GUIDE Oprettelse af privatinstitutioner ( 19 stk. 4, - 52 stk. 4-66 stk. 4) 20/10/2008
Baggrund 1. oktober 2005 trådte loven om ret til oprettelse af privatinstitutioner i kraft. (Dagtilbudslovens 19 stk. 4). I forbindelse med den nye dagtilbudslov 2008, blev der mulighed for ud over daginstitutioner også at oprette private fritidshjem og klubber efter 52 stk. 4 (fritidshjem) og 66 stk. 4 (klubtilbud). Regeringen har med loven ønsket at udvide muligheden for borgernes frie valg, både over kommunegrænserne og i forhold til et frit valg mellem offentlige og private leverandører. Organisationer, forældre, virksomheder eller andre interessenter skal have mulighed for at oprette institutioner i privat regi uden at være bundet af kommunernes pligt til som eneleverandør eller aftalepart i forhold til selvejende at organisere dagpasning i kommunen. Hvem kan åbne en ny institution? Det kan i princippet alle, der skulle have et ønske herom. Hvis projektet lever op til de godkendelseskriterier, der er vedtaget i kommunen (svarende til niveauet for kommunens øvrige institutioner), kan der ikke gives afslag fra kommunens side. Der er i forbindelse med oprettelse af en daginstitution dog nogle fundamentale regler der skal overholdes, ligesom der er områder man skal være opmærksomme på, hvis dagtilbuddet skal have den sikkerhed og kvalitet, som alle bør være ansvarlige for. Med denne pjece er det vores hensigt at hjælpe og vejlede initiativtagere, så den nye institution bliver bygget op ud fra de bedste forudsætninger. Hvorfor starte en ny institution? Baggrunden for ønsket om at starte en ny institution kan være mange. Det kan bl.a. være en institution kommunen ønsker at lukke, men hvor forældrekredsen ønsker at fortsætte institutionen som privatinstitution. En institution der gerne vil være mere uafhængig af kommunen. En virksomhed, der vil give medarbejderne sikkerhed for en daginstitutionsplads når barselperioden er afsluttet. En forældregruppe, der har et bestemt idegrundlag i forhold til indholdet i den pædagogiske hverdag for børnene eller andre forhold. Hvordan kommer vi i gang? Som tidligere nævnt kan kommunen ikke sige nej til oprettelse af en privatinstitution, hvis projektet lever op til standarderne for kommunens øvrige institutioner. Så for at komme i gang vil det være nødvendig at læse kommunens godkendelseskriterier, som skal være tilgængelig på deres hjemmeside. Så er man som initiativgruppe på forhånd bekendt med, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at opnå en godkendelse. Kriterierne kan være forskellige fra kommune til kommune, men som minimum vil kommunalbestyrelsen kræve, at den private institution lever op til kommunens mål og rammeplaner. Desuden skal institutionen leve op til centralt fastsatte love og regler på området: Formålsbestemmelserne for dagtilbud jf. dagtilbudslovens 7 Sprogstimulering efter 4a i Folkeskoleloven Bestemmelser om pædagogiske lærerplaner, jf. dagtilbudslovens 8 Bestemmelserne om børnemiljøvurdering, jf. dagtilbudslovens 12. Lov om retssikkerhed og administration (dog ikke 43, stk. 1) Offentlighedsloven og forvaltningsloven Forældreindflydelse svarende til en selvejende institution 2
Bygnings- og sundhedsmæssige forhold i institutionen, skal opfylde både de lovmæssige og lokalt fastsatte regler. Disse regler fås ved henvendelse til den enkelte kommune. Initiativtagerne sender en anmodning til kommunen, med en beskrivelse af, hvorledes man vil opfylde kommunens godkendelseskriterier. Private institutioner (o 6 år) skal ikke - som det er gældende for andre institutionstyper drives efter en gensidig driftsaftale mellem institutionen og kommunen. (Andre regler er gældende for fritidshjem og klubber) se under særlige forhold for fritidshjem og klubber. De økonomiske forudsætninger Kommunen kan bestemme, at der ved ansøgning om godkendelse af projektet, skal lægges 30.000 kr. i depositum. Når afgørelsen for ansøgningen er færdigbehandlet, skal depositummet tilbagebetales. Det er op til den enkelte kommune, om den vil stille krav om driftsgaranti, og i givet fald hvor stor en garanti den ønsker. Størrelsen af garantien skal altid være sagligt begrundet i forhold til den konkrete institution, kommunalbestyrelsen skal godkende. Beløbet kan evt. finansieres over en friværdi i institutionens ejendom eller bankgaranti. Beløbet skal sikre at der gives luft til at afvikle institutionen på en rimelig måde, i tilfælde af at institutionen pludselig lukker. I et sådant tilfælde har kommunen pligt til at anvise børnene til andre institutioner. De økonomiske overvejelser vil herefter kunne komme til at se således ud: Udgifter: Depositum 30.000 (tilbagebetales) Evt. driftsgaranti op til 2-3 måneders drift (svarende til 580.000 kr. for en 30 børns institution). Udgifter til erhvervelse eller leje af bygninger Renovering af bygningerne til kommunal standard for daginstitutioner Klargøring af udeareal til brug som legeplads. Der anbefales ca. 10 m2 pr. barn. (50-80.000 kr.) Indkøb af inventar, børnebeskæftigelsesmateriale, krybber o. lign. (200.000-500.000 kr.) Alle de angivne beløb er vores bedste bud. Der kan være lokale forhold der gør, at beregningen kan se anderledes ud. Kommunen er forpligtiget til at yde et tilskud til institutionens drift, svarende til gennemsnittet af driften for kommunens øvrige institutioner. Indtægter: Et tilskud pr. barn pr. år, afhængig af alder svarende til tilskuddet til selvejende / kommunale institutioner i kommunen. Et administrationsbidrag pr. barn, svarende til en selvejende /kommunal institution i kommunen. Et bygningstilskud pr. barn, svarende til en selvejende /kommunal institution i kommunen. Forældrebetaling (fastlagt af privatinstitutionen). Forældrebetalingen er således ikke underlagt kommunens regler om loft over forældrebetalingen. Vi anbefaler dog, at man lægger sig nogenlunde på det kommunale niveau. Der gives søskendere- 3
duktion og fripladstilskud efter regler, der bygger på principper for søskendetilskud i selvejende / kommunale pasningsordninger, beregnet ud fra den kommunale forældrebetalings takst. Hvis institutionen modtager børn fra andre kommuner, kan kommunetilskuddet være forskelligt. I sådanne tilfælde skal bestyrelsen tage stilling om forældrebetalingen skal variere i forhold til kommunetilskuddets størrelse. Kommunen har ikke tilsyn med institutionens økonomi, og der finder således heller ikke nogen godkendelse af regnskaber sted. I en privat institution er det alene bestyrelsen/ejeren, der er økonomisk ansvarlig. Dog skal man sikre at det kommunale driftstilskud også bliver brugt til driften af institutionen. Driftstilskuddet indbefatter ikke de eventuelle ekstraomkostninger, der er forbundet med optagelse af børn med særlige behov. Det er en kommunal opgave at yde ekstra støtte til børn, der har behov herfor. Det er også kommunen, der fastlægger hvilke tiltag, der i så fald skal iværksættes i forhold til det enkelte barn. Denne ekstra indsats og udgift holdes uden for institutionens drift. En privat institution skal stå åben for modtagelse af børn med handicap, forudsat at de bygningsmæssige forhold tillader det og personalekvalifikationerne er til stede. Visitationsregler En privatinstitution er ikke omfattet af kommunens centrale pladsanvisning. Institutionen fører sin egen venteliste og fastsætter regler om optagelse. Det bør fremgå af vedtægterne, hvis der er specielle kriterier, der danner grundlag for optagelse. F.eks. kan institutionen være oprettet med et bestemt formål, der gør at der kan gives fortrinsret til bestemte grupper af børn, fx virksomhedsinstitutioner. Institutionen må ikke modsætte sig optagelse af børn, hvis der er ledige pladser og institutionen lever op til forældrenes ønske. Omvendt står det forældrene frit for om de ønsker institutionen, også uanset hvilken kommune de bor i. Kommunen har ikke anvisningsret til institutionen. Det skal her understreges at institutionen modtager tilskud pr. indmeldt barn og altså ikke tilskud i forhold til, hvor mange børn institutionen kan modtage. Der er tale om et pengene følger barnet princip. Da den private institution ikke er underlagt det kommunale system, skal hjemkommunen betale driftstilskud, uafhængigt af, om der er ledige pladser i egen kommune. Opsigelighed Der bør være en frist for udmelding af et barn i institutionen. Det kan enten være et antal måneder - af hensyn til institutionens økonomi, eller man kan indføre et depositum f.eks. på 1-3 måneders forældrebetaling. Deponeringen tilbagebetales ved barnets ophør efter regler som institutionen fastsætter. 4
Hvis forældre til et barn i institutionen ikke kan eller vil betale for barnets ophold, vil det blive betragtet som et aftalebrud mellem forældre og institutionen. Således vil manglende betaling blive betragtet som udmeldelse af barnet. Da institutionens indtægt følger barnet, vil institutionen have et tab indtil pladsen på ny er besat. Et depositum kan sikre mod sådanne tab. Der skal tages stilling til opsigelsesfrister både i tilfælde af, at det er institutionen, der opsiger, og i tilfælde af at forældrene opsiger pladsen. De gældende regler skal fremgå af vedtægten. Kommunalt tilsyn Kommunen har tilsynspligten i forhold til private institutioner. Det er kommunens opgave, at sikre at de vilkår som institutionen blev godkendt under også overholdes. Desuden skal kommunen føre tilsyn med, at loven bliver overholdt i forhold til bl.a. læreplaner og sprogstimulering ligesom kommunen vil sikre sig, at normeringerne er forsvarlige, og at det ansatte personale er fagligt kvalificeret. I privatinstitutioner, hvor der er indskrevet børn med særlig behov, fører kommunen tilsyn med at barnet får den hjælp det har brug for, og at de penge der er afsat til hjælpen, også bliver brugt til formålet. Åbningstid Den private institution fastsætter selv sin åbningstid. Driftstilskuddet til ordningen vil være tilpasset åbningstiden. Vi anbefaler at institutionen har fuld åbningstid. Hvor mange timer der svarer til fuld åbningstid varierer mellem kommunerne, men et godt bud kunne være ca. 50 timer. Vore erfaringer er, at der efterhånden er meget få forældre, der efterspørger del- eller halvtidspladser. Vedtægter Der skal formuleres vedtægter for institutionen. Vedtægterne skal indeholde retningslinier for institutionens drift og virke og er således både bestyrelsens arbejdspapir og forældrenes grundlag for valg af institutionen. Derfor skal vedtægterne være beskrevet således, at forældrene har mulighed for at tage stilling til institutionens pædagogiske principper og evt. idegrundlag. Ligeledes skal der være retningslinier for forældrebetalingen og være beskrevet de varsler og begrundelser, som kan være til grund for en forhøjelse af forældrebetalingen. Det bør fremgå af vedtægterne, hvad et evt. driftsoverskud skal bruges til, og desuden skal der beskrives regler for opsigelser og konsekvenser af manglende betaling. I loven om privatinstitutioner er der bestemmelse om, at forældres repræsentation i bestyrelsen ikke må være dårligere end i en selvejende / kommunal institution. Der vil i privatinstitutionerne kunne være tale om enten den tostrengede model eller den enstrengede model. Den tostrengede model: I den tostrengede model oprettes der både en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. Institutionsbestyrelsen har arbejdsgiverkompetence og er ansvarlig for hele driften af institutionen. I institutionsbestyrelsen sidder initiativtagere/ejere som medlemmer og det er op til medlemmerne i institutionsbestyrelsen, om der skal sidde andre, og hvilket mandat de skal have. 5
Forældrebestyrelsen skal bestå af et flertal af forældre med børn i institutionen. Forældrebestyrelsen skal som minimum have indflydelse på principperne for daginstitutionens arbejde, principperne for anvendelse af budgetrammen samt indstillingsret ved ansættelse af personale. Valgprocedure og forældebestyrelsens kompetence skal fremgå af vedtægterne. Den enstrengede model: I denne bestyrelsesmodel er der én bestyrelse med forældreflertal. Her er det således tale om et fælles bestyrelsesansvar i forhold til arbejdsgiverkompetence, økonomi, drift og pædagogiske principper samt ansættelse og afskedigelse af personale. Den enstrengede model vil typisk kunne bruges i de tilfælde, hvor det er en eksisterende selvejende institution, der ønsker at forsætte som privatinstitution, og hvor man selv ejer bygningerne. I det tilfælde vil det være den til enhver tid siddende bestyrelse, der er ansvarlig for bygningsejerskabet. Frie børnehaver anbefaler at privatinstitutioner bliver oprettet som selvejende privatinstitutioner. Således bør der af vedtægterne fremgå, at der er tale om en non profit selvejende privatinstitution, hvor et eventuelt overskud sikres at forblive i institutionen. Særlige forhold for oprettelse af private fritidshjem og klubber For fritidshjem og klubber er reglerne om godkendelse ikke aktuelle. Fritidshjem og klubber indgår aftale med kommunen, hvilket også indebærer at der af aftalen skal fremgå, hvor langt opsigelsesvarsel der er fra begge parters side. Vi anbefaler, at det af aftalen fremgår, at der fra kommunens side er en uopsigelighed på de 2 første år, da det tager lidt tid at komme i gang. Herefter kan der f.eks aftales, at der er et gensidigt opsigelsesvarsel på f.eks. et år. Kommunen er dog ved opsigelser altid underlagt offentligretlige retsgrundsætninger, herunder principper om saglighed i forvaltningen. I lovgivningen for private fritidshjem er der ikke beskrevet regler om forældrebestyrelsers indflydelse svarende til selvejende institutioner. Det er et anliggende for det enkelte private fritidshjem. Dog skal tilbuddet sørge for at forældrene har indflydelse. Hvor der i dagtilbud og fritidshjem ikke er fastlagt loft over forældrebetalingen, må der i private klubber højst opkræves 20% af driften. Der er i klubber ikke mulighed for at tage et eventuelt overskud ud af driften. Organisering Der er ikke særlige krav til den juridiske virksomhedstype og form en privatinstitution etableres i. Det kunne være både som en selvejende privatinstitution, en forening, en fond, et aktie- eller anpartselskab e.l. Man skal dog være opmærksom på, at hvis der er tale om f.eks. en eksisterende kommunal eller selvejende institution, der etableres som privatinstitution, så er det ansatte personale omfattet af Lov om virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven). 6
Virksomhedsoverdragelsesloven har til formål, at sikre de ansattes ansættelsesretlige forhold i forbindelse med at en ny arbejdsgiver/driftsherre overtager og viderefører hele eller væsentlige dele af den hidtidige opgave. Udgangspunktet er, at de ansatte, på overdragelsestidspunktet, bevarer deres vilkår, herunder optjent opsigelsesvarsel, mens de overgår til en ny overenskomst for privatinstitutioner Ønsker privatinstitutionen imidlertid, at de ansatte skal overgå til anden overenskomst/vilkår kan dette efterfølgende varsles over for den ansatte. Vor opfattelse af privatinstitutionen som arbejdsplads Der er ikke i loven fastlagt nogen retningslinier for, hvilke rettigheder de ansatte skal have i en privat institution. Kommunen kan alene vurdere normeringen og kvalifikationer hos personalet. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at en institution der skal være optimal for børnene, også først er det, når arbejdsforholdene for personalet er optimale. At give personalet indflydelse på egen arbejdsplads, har betydning for at det bliver en harmonisk arbejdsplads med et godt psykisk arbejdsmiljø, som kan tiltrække fagligt dygtigt personale. Desuden vil det være med til at fastholde personalet og give stabilitet, som er en vigtig forudsætning for børnenes trivsel. Da privatinstitutioner skal søges aktivt af forældre, er det vigtigt at institutionen har et godt omdømme og ro i medarbejdergruppen. Vi anbefaler, at den private institution indgår overenskomst med de faglige organisationer BUPL, FOA og 3F. Derved sikrer man sig at personalet er overenskomstmæssigt dækket ind. Frie børnehaver og BUPL/FOA har indgået/vil indgå overenskomst, som privatinstitutionen kan tilslutte sig. Afslutning Som det fremgår af pjecen er der mange ting der skal tages stilling til, når man beslutter at oprette en privat daginstitution. Det kan være økonomisk uoverskueligt og juridisk uoverkommeligt. Frie Børnehaver og Fritidshjem har 60 års erfaring med at drive og administrere daginstitutioner. I øjeblikket er der godt 400 institutioner fordelt over hele landet tilknyttet foreningen. Vores store erfaring betyder, at vi kan tilbyde administration og hjælp på alle relevante områder: Regnskab og lønudbetaling Håndtering af E-faktura fra leverandører Pædagogisk og psykologisk bistand Bistand i forbindelse med møder og forhandlinger Personale juridisk bistand Hjælp i forbindelse med ejendomssager Naturvejleder Hjælp ved oprettelser af forsikringer Forlag der kan være behjælpelig ved udgivelser og tryk af virksomhedsplaner og lærerplaner Mulighed for benyttelse af vore samhandelsaftaler Hjælp i forbindelse med kurser og foredrag Ved tilmelding til vores samhandelsaftale med Alka Forsikring, er der også dækning for forældre, der deltager i arrangementer i institutionen og mulighed for at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring. 7
Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem/ Fonden Frie Børnehaver - Børn og Service Klerkegade 10 B - 1308 København K. Tlf. 3314 8890 - Fax. 3332 8820 info@frie.dk - www.frie.dk 8