UDGIVET: MARTS 2017 FYRVÆRKERI PÅ FODBOLDSTADIONS KAN VÆRE FARLIGT
1 TEMA: Fyrværkeri på fodboldstadions kan være farligt Fyrværkeri på fodboldstadions er udbredt Men fyrværkeri kan være farligt på steder med trange pladsforhold og mange mennesker. Dette informationsmateriale er udarbejdet for at informere om faren ved at bruge fyrværkeri på fodboldstadions, hvor mange mennesker er samlet. Informationen henvender sig både til politifolk ved fodboldkampe og til kontrollører, som arbejder på fodboldstadions. Der er også givet definitioner af de forskellige fyrværkerityper og juridisk vejledning om sanktionsmuligheder.
2
3 1. Artikler, som bliver anvendt Fyrværkeri på fodboldstadions ses i stadig større grad. Anvendelsen af fyrværkeri er en del af en tifo fra supporterne til deres hold. Men brugen af fyrværkeri eller pyrotekniske effekter medfører en betydelig risiko for alle andre på stadion. Tifo: Tifo er en afledning af det italienske ord for supportere, tifosi, og er en betegnelse for tilskuernes visuelle opbakning ved et sportsarrangement. Tifoerne er ofte anvendt i de store latinske ligaer i Sydeuropa og Sydamerika. Typisk kulminerer den visuelle opbakning, når holdene løber på banen. De visuelle redskaber spænder bredt, fra fx et simpelt banner eller en håndfuld crepe- ruller til tusindvis af papirark, røgbomber, flag og andet der kan sætte kulør på tribunen. I de større fodboldkampe er det udbredt at bruge romerlys, nødblus m.m.
4 Ofte anvendte pyrotekniske effekter er et hylster, en cylinder eller en anden beholder med en blanding af stoffer, som skal frembringe en effekt i form af røg, lyd eller lys. Røgeffekter Brug af røg på et fodboldstadion sker typisk, når holdene kommer på banen. Fyrværkeri med lydeffekter Lydeffekter kan være følgende: Kanonslag Salutbomber Bangers Maroons Crackers Flash bangers Fyrværkeri med lyseffekter Lyseffekter kan være følgende: Romerlys Flares Candles Brug af håndholdte romerlys medfører øget risiko for brandskader på materiel og mennesker. Der bliver også udledt røg, som kan virke kraftigt generende.
5 2. Vurdering af farlighed Brug af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler på steder med trange pladsforhold og mange mennesker kan være ekstremt farligt. Der er i Danmark kultur for at drikke øl ved fodboldkampe. Det bidrager til en i forvejen farlig situation. Brug af røgeffekter Anvendelse af fyrværkeri med røgeffekter er til gene for andre tilskuere. Det kan medføre risiko for brand eller personskade. Desuden medfører røgudviklingen nedsat sigtbarhed, og det bliver derfor svært for publikum at finde flugtvejene. Brug af lydeffekter Når fyrværkeri med lydeffekter bliver antændt blandt publikum, kan det forårsage alvorlige høreskader på personer, der befinder sig i nærheden af fyrværkeriet. Man udsætter andre for fare ved at bruge fyrværkeri med lydeffekter blandt publikum eller ved at kaste dem ind på banen. Personer, som bruger disse fyrværkeriartikler, ved ofte ikke, hvor farlige de kan være. Brug af lyseffekter Det meste fyrværkeri med lyseffekter, der anvendes ved fodboldkampe, er håndholdt. Større håndholdt fyrværkeri tillades ikke i Danmark. Det skyldes, at det indebærer fare for brandskader at holde fyrværkeri i hånden. Fyrværkeri med lyseffekter kastes ofte, efter det er antændt. Det øger risikoen for, at den sammenpressede sats i effekten revner og derved forøges brandoverfladen.
6 Artiklen kan herefter eksplodere og udslynge den stadig brændende sats. Dette udgør en fare for de mennesker, der opholder sig der, hvor artiklen lander. Pyrotekniske artikler: Artikler, der indeholder stoffer eller en blanding af stoffer, som er fremstillet for at frembringe en effekt i form af lys, lyd, varme, gas eller røg eller en kombination af disse ved hjælp af eksoterme, kemiske reaktioner, der holder sig selv i gang. En antændt pyroteknisk artikel kan ikke slukkes. Ved normal slukning af brændende elementer bruges de traditionelle slukningsmetoder som nedkøling, kvælning eller fjernelse af energi og varmetilførsel. De traditionelle slukningsmetoder kan derfor ikke bruges på pyrotekniske artikler. Jf. fyrværkerilovens 1, stk. 3. Hold aldrig fyrværkeri i hånden Fyrværkeri må som hovedregel aldrig holdes i hånden. Det er kun enkelte små artikler som stjernekastere og bengalske fakler, man må holde i hånden.
7 3. Bekendtgørelsens bestemmelser Tilladelse fra kommunalbestyrelsen Det fremgår af lovens 2, stk. 1 og 33 i bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (nr. 1424 fra 16. december 2009), at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Udgangspunktet er altså, at man skal have en tilladelse, når man ønsker at bruge fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Kravet om tilladelse gælder dog ikke småfyrværkeri og godkendt nytårsfyrværkeri. Det kaldes i reglerne konsumfyrværkeri altså fyrværkeri, der er beregnet til forbrugerne. Her bestemmer bekendtgørelsens 43, at anvendelse af fyrværkeri beregnet til forbrugere kun må ske i perioden fra 27. december til 1. januar. Brug af fyrværkeri uden for denne periode kan straffes med bøde. Andre pyrotekniske artikler som fx nødsignaler eller nødblus må selvfølgelig bruges hele året, men kun til det formål, som de er beregnet til (bekendtgørelsens 33, stk. 3). Nødblus er lovpligtigt udstyr til skibe, og hører under definitionen andre pyrotekniske artikler. Fyrværkeri skal være godkendt Nødblus, flares osv. er ikke nytårsfyrværkeri. Nytårsfyrværkeri skal opfylde væsentlige sikkerhedskrav, og det er beregnet til forbrugerne. Ved enhver brug af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal der udvises forsigtighed for at minimere risikoen for skader på personer og værdier samt gener for det omgivende miljø (bekendtgørelsens 40).
8 Det vil ofte stride mod den regel, hvis man bruger fyrværkeri på steder, hvor mange mennesker er samlet, fx blandt publikum. Man kan risikere at blive straffet med bøde, hvis man overtræder reglerne i bekendtgørelsen. Det vil være relevant for politiet at vurdere, om 31, 33 eller 43 i bekendtgørelsen er overtrådt. Det er tilladt for alle at anvende helårsfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i kategori P1 hele året. Fx kan en artikel med røgeffekt høre til kategori P1. Der findes enkelte små artikler, der må håndholdes så som stjernekastere og bengalske fakler. Har brugen af fyrværkeri indebåret en konkret og betydelig risiko for personer i omgivelserne, kan straffen efter fyrværkerilovgivningen stige til fængsel i indtil to år. Er forholdet så groft, at det kan henføres til straffeloven, kan straffen stige til fængsel i indtil otte år.
Nørregade 63 6700 Esbjerg Tlf. 3373 2000 Hjemmeside: www.sik.dk E-mail: sik@sik.dk Sikkerhedsstyrelsen 2017