BRUGSANVISNING BBL Enterotube II IA-273176.01 Rev.: Jan. 2007 BD BBL Enterotube II TILSIGTET BRUG BBL Enterotube II er et brugsklart identifikationssystem til identifikation af Enterobacteriaceae samt en række andre oxidase-negative Gram-negative stave. PROCEDURENS PRINCIPPER OG FORKLARING Mikrobiologisk metode. Enterobacteriaceae spiller en væsentlig rolle som smitstoffer. Denne gruppe bakterier benytter kulhydrater, først og fremmest ved hjælp af fermentering og oxidation. Bakterierne er catalase-positive, og næsten alle er oxidase-negative (der har for nylig været fremlagt forslag om at inkludere Plesiomonas shigelloides i slægten af Enterobacteriaceae baseret på 16S rrna sekvensering, og fordi stoffet indeholder det enterobakterielle almindelige antigen. 1,2 Hidtil har denne organisme, som er oxidasepositiv, været tilknyttet Vibrionaceae). Identifikation af Enterobacteriaceae er baseret på biokemiske reaktioner, som beskrevet af Ewing og af Farmer. Der henvises til litteraturen for detaljer. 1-11 På trods af at en lang række forskellige slægter og arter er blevet beskrevet i årenes løb, tilhører de organismer, som er isoleret fra kliniske prøver, 20 til 25 arter, der har været kendt længe. 1 BBL Enterotube II er et lukket, inddelt plasticrør, der indeholder tolv forskellige medier til bestemmelse af 15 biokemiske reaktioner (glukose, gasproduktion fra glukose, lysindecarboxylase, ornithindecarboxylase, hydrogensulfid H 2 S, indol, adonitol, laktose, arabinose, sorbitol, Voges-Proskauer (VP), dulcitol, fenylalanindeaminase (PA), urinstof og citrat). Den vedlagte inokuleringstråd muliggør podning af samtlige kamre på én gang fra én eller nogle få enkelte kolonier af et isolat. Den resulterende kombination af reaktioner - anvendt sammen med tolkningsvejledningen (Interpretation Guide/codebook) - gør det muligt at identificere signifikante Enterobacteriaceae. Tolkningsvejledningen (kodebogen) til BBL Enterotube II blev udarbejdet ved at bruge de procentuelle data fra referencerne til de biokemiske tests, der blev udført med BBL Enterotube II. 3-11 Results Pad (resultatfelter) og Color Reaction Chart (farvereaktionsoversigt) muliggør hurtig kontrol af positive reaktioner opnået med BBL Enterotube II. De kontrollerede positive tal lægges sammen, og det sammensatte tal lokaliseres derpå i tolkningsvejledningen for at identificere organismerne. Hvor to eller flere organismer er angivet, vises desuden de bekræftende tests, som er nødvendige for den videre identifikation. Følgende flowdiagram viser, hvordan oxidasetesten kan bruges til at skelne mellem bakterierne i Enterobacteriaceae og nonfermentative, oxidase-positive eller negative, og fermentative, oxidasepositive Gram-negative bakterier, og når BBL Enterotube II eller BBL Oxi/Ferm Tube II anvendes: positiv Ren dyrkning på nonselektivt medium Oxidasetest negativ Inokulér BBL Oxi/Ferm Tube II Inokulér BBL Enterotube II Anaerob glukose Glukose Positiv Negativ Positiv Negativ* Aeromonas spp., Plesiomonas shigelloides, Vibrio spp. Achromobacter spp., Alcaligenes spp., Bordetella bronchiseptica, Moraxella spp., Pasteurella spp., etc. Enterobacteriaceae Acinetobacter spp., Stenotrophomonas maltophilia, etc. * Disse arter kan identificeres med BBL Enterotube II systemet, men det kan være nødvendigt at anvende BBL Oxi/Ferm Tube II som bekræftelse. REAGENSER BBL Enterotube II Substrater, andre aktive ingredienser og farvning af ikke-inokulerede medier: IA-273176.01-1 -
Medium 1 (Glukose): Glukose (20,0 g/l) indeholdt i et passende basemedium, med cresol-rødt som ph indikator. Mediet er dækket af voks for at danne anaerobe forhold og tillade påvisningen af gasformation. Ikke-inokuleret: rødt. Medium 2 (Lysin): Lysin (10,0 g/l) indeholdt i et passende basemedium, med bromcresol lilla som ph indikator. Mediet er dækket af voks for at danne anaerobe forhold. Ikke-inokuleret: gult. Medium 3 (Ornithin): Ornithin (10,0 g/l) indeholdt i et passende basemedium, med bromcresol lilla som ph indikator. Mediet er dækket af voks for at danne anaerobe forhold. Ikke-inokuleret: gult. Medium 4 (H 2 S/Indol): Natriumthiosulfat (4,7 g/l), jern-ammoniumcitrat (0,6 g/l) og tryptophan (1,2 g/l) i et passende basemedium. Ikke-inokuleret: Beige til svagt ravgul. Medium 5 (Adonitol): Adonitol (20,0 g/l) indeholdt i et passende basemedium, med cresol-rødt som ph indikator. Ikke-inokuleret: rødt. Medium 6 (Laktose): Laktose (20,0 g/l) indeholdt i et passende basemedium, med cresol-rødt som ph indikator. Ikke-inokuleret: rødt. Medium 7 (Arabinose): Arabinose (20,0 g/l) indeholdt i et passende basemedium, med cresol-rødt som ph indikator. Ikke-inokuleret: rødt. Medium 8 (Sorbitol): Sorbitol (20,0 g/l) indeholdt i et passende basemedium, med cresol-rødt som ph indikator. Ikke-inokuleret: rødt. Medium 9 (Voges-Proskauer): Glukose (20,0 g/l) indeholdt i et passende basemedium. Ikkeinokuleret: farveløst til svagt ravgul. Medium 10 (Dulcitol/PA): Dulcitol (20,0 g/l), fenylalanin (7,0 g/l) og jern-ammoniumcitrat (0,5 g/l) indeholdt i et passende basemedium, med bromthymol-blå som ph indikator. Ikke-inokuleret: grønt. Medium 11 (Urea): Urea (20,0 g/l) indeholdt i et passende basemedium, med cresol-rødt som ph indikator. Ikke-inokuleret: beige til svagt ravgul. Medium 12 (Citrate): Natriumcitrat (2,0 g/l) indeholdt i et passende basemedium, med bromthymolblåt som ph indikator. Ikke-inokuleret: grønt. FORHOLDSREGLER. Kun til professionel brug. Rørene må ikke anvendes, hvis de viser tegn på mikrobiel kontaminering, misfarvning, løsning af voks fra de pågældende medier, udtørring, revner eller andre tegn på nedbrydning. Enhver af følgende tilstande kan interferere med nøjagtigheden af BBL Enterotube II: dehydrering eller forflydning, løsning af voks fra medieoverflader, enhver ændring af mediets farve fra disse angivet under Ikke-inokuleret i sektionen REAGENSER, og enhver indikation på vækst på medieoverfladerne. Følgende forholdsregler gælder for de enkelte indikerede kamre: Glukose: Voksoverlejringen i dette kammer danner den grad af anaerobt liv, der er nødvendigt for kun at opnå den ægte fermenteringsreaktion, der er karakteristisk for alle Enterobacteriaceae. Hvis dette medium forbliver rødt efter inokulering og inkubation, hører stammen ikke til Enterobacteriaceae bakterierne. Eksempler på oxidase-negative non-enterobacteriaceae, der ikke fermenterer glukose under anaerobe forhold i BBL Enterotube II, er glukose-negative Acinetobacter arter. Selv om disse organismer kan differentieres fra Enterobacteriaceae ved hjælp af BBL Enterotube II (i tolkningsvejledningen anvendes databasen for oxidase-negative non-fermentorer), kan det være nødvendigt at anvende BBL Oxi/Ferm Tube II til yderligere identifikation. Phenylalanin (PA): Mediet kan skifte farve efter inkubationen til en mørkere grøn. Dette regnes for en negativ reaktion. Advarsel: Ved præparering og håndtering af indol- og VP-reagenser skal håndteringsanvisninger, risikosætninger og sikkerhedssætninger overholdes. Læs dokumentet GENEREL BRUGSANVISNING for procedurer om aseptisk håndtering, biologisk risiko og bortskaffelse af det brugte produkt. OPBEVARING OG HOLDBARHED BBL Enterotube II opbevares efter modtagelse i mørke ved 2 til 8 C i den originale æske indtil ibrugtagningen. Undgå frysning og overophedning. Rørene kan inokuleres op til udløbsdatoen, og inkuberes i de anbefalede inkubationstider. Rør fra åbnede pakninger kan anvendes indtil udløbsdatoen. Åbnede rør skal bruges med det samme. BRUGERKVALITETSKONTROL Inokulér BBL Enterotube II med de nedenfor nævnte stammer. Ved indpodning, inkubation og aflæsning følges beskrivelserne i afsniitet Testprocedure. IA-273176.01-2 -
ORGANISMER Glukose Gas Lysin Ornithin H2S Indol Adonitol Laktose Arabinose Sorbitol VP Dulcitol Fenylalanin Urinstof Citrat Acceptable biokoder Proteus mirabilis ATCC 12453 + +/- - + + - - - - - - - + + +/- 66007 / 66006 / 46007 Proteus vulgaris +/(+) +/- - - + + - - - - - - + + + 63007 / 43007 ATCC 6380 Providencia alcalifaciens ATCC 9886 + +/- - - - + + - - - - - + - -/+ 61404 / 41405 / 41404 / 61405 Serratia marcescens ATCC 13880 + +/- + + - - +/- - - + + - - - + 74461 / 54461 / 74061 / 54061 Escherichia coli + +/- + + - + - + + + - - - - - 75340 / 55340 ATCC 25922 Klebsiella pneumoniae + +/- + - - - + + + + + + - -/+ + 50771 / 70771 / 70773 / 50773 ATCC 27736 Pseudomonas - - - - - - - - -/+ - - - - -/(+) + aeruginosa ATCC 27853 * * P. aeruginosa er oxidase-positiv og er derfor ikke inkluderet i BBL Enterotube II databaserne. Denne stamme er imidlertid effektiv som kontrolorganisme til påvisning af negative reaktioner i glukose- og gaskammeret. + = positiv; = negativ; (+) svagt positiv; +/- = positiv eller (sjældent) negativ; +/(+) = positiv eller(sjældent) svagt positiv; -/+ = negativ eller (sjældent) positiv. PROCEDURE Vedlagte materialer BBL Enterotube II. Mikrobiologisk kontrolleret. Resultatfelter og farvereaktionsoversigt til BBL Enterotube II. Materialer, der ikke er vedlagt BBL Enterotube II Interpretation Guide (codebook), dokument nr. CM-273176.CE, der er opdelt i tre databaser: (1) Oxidase-negative non-fermentorer, (2) Enterobacteriaceae metode uden VP og (3) Enterobacteriaceae metode med VP. Kovacs indolreagens ( Indole Dropper Reagent, 50 ampuller, kat.-nr. 261185) og Voges-Proskauerreagenser (Voges-Proskauer A Dropper Reagent, 50 ampuller, kat.-nr. 261192; Voges-Proskauer B Dropper Reagent, kat.-nr. 261193) fås hos BD. Materialer og reagenser til udførelse af de supplerende tests som nævnt i BBL Enterotube II Interpretation Guide (tolkningsvejledningen). BBL Oxi/Ferm II Identification System (kat. nr. 212116) til identifikation af non-enterobacteriaceae. Hjælpedyrkningsmedier, reagenser og laboratorieudstyr som beskrevet. Kovacs reagens kan præpareres i laboratoriet på følgende måde: Amyl- eller isoamylalkohol 75 ml p-dimethylaminobenzaldehyd 5 g Saltsyre, koncentreret 25 ml Opløs p-dimethylaminobenzaldehyd (reagenset bør have en lysegul farve) i alkohol, og tilsæt dernæst langsomt syren. Det præparerede reagens skal være strågult og opbevares i en brun flaske i køleskab for maksimal stabilitet. Hvis et reagens er mørkebrunt, må det ikke bruges. Voges-Proskauer reagenser præpareres på følgende måde: 5 % alfa-naphtholopløsning alfa-naphthol 5 g Ethanol (ethylalkohol), absolut 100 ml 20 % Kaliumhydroxidopløsning Vand Kaliumhydroxid (pellet) Creatin 100 ml 20 g 300 mg Efter præparering er Voges-Proskauer reagenser stabile i tæt tillukkede flasker i to uger ved 2 til 8 C i mørke. IA-273176.01-3 -
Prøvetyper BBL Enterotube II er et biokemisk identifikationssystem. Systemet må ikke anvendes direkte med kliniske præparater. Brug isolater fra passende medier (se Testprocedure). BBL Enterotube II kan bruges til at identificere aerobe, fakultativt anaerobe Gram-negative stave (Enterobacteriaceae), isoleret fra en hvilken som helst prøve. Testprocedure Til indpodning af BBL Enterotube II, kan der anvendes vækst fra MacConkey (MAC), Eosin Methylene Blue (EMB), Salmonella Shigella (SS) eller Hektoen Enteric (HE) agarer, eller nonselektive blodagarmedier. Den anvendte dyrkning skal være mindst 18 h gammel, men ikke ældre end 48 h. Sørg for, at isolatet, der identificeres med BBL Enterotube II, er en ren dyrkning fra en Gram-negativ stav. BBL Enterotube II må kun anvendes til oxidase-negative isolater, da oxidase-positive organismer (non- Enterobacteriaceae) kræver brugen af BBL Oxi/Ferm Tube II til identifikationen. 1. Klargør et enkelt ark fra kodeblokken til isolatet ved at udfylde det med patientens navn, prøvenummer og dato. Bemærk: Brugeren kan afgøre, om databaser med eller uden VP skal benyttes. På grundlag af denne afgørelse bruges forsiden eller bagsiden af kodeblokken. Hvis databasen uden VP vælges, kan det være nødvendigt at udføre VP reaktionen som en supplerende test for bestemte organismer. 2. Tag et enkelt BBL Enterotube II rør frem og skriv patientens navn, prøvenummer og dato på etiketten. 3. Fjern begge hætter. Indpodningstrådens spids findes under den hvide hætte. Hold ikke tråden over ild. 4. Udtag en velisoleret koloni direkte med spidsen af BBL Enterotube II indpodningstråden (figur 1). Der skal kunne ses en synlig mængde inokulat på spidsen og siden af tråden. Undgå at berøre agaret med tråden. Brug ét eller flere BBL Enterotube II systemer til at udtage flere kolonier, efter behov. 5. Inokulér BBL Enterotube II ved først at vride tråden og derefter trække tråden tilbage med en drejende bevægelse - gennem alle tolv kamre (figur 2). 6. Før igen tråden (uden at sterilisere den) ind i BBL Enterotube II med en drejende bevægelse igennem alle 12 kamre, indtil indkærvningen på tråden ligger ud for åbningen af røret (figur 3). Trådspidsen skal kunne ses i citratkammeret. Knæk tråden ved indkærvningen ved at bøje den. Den del af tråden, der er tilbage i røret, opretholder de anaerobe forhold, som er nødvendige for at opnå fuld fermentering af glukose, produktion af gas og decarboxylering af lysin og ornithin. 7. Med den afbrækkede del af tråden trykkes der hul i folien, som dækker luftåbningerne på de sidste otte kamre (adonitol, laktose, arabinose, sorbitol, Voges-Proskauer, dulcitol/pa, urinstof og citrat), for at fremme aerob vækst i disse kamre (figur 4). Sæt begge hætter på igen. 8. Inkubér ved 35 eller 37 C i 18 til 24 h med BBL Enterotube II liggende på den flade side eller oprejst. Sørg for at luft kan cirkulere mellem de inkuberede rør. 9. Tolk og notér alle reaktioner, med undtagelse af indol og Voges-Proskauer. (Der henvises til afsnittet Resultater angående detaljerede anvisninger til aflæsning af resultaterne af BBL Enterotube II). Alle øvrige tests skal aflæses, inden indol-testen og Voges-Proskauer testene udføres, da de tilsatte reagenser for disse tests kan ændre de resterende BBL Enterotube II reaktioner. Tilsætning af indol- og Voges-Proskauer reagens: 1. Anbring BBL Enterotube II vandret på bordet eller lodret i et stativ med glukosekammeret nedad. Anvend en kanyle eller den afbrækkede ende af en BBL Enterotube II-indpodningstråd, eller smelt med en varm indpodningstråd for at udstanse eller smelte et hul på ca. 3-4 mm i diameter i plastfilmen over indol-/h2s- og VP-kamrene. 2. Sådan udføres indoltesten: Føj 3-4 dråber Kovacs-reagens (kat.-nr. 261185 eller laboratoriefremstillet; se afsnittet Materialer, der ikke er vedlagt) til H 2 S-/indolkammeret, og tilsæt reagens i kammeret. Lad reagensen komme i kontakt med mediets overflade. En positiv test ses ved, at det tilsatte reagens farves rødt inden for 10 sekunder. 3. Sådan udføres Voges-Proskauer-testen: Denne test er obligatorisk, hvis databasen med VP vælges. Det kan også være nødvendigt at udføre testen som kontrol, hvis databasen uden VP benyttes. Ved brug af laboratoriefremstillede reagenser (se afsnittet Materialer, der ikke er vedlagt) tilsættes to dråber 20 % kaliumhydroxidopløsning med 0,3 % kreatin og tre dråber 5 % alfa-naphthol i absolut ætylalkohol. Testen er positiv, hvis der ses en rød farve inden for 20 minutter. Vent ikke længere end 20 minutter før aflæsning af resultaterne! Ved brug af Dropper Reagents tilsættes 3-5 dråber Voges-Proskauer A-reagens (kat.-nr. 261192) og 1-2 dråber Voges-Proskauer B-reagens (kat.-nr. 261193). En positiv reaktion indikeres af udviklingen af en IA-273176.01-4 -
kirsebærrød farve inden for 5-15 minutter. Udviklingen af en kobberfarvet til brunlig misfarvning tolkes som negativt. Vent ikke længere end 15 minutter før aflæsning af resultaterne! Resultater Følg nedenstående anvisninger for at identificere isolatet. Oplysninger om udseendet af positive og negative reaktioner findes i tabel 1. Bemærk: Hvis der ikke observeres et farveskift, eller hvis glukosekammeret bliver orange, og der ses vækst som følge af farveændringer i andre kamre, hører organismen ikke til Enterobacteriaceae- familien. (Se afsnittet FORHOLDSREGLER). 1. Efter 18 til 24 h inkubation tolkes alle reaktioner. Med undtagelse af indol og VP aflæses reaktionerne i rækkefølge ved at sammenligne mediernes farve i røret efter inkubation med farverne i farveoversigten på forsiden af kodeblokken - og (senere) med et uinokuleret BBL Enterotube II, som først har fået stuetemperatur (figur 5). Alle reaktioner, der bør være positive, kan have samme, større eller mindre intensitet end farverne på farveoversigten (Color Reaction Chart). 2. Angiv hvert positivt testresultat ved at sætte en ring om tallet neden under det pågældende kammer på resultatfelterne (Results Pad) (figur 6). 3. Til slut udføres indol- og VP-testene. Hvis positive, sættes der ring om de passende tal på arket. VP testen er kun obligatorisk, hvis databasen med VP anvendes. 4. Læg de mærkede tal fra felterne sammen, og skriv summen i boksen under pilen (figur 6). 5. Find det femcifrede tal i tolkningsvejledningen (Interpretation Guide (codebook)), og find det/de bedste svar i kolonnen ID Value (identifikationsværdi). Sørg for at bruge den korrekte database [(1) Oxidase-negative non-fermentorer, (2) Enterobacteriaceae metode uden VP og (3) Enterobacteriaceae metode med VP]. Eksemplet i figur 6 viser identifikationen af Klebsiella pneumoniae. Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 IA-273176.01-5 -
(A) (B) Figur 6: BBL Enterotube II resultatfelter (Results Pad) (A = database med VP; B = database uden VP) Tabel 1: Negative og positive reaktioner i BBL Enterotube II REAKTIONER BEMÆRKNINGER Reagenser Negativ Positiv KAMMER 1 Glukose rød (til orange) gul (til gylden) Glukose (GLU) : Slutproduktet fra bakteriel fermentering af glukose er enten syre eller syre og gas. Ændringen i ph-værdien som følge af syreproduktion kan ses ved at farven på mediets indikator skifter fra rød (alkalisk) til gul (sur). Enhver gul nuance skal tolkes som en positiv Produktion af gas voks ikke løftet af voks løftet af reaktion, og orange tolkes som negativ. Produktion af gas (GAS): Dette ses ved defineret og komplet frigørelse af voks-overlejringen fra overfladen af glukosemediet - ikke ved bobler i mediet. Da mængden af den udviklede gas fra forskellige bakterier varierer, vil omfanget af frigørelse mellem medium og overlejring også variere afhængigt af den testede bakteriestamme. KAMMER 2 Lysin gul lilla Lysin-decarboxylase (LYS): Bakteriel decarboxylering af lysin, som resulterer i dannelsen af det alkaliske slutprodukt cadaverin, ses ved et skift i farven på mediets indikator fra bleggul (sur) til lilla (alkalisk). Mediet forbliver gult, hvis decarboxyleringen af lysin ikke finder sted. KAMMER 3 Ornithin gul lilla Ornithin-decarboxylase (ORN): Decarboxylering af ornithin, som resulterer i dannelsen af det alkaliske slutprodukt putrescin, ses ved et skift i farven af mediets indikator fra bleggul (sur) til lilla (alkalisk). Mediet forbliver gult, hvis decarboxyleringen af ornithin ikke finder sted. KAMMER 4 H 2S beige til svagt ravgul sort Hydrogensulfidproduktion (H 2S): Hydrogensulfid dannes af bakterier, der er i stand til at reducere svovlholdige forbindelser, såsom peptoner og natriumthiosulfat, der findes i mediet. Hydrogensulfid reagerer med jernsalte, der allerede findes i mediet og danner et sort bundfald bestående af jernsulfid, normalt langs inokuleringslinjen. Visse Providencia-stammer kan give dette medium en diffus brunlig farve, men dette må ikke forveksles med ægte H2S-produktion, som angives med sort farve. Bemærk: Det sorte bundfald kan falme eller vende tilbage til negativ, hvis BBL Enterotube II aflæses efter 24 h inkubation. IA-273176.01-6 -
Tabel 1: fortsat REAKTIONER BEMÆRKNINGER Reagenser Negativ Positiv KAMMER 4 (fortsat) Indoldannelse farveløs pink-rød Indoldannelse (IND): Dannelsen af indol fra omsætningen af tryptophan som følge af det bakterielle enzym tryptophanase påvises ved udviklingen af en pink til rød farve efter tilsætning af Kovacs indolreagens, som tilsættes i kammeret, efter at røret har været inkuberet i 18 til 24 h (se afsnittet Testprocedure). KAMMER 5, 6, 7, 8 Adonitol, Laktose, Arabinose, Sorbitol Voges- Proskauer rød (til orange) farveløst til brunt gul (til gylden) rød Dulcitol grøn gul (til gylden) PA Urinstof alle grønne nuancer beige til svagt ravgul sortrøgfarvetgrå svagt lyserød til lyserød Adonitol (ADON), Laktose (LAC), Arabinose (ARAB), Sorbitol (SORB): Bakteriel fermentering af adonitol, laktose, arabinose og sorbitol resulterer i dannelsen af sure slutprodukter, og ses ved et skift i farven på mediets indikator fra rød (alkalisk) til gul (sur). Ethvert tegn på gul farve skal tolkes som en positiv reaktion, og orange tolkes som negativ. KAMMER 9 Voges-Proskauer-reaktion (VP): Acetylmetylcarbinol (acetoin) er et mellemprodukt i produktionen af butylenglykol fra fermentering af glukose. Produktionen af acetoin påvises efter tilsætning af VP-reagenserne efter inkubation (se afsnittet Testprocedure). Tilstedeværelsen af acetoin ses ved udviklingen af en rød farve inden for 5-20 min. KAMMER 10 Dulcitol (DUL): Bakteriel fermentering af dulcitol, der resulterer i dannelsen af sure slutprodukter, ses ved et skift i farven på mediets indikator fra grøn (alkalisk) til gul eller bleggul (sur). Phenylalanin-deaminase (PA): Denne test påviser dannelsen af pyrodruesyre fra deaminering af fenylalanin. Den dannede pyrodruesyre reagerer med et jernsalt i mediet og producerer en karakteristisk sort til røggrå farve. Det er ikke nødvendigt at tilsætte ferrichlorid, da mediet allerede indeholder et jernsalt. KAMMER 11 Urinstof (UREA): Urease, et enzym indeholdt i en række mikroorganismer, hydrolyserer urinstof til ammoniak, hvilket bevirker, at farven på mediets indikator skifter fra gul (sur) til rød-lilla (alkalisk). Ureasetesten er stærkt positiv over for Proteus-arten og kan muligvis påvises så tidligt som 4 til 6 h efter inkubation. Testen er svagt positiv (svagt lyserød farve) efter 18 til 24 h inkubation for Klebsiella og Enterobacter. KAMMER 12 Citrat grøn blå Citrat (CIT): Denne test påviser organismer, som er i stand til at udnytte citrat i form af dets natriumsalt som deres eneste kulstofkilde. Organismer, som er i stand til at udnytte citrat, producerer alkaliske metabolitter, som ændrer indikatorens farve fra grøn (sur) til dybblå (alkalisk). Enhver blå nuance skal regnes for et positivt resultat. BEMÆRK: Visse mikroorganismer producerer ikke altid det ideelle stærkt positive farveskift. Lysere nuancer af samme grundfarve skal også regnes for positive. FUNKTIONSDATA OG PROCEDURENS BEGRÆNSNINGER BBL Enterotube II er udviklet specielt til at identificere Gram-negative stave, som er oxidase-negative, og må kun anvendes til at skelne mellem parter af Enterobacteriaceae familien. Et begrænset antal oxidasenegative ikke-fermentorer kan også identificeres med dette system, men det anbefales at bruge BBL Oxi/Ferm Tube II til disse organismer. Funktionsdata BBL Enterotube II er blevet evalueret i adskillige eksterne undersøgelser. Offentliggjorte data henviser til en identifikationsnøjagtighed på 87 til 99 %. 12-14 Reproducerbarhed: Ti organismer i alt blev testet i duplikater i løbet af tre dage af tre selvstændige laboratorier ved anvendelse af BBL Enterotube II. Tre (30 %) af organismerne udviste identiske biokoder med hvert replikat på hvert af de pågældende laboratorier. Fem (50 %) af organismerne udviste mindre variationer i biokoderne, men gav identisk identifikation af organismerne med hvert replikat. To (20 %) af organismerne udviste mindre variationer i biokoder med identisk identifikation med to af 18 replikater for disse organismer, hvilket resulterede i biokoder, som ikke kunne identificeres. For samtlige replikater var overenstemmelse mht identifikationen 98,9 %. IA-273176.01-7 -
En undersøgelse af 247 tidligere identificerede stammer (inklusive kendte ATCC dyrkninger) blev analyseret ved hjælp af BBL Enterotube II identifikationssystemet. Ved den initiale indpodning udviste ni organismer biokemiske afvigelser. Efter gentaget indpodning blev otte af disse afvigelser opklaret. I fem tilfælde svarede det opklarede resultat til det initiale resultat med referencemetoden. I tre tilfælde svarede den opklarede test til det initiale resultat af BBL Enterotube II. I et enkelt tilfælde afveg det opklarede resultat fra samtlige initiale resultater. Den afvigende biokemiske test blev opklaret ved brug af en tredje metode, som gav et resultat svarende til BBL Enterotube II. De anvendte prøver er vist i tabel 2 sammen med en angivelse af hver prøves slægt, art, antal testede stammer og procentdelen af organismer, der gav positive biokemiske reaktioner. Procedurens begrænsninger BBL Enterotube II er udviklet til brug med de viste taksonomiske klassificeringer. Taksonomiske klassificeringer ud over dem, der er angivet i tabel 3, er ikke beregnet til brug med dette system. BBL Enterotube II biokoder kan ikke bruges til at fastlægge fænotypisk identitet blandt isolater fra identiske eller forskelligartede prøver. Biokemiske resultater indhentet ved hjælp af BBL Enterotube II, kan variere fra andre metoder og fra litteraturen. Serologisk testning er nødvendigt for at bekræfte Salmonella and Shigella spp. Isolater af disse organismer skal indsendes til de relevante referencelaboratorier for komplet serumtypebestemmelse og epidemiologisk kontrol. Identifikation af Gram-negative bakterier skal foretages med hensyntagen til andre egenskaber, som fx prøvens kilde, patientanamnese, koloni- og mikroskopisk morfologi, serologi og antimikrobielle følsomhedsmønstre. Identifikation af sjældne isolater skal gentages, eller der skal testes yderligere for at verificere disse organismers identifikation. Visse arter organismer kan udvise atypiske biokemiske reaktioner som følge af usædvanlige ernæringskrav eller mutationer og kan derfor være vanskelige at identificere. Visse organismer kan kræve inkubationstider over 24 h, for at en korrekt identifikation kan opnås. Selv om der i senere tid har været fremlagt forslag om at inkludere Plesiomonas shigelloides i slægten af Enterobacteriaceae, er denne art ikke inkluderet i BBL Enterotube II databaserne. 1,2 I stedet skal denne organisme testes med BBL Oxi/Ferm Tube II systemet og databasen. LITTERATUR 1. Farmer, J.J. III. 2003. Enterobacteriaceae: introduction and identification. In: Murray, P. R., E. J. Baron, J.H. Jorgensen, M. A. Pfaller, and R. H. Yolken (ed.). Manual of clinical microbiology, 8th ed. American Society for Microbiology, Washington, D.C. 2. Abbott, S.L. 2003. Klebsiella, Enterobacter, Citrobacter, Serratia, Plesiomonas, and other Enterobacteriaceae. In: Murray, P. R., E. J. Baron, J.H. Jorgensen, M. A. Pfaller, and R. H. Yolken (ed.). Manual of clinical microbiology, 8th ed. American Society for Microbiology, Washington, D.C. 3. Farmer, J.J, III., et al. 1985. Biochemical identification of new species and biogroups of Enterobacteriaceae isolated from clinical specimens. J. Clin. Microbiol. 21:46-76. 4. Ewing, W.H. 1973. Differentation of Enterobacteriaceae by biochemical reactions, U.S. Department of Health, Education and Welfare, Public Health Service, National Center for Disease Control. 5. Ewing, W.H. 1972. Biochemical characterization of Citrobacter freundii and Citrobacter diversus. U.S. Dept. of Health, Education and Welfare, Public Health Service, National Center for Disease Control. 6. Ewing, W.H., and M.A. Fife. 1971. Enterobacter agglomerans and the Herbicola-Lathyri bacteria. U.S. Dept. of Health, Education and Welfare, Public Health Service, National Center for Disease Control. 7. Darland, G., and B.R. Davis. 1973. Biochemical and serological characterization of hydrogen sulfide producing variants of Escherichia coli. U.S. Dept. of Health, Education and Welfare, Public Health Service, National Center for Disease Control. 8. Ewing, W.H. 1974. Isolation and identification of Salmonella and Shigella. U.S. Dept. of Health, Education and Welfare, Public Health Service, National Center for Disease Control. 9. Ewing, W.H., B.R. Davis, and M.A. Five. 1972. Biochemical characterization of Serratia liquefaciens and Serratia rubidaea. U.S. Dept. of Health, Education and Welfare, Public Health Service, National Center for Disease Control. 10. Brenner, D.J., et al. 1977. Taxonomic and nomenclature changes in Enterobacteriaceae. U.S. Dept. of Health, Education and Welfare, Public Health Service, National Center for Disease Control.:, Oct. 1977. 11. Ewing, W.H. 1986. Edwards and Ewing s identification of Enterobacteriaceae. Elsevier Science Publishing Co., New York, N.Y. 12. Holmes, B. 1989. Comparative evaluation of the Roche Cobas IDA and Enterotube II systems for identifying members of the family Enterobacteriaceae. J. Clin. Microbiol. 27: 1027-1030. IA-273176.01-8 -
13. Mastroeni, P. et al. 1983. Comparison of six systems for the identification of Enterobacteriaceae. G. Batteriol. Virol. Immunol. 76: 3-19. 14. Chiaradia, V. et al. 1983. Comparative evaluation of 3 miniaturized systems (API 20E, Enterotube II, Sensititre AP60) commonly used in clinical microbiology laboratories. Quad. Sclavo Diagn. 19: 159-175 [in Italian]. Tabel 2: Resultater af funktionsevaluering Organismer Antal testet GLU GAS LYS ORN H2S IND ADO LAC ARA SOR DUL PA URE CIT ACINETOBACTER A. anitratus 1 0 0 0 0 0 0 0 0 100 0 0 0 0 0 A. Iwoffii* 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 BURKHOLDERIA B. cepacia 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 100 CEDECEA C. davisae 1 100 0 0 100 0 0 0 0 0 0 0 0 0 100 C. lapagei* 1 100 0 0 0 0 0 0 100 0 0 0 0 0 100 CITROBACTER C. amalonaticus 1 100 100 0 100 0 100 0 0 100 100 0 0 100 100 C. freundii 4 100 100 0 0 100 0 0 50 100 100 0 0 50 50 ESCHERICHIA E. coli 83 100 92 100 78 0 99 0 88 99 100 1 0 0 0 ENTERISKE GRUPPER Enterisk gruppe 60* 2 100 100 0 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 0 ENTEROBACTER E. aerogenes 5 100 100 100 100 0 0 100 80 100 100 0 0 0 100 E. amnigenus bio 1 2 100 0 100 0 0 0 0 100 100 0 0 0 0 100 E. cloacae 10 100 100 10 90 0 0 10 100 100 100 20 0 10 80 EWINGELLA E. americana 1 100 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 100 HAFNIA H. alvei* 3 100 100 100 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 0 KLEBSIELLA K. oxytoca* 8 100 0 100 0 0 100 100 100 100 100 38 0 100 100 K. ozaenae 4 100 100 100 0 0 100 100 100 100 100 50 0 50 100 K. pneumoniae 20 100 100 100 0 0 0 65 100 100 100 30 0 100 100 KLUYVERA K. ascorbata* 1 100 100 100 100 0 100 0 100 100 0 0 0 0 100 MORGANELLA M. morganii 2 100 100 0 100 0 100 0 0 0 0 0 100 100 50 PROTEUS P. mirabilis* 4 100 75 0 100 100 0 0 0 0 0 0 100 100 100 PROVIDENCIA P. rettgeri* 2 100 0 0 0 0 100 100 0 0 0 0 100 100 100 P: stuartii* 1 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 0 100 0 100 SALMONELLA Salmonella species 41 100 100 100 98 100 0 0 0 100 100 100 0 0 100 Salmonella (ariz) IIIa 5 100 100 100 100 100 0 0 0 100 100 0 0 0 80 SERRATIA S. liquefaciens 3 100 100 100 100 0 0 0 67 100 100 0 100 100 67 S. marcescens* 5 100 20 100 100 80 0 0 0 0 80 0 0 0 100 S. plymuthica 1 100 0 0 0 0 0 0 100 100 100 0 0 0 0 SHIGELLA Shigella srgps A,B,C 10 100 0 0 0 0 20 0 0 20 0 0 0 0 0 S. sonnei 17 100 0 0 100 0 0 0 0 100 0 0 0 0 0 YERSINIA Y. enterocolitica 1 100 0 0 0 0 0 0 0 100 100 0 0 100 0 Y. frederiksenii 2 100 100 0 100 0 100 0 100 100 100 0 0 0 0 Y. ruckeri 2 100 0 50 100 0 0 0 0 0 100 0 0 0 0 * En enkelt organisme fra denne gruppe stammede fra American Type Culture Collection. IA-273176.01-9 -
Tabel 3: Taksonomiske klassificeringer fra Enterobacteriaceae inkluderet i BBL Enterotube II databaserne Buttiauxella agrestis Hafnia alvei Salmonella serotype Pullorum Cedecea davisae Hafnia alvei biogroup 1 Salmonella (arizonae) IIIa Cedecea lapagei Klebsiella pneumoniae Salmonella (diarizonae) IIIb Cedecea neteri Klebsiella oxytoca Serratia marcescens Cedecea species 3 Raoultella (Klebsiella) ornithinolytica Serratia marcescens biogroup 1 (group 47) Cedecea species 5 Klebsiella ozaenae Serratia liquefaciens Citrobacter freundii Klebsiella rhinoscleromatis Serratia rubidaea Citrobacter koseri (diversus) Kluyvera ascorbata Serratia odorifera biogroup 1 Citrobacter amalonaticus Kluyvera cryocrescens Serratia odorifera biogroup 2 Citrobacter farmeri Leclercia adecarboxylata Serratia plymuthica Edwardsiella tarda Leminorella sp. Serratia ficaria Edwardsiella tarda biogroup 1 Moellerella wisconsensis Serratia fonticola Edwardsiella hoshinae Morganella morganii Shigella serogroups A, B, C Edwardsiella ictaluri Morganella morganii biogroup 1 Shigella sonnei Enterobacter aerogenes Obesumbacterium proteus biogroup 2 Tatumella ptyseos Enterobacter asburiae Pantoea agglomerans (Enterobacter Yersinia enterocolitica agglomerans complex) Enterobacter cloacae Proteus mirabilis Yersinia frederiksenii Enterobacter gergoviae Proteus vulgaris Yersinia intermedia Enterobacter sakazakii Proteus penneri Yersinia kristensenii Enterobacter cancerogenus (taylorae) Proteus myxofaciens Yersinia pestis Enterobacter amnigenus biogroup 1 Providencia rettgeri Yersinia pseudotuberculosis Enterobacter amnigenus biogroup 2 Providencia stuartii Yersinia ruckeri Escherichia coli Providencia alcalifaciens Yokenella regensburgeri Escherichia coli (AD), inactive Providencia rustiganii Enteric group 58 Escherichia fergusonii Salmonella species Enteric group 59 Escherichia hermanii Salmonella serotype Typhi Enteric group 60 Escherichia vulneris Salmonella serotype Choleraesuis Escherichia blattae Salmonella serotype Paratyphi A Ewingella americana Salmonella serotype Gallinarum EMBALLERING/BESTILLING BBL Enterotube II Kat. nr. 273176 25 rør YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontakt den lokale BD repræsentant angående yderligere oplysninger. Becton Dickinson GmbH BD Diagnostic Systems Tullastrasse 8 12 D-69126 Heidelberg/Germany Phone: +49-62 21-30 50, Fax: +49-62 21-30 52 16 Reception_Germany@europe.bd.com BD Diagnostic Systems Europe Becton Dickinson France SA 11 rue Aristide Bergès 38800 Le Pont de Claix/France Tel: +33-476 68 3636 Fax: +33-476 68 3292 http://www.bd.com BD, BD logo and BBL are trademarks of Becton, Dickinson and Company. Enterotube and Oxi/Ferm are trademarks of Becton Dickinson GmbH. ATCC is a trademark of the American Type Culture Collection. 2007 Becton, Dickinson and Company IA-273176.01-10 -