DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING
1 / 5 Kære leverandør: Sapa er en mangfoldig koncern af industrivirksomheder med globale aktiviteter. Sapas værdier og kultur for bæredygtig udvikling er en central del af vores aktiviteter. Vores aktiviteter er udformet med henblik på at levere værdi til vores kunder og fremme principperne for bæredygtighed på globalt plan. Vi bestræber os på at fremme vores globale renommé for at optræde i overensstemmelse med disse værdier og principper, og de udgør grundlaget for vores forventninger til leverandører og forretningsforbindelser. Den følgende Leverandørerklæring udtrykker vores bestræbelser på at fremme Sapas værdier og principper, og den er et vigtigt element i vores udvælgelse af leverandører. Vi beder dig venligst returnere et underskrevet eksemplar af Leverandørerklæringen til din autoriserede Saparepræsentant. Ved at underskrive Leverandørerklæringen bekræfter du på vegne af din virksomhed, at du accepterer de anførte værdier og principper, og at din virksomhed er kontraktligt forpligtet til at overholde alle regler og fremsatte krav. Ubetinget overholdelse af disse værdier og principper er afgørende for at sikre en vellykket forretningsforbindelse. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med din virksomhed. Svein Tore Holsether Koncernchef og CEO
2 / 5 Indledning Sapa AS's Corporate Social Responsibility Directive (retningslinjer for virksomhedens sociale ansvar) kræver en løbende forbedring af leverandørstandarderne i retning af vores CSR-principper. Som en del af dette krav beder Sapa og dets datterselskaber ("Sapa") dig om at underskrive en Leverandørerklæring, der afspejler vores CSR-principper. Formålet med denne erklæring er at øge bevidstheden om CSR og gøre den mere transparent i vores forsyningskæde. Overholdelse af love gældende love og bestemmelser. Forbud mod korruption, bestikkelse og uretmæssige betalinger Som leverandør til Sapa er vi indforstået med at udvise nul-tolerance over for korruption og sikre overholdelse af alle gældende love, konventioner og bestemmelser omkring korruptionsbekæmpelse. Vi vil ikke, for at opnå eller bevare omsætning eller andre uretmæssige fordele i vores forretningsførelse, tilbyde, love eller give nogle uberettigede fordele til en offentlig embedsmand (eller tredjemand) for at få den pågældende til at handle eller undlade at handle i forbindelse med udførelse af dennes pligter. Dette gælder uanset om fordelen tilbydes direkte eller via en mellemmand. Gaver eller andre ydelser til Sapa eller nogle af vore medarbejdere, repræsentanter, partnere eller andre med nære relationer må kun gives eller ydes under forudsætning af, at de er beskedne, både med hensyn til værdi og hyppighed, samt at tid og sted er passende. Gaver eller andre ydelser må ikke tilbydes eller modtages i forbindelse med udbud, vurdering eller tildeling af kontrakter. Repræsentationsudgifter Som leverandør til Sapa respekterer og overholder vi de standarder vedrørende repræsentationsudgifter, som er fastlagt i Sapa, før vi tilbyder eller yder en Sapa-medarbejder eller -repræsentant en sådan repræsentation. Repræsentationsudgifter må ikke tilbydes eller modtages i forbindelse med udbud, vurdering eller tildeling af kontrakter. Interessekonflikter Som leverandør til Sapa vil vi og vores medarbejdere ikke deltage i eller søge indflydelse på nogle beslutninger under omstændigheder, som kunne give anledning til en faktisk eller tilsyneladende interessekonflikt. Sådanne omstændigheder kunne være forretningsmæssig eller personlig interesse i den pågældende sag økonomisk eller på anden måde direkte eller via en nærtstående person. Hvis vi bliver gjort bekendt med en potentiel interessekonflikt, vil vi omgående meddele dette til Sapa. Ubegrænset konkurrence Som leverandør til Sapa vil vi altid konkurrere på en fair måde og overholde gældende monopollove og -bestemmelser. Vi vil ikke indgå aftaler med konkurrenter, som muligvis kunne være i strid med monopollove eller - bestemmelser, og vi vil ikke udnytte eventuelle fordele ved en dominerende markedsposition. Hvidvaskning af penge gældende love og bestemmelser til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og vi
3 / 5 erklærer os indforståede med ikke at deltage i sådanne aktiviteter af nogen art. Børnearbejde Som leverandør til Sapa vil vi kun beskæftige medarbejdere, som er mindst 15 år gamle eller over gældende laveste arbejdsalder (afhængigt af hvad der er det højeste). Vi kan tilbyde lovformelige lærlingeprogrammer med henblik på uddannelse, som er i overensstemmelse med artikel 6 i ILO's Konvention om Børnearbejde nr. 138 eller let arbejde i overensstemmelse med artikel 7 i ILO's Konvention om Børnearbejde nr. 138. Hvis et barn er under den fastsatte minimumsalder, og barnet er sikret ret til uddannelse, leg, hvile og familieliv, kan der gøres begrænsede undtagelser, hvis dette helt tydeligt er i barnets egen interesse. Tvangsarbejde Som leverandør til Sapa vil vi ikke involvere os i nogen form for tvangsarbejde eller beskæftige mennesker mod deres egen fri vilje, ej heller vil det blive forlangt, at personale "deponerer" deres identitetspapirer ved arbejdsforholdets begyndelse. Organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger Som leverandør til Sapa vil vi respektere vores medarbejderes ret, i den udstrækning det tillades af gældende love og bestemmelser, til at nedsætte et samarbejdsudvalg, en kollektiv forhandlingsenhed eller andre medarbejdergrupper og indgå i kollektive overenskomstforhandlinger. Arbejdstider lokale love og bestemmelser om arbejdstider. Lønninger Som leverandør til Sapa vil vi sikre, at de lønninger, som udbetales til fast og midlertidigt ansatte medarbejdere er fair og i overensstemmelse med lokale love og bestemmelser. Ansættelsesforhold Som leverandør til Sapa vil vi behandle vores medarbejdere ens og retfærdigt. Vi vil ikke acceptere nogle former for ulovlig chikane eller diskriminering. Miljø Som leverandør til Sapa vil vi udføre vores aktiviteter med behørig respekt for miljøet. Vi vil overholde relevante miljølove og - bestemmelser samt miljøtilladelser. Vi vil bestræbe os på at minimere skadelige udledninger og produktion af affald. Sundhed og sikkerhed Som leverandør til Sapa vil vi gennem løbende forbedringer arbejde målrettet for et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø, der som minimum er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi forpligter os til at uddanne vores medarbejdere med henblik på at forebygge ulykker og erhvervssygdomme så godt som muligt. Udvælgelse af samarbejdspartnere, agenter og andre mellemmænd Som leverandør til Sapa vil vi arbejde for de principper, som er fremsat i Leverandørerklæringen, over for potentielle samarbejdspartnere, agenter og mellemmænd. Standarder i forhold til egne leverandører Som leverandør til Sapa vil vi arbejde for implementeringen af de principper, som er fremsat i Leverandørerklæringen, over for vores egne leverandører.
4 / 5 Overholdelse af Sapas Leverandørerklæring Enhver overtrædelse af de værdier og principper, som er fremsat i denne erklæring, af dig eller nogle af dine i fællesskab ejede eller ledede datterselskaber kan betragtes som en væsentlig misligholdelse af dine kontraktlige forpligtelser over for Sapa. I tilfælde af at du mistænkes for at have overtrådt nogle af de værdier eller principper, som er fremsat i denne erklæring, er du indforstået med at samarbejde med Sapa i god tro med henblik på at gennemføre en egenevaluering og give en tredjemand til opgave at gennemføre en bæredygtighedsundersøgelse i din virksomhed samt dele resultatet af denne undersøgelse med Sapa. Sapa forbeholder sig ret til omgående at afbryde ethvert samarbejde med en leverandør, som tydeligt og beviseligt har overtrådt værdierne og principperne i denne erklæring. Leverandørerklæring: Undertegnede bekræfter hermed på vegne af vores virksomhed ("Leverandøren") at: 1. Vi har modtaget og gennemgået de værdier og principper, som er fremsat i Leverandørerklæringen. 2. Vi ved at underskrive dette dokument forpligter os til at anerkende og efter bedste evne overholde alle de krav, som er fremsat heri, samt eventuelle yderligere kontraktlige forpligtelser, som vi måtte have indgået med Sapa eller nogle af deres datterselskaber. 3. Dette dokument er udelukkende underlagt de samme love, som regulerer det kommercielle forhold mellem Leverandøren og de af Sapas datterselskaber, som vi driver forretning med. Hvis dette ikke er specificeret, gælder lovgivningen i Kongeriget Norge. Virksomhedens navn Sted/dato Sted/dato Tegningsberettiget underskriver Tegningsberettiget underskriver Navn/stilling Navn/stilling