Udkast af 4. februar 2005 til afgørelse til TDC på. engrosmarkedet for fastnetaccess (M8) IT- og Telestyrelsen

Transkript

1 Udkast af 4. februar 2005 til afgørelse til TDC på engrosmarkedet for fastnetaccess (M8)

2 Side 1 Afsnit I Introduktion træffer hermed afgørelse over for TDC A/S vedrørende engrosmarkedet for fastnetaccess. Afgørelsen omhandler marked nr. 8 i EU-Kommissionens henstilling af 11. februar , hvori EU- Kommissionen har udpeget de produkt- og tjenestemarkeder, som bør underlægges forhåndsregulering. EU-Kommissionen har udpeget disse markeder på baggrund af tre opstillede kriterier. 2 Det første kriterium er, om der kan konstateres svære, blivende hindringer for markedsadgang, hvad enten det drejer sig om strukturelle, lovgivnings- eller reguleringsmæssige hindringer. Det andet kriterium er, om markedssituationen tenderer mod reel konkurrence inden for den relevante tidshorisont. Dette indebærer bl.a. en vurdering af den konkurrencesituation, der ligger til grund for de pågældende hindringer for markedsadgang. Det tredje kriterium er, om anvendelse af konkurrenceretten alene kan imødegå markedskræfternes manglende selvregulering. EU-Kommissionen har på baggrund af disse kriterier udpeget 18 markeder i henstillingen, hvor der på forhånd ikke synes at være tilstrækkelig konkurrence. Engrosmarkedet for fastnetaccess er et af disse markeder. 1. Hjemmel til afgørelsen Afgørelsen træffes i medfør af 51 og 84 d i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med senere ændringer (teleloven), jf. senest lovbekendtgørelse nr. 679 af 23. juni Den tidligere lovgivning Den 25. juli 2003 trådte den ændring af teleloven i kraft, der implementerede EU-teledirektivpakken 3, og som fastslår, at konkurrencen på telemarkedet fremover for nærmere afgrænsede delmarkeder skal reguleres ved hjælp af konkrete afgørelser, som træffes af. 1 EU-Kommissionens henstilling af 11. februar 2003 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. Den Europæiske Unions Tidende, 8. maj 2003, L114/45. 2 Jf. begrundelsen (explanatory memorandum) for EU-Kommissionens henstilling af 11. februar 2003, s. 7 ff. 3 Direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002, nr. L108, s. 33), Direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF- Tidende 2002, nr. L108, s. 7), Direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002, nr. L108, s. 51), Direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og tjenester (tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002, nr. L108, s. 21), Direktiv 2002/58/EF af 7. marts 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EF-Tidende 2002, nr. L201, s. 37) samt Direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (telekonkurrencedirektivet).

3 Side 2 Indtil den 25. juli 2003 blev telemarkedet reguleret efter reglerne fastsat i telelovgivningen og i de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. Denne regulering lagde bl.a. andre kriterier til grund for vurderingen af stærk markedsposition (i det følgende benævnt SMP), end det er tilfældet efter de nye regler, som gælder for nærværende afgørelse. Den tidligere regulering af telemarkedet baseredes på en vurdering af fire på forhånd afgrænsede markeder. Vurderingen af, om udbydere havde SMP på disse markeder, blev foretaget ud fra konkrete kriterier i lovgivningen. Ved konstatering af SMP på et marked blev den pågældende udbyder med SMP pålagt en række ligeledes på forhånd fastsatte forpligtelser. Denne regulering er opretholdt i overgangsfasen, indtil der første gang træffes afgørelse på markedet. Engrosmarkedet for fastnetaccess dækker såvel adgangsforbindelser (engrossalg af abonnementer) som originering af trafik (opkald). Adgangsforbindelserne er typisk baseret på rå kobber-forbindelser. 4 Ifølge de tidligere gældende regler i teleloven 5 ansås udbydere som udgangspunkt for at have SMP, hvis de havde en markedsandel på mere end 25% af en telekommunikationsaktivitet på et nærmere bestemt marked. På det, der i nærværende afgørelse er udskilt som engrosmarkedet for fastnetaccess, er TDC efter de hidtidige regler udpeget som eneste udbyder med SMP. TDC er som følge heraf p.t. underlagt følgende typer forpligtelser: Pligt til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik. På engrosmarkedet for fastnetaccess betyder det, at TDC har pligt til at indgå samtrafikaftaler om adgangsforbindelser og originering med alle interesserede udbydere. Pligt til at udbyde adgangsforbindelser og originering på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Heri ligger, at adgangsforbindelser og originering skal udbydes på samme betingelser/vilkår og med samme kvalitet, som stilles til rådighed for SMP-udbyderens interne tjenester, datterselskaber, partnere osv., når forholdene er de samme. Pligt til at udbyde samtrafikprodukterne adgangsforbindelser og originering til omkostningsrelaterede priser. Pligt til at tilbyde tjenesteudyderadgang i form af engrossalg af TDC s eksisterende slutbrugerprodukter med henblik på en tjenesteudbyders gensalg eller videresalg til dennes egne slutbrugere. Pligt til at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for udbydere, der overvejer at indgå aftaler om adgangsforbindelser og originering. Pligt til at udarbejde og offentliggøre standardtilbud. Pligt til at opstille interne samtrafikgrænseflader for egne afdelinger, datterselskaber og lignendes køb af samtrafikydelser. Pligt til at gennemføre regnskabsmæssig adskillelse af en række nærmere specificerede forretningsområder. Pligt til at tilbyde samhusning i forbindelse med udbud af adgangsforbindelser og originering. Forpligtelsen omhandler samhusning til udbydere, som har indgået en samtrafikaftale med TDC. 4 Se nærmere herom nedenfor i Afsnit II om markedsafgrænsningen. 5 Med udgangspunkt i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og regler udstedt i medfør heraf.

4 Side 3 Pligt til at indsende samtlige aftaler om samtrafik (adgangsforbindelser og originering) til ITog Telestyrelsen, der har gjort aftalerne offentligt tilgængelige. Sammenfattende indebærer denne regulering, at TDC er udpeget som SMP-udbyder og i kraft heraf er pålagt at afsætte adgangsforbindelser og originering af trafik til alle interesserede på nævnte typer vilkår. 3. Den gældende lovgivning Med implementeringen af teledirektivpakken i teleloven er der sket en række ændringer i principperne for regulering af telemarkedet. I medfør af telelovens kap. 20 b opdeles det samlede telemarked efter retningslinier og henstillinger fra EU-Kommissionen i mindre produkt- og tjenestemarkeder p.t. 18 markeder der hver især underkastes en markedsanalyse med henblik på at vurdere, om der er reel konkurrence på det pågældende marked. Hvis ved en markedsanalyse konstaterer, at der er reel konkurrence på et givent marked, skal i medfør af telelovens 84 d, stk. 5, ophæve alle i medfør af loven individuelt pålagte forpligtelser på udbydere på det pågældende marked. Hvis s markedsanalyse viser, at der ikke er reel konkurrence på et marked, skal der i medfør af telelovens 84 d, stk. 1-4, udpeges en eller flere udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med SMP, og denne eller disse udbydere skal pålægges en eller flere forpligtelser, der fremgår af telelovens g, samt i særlige tilfælde, og efter forudgående drøftelse med EU- Kommissionen, andre forpligtelser end de i 51 nævnte, jf. 76 a. De forpligtelser, der pålægges, skal efter reglerne i telelovens kap. 14 tage udgangspunkt i det konkrete problem, være forholdsmæssige samt berettigede under hensyn til formålene i telelovens Afgørelsens opbygning Afgørelsen er bygget op med udgangspunkt i telelovens kronologi og med indarbejdelse af resultaterne af de høringer, der i henhold til lovens kapitel 20 c og den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedurer og grænseoverskridende konfliktløsning på samtrafikområdet m.v. (høringsbekendtgørelsen) er gennemført over s udkast til markedsanalyse og udkast til afgørelse på markedet. Efter introduktionen i afsnit I følger en afgrænsning af markedet i afsnit II, vurderingen af, hvorvidt der er reel konkurrence i afsnit III, udpegning af SMP-udbyder i afsnit IV, en gennemgang af de pålagte forpligtelser i afsnit V, en gennemgang af høringerne i afsnit VI, afgørelse i afsnit VII, samt en klagevejledning i afsnit VIII og en bilagsfortegnelse.

5 Side 4 Afsnit II Markedsafgrænsning 1. Regelgrundlaget for markedsafgrænsning Til brug for markedsundersøgelserne skal ifølge telelovens 84 b, stk. 1, afgrænse relevante markeder, tilpasset danske forhold. Markedsafgrænsningerne skal i henhold til lovbemærkningerne til telelovens 84 b foretages under iagttagelse af EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og EU-Kommissionens retningslinjer 6 for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition. Ifølge bemærkningerne til telelovens 84 b, stk. 1, foretages markedsafgrænsningerne med udgangspunkt i generelle konkurrenceretlige principper konkret efter den såkaldte substitutionsmetode. 7 s markedsafgrænsning er foretaget i tæt samarbejde med Konkurrencestyrelsen, jf. telelovens 84 c, stk Den anvendte metode Med udgangspunkt i de produktmarkeder, som fremgår af Kommissionens henstilling, har foretaget en nærmere produktmæssig og geografisk afgrænsning af det relevante engrosmarked for fastnetaccess. Produktmarkedet omfatter alle de produkter og tjenester, som på baggrund af en vurdering efter substitutionsmetoden kan erstatte hinanden ud fra vurderinger om produkternes funktionalitet, kvalitet og pris mv., og hvor konkurrencevilkårene for udbud og efterspørgsel er forholdsvis ens, jf. afsnit i Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af SMP. Efter fastlæggelsen af det relevante produktmarked er der foretaget en geografisk markedsafgrænsning. Et relevant geografisk marked består af et område, hvor konkurrencevilkårene er ens eller tilstrækkeligt ensartede til, at området kan adskilles fra nærliggende områder, hvor konkurrencevilkårene er væsentligt anderledes, jf. EU-Kommissionens retningslinjer, afsnit For hvert enkelt produktmarked 6 Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EUrammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, jf. De Europæiske Fællesskabers Tidende, 11. juli 2002, C 165/6 (2002/C 165/03). 7 Hovedprincippet i substitutionsmetoden er, at produkter og tjenester, som kan substituere hinanden, tilhører samme marked. På efterspørgselssiden vurderes det, i hvilken udstrækning forbrugerne er villige til at erstatte den pågældende tjeneste eller det pågældende produkt med andre tjenester eller produkter. På udbudssiden vurderes det, hvorvidt andre leverandører end de, der udbyder det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste, på kort eller mellemlangt sigt og uden betydelige ekstraomkostninger vil kunne omstille deres produktion og tilbyde de pågældende produkter eller tjenester. Vurderingerne om substitution på både udbuds- og efterspørgselssiden foretages på grundlag af den hypotetiske monopolisttest (HMT). HMT er beskrevet i EU-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af SMP, afsnit 2.2, som en metode, hvorefter de nationale tilsynsmyndigheder kan vurdere, om der er tale om substitution på efterspørgsels- eller udbudssiden. Princippet om teknologineutralitet er i overensstemmelse med teleloven og EU-teledirektivpakken lagt til grund for markedsafgrænsningerne. I den af foretagne konkrete markedsafgrænsning er der udelukkende lagt vægt på produkternes egenskaber med hensyn til funktionalitet, kvalitet og pris. Det har derfor ikke været afgørende, hvilken konkret teknologi, der anvendes til produktionen af de pågældende produkter. Den anvendte teknologi har dog haft betydning for vurderingen, hvis den i sig selv har betydning for produktets funktionalitet, kvalitet eller pris. Princippet om teknologineutralitet indebærer, at s afgørelser hverken må påtvinge eller diskriminere til fordel for anvendelsen af en bestemt type teknologi.

6 Side 5 vurderes det således, om det relevante geografiske marked skal omfatte hele Danmark, eller om der skal defineres geografiske segmenter (udvalgte strækninger, landsdele, byområder, øer etc.). 3. Processen omkring markedsafgrænsning og dataindsamling De markedsanalyser, som denne afgørelse er baseret på, er omfattende og komplekse. Gennemførelsen af analyserne har således stillet store krav til såvel telebranchen som til. For at sikre et tilfredsstillende og dækkende resultat har inddraget såvel telebranchen som Konkurrencestyrelsen i forberedelsen af analysematerialet herunder fastlæggelse af såvel de eksakte markedsafgrænsninger som de påkrævede data. I juni 2003 udsendte således udkast til koncept til grundlaget for markedsundersøgelserne i høring hos telebranchen og hos Konkurrencestyrelsen. Konceptet, der var udarbejdet efter forudgående konsultation af telebranchen og med inddragelse af Konkurrencestyrelsen, indeholdt en detaljeret gennemgang af bl.a. analysemetode, dataindsamlingsproces og markedsafgrænsning. På grundlag af et møde i september 2003 mellem og telebranchen om telebranchens høringssvar gennemførtes på telebranchens ønske en yderligere høring over de spørgeskemaer, der ligger til grund for dataindsamlingen. Denne høring gav anledning til dels ændring af visse indikatorer og dels udeladelse af visse andre. Med udgangspunkt i dialogen med telebranchen og Konkurrencestyrelsen udarbejdedes den endelige markedsafgrænsning og det endelige dataindsamlingskoncept, der ligger til grund for analysen af markedet og for nærværende udkast til afgørelse. 4. Høringssvarene om markedsafgrænsning i hovedpunkter udsendte i juni 2003 som nævnt udkast til en række dokumenter om tilrettelæggelsen af markedsundersøgelserne, herunder et dokument om afgrænsning af relevante markeder, i høring i telebranchen. I september 2003 afholdt et møde med telebranchen om høringsmaterialet og de modtagne kommentarer hertil. I forlængelse af dette møde blev dataindsamlingsprocessen og markedsundersøgelsernes videre forløb fastlagt efter drøftelser med telebranchen. Den 5. december 2003 udsendte Høringsnotat vedr. dokumenter om tilrettelæggelsen af markedsundersøgelser 9 indeholdende telebranchens høringssvar til bl.a. markedsafgrænsningerne og s bemærkninger hertil. Væsentligst gav høringssvarene vedrørende engrosmarkedet for fastnetaccess anledning til at præcisere sin fastlæggelse af skillelinjen mellem det accesslignende element og resten af nettet som det første sted i nettet, hvor trafikken fra slutkunden kan kobles (udveksles), idet der ses at være markante konkurrencemæssige forskelle mellem tjenester, der baserer sig på benyttelse af accesslignende elementer, og tjenester, der baserer sig på udnyttelse af mellemcentrale net, eksempelvis transporttjenester. Den fysiske access (adgangsforbindelse) omfatter således strækningen fra abonnenten og frem til og med liniekortet i den central, som ligger nærmest ved abonnenten. udsendte i juni 2004 et udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess i national høring i telebranchen (analysehøringen), jf. 2 i hørings- 9 s høringsnotat af 5. december 2003 vedr. dokumenter om tilrettelæggelsen af markedsundersøgelser er vedlagt som bilag 1.

7 Side 6 bekendtgørelsen. Der blev i høringssvarene bl.a. givet udtryk for, at mobiltelefoni, boligforeningsløsninger samt IP-telefoni burde have været inddraget i markedet. Konkurrencestyrelsen har i medfør af 3 i høringsbekendtgørelsen i forlængelse af høringen af telebranchen afgivet en vejledende udtalelse om, hvorvidt markedsafgrænsninger, markedsanalyser og s angivelse af, hvilke virksomheder påtænker at udpege som havende SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess, er foretaget i overensstemmelse med EUteledirektivpakken og dennes implementering i Danmark. 10 Konkurrencestyrelsen udtaler for så vidt angår markedsafgrænsningen, at s afgrænsning af det relevante marked giver et retvisende billede af de nuværende og fremtidige konkurrenceforhold. Det er efter Konkurrencestyrelsens opfattelse usikkert, om og i givet fald hvornår IP-telefoni opnår en udbredelse, som medfører mærkbar konkurrence på engrosniveau. Henset til, at den fremtidige udbredelse af IP-telefoni eller andre nye teknologier er ukendt, og at deres indflydelse på konkurrencen ikke lader sig estimere, finder Konkurrencestyrelsen, at IP-telefoni ikke kan indgå i markedet med nævneværdig vægt på nuværende tidspunkt. 11 Høringssvarene gav ikke anledning til at revidere markedsafgrænsningen, idet styrelsen bemærker, at mobiltelefoni, boligforeningsløsninger samt IP-telefoni ikke findes relevante at inddrage i nærværende markedsundersøgelse (for mobiltelefonis vedkommende på baggrund af EU-Kommissionens henstilling og s markedsafgrænsning af relevante produkter og tjenester på engrosmarkedet for fastnetaccess samt for boligforeningsløsninger og IP-telefonis vedkommende på baggrund af s markedsafgrænsning), men at udviklingen på telemarkedet følges nøje mhp. fremtidige markedsundersøgelser. 5. Konklusion vedrørende markedsafgrænsning Under hensyntagen til EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og EU-Kommissionens retningslinier for markedsanalyser og vurdering af SMP samt tilpasset danske forhold samt modtagne høringssvar afgrænser i medfør af telelovens 84 b engrosmarkedet for fastnetaccess således, at det omfatter adgang til abonnenten i det offentlige telefonnet på et fast sted via enhver type ubestykket forbindelse i accessnettet. Således er alle former for adgangsforbindelser i fastnettet (egen infrastruktur, lejede faste kredsløb etc.), som anvendes til samtrafik, uanset hvilken infrastruktur (kobber, fiber, FWA etc.), der anvendes til at producere samtrafikken på, omfattet af engrosmarkedet for fastnetaccess. Markedet omfatter endvidere originerende samtrafik i accessnettet i form af taletelefoni og opkaldsbaseret adgang til internettet på op til og med 128 kbit/s (på en PSTN- eller ISDN-forbindelse). Engrosmarkedet for fastnetaccess omfatter samtrafik, som produceres på strækninger fra et fast sted ved den opkaldende abonnent til og med det førstkommende samtrafikpunkt ved lokalcentralen. I dokumentet med begrundelsen for EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder omtales denne skelnen mellem adgang (tilslutning) og originering af trafik (opkald). Det fremgår f. eks. af begrundelsen, at en udbyder kan beslutte sig for at gå ind på det kombinerede marked for tilslutning og opkald eller blot gå ind på en del af eller hele opkaldsmarkedet. Det konkluderes i begrundelsen, at det relevante marked i henstillingen som udgangspunkt kun omfatter originering af trafik. 10 Konkurrencestyrelsens vejledende udtalelse af 19. august 2004 i forbindelse med høring over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess er vedlagt som bilag s høringsnotat om høringen over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess er vedlagt som bilag 3.

8 Side 7 En udbyders evt. anskaffelse af selve infrastrukturen sker typisk på de bagvedliggende engrosmarkeder for hhv. ubundtet adgang og terminerende segmenter af faste kredsløb (som dermed kommer til at udgøre råvaremarkeder for engrosmarkedet for fastnetaccess). Det er imidlertid s opfattelse, at der er nationale forhold, der taler for, at tilslutningen også bør indgå som et relevant produkt på engrosmarkedet for fastnetaccess. har herved lagt vægt på, at TDC som SMP-udbyder i en årrække har været pålagt at sælge tjenesteudbyderadgang til andre udbydere. Ved tjenesteudbyderadgang forstås engrossalg af eksisterende slutbrugerprodukter, som udbydes til en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere, herunder PSTN- og ISDN-standardabonnementer der indeholder tilslutning og mulighed for at foretage opkald, mhp. en tjenesteudbyders gensalg eller videresalg til egne slutbrugere. Produktet tjenesteudbyderadgang sikrer andre udbydere end TDC mulighed for eksempelvis at udbyde samlede, landsdækkende løsninger til slutbrugere i form af såvel abonnementer som opkaldstjenester i en fase af konkurrenceudviklingen, hvor der ikke er andre, konkurrencemæssigt effektive, muligheder herfor (dvs. tjenestebaseret konkurrence på et tidspunkt, hvor der ikke er grundlag for infrastrukturbaseret konkurrence, idet ingen andre udbydere har etableret de nødvendige former for infrastruktur). Hertil kommer, at EU-Kommissionen i henstillingen om relevante produkt- og tjenestemarkeder har inkluderet både tilslutning og opkald i detailmarkederne nr. 1-6 om adgang til det offentlige telefonnet på et fast sted og offentligt tilgængelige telefontjenester leveret på et fast sted. Da efterspørgsel efter et engrosprodukt er begrundet i udbud på et detailmarked, finder det således berettiget ud fra danske forhold at inkludere tilslutning i engrosmarkedet for fastnetaccess. Markedsafgrænsningen på engrosmarkedet for fastnetaccess kan illustreres således: Lokalcentral Samtrafikpunkt Abonnent Liniekort Samtrafikkapacitet Transmissionsudstyr Marked 8 Marked 8 og 9 Marked 10 Lokalcentralen omfatter strækningen fra liniekortet til samtrafikpunktet, dvs. også et evt. fremskudt abonnenttrin. Engrosmarkedet for fastnetaccess omfatter to typer accesstjenester: Adgangsforbindelser, som etableres via en ubundtet forbindelse i accessnettet (fx en rå kobber forbindelse). Adgangen til abonnenten omfatter strækningen fra abonnenten til og med liniekortet. Kunder på dette accessmarked anvender typisk adgangstjenesten (engros) til salg af abonnementer til slutbrugere (detail). Dette omfatter PSTN og ISDN, som kan anvendes til taletelefoni og opkald til internet.

9 Side 8 Originering af trafik fra abonnenten frem til og med det førstkommende tilknyttede samtrafikpunkt i lokalcentralen, hvor trafikken kan udveksles med andre udbydere, dvs. inkl. den lokale originering i centralen, herunder koblingen af trafikken i samtrafikpunktet. Denne trafiktjeneste omfatter origineringsdelen af samtrafikprodukterne 'lokal samtrafik', 'samtrafik inden for samtrafikområdet' og 'samtrafik mellem samtrafikområder'. Markedet for fastnetaccess er et engrosmarked. Det betyder, at udbyderne på markedet typisk er de selskaber, som står for produktionen af de ovennævnte accesstjenester - adgangsforbindelser og originering af trafik - mens kunderne på markedet er de teleselskaber, herunder tjenesteudbydere, som aftager de pågældende accesstjenester på engrosniveau mhp. at videresælge disse (som abonnementer og trafikminutter) til slutbrugere (detail). Markedet omfatter både intern og ekstern afsætning. Ved intern afsætning forstås selskabets afsætning til sig selv, eksempelvis afdelinger i selskabet, men også afsætning til datterselskaber eller søsterselskaber, hvori selskabet har bestemmende indflydelse, medregnes til intern afsætning. Det betyder, at et selskab, som både producerer og (internt i selskabet) aftager accesstjenester mhp. at udbyde produkter og tjenester til slutbrugere, er både udbyder og intern aftager (kunde) af accesstjenester. Fastnetaccess leveres på fastnettet, som dækker hele landet. har ikke ved dataindsamlingen modtaget oplysninger, der giver grundlag for at fastslå, at der er markante forskelle i konkurrencevilkårene i forskellige geografiske dele af Danmark, fx forskelle i handelsmønstre, forbrugsvaner, distributionsformer eller transportomkostninger. På den baggrund finder, at markedet for fastnetaccess er nationalt. Det følger af rammedirektivets art. 15, stk. 3, at de nationale tilsynsmyndigheder under nøje hensyntagen til EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og EU- Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition og i overensstemmelse med konkurrenceretlige principper skal afgrænse de relevante markeder tilpasset nationale forhold, herunder navnlig relevante geografiske markeder på deres område. finder, at ovenstående markedsafgrænsning er i overensstemmelse med rammedirektivet og EU-Kommissionens retningslinjer og henstilling samt konkurrenceretlige principper, herunder adgangen til for nationale myndigheder at tilpasse EU-Kommissionens overordnede markedsafgrænsninger i henstillingen til nationale forhold s analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess (indeholdende bl.a. markedsafgrænsing samt analyse om reel konkurrence og udpegning af virksomheder med SMP) er vedlagt som bilag 4.

10 Side 9 Afsnit III Analyse af konkurrencen på markedet 1. Regelgrundlaget for vurdering af reel konkurrence I medfør af telelovens 84 c analyserer de relevante markeder, der afgrænses efter bestemmelserne i lovens 84 b, med henblik på at vurdere, hvorvidt der er reel konkurrence på de enkelte markeder. Det følger af telelovens 84 d, stk. 1, at såfremt en markedsanalyse efter lovens 84 c viser, at der ikke er reel konkurrence på et relevant marked, skal udpege virksomheder med en stærk markedsposition på det pågældende marked med henblik på at træffe afgørelse efter lovens 21 a og 21 b, 35, stk. 2, 51 og 76 a om pålæggelse af forpligtelser. Endvidere følger det af telelovens 84 d, stk. 5, at hvis en markedsanalyse efter lovens 84 c viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, skal ophæve alle forpligtelser, der i medfør af reglerne i teleloven individuelt er pålagt virksomheder på det pågældende marked. I medfør af telelovens 51, stk. 8, skal træffe afgørelse om, hvorledes underretning af parter, der berøres af, at forpligtelser ændres eller ophæves, skal ske. Det er forudsat, at underretningen sker i passende tid forud for ændringernes eller ophævelsens ikrafttræden. 2. Markedsindikatorer og -data Med henblik på at analysere, hvorvidt der er reel konkurrence på et marked, har i medfør af telelovens 107 indhentet en række oplysninger fra udbyderne. De markedsindikatorer og - data, der er lagt til grund for markedsundersøgelserne, er udvalgt og afgrænset under inddragelse af telebranchen og i samarbejde med Konkurrencestyrelsen. Under forløbet er telebranchen i efteråret 2003 ad flere omgange blevet hørt omkring begrundelser for valg og fravalg af markedsindikatorer og -data samt om fastsættelse af den periode, som undersøges. Telebranchens forslag og tilkendegivelser er i vidt omfang indarbejdet i det endelige dataindsamlingskoncept. På grundlag af de modtagne data udarbejdede et udkast til markedsanalyse, der beskrev konkurrencesituationen på engrosmarkedet for fastnetaccess. 3. Høring har i overensstemmelse med høringsbekendtgørelsens 2 gennemført en høring af interesserede parter over udkastet til markedsanalyse af engrosmarkedet for fastnetaccess (analysehøringen). 13 De væsentligste kommentarer til analysen om reel konkurrence drejer sig om s anvendelse af indikatorer vedrørende markedsandele, koncentration samt mobilitet, som fremskrives og vurderes i relation til andre markeder end telemarkedet, og spørgsmålet om, hvorvidt engrosmarkedet alene udgøres af den faktiske handel mellem selskaber (den eksterne afsætning). Vedrørende sidst- 13 s høringsnotat om høringen over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess er vedlagt som bilag 3.

11 Side 10 nævnte anføres det i et høringssvar, at det egentlige engrosmarked bør anses som den faktiske handel mellem udbydere (den eksterne afsætning). bemærker om anvendelsen af indikatorer, at en vurdering af markedsandele, koncentration samt mobilitet er væsentlige elementer i en analyse af, om der er reel konkurrence på et marked, men at der i analysen også indgår en række andre indikatorer, der kan be- eller afkræfte det billede, som de pågældende indikatorer giver af konkurrencesituationen på markedet. For så vidt angår spørgsmålet om intern ctr. ekstern afsætning gør (i det vedlagte høringsnotat) nærmere rede for sin opfattelse om, at markederne omfatter såvel intern som ekstern afsætning (gældende for alle udbydere med intern produktion/afsætning). henviser i den forbindelse til, at dette er i overensstemmelse med konkurrenceretlig praksis, herunder reglerne om fusionskontrol, der ligesom markedsanalyserne skal foretages i et fremadrettet perspektiv (ex ante), samt EU-Kommissionens hidtidige tilkendegivelser i behandlingen af notifikationer, at afgrænsning af markeder, som kun omfatter ekstern afsætning, ikke ville være i overensstemmelse med den anvendte metode for markedsafgrænsningerne (den hypotetiske monopolisttest), samt at telelovgivningen indeholder en række bestemmelser, som ikke ville give mening, hvis markedet alene omfattede den eksterne afsætning, hvilket fx gælder bestemmelserne om ikke-diskriminering, hvorefter SMP-udbydere skal tilbyde samme vilkår mv. i forbindelse med ekstern afsætning, som anvendes i forbindelse med intern afsætning. I forlængelse af høringen af branchen er Konkurrencestyrelsen i overensstemmelse med 3 i høringsbekendtgørelsen blevet hørt over dels udkastet til markedsanalyse og dels høringssvarene fra de interesserede parter. Konkurrencestyrelsen har afgivet en vejledende udtalelse om, hvorvidt markedsafgrænsning, markedsanalyse og s angivelse af, hvilke virksomheder påtænker at udpege som havende SMP på det pågældende marked, er foretaget i overensstemmelse med EU-direktivpakken og dennes implementering i Danmark. 14 Konkurrencestyrelsen udtaler for så vidt angår analysen om reel konkurrence, at det typisk vil være udbyderen af adgangsforbindelser, som også står for udbud af originering af trafik på de pågældende forbindelser. Konkurrencestyrelsen finder, at TDC s markedsandel på 93,7 pct. for originering er kunstigt lav, idet flere af de øvrige udbyderes engrossalg baserer sig på videresalg af originering fra TDC. Konkurrencestyrelsen udtaler videre, at en virksomheds markedsposition for adgangsforbindelser, hvor TDC har en markedsandel på 97,1 pct., har afgørende indflydelse på virksomhedens markedsposition for originering. Konkurrencestyrelsen udtaler i den forbindelse, at der er betydelige barrierer (etablering af nødvendig infrastruktur er forbundet med store omkostninger) for at etablere sig som udbyder af adgangsforbindelser. Det er Konkurrencestyrelsens opfattelse, at hidtidige forsøg på at skabe konkurrerende infrastruktur kun har haft marginal effekt. 4. Konklusion vedrørende konkurrencen på markedet De oplysninger, som markedsanalysen er udarbejdet på baggrund af, er efter tilkendegivelse fra telebranchen indhentet vedrørende 2003, og i det omfang, det er relevant for en vurdering af udviklingen på markedet, er oplysningerne indhentet for de seneste tre år (2003, 2002 og 2001). Oplysningerne er opdelt i generelle oplysninger samt i specifikke oplysninger om hhv. udbudssiden og efterspørgselssiden på det konkrete marked. 14 Konkurrencestyrelsens vejledende udtalelse af 19. august 2004 i forbindelse med høring over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess er vedlagt som bilag 2.

12 Side 11 Der er således indhentet oplysninger om virksomhedernes aktiviteter og om adgangsbarrierer for nye udbyderes muligheder for at etablere sig på markedet. Endvidere er der indhentet oplysninger og vurderinger om markedsandele, produktionsforhold, prisfastsættelse, købermagt, prisvilkår, information, barrierer for leverandørskift samt udbydernes adfærd. Vurderingen af, hvorvidt der er reel konkurrence på markedet, baseres dermed på en række forskellige indikatorer, og konklusionerne for de enkelte indikatorer er herefter vurderet samlet med henblik på at afgøre, hvorvidt der er reel konkurrence på markedet. Analysen af engrosmarkedet for fastnetaccess tegner et klart billede af et marked, hvor der er én meget stor udbyder af både adgangsforbindelser og originering af trafik. Den særdeles høje markedskoncentration (markedsaktørers størrelsesfordeling) og den begrænsede mobilitet (ændring i markedsandele mellem udbyderne) viser et marked domineret af TDC. vurderer, at der er tale om en særdeles høj markedskoncentration, som er afgørende højere end den markedskoncentration, som vil findes på markeder med reel konkurrence. For adgangsforbindelserne viser analysen af markedskoncentration, at markedet er så koncentreret, at der i realiteten er tale om monopol. Den begrænsede mobilitet kan indikere, at kunderne i praksis ikke har reelle muligheder for at skifte udbyder pga. manglende alternative udbud. Analysen viser også, at produkterne på markedet for fastnetaccess i hovedsagen kun produceres af TDC, hvilket indikerer eksistensen af en flaskehals. Dette gælder såvel for adgangsforbindelser som for originering af trafik. De få øvrige udbydere på markedet benytter sig i vid udstrækning af gensalgsprodukter baseret på TDC s produktion af originering. Der ses samlet kun yderst beskedne indikationer på begyndende priskonkurrence på produkter indeholdende originering. TDC s prisregulerede produkter er de billigste på markedet for fastnetaccess. Udover et særdeles koncentreret marked kan der konstateres væsentlige adgangsbarrierer. En række indikatorer for strukturelle adgangsbarrierer er blevet analyseret mhp. at vurdere, om der er begrænsninger i konkurrencen i relation til reducerede muligheder for nye markedsaktører for at etablere sig på markedet, og i relation til at de etablerede udbydere på markedet har mulighed for at udnytte adgangsbarriererne til at hæve priserne på deres produkter. konkluderer på baggrund af følgende indikatorer, at strukturelle adgangsbarrierer begrænser konkurrencen på markedet: Stordriftsfordele: Størstedelen af udbyderne af både adgangsforbindelser og originering oplever stordriftsfordele af en ikke ubetydelig størrelse. Disse fordele må vurderes at udgøre en barriere for nye udbydere, der har et ønske om at komme ind på engrosmarkedet for fastnetaccess. Irreversible omkostninger: Den overvejende del af udbyderne vurderer generelt, at der er så betydelige irreversible omkostninger, at de udgør en væsentlig barriere for såvel adgang til som afgang fra markedet. Samproduktionsfordele: Den overvejende del af udbyderne vurderer, at der opnås betydelige samproduktionsfordele i forbindelse med produktion af forskellige former for samtrafik (access, terminering og transport) og ved samproduktion af samtrafik og faste kredsløb, hvilket peger i retning af, at der her eksisterer en adgangsbarriere. Vertikal integration: Vertikal integration på engrosmarkedet for fastnetaccess udgør en betydelig barriere. De nævnte adgangsbarrierer set i sammenhæng med, at der på engrosmarkedet for fastnetaccess er tendens til vigende afsætning, bevirker, at presset fra potentielle konkurrenter er begrænset, og at der

13 Side 12 ikke ses at være modstående købermagt, som ellers ville kunne modvirke en dominerende udbyders kontrol over prisdannelsen. Analysen af barrierer for leverandørskift viser, at særligt omkostninger ved leverandørskift og teknologiske forhold samt i mindre grad administrative forhold, bindingsperiode og kvalitet samt mangel på reelle alternativer til TDC anses for barrierer for leverandørskift. I praksis må det antages, at aktørerne vil foretage skift af leverandør, hvis der er konkurrencemæssige fordele ved det, men som følge af de meget få foretagne leverandørskift i de seneste tre år vurderes også denne indikator at pege på, at der ikke hersker konkurrenceprægede vilkår på markedet. Enkelte indikatorer peger i modsat retning. Blandt andet vurderes antallet af udbydere af originering af trafik (fem udbyder produktet eksternt) isoleret betragtet ikke at være til hinder for konkurrencebaserede markedsforhold. Herudover vurderes heller ikke indikatorerne for regulatoriske barrierer samt information at udgøre en barriere for konkurrencen på markedet. For så vidt angår informationsniveauet om priser, kvalitet og leveringsforhold mv, må det imidlertid indgå i vurderingen, at de fleste kunder på markedet er kunder hos TDC, som gennem den nuværende regulering er pålagt et krav om gennemsigtighed og derfor skal offentliggøre de pågældende oplysninger (bl.a. ved udarbejdelse af standardtilbud). konkluderer på baggrund af ovenstående analyse, at der ikke er, og ikke inden for den nærmeste årrække vil være, reel konkurrence på engrosmarkedet for fastnetaccess.

14 Side 13 Afsnit IV Analyse om udbydere med stærk markedsposition (SMP) 1. Analyse af SMP hos enkeltvirksomheder 1.1. Regelgrundlag Hvis en markedsanalyse efter telelovens 84 c viser, at der ikke er reel konkurrence på et marked, skal ifølge lovens 84 d, stk. 1, udpege virksomheder med en stærk markedsposition (SMP) på det pågældende marked med henblik på at pålægge en eller flere forpligtelser efter lovens 21 a og b, 35, stk. 2, 51 og 76 a. Ifølge telelovens 84 d, stk. 2, og bemærkningerne til bestemmelsen anses en virksomhed for at have SMP, hvis den indtager, hvad der i konkurrenceretten svarer til dominerende stilling. Med udtrykket dominerende stilling forstås en økonomisk styrkeposition, der giver virksomheden magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter, kunder og forbrugere. Telelovens 84 d, stk. 4, angiver, at, når en virksomhed har SMP på et bestemt marked, også vil kunne udpege virksomheden til at have SMP på et nært beslægtet marked, hvis forbindelserne mellem de to markeder gør det muligt, at markedspositionen på det ene marked kan overføres til det andet marked og dermed yderligere styrke virksomhedens markedsposition Gennemførelse af SMP-udpegningen har i overensstemmelse med 2 i høringsbekendtgørelsen gennemført en national høring over udkastet til markedsanalyse, herunder kapitlet om udpegning af udbydere med SMP, af interesserede parter (analysehøringen). 15 Ingen høringssvar relaterer sig specifikt til SMP-analysen og -udpegningen. I forlængelse af denne høring er Konkurrencestyrelsen i overensstemmelse med 3 i høringsbekendtgørelsen blevet hørt over dels analyseresultatet og dels høringssvarene fra de interesserede parter. Konkurrencestyrelsen har afgivet en vejledende udtalelse om, hvorvidt markedsafgrænsninger, markedsanalyser og s angivelse af, hvilke virksomheder påtænker at udpege som SMP-udbydere på det pågældende marked, er foretaget i overensstemmelse med EU-direktivpakken og dennes implementering i Danmark. 16 Konkurrencestyrelsen udtaler for så vidt angår SMP-analysen, at alle TDC s konkurrenter på detailmarkedet er afhængige af TDC på engrosmarkedet, da der ikke er nogen alternativ udbyder, og at en alternativ udbyders muligheder for at etablere sig på engrosmarkeder er ringe, da TDC næppe vil 15 s høringsnotat om høringen over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess er vedlagt som bilag Konkurrencestyrelsens vejledende udtalelse af 19. august 2004 i forbindelse med høring over udkast til analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess er vedlagt som bilag 2.

15 Side 14 benytte en alternativ engrosudbyder på bekostning af eget net, og da markedet er præget af betydelige irreversible investeringer i forhold til indtjeningspotentialet. Endvidere udtaler Konkurrencestyrelsen, at et fremtidigt omfang og konsekvenserne af introduktion af IP-telefoni er forbundet med så stor usikkerhed, at vurderingen af SMP ikke kan baseres herpå. Konkurrencestyrelsen konkluderer, at i kraft af TDC s høje markedsandel og de ringe muligheder for nye udbydere for at etablere sig som leverandør af adgangsforbindelser og originering af trafik på engrosniveau, er s udpegning af TDC som eneste SMP-udbyder på markedet korrekt Det endelige analyseresultat om udpegning af udbyder(-e) med en stærk markedsposition TDC har så høje markedsandele på såvel adgangsforbindelser som originering, at dette forhold efter konkurrenceretlige principper udgør en klar indikation af SMP. Allerede fordi markedsandelene er så store, kan det således konkluderes, at TDC har SMP på markedet for fastnetaccess. TDC havde i 2003 en markedsandel på over 95 pct. både på accessforbindelser og på originering af trafik. I konkurrenceretlige vurderinger af dominerende stilling (svarende til SMP) tages normalt udgangspunkt i, at virksomheder med markedsandele på mindre end 25 pct. ikke kan forventes at have SMP. Ved markedsandele på pct. vil der i visse tilfælde kunne være tale om SMP, mens markedsandele på over 50 pct. normalt inden for konkurrenceretten udgør for en klar indikation af, at der er tale om SMP. 17 Med henblik på at give et samlet og mere nuanceret billede, har dog valgt også at gennemgå de øvrige indikatorer for tilstedeværelsen af SMP. Det er i den forbindelse vurderet, om nogle af disse indikatorer måtte understøtte, at TDC indtager en SMP-stilling på markedet for fastnetaccess. De øvrige indikatorer viser, at produkterne på markedet for fastnetaccess i hovedsagen kun produceres af TDC, hvilket betyder, at TDC stort set råder over de eksisterende produktionsfaciliteter (flaskehalse) for adgangsforbindelser og originering af trafik. Det er s opfattelse, at eksistensen af en flaskehals er et markedsforhold, som ofte bevirker, at en virksomhed har en SMPstilling, og som derfor kan udgøre en væsentlig barriere for nye aktørers adgang til markedet. De få øvrige udbydere benytter sig i vid udstrækning af gensalgsprodukter baseret på TDC s produktion af originering. Der ses kun yderst beskedne indikationer på begyndende priskonkurrence på de produkter, der udbydes af andre udbydere. TDC vurderes ikke at stå over for en modstående købermagt på kundesiden, og indikatoren om købermagt udgør derfor ikke et argument imod, at TDC har SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess. 17 Det fremgår af bemærkningerne til telelovens 84 d, jf. lovforslag L 143 af 29. januar 2003, at virksomheder med SMP udpeges i overensstemmelse med fællesskabsretten, herunder principperne om dominerende stilling, og under hensyntagen til EU-Kommissionens telespecifikke retningslinier for markedsanalyser og vurdering af SMP. Det følger videre af bemærkningerne, at med telelovens 84 d, stk. 2, om at en virksomhed anses for at have SMP, hvis den enten alene eller i fællesskab med andre indtager, hvad der svarer til dominerende stilling, bringes der overensstemmelse i definitionerne af konkurrencerettens dominerende stilling og telelovgivningens stærk markedsposition. Procentangivelserne i relation til markedsandele, som anvendes ved vurderingen af SMP, fremgår af EU-Kommissionens retningslinier, afsnit 3.1., om kriterier for vurdering af SMP, hvor der henvises til EU-Kommissionens beslutningspraksis og gældende retspraksis hos EF-domstolen.

16 Side 15 Med henblik på en vurdering af SMP er TDC s muligheder for at opnå og fastholde en stærk markedsposition baseret på adgangsbarrierer blevet analyseret. Det er s vurdering, at - stordrifts- og samproduktionsfordele begrænser nye aktørers adgang til markedet, - udbyderne vurderer de irreversible investeringer på markedet for betydelige, - TDC i højere grad er vertikalt integreret end de øvrige udbydere, fordi TDC, som den eneste udbyder, også er udbyder på markedet for ubundet adgang, og at - den potentielle konkurrence er begrænset. Samlet bidrager en række strukturelle adgangsbarrierer således til at fastholde TDC s position på engrosmarkedet for fastnetaccess. Dertil kommer, at der blandt kunderne opleves væsentlige barrierer for leverandørskift. Manglende leverandørskift er med til at fastholde TDC s nuværende markedsposition. TDC s samlede størrelse understøtter ikke i sig selv en udpegning af TDC som udbyder med SMP. Dette skyldes, at TDC s koncernomsætning sammenholdt med den respektive koncernomsætning hos de øvrige udbydere på markedet ikke i sig selv giver grundlag for at antage, at TDC s samlede størrelse skulle kunne give selskabet særlige fordele i forhold til øvrige udbydere på markedet. En del af udbyderne på markedet for fastnetaccess er datterselskaber af udenlandske udbydere med et tidligere monopol i deres respektive hjemlande. Disse udbyderes samlede koncernomsætning er derfor i samme størrelsesorden eller større end TDC s. Indikatoren vedr. markedsaktørernes konkurrenceadfærd synes isoleret betragtet ikke at understøtte en udpegning af TDC som SMP-udbyder på markedet, men besvarelserne vedrørende konkurrenceadfærd giver overordnet det indtryk, at der ikke er reel konkurrence på markedet for fastnetaccess, idet TDC stort set ejer al infrastruktur på råvaremarkedet til brug for levering af adgangsforbindelser og originering af trafik, jf. analysen af marked 11 om engrossalg af ubundtet adgang og jf. ovenfor om vertikal integration. Det er s samlede konklusion, at TDC har SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess, jf. telelovens 84 d. Denne konklusion kan drages alene på baggrund af TDC s særdeles høje markedsandele, men understøttes desuden af næsten alle øvrige indikatorer.

17 Side 16 Afsnit V Forpligtelser 1. Opsummering Markedsanalysen af engrosmarkedet for fastnetaccess, jf. telelovens 84 c, har vist, at der ikke er reel konkurrence på markedet. har på baggrund af analysen konkluderet, at TDC har SMP på markedet, og styrelsen skal derfor træffe afgørelse efter telelovens 51 og 76 a og pålægge TDC en eller flere af de i bestemmelserne nævnte forpligtelser, jf. lovens 84 d. 2. Regelgrundlag 2.1 Formål Formålet med reguleringen af telemarkedet ved konkrete afgørelser fremgår af rammedirektivets art. 8, der er implementeret i telelovens 1. Bestemmelsen angiver fremme af konkurrencen, udvikling af det indre marked og fremme af borgernes interesser som hovedformål, hvortil der er knyttet en række nærmere angivelser af, hvorledes og på hvilke punkter disse hovedformål nås. 2.2 Pålæggelse af forpligtelser Telelovens overordnede formål er fremme af et velfungerende, konkurrencebaseret marked til gavn for slutbrugerne, jf. i øvrigt lovens 1, stk. 1. Formålet med loven følger af telelovens 1, stk. 1, hvoraf det fremgår, at formålet bl.a. er at sikre, at slutbrugerne får maksimalt udbytte, for så vidt angår valgmuligheder, pris og kvalitet samt, at der i den elektroniske kommunikationssektor hverken hersker konkurrenceforvridning eller -begrænsning. Yderligere er det formålet med bestemmelsen at tilskynde til effektiv investering i infrastruktur, støtte innovation, en effektiv udnyttelse af elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt sikre en effektiv udnyttelse af nummerressourcer. Det følger af telelovens 1, jf. 51, stk. 4-5, at forpligtelser som pålægges udbydere med en stærk markedsposition skal tage udgangspunkt i det konkrete problem og være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene nævnt i telelovens 1. I medfør af telelovens 1, stk. 3, skal forpligtelserne, som i medfør af teleloven ved afgørelse kan pålægges udbydere med SMP med henblik på at realisere det overordnede formål, tilgodese en række hensyn. Denne afgørelse og de forpligtelser, som i denne forbindelse pålægges, er baseret på en konkret samlet afvejning af, hvorledes disse hensyn og lovens overordnede formål i øvrigt bedst tilgodeses. Telelovens 1, stk. 3, angiver således hvilke konkrete hensyn, der i samtrafikreguleringen skal tilgodeses i forbindelse med s realisering af det overordnede formål med loven, jf. 1, stk. 1. Disse hensyn omfatter blandt andet sikring af udbyderes reelle og ikke-diskriminerende muligheder for at indgå aftaler om samtrafik, sikring af udbyderes muligheder for at indgå aftaler med sigte på at muliggøre nummerportabilitet samt gennem prisregulering af samtrafikprodukter sikring af, at en udbyder ikke på grund af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne.

18 Side 17 De pålagte forpligtelser i nærværende afgørelse sikrer det ovenfor angivne formål om slutbrugernes valgmuligheder og tilskynder til, at der foretages effektive investeringer i infrastruktur, støtter innovation og sikrer en effektiv udnyttelse af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, herunder styrker incitamentet til at opbygge konkurrerende infrastruktur til SMP-udbyderen TDC s eksisterende infrastruktur. Følgende forpligtelser kan ifølge lovens g pålægges på engrosmarkederne, jf. 84 d: Forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik Forpligtelse om ikke-diskrimination Forpligtelse til at udfærdige standardtilbud Forpligtelse om gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik, herunder pligt til at varsle nye produkter og ændringer i eksisterende produkter Forpligtelse til at foretage regnskabsmæssig opsplitning Forpligtelse om priskontrol Forpligtelse til at udfærdige omkostningsregnskab. Angivelsen af forpligtelser i telelovens g er som udgangspunkt udtømmende, hvorved forstås, at der ikke kan pålægges udbydere med SMP andre forpligtelser, end de anførte. Dog findes der i telelovens 76 a en adgang til i særlige tilfælde, og efter forudgående drøftelse med og samtykke fra EU- Kommissionen, at pålægge udbydere med SMP andre forpligtelser end de i lovens g anførte. Den nærmere udformning af den enkelte forpligtelse skal gradueres således, at den rettes specifikt og proportionalt mod løsning af de konstaterede konkurrenceproblemer. 3. Identifikation af markedsproblemer Som det fremgår af afsnit III og IV ovenfor er engrosmarkedet for fastnetaccess et marked med én meget stor udbyder, TDC, af både adgangsforbindelser og originering af trafik. TDC har SMP på markedet. Den særdeles høje markedskoncentration, herunder markedsaktørernes indbyrdes størrelsesfordeling, og den begrænsede mobilitet (ændring i markedsandele mellem udbyderne på markedet) bekræfter billedet af et marked domineret af TDC. Der er tale om en særdeles høj markedskoncentration, der er markant højere end den markedskoncentration, som vil findes på markeder med reel konkurrence. Særligt for adgangsforbindelserne er der tale om et så koncentreret marked, at der i realiteten er tale om monopol. På baggrund af konklusionerne om fravær af reel konkurrence og udpegningen af TDC som SMPudbyder på markedet kan det konstateres, at særligt følgende markedsforhold er afgørende for de konstaterede konkurrenceproblemer på markedet: Eksistensen af en flaskehals og strukturelle adgangsbarrierer, herunder vertikal integration. 3.1 Flaskehals TDC er den klart største (eksterne) udbyder af adgangsforbindelser og originering af trafik. TDC s udbud af adgangsforbindelser og originering af trafik er baseret på egen produktion. Da de øvrige udbydere på markedet baserer i altovervejende grad deres udbud af adgangsforbindelser og originering af trafik på produkter og tjenester, som produceres af TDC, vurderer, at der ikke er