RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. december 2012 (14.12) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0280(COD) 2011/0281(COD) 2011/0282(COD) 2011/0288(COD) 2011/0287 (NLE) 17592/12 AGRI 855 AGRIORG 207 AGRIFIN 249 AGRISTR 181 CODEC 3005 NOTE fra: formandskabet til: Rådet Komm. forsl. nr.: 15396/11 + REV 1, REV 2 (NL), REV 3 - KOM(2011) 625 endelig/3, 14483/12 - COM(2012) 552 final 15397/2/11 REV 2 - KOM(2011) 626 endelig/3, 14477/12 - COM(2012) 535 final 15425/11 + REV 1 (en, fr, de)- KOM(2011) 627 endelig/3 14329/12 - KOM(2012) 553 endelig 15426/11 + REV 1 (en, fr, de)- KOM(2011) 628 endelig/2 14314/12 KOM(2012) 551 endelig & 15400/11 KOM(2011) 629 endelig Tidl. dok. nr.: 18176/11, 18178/11, 18205/11, 18207/11, 18208/11, 18358/11, 8949/12, 17187/12 Vedr.: Reformen af den fælles landbrugspolitik: Fremskridtsrapport fra formandskabet (december 2012) I. INDLEDNING 1. Formandskabet fremlægger hermed sin rapport om de fremskridt, der er gjort i andet halvår af 2012 med udkastene til retsakter 1 om reformen af den fælles landbrugspolitik. 1 De vigtigste elementer i den pakke vedrørende reformen af den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011, er forslagene til forordninger om direkte betalinger (15396/11), en fælles markedsordning (15397/11), udvikling af landdistrikterne (15425/11), finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ("den horisontale forordning" - 15426/11), og artikel 43, stk. 3, i TEUF (15400/11). 17592/12 av/sol/js/js/gj 1
2. Rapporten er udarbejdet under formandskabets ansvar på grundlag af de holdninger, som delegationerne har tilkendegivet på samlinger i Rådet og møder i dets forberedende organer, efter princippet om, at "intet er vedtaget, før alt er vedtaget", og uden at foregribe deres endelige holdning til reformen af den fælles landbrugspolitik på baggrund af den kommende beslutning om EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020. 3. Rapporten angiver for hvert udkast til retsakt (jf. dok. 17383/1/12 REV 1, 17370/1/12 REV 1, 17352/1/12 REV 1 og 17354/1/12 REV 1) de vigtigste ændringer, som formandskabet har foreslået på det grundlag, som det danske formandskab 2 har lagt, og som det har konstateret, at der er bred støtte til fra delegationerne. Disse ændringer omfatter tilpasninger for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse den 1. juli 2013 og til den udtalelse om lovgivningsforslagene om reformen af den fælles landbrugspolitik, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav den 9. februar 2012 3. 4. Denne rapport identificerer også for hvert af forslagene til retsakter de vigtigste spørgsmål, som fortsat er udestående i december 2012, herunder de spørgsmål, der indgår i forhandlingsrammen for udgiftsområde 2 i FFR 4. 5. Rapporten kan ikke på nogen måde betragtes som bindende for delegationerne, men den repræsenterer formandskabets bedste vurdering af, hvad Rådet lægger vægt på. II. UDKASTET TIL FORORDNING OM DIREKTE BETALINGER 6. Rådet for Landbrug og Fiskeri havde orienterende debatter om udkastet til forordning om direkte betalinger den 22. oktober og den 26. november 2012. 2 3 4 Statusrapporten i 8949/12. EUT C 35 af 9.2.2012, s. 1 Den seneste udgave af forhandlingsrammen findes i dok. 15602/12 af 13. november 2012. 17592/12 av/sol/js/js/gj 2
7. På grundlag af disse orienterende debatter og intensive drøftelser i både Specialkomitéen for Landbrug (CSA) og Den Horisontale Landbrugsgruppe har formandskabet udarbejdet formandskabets udkast til forordning i dokument 17383/1/12 REV 1 og har konstateret, at der er bred støtte fra delegationerne til de foreslåede ændringer, der hidtil er drøftet. Nedenfor følger yderligere detaljer om de vigtigste ændringer og de udestående spørgsmål. A. VIGTIGSTE ÆNDRINGER FORELAGT AF FORMANDSKABET 8. Med hensyn til grundbetalingsordningen (artikel 18-28) har de vigtigste ændringer til formål at supplere listen over landbrugere, der er berettiget til den første tildeling af betalingsrettigheder (artikel 21, stk. 2, litra d)), at tage hensyn til usædvanlige omstændigheder og/eller force majeure ved tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve (artikel 23, stk. 5, litra a)), at afklare medlemsstaternes mulighed for at udelukke områder, der fortrinsvis anvendes til ikkelandbrugsaktiviteter (artikel 25, stk. 2, litra b)), og at afklare brugen af en reduktionskoefficient for visse overfladearealer (artikel 25, stk. 2) 5. 9. Med hensyn til overgangen fra den generelle arealbetalingsordning (SAPS) til grundbetalingsordningen har formandskabets ændringer til formål at lette overgangen (artikel 22, stk. 3a). En række delegationer mener, at dette spørgsmål er knyttet til det udestående spørgsmål om intern konvergens og til spørgsmålet om frivillig koblet støtte. 10. Med hensyn til anvendelsen af ordningen for unge landbrugere (artikel 36-39) har ændringerne især til formål at klarlægge og forenkle beregningsmetoden (artikel 36, stk. 5) for at sikre forudsigelighed og proportionalitet i de årlige betalinger, undgå forskelsbehandling af unge landbrugere i EU og begrænse risikoen for uudnyttede midler i ordningen 6. 5 6 Kortfattet referat af CSA's møde den 17. september 2012 (dok. 13828/12). Kortfattet referat af CSA's møde den 5. november 2012 (dok. 15775/12). 17592/12 av/sol/js/js/gj 3
11. Med hensyn til ordningen for mindre landbrugere (artikel 47-51) har ændringerne til formål - foruden den metode, som Kommissionen foreslår - at fastsætte en alternativ, enklere metode for fastsættelse af de årlige betalinger, hvorefter mindre landbrugere modtager et årligt fast beløb på grundlag af den samlede støtte, som de modtog i 2014. Medlemsstater kan desuden vælge at anvende ordningen automatisk for alle landbrugere, hvis samlede støtte ikke overstiger 1 000 EUR (med en fravalgsmulighed for landbrugere, der ikke ønsker at deltage i ordningen). De delegationer, der agter at anvende ordningen, var især tilfredse med, at der ikke skal fastsættes et loft for den del af det nationale loft, der kræves for at anvende den forenklede udgave af ordningen. Desuden er der foretaget en række ændringer for at tage hensyn til landbrugssektorens særlige struktur i Malta 7. Endelig tager formandskabets ændring vedrørende ordningens karakter hensyn til, at et meget stort flertal af delegationerne fastholder, at ordningen bør være frivillig for medlemsstaterne. 12. Med hensyn til Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i forordningsudkastet er det fastsat (artikel 56, stk. 2), hvilke gennemførelsesretsakter der skal være omfattet af "klausulen om manglende udtalelse" i artikel 5, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 182/2011. Det skal sikre, at Kommissionen ikke kan vedtage de pågældende gennemførelsesretsakter, hvis det kompetente udvalg i Kommissionen ikke kan afgive udtalelse 8. B. UDESTÅENDE SPØRGSMÅL 13. De udestående spørgsmål vedrørende forordningsudkastet om direkte betalinger er markeret med skarp parentes [ ] i dokument 17383/1/12 REV 1. Nogle af disse udestående spørgsmål vedrører elementer i forhandlingsrammen for udgiftsområde 2 i FFR. Det drejer sig om konvergens mellem medlemsstaternes direkte betalinger, loft over de direkte betalinger til store bedrifter, princippet om grønnere direkte betalinger og den foreslåede andel på 30 % af de direkte betalinger, der skal være grønnere, samt fleksibiliteten mellem den fælles landbrugspolitiks to søjler. De andre vigtigste udestående spørgsmål pr. december 2012 er omhandlet nedenfor. 7 8 Kortfattet referat af CSA's møde den 12. november 2012 (dok. 16117/12). Kortfattet referat af CSA's møde den 19.-20. november 2012 (dok. 16479/12). 17592/12 av/sol/js/js/gj 4
14. Udformningen af ordningen for unge landbrugere (frivillig eller obligatorisk) blev drøftet i Rådet for Landbrug og Fiskeri på samlingen den 22. oktober 2012 9. Formandskabet noterede sig, at en del delegationer mente, at ordningen bør være fælles og bindende, medens en del andre delegationer foretrak selv at kunne beslutte, hvordan de bedst kan støtte unge landbrugere, eller havde en åben holdning. 15. Med hensyn til fremskridtene hen imod et ensartet niveau for eller en ensartet værdi af betalingsrettighederne (intern konvergens) tilrettelagde formandskabet i første omgang drøftelser i CSA 10 og bilateralt. Under disse drøftelser kunne det klarlægge holdningerne hos de medlemsstater, der anvender enkeltbetalingsordningen, og finde ud af, hvor der kunne være sammenfaldende synspunkter vedrørende det konvergensniveau, der skal opnås, konvergensordningen, herunder fastlæggelsen af støtteberettigede overfladearealer og konvergenshastigheden. CSA noterede sig endvidere de dokumenter om intern konvergens, som var blevet forelagt af en række medlemsstater 11 12, og den fælles erklæring om koblet støtte fra en række medlemsstater, der anvender enkeltbetalingsordningen 13. 9 10 11 12 13 På grundlag af formandskabets spørgeskema i dok. 14993/12. Kortfattet referat af CSA's møder den 1. oktober 2012 (dok. 14455/12) og den 15. oktober 2012 (dok. 15150/12). Dok. 14370/12 og 14292/12; Kortfattet referat af CSA's møde den 1. oktober 2012 (dok. 14455/12). Dok. 17527/12; kortfattet referat af CSA's møde den 10. december 2012. Dok. 16173/12; Kortfattet referat af CSA's møde den 19.-20. november 2012 (dok. 16479/12). 17592/12 av/sol/js/js/gj 5
16. Rådet for Landbrug og Fiskeri havde på samlingen den 22. oktober 2012 en orienterende debat om intern konvergens 14. Med hensyn til det konvergensniveau, der skal søges, anerkendte delegationerne generelt, at de medlemsstater, der anvender enkeltbetalingsordningen, bør gøre betydelige og uigenkaldelige fremskridt hen imod ensartede betalinger pr. hektar på nationalt eller regionalt niveau, og at de medlemsstater, der allerede deltager i konvergensprocessen, bør fortsætte med at gøre fremskridt. Med hensyn til ambitionsniveauet, konvergenshastigheden og -ordningen gav delegationerne imidlertid udtryk for forskellige synspunkter, og mange efterlyste en mere fleksibel og gradvis proces. Endelig viste adskillige delegationer fra de medlemsstater, der anvender SAPS, forståelse for anmodninger om fleksibilitet fra de medlemsstater, der anvender enkeltbetalingsordningen, under forudsætning af, at deres egen anmodning om en gradvis overgang til den nye grundbetalingsordning efterkommes. Endelig ønskede nogle få delegationer, der anvender SAPS at fortsætte med at anvende SAPS som et alternativ til ordningen med direkte betalinger med forbehold for anvendelsen af nye elementer som f.eks. økologi, ordninger for små og unge landbrugere og betalinger til områder med nationale begrænsninger. 17. Med hensyn til spørgsmålet om økologi tilrettelagde formandskabet drøftelser i CSA med henblik på at opnå tilstrækkelig fleksibilitet i anvendelsen af de grønne metoder, som Kommissionen foreslår (afgrødediversificering, opretholdelse af permanente græsarealer og bevarelse af økologiske fokusområder) og videreudvikle begrebet "ækvivalens" med henblik på at anerkende den økologiske indsats fra landbrugere, som påtager sig forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug under 2. søjle eller deltager i nationale eller regionale miljøcertificeringsordninger 15. 14 15 På grundlag af formandskabets spørgeskema i dok. 14991/12. Kortfattet referat af CSA's møder den 29. oktober 2012 (dok. 15597/12), 12. november 2012 (dok. 16117/12), 19.-20. november (dok. 16479/12) og 3. december 2012 (dok. 17182/12). 17592/12 av/sol/js/js/gj 6
18. På grundlag af dette forberedende arbejde havde Rådet for Landbrug og Fiskeri på samlingen den 26. november 2012 en orienterende debat om økologi 16. Denne debat bekræftede det kritiske behov for fleksibilitet, så medlemsstaterne kan tage hensyn til forskellige miljømæssige og agronomiske forhold og undgå uforholdsmæssigt store indvirkninger på produktivitet og konkurrenceevne. I den forbindelse erkendte Rådet generelt, at en tilgang baseret på ækvivalens har et stort potentiale, da medlemsstaterne dermed vil kunne give deres landbrugere mulighed for at opfylde de grønne krav med alternative foranstaltninger, hvis denne tilgang gøres enkel at anvende og gavner miljøet og klimaet mindst lige så meget som de grønne metoder, som Kommissionen foreslår. 19. Efter denne debat har formandskabet fremlagt en række yderligere ændringer til bestemmelserne om økologi 17, som delegationerne i CSA generelt har hilst velkommen som et skridt i den rigtige retning. III. UDKASTET TIL FORORDNING OM DEN FÆLLES MARKEDSORDNING 20. Rådet for Landbrug og Fiskeri havde orienterende debatter om udkastet til forordning om den fælles markedsordning den 16. juli, 24. september, 22. oktober og den 28. november 2012. 21. På grundlag af disse debatter og intensive drøftelser i både CSA og Den Horisontale Landbrugsgruppe har formandskabet udarbejdet formandskabets udkast til forordning i dokument 17370/1/12 REV 1 og konstateret, at der er bred støtte fra delegationerne til de foreslåede ændringer, der hidtil er drøftet. Nedenfor følger yderligere detaljer om de vigtigste ændringer og de udestående spørgsmål. 16 17 På grundlag af formandskabets spørgeskema i dok. 16690/12. Dok. 15874/3/12 REV 4 + COR 1 som ændret på baggrund af drøftelserne i CSA den 10. december 2012. 17592/12 av/sol/js/js/gj 7
A. VIGTIGSTE ÆNDRINGER FORELAGT AF FORMANDSKABET 22. Ændringerne vedrørende klassificering af slagtekroppe (artikel 9a, 18-20c og bilag IIIa) har til formål at forbedre og forenkle de bestemmelser, der allerede blev genindsat i forordningens dispositive del under det danske formandskab. Navnlig er bestemmelserne om kontrol, inspektioner og meddelelser, der er omfattet af udkastet til horisontal forordning og artikel 157, udgået, og bestemmelserne om delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser vedrørende klassifikation af slagtekroppe er indsat og tydeliggjort. Kommissionens beføjelser til at vedtage bestemmelser om en EU-komités revision af anvendelsen af klassifikationen af slagtekroppe i medlemsstaterne er blevet tilpasset, således at foranstaltningerne træffes som gennemførelsesretsakter i stedet for delegerede retsakter 18. Med hensyn til definitionen af kvæg (artikel 7, 9a, og 16 og bilag II, del IV, og bilag III) er ordet "voksent" udgået for at afspejle drøftelserne i CSA den 3. september 2012 19. 23. Med hensyn til støtte i biavlssektoren (artikel 52-54) har ændringerne især til formål at forenkle teksten, bemyndige Kommissionen til at ajourføre listen over støtteberettigede foranstaltninger og vedtage gennemførelsesretsakter om indholdet af de undersøgelser, som medlemsstaterne foretager om produktion og afsætning, og gøre det tydeligt, at medlemsstaterne gerne må supplere EU-bidraget ud over loftet på 50 % - 50 % 20. Med hensyn til den supplerende nationale støtte er teksten tilpasset yderligere. 24. Med hensyn til "mælkepakken" 21 er ændringerne i artikel 104-116, 143-145a, 157-158 og 160-165 helt i overensstemmelse med de foranstaltninger, som Rådet og Europa-Parlamentet tidligere er blevet enige om i forordning (EU) nr. 261/2012. Dette omfatter opretholdelse af bestemmelserne om kontrol og meddelelser i mejerisektoren i forordningen om den fælles markedsordning. 18 19 20 21 Jf. dok. 17112/12. Kortfattet referat af CSA's møde den 3. september 2012 (dok. 13216/12). Jf. dok. 17112/12. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 261/2012 af 14. marts 2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren 17592/12 av/sol/js/js/gj 8
25. Efter drøftelserne i CSA den 17. september 22, 8. oktober 23 og 5. november 2012 24 om udkastet til forordning om de foranstaltninger, som Rådet skal træffe i henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF, afspejler ændringerne i forordningen om den fælles markedsordning den holdning og tilpasser dermed forordningsudkastet for så vidt angår fastsættelse af referenceprisen for produkter omfattet af intervention, fastsættelse af interventionspriser i forhold til referencepriser, herunder vedtagelse af prisforhøjelser eller -nedsættelser for både opkøb og salg af blød hvede, byg, majs og uafskallet ris, fastsættelse af støtte til privat oplagring, herunder foranstaltninger til nedsættelse af støtten, den kvantitative begrænsning af EU's støtte til skolemælksordningen og EU's støtte til skolefrugtordningen (artikel 7, 13-14, 17-18, 20-21 og 24). 26. Med hensyn til forslaget om, at producentorganisationer, der søger om anerkendelse, ikke må indtage en dominerende stilling, støttede de fleste delegationer i Rådets orienterende debat den 22. oktober 2012 25 Kommissionens forslag, idet en række delegationer dog mente, at traktatens bestemmelser om, at misbrug af en dominerende stilling er forbudt (artikel 102 TEUF), er tilstrækkelige. På grundlag heraf mener formandskabet, at forordningsudkastet ikke kræver tilpasning på dette punkt. 27. Med hensyn til forslaget om, at Kommissionen skal kunne vedtage ekstraordinære foranstaltninger, noterede formandskabet sig under drøftelserne i CSA den 2. juli 26 og i Rådet den 16. juli 2012 27, at der var bred støtte til Kommissionens forslag som ændret af det danske formandskab. Nogle delegationer tog dog forbehold på baggrund af de synspunkter, som Rådets Juridiske Tjeneste har fremført, både mundtligt og i en skriftlig udtalelse af 13. september 2012 28. For at tage hensyn til disse betænkeligheder har formandskabet fremlagt nogle juridiske forbedringer af forordningsudkastet 29. På CSA's møde den 3. december 2012 30 noterede formandskabet sig, at de fleste delegationer anså dette for at være et godt kompromis. 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Kortfattet referat af CSA's møde den 17. september 2012 (dok. 13828/12). Kortfattet referat af CSA's møde den 8. oktober 2012 (dok. 14764/12). Kortfattet referat af CSA's møde den 5. november 2012 (dok. 15775/12). På grundlag af formandskabets spørgeskema i dok. 14994/12. Kortfattet referat af CSA's møde den 2. juli 2012 (dok. 12167/12). Jf. dok. 12188/12 (formandskabets spørgeskema). Jf. dok. 13721/12. Jf. dok. 16925/12. Kortfattet referat af CSA's møde den 3. december 2012 (dok. 17182/12). 17592/12 av/sol/js/js/gj 9
17592/12 av/sol/js/js/gj 10
B. UDESTÅENDE SPØRGSMÅL 28. De udestående spørgsmål vedrørende forordningsudkastet om den fælles markedsordning er markeret med skarp parentes [ ] i dokument 17370/1/12 REV 1. Blandt de udestående spørgsmål er der et element, der er med i forhandlingsrammen for udgiftsområde 2 i FFR 31, nemlig reserven til kriser (artikel 159). De andre vigtigste udestående spørgsmål pr. december 2012 er omhandlet nedenfor. 29. Referencepriserne blev drøftet i Rådet den 24. september 2012 32. Mange delegationer mente, at det vil være hensigtsmæssigt at undersøge, om det er muligt at indføre en mekanisme, der muliggør fremtidige opdateringer af referencepriserne, men det var ikke klart, præcis hvordan en justeringsmekanisme skal fungere, og under hvilke betingelser den skal anvendes. På den anden side var et stort antal delegationer imod, at referencepriserne opdateres, og bekræftede generelt Kommissionens forslag, idet flere af disse delegationer understregede, at justeringer uundgåeligt vil få budgetmæssige følger, og også kan få konsekvenser i WTO-sammenhæng. 30. Med hensyn til handelsnormer undersøgte formandskabet i CSA den 19.-20. november 2012 på grundlag af de to foregående formandskabers arbejde delegationernes holdninger til det udestående spørgsmål vedrørende bemyndigelse af Kommissionen til ved hjælp af delegerede retsakter at udvide specifikke handelsnormer til at omfatte alle landbrugssektorer og landbrugsprodukter og til at pålægge alle sektorer obligatorisk mærkning af "produktionsog/eller oprindelsessted". Formandskabet noterede sig, at delegationerne var uenige, men at der var bred støtte til status quo 33. På grundlag heraf satte formandskabet status quo i skarp parentes [ ] i forordningsudkastet. 31 32 33 Den seneste udgave af forhandlingsrammen for FFR findes i dok. 15602/12 af 13. november 2012. På grundlag af formandskabets spørgeskema i dok. 13747/12. Kortfattet referat af CSA's møde den 19.-20. november 2012 (dok. 16479/12) og dok. 16247/12. 17592/12 av/sol/js/js/gj 11
31. Med hensyn til anerkendelse af producentorganisationer, foreninger af producentorganisationer og brancheorganisationer var der drøftelser i både Rådet 34 og CSA 35. Formandskabet forsøgte at komme videre ved først at foreslå en sektortilgang og derefter ved at skelne mellem primære producentorganisationer og sekundære eller andre organisationer som foreninger af producentorganisationer og brancheorganisationer 36. Delegationerne fandt ikke nogen af løsningerne fuldt tilfredsstillende, og på mødet i CSA den 20. november noterede formandskabet sig, at delegationerne fortsat var uenige, om end der var bred støtte til status quo. På grundlag heraf satte formandskabet status quo i skarp parentes [ ] i forordningsudkastet. 32. Med hensyn til udvidelse af regler og finansielle bidrag til ikkemedlemmer (artikel 110-111) noterede CSA sig den 15. oktober 2012, at der var bred støtte til Kommissionens forslag, under forudsætning af at mælke- og mejerisektoren blev undtaget fra anvendelsesområdet 37. På grundlag heraf har formandskabet ændret teksten lidt for at undtage mejerisektoren fra anvendelsesområdet 38. Mange delegationer støtter fortsat Kommissionens forslag, men nogle delegationer ville foretrække at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte mælke- og mejerisektoren, mens andre igen foretrækker, at det ikke tillades at udvide bestemmelserne og de finansielle bidrag til også at omfatte ikkemedlemmer. Af disse grunde mener formandskabet, at der kan være behov for yderligere drøftelser om dette spørgsmål. 33. Med hensyn til plantningsrettigheder for vinstokke erkender Rådet betydningen af dette spørgsmål for en række medlemsstater, men mente på samlingen den 28.-29. november, at det bør vende tilbage til dette spørgsmål, når det bliver bekendt med henstillingerne fra den gruppe på højt plan vedrørende plantningsrettigheder for vinstokke, som Kommissionen har nedsat; disse ventes i december 2012. 34 35 36 37 38 Den 22. oktober 2012 på grundlag af formandskabets spørgeskema i dok. 14994/12. Kortfattet referat af CSA's møde den 20. november 2012 (dok. 16479/12). Jf. dok. 16248/12. Kortfattet referat af CSA's møde den 15. oktober 2012 (dok. 15150/12). Jf. dok. 17112/12. 17592/12 av/sol/js/js/gj 12
34. Med hensyn til sukkerkvoter tilrettelagde formandskabet den 28.-29. november 2012 en debat i Rådet om sukkerordningens fremtid 39. Ved den lejlighed anmodede en lang række delegationer om, at kvoterne forlænges mindst til 2020, medens mange andre ønskede, at man fastholder de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med sukkerreformen i 2006, dvs. at kvoterne udløber i 2015. IV. UDKASTET TIL FORORDNING BASERET PÅ ARTIKEL 43, STK. 3, I TEUF 35. Udkastet til forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (forordningen baseret på artikel 43, stk. 3) var på dagsordenen for CSA's møder den 17. september, 8. oktober og 20. november 2012. 36. På grundlag af CSA's drøftelser udarbejdede formandskabet en revideret tekst (jf. dok 16223/12 ADD 5), som det har konstateret, at der er bred støtte til, idet forordningsudkastet dog er en integrerende del af pakken vedrørende reformen af den fælles landbrugspolitik og eventuelt vil blive justeret på baggrund af de kommende drøftelser om reformen. 37. I overensstemmelse med de synspunkter, som Rådets Juridiske Tjeneste har givet udtryk for, indeholder formandskabets reviderede tekst i henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF fastsættelse af referenceprisen for produkter omfattet af intervention, fastsættelse af interventionspriser i forhold til referencepriser, herunder vedtagelse af prisforhøjelser eller -nedsættelser for både opkøb og salg af blød hvede, byg, majs og uafskallet ris, fastsættelse af støtte til privat oplagring, herunder foranstaltninger til nedsættelse af støtten, den kvantitative begrænsning af EU's støtte til skolemælksordningen og EU's støtte til skolefrugtordningen. V. UDKASTET TIL FORORDNING OM UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE 38. Rådet for Landbrug og Fiskeri havde orienterende debatter om udkastet til forordning om udvikling af landdistrikterne den 16. juli, 25. september og 28. november 2012. 39 På grundlag af formandskabets spørgeskema i dok. 16694/12. 17592/12 av/sol/js/js/gj 13
39. På grundlag af disse debatter og intensive drøftelser i både CSA og Gruppen vedrørende Landbrugsstrukturer og Landdistriktudvikling har formandskabet udarbejdet formandskabets udkast til forordning i dokument 17352/12 og har konstateret, at der er bred støtte fra delegationerne. Nedenfor følger yderligere detaljer om fremskridtene og de udestående spørgsmål. A. DE HIDTIDIGE FREMSKRIDT 40. Formandskabet har bygget på de foregående formandskabers arbejde, især på den konsoliderede reviderede tekst, som det danske formandskab fremlagde i juni 2012 (dok. 10878/12 + REV 1). For at identificere de udestående spørgsmål og de områder, der skal drøftes nærmere, gjorde formandskabet status på det første møde i Gruppen vedrørende Landbrugsstrukturer den 12. september 2012. 41. På grundlag heraf besluttede formandskabet, at der er behov for yderligere arbejde for at nå til enighed om definitionerne (artikel 2), de tematiske delprogrammer (artikel 8), forhåndsbetingelserne (artikel 10 og bilag IV), investeringer (artikel 18), skovbrug (artikel 22-27 og 35), områder med naturbetingede begrænsninger (artikel 32-33), udgangsniveauet for foranstaltninger i relation til et miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 29), investeringer i kunstvandingsinfrastruktur (artikel 46, stk. 3) samt Kommissionens gennemførelsesbeføjelser og delegerede beføjelser (artikel 15, 16, 20, 29, 47 og 95). Det bemærkes, at risikostyringsforanstaltninger (artikel 37-40) blev drøftet i Rådet allerede i juli, dvs. før ovennævnte stocktaking. 42. Hvad angår definitionerne er teksten blevet tilpasset forordningen om fælles bestemmelser med angivelse af, hvilke definitioner der vil skulle ændres, hvis teksten i forordningen om fælles bestemmelser ændres. 17592/12 av/sol/js/js/gj 14
43. Med hensyn til de tematiske delprogrammer var der en orienterende debat i CSA. Delegationerne understregede den valgfrie karakter af disse programmer, men erkendte deres potentielle gavnlige virkning for specifikke politikker, der har brug for mere målrettet støtte, i givet fald med en højere støttesats. 44. Angående forhåndsbetingelserne var der under debatten i CSA bred enighed blandt delegationerne om, at de ændringer, der er foretaget indtil nu, bør bibeholdes, og at de generelle forhåndsbetingelser, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser, ikke bør gælde for ELFUL. 45. Når det gælder bestemmelserne om skovbrug har formandskabet fremsat forslag med henblik på at sikre, at støtteberettigelseskriterierne for støttemodtagere er konsekvente og klare. Delegationerne støtter bredt den tilgang, at støttemodtageren bør være den skovbruger, der forvalter skoven, uanset hvem der ejer skoven. Delegationerne er endvidere enige om, at statsejede og -forvaltede skove, undtagen kommuner, kun skal være berettigede til støtte til investeringer i forebyggelse og genopretning af skader på skove og investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi (artikel 25 og 26). 46. Med hensyn til gennemførelsesbeføjelser og delegerede beføjelser har formandskabet gennemgået alle udestående bestemmelser for at nå frem til en konsekvent og sammenhængende rådsholdning på dette område. En række delegerede beføjelser er udgået (artikel 15 og 16) eller blevet indskrænket i deres anvendelsesområde (artikel 29), eller de er, hvor det er hensigtsmæssigt, blevet afløst af gennemførelsesbeføjelser (artikel 20). De nye forslag støttes bredt af delegationerne. 17592/12 av/sol/js/js/gj 15
B UDESTÅENDE SPØRGSMÅL 47. For så vidt angår investeringer (artikel 18, stk. 4) har formandskabet forelagt kompromisforslag om støtteberettigelsen af investeringer, der foretages for at efterleve EUstandarder, som er trådt i kraft. En række delegationer fandt imidlertid, at en tilladelse til støtte til investeringer for at overholde EU-standarder, der er trådt i kraft i de forløbne 12 måneder, og som begrænses til unge landbrugere, der etablerer sig for første gang, var for restriktiv. 48. Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug er et meget vigtigt spørgsmål, som hænger direkte sammen med udgangsniveauet for de "grønne krav". Artikel 29, stk. 3, er derfor blevet efterladt åbent for så vidt angår forordningen om direkte betalinger. 49. Hvad angår områder med naturbetingede begrænsninger (artikel 32 og 33) har drøftelserne i CSA og Rådet i september vist, at et meget stort flertal af medlemsstaterne er enige om, at status quo ikke længere er nogen valgmulighed for Rådet, og de støtter derfor Kommissionens forslag, herunder ensartede biofysiske kriterier i hele EU. En række medlemsstater har anmodet om fleksibilitet for at tage hensyn til deres særlige geografiske forhold, specielt hvad angår finjustering. Formandskabet har indført en vis grad af fleksibilitet ved at foreslå, at udfasningen af betalinger først bør være degressiv efter 2016, og at den samlede tærskel bør forblive på 60 % i en ånd af kompromis. Dette støttes bredt. Visse medlemsstater er dog stadig imod forslagene. 17592/12 av/sol/js/js/gj 16
50. Nogle delegationer ønsker en yderligere drøftelse om bestemmelserne vedrørende risikostyring og indkomststabiliseringsredskabet (artikel 37-40). På dette punkt finder formandskabet imidlertid, at medlemsstaternes holdninger ikke altid går i samme retning, og at det derfor vil være meget vanskeligt at ændre bestemmelserne uden at forrykke balancen i teksten. Mens en række medlemsstater måske stiller sig skeptisk til indførelsen af risikostyring under anden søjle, anerkender de foranstaltningernes valgfrie karakter og vil støtte den nuværende tekst, som synes at have den rette balance. Nogle medlemsstater er imidlertid kraftigt imod indkomststabiliseringsredskabet med den begrundelse, at der allerede er taget højde for dets mål under første søjle. På den anden side har flere medlemsstater anmodet om, at tærsklen på 30 % for tab af årlig produktion begrænses til én enkelt produktionssektor, hvilket i mange tilfælde vil være ensbetydende med, at foranstaltningernes anvendelsesområde udvides. Endvidere har visse medlemsstater anmodet om, at støttesatsen for risikostyringsforanstaltninger forhøjes. I betragtning af disse modstridende synspunkter finder formandskabet, at den nuværende tekst nok stadig udgør det bedste grundlag for et muligt kompromis. 51. Hvad angår investeringer i kunstvanding har formandskabet fremsat forslag for at give medlemsstaterne større fleksibilitet og samtidig sikre bæredygtig anvendelse af vandressourcerne. Formandskabet har indført en fleksibel tærskel for vandbesparelser på 10-25 % for at tage hensyn til de højeffektive kunstvandingssystemer, der allerede findes. Ifølge forslagene kan landbrugere endvidere frit bruge 50 % af den opnåede vandbesparelse, f.eks. ved at udvide deres kunstvandingsområde. Desuden afspejler forslagene betydningen af infrastruktur samt den særlige karakter af investeringer i reservoirer eller energieffektivitet. Disse forslag er generelt blevet godt modtaget. En række medlemsstater har dog stadig betænkeligheder hvad angår artikel 46, stk. 3, og det er nødvendigt at finde en løsning. 52. Endvidere har flere medlemsstater anmodet Kommissionen om at få forenklet proceduren for godkendelse af programmerne for udvikling af landdistrikterne efter "kvikskrankeprincippet", så den også kommer til at omfatte de foranstaltninger inden for disse programmer, der skal godkendes i henhold til statsstøttereglerne. 17592/12 av/sol/js/js/gj 17
53. Endelig er der udestående spørgsmål i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (artikel 64 og 65 om midler og deres fordeling og ELFUL's bidrag). V. UDKASTET TIL DEN HORISONTALE FORORDNING 54. På grundlag af intensive drøftelser i både Specialkomitéen for Landbrug og Den Horisontale Landbrugsgruppe og Gruppen vedrørende Finansielle Landbrugsspørgsmål (agrifin) har formandskabet udarbejdet det udkast til forordning, der findes i dok. 17354/12, og det har i den forbindelse konstateret, at der er bred støtte fra delegationerne til de foreslåede ændringer, der hidtil er drøftet. Nedenfor følger yderligere detaljer om de vigtigste foreslåede ændringer og de stadig udestående spørgsmål. Det bemærkes, at afslutningen af arbejdet med denne forordning bl.a. afhænger af, at der opnås enighed om de andre forordninger om reform af den fælles landbrugspolitik. A. DE HIDTIDIGE FREMSKRIDT 55. Der er blevet indsat en definition af "arealrelaterede foranstaltninger til udvikling af landdistrikter" i artikel 2 (udtryk, der benyttes i denne forordning). 56. Hvad angår godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse af betalingsorganer (artikel 7) har formandskabet tilpasset teksten i stk. 3 til artikel 59, stk. 5, litra b), i den nye finansforordning 40. 40 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 25.10.2012, s. 1). 17592/12 av/sol/js/js/gj 18
57. Med hensyn til certificeringsorganer (artikel 9) har de foreslåede ændringer hovedsagelig til formål at tillægge Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge revisionsprincipper og -metoder, idet det præciseres, at testen af transaktioner skal være så effektiv som muligt, og at der bør tages passende hensyn til, at det er nødvendigt at reducere den administrative byrde ved den yderligere revision. 58. Angående anvendelsen af indtægter (artikel 45) er der foretaget en teknisk korrektion i stk. 1, litra b), så der kun henvises til mælkeafgiften (afdeling III) i den eksisterende forordning om fusionsmarkedsordningen, da de relevante bestemmelser i denne forordning vil fortsætte med at finde anvendelse som fastsat i udkastet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen). 59. For så vidt angår Kommissionens kontrol på stedet (artikel 49) er hensigten med ændringerne at sikre, at når Kommissionen foretager kontrol på stedet, tager den hensyn til den administrative virkning for de berørte betalingsorganer. 60. Med hensyn til regnskabsafslutning (artikel 53) er fristen for Kommissionens afgørelse blevet forlænget med en måned for at tage højde for en eventuel forlængelse af den frist, inden for hvilken de ansvarlige for de godkendte betalingsorganer skal forelægge de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3. 61. Hvad angår efterprøvende regnskabsafslutning (artikel 54 og 55) er formålet med ændringerne i artikel 54, stk. 2, at præcisere tydeligt, i hvilke tilfælde standardsatskorrektioner kan anvendes som en sidste udvej. Blandt de ændringer, der er foretaget i artikel 54, stk. 3, kan nævnes, at det nu fastsættes i basisretsakten, at Kommissionen har pligt til at begrunde en eventuel afgørelse om ikke at følge rapporten om resultaterne af forligsproceduren. Ændringerne i artikel 55 er udtryk for, at et kvalificeret flertal af medlemsstaterne ønsker, at satserne for de finansielle korrektioner, der skal anvendes, fastsættes ved hjælp af Kommissionens gennemførelsesretsakter snarere end Kommissionens retningslinjer. 17592/12 av/sol/js/js/gj 19
62. Hvad angår de almindelige kontrolprincipper (artikel 61) er der blevet indsat et nyt stk. 1a for at gøre det klart, at de åbenlyse fejl og simple administrative fejl, som den relevante kompetente myndighed erkender, kan korrigeres i de nærmere bestemte tilfælde, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse bestemmelser passer bedre i artikel 61 end i artikel 66, der omhandler administrative sanktioner, for hvis åbenlyse fejl er blevet korrigeret, er der ikke nogen grund til at anvende sanktioner eller fastsætte en undtagelse fra anvendelsen af sanktioner. 63. Med hensyn til det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (artikel 68) er henvisningen til bestemmelserne om Leader i udkastet til forordningen om fælles bestemmelser blevet korrigeret. 64. Angående den elektroniske database (artikel 70) er den tidligere ændring, nemlig at kun oplysninger for de foregående ti år skal lagres, blevet bibeholdt undtagen i de tilfælde, hvor støtten påvirkes af oplysninger fra før 2000. Kravet om fem år er blevet begrænset til oplysninger vedrørende permanente græsarealer alene, eftersom det er de eneste oplysninger, hvor der er brug for direkte og umiddelbar søgning i fem år i modsætning til de nuværende fire. 65. For så vidt angår de kartografiske referencer, der ligger til grund for systemet til identifikation af landbrugsparceller (LPIS), (artikel 71) er der blevet medtaget en undtagelse fra de nye nøjagtighedskrav for langsigtede kontrakter, der er aftalt før november 2012. 17592/12 av/sol/js/js/gj 20
66. Angående støtteansøgninger og betalingsanmodninger (artikel 73) er der foretaget nogle mindre tekniske præciseringer i teksten, så det fremgår udtrykkeligt, dels at det samlede areal ikke må overstige én hektar i begge tilfælde, dvs. både 1) når medlemsstaterne beslutter, at landbrugsparceller med et areal på op til 0,1 ha, for hvilke der ikke er ansøgt om betaling, ikke behøver at blive anmeldt, og 2) når medlemsstaterne beslutter, at en landbruger, der ikke ansøger om arealrelateret direkte betaling, ikke behøver at anmelde sine landbrugsparceller, og dels at landbrugerens pligt til at angive i sin ansøgning, at han råder over landbrugsparceller, og til på begæring af de kompetente myndigheder at angive, hvor de ligger, gælder i alle tilfælde. 67. Med hensyn til betalinger til støttemodtagere (artikel 76) har formandskabet genindført status quo, idet kun direkte betalinger skal foretages i perioden fra 1. december til 30. juni, og betalinger af forskud på støtte tildelt til udvikling af landdistrikterne kan foretages uden tidsmæssige begrænsninger efter afslutningen af den administrative kontrol. Endvidere er der blevet tilføjet et nyt stk. 2a for at tillægge Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til i akutte situationer at løse specifikke problemer i relation til anvendelsen af artikel 76. 68. For så vidt angår det generelle princip om krydsoverensstemmelse (artikel 91) har nogle delegationer sat spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af definitionen af "bedrift" i stk. 3, men Kommissionen er af den opfattelse, at definitionen er korrekt og ikke behøver at blive ændret. 69. De delegerede beføjelser med henblik på at medtage Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider 41 i anvendelsesområdet for krydsoverensstemmelse (artikel 93) er slettet. 41 EUT L 44 af 14.2.2009, s. 1-2. 17592/12 av/sol/js/js/gj 21
70. Forordningsudkastet er bragt i overensstemmelse med udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse 42, idet der er blevet tilføjet en ny artikel 112a. 71. Med hensyn til overgangsbestemmelser (artikel 114) er Kommissionens delegerede beføjelser blevet formuleret mere snævert, og der er tilføjet gennemførelsesbeføjelser. 72. Ændringerne i GLMS 8 (bilag II) har til formål at give medlemsstaterne større fleksibilitet. En række delegationer er imidlertid af den opfattelse, at der stadig er mulighed for forenkling, når det gælder bilag II. B. DE VIGTIGSTE UDESTÅENDE SPØRGSMÅL 73. Sanktioner (artikel 65-67, 77a-77d, 89 og 90 og definitionen af "sektorlandbrugslovgivningen" i artikel 2, som har relation til sanktioner) er et yderst følsomt politisk spørgsmål for Rådet og Europa-Parlamentet såvel som for Kommissionen. Rådet har givet klart udtryk for sin holdning til sanktioner. Kommissionens tjenestegrene, der har en helt anden opfattelse, har desværre ikke været i stand til at bistå Rådet i dette arbejde. Formandskabet har derfor appelleret til medlemsstaterne og iværksat en proces, hvorved medlemsstaterne i fællesskab har arbejdet med spørgsmålet om "ikke-iacs"-sanktioner (artikel 66 i forordningsudkastet), mens formandskabet har taget sig af de såkaldte IACSsanktioner (artikel 77a-77d). Der arbejdes stadig med begge sæt sanktionsbestemmelser. Udkastet til retsakt afspejler de mest aktuelle tekster, der foreligger på nuværende tidspunkt. Med hensyn til krydsoverensstemmelsessanktioner har en række delegationer anmodet om, at artikel 99 behandles yderligere, især hvad angår alvorlig og/eller forsætlig manglende overholdelse. Udkastet til retsakt afspejler de mest aktuelle tekster, der foreligger på nuværende tidspunkt. 42 Udtalelse af 14. december 2011 (EUT C 35 af 9.2.2012, s. 1). 17592/12 av/sol/js/js/gj 22
74. For så vidt angår offentliggørelse af støttemodtagerne (artikel 110a-110d) har Rådet ikke formået at gøre noget stort fremskridt. Det skyldes to ting. For det første modtog Rådet først Kommissionens ændringsforslag med de pågældende bestemmelser i begyndelsen af oktober. For det andet har mange delegationer ønsket en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste om dette forslag, og den foreligger endnu ikke. Arbejdet med dette forslag kan genoptages, når udtalelsen foreligger, og medlemsstaterne har haft mulighed for at danne sig en velunderbygget holdning. Andre udestående spørgsmål 75. Hvad angår medtagelsen af landskabstræk i systemet til identifikation af landbrugsparceller (LPIS) er et stort antal delegationer af den opfattelse, at drøftelserne om de relevante bestemmelser (artikel 71, stk. 2, artikel 73, stk. 1b, og artikel 77) bør udsættes, indtil Kommissionen har forelagt et arbejdsdokument om dette spørgsmål. 76. De udestående spørgsmål i forbindelse med den flerårige finansielle ramme vedrører finansiel disciplin (artikel 25, stk. 1 og 6), proceduren vedrørende budgetdisciplin (artikel 26), forfinansieringsordninger (artikel 34, stk. 1) og automatisk frigørelse for programmer for udvikling af landdistrikterne (artikel 37, stk. 1). 77. Med hensyn til bestemmelserne gældende for betalinger til programmer for udvikling af landdistrikterne (artikel 33) er artikel 70 i udkastet til forordningen om fælles bestemmelser blevet slettet i formandskabets kompromis vedrørende finansiel forvaltning inden for rammerne af lovgivningspakken om samhørighedspolitikken 43. Henvisningen til artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. CR/xxxx er derfor sat i skarp parentes, indtil det endelige resultat af forhandlingerne om udkastet til forordningen om fælles bestemmelser er kendt. 43 Dok. 15880/12 ADD 1 REV 1. 17592/12 av/sol/js/js/gj 23
78. Og endelig i afventning af resultatet af de igangværende forhandlinger om de andre elementer i reformen af den fælles landbrugspolitik er det muligt, at der bliver flere undtagelser fra princippet om ingen dobbeltfinansiering (artikel 29). 79. En række delegationer er af den opfattelse, at indsættelsen af "vedvarende afgrøder" i fodnoten til GLMS 7 (bilag II), hvilket giver vedvarende afgrøder, der dyrkes på kulstofrig jordbund, samme status som agerjord, hvormed den ændres til agerjord, ikke skal betragtes som "første pløjning", og at overgangsperioden (to år) i artikel 115 ganske vist giver dem større fleksibilitet, men at det ikke er tilstrækkeligt. VI. KONKLUSIONER 80. Formandskabet opfordrer: - Rådet til at tage denne rapport til efterretning - det irske formandskab til at fortsætte arbejdet med særligt fokus på de spørgsmål, der er identificeret som udestående i denne rapport, med henblik på forberedelse af forhandlingerne med Europa-Parlamentet. 17592/12 av/sol/js/js/gj 24