NR. 1 februar 2009 Venstreposten Venstre i København Indkaldelse til generalforsamling: Side 2 Forslag til handlingsprogram: Indstik Kristian Thulesen Dahl, Dennis Kristensen: Lavere skat på arbejde Side 6-7 Foto: Hasse Ferrold Per Tærsbøl: Nedlæg Regionerne - jo før des bedre! Side 3 Claus Hjort Frederiksen: Vi kan tackle krisen Side 4 Jesper Schou Hansen: Ritts brudte løfter Side 5
Venstreposten 21. ÅRGANG NR. 1 2009 KOLOFON Udgivere Venstre i København, Venstre på Frederiksberg, Venstre i Tårnby og Venstre i Dragør. Bladets adresse Venstreposten, Jens Frimand, Oehlenschlægersgade 27, 3. tv, 1663 Kbh. V E-mail redaktionen@venstreposten.dk Adresseændringer til Venstre, Søllerødvej 30, 2840 Holte, tlf. 45 80 22 33 Ansvarshavende redaktør Jens Frimand Redaktion Preben Falk Rangård, Ulrik E. Fink, Per Lautrup-Nissen Forsidefoto: Hasse Ferrold Layout Kommunikationshuset SP3 Tryk CS Grafisk Oplag 2.000 Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis Venstres eller redaktionens synspunkter www.venstreposten.dk København, den 23. februar 2009 Generalforsamling Venstre i København indkalder hermed til ordinær generalforsamling Tirsdag den 17. marts 2009 kl. 19.00 på Norlandia Richmond Hotel, Vester Farimagsgade 33, 1606 København V. Dagsorden: 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Beretning og drøftelse af organisationens forhold 4. Behandling af regnskab 5. Indkomne forslag a. Forslag fra bestyrelsen om Handlingsprogram for Kv09 6. Fremlæggelse af budget og beslutning om kontingenter for 2011 7. Valg af formand 8. Valg af næstformand 9. Valg af fem medlemmer af bestyrelsen og to suppleanter 10. Valg af to revisorer og en suppleant 11. Valg af et medlem til Venstre i Region Hovedstadens bestyrelse 12. Valg af seks delegerede til landsmødet 14. Valg af tre kandidater til Regionsrådsvalget 15. Eventuelt 16. Politisk forhandling Stemmeret og valgbarhed på generalforsamlingen har æresmedlemmer og medlemmer, der har betalt kontingent til en vælgerforening i København senest 7 dage før generalforsamlingen. Medlemmer af Venstres Ungdom, der ikke er fyldt 30 år, kan opnå stemmeret og valgbarhed 7 dage efter, at de har tilmeldt sig en vælgerforening i København eller ved en tilmelding fra VUs Sekretariat til Venstres Sekretariat. Dokumentation for betalt kontingent skal forevises på forlangende Ændringsforslag til dagsordenens pkt. 5a skal sendes til formanden senest den 9. marts 2009. På generalforsamlingen behandles alene rettidigt indkomne skriftlige ændringsforslag. Ændringsforslag kan ses på www.kobenhavn.venstre.dk/index.php?id=102. De kan desuden sendes til interesserede ved henvendelse til formanden. Kandidater til dagsordenens pkt. 13 skal indstilles af en vælgerforening eller anbefales af 15 stemmeberettigede medlemmer. Niels M. Knudsen, Formand 2
Giv fradrag for hvidt arbejde af jens frimand Finanskrisen raser, recessionen truer, og regeringer verden over har travlt med at forbruge milliarder af skattekroner til bankpakker, redningspakker og vækstpakker. Danmark er ingen undtagelse. leder Nedlæg Regionerne jo før des bedre! AF PER TÆRSBØL, BORGMESTER I HELSINGØR KOMMUNE (C). Skattekommissionen foreslår lavere skal på arbejde, for at øge arbejdsstyrken. Et yderst fornuftigt forslag, men i krisetider vil man være mere tilbøjelig til at spare op, end til at øge sit forbrug. Derfor bør man også i personbeskatningen indbygge incitamenter til styrke beskæftigelsen. Man ved, at i mange boliger kan energiforbruget reduceres, hvis de efterisoleres. Der kan suppleres med solceller og andre former for vedvarende energi. Særligt samfundsnyttige arbejder fortjener en relativt høj fradragsret, men også udførsel af mere almindelige vedligeholdelses- og rengøringsopgaver bør kunne udløse et skattefradrag, når der ikke er tale om sort arbejde. Ordningen både omfatte ydelser fra virksomheder og lønmodtagere. Målet skal være at den person, der betaler for ydelsen, har en interesse i at sikre sig, at arbejdet udføres hvidt, for at opnå sit skattefradrag. Med et årligt øvre loft for fradragets størrelse kan regeringen styre om efterspørgslen skal øges eller bremses. I forhold til mossatsen må fradragssatsen ikke blive for lav, hvis man skal gøre sig forhåbning om at få beskattet en god del af de godt 40 mia. kr., der p.t. arbejdes sort for. For at holde administrationsbyrden på et minimum kan man skele til løsningen hos Sygeforsikringen Danmark. Når forsikringens medlemmer har betalt sin tandlægeregning, så videresender tandlægen elektronisk informationen til forsikringen, der yder forsikringsmedlemmet en refusion. Efter samme model kan servicebureauer varetage administrationen for både virksomheder og lønmodtagere, og sørge for elektronisk indberetning af fradragsberettigede poster til Skat. Indberetningen til Skat skal være ledsaget af penge, for at reducere mulighederne for svindel. Derfor skal køberen betaler direkte til servicebureauet. Hvis leverandøren er en virksomhed indbetales momsen direkte til Skat, og hvis leverandøren er lønmodtager indbetales indeholdt A-skat. Med en udviddet brug af specialiserede servicebureauer bliver administrationen lettere for mindre virksomheder og lønmodtagere med småjob. Hvis lavere skat på arbejde kan sikre flere penge i borgernes lommer, så kan fradrag for hvidt arbejde sørge for, at nogle af dem kommer hurtigere i omløb igen. Som medlem af Regionsrådet for Region Hovedstaden, hvor oprettelsen i 2006 blev forberedt til ikrafttræden 1. januar 2007, og som tidligere mangeårigt medlem af Frederiksborg Amtsråd, har jeg nøje fulgt virkningen af sygehusvæsenets og sundhedsopgavernes overgang til regionerne som store enheder uden selvstændig myndighed til at udskrive skat, og dermed totalt afhængige af de penge, som regeringen ønsker at tildele dem. Det har givet frustrationer omkring sygehusenes fremtid, ligesom regionernes drift af sygehusene og senest tacklingen af den fremtidige ambulancekørsel viser, at 5 regioner ikke kan varetage det særdeles vigtige opgaveområde sygehusvæsenet og sundhedsområdet på tilfredsstillende måde. Fordel opgaver mellem staten og kommuner Min praktiske erfaring og utilfredshed hermed gjorde, at jeg i skrivelse af 27. januar 2009 over for Regeringen, til finansministeren, sundhedsministeren og velfærdsministeren, stillede forslag om, at der i Folketinget snarest muligt fremsættes lovforslag om nedlæggelse af regionerne, samt at regionernes opgaver i den forbindelse fordeles mellem staten og kommunerne herunder specielt vedr. sygehusvæsenets opgaver, at disse i sin helhed overtages af staten. Forslaget kan tilsvarende ved etableringen af regionerne tidsmæssigt f.eks. tilrettelægges således, at der i november 2009 ikke foretages nyvalg til regionsrådene, men at de siddende regionsråd får til opgave i 2010 at fungere som nedlæggelsesudvalg, sådan at regionernes opgaver fra 1. januar 2011 er fordelt mellem staten og kommunerne efter nærmere lovgivning og aftaler mellem disse parter herom. En gennemførelse af forslaget vil kompensere for den for snævre kommunalreform i 2006/07, som burde været gået hele vejen og ændret landets overordnede struktur til kun at omfatte 2 niveauer staten og kommunerne. Her ud over mener jeg, at en yderligere kommunesammenlægning i visse områder ligeledes bør indgå i regeringens overvejelser. Bevarelse af lokale sygehuse Virkningen for min kommune vil også påvirket af regeringens forslag om investe ringer i en moderne sygehusstruktur være, at vi kan komme i dialog med regeringen om, at der også for Hovedstadsområdet planlægges og tilføres penge til sygehusvæsenet og sundhedsområdet på en måde, som både tilgodeser sygehusspecialer, der nødvendigvis må samles på få store enheder, men også lokale sygehuse som Helsingør Sygehus, der ønskes bevaret som en stor arbejdsplads omfattende både en døgnåben skadestue og almindelige sygehusfunktioner. 3 speakers corner
Vi skal ikke bundte mennesker og udsætte dem for hovedløs aktivering Vi kan tackle krisen AF BESKÆFTIGELSESMINISTER CLAUS HJORT FREDERIKSEN (V) Den internationale finanskrise skyller i øjeblikket ind over Danmark. Med sig i kølvandet bringer krisen desværre en stigende ledighed. Når mennesker verden over på grund af den økonomiske usikkerhed undlader at købe varer, går det naturligvis ud over virksomhederne, der så må afskedige medarbejdere. Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at Danmark er godt rustet til krisen meget bedre end mange andre europæiske lande, der slås med høj arbejdsløshed og stor gæld. I Danmark er udgangspunktet helt anderledes stærkt. Vi har en lav ledighed og en meget lille gæld. Regeringen har ført en snusfornuftig økonomisk politik. Vi har lagt penge til side i de gode tider, som vi nu kan bruge til at kickstarte økonomien med. Det giver os en stor handlefrihed i forhold til mange andre lande. Hvis vi siden 2001 havde lyttet til venstrefløjen, der vil bruge to kroner, hver gang vi tjener én, så havde vi ikke haft noget at give af nu. Vi har nedbragt statsgælden med over 250 milliarder kroner. Dermed sparer vi 20 milliarder kroner årligt i renteudgifter penge som vi nu har friheden til eksempelvis at føre konjunkturpolitik med. Vi har muligheden for at sætte skatten ned, så der kommer mere skub i økonomien. Vi kan fremrykke offentlige investeringer. Vi kan kort sagt bruge hele den politiske og økonomiske værktøjskasse, fordi vi har været ansvarlige. Vi har brugt de økonomisk gunstige tider til stort set at høvle udlandsgælden af, så vi i dag har mere til gode i udlandet, end vi skylder væk. Vi har både sikret 53 4 mia. kr. mere til velfærd, samtidig med at vi har sat skatten ned, så borgerne har flere penge i baglommen. Vi har nu haft skattestop i 2645 dage, og oven i købet er der gennemført finansierede skattelettelser. Regeringens samlede skattepolitik betyder i år, at en faglært arbejderfamilie sparer i alt godt 31.000 kroner. Faktisk betyder regeringens skattepolitik, at danskerne sparer 47,5 milliarder kroner i skat. Det giver familierne mere luft i økonomien. Vi er ved at toptune jobcentrene Selvom vores økonomiske situation er stærk, kan Danmark med en lille åben økonomi naturligvis ikke undgå at blive ramt. Vi lever i en global verden. Ledigheden stiger desværre også i Danmark. Derfor er vi i fuld sving med at toptune de danske jobcentre. Vi har netop lavet en politisk aftale med DF og Liberal Alliance, der betyder, at kommunerne får hele ansvaret for vores jobcentre. I dag er det delt mellem staten og kommunerne, og det betyder to ledelsessystemer, to edb systemer og sådan kunne jeg blive ved. Kort sagt dobbelt bureaukrati. Det undgår vi nu, så medarbejderne ikke skal bruge tid på unødigt bureaukrati. De skal bruge deres kræfter på at hjælpe de ledige. Derfor er jeg også i gang med en omfattende regelforenklingsproces for alle jobcentre. Alle kræfter skal simpelthen sættes ind på at hjælpe de ledige med at komme i arbejde. Jeg går til opgaven meget pragmatisk. Hvis en ledig står på et jobcenter og har brug for uddannelse jamen så er uddannelse jo det rigtige svar. Hvis der er brug for noget andet, så er det ikke det rigtige svar. Det er meget individuelt. Hvis en persons skolegang har været et langt helvede og et stort nederlag, så er en tur tilbage på skolebænken nok ikke altid den rigtige løs ning. Min pointe er, at vi skal finde individuelle løsninger. Vi skal ikke bundte mennesker og udsætte dem for hovedløs aktivering, som det skete under Nyrup. Det så pænt ud i beskæftigelsesstatistikkerne, men det duede ikke. Den tid er forbi. Det er tid til at se på det enkelte menneske og finde individuelle tilbud. Selv om tiderne er hårde, er der god grund til at glæde sig over, at Danmark trods alt er godt rustet til krisen. Der er stadig god grund til optimisme. Venstre vil naturligvis fortsætte den ansvarlige kurs, så Danmark kommer så smertefrit igennem krisen som muligt. Vi har holdt det økonomiske krudt tørt, så det kan bruges nu, hvor der er økonomisk nedgang i verden. Det er liberal ansvarlighed.
Der kommer ingen billige boliger af jesper schou Hansen, medlem af københavns BorgerrePrÆsentatIon Da Ritt Bjerregaard gik til valg på billige boliger til 5.000 kroner om måneden, så var det valgbluf. De har aldrig eksisteret og de kommer heller ikke til det, for ingen kan bygge 100 kvadratmeter familiebolig til den pris i København. Hun stormede ind i Københavns Borgerrepræsentation og bragte fordums storhed tilbage til det socialdemokratiske parti, der var gået tilbage historien igennem. Nu stod hun pludselig som den ubestridte leder i København med overborgmesterens gyldne kæder om skuldrene. Nu skulle valgløfterne om 5.000 billige boliger til 5.000 kroner om måneden inden for 5 år indfries. Her fire år efter må vi konstatere, at der ikke kommer billige boliger. Årsagen er den helt simple, at det koster langt mere at opføre en bolig, end Ritt Bjerregaard lovede. Det har ellers ikke skortet på kreative og nogle gange ulovlige forslag til, hvordan boligerne kunne blive billige. Blandt andet har man forsøgt at sælge billige grunde eller byggerettigheder til entreprenører, der derefter skulle tilbyde billige boliger. Det er naturligvis ikke lovligt på den måde at forære et kommunalt aktiv væk mod at få billige boliger. Faktisk findes der dom for, at det er ulovligt nemlig den såkaldte Tulip sag fra Vejle, hvor politikerne nærmest forærede en grund til Tulip, mod at de byggede et slagteri i Vejle. Det blev ikke mindre pinligt af, at en række entreprenører stod i kø for at komme med i sådan en ordning i København. stoppet af tilsynet Et forsøg på at sikre sig juridisk rygdækning ved at hyre advokatfirmaet Poul Schmidt, der også er kammeradvokat altså statens advokat faldt heller ikke heldigt ud. Nok lykkedes det at hyre advokaterne, men Statsforvaltning Hovedstad satte en stopper for et af Ritt Bjerregaards forsøg på at frembringe billige boliger med prædikatet: Ulovligt. Langt hen ad vejen bakkede Venstre op om forsøget på at skabe billige boliger. Var det lovligt, og kunne Ritt Bjerregaard se en vej, vi andre ikke havde set, så ville vi da ikke stå i vejen for billige boliger til københavnerne. Men den lovlige vej var der som bekendt ikke. fonden til Billige Boliger I et forsøg på at skaffe billige boliger, opstod Fonden til Billige Boliger. Den har indtil videre stået for et enkelt byggeri i Sydhavnen, hvor den har leveret 12 boliger, som Ritt Bjerregaard hævder, er billige boliger. De koster ellers mere end 5.000 kr. om måneden og er tilmed ved at udvikle sig til en økonomisk udfordring for andelshaverne. Økonomien for de 12 såkaldte billige boliger er nemlig så elendig, at Fonden for Billige Boliger hver eneste måned må låne boligejerne til halvdelen af renteudgifterne. Med hjælp af dette lån holdes priserne kunstigt nede og de var endda i forvejen holdt nede med overskuddet fra salget af de øvrige cirka 30 boliger i projektet. Når projektet udløber om 10 år, så forfalder hele beløbet og regningen kan gøres op. Allerede nu kan man sige, at boligerne på ingen måde er en billig bolig i 5x5x5 planens definition og en kæmpe ekstraregning venter faretruende i horisonten. Hvad vidste ritt? Politisk er det interessant, hvad Ritt Bjerregaard vidste på forhånd. Vidste hun, at man ikke kunne bygge boliger til 5.000 kroner om måneden og dermed løj for vælgerne? Eller var hun så naiv, at hun troede, at hun kunne bygge billigere end alle andre endda uden offentligt tilskud? Det spørgsmål kender kun Ritt Bjerregaard svaret på. Tilbage står, at tusinderne af københavnere blev snydt af Ritt Bjerregaards valgløfte om 5.000 billige boliger til 5.000 kroner om måneden. Det løfte har vist sig at være værdiløst. Ikke underligt at fhv. borgmester Martin Geertsen kaldte Ritt Bjerregaard for politisk korrupt. Kløvermarken 5
Kristian Thulesen Dahl, Dennis Kristensen: Lavere skat på arbejde Skatteudspillet kommer ikke de lavtlønnede til gode Af Dennis Kristensen, forbundsformand, FOA Skattekommissionens udspil kan bedst sammenlignes med 90 års fødselsdagen, hvor den gennemgående replik er samme fremgangsmåde som sidste år. De bedst stillede får mest, de dårligst stillede må nøjes med mindre eller slet intet. Akkurat som vi har set de foregående år, hvor skatten også er blevet lempet. 6 Klikker man på Skattekommissionens hjemmeside, så kan man se, at en familie, der bor i ejerbolig og som har en årlig indkomst på 1,1 mio. kr. vil vinde 36.940 kr. om året på udspillet. For en familie med en årlig indkomst på 600.000 kr. går forslaget stort set i nul med en gevinst på 120 kr. om året. Rigtig mange af FOAs medlemmer, som f.eks. social- og sundhedshjælpere og pædagogmedhjælpere tjener endda mindre end 300.000 kr. om året. De tjener så lidt, at man ikke engang kan se udspillets konsekvenser for dem på Skattekommissionens hjemmeside - her kan man kun se konsekvenserne for personer, der tjener mere end 300.000 kr. Men LO har beregnet, at hvis man bor i ejerbolig og ligger i den lave ende af indkomstskalaen, f.eks. mellem 200.000 og 300.000 kr., så går regnestykket for den enkelte lønmodtager i minus. Vi har altså faktisk udsigt til, at store grupper i den offentlige sektor, som står for ældreplejen eller arbejder i børnehaverne taber på udspillet som det ligger nu. Der skal være en markant større social profil i forslaget. Det bør politikerne nu lave om. Vi kan ikke have en reform som rent faktisk vil betyde, at store dele af befolkningen - der arbejder på de centrale velfærdsområder - vil tabe på reformen. Skatteudspillet sikrer desværre heller ikke pladsen til væsentlige investeringer i velfærd. Den ansvarlige reform ville være overfinansieret med mindst 10 mia. kr. Danmark får brug for øgede skatteindtægter, hvis vi fortsat vil finansiere velfærds- og serviceydelserne. Ældreudgifterne stiger i kraft af flere ældre, medicin- og sundhedsudgifterne stiger også meget voldsomt i disse år, og kravene til offentlig service vil næppe blive mindre, som årene går.
Foto: Hasse Ferrold Skatteomlægning med social omtanke Af Kristian Thulesen Dahl, MF, Gruppeformand for Dansk Folkeparti Spillet om en skatteomlægning er nu for alvor i gang på Christiansborg. Skattekommissionen har fremlagt sin rapport om omlægning af skatten for 35 milliarder kroner, og det har givet anledning til en stor debat i medierne om fordele og ulemper ved forslaget. Når Dansk Folkeparti træder ind i forhandlingerne, er det først og fremmest altafgørende for os, at en vedtagelse af en skatteomlægning ikke fører til utryghed hos den enkelte dansker. Vi er særligt bekymrede for, at Skattekommissionens udkast til en større skatteomlægning indebærer en risiko for yderligere at forstærke negative konsekvenser af finanskrisen, fordi danskerne bliver utrygge ved, hvad der skal ske, og derfor beslutter sig for at holde endnu mere på pengene. Vi skal huske på, at jo større øvelsen omkring en an svarlig finansieret skatteomlægning bliver, desto flere penge skal der også hentes ind andre steder, og netop det vil skabe stor usikkerhed. Her kan især lavindkomst grupperne og personer på overførselsindkomsterne, herunder folke- og førtids-pensionister komme i klemme, og det vil Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder medvirke til! Derfor opfordrer vi også regeringen til at være særlig opmærksom på denne problematik. Dansk Folkeparti ser frem til de kommende forhandlinger med de partier, som i det daglige arbejde tager ansvaret for en økonomisk ansvarlig politik. I den forbindelse må det konstateres, at Socialdemokraterne, efter at have valgt at deponere hele deres handlefrihed hos Socialistisk Folkeparti i deres fælles skatteoplæg, virker til at have meldt sig ud af forhandlingerne, inden de er begyndt. Vi undrer os over, at Socialdemokraterne i en så vigtig sag vælger at falde på knæ for Socialistisk Folkeparti, som overordnet set arbejder ud fra princippet at ændre samfundet ved en revolutionær proces, hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen (SF s principprogram), og som samtidig gerne ser, at regeringens skattestop ophæves. For Dansk Folkepartis vedkommende er økonomisk ansvarlighed herunder bevarelse af skatte-stoppet helt afgørende, og vi bakker derfor fuldt ud op om statsminister Anders Fogh Rasmussen, når han slår fast, at skattestoppet skal genetableres efter en skatteomlægning. 7
For københavnernes skyld AF PIA ALLERSLEV, KULTUR- OG FRITIDSBORGMESTER I KØBENHAVNS KOMMUNE Pia Allerslev beretter om en ommer til Ritt Bjerregaard og andre aktuelle politiske sager fra rådhusets verden og opfordrer interesserede parti fæller til at overveje at kaste sig ud i det politiske arbejde i et spændende, kommunalt valgår. Det skortede ikke på kritik, da vi sammen med K, DF, SF og Enhedslisten for nylig sendte Ritt Bjerregaard tilbage til sit overborgmesterkontor med en klar melding om, at hun ikke havde gjort sit hjemmearbejde godt nok i forbindelse med hovedstadens nye kommuneplan. Nogle betragtede det som ren politisk chikane og drilleri af byens overborgmester. Andre beklagede sig over, at vi i flertallet nu spænder ben for byens udvikling. Jeg har lyttet opmærksomt til kritikken. Men jeg er ikke enig. Det var en helt fortjent ommer til Ritt. Af ansvarlighed over for københavnerne og hovedstaden og dens udvikling var vi nødt til at trække i håndbremsen. Ellers risikerer København at få alt for mange halvfærdige, nye bydele uden skoler, institutioner og et kultur- og idrætsliv. Vi må lære af fortidens fejl, og vi skal lære af de ting, vi har glemt i Ørestad og desværre også i Teglholmen og Sluseholmen. Hvis der ikke er biblioteker, skoler og idræt, bliver de nye bydele hurtigt til halvtomme spøgelsesbyer. Selvfølgelig vil Venstre gerne udvikle nye bydele men i første omgang er vi nødt til lige at stoppe op og gøre de ting færdige, vi er i gang med, før vi siger ja til nye byggeprojekter. S-hykleri I øvrigt var det tankevækkende, at opleve Socialdemokraternes reaktioner på beslutningen. Man lod forstå, at beslutningen var katastrofal, fordi den vil fryse al udvikling i stå og gøre København til en utroværdig samarbejdspartner. Det er efter min bedste overbevisning en forkert og urimelig kritik. Vores indsigelser kom jo netop som et led i den politiske proces. Derimod er det rigtigt, at Ritt Bjerregaard er i fuld gang med at gøre København til en utroværdig samarbejdspartner ved at løbe fra allerede indgåede aftaler. På den baggrund vil jeg tillade mig at betragte surheden over flertallets beslutning som en gang gedigent hykleri. Nordhavn og Marmormolen Nordhavn står foran at skulle byudvikles og et projekt er på vej på Marmormolen. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i København vil rigtig gerne se dig til møde om: Udviklingen i Nordhavn og Marmormolen Det finder sted 17. marts 2009 kl. 17.00-19.00 hos By & Havn, Nordre Toldbod 7. Det er direktør for By & Havn Jens Kramer Mikkelsen, der byder velkommen og fortæller om projektet. Borgmester Pia Allerslev (V), borgmester Mogens Lønborg (C) og gruppeformand Carl Christian Ebbesen (DF) har lovet at sige et par ord om fremtiden. Efter mødet er By & Havn vært ved et let traktement. Tilmelding Medlemmerne bedes tilmelde sig hos medlemssekretær Lars Østergaard tlf. 33 66 15 05 eller på mail: lar@okf.kk.dk. Velkommen! Samme fornemmelse fik jeg, da jeg optrådte sammen med Ritt Bjerregaard i en artikel i Berlingske Tidende. I artiklen var vi begge indstillede på, at Københavns Kommune skal mindske bureaukratiet og skære ned på administrationsudgifterne. Så langt, så godt. Men i virkelighedens verden er sagen jo, at bureaukratiet på rådhuset er vokset betragteligt under Ritt Bjerregaard. Hun har oprettet sit eget nye sekretariat af tjenestevillige partisoldater, og de interne krige mellem forvaltningerne og Ritts forvaltning er vokset betragteligt i antal. Det er en deprimerende udvikling, som jeg vil gøre alt for at modarbejde for det er ikke en udvikling, der er til gavn og gunst for byens borgere. Tværtimod. Vi har brug for dig Til gengæld er det tiden, hvor vi trækker i arbejdstøjet og overvejer, hvordan vi indretter og driver København til bedst mulig gavn og gunst for byens borgere og erhvervsliv. Det er som bekendt kommunalt valgår, og af samme årsag findes vort nye handlingsprogram som et indstik i denne udgave af Venstreposten. Med valget er det også tiden at overveje, om DU måske har tiden og lysten til at påtage dig en del af opgaven evt. som kandidat til valget. Vi har brug for assistance og så mange gode hoveder som muligt. Så hvis du har lyst til at gøre en forskel i københavnsk politik, så har du chancen nu. Har du overvejelser i den retning, er du meget velkommen til at kontakte mig via mail eller telefon for en snak om udfordringerne. 8
Forslag til Handlingsprogram for Venstre i København Det skal være bedre, billigere og sjovere at være københavner. Venstre har en vision om et København som en rummelig by med plads til alle og som en inter nationalt attraktiv storby. En fremsynet by, hvor politikerne skaber de brede rammer for borgernes udfoldelse og inddrager borgerne. En tryg by, hvor folk kan færdes trygt på gaden efter mørkets frembrud, og hvor unges kriminalitet straks imødegås konsekvent af politiet i samarbejde med kommunen. En ansvarlig by, der også tager sig af sine svage. Og en ambitiøs by, som fastlægger og prioriterer et højt og højere - serviceniveau for de samme penge. Det gælder især kerneydelser som børnepasning, skolegang, ældrepleje og social omsorg. Den høje service skal tilvejebringes ved hjælp af så få administrative omkostninger som muligt og kan leveres af både offentlige og private leverandører. Vi ønsker med andre ord flere varer på hylderne, og til gengæld ønsker vi en mere effektiv kommunal produktion.
Mere og bedre service Plads til alle Der skal være bedre overensstemmelse mellem antallet af pædagoger og børn i de københavnske børnepasningsordninger. Når antallet af børn opnormeres i børnepasningen, vil vi forpligte os til at ansætte flere pædagoger. Der skal mere fokus på det enkelte barn, og børnene skal forberedes bedre til skolelivet. Kommunens pasningsordninger skal være fleksible. De skal også dække pasningsbehovet for forældre, som arbejder på skæve tidspunkter eller har behov for andet end en heldagsplads. Fagligheden i fokus Ved skolestart skal alle elever i den københavnske folkeskole gives en uddannelsesgaranti. Ved skolestart underskriver forældre og skoleleder en kontrakt, hvori skolen garanterer, at den enkelte elev ikke forlader den københavnske folkeskole uden at kunne læse, regne og skrive. Omvendt garanterer forældrene elevens fremmøde og god adfærd. Tosprogede børn skal sprogtestes før skolestart. Hvis de ikke er gode nok til dansk, fordeles de til støtteundervisning på kommunens skoler. Det giver bedre undervisning for de tosprogede og sikrer et højt fagligt niveau for alle skolens elever. Flere, bedre og nye typer fritidsliv nær hjemmet De mange nye boligområder skal sikres gode rammer for fritidsliv, kulturel udfoldelse og idræt. Faciliteter af den type skal være lige så naturlige at etablere som p-pladser i forbindelse med de kommende års nye bymiljøer. Byens skoler skal inddrages som nærkulturhuse og i højere grad anvendes for fritidslivet i skolernes nærområde. Samarbejdet mellem skole, kultur og fritidsliv skal øges. Misbrugsbehandlingen skal forbedres og have fokus på, at den enkelte misbruger skal have mulighed for at bryde ud af hidtidige sociale mønstre, bl.a. i samarbejde med andre byer, der geografisk ligger på afstand af København. Ung i København Venstre ønsker at skabe en by, hvor unge kan prøve kræfter med livet og blive klogere på det. Med det sunde valg i centrum skal der skabes rum til refleksion og mulighed for at tage ansvar hos de unge. Byen skal udfordre de unge og give dem konkrete og praktiske redskaber, som kan hjælpe, når hverdagen bliver besværlig. Særligt fokus ønsker vi at sætte på unge med anden etnisk baggrund end dansk. Byen skal give mulighed for, at disse unge under ansvar kan udtrykke deres syn på og ønsker til tilværelsen. Overordnet skal byen lære at sætte fokus på unge som en ressourcestærk gruppe og blive bedre til at inddrage dem og lære af dem og give dem et ansvar for vores alle sammens skyld. Integration og beskæftigelse Kommunes beskæftigelses- og integrationsarbejde skal have sammenhæng, konse kvens og kontinuitet. Venstre ønsker et København med plads til alle og med brug for alle. God integration skal grundlæggende bygge på, at der er job til alle. Venstre ønsker at skærpe tilsynet og evalueringen af kommunes beskæftigelses- og integrationsprojekter. Alle skal have en mulighed Alle uden arbejde i København skal have en job- og aktiveringsgaranti. Venstre vil sikre, at københavnere uden arbejde er til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de enten er i arbejde eller i aktivering senest en uge efter første ledighedsdag. Nægter man at modtage anvist arbejde, skal kontanthjælpen fjernes. Breddeidrætten og folkeligt appellerende idrætsaktiviteter skal støttes som en vigtig del af kommunens sundhedsindsats. Kommunen skal indgå frivillige aftaler med det private erhvervsliv i København om at oprette praktikpladser til langvarigt ledige. Mange års socialdemokratisk svigt har medført, at København sakker langt bagud med sine idrætsfaciliteter i forhold til resten af Danmark. I Venstre tillægger vi det afgørende betydning for byens udvikling at fortsætte det nødvendige arbejde med genopretning og renovering af nedslidte sportshaller og baner, ligesom vi går ind for etablering af nye sportsanlæg, der kan tænkes ind i byens udvikling. Nye tilbud til ældre Venstre vil give ensomme ældre i København mere hjælp og større opmærksomhed. Ensomme ældre skal have mulighed for at kunne blive visiteret til samtale og besøg - i lighed med den nuværende visitation til rengøring, tøjvask o.l. En sådan ordning kan kombineres med en frivillig ordning med besøgsvenner. Et godt mentalt helbred er mindst lige så vigtigt for det gode liv som behovet for at få gjort rent og lavet mad. Fokus på de svageste københavnere Psykisk syge københavnere skal have garanti for behandling og bolig. Kommunen skal motivere både de offentlige og private arbejdspladser til at oprette fleksjob for seniorer, der stadig ønsker en tilknytning til arbejdsmarkedet. Venstre vil indføre en kompetencegaranti for indvandrere. En kompetencegaranti er en garanti, som Københavns Kommune udsteder på vegne af den enkelte indvandrer uden for beskæftigelse. Kompetencegarantien er kommunens garanti for den enkelte indvandrers niveau i f.eks. dansk. Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk skal have mere opmærksomhed gennem mentorordninger, produktionshøjskoler for kvinder, ægtefælle-aktivering og iværksætterhoteller for kvinder. Integration gennem foreninger og kulturtilbud Foreninger og organisationer, der gør en ekstra indsats for at inddrage både etniske danskere og etniske minoriteter, skal støttes i højere grad end i dag. På samme måde skal kommunens biblioteker og andre kulturinstitutioner bruges
mere i integrationsarbejdet. Samarbejdet med idrætsforeninger, der arbejder med integration af unge, nye danskere, skal forbedres og bredes ud. Venstre vil arbejde for at indføre en frivillig mentor-ordning for tosprogede unge, der trænger til hjælp, konsekvens og forståelse for ikke at havne i kriminalitet. Et grønnere og renere København I Venstre mener vi, at en by er grøn, når luften er ren, gaderne er rene og om givelserne rolige og trygge. Det er sådan en by vi ønsker! Derfor ønsker vi: Bedre kollektiv trafik med bedre P-muligheder, mere metro, en havnetunnel og flere små, miljøvenlige busser. Vi vil også arbejde for en bedre beskyttelse af de bløde trafikanter, bedre rengøring af gaderne, bedre graffitifjernelse og en fredeliggørelse af Middelalderbyen. Bedre parkering for alle Antallet af københavnske parkeringspladser skal øges og flere parkeringspladser skal være underjordiske. Der køres i dag alt for mange spildte kilometer for at finde en parkeringsplads, hvilket er dårligt både for københavnerne og miljøet. Det skal gøres lettere at parkere sin bil ved offentlige trafikknudepunkter i udkanten af byen og derefter benytte offentlige transportmidler ind til København.Gode parkeringsforhold for handlende og brugere af f.eks. vores kulturinstitutioner er vigtigt. Vores gæster er nødvendige for at byen ikke sygner hen. Plads til alle i trafikken Trafiksikkerheden i København skal øges til gavn for både cyklister, gående og bilister. Det københavnske byrum skal til stadighed udvikles mere ældre- og handicapvenligt. Men vi vil ikke være med til: Betalingsring, røde stoplys og en forringelse af parkerings mulighederne! For betalingsring betyder blot en ekstra skat, og de røde lys plus forringede parkeringsmuligheder betyder blot forringet miljø, da bilerne er i gang længere, end de behøver være det. I Venstre mener vi, at et livligt forretningsmiljø og et rigt kulturliv er med til at skabe en tryg by, der er interessant at bo i. Derfor vil vi gerne være med til at skabe gode vilkår for de handelsdrivende i vores by. Dette gøres ikke ved lukning for biltrafik på diverse hovedstrøg. En ren by København skal være en ren by, hvor kommune og københavnere tager ansvar for byens renhed. Graffiti og andet hærværk skal bekæmpes og under ingen omstændig heder accepteres. Københavns Kommune skal være miljøeffektiv og anvende nye teknologier til at spare på ressourcerne - til gavn for miljøet og kommunekassen. Mindre bureaukrati mere service Mere konkurrence, mindre administration Administrationsomkostningerne i Københavns Kommune skal reduceres markant i de kommende år. Mere service til københavnerne bør til stadighed sættes i højsædet frem for administration. Københavnerne skal have en høj service, og det bør ikke være afgørende, om den leveres af offentlige eller private leverandører. Alle driftsopgaver i kommunen skal derfor løbende gennemgås for at vurdere potentialet ved udbud. Mere samarbejde med erhvervslivet Kommunes institutioner skal tilskyndes til at indgå partnerskaber og reklameaftaler med private virksomheder. Institutioner under Københavns Kommuner skal have frihed til at opnå økonomiske gevinster ved at samarbejde med private virksomheder. En grøn by København skal ikke bare støtte udviklingen af alternative energikilder men også gå forrest, gerne i samarbejde med private virksomheder, når det drejer sig om at afprøve nye initiativer, der f.eks. vil mindske CO2-udledningen. El-biler og lignende miljøvenlige transportformer skal fremmes. Kommunen bør tilskynde, at der etableres flere private servicetilbud såsom private daginstitutioner og plejehjem. Der skal skabes et reelt frit valg mellem offentlige og private løsninger. Københavnerne skal have en høj service og frit valg. Kommunen skal anvende de mest effektive metoder, når kommunen bygger nyt. Venstre vil derfor arbejde for, at der indgås offentlig-private partnerskaber ved anlægs- og renoveringsopgaver. Mindre trængsel og mere byliv Gode, langsigtede og intelligente løsninger København skal have en nord-syd-gående havnetunnel, der trafikalt fredeliggør det indre København og brokvartererne. En fredelig by Middelalderbyen i København skal trafikalt være fredeligere. Det betyder flere gågader, sivegader og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det giver mulighed for at få flere kulturelle initiativer i Middelalderbyen. Attraktiv arbejdsplads Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere belønnes med resultatløn. For at kunne konkurrere med private virksomheder skal kommunen også arbejde for at indføre flere særlige personalegoder som f. eks. sundhedsforsikring, bredbånd og fitness. De dygtige medarbejdere skal fastholdes, da op imod en tredjedel af kommunens ansatte inden for de kommende 10-15 år vil forlade arbejdsmarkedet. Fortsættes på næste side
Takststop og lavere skat I 2009 har Københavns Kommune råd til at øge velfærden for københavnerne, samtidig med at skatten sættes ned. Det er udtryk for god Venstre-politik og skyldes i høj grad Venstres indsats. Vi vil også fremover fokusere på velfærd og valgfrihed i kombination med takststop og lavere skat. Der skal indføres er takst-stop, der fastlåser alle takster på børne- og ældreområdet i København. København er stadig en af landets rigeste kommuner, og skatten bør nedsættes yderligere. Københavnerne skal høres Kommunens institutioner skal løbende udføre brugerundersøgelser for at sikre kvaliteten af kommunens tilbud, ligesom det løbende skal måles, om kommunens indsats har den rigtige effekt. Samtlige kommunale institutioner og tilbud skal have udarbejdet kvalitetsstandarder. For eksempel skal forældrene nemt og hurtigt kunne danne sig et overblik over den udmeldte kvalitet på hver enkelt af de københavnske skoler og daginstitutioner. En international storby Byens arkitektur skal indtage en position i spektakulær verdensklasse. Der skal bygges højere uden for middelalderbyen, og den københavnske arkitektur skal være nytænkende. København skal være længst fremme i brugen af informationsteknologien og bruge det til at gøre byen mere serviceorienteret til gavn for borgere og gæster. Tættere samarbejde med større byer, private investorer og sponsorer Kommunen skal i samarbejde med private investorer over de næste 10 år etablere en række oplevelsesbaserede idrætsfaciliteter med henblik på at tiltrække store internationale sportsbegivenheder. København skal være Skandinaviens oplevelsesmetropol. Kommunen skal sam arbejde med private sponsorer for at tiltrække flere internationale kultur- og sportsbegivenheder samt styrke vækstlaget indenfor musik- og teaterscenen. København skal indgå flere venskabs- og samarbejdsaftaler med større byer i og uden for Europa. OL til København København skal stræbe efter at blive værtsby for OL.
Foto: Niels M. Knudsen Mavernes aften AF PER LAUTRUP-NISSEN, VENSTREPOSTEN Foto: Niels M. Knudsen Hele 23 ambitiøse eller måske blot nysgerrige? medlemmer deltog i Venstre i Københavns informations aften Har du en politiker i maven? om opstilling og arbejdet som ny politiker i Borgerrepræsentationen eller regionsrådet. Dårlig løn og gode venskaber Borgmester Pia Allerslev gjorde det helt klart, at det ikke er lønnen, der er motivationen. Vederlaget som BR-medlem er beskedent og står ikke mål med en ugentlig indsats på mellem 10 og 25 timer pr. uge. Dette opvejes i stedet til fulde af glæden ved at påvirke og få indflydelse, samt at man knytter en masse venskaber til sig. Ofte til politikere i andre partier, for det er dem, man mødes med til udvalgsmøder og i pauserne til BR-møderne. Selv om man er uenig i salen, kan man godt være gode venner udenfor. Det skal i den sammenhæng ikke undervurderes, at i valgkampen er det ens egne partifæller, man kæmper om de samme personlige stemmer mod, og det er nok en større trussel mod venskaber. Forbered beslutningen Udvalgsmøderne ligger tit i dagtimerne, så man bør have en aftale med sin arbejdsgiver, inden man overvejer at stille op. De fleste kan dig planlægge sig ud af det, for datoerne gives et år i forvejen. Man skal også have en aftale med sin familie, og ikke mindst skal man være sikker på sit politiske ståsted. Alt for mange skifter parti efter valget, og det er næsten utilgiveligt. Man beholder sine poster, selv om man skifter parti, og det er lidt tarveligt, når man primært er valgt ind på partistemmer. Udvalgsposter tildeles efter prioriterede ønsker, men det er selvfølgelig ikke sikkert, at kabalen kan gå op ved konstitueringen, og så får man ikke drømmeposten. Arbejdet er relativt selvstændigt. I Venstre skal man ikke spørge et forretningsudvalg i baglandet om lov, inden man kan udtale sig. Afstemninger i salen koordineres dog, men langt hen ad vejen kommer man længst med liberalt tankegods og sund fornuft. Lise Helweg supplerede med information om Hovedstadens Regionsråd, hvor der ikke er faste udvalg, men ad hoc udvalg, og hvor arbejdsbyrden er knapt så stor. Altovervejende drejer det sig om sundhedspolitik faktisk for 30 % af den danske befolkning. Valgkampsbudgetter blev drøftet, og Lise kunne fortælle, at hendes allerførste valg havde været gratis. Det drejer sig om at være kreativ i kampen om at trænge igennem til vælgerne. Grundig uddannelse Udviklingsudvalget har planlagt et forløb med hele 4 kurser inden valgkampen, og der er tillige masser af råd at finde rundt om i lokalforeningerne. Tilsvarende bliver de nye BR-medlemmer grundigt oplært, når de er valgt, så ingen kommer til at stå på helt egne ben. Valgprocedurer Niels M. Knudsen orienterede om opstillingsreglerne og uden her at ville komme ind på matematikken i prioriterede valg m.v., skal aftenens afskedssalut blot gengives: Vi håber at se jer alle igen, og gerne flere. Tøv ikke med at kontakte din lokale vælgerforening for at høre om mulighederne! 9
Mød din borgmester onsdag den 18. marts 2009 kl. 19.00 20.30, vær. 86/87 på københavns rådhus. Foto: Hasse Ferrold Valgtilforordnet Indgang over for brandstationen. Mød op og få en uformel snak med Borgmester Pia Allerslev. Bliv orienteret om de sidste nyheder og benyt lejligheden til at sætte dit personlige præg på Venstres politik på Rådhuset. Mødet er åbent for alle medlemmer af Venstre. af Per lautrup-nissen, VenstrePosten Vælgerforeningerne har mange opgaver i et valgår. Én af opgaverne i dette år er at indstille tilforordnede vælgere til valgstederne til EP valget søndag den 7. juni og til kommunalvalget tirsdag den 17. november 2009. Som medlem af Venstre har du mulighed for at melde dig til opgaverne på et valgsted. Mange medlemmer har prøvet det før og erfaringen viser, at de fleste melder sig igen. Men en vis udskiftning er der altid behov for, og har du lyst til at prøve, bør du skynde dig at melde din interesse til din lokale vælgerforeningsformand. Foto: Hasse Ferrold en lang dag En valgdag for en tilforordnet vælger starter kl. 8 med morgenmad og briefing om dagens opgaver. Der kræves således ingen forberedelse eller særlige forkundskaber. Valghandlingen på det enkelte valgsted ledes af en erfaren valgbestyrelse udpeget af partierne. Bestyrelsen bistås af en sekretær fra kommunen og en række rådhusbetjente til nogle af de praktiske opgaver. De tilforordnede vælgere bliver inddelt på hold, hvor det tilstræbes at blande på tværs af erfaring og partifarve. De enkelte hold får ansvar for en delopgave, f.eks. at udlevere stemmesedler og føre valgbog ved et enkelt valgbord hele dagen, eller at sørge for at lede vælgerne gennem lokalet og stemmeboksene uden spildtid. Når valghandlingen slutter kl. 20, deltager alle i optællingen af stemmesedler. Typisk bliver klokken hen ad 23, før stemmerne er optalt og regnskabet med modtagne stemmekort og stemmesedler er afstemt. traditioner En afstemning i et gammelt demokrati er underlagt visse ritualer. Det er derfor lidt højtideligt, når valghandlingen starter med en tale af valgstyrerformanden, når de tilstedeværende vælgere skal kontrollere, at stemmeurnerne er tomme, inden de bliver forseglede, og når klokken bruges, både når valget kan begynde, og når det afsluttes. Debatmøde om sundhedspolitik Onsdag den 18. marts 2009 Kl. 16.30 på Christiansborg Rundvisning på Christiansborg med Birgitte Josefsen, MF. Politisk oplæg v/birgitte Josefsen om hospitals og sundhedsområdet med efterfølgende debat. Mødet er åbent for alle medlemmer, men nødvendig tilmelding senest søndag den 15. marts til netværksformand Lise Helweg: helweg.lise(at)gmail.com Christiansborg indgang C th. for hovedtrappen mød venligst senest kl. 16.15 af hensyn til sikkerhedskontrollen. På nogle valgsteder er der også tradition for, at de tilforordnede laver en konkurrence om f.eks. stemmeprocenten. god forplejning For ulejligheden modtager man en beskeden og skattepligtig diæt fra kommunen på ca. 700 kr. Til gengæld er der pauser ca. 1/3 del af tiden, hvor man kan hygge sig med de andre med dagens aviser, pressens prognoser og valgstedets forplejning, som de fleste steder er helt i top. 10
Opstillingsmøde Valg til Regionsrådet for Region Hovedstaden 12. maj 2009 kl. 19.00 Frederiksborg Centret Milnersvej 39 3400 Hillerød Mødet afsluttes med politisk debat med Venstres næstformand finansminister Lars Løkke Rasmussen Alle medlemmer af Venstres vælgerforeninger i Region Hovedstaden har møde- og stemmeret til opstillingsmødet. Eneste krav er, at man har betalt kontingent for 2009 senest 8 dage før mødet. Danmark i økonomisk recession Tirsdag den 24. marts 2009 Kl. 17.00 18.30 på Christiansborg Hvilke redskaber kan og vil Venstre benytte for at imødegå nedgangstiderne? Hvilken finanspolitik er det smart at føre? Hvad betyder en eventuel skatte- og arbejdsmarkedsreform? Hvor stor er krisen egentlig? Finansordfører fra Venstre, Peter Christensen, giver sine bud. Vi håber på en god debat. Tilmelding senest torsdag den 19. marts pr. mail til udviklingsudvalgets sekretær, Niels Martin Vind, nmvind(at)hotmail.com, tlf. 21 25 85 52, der også besvarer evt. spørgsmål. Du er velkommen til også at tilmelde et potentielt Venstremedlem, som du kender. Folketingets reception udleverer adgangskort til de tilmeldte deltagere inden mødet. Kom i god tid. Mød CEPOS og hør om deres syn på skattepolitikken Mandag den 23. marts kl. 18.00 Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K Mød cheføkonom Mads Lundby Hansen. Få bl.a. svar på følgende: Hvad er CEPOS og hvordan vælger CEPOS sine sager for at påvirke debatten i samfundet? Hvordan bør skattesystemet se ud efter en skattereform? Alle medlemmer af Venstre er velkomne, og må gerne invitere en liberal gæst med. 11
Foto: Sundby lokalhistoriske arkiv Øresundsvej1984 I front på amager gennem 25 år af Per lautrup-nissen, VenstrePosten Året er 1984. Danmark er kørt økonomisk i sænk. Anker Jørgensen har opgivet ledelsen og overladt redningen til Poul Schlüter, som ved folketingsvalget i januar fik kredit herfor med en mandatfremgang på 16 til 42. Socialdemokraterne fik 56 og Venstre blot 22. generalforsamling i præstegården I marts 1984 holdte Venstre i 9. kreds Amagerbro general forsamling hjemme i stuen hos formanden Arne Sigvartsen, som var sognepræst ved Sundby Kirke. Foreningens medlemsskare var til at beværte privat, for den bestod kun af 10 medlemmer. To nye unge medlemmer, Anders Hjorth og Niels Hald, dukkede for første gang op i foreningen. Præstefruen havde sørget for kaffe til alle, men forespurgt af Sigvartsen ville Niels dog gerne have en øl i stedet. Det glædede pastoren, for så kunne han også tillade sig at tage en. De to nye medlemmer var en tiltrængt fornyelse, og generalforsamlingen endte da også med at Anders og Niels kunne gå fra mødet som nyvalgt formand og næstformand. Anders og Niels har lige siden været fast makkerpar i foreningen, som nu hedder Venstre i Sundbyøster, og de kan i år holde 25 års jubilæum. synlighed i højsædet Der lå store opgaver forude. Amager rummer store arbejderkvarterer, hvor beboerne per tradition stemmer på socialdemokraterne eller partier til venstre herfor, så der skulle gøres noget for at omvende befolkningen. Det var ikke altid lige let. Ved deres første gadeaktion blev folketingskandidaten jaget på flugt op gennem Amagerbrogade af godt 100 demonstrerende kommunister. Anders fik dog stoppet slaget, idet han kendte formanden for DKP på Amager gennem sit arbejde i Sundby Lokalråd, og ud for Ølandhus fik kommunisterne opstillet et højttaleranlæg på taget af en medbragt Lada, hvorfra Venstre blev budt velkommen i det politiske landskab på Amager. De to har grundlagt traditionen med at have en Venstre stand på Ullerup Marked hvert år i august. Før i tiden havde mange andre partier også en stand på dette landets næststørste marked, men i de seneste år er det kun DF og Venstre, der har turdet møde vælgerne på Amager. skelsættende folketingsvalg Der skulle gå noget tid, inden indsatsen bar frugt. Den daværende Søndre Storkreds dækkede Indre By, Nørrebro og Amager indenfor Københavns Kommune. Gennem tiden har storkredsen givet socialdemokraterne gode valg, og først i 1994 lykkedes det Venstre at få et enkelt mandat valgt. Siden da har storkredsen været betragtet som et sikkert opstillingsområde for Venstre kandidater. For første gang lykkedes det så Venstre i 9. kreds at få valgt sin egen kandidat til Folketinget i 2001. Det var et spændende valg, hvor kun 48 personlige stemmer afgjorde udfaldet til fordel for Ulrik Kragh, som foreningen havde opstillet sammen med Venstre på Christianshavn. Dengang kunne to foreninger opstille samme kandidat. Medlemskabet holdte kun frem til valget i 2005, hvor interne kampe i partiet udviklede sig til det, der blev kaldt Søndre Slagmark og hvor politisk ordfører Jens Rohde løb med sejren. Han trak sig imidlertid midt i valgperioden, og Amagerbro kandidaten Ulrik Kragh kom tilbage i Folketinget. I front for lokal udvikling Udviklingen af Amager har ligget Anders og Niels meget på sinde. Anders Hjorth har siddet i et utal af råd, nævn og bestyrelser som repræsentant for Venstre, f.eks. i Amager Øst Lokaludvalg, Sundby Lokalråd, Kvarterløftet for Holmbladsgadekvarteret og I/S Amager Strandpark. Niels Hald har været mere praktisk anlagt. Han har, udover sit erhvervsmæssige virke som lokal ejendomsmægler siden 1973 og bygherre på en række ejendomme på Amager, altid været en trofast økonomisk bidragyder til Venstres valg og har tillige sørget for en københavnerbolig til kredsens folketingsmedlem. Både Anders og Niels er vinterbadere, så også i foreningen Det Kolde Gys danner de makkerpar, når de før syv på vintermorgener tager sig en dukkert i Øresund fra den netop genopførte badeanstalt Helgoland. De blev jaget på flugt af 100 demonstrerende kommunister 12
Kære Carsten Du husker mig nok, det var mig, der altid sad på bagerste række og kommenterede din undervisning dengang i 70 erne, da du manuducerede i marxistisk økonomi. Siden da er det kun gået ned ad bakke. Hvad er der blevet af de store arbejderledere? Hvad er der blevet af obligatorisk overskudsdeling og økonomisk demokrati? Brokkeren VKO nytårskur set & sket Nå, men jeg skriver ikke for at brokke mig i dag. Jeg skriver for at rose dig for dit fremragende arbejde Hele 130 medlemmer fra Venstre, Konservative og som formand for Skattekommissionen. Din store fine rapport minder mig om vor glorværdige regering Dansk Folkeparti mødtes i Borger repræsentationen i 90 erne, sidst vi socialdemokrater sad ved samfundets ror og gennemførte store skatteomlægninger. på Københavns Rådhus til champagne, kranse Vi huggede en hæl og klippede en tå. Ih, hvor folk dog skreg, de utaknemmelige bæster! Sikrede vi kage og kick off taler for det nye år af partiernes måske ikke deres velfærd? tre politiske ledere. Borgmester Pia Allerslev blev på talerstolen ledsaget af sine to børn. Jeg ved godt, at man kan klandre os for, at vi satte marginalskatterne lidt ned for de rigeste. Men til gengæld hævede vi de grønne afgifter en hel masse, vi beskar rentefradraget, bredte skattegrundlaget ud og lod erhvervslivet betale noget mere til samfundets fælles kasse. Nu skal man jo ikke blive rørstrømsk, men det var faktisk ikke så ringe endda. Og jeg ser, at du har gjort brug af mange af de gode gamle ideer i din Skattekommission. Åh, det varmer mit gamle hjerte at se rentefradraget skåret ned fra 33 til 25 procent. Nogle vil sige, at det meste er gammel rødvin på nye flasker. Men lad mig ikke desto mindre tage hatten af for din kreativitet. Forslaget om afgifter på ko prutter er nok noget af det mest geniale, jeg længe har hørt. På én gang rammer vi bonde vennernes hellige køer, og samtidig opfinder vi en ny skatteskrue, der kan udvides i det uendelige. Jeg så straks perspektivet. I dag køerne, i morgen hundene, i overmorgen børnene og til sidst os alle. En stor solidarisk prut afgift! Jeg håber, at Helle T. ser perspektivet, inden Klima Connie hugger den gode idé. Heldigvis er der mange at tage af, kære Carsten. Jeg er således dybt imponeret af din idé om at lægge en særlig 9 procents udligningsskat på store udbetalinger fra ratepensionsordninger. På den måde vil nye pensionsopsparere komme til at betale betydeligt mere i skat, når de hæver pensionen, end den skat de sparede, da de indbetalte. Elegant! Også begrebet udligningsskat er velvalgt. Udligning har nu engang altid været vores yndlingsord. Men den slags små glæder er intet at regne for det geniale perspektiv i Skattekommissionens rapport. Hvis regeringen gør tankerne til sine, er Fogh langt om længe gået i fælden. Statsministeren vil have slugt en opdateret version af vores gode gamle Pinsepakke. Åh, hvor skal jeg grine i skægget. De var så kæphøje engang, de Venstre ministre. Socialdemokratiets skattepolitik byder ikke på reelle skattelettelser, kun udsigtsløse skatteomlægninger, hvor boligejerne altid står for tur. Sådan bralrede en Venstre minister i 2003. Og den bøvede bondeven blev ved og ved: Med sænkningen af rentefradraget til ca. 33 pct. skal boligejerne i dag selv betale to tredjedele af renteudgifterne mod ca. halvdelen for kun få år siden. (...) Pinsepakken er den hidtil hårdeste skattereform for boligejerne. (...) Erfaringerne med socialdemokratiske skatteændringer skræmmer. Reelle skattelettelser bliver det nok aldrig til kun perspektivløse skatteomlægninger. Godt vi har skattestoppet. Ja, deres højtelskede skattestop. Godt, det snart er dødt og borte. Kære Carsten, takket være dine kvikke manøvrer står de selvretfærdige Venstre folk til at tabe ansigt. Hvordan kan man brokke sig i den situation? Din hengivne Brokkeren ungdomskriminalitet Retspolitisk netværk havde i januar cafémøde på Frederiksberg med et panel af både politikere og fagfolk. Der var bred enighed om at kriminalitet skal have konsekvens og at forældre skal med på banen i forebyggelsen. Folketingskandidaturer Torben Skytte Raahede og Bent Soelberg har meddelt, at de ikke ønsker at fortsætte deres folketingskandidaturer i henholdsvis Valby og Vesterbro. Der er således ledige kandidaturer i opstillingskredsene: Sundbyvester Indre by Valby Vesterbro Nørrebro Peter Regel Møller er valgt som ny formand for Venstre i Nørrebro. Han afløser Bjarke Kvarnø. 13
Alarmerende fald i medlemstallet - gentegn nu! Af Søren Sørensen, formand for Venstre på Frederiksberg sidste år. Det er en alarmerende tendens, og giver Nu går vi så mod et kommunalt valg. Vi skal have naturligvis anledning til eftertanke. opstillet en stærk liste til kommunalvalget. Vi kan ikke bare overlade det til de konservative at lede Den faldende gentegning skyldes skuffede for kommunen ikke fordi de ikke gør det godt, men ventninger til den Venstre ledet regering Dansk fordi det kan blive endnu bedre. På kommunalplan Folkepartis tilsyneladende vetoret og manglende skat er der mulighed for at øve indflydelse og gøre en telettelser. Det er klart, at det koster både medlemmer forskel, hvis der leveres en indsats. Der er endnu og stemmer at være med i en flerpartiregering med tid til at få gentegnet medlemskabet og få mulighed nyt fra foreningen I de sidste tre år er medlemstallet for Venstre på Frederiksberg styrtdykket med 33 % og senest fra 2006 til 2007 med 5 %. Medio februar 2009 umiddel bart før generalforsamlingen havde kun 54 % gentegnet medlemskabet mod tilsvarende 75 % et snævert flertal. Det parlamentariske grundlag skal holdes sammen. I alt for mange år var det Det radikale Venstre, der udnyttede deres position. I dag er det så Dansk Folkeparti. Skal vi ikke være enige om, at det trods alt er bedre, at det er Anders, der fører socialdemokratisk politik end Helle og Villy. Det er i her fald ikke grund til ikke at gentegne medlemskabet. Venstres synspunkter bliver i hvert fald ikke stærkere repræsenteret ved, at man melder sig ud. Så tøver du tænk på alternativet eller rettere er der noget! for at øve indflydelse på hvem, der skal opstilles, og endnu bedre, der er mulighed for at komme på listen. Det var meget om de, der endnu ikke har gentegnet medlemskabet, så lad mig slutte af med at takke de der har gjort det, og de nye medlemmer, der er kommet til. Jeg håber, at de vil deltage aktivt i det kommende års arbejde. Store udfordringer i 2009 AF NIELS M. KNUDSEN, FORMAND FOR VENSTRE I KØBENHAVN Regeringen lægger op til store reformer, der bygger videre på flere kommissioners forarbejde. 14 Arbejdet med en skattereform er i fuld gang, og der er fremsat forslag om store trafikinvesteringer. Regeringen har spillet ud med en plan om Danmark som grøn vindernation, der stiler mod grøn vækst, velfærd og nye arbejdspladser sammen med en øget miljøindsats og nedbringelse af CO2-udslippet. Endelig skal et nyt forsvarsforlig på plads, og der arbej des videre med Forebyggelseskommissionens forslag til at sikre danskerne et længere og sundere liv. Året sluttes af med Klimakonferencen. Der ventes på, om de toneangivende lande overhovedet vil deltage, eller om den finansielle afmatning skræmmer dem fra at forpligte sig til store miljøomkostninger. Valg Vi får lejlighed til at møde vælgerne 2 gange: Valget til Europa-Parlamentet 7. juni og regions- og kommunalvalget 17. november. Kandidaterne til Europa- Parlamentsvalget kom på plads på landsmødet i november. Regionsrådsvalg Venstres kandidater til Regionsrådsvalget vælges på et opstillingsmøde i Hillerød den 12. maj. København stiller med tre kandidater, der vælges på generalforsamlingen 17. marts. Det vigtigt, at vore medlemmer møder op i Hillerød for at sikre de københavnske kandidater en god placering på listen. Kommunalvalg Venstre i København opstiller sine kandidater til Borgerrepræsentationen på et opstillingsmøde 11. maj. Det er en betingelse for at stille op, at man er indstillet af sin lokale vælgerforening eller er anbefalet af 15 medlemmer. Flere vælgerforeninger benytter deres generalforsamling den 25. februar til at vælge deres lokale kandidater. Medlemmer, der ønsker at stille op, rådes derfor til snarest at rette henvendelse til deres vælgerforeningsformand.
Et nyt og stærkt hold i Dragør AF ANNETTE RAHBEK, SPIDSKANDIDAT TIL DRAGØR KOMMUNALBESTYRELSE OG FORMAND FOR VENSTRE I DRAGØR Efter selve opstillingen var der debat. Mødet viste mellem biblioteket og skolerne give flere nye og en stor debatlyst blandt de tilstedeværende, der kreative måder at se på hele strukturen? engageret kastede sig ud i flere af de emner, som har stor relevans for Dragørs ve og vel. Ældrepolitik, undervisning og skolestruktur, kultur og turisme fik også en masse spændende ord med Venstre i Dragør har nu taget endnu et skridt på vejen Trods hårde økonomiske kår i kommunen har byen på vejen. Alle forslag og holdninger vil indgå i det tilbage i Kommunalbestyrelsen. På opstillingsmødet den behov for ambitioner og gå-på-mod. Vi må ikke igangværende arbejde med et nyt handlingsprogram, 3. februar blev de første fem på Venstres liste opstillet. Spidskandidat blev undertegnede, og på de følgende pladser kom: Morten Juel Hansen Helle Barth Hanne Stockbridge Palle Christoffersen Det er et nyt og stærkt hold, men også suppleret med erfaring, der nu er på vej. I løbet af foråret og sommeren vil listen bliver suppleret med flere kandidater. hensynke i tristhed og forfald. Der er behov for, at vi tager os af de værdier, vi har. Dragør skal have en ny svømmehal og bedre faciliteter til idræt i byen. Det er vigtigt, at alle unge som ældre har mulighed for at dyrke sport. Det er en del af en god og sund livsstil, en investering i livet. Fremtidens bibliotek var også til debat. Skal vi have et eller flere biblioteker i byen og kan samarbejde som bestyrelsen og kandidaterne er i gang med og hvor alle medlemmer er inviteret til at deltage. Og så mener vi, at der trænger til nytænkning for at rette op på kommunens økonomi. Vi løser ikke de økonomiske problemer med konstant at skære mere og mere på de samme af kommunens kerneopgaver, men der skabes stadig større utilfredhed hos byens borger. Vejen frem er nytænkning, og her vil Venstre i Dragør gerne bidrage. nyt fra foreningen Valget til Europa-Parlamentet i juni AF JOHNNY GRØNBECH, VENSTRE I TÅRNBY Mange tror, at EU er en bureaukratisk kolos, der til ingen nytte ligger nede i Bruxelles. Men når man betænker, at de multinationale selskaber, som også i Danmark sidder på meget store dele af markedet, skal holdes i tjek noget et lille land som Danmark ikke kan er der brug for en meget stor organisation. Danskere foretrækker at opfatte sig selv som et puslingeland, der hygger sig i smug, mens verden brænder om din vugge. Det er så godt og trygt. Men ilden breder sig, og danskerne er måske ved at få øjnene op for, at en del af globaliseringen er den finanskrise, som p.t. rammer også Danmark med stigende arbejdsløshed, konkurser og faldende social mobilitet. Der er brug for EU, og det er slet ikke nemt at få 27 lande med vidt forskellig livsstil til at fungere i fællesskab. Europa-Parlamentet bliver stadig vigtigere og får mere og mere magt i lovgivningsarbejdet, og det har betydning for os alle i dagligdagen, også for os i Tårnby. Derfor er det vigtigt, hvem vi stemmer på ved valget til Europa-Parlamentet til juni. Her i København, har vi med stor omhu udvalgt to kandidater, Hanne Severinsen og Louise Feilberg. Begge er særdeles kvalificerede til at gøre en indsats for fællesskabet. Jeg kan på det stærkeste anbefale, at man sætter sit kryds ved én af dem. Vi i vælgerforeningen i Tårnby har en stor opgave at løfte for at medvirke til at få valgt de to kandidater, en opgave alle medlemmer opfordres til at deltage i. 15
Returneres ved varig adresseændring. B Venstre Søllerødvej 30 2840 Holte 2009 nyttige adresser VENSTRE PÅ FREDERIKSBERG www.frederiksberg.venstre.dk Formand: Søren Sørensen, 33 31 39 37 / 30 79 77 10, S.Soerensen@privat.dk Næstformand: Thomas Munch Andersen, 35 24 17 88, thomas.munch@ementor.dk VENSTRE I KØBENHAVN www.kobenhavn.venstre.dk Formand: Niels M. Knudsen 32 84 09 06, nmk@c.dk Næstformand: Vagn Svendsen, 23 30 16 60 vagnsvendsen@privat.dk Østerbro: Asser Olesen 72 20 05 60, venstre.osterbro@gmail.com Sundbyvester: Anders Bo Nielsen 61 69 33 51, abn@andersbonielsen.dk sæt kryds i kalenderen Tirsdag den 17. marts 2009 Kl. 17.00-19.00 hos By & Havn, Nordre Toldbod 7. Udviklingen i Nordhavn & Marmormolen Tilmelding nødvendig. Se annoncen side 8. Tirsdag den 17. marts 2009 Kl. 19.00 på Norlandia Richmond Hotel, Vester Farimagsgade 33. Ordinær generalforsamling i Venstre i København. Se indkaldelsen side 2. Onsdag den 18. marts 2009 Kl. 16.30 på Christiansborg. Debatmøde om sundhedspolitik Tilmelding senest den 15. marts 2009. Se annoncen side 10. Onsdag den 18. marts 2009 Kl. 19.00-20.30 i vær. 86/87 på Københavns Rådhus. Mød din borgmester. Se annoncen side 10. Torsdag, den 19. marts 2009 Deadline for Venstreposten, nr. 2 april 2009 Indre By: Jes Kjær Jessen 33 24 42 51 / 26 36 42 51, jkj@lyngby.nu Mandag den 23. marts 2009 Kl. 18.00 hos CEPOS, Landgreven 3, 3. sal. Mød CEPOS og hør om deres syn på skattepolitik. Se annoncen side 11. Sundbyøster: Anders Hjorth 32 59 92 78 / 20 20 92 78, anders.h@ofir.dk Tirsdag den 24. marts 2009 Kl. 17.00-18.30 på Christiansborg. Danmark i økonomisk recession. Tilmelding senest den 19. marts 2009. Se annoncen side 11. Nørrebro: Peter Regel Møller, 30 64 55 65, peterregel@gmail.com Mandag den 6. april 2009 Omdeling af Venstreposten nr. 2 april 2009 påbegyndes. Utterslev: Steffen Poulsen 20 93 42 22, h.nording@mail.dk Tirsdag den 11. maj 2009 Opstillingsmøde til KV-09 i Københavns Kommune. Notér den ændrede dato allerede nu. Indkaldelsen bringes i Venstreposten, april 2009. www.venstreposten.dk Brønshøj: Rita Meier 26 20 12 04, meiers@webspeed.dk Valby: Kristian Nielsen 36 30 53 76 / 27 11 17 05, krni@post9.tele.dk Vesterbro: Lasse Grosbøl 40 61 90 06, lasse@grosboel.dk Venstre i Tårnby Kommune Formand: Ole Holm Petersen 32 52 76 23 / 40 40 55 34, oleholmpetersen@mail.tele.dk Venstre i Dragør Kommune Formand: Annette Rahbek 46 95 03 34, annette_rahbek@hotmail.com VU KØBENHAVN Peter Høher-Kristensen, 22 39 13 28, peterhk2000@hotmail.com VU VALBY/VANLØSE Hans Christian Østerlind, 28 25 52 96, hans_1582@hotmail.com VU Øresund Anne Gæmelke, 40 83 85 71, gaemelke@vu.dk Onsdag den 12. maj 2009 Kl. 19.00 i FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, Hillerød. Opstillingsmøde til valg til Regionsrådet for Region Hovedstaden. Se annoncen side 11. Onsdag den 27. maj 2009 Kl. 19.00. Opstillingsmøde til KV-09 i Frederiksberg Kommune. Notér datoen allerede nu. Søndag den 7. juni 2009: Valg til Europa-Parlamentet