en gave og ønskede Mather held og lykke i Jylland. Og så kom vi til resultaterne. Især C-hundene var meget spændte, da der var mange, der havde gået virkelig godt. Klubmester blev Rene med fantastiske 150 point efterfulgt af Majken og Mette med hver 148 point. Gad vide om Mette nogensinde laver lineføringen spejlvendt igen?? Mette, Rene og Majken med deres pokaler C-hundene fra det gamle konkurrencehold havde fået selskab af hunde fra det yngre konkurrencehold, som fik deres debut ved klubmesterskabet. De viste også meget fint arbejde, som lover godt for næste års konkurrencer i C-klassen.

B-hundene havde mere styr på, hvem der var bedst. Lone blev klubmester som forventet efter søndagens præstationer. Lotte fik sin anden oprykning til A-klassen så også her var der glæde. A-klassen blev vundet af undertegnede med Kitty, som også løb med pokalen for bedste eftersøgning. Klubmesterskabet for Eliteklassen blev desværre igen ikke afholdt. Forhåbentlig er der mere kampgejst blandt elitehundene næste år, så vi igen kan få uddelt den sidste vandrepokal. Lone, klubmester i B. Lunau, klubmester i A Årets trænergaver blev også uddelt til de trænere, der var med til festen. I år kunne trænerne vælge mellem en jakke eller en trøje samt vin og chokolade. Trænerne lægger et stort arbejde i løbet af året, som foreningen takker for med en årlig gave. En flok glade trænere med deres nye tøj

TIP EN 13-ER FOR 2010 1 Får DcH Herfølge flere end 4 hunde med til DM? 2 Er det snevejr til trænings start den 9. januar? 3 Kan en golden retriever stille op til konkurrence i DcH hvis den mangler et stykke af halen? 4 Rykker flere end 4 B-hunde op i A-klassen? 5 Er der mindst dobbelt så mange kvindelige som mandlige medlemmer i DcH Herfølge? 6 Vinder en Herfølgehund en af klasserne til vores kredskonkurrence den 9. maj? 7 Er der flere end 20 der afleverer en Tip en 13 er kupon? 8 Stiller flere end 10 B-hunde op til klubmesterskabet? 9 Skinner solen den 9. maj til vores kredskonkurrence? 10 Er der flere end 20 deltagere til vores sommerfest? 11 Må en hund have læder halsbånd på til konkurrence i DcH? 12 Skal trænere betale 850 kroner i kontingent for 2010? 13 Skal en C-hund bestå en prøve for at kunne gå på fri-c? JA NEJ Navn Afleveres i klubhuset senest ved juleafslutningen den 5. december 2009. Svarene afgøres ved juleafslutningen 2010, hvor præmien til den med flest rigtige svar også uddeles.

Juleafslutning Lørdag den 5. december - holder vi juleafslutning for alle klubbens medlemmer. Vi runder året af med at sige glædelig jul til hundeførere såvel som hunde i DcH Herfølge. Dagen starter med BEGYNDERPRØVE for hvalpe og begynderhunde kl. 11.00. I får nærmere information om prøven til træningen. Vi glæder os til at se, hvor dygtige I er blevet! Efter begynderprøven er der traditionen tro FÆLLESTRÆNING for alle, der har lyst at deltage. Vi starter kl. 13.00. Glem desuden ikke TRICKKONKURRENCEN hvor hunden med den mest kreative hundefører har mulighed for at få overdraget vandrenissen! Han bliver givet til den, der kan demonstrere det flotteste trick med sin hund. Så det er bare med at komme i gang med forberedelserne hurtigst muligt. Juleafslutningen byder også på glögg og æbleskiver i klubhuset, hvor der uddeles resultater og præmier fra dagens begivenheder. Vi håber at se så mange som muligt til en dag med masser af julestemning. Mange hilsner Aktivitetsudvalget Hold øje med opslagstavlen i klubhuset for mere information.

HAPSDOGGEN Denne gang er Hapsdoggen havnet hos Bonnie og Theo Ja, så blev det min tur til at få lov til at skrive lidt om Theo og hans familie. Vi har været i foreningen i snart 1 år. Og ja, jeg synes godt nok, at tiden flyver af sted. På under et år er Theo allerede blevet B-hund og jeg er startet som træneraspirant. Jeg har nærmest haft hund hele mit liv, men der har været en meget lang pause fra mit hundeliv, inden jeg fik Theo. Faktisk otte år. For der kom noget så krævende som børn ind i mit liv, og jeg har hele tiden haft det sådan, at jeg ikke skulle have hund igen, før jeg havde både tid og overskud til at have hund på den rigtige måde. Og den rigtige måde inkluderer altså for mig både træning på pladsen og træning hjemme. Jeg synes dog, at tiden er meget begrænset efter der både er børn, lektier, madpakker og tøsernes sport med i programmet også. Det er bestemt ikke nemt at få det hele til at passe sammen. Og min mand undrer sig stadig, hver gang jeg kommer hjem fra træning. Hold da op, tager det virkelig SÅ lang tid at træne hund???? Ja, dertil må jeg sige, at

man da bare behøver at kaste et blik på min meget ivrige, voldsomme og uopdragne hund, så kan man da vel godt forstå, at han kræver meget træning. Og det skal så siges, at jeg da også ind i mellem har lidt svært ved at sætte mig ind i, at 3. halvleg varer længere tid end en hel fodboldkamp på hans fodboldaftener, men sådan er det jo bare. Der skal være plads til det hele. Theo er en meget, meget glad hund. Han har en enorm energi og kræver en del opmærksomhed. Han er især meget glad for andre mennesker og ikke mindst andre hunde. Det gør, at han ofte er tæt på at flå armene af mig, når vi møder andre mennesker på vores vej. Nu er han jo voldsom, fordi han er glad, men det er jo ikke alle, der er lige glade for at snakke med ham. Han har desuden den uvane, at han napper folk i hænderne. Det har han gjort, siden han var hvalp, og det virker ikke som om, at han har tænkt sig at vokse fra den uvane desværre. Han er dog en rigtig dejlig hund, der meget gerne vil arbejde, så det er jo en god ting, når man gerne vil noget med sin hund. Han er også meget glad for vores piger (de er 6 og 2 år) og er heldigvis ikke så voldsom overfor dem. Her er det mere den mindste, jeg skal være obs på, at når de leger sammen. Det er gerne hende, der er lidt voldsom ved ham. (Det kan man næsten ikke tro, men det er sandt). Theo og jeg går på Baby-B holdet. Og det hold er perfekt for Theo og jeg. Det er rart at være til træning og føle at man for noget ud af det, både træningsmæssigt, men også socialt. Og så er det en god ting, at der er kage hver gang Jeg er meget glad for at være vendt tilbage til hundelivet. Jeg har savnet samarbejdet med hunden, med trænere med andre hundeførere og ikke mindst det med at vade rundt i al slags vejr på en træningsplads. Det er så sundt med masser af luft, og det mangler der i hvert fald ikke i vores forening.

HUNDEFØRER WEEKEND 2010 Sæt allerede nu kryds i kalenderen til vores årlige HF-weekend : 26 27 28 marts 2010 Nærmere info kommer senere i HAPS og på opslag i klubhuset

DM I VEJEN 2009 Da Baloo og jeg i januar startede på konkurrence-c, spurgte Mather alle på holdet, hvad vores mål var. Det fremgik meget tydeligt, at der skulle arbejdes, og hun forventede et vist ambitionsniveau hos alle sine hundeførere hvorfor ellers gå på konkurrencehold? I maj -08 var jeg figurant ved kredskonkurrencen i klubben, og herefter blev jeg så begejstret for konkurrencer, at jeg valgte efter flere dejlige år på fri-c at skifte hold. I den forbindelse aftalte jeg med Lunau, at vi skulle sammen til DM i 2009. Så ergo, da jeg blev spurgt om mit mål, svarede jeg kækt (indså jeg senere) at jeg da skulle til DM. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvad det egentlig var, jeg indlod mig og ikke mindst Baloo på. Vi stillede så op til kredskonkurrencen i maj, og det viste sig, at min hvalpede, klodsede, frembrusende hund var den fødte primadonna selv om han er absolut hanhund. Han simpelt hen elsker at nogen stiller sig op og koncentrerer sig om at se på ham, så vi endte med et pænt resultat. Så skete der store omvæltninger i min dagligdag, og for en tid måtte hundetræning sættes på vågeblus. Jeg havde på det tidspunkt fået at vide, at for overhovedet at blive inviteret til DM kræves der 3 gode placeringer ved kredsstævner, så det mål blev lige så stille lagt til side. Ved sommerkonkurrencen gik vi alligevel med for det er altså sjovt at konkurrere og trods absolut ingen forberedelse viste Baloo igen, at han næsten kan selv, hvis jeg bare ikke laver for mange fejl. Det gav yderligere blod på tanden, så vi drog med Linda og Balou til Give. Denne gang havde vi trænet, og vi endte som bedste sjællænder på en 8.plads og dermed pludselig en chance for at komme med til DM. Igen måtte jeg så konstatere, at det nok ikke ville blive muligt. Min mand og jeg skulle med Nyreforeningen til Kreta i september og skulle komme hjem fredag morgen, hvor Baloo og jeg så skulle køre til Vejen om eftermiddagen. Nej tak, vi satsede på SM i Fakse. I midten af august blev det så konstateret, at Baloo har svær hoftedysplasi og en sammenvoksning i ryggen. Han er lige fyldt 7 år, så han er altså med sine rottweilergener en ældre herre. Og nu altså også en ældre herre med gebrækkeligheder.

Vi tog så til Fakse en smuk tidlig morgen i september, og Baloo gjorde det igen. Vi sluttede på en 6. plads, og fik dermed vores invitation til DM Og her begynder så den egentlige historie om en kæmpeoplevelse. Trods træthed og stor uro for os begge to. Baloo havde været passet hos gode venner, og var vist ikke indstillet på at flytte på jernbanehotel i Lunderskov, når vi nu endelig var kommet hjem og så uden sin Far. Og selv fandt jeg det heller ikke særlig morsomt at pakke sommertøjet ud af kufferten, for så at fylde bilen med hundegrej og tøj, og derefter køre tværs over Danmark i fredagsmyldretid med vejarbejde men hvor var det dog en fantastisk weekend. Lørdag morgen mødte vi vores klassekammerater Mette og Carlson, og det var bare rigtig godt at have støtte med hjemmefra. Og det skulle blive endnu bedre. Lotte, Ulrik og Johnny med mere eller mindre familie var også mødt op for at bakke op omkring Herfølges deltagere, der foruden Mette og mig også talte Michael med Spike i B-klassen, og så selvfølgelig vores superstjerner Lunau og Mather. Vi var altså hele tiden omgivet af klubkammerater som gjorde deres til, at vi bare følte os rigtig godt til pas, og kunne koncentrere os om at nyde dette kæmpe-arrangement. Søndag morgen kom Majken sandelig også dragende tværs gennem landet, så vi følte virkelig, at hele klubben stod bag os. Stævnet er så godt beskrevet i DcH-bladet, så det vil jeg anbefale at man læser om der, men for os der var med var det helt sikkert en fantastisk oplevelse, som vi vist alle meget gerne vil have mulighed for at deltage i igen, og det kan på det varmeste anbefales at man prøver at komme med, selv om det måske ikke lå lige for, dengang man startede med at træne sin hund og ikke mindst sig selv. Baloo når p.g.a. sin alder og medfølgende skavanker nok ikke flere DM men jeg trøster mig med at ældste deltager var 76, så måske om nogle år med en ny hund!!

DM 2009 A-klassen: Nr. 2 Annette Lunau m. Kitty + bedste nyoprykkede A-hund og bedste A-spor

ER VI PÅ RETTE SPOR? En beretning fra sporlæggerkurset d. 1. november Af René Dyrby Klokken 9.00 søndag d. 1. november var vi 8 relativt friske mennesker, der havde besluttet os for at bruge vores søndag formiddag på et kursus i sporlæggerens tegn. Vores undervisere var Lunau og Paw, som havde syet et program sammen til os, så vi skulle kunne lægge B-spor til vores lokalkonkurrence. Det startede med morgenmad og teori om de forskellige typer af spor der findes. Vi fik gennemgået hvordan et B-spor så ud og hvilke foranstaltninger der er omkring planlægning og opsætning. Efter morgenmaden og den indledende teori havde Lunau planlagt at vi skulle ud og vandre - 100m op og ned af vores træningsplads, dvs. vi skulle jo ikke bare gå, næ nej vi skulle også tælle vores skridt så vi vidste præcist hvor mange skridt vi går på 100m. I mit tilfælde er det 119 skridt på 100m, og ved at dividere antallet af skridt med længden man har gået, så har man den gangefaktor man skal bruge for at regne sine skridt ud til et spor. Da vi havde talt vores skridt og regnet ud hvor mange vi skulle tage ud fra en sporskitse til B-klassen, mente vores kloge undervisere, at vi var parate til at køre ud og stille op til nogle spor. I Herfølge civile Hundeførerforening har man gjort det til vane at bruge markeringspinde til inddeling af sporarealerne. Vi er faktisk kendt for det blandt de andre foreninger i kredsen. Denne skønne dag skulle vi stille op og lægge spor på Vedskøllevej. Paw havde hægtet traileren på hans bil og vi andre kørte derud i så få biler som muligt, da parkeringsforholdene på en lille landevej mellem marker, ikke er fantastiske. Ved ankomst blev vi delt i 2 hold, jeg var på hold 1, der havde fået til opgave at stille markeringspinde ved startsiden dvs. vi satte en start pind og en styrepind for enden af sporet. Men inden vi gik i gang med at stille op til de enkelte spor, så skulle vi lige opstille 2 knækpinde som skulle placeres der hvor sporet skal knække, det foregik med Linda B. i den ene ende af marken og mig i den anden ende... Her skulle jeg så have skrevet hvordan man aftaler kommunikation imellem de 2 hold (eller bare 2 sporlæggere), men da vi

intet havde fået at vide stod vi bare der i hver vores ende og viftede med markeringspinde indtil der blev ringet på en mobiltelefon. PS! Det er vigtigt at have en mobiltelefon med sig når man skal stille op til spor. Rene viser Paw og Annett, at han ved nøjagtig, hvor han lagde spor og genstande. Efter at vi havde fået rettet vores knækpinde ind og sat op til de første spor, besluttede Lunau at det var på tide at hun kørte hjem og begyndte at lave mad til os, imens gik vi i gang med at sætte op til en ny omgang spor, denne gang skulle vi også gå sporene, så vi kunne køre hjem og spise for så at komme tilbage igen efter ca. 1 time for at lade hundene gå sporene. Det vigtigste vi lærte denne dag, er at sporlæggeren kan huske hvor han har gået og er i stand til, efter dommerens tegn, at sætte hundeføreren ind på sporet igen. En måde at sikre sig på hvor man har gået er at huske specielle kendetegn for sporet, det kan være en blomst eller en stor sten, og så notere det på sin tegning over sporet. B-spor B-sporet består af 2 stk. 90 knæk, det være sig 2 højreknæk, 2 venstreknæk eller 1 af hvert. På sporet bliver der lagt 2 genstande som hunden så enten skal samle op eller markere, markering foregår ved dæk, sid eller stå. Sporet skal være 200 skridt langt og have ligget i en time.

VANDTRÆNING FOR HUNDE Af dyrlæge Michaela Treschow, Faxe Dyrehospital Er du ejer af en rigtig vandhund?? Så er der flere muligheder for at opfylde hundens interesse for vand. Havvand kan være koldt på denne årstid, for ikke at tale om den udtørring saltvand forårsager i huden. Ved egentligt behov for muskelopbygning eller genoptræning kan det desuden blive vanskeligt at styre, medmindre man ligefrem svømmer sammen med hunden i havvandet. Hundesvømmehal Hundesvømmehaller dukker op rundt omkring i landet. Her booker man en tid på en halv time, hvor det kun er ens egen hund, der er i bassinet. Det er opvarmet vand tilsat klor for at holde bakterieantallet under kontrol. Nøjagtig samme princip som de svømmehaller, vi selv benytter. Min egen hund Zigi til svømning hos KB Hundesvømning i Skælskør Der er typisk en masse legetøj, man kan benytte sig af, og kaste ud i vandet til hunden. De mindre hunde får redningsvest på. Gulv og rampe op til bassinet er skridsikkert for at mindske risiko for skader hundene er ofte lige så ivrige for at komme i vandet, som et barn, og derfor foregår al gang i løb eller spring!! Den beskrivelse er også dækkende for undertegnedes

hund, når hun er til svømning. Og hun er altså 8 år! De første gange, man starter op, er det vigtigt at få en hjælpende hånd fra svømmeinstruktøren, så hunden får en god oplevelse og ikke er i vandet ret længe. Det er meget udmattende for musklerne, som hurtigt kan ophobe mælkesyre, når hunden ikke er vant til at benytte kroppen på den måde. Det er vigtigt at stoppe, inden det sker, ellers risikerer man, at hunden forbinder oplevelsen med ømhed i kroppen og dermed med noget ubehageligt. Water walker Genoptræning efter en led- eller muskelskade samt efter knogle- og rygkirurgi foregår mest optimalt i en water walker på et dyrehospital. Her er tale om et vandløbebånd, dvs., det er meningen, at hunden skal gå eller trave på løbebåndet i en tank, som er fyldt med vand. Hunden svømmer ikke, som det er tilfældet ved brug af svømmehal. Vandet skiftes mellem hver hund og er opvarmet og tilsat klor ligesom i svømmehallerne. Fordelen ved denne metode er, at hundens muskler styrkes, idet belastningen er stor, når lemmerne skal bevæges under vand. Til gengæld skånes leddene pga. vandets opdrift. En meget fordelagtig kombination til hunde med ledsmerter og behov for styrkning af muskulaturen. Foruden operationspatienter, har også hunde med slidgigt gavn af denne type træning, hvor leddene skånes mest muligt, og muskelmassen styrkes. Det samme gælder for overvægtige hunde. En anden velegnet situation er konditionstræning hos brugshunde. Brug af water walker sker i samråd med uddannet veterinært personale, der kan sikre tilpasning af træningen efter den enkelte hunds behov.

SCHWEISSHUNDEAFTEN I DCH-HERFØLGE. Af Liselotte Geertz Torsdag d. 12.11. havde vi besøg af en meget engageret og meget erfaren schweisshundefører, som i mere end 3 timer tryllebandt sine alt for få tilhørere. Men det var også en aften med rigtig dårligt vejr og det gav så ekstra kage til de, som var nået frem. Og selv uden kage ville det have været aftenen værd. Leif Stonor Nielsen har været medlem af schweisshunde registret siden år 2000, og har med sine hunde deltaget i utallige eftersøgninger, både på påkørte dyr og dyr, som ikke blev nedlagt i skuddet på jagter. At vi har brug fra schweisshundene i vores hverdag, viser tallene tydeligt. Alene i 2008/2009 drejer det sig om 1100 jagteftersøgninger og 5-6000 trafikeftersøgninger. Alle udført af 170 schweisshundeførere!!!! Registret blev oprettet i 1974, og siden -82 har legitimerede førere haft adgang til at passere skel. Det vil på dansk sige, at en schweisshundefører med sin hund på en eftersøgning har ret til at færdes overalt også i vores haver uden at spørge om lov. For at blive medlem af schweisshunde registret kræves af føreren kørekort, jagttegn og megen erfaring. Hunden skal gennem en lang uddannelse, som hos Leif starter, når den er 2 døgn gammel. Her snuser den til sin første schweiss og får derefter straks die hos sin mor. Uddannelsen af hundene ligger i stor udstrækning hos førerne selv, og alle kan melde sig til optagelsesprøverne, når hundene har bestået de grundlæggende prøver, som bl.a. omfatter 20 timer gamle klovspor. I år var der 32 på listen og kun 4 blev optaget!! Så det er ikke bare lige noget man kaster sig ud i, fordi ens hund er god til spor. Til forskel fra vores konkurrencer ser man meget gerne at schweisshundene går udenfor sporet ved knæk, de skal være helt sikre på, at dyret de søger efter ikke bare er gået tilbage i sit eget spor, og derefter har fulgt en ny rute.

Når man er nogenlunde sikker på, hvor dyret har sat sig, slippes hunden løs, hvis ikke føreren er sikker på at kunne nedlægge det. Dette kræver temmelig store hunde, som enten skal kunne holde dyret i skak, til føreren kan nedlægge det, eller også skal hunden kunne fastholde eller selv nedlægge vildtet. Labrador, ruhårede og münsterländere bruges meget. Det var meget spændende at høre om, hvordan førerne læser stedet, for at finde ud af hvor dyret er ramt, og dermed danne sig et billede af, hvor langt det kan være løbet efter skuddet/påkørslen. Ved jagt vil der næsten altid være hår på anskudsstedet og der findes 17 forskellige slags hår på en hjort!!! desuden søger man efter blodpletter eller måske tarmindhold, lungevæv, bensplinter osv. Ved påkørsler kommer der ofte ikke noget ud af dyret, så det er utrolig vigtigt, at den som anmelder påkørslen nøjagtig kan gøre rede for, hvor den er sket. Man kan/skal ringe til enten Falck eller politiet, og de kontakter så schweiss registret, som finder en hundefører, som så overtager. Jægere har 6 timer til at finde anskudt vildt, ellers skal der tilkaldes assistance. Ofte vil det dog være en fordel at kalde hjælp tidligere, da schweisshundeførere har meget større erfaring i netop eftersøgning af skadet vildt, og derfor hurtigere vil kunne opspore og aflive dyret. Det er helt tydeligt en livsstil at være schweisshundefører. Lønnen er kørselspenge, arbejdstiden er hele døgnet, 365 dage om året, og risikoen for at miste sin hund er altid til stede. Når hunden sendes af sted sker det, den bliver kørt ned eller skudt på af ivrige jægere. Tidligere har det også været vanskeligt at finde en hund, som var kommet for langt bort. Den sidste risiko er dog i vores tekniske tid minimeret. I dag kan føreren sende en SMS til hundens halsbånd, og dette svarer så med koordinaterne for, hvor hunden befinder sig!!! og så er det bare at følge kortet på mobilen. Hvis nogen i klubben har fået lyst til at forsøge sig ligger der diverse pjecer ellers kan man gå ind på www.schweisshunden.dk Rigtig god fornøjelse.

LOKALE RESULTATER KLUBMESTERSKAB 15. + 21. NOVEMBER C-KLASSEN (max. 150 point) Nr. 1 Rene Dyrby m. Milo Nr. 2 Majken Fjeldsted m. Laika Nr. 3 Mette Andersen m. Carlson Nr. 4 Per Holmgren m. Yatzy Nr. 5 Linda Mogensen m. Balou Nr. 6 Laila Christensen m. Buster Nr. 7 Michaela Møller m. Olli Nr. 8 Liselotte Geertz m. Baloo Nr. 9 Sandra Gyrn m. Mollie Nr. 10 Rita Madsen m. King Nr. 11 Jonna Nielsen m. Frida Nr. 12 Annette Systad m. Harly Nr. 13 Linda Boldreel m. Lady Nr. 14 Sandie Pedersen m. Lucky B-KLASSEN (max. 200 point) Nr. 1 Lone Støttrup m. Cody Nr. 2 Lene Karberg m. Mysak Nr. 3 Lotte Johansen m. Bella Nr. 4 Randi Sarka m. Liva Nr. 5 Annelise Pedersen m. Blaki A-KLASSEN (max. 300 point) Nr. 1 Annette Lunau m. Kitty Nr. 2 Katrine Kure m. Milo EFTERSØGNINGSPOKALEN (max. 120 point) Nr. 1 Annette Lunau m. Kitty Nr. 2 Annette Mather m. Tsari 150,00 point 148,00 point 148,00 point 145,25 point 138,70 point 138,60 point 136,00 point 128,25 point 98,50 point 87,30 point 75,25 point 72,60 point 61,95 point 61,50 point 192,60 point 174,10 point 165,05 point 149,00 point 146,60 point 272,95 point 232,95 point 120,00 point 109,50 point

KONKURRENCERESULTATER HOLBÆK 13. SEPTEMBER B-klassen (max. 200 point) Nr. 1 Mette Horn, Køge m. Zoey Nr. 2 Lone Støttrup, Herfølge m. Cody Nr. 3 Janne Nielsen, Hvidovre-Køge Bugt m. Freja Nr. 17 Randi Sarka, Herfølge m. Liva 187,00 point 182,40 point 171,40 point 142,05 point DANMARKSMESTERSKABERNE I VEJEN 26.-27. SEPTEMBER C-klassen (max. 150 point) Nr. 1 Nete Kristensen, Give m. Frikk 147,40 point Nr. 2 Heidi Mortensen, Odder m. Lex 145,20 point Nr. 3 Hans H. Tungelund, Kalø Vig m. Chica 145,00 point Nr. 29 Liselotte Geertz, Herfølge m. Baloo 123,15 point Nr. 33 Mette Andersen, Herfølge m. Carlson 119,30 point B-klassen (max. 200 point) Nr. 1 Benthe Dalsgaard, Haderslev m. Yoda 196,90 point Nr. 2 Anita Kaae Rasmussen, Galten m. Santos 191,00 point Nr. 3 Preben Pedersen, Lemvig m. Doni 190,75 point Nr. 5 Michael Widenborg, Herfølge m. Spike 182,65 point A-klassen (max. 300 point) Nr. 1 Heidi Gejpel, Helsingør m. Molly 270,80 point Nr. 2 Annette Lunau, Herfølge m. Kitty 267,60 point Nr. 3 Olav Larsen, Hjørring m. 266,60 point E-klassen (max. 400 point) Nr. 1 Vibeke Gyldenkærne, Holbæk m. Zanto 372,05 point Nr. 2 Rikke Lund, Frederikssund m. Asta 368,20 point Nr. 3 Ole Christensen, Svenstrup m. Bella 352,30 point Nr. 15 Annette Mather, Herfølge m. Tsari 304,30 point ELITETURNERING 5. RUNDE SILKEBORG 3. OKTOBER (max 400 point) Nr. 1 Anders Klausen, Bjerringbro m. Athos 362,10 point Nr. 2 Doris Larsen, Kerteminde m. Jessie 351,80 point Nr. 3 Rikke Lund, Frederikssund m. Asta 351,30 point Nr. 13 Annette Mather, Herfølge m. Tsari 231,00 point SAMLET RESULTAT AF ELITETURNERINGEN 2009 Nr. 1 Rikke Lund, Frederikssund m. Asta 75 turneringspoint Nr. 2 Doris Larsen, Kerteminde m. Jessie 72 turneringspoint Nr. 3 Vibeke Gyldenkærne, Holbæk m. Zanto 64 turneringspoint Nr. 12 Annette Mather, Herfølge m. Tsari 43 turneringspoint

NÆSTVED 18. OKTOBER C-klassen (max. 150 point) Nr. 1 Rene Dyrby, Herfølge m. Milo Nr. 2 Pia Glarø Ottesen, Næstved m. Tenna Nr. 3 Poul Hansen, Roskilde m. Balou Nr. 7 Per Holmgren, Herfølge m. Yatzy Nr. 24 Linda Mogensen, Herfølge m. Balou 148,25 point 140,40 point 135,45 point 132,90 point 104,30 point ÅRETS OPRYKKERE FRA C TIL B: Mette Marie Andersen m. Carlson Majken Fjeldsted m. Laika Rene Dyrby m. Milo Laila Christensen m. Buster Liselotte Geertz m. Baloo Linda Mogensen m. Balou Michaela Møller m. Olli Per Holmgren m. Yatzy FRA B TIL A: Michael Widenborg m. Spike Lone Støttrup m. Cody Lotte Johansen m. Bella FRA A TIL E: Annette Lunau m. Kitty IWACONSULTING APS REGULATORY AFFAIRS ØLBY CENTER 18 20 DK-4600 KØGE DENMARK SPONSOR FOR DCH HERFØLGE

KONKURRENCER 2010 DATO FORENING KLASSER ANDET 7. marts Jyderup C-B-A 14. marts Næstved C-E 21. marts Holbæk C-B-A 21. marts Langå C-B-A-E Landsdækkende 28. marts Kalundborg C-B 28. marts Bjerringbro C Landsdækkende 4. april Helsingør B-A Landsdækkende 11. april Odsherred C-B 18. april Stevns C-B 18. april Galten C-B Landsdækkende 18. april Risskov C Landsdækkende 25. april Fakse C-E 30. april Slagelse C-B 9. maj Herfølge C-B-A 13. maj Viborg C Landsdækkende 30. maj Køge C 5. juni Bjerringbro C Landsdækkende 6. juni Bording C Landsdækkende 20. juni Vejle C Landsdækkende 8. august Give C Landsdækkende 15. august Vordingborg C-B 15. august Brande B Landsdækkende 22. august Stevns A 22. august Helsingør C-E Landsdækkende 29. august Vejle C-B-A-E Landsdækkende 5. september Holbæk C-E Sidste udt. t. DM 5. september Hadsten C-B-A-E Landsdækkende 25.-26. september Frederikssund Alle klasser DM 3. oktober Køge C-B-A 17. oktober Næstved B-A

DEN LOKALE KALENDER DECEMBER Lørdag 5. Begynder- og C-prøve kl. 11.00 Juleafslutning kl. 13.00 Torsdag 8. Bestyrelsesmøde Lørdag 12. Julegåtur 2010 JANUAR Lørdag 9. Træningen starter igen Mandag 25. Generalforsamling kl. 19.30 FEBRUAR Mandag 8. Trænermøde kl. 19.00 MARTS Fre søn 26.-28. MAJ Søndag 9. Hundeførerweekend Kredskonkurrence i Herfølge C,B og A TRÆNINGSTIDER LØRDAGE 2010 TRÆNINGEN STARTER LØRDAG 9. JANUAR 10.30 13.00 A / E Lunau + Ulrik 11.30 13.00 Konkurrence C Paw + Majken 12.00 13.00 Fri C Mette 12.00 13.00 Ny - C Lotte 12.00 13.00 Ny - C Lene + Bonnie 14.00 15.00 Begynderhold Henrik 14.00 15.30 B-1 (øvede) Annika 14.00 15.30 B-2 (nyoprykkede) Katrine 14.00 15.30 B-3 (baby) Lunau

ADRESSER Formand Katrine Kure Tinggården 183 4681 Herfølge 2298 6535 Næstform. Lotte Johansen Ll. Stationsvej 8A 4681 Herfølge 5621 9619 Kasserer Annette Lunau Kildegårdsvej 8 4652 Hårlev 5650 2040 Sekretær Karin Ernst Akacievej 37 4684 Holmegård 5554 7424 Materialeforv. Johnny Sarka Tangmosevej 53B 4600 Køge 5665 0052 TRÆNERE Annette Mather 5656 3222 / 2420 5828 Annette Lunau 5650 2040 / 5098 0846 Ulrik Knudsen 5616 7343 Johnny Sarka 5665 0052 / 4087 4808 Sisse Andersen 2618 8991 Lene Karberg 5577 1325 Karin Ernst 5554 7424 Lotte Johansen 6091 9416 Katrine Kure 2298 6535 Annika Bornebusch 5621 3135 Henrik Hansen 6046 9590 Majken Fjeldsted 2276 7565 Mette Andersen 5766 3377 Preben Kristiansen 5573 6448 Aspirant Paw Pedersen 2670 9010 Bonnie Einsbor 5051 7684 HAPS Annette Lunau 5650 2040 e-mail: lunau@surfmail.dk Liselotte Geertz 5627 6858 Linda Mogensen 2962 4746 AKTIVITET OG KANTINE UDVALG TRÆNINGSUDVALG Johnny Sarka 5665 0052 Karin Ernst 5554 7424 Randi Sarka 5665 0052 Lene Karberg 5577 1325 Annelise Pedersen 5627 5142 Ulrik Knudsen 5616 7343 Michaela Treschow 5192 9674 Annette Mather 5656 3222 KONKURRENCEUDVALG Lotte Johansen 5621 9619 Majken Fjeldsted 2276 7565 TRÆNINGSPLADS Herfølge civile Hundeførerforening træner på Billesborgvej ved skydebanen lige udenfor Herfølge by. HJEMMESIDE www.dch-herfoelge.dk