TDC Eksterne produktregnskaber 2010

TDC Eksterne produktregnskaber 2010 1

1. Indledning 1 2. Grundlaget for de eksterne produktregnskaber 2 2.1. Fratrædelsesordninger 2 2.2. Pensionsomkostninger 2 2.3. Anlægsaktiver 2 3. Fordelings- og afregningsprincipper i de eksterne produktregnskaber 2 3.1. Omsætning 3 3.2. Driftsomkostninger 3 3.3. Regulatoriske afregninger 7 3.4. Afskrivninger 7 3.5. Særlige poster 7 3.6. Kapitalbindingsomkostninger 7 4. Resultater 8 4.1. Internetadgang 8 4.2. Fastnettelefoni, abonnement & oprettelse 9 4.3. Fastnettelefoni, trafik 9 4.4. Faste kredsløb 10

1. Indledning Som følge af markedsanalyser (SMP-analyser) foretaget af IT- og Telestyrelsen er TDC underlagt pris- og omkostningsregulering, og dermed krav om udarbejdelse af produktregnskaber på følgende markeder: Marked 4, Engrosmarked for ubundtet adgang Marked 5, Engrosmarked for bredbåndstilslutninger Marked 6, Engrosmarked for terminerende segmenter af faste kredsløb Marked 8, Engrosmarked for fastnetacces Marked 9, Engrosmarked for fastnetterminering Samhusning Gebyrer De nærmere regler for indholdet af produktregnskaberne fremgår af Bekendtgørelse nr. 374 af 27. april 2006 om regnskabsregler for visse udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester ( bekendtgørelsen ). Produktregnskaberne bliver fremsendt til IT- og Telestyrelsen hvert år den 31. maj i henhold til gældende markedsafgørelser. TDC er endvidere pålagt af IT- og Telestyrelsen, at offentliggøre en ikkefortrolig version af de eksterne produktregnskaber senest 14 dage efter fremsendelse af produktregnskaberne. Følgende dokument er udarbejdet i henhold til denne forpligtelse, og er således TDCs eksterne produktregnskaber. Produktregnskaberne, herunder de eksterne produktregnskaber, er et af flere elementer i IT- og Telestyrelsens samlede grundlag for regulering af det danske telemarked. Styrelsen vurderer således behovet for regulering af de enkelte markeder i forbindelse med de såkaldte markedsanalyser, hvor andre elementer såsom konkurrencesituation, markedsudvikling, markedsandele, samfundsøkonomisk effektivitet og brancheudvikling også indgår i vurderingsgrundlaget. Anvendes de eksterne produktregnskaber til vurdering af prisniveauet for de regulerede tjenester bør opmærksomheden bl.a. henledes mod følgende forhold: Regnskaberne er baseret på historiske tal. Priser fastsættes således, før man kender det relevante års faktiske indtægter og udgifter. Årlige resultatopgørelser kan ikke afspejle forskelle i produkternes livscyklus. Eksempelvis har et nystartet produkt ofte underskud, indtil der er opnået kritisk kundemasse. En, af IT- og Telestyrelsen, beregnet WACC anvendes til at udlede kapitalbindingsomkostninger. TDC finder ikke, at IT- og Telestyrelsens årlige WACC giver anledning til en rimelig fortjeneste i et risikofyldt marked. Det gælder især for områder, hvor den bogførte kapital er lav. Markederne for telekommunikation er i meget høj grad præget af faste fællesomkostninger. Dette indebærer, at fordelingen af omkost- 1

ninger ned på detaljerede enkeltprodukter/markeder i en række tilfælde må baseres på skøn. 2. Grundlaget for de eksterne produktregnskaber De eksterne produktregnskaber er udarbejdet på baggrund af de faktiske registrerede omkostninger, indtægter, balanceposter m.v. i det pågældende regnskabsår. Regnskaberne indeholder en resultatopgørelse, en opgørelse af investeret kapital samt en opgørelse af den interne handel mellem de enkelte markeder. Den investerede kapital omfatter immaterielle og materielle anlægsaktiver samt ikke-rentebærende omsætningsaktiver og gæld. Idet der er indarbejdet intern handel mellem markeder, er omkostningsgrundlaget en kombination af TDCs produktionsomkostninger indenfor de enkelte markeder, og afregningspriser for de regulerede samtrafikydelser som markedet benytter sig af. Der er i 2010 følgende regnskabsmæssige forskelle mellem produktregnskaberne og TDCs ordinære eksterne regnskab: 2.1. Fratrædelsesordninger TDC har tidligere i produktregnskaberne (år 2003 til 2006) foretaget en periodisering af omkostningerne i det eksterne regnskab vedrørende fratrædelsesomkostninger. En andel af disse periodiserede omkostninger indgår således i produktregnskaberne for 2010. 2.2. Pensionsomkostninger TDC har i produktregnskaberne omkostningsført ordinære pensionsbidrag til pensionskasserne og eventuelle ekstraordinære bidrag afledt af fratrædelsesordninger. 2.3. Anlægsaktiver Før selskabssammenlægningen pr. 1. januar 2007 blev nogle aktiver udviklet/produceret i et selskab på vegne af et andet selskab i koncernen. Koncernintern avance (eller tab), som følge heraf, blev elimineret i koncernregnskabet. I produktregnskaberne er anskaffelsessummen for disse anlægsaktiver opretholdt. I det eksterne regnskab er værdierne efter fusionen mellem TDC og NTC pr. 1. januar 2009 baseret på de af NTC allokerede værdier i forbindelse med overtagelsen af kontrollen med TDC. I produktregnskaberne er værdierne, der har været anført i tidligere regnskaber for TDC, bibeholdt, og forskelle i værdierne er ikke indarbejdet. 3. Fordelings- og afregningsprincipper i de eksterne produktregnskaber De eksterne produktregnskaber opstilles på følgende form: 2

Tabel 1: Resultatopgørelse for et produktområde i de eksterne produktregnskaber DKKm Ekstern omsætning Driftsomkostninger Regulatoriske afregninger Af- og nedskrivninger Særlige poster Kapitalbindingsomkostninger Resultat Overskudsgrad Bemærk at driftsomkostningerne kan deles i en række aktiviteter jf. afsnit 3.2. Nedenfor beskrives de forskellige komponenter i resultatopgørelsen samt de fordelingsmetoder og afregningsprincipper, der er anvendt til henføring af posterne til produktområder. Principperne følger af 4 og 5 i bekendtgørelsen. 3.1. Omsætning En stor andel af omsætningen henføres direkte til de relevante produktområder. Henføringen sker på basis af grundkonteringerne i TDCs ordinære eksterne regnskab. 3.2. Driftsomkostninger Driftsomkostningerne opdeles som udgangspunkt i aktiviteter (jf. punkt 1-9 nedenfor). Opdelingen i aktiviteter er i 2010 primært sket med udgangspunkt i TDCs organisatoriske opbygning. Aktiviteterne er følgende: 1. Markedsaktiviteter; herunder omkostninger til produktudvikling, marketing, produktmanagement, markedsføringstilskud samt ikke forbrugsafhængige licenser og afgifter. 2. Salg; herunder omkostninger til direkte salg, butikssalg, salgssupport, online salg, akkvisitionsomkostninger og terminaltilskud. 3. Direkte omkostninger; herunder interconnect- og transmissionsomkostninger, licenser og afgifter. 4. Design og planlægning; herunder omkostninger til teknisk produktudvikling, kundeordrehåndtering, kapacitetsplanlægning, projektering og produktion. 5. Drift og fejlretning; herunder omkostninger til fejlretning, overvågning, vedligehold samt omkostninger til leverandør- og servicekontrakter. 6. Centralomkostninger; herunder omkostninger til husleje, strøm og afgifter. 7. Debitorhåndtering; herunder omkostninger til fakturering, regningsservice samt tab på debitorer. 3

8. Kundeservice; herunder omkostninger til personlig, telefonisk og øvrig support, fejlservice, ordrehåndtering samt disponering og provisionering. 9. Supportomkostninger; herunder omkostninger til selskabsledelse og finans, IT, Koncernstabe samt konsulenter. Omkostningerne henføres efterfølgende fra aktiviteterne til de endelige produktområder. Omkostninger fra aktiviteter, som vedrører og varierer med flere produkter (fællesomkostninger), fordeles så vidt muligt til de enkelte produkter på grundlag af en analyse af posternes oprindelse. For aktiviteter, hvor denne analyse ikke er mulig, fordeles posterne på grundlag af en indirekte tilknytning til en eller flere aktiviteter. Poster, som ikke kan fordeles i henhold til ovenstående, fordeles forholdsmæssigt efter summen af poster med sammenlignelig variabilitet. Direkte omkostninger (punkt 3): Omkostninger fra aktiviteter, som kun vedrører et produkt og varierer med produktet, henføres direkte fra aktiviteten til produktet via grundkonteringerne i det ordinære eksterne regnskab. Markedsaktiviteter, salg, debitorhåndtering, kundeservice, supportomkostninger (punkt 1, 2 samt 7-9): Via TDCs organisatoriske opbygning er det muligt at henføre omkostninger til overordnede produktområder eksempelvis nationale eller internationale produkter. For den detaljerede fordeling ud på slutprodukter anvendes en ledelsesmæssig vurdering for hver af de forskellige aktivitetstyper. Design og planlægning, drift og fejlretning, centralomkostninger (punkt 4-6): Den andel af omkostningerne, der vedrører installation og fejlretning hos kunden, fordeles direkte fra aktiviteterne til slutprodukter på baggrund af tidsregistreringer. De øvrige omkostninger på disse aktiviteter fordeles til netelementer i en række infrastrukturmodeller på baggrund af netelementernes ressourcetræk på aktiviteterne. Fordelingen til netelementer sker via en række forskellige fordelingsnøgler såsom kabelkilometer, KWH forbrug, genanskaffelsesværdier på netelementerne, interview-baserede nøgler hvor inputgiverne har estimeret ressourceforbruget på de forskellige netelementer, grundkonteringer i det eksterne regnskab samt personalefordelingen på netelementerne (fuldtidsækvivalente). Til fordeling af omkostninger fra netelementer til produktområder anvender TDC infrastrukturmodeller. Infrastrukturmodellerne fordeler infrastrukturomkostningerne til de relevante produktområder via fordelingsnøgler, der repræsenterer de respektive områders relative andel af det samlede netforbrug. Der er følgende 11 infrastrukturmodeller: 4

Tekniske produkter 1. Kobber 2. Fiber 3. DWDM 4. Transport (SDH) 5. ATM 6. DXX 7. Ethernet 8. DSL Ethernet 9. DSL ATM 10. Switch 11. IP Eksterne produktregnskaber 2010 Infrastrukturmodellerne fordeler infrastrukturomkostningerne fra en række netelementer (dvs. byggesten) i TDCs infrastruktur til en række tekniske produkter, der indgår i TDCs kommercielle produkter, og som kan henføres til de enkelte produktområder. Fordelingen fra netelementer til tekniske produkter sker ved hjælp af rutefaktorer. Infrastrukturmodellerne har endvidere en indbyrdes sammenhæng, idet output fra en række modeller anvendes som input i senere modeller. Figur 1 nedenfor illustrerer den indbyrdes sammenhæng mellem infrastrukturmodellerne: Figur 1: Infrastrukturmodellerne Switch Kobber DXX DSL_ATM DSL_Ethernet Ethernet SDH ATM IP Fiber Mobil Other Kobber Kobbermodellen modellerer den direkte kundevendte del af infrastrukturen og omfatter kobberkablerne fra og med krydsfeltet på nærmeste central og frem til og med installationen hos kunden (kabelafslutningspunktet). 5

Fiber Fibermodellen modellerer TDCs accesfiber og transportfiber. Accesfiber vedrører strækningen fra kunden til nærmeste central samt strækningen fra teknikhuse til central. Transportfiber er det fibernet, der binder TDCs centraler sammen. DWDM DWDM modellen modellerer den platform som i den inderste del af transportfibernettet ligger oven på fiberen til understøttelse af højhastighedstransport over lange afstande. Transport Transportmodellen modellerer TDCs mellemcentrale SDHtransportnet og omfatter både centralplacerede noder og forbindelser disse. Transportnettet anvendes som bærerplatform for en lang række af TDCs tjenesteplatforme (DSL, Telefoni, ATM m.fl), og anvendes derudover til produktion af faste kredsløb >= 2 Mb/s. ATM ATM-modellen modellerer TDCs ATM-net, som er et pakkekoblet datanet. I ATM-nettet kobles virtuelle kredsløb (VPC) mellem endepunkter, og det anvendes som bærernet for Mobil, ADSL og IP og som transportnet for andre operatører eksempelvis i forbindelse med BSA. DXX DXX-modellen modellerer TDCs DXX-net, der anvendes til produktion af faste kredsløb, som er punkt-til-punkt forbindelser med en dedikeret kapacitet. I DXX-nettet produceres primært faste kredsløb med båndbredder under 2 Mbit/s. Ethernet Ethernet-modellen modellerer TDCs lag 2 opsamlingsnet, som er en væsentlig del af TDCs nye ethernet baserede multimedie DSL netstruktur. Lag 2 opsamlingsnettet anvendes til produktion af TDCs DSL-produkter og FE/GE-produkter. DSL Ethernet DSL Ethernet modellerer TDCs DSL-net, som er tilsluttet det Ethernet baserede multimedie net. DSL-nettet anvendes til produktion af xdsl-produkterne. DSL ATM DSL ATM modellerer TDCs DSL-net, som er tilsluttet ATM-nettet. DSL-nettet anvendes til produktion af xdsl-produkterne. Switch Switch modellerer TDCs telefoninet, som anvendes til produktion af PSTN og IDSN-tjenester. IP IP modellerer TDCs IP net. IP nettet anvendes til produktion af TDCs DSL-produkter, og de tilhørende multicast og VoIP. Desuden trans- 6

porterer IP nettet trafik fra bl.a. FE/GE-produkter, IP via faste kredsløb og IP konnektivitet. 3.3. Regulatoriske afregninger Afregninger for ydelser mellem selvstændige markeder og den øvrige virksomhed sker til markedspriser. I de eksterne produktregnskaber for 2010 har TDC indarbejdet regulatoriske afregninger mellem følgende markeder: Tabel 2: Regulatoriske afregninger 2010 Køber Sælger Metodik Priselementer Engros Engroskøb af Ubundtet adgang Pris x 1) Abonnement, rå kobber tjenester (Marked 4) mængde 2) Oprettelse, rå kobber (Marked 8) 3) Abonnement, delt rå kobber 4) Oprettelse, delt rå kobber Engroskøb af tjenester (Marked 8) Bit Stream Access (Marked 5) Terminerende segmenter af faste kredsløb (Marked 6) Øvrige faste kredsløb Originering af trafik (Marked 8) Fastnetterminering (Marked 9) Transit (Marked 10) Ubundtet adgang (Marked 4) Ubundtet adgang (Marked 4) Pris x mængde Pris x mængde Pris x mængde 1) Minutter origineret, lokal samtrafik 2) Opkald origineret, lokal samtrafik 3) Minutter termineret, lokal samtrafik 4) Opkald termineret, lokal samtrafik 5) Minutter transit, lokal samtrafik 6) Opkald transit, lokal samtrafik 1) Abonnement, rå kobber 2) Oprettelse, rå kobber 3) Abonnement, delt rå kobber 4) Oprettelse, delt rå kobber 5) Abonnement, fiberbackhaul 6) Oprettelse, fiberbackhaul 5) Abonnement, rå kobber 6) Oprettelse, rå kobber (Der afregnes abonnement og oprettelse for så vidt angår analoge, lavhastigheds digitale, samt 2mbit faste kredsløb. De øvrige faste kredsløb er baseret på fiber som er ureguleret.) Der er ligeledes er indarbejdet kapitalbinding afledt af de regulatoriske afregninger baseret på de gældende betalingsfrister. 3.4. Afskrivninger Aktiviteterne under afskrivninger indeholder primært TDCs afskrivninger vedrørende det samlede produktionsapparat. Til fordeling af disse infrastrukturrelaterede afskrivninger anvender TDC de ovenfornævnte infrastrukturmodeller. 3.5. Særlige poster Særlige poster er engangsposter, der i visse tilfælde kan henføres direkte til specifikke produktområder. I andre tilfælde vedrører de særlige poster generelle forhold, der skal dækkes af alle produkter. 3.6. Kapitalbindingsomkostninger Materielle og immaterielle anlægsaktiver henføres til de relevante produktområder sammen med de dertilhørende afskrivninger. De øvrige balancepo- 7

ster (omsætningsaktiver og passiver) kan sjældent henføres direkte til specifikke produktområder, hvorfor disse henføres via identificerede omsætnings- eller omkostningsdrivere. Aktiver relateret til kapitalbinding består af anlægsaktiver og udvalgte omsætningsaktiver. Passiver relateret til kapitalbinding består af udvalgte hensatte forpligtelser, samt langfristede og kortfristede gældsforpligtelser. Nettosummen af de nævnte balanceposter udgør kapitalbinding i alt. I henhold til IT- og Telestyrelsens afgørelse fremsendt den 12. april 2011 1 er der anvendt en WACC på 6,90 procent til beregning af kapitalbindingsomkostningerne for 2010. 4. Resultater Som nævnt i indledningen udarbejdes der produktregnskaber for marked 4: ubundtet adgang, marked 5: bredbåndstilslutninger, marked 6: faste kredsløb, marked 8: fastnetacces, marked 9: fastnetterminering samt samhusning og gebyrer. Nedenfor (i tabel 3-6) fremgår de eksterne produktregnskaber for følgende aggregerede eksterne produktområder: 4.1 Internetadgang (marked 4: kobber, marked 5: bredbånd) 4.2 Fastnettelefoni (marked 8: gensolgt fastnettelefoni (abonnement)) 4.3 Fastnettelefoni (marked 8: gensolgt fastnettelefoni (trafik)), marked 8: originering og samtrafikkapacitet samt marked 9: terminering) 4.4 Faste kredsløb (marked 6) De viste regnskaber indeholder omsætning fra TDCs eksterne engroskunder. Endvidere indeholder regnskaberne kunderelaterede omkostninger, infrastrukturomkostninger samt supportomkostninger relateret til TDCs eksterne engroskunder. Endelig indeholder regnskaberne regulatoriske afregninger mellem markederne jf. tabel 1. 4.1. Internetadgang Produktområdet omfatter udleje af kobber og salg af Bit Steam Access (BSA) til brug for andre operatørers udbud af bredbåndsprodukter. Kobber omfatter adgang til leje af rå kobber, delt rå kobber, administrativ rå kobber og delstrækning af rå kobber eller delt rå kobber 2 Produktet rå kobber omfatter leje af den abonnementsledning, der forbinder nettermineringspunktet hos en abonnent med et krydsfelt ved lokalcentralen eller tilsvarende punkt. Produktet delt rå kobber omfatter udleje af den del af kob- 1 Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud 2 Delmarkedet 4.1 Adgang til leje af rå kobber indeholder både rå kobber og administrativ rå kobber, da rå kobber og administrativ rå kobber principielt er det samme produkt. 8

berforbindelsen, som giver adgang til enten det højfrekvente eller lavfrekvente spektrum på accesforbindelsen ud til kunden. BSA omfatter engrossalg til brug for detailudbud af bredbåndsprodukter, hvor overførselskapaciteten er på mere end 128 kbit/s. BSA omfatter desuden transport i tilknytning til BSA. Det skal bemærkes, at området indeholder regulatoriske afregninger (jf. tabel 2) mod kobberområdet for rå kobber og delt rå kobber. Tabel 3: Resultatopgørelse for internetadgang, 2010 DKKm Internetadgang Omsætning 584 Driftsomkostninger -191 Regulatoriske afregninger -137 Af- og nedskrivninger -154 Særlige poster -39 Kapitalbindingsomkostninger -43 Resultat 21 Overskudsgrad 4% 4.2. Fastnettelefoni, abonnement & oprettelse Produktområdet omfatter gensolgte fastnetabonnementer forstået som engrossalg af eksisterende slutbrugerprodukter, herunder PSTN- og ISDNstandardabonnementer, der indeholder tilslutning og mulighed for at foretage opkald, med henblik på en tjenesteudbyders gensalg eller videresalg til egne slutbrugere. Det skal bemærkes, at området (jf. tabel 2) indeholder regulatoriske afregninger for rå kobber og delt rå kobber. Tabel 4: Resultatopgørelse for fastnettelefoni, abonnement & oprettelse, 2010 DKKm Fastnettelefoni (abonnement & oprettelse) Omsætning 250 Driftsomkostninger -45 Regulatoriske afregninger -145 Af- og nedskrivninger -24 Særlige poster -6 Kapitalbindingsomkostninger 1 Resultat 31 Overskudsgrad 12% TDC er pålagt at fastsætte priserne på fastnettelefoni hhv. abonnement og oprettelse, så de er i overensstemmelse med omkostningerne. TDC har på den baggrund reduceret priserne for fastnettelefoni i henhold til de i tabel 4 anførte omkostninger. Denne prisændring er ikke afspejlet i tabellen. 4.3. Fastnettelefoni, trafik Produktområdet omfatter gensolgt fastnettaletelefoni samt originering og terminering. Gensolgt fastnettaletelefoni er den trafik og de opkald de gensolgte abonnenter foretager. 9

Originering og terminering af trafik 3 udgøres af afgående og ankommende taletelefoni og opkaldsbaseret adgang til internettet på op til og med 128 kbit/s (på en PSTN- eller ISDN-forbindelse) fra abonnenten til og med det førstkommende tilknyttede samtrafikpunkt i lokalcentralen, hvor trafikken kan udveksles med andre udbydere. Det skal bemærkes, at området (jf. tabel 2) indeholder regulatoriske afregninger for originering, terminering og transit. Tabel 5: Resultatopgørelse for fastnettelefoni, trafik, 2010 DKKm Fastnettelefoni, trafik Omsætning 135 Driftsomkostninger -55 Regulatoriske afregninger -2 Af- og nedskrivninger -49 Særlige poster -7 Kapitalbindingsomkostninger -11 Resultat 10 Overskudsgrad 8% 4.4. Faste kredsløb Produktområdet omfatter terminerende nationale faste kredsløb (kredsløbsog pakkekoblede), der strækker sig fra en specifik adresse til en lokalcentral eller netnode med krydsfelt for faste kredsløb uafhængigt af produktionsteknologi. Området indeholder (jf. tabel 2) regulatoriske afregninger for rå kobber for så vidt angår de kredsløbskoblede analoge, lavhastigheds digitale samt 2Mbit faste kredsløb. De øvrige faste engroskredsløb er baseret på fiber. Der er ikke foretaget en regulatoriske afregning for fiber, idet dette produkt ikke er reguleret i henhold til markedsafgørelserne. Tabel 6: Resultatopgørelse for faste kredsløb, 2010 DKKm Faste kredsløb Omsætning 84 Driftsomkostninger -25 Regulatoriske afregninger -14 Af- og nedskrivninger -46 Særlige poster -6 Kapitalbindingsomkostninger -10 Resultat -17 Overskudsgrad -20% 3 Herunder samtrafikkapacitet 10