Vedligeholdelse af golfbaner

November 2010 Vedligeholdelse af golfbaner En opsamling om fænomenet ``Outsourcing af greenkeeping Skrevet af Mikkel Priess Studerende på erhvervsakademiet i Slagelse som Jordbrugsteknolog, 3. semester Vejleder: Eigil Troels Jensen

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Introduktion af græsset... 5 Fra adel til parcelhuset... 5 Den første plæneklipper... 5 Golfsportens indmarch i Danmark... 5 Outsourcing af greenkeeping... 7 HedeDanmark... 7 HedeDanmarks begyndelse af greenkeeping... 7 Visionen... 9 GolfInfo - planlægning og ressourcestyring... 9 HedeDanmark og greenkeeping i dag... 10 Vidensbank... 11 Partnering... 11 Et godt Partnerskab... 12 Fordelen ved et partnerskab for en golfklub... 13 Fordele ved et partnerskab for HedeDanmark... 14 Golfbanens Elementtyper... 15 Green... 16 Forgreen... 16 Teestedet... 16 Fairway... 17 Semirough... 17 Rough... 17 Pleje og Drift... 19 Udviklingen... 19 Flytning af hullerne... 19 Lukning af banerne... 20 Plejeaktiviteterne... 20 Klipning... 20 Luftning/prikning... 23 Vertikalskæring... 24 Topdressing... 25 Gødning jordbundsanalyse... 26 Vanding... 28 Eftersåning... 28 Bekæmpelse Sygdom, Skadedyr og Ukrudt... 30 Konklusion... 33 Kildeliste... 34 2

Forord Opgaven her henvender sig til branchefolket, hvilket kommer til udtryk af anvendelsen af fagord. Det er nu ikke et must at være faglært, da opgaven i høj grad henvender sig til golfklubbernes bestyrelse. Denne opgave har til formål, at se nærmere på outsourcing af greenkeepingen, afklare hvordan det fungerer, og få sat det i perspektiv. Få at give et billede på hvorfor golfklubberne skal benytte sig af outsourcing af deres greenkeeping. Har jeg i min opstilling af opgaven sæt kapitlet ``outsourcing af greenkeeping op før ``pleje og driften. Mit kapitel af ``Outsourcing af greenkeeping har HedeDanmark som udgangspunkt. Jeg giver et biled på, hvad golfklubberne får ud af at outsource greenkeepen ud. De fleste af illustrationerne er mine egne, og mærket med MP (Mikkel Priess). De øvrige illustrationer er brugt med kilde angivelser. Tak Jeg vil takke min lærer og vejleder Eigil Troels Jensen, der har været med gennem hele opgaven. Tak til Ole Knuth fra Svenningsens Maskinstation, der har givet en guidet tur rundt på maskinstationen, hvor jeg fik taget en masse billeder til opgaven. Til sidst en stor tak til Michael Rørmann Rosengaard fra HedeDanmark der driftleder/chefgreenkeeper for Dragør golfklub, uden ham var opgaven ikke blevet lavet. ``Pleje og drift delen skal gøre opmærksom på alle plejeoprationerne der skal udføres på en golfbane, sådan man får en fornemmelse af hvor mange faktorer der skal gå op i en højere helhed, for at opnå en velholdt bane. Ved at golfklubberne outsourcer deres greenkeeping ud, slipper de for pleje og driften. På den måde hæng kapitlet ``outsourcing af greenkeeping sammen med ``pleje og driften Det er min klare forståelse, at netop outceringen af greenkeeping bliver en realitet i den nærmere fremtid. 3

Indledning Der var for nogle år tilbage, omkring år 2004, hvor golfklubberne blomstrede op i alle større og mindre byer her i landet, sporten var blevet enorm attraktiv, og det var ikke længere kun den velhavende direktør, men også selve kassemedarbejderen fra netto, der var med. Man kan nærmest sige, at golf var blevet en folkesport, en ny epoke i sportens verden, hvor alle kunne være med. I dag er der ikke de samme lyse tider for golfklubbernes verden. Mange er i økonomiske vanskeligheder og nogle så dårligt stillet, at de må dreje nøglen og lukke. Heldigvis var det ikke blot en ``dille omkring år 2004, der er stadig interesse for golfspillet, og vi vil stadig se golfklubber i her landet, måske bare ikke i samme omfang. Alle disse smukke golfklubber, vi har rundt om os i landet, indeholder nogle fantastiske velholdte golfbaner. Det kræver nogle kompetente greenkeepers, for at opretholde det samme høje plejeniveau dag for dag, måned for måned, og år for år. plejeaktiviteter, der er for netop dette område. Opgaven her skulle gerne give en forståelig og overskuelig gennemgang af vedligeholdelsen af de forskellige græselementtyper, hvilke maskiner der anvendes, og give et billede på hvor meget arbejde der ligger i det. Min indgangsvinkel til opgaven er, at undersøge nærmere på outsourcing af golfbaner, som jeg tror, bliver vejen frem for golfklubberne. Derfor vil jeg prøve at finde ud af, hvad golfklubberne opnår ved at outsource greenkeepingen, og hvad for nogle fordele det har med sig. Planen er at tage kontakt til HedeDanmark, som står for pleje og driften på Dragør GK. Hører om jeg kan få nogle interviews omkring mit projekt. Jeg vil også tage kontakt til Svinningens Maskinstation, får at få den fornødne viden omkring hvilke maskiner, der skal bruges til de enkelte plejeaktiviteter. Som greenkeeper må man have kendskab til alle græssets plejeaktiviteter, og vide hvilke årstiden de pågældende opgaver skal udføres. F.eks. må der aldrig fortages en vertikalskæring i en tørkeperiode og i forhold til gødskningen før det kan udbringes. Opgaven Mit fokus er pleje og driften af golfbanerne. Jeg ser på hvilke elementtyper golfbanen har. Jeg vil udpensle de forskellige 4

Introduktion af græsset Græsset har i dag skabt sig til at være en dominerende plante, hos den gense parcelhusejer. Selvom vi i dag betragter græsplænen til at være en hver mands eje, er græsplænerne dog stadig et moderne fænomen. Lad mig give dig et billede på, hvordan græsset har udviklet sig, og hvornår golfspillet indtog sig i Danmark. Fra adel til parcelhuset Det var romerne, der gjorder græsplænen til et populært element i haven, og dengang blev græsset holdt nede med afgræsning fra kvæg eller får. Eller hos de rigeste romere, hvor man havde slaver, der slog det med en le. Der er beretninger om, at den engelske dronning ``Eleanors fra 1200 tallet, gjorde græsplanen til et vigtigt element i haven. Den gængse anbefaling dengang gik på, at græsset blev slået med en le to gange om året, det vil sige, at udtrykket mere har været som en eng. Det forlyder dog, at de rigeste godsejere i England fra omkring 1600 tallet, fik deres græsarealer klippet to gange om måneden med en le. Op gennem 1900 tallet, var havens vigtigste funktion stadig, at der skulle dyrkes afgrøder til dagen og vejen. I bogen ``Landbohaven 1 fra 1944 skriver forfatteren: 1 P. Bruun-Møller & H.C.Olsen: Landbohaven, Prydhaven, Køkkenhaven, Frugthaven. København 1944 ``... selv om Haven ved mindre Landbohjem ofte ville være mere praktisk uden Græs Nu er en velholdt Plæne ikke altid en billig og nem Ting, den koster baade i Anlæg og vedligehold. Det var dengang å blev skrevet med dobbelt a, og navneordene blev skrevet med stort forbogstav. Den første plæneklipper Det er ikke mere end 150 år siden, at den første plæneklipper kom i produktion, men det er kun de sidste 50-60 år, at vores samfund har været så rigt, at vi som almindelige borgere har haft råd til at købe en plæneklipper. Det store gennembrud kom i år 1830, da Edwin Budding opfandt den første cylinderklipper. Til at starte med brugte man cylinderklipperen manuelt, folk skubbede cylinderklipperen (håndskubberen), eller også havde man hest der gik med den. Det var dog først i år 1932, at benzinmotoren var blevet lille og kraftfuld nok, til at ligge i en cylinderklipper. Det var den engelske virksomhed Ransomes, der begyndte at sætte dem i produktion fra år 1932. Og pludseligt med et, blev det meget mere enkelt, at passe sin græsplæne. Golfsportens indmarch i Danmark I sportens verden har græsset næsten altid gået hånd i hånd. Tennis turneringen Wimbledon blev første gang afviklet i 1877, på den bekendte meget kortklippet græsplæne. 5

I 1300 tallet opstod bowlingen i den franske militær. Bowlinggreens kom på denne måde før golfgreens. Golfsporten har sin oprindelse fra den skotske østkyst i 1400 tallet. I Danmark er golf blevet spillet i mere end 100 år. Den første golfklub blev stiftet i år 1898 i København ``Kjøbenhavns Golf Klub, og eksisterer stadig under navnet KGK. Efter stiftelsen af Danmarks første golfklub, gik udviklingen meget langsomt de første mange år, men pludselig med et gik det enormt stærkt. Siden år 1990 er antallet af golfklubber mere end fordoblet, fra 62 til 129 i 1998. I år 2004 var der 151 fuldgyldige medlemsklubber i DGU, hvilket svarer til en vækstrate på ca. 4 baner om året inden for de sidste 10 år, se figur 1 2. Figur 1: viser golfklubbernes udvikling 1898 til 1998. På skrivende tidspunkt er der fordelt 174 golfklubber rundt om os i landskabet. Omkring 160.000 golfspillere svinger deres golfkøller på de danske baner. Figur 2: Et billede af KGK (København Golf Klub, som ligger i Lyngby), den blev stiftet i år 1898, og kan dermed prale af titlen som Skandinavens ældste golfklub. 2 DGU, håndbog i miljøstyring, november 2004. 6

Outsourcing af greenkeeping Når en golfklub vælger at outsource greenkeepingen ud, betyder det i sin enkelthed, at klubben kan få en virksomhed ind, til at stå for pleje og driften af golfbanerne. Det kan betragtes lidt som et partnerskab, hvor golfklubben får fritaget nogle menneskelige ressourcer, der kan varetage andre opgaver i klubben. Virksomheden, der står for pleje og driften, får en fast pose penge om året, til at opretholde den aftalte plejeniveau. HedeDanmark HedeDanmark er en af de eneste danske virksomheder, der tilbyder golfklubberne at outsource deres greenkeeping. Jeg har været i kontakt med Michael Rørmann Rosengaard fra HedeDanmark, som er driftleder/chefgreenkeeper for Dragør Golfklub. Her har jeg fundet ud af hvilke vigtigheder, der er i et partnerskab og hvilke fordele, der er for dem og golfklubben. HedeDanmark er en virksomhed, der har sine rødder helt tilbage fra år 1866. De har i dag primært fem divisioner/forretningsområder fordelt i Danmark og Tyskland: Grøn Service Skov Landskab Træ og logistik Handel I dag ligger greenkeeping som et sekundært forretningsområde under ``Grøn Service. Selskabets aktiviteter drives dels fra hovedkontoret i Viborg, dels fra cirka 60 lokale afdelinger i Danmark. Udover de danske aktiviteter har HedeDanmark datterselskaber i Tyskland, Letland, Litauen og de Forenede Arabiske Emirater. HedeDanmarks begyndelse af greenkeeping Da HedeDanmark i år 2005 begynder at tilbyde greenkeeping ud til landets golfklubber, startede virksomheden deres helt egen division med spidskompetencer, til at varetage pleje og driften af golfbanerne. Deres separate division gik dengang under navnet ``HedeDanmark Greenkeeping. ``HedeDanmark Greenkeeping tog i år 2005, selv initiativ til at møde golfklubberne. Deres helt klare fordele gør sig gældende på to punkter: De kunne opkøbe klubbernes maskinparker, hvilke sikrede at klubben slap for uforudsete udgifter til maskinerne. De har udviklet en plejeplan, der sætter økonomien i perspektiv, det overskueliggører plejen og driften på banerne. De frigøre arbejdsressourcer for klubberne, hvor i fællesskab kan skabe størst muligt spillekvalitet på banerne, og udvikle klubberne. HedeDanmark så et stort markedspotentiale, og gjorde deres for at komme ind på markedet. 7

I et nyhedsbrev den 20/4 2005 anslår HedeDanmarks administrerende direktør Carsten With Thygesen, at der ligger et stort markedspotentiale på greenkeepingen. Det anslås, at der årligt anvendes ca. 400-600 mio. kr. på drift af landets golfbaner, som i dag for størstedelens vedkommende styres af golfklubberne selv og udføres af klubbernes egne ansatte greenkeepere. 3 HedeDanmark får hurtigt et godt partnerskab med ``Golfklubben Lillebælt, hvor HedeDanmark overtager deres maskinpark. I samme nyhedsbrev skrives der: Hedeselskabet har mange års erfaring inden for det grønne område og den faglige ekspertise, der skal til, også i forhold til at styre arbejdet effektivt. Med deres hjælp er vi sikret, at kvaliteten er i orden, og at vores baner bliver plejet optimalt og rigtigt. Og ikke mindst undgår vi selv at skulle håndtere alle de praktiske problemer i dagligdagen ved f.eks. sygdom, maskinnedbrud, m.m. 4, citat af Golfklub Lillebælts tidligere formand, Poul Møller Jørgensen. ``HedeDanmark Greenkeeping indgår i 2006 partnerskab med Birkemose Golfcenter, Dragør GK og Kalundborg GK. I magasinet ``Dansk Golf, som DGU (dansk golf union) udgiver seks gange årligt, findes der en artikel fra juni år 2006 af HedeDanmark, hvor de skriver: ``HedeDanmark Greenkeeping er den rådgivende og udførende samarbejdspartner. I tæt samarbejde med klubben kortlægger vi golfbanens plejebehov og fastlægger strategier for den fremtidige drift og udvikling. Vores specialudviklede styringsværktøjer sikrer dig optimal ressourceudnyttelse og fuld overblik over banens drift. Og det udførende arbejde lægges gerne i hænderne på de greenkeepere, der i forvejen kender klubben ud og ind 5Fortalte den daværende division chef for HedeDanmark Greenkeeping, Jens Christian Zøfting-Larsen. Den 1. marts 2007 indgår HedeDanmark Greenkeeping en 5-årig aftale med Horsens Golfklubs om pleje og driften af deres baner. HedeDanmark har været meget fleksibel og har tilrettet deres løsning af opgaven ud fra vores ønsker, standarder og fremadrettede krav. Aftalen medfører indlysende fordele for klubben. Vi får en professionel og kompetent leverandør til at passe vores baner - baseret på en grundig kortlægning af banen og en detaljeret plejeplan. Vi får også et overblik over vores ressourceforbrug på baneplejen, som klubben og vores medarbejdere ikke tidligere har haft. Det giver os en unik mulighed for aktivt at styre, hvordan vi bruger vores ressourcer på banen til gavn for alle klubbens medlemmer 6, fortalte bestyrelsesformand Mikael Sthaalros fra Horsens Golfklub dengang. HedeDanmark stod på det tidspunkt med seks partnerskaber, hvor de havde banepleje af følgende golfklubber: Golfklubben Lillebælt 3 HedeDanmarks nyhedsarkivet, 20/4 2005 4 HedeDanmarks nyhedsarkivet, 20/4 2005 5 Magasinet ``Dansk Golf juni 2006 af DBU 6 HedeDanmarks nyhedsarkivet, 19/1 2007 8

Dragør GK Kalundborg GK Birkemose Golfcenter Mensalgaard GK Horsens GK Visionen Anskaf så mange partnerskab som muligt med golfklubberne Opkøb deres maskinpark Frigive klubbernes bestyrelser for flere ressourcer skabe et netværk, der geografisk kunne betyde, at en chefgreenkeeper kunne varetage 3 golfbaner. Der var ingen tvivl, om HedeDanmark havde en stor vision dengang, og med de rosende ord fra golfklubbernes bestyrelser, er det svært at se, hvorfor de ikke fik flere partnerskabe i hus. Måske var golfklubberne ikke klar til skiftet? Måske var golfklubberne slet ikke modtagelige for det? Måske spillede finanskrisen en rolle? GolfInfo - planlægning og ressourcestyring Udover selve plejen, har HedeDanmark lagt en del ressourcer i at udvikle et planlægnings- og styringsværktøj. Det har resulteret i et IT program ``GolfInfo, der udarbejder en detaljeret plejeplan for golfbanens enkle elementer, der så kobles sammen med de driftsøkonomiske data. GolfInfo er et system, der gør det muligt for golfklubberne, at planlægge, styre og prioritere deres ressourceforbrug på banerne. Altså får klubberne en langt højere overskuelighed over plejen og driften på banerne. Se figuren 3. Klubberne får udleveret en plejeplan der indeholder 7 : Digitaliseret kort - Formål: At visualisere fordelingen af banens elementer og de efterfølgende arealoversigter. Kortet Figur 3: illustrer ideen med ressourcestyringen. Foto HedeDanmark. 7 HedeDanmarks hjemmeside 9

genererer samtidig en database, der ligger til grund for arealoversigten. Arealoversigt - Formål: At opgøre fordelingen af de arealer, der indgår i plejeaftalens elementbeskrivelser. Der er samtidig - ved de fleste elementer - en stærk sammenhæng mellem areal og det samlede ressourceforbrug, og derfor kan arealoversigten være et vigtigt element, når ressourceallokeringen evalueres under og efter sæsonen. Elementbeskrivelser - Formål: At skabe overblik og referencepunkter til kontraktens indhold hvad er der aftalt med hensyn til tilstandskrav og udførelse, evt. særlige bestemmelser omkring pleje af enkelte elementer osv. Elementbeskrivelsen er den centrale del af aftalegrundlaget. Ressourceoversigter - Formål: At give et generelt overblik over den budgetterede fordeling af ressourceanvendelsen for sæsonen, således at denne kan diskuteres i forbindelse med uforudsete omstændigheder. Aktivitetsplan - Formål: At skabe sammenhæng mellem tilstand og driftsøkonomi. Samtidig er det et værktøj til den overordnede sæsonplanlægning, der gør det muligt af sikre den nødvendige fleksibilitet i ydelsen fra HedeDanmarks øvrige driftsenheder. Matcher og andre på forhold kendte arrangementer tages der højde for under udarbejdelsen. Budget - Formål: At beskrive den økonomiske ramme for plejen af banen. Ressourcestyring - Formål: Der udarbejdes en månedsrapport, der omhandler budgetopfølgning, kvalitet og uforudsete begivenheder/ problemstillinger. HedeDanmark og greenkeeping i dag ``HedeDanmark greenkeeping divisionen eksisterer ikke i dag, derimod er greenkeeper afdelingen, som sagt, kommet ind under ``grøn service divisionen. HedeDanmark har partnerskab med 3 golfklubber i dag: Dragør GK Horsens GK Hobro GK Man kan vende tilbage til spørgsmålene, om hvorfor HedeDanmark ikke har flere partnerskaber med golfklubberne. Jeg tror, følgende 2 faktorer spiller en afgørende rolle, i mangel på flere partnerskaber: For det første er det finanskrisen, der ramte landet i 2007, og for det andet er golf-klubberne ikke parate til det. Finanskrisen De fleste danske golfklubber får deres kapital fra sponsorer, og da finanskrisen ramte landet, havde de danske virksomheder ikke råd til at ligge de store pengesumme i sponsorat som før. Det har ført til flere store underskud, ikke kun i golfklubberne, men også mange andre danske sportsgrene f.eks. fodbold, håndbold og golf. 10

Golfklubben Lillebælt ophørte samarbejdet med HedeDanmark den 31. december 2009. I et medlems magasin fra GK Lillebælt kan der læses, at klubben er ramt hårdt af finanskrisen, og har besluttet sig for at opsige samarbejdet med HedeDanmark, fordi de mener denne beslutning har en positiv indvirkning på klubbens økonomi 8. Samarbejdsvillige Jeg tror, det i høj grad handler om golfklubbernes synspunkt. En golfklub rummer meget etik, der er ting, man altid har gjort, og hvorfor så lave det om? Når der kommer en virksomhed udefra, og tilbyder golfklubben at overtage deres greenkeepingen, kan det virke stødende og for frembrusende for klubberne. Kalundborg Golfklub blev solgt til en anden ejer, det resulterede i, at HedeDanmark blev valgt fra, da klubbens nye bestyrelse havde deres egen greenkeeper med. Jeg tror ikke, at alle golfklubberne er samarbejdsvillige endnu. Selvom golfsporten har udviklet sig meget de sidste par år, er golfsporten stadig en gentlemansport fyldt med principper. Jeg tror, det er et marked, hvor man ikke må være for aggressiv, og klubberne skal have lov til at få tid til forandringen. Vidensbank I dag har HedeDanmark fået opbygget sin egen store vidensbank, og fortsat udvikler den. Det kan helt sikkert ebbe ud i en klar fordel, hvis outsourcingen af green-keeping bliver populært i fremtiden. Udover at have udviklet IT-programmet ``GolfInfo og elementbeskrivelsen. Har HedeDanmark en god indsigt i måden golfklubberne fungerer: De kender til golfklubbens værdier. Måden kommunikationen mellem medlemmerne af klubberne skal behandles og informeres på. Har en plejeplan der er udviklet over en periode af fem år. Bedre rustet til sygdom i plænen. Kendskab til hvilke leverandører der anvendes indenfor både græsfrø og maskiner. Partnering HedeDanmark har stor fokus på samarbejdsformen i et partnerskab, og har været med til at udvikle ``HelPark, som sætter fokus på samarbejdet mellem udbyder og udfører, når de grønne driftsopgaver skal løses. Et partnerskab med samarbejdsformen ``Partnering bidrager i høj grad af en fleksibilitet - både økonomisk og samarbejdsmæssigt. Man er ikke fastlåst af stramme aftaler, man arbejder mere med et formål, hvor der gives rammetilbud på konkrete tiltag alt efter behov. Et åbent regnskab gør det nemt at overskue, hvor omkostningerne er placeret, og man kan let ændre på de forskellige parametre, som udgør aftalen. ``Partnering er en nyere samarbejdsform, som HedeDanmark har anvendt med succes. HedeDanmark og Dragør GK indledte en partnering-aftale januar i år 2008. 8 Golf-NYT medlemsmagasinet fra Golfklubben Lillebælt, november 2009. 11

Vi er meget tilfredse med samarbejdet med HedeDanmark, deres chef-greenkeeper og de øvrige medarbejdere. Der bliver tænkt i hele og kundevenlige løsninger, og det har stor værdi, fordi det letter både mit og bestyrelsens arbejde. Blandt andet bliver medlemmerne informeret i god tid, hvis der foregår banearbejde, der kan være til gene, og det mindsker jo antallet af irritationsmomenter Alt fungerer topprofessionelt, og banen har aldrig været så flot som i dag 9 Udtalte Johnny Lundager, formand for Dragør golfklub, efter den nye aftale. Grundtanken i ``partnering er at skabe et samarbejde med en winwin situation. Hvor begge parter får noget ud af aftalen. De vigtigste grundtræk i en ``partnering er: Der udarbejdes en elementbeskrivelse, hvor hvert område er beskrevet omhyggeligt. Elementbeskrivelsen suppleres med en kvalitetsstandard, som også er beskrevet meget konkret, hvilket gør, at den kan anvendes til at kontrollere med. Når en ``partering laves, sker der en virksomhedsoverdragelse. En virksomhedsoverdragelse har stor betydning for medarbejdernes arbejdsmæssige og sociale relationer. Medarbejdere kan ikke overdrages mod deres vilje, men alternativet til at indgå i en virksomhedsoverdragelse, kan for medarbejderen være afskedigelse, hvis virksomheden ikke kan tilbyde anden beskæftigelse. En ``partnering bygger også på et åbent regnskab, der er overskueliggjort for begge partnere, det gør det nemmere, at kalkulere hvor mange likvidmidler, der kan bruges på de enkelte elementområder. Et godt Partnerskab Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret samarbejde mellem to aktører. Aktørerne har ofte forskellige interesser og ressourcer, men med udgangspunkt i en fælles strategi og vision kan, der skabes en synergieffekt, sådan at begge aktører får noget ud af partnerskabet. For en golfklub er der flere vigtige elementer at have forståelse for. Plejestandarden skal selvfølgelig opretholdes tilfredsstillende, og udover dette skal der være fokus på: Kommunikationen til medlemmerne: Det er vigtigt, at greenkeeperne har en positiv kontakt til medlemmerne, - at fortælle og informere når der udarbejdes en plejeaktivitet, der kommer til at genere medlemmerne. Der kan kommunikeres på mange måder: I Dragør GK informeres medlemmerne via opslagstavle, f.eks. hvor greenkeeperne befinder sig. - Skiltning på de baner, hvor der kommer til at forgå en plejeaktivitet den pågældende dag. - Informationer på klubbens hjemmeside. Forståelse for de etiske værdier: Som alle andre steder i erhvervslivet, skal man have respekt for hinanden, det at handle etisk forsvarligt er et vigtig kvalitetsaspekt. 9 HedeDanmarks kundehistorie, Fra outsourcing til partnering 12

Et godt eksempel er, når HedeDanmark tilbyder GK et partnerskab, sker der en virksomhedsoverdragelse. Det, mener jeg, er etisk korrekt. En loyal arbejdsform: Jeg har snakket lidt om det tidligere, en god arbejdsform er alfa omega. - At udnytte ``partneringen aftalen, hvor man spiller med åbne kort, skabes den mest troværdige arbejdsform. Fordelen ved et partnerskab for en golfklub Det helt centrale ved et partnerskab for en golfklub er, at bestyrelsen får frigivet nogle arbejdsressourcer, som kan varetage andre opgaver. Golfklubben skal således ikke tænke over pleje og driften af banerne. HedeDanmark har i dag med deres mange års erfaring stor viden inden for partnerskab med golfklubberne. Deres udviklede værktøjer, der har overblik over ressourceforbruget og deres plejeplan med elementbeskrivelse, udmærker sig med potentiale for et godt partnerskab med en golfklub. Det er sådan i dag, at baneplejen udgør på langt de fleste golfbaner en af de største poster i det årlige budget. Omkostningerne til den almindelige pleje og drift på en golfbane ligger mindst på 2-2,2 mio. kr. Det er ikke udsædvanligt, at driftsbudgettet ligger på 3,5-4 mio. kr. 10 Selvom summen på driftsbudgettet er så højt, er det generelle billede hos de danske golfklubber, at golfklubbernes bestyrelser mere ser på den samlede driftspost, selv om denne post indeholder: den årlige lønsum, samlede driftsomkostninger, afskrivninger på maskinparken samt det årlige indkøb af materialeudstyr. Et partnerskab med HedeDanmark indeholder: Figur 4: Overblik over ressourceforbruget giver mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger om, hvor indsatsen skal prioriteres. Foto HedeDanmark. Golfklubbens bestyrelse frigiver nogle arbejdsressourcer Golfklubben skal ikke tænke på pleje og driften af banerne skal prioriteres. 10 Artikel, tema: grønne golfbaner? Af Søren Bo Johansen og Carsten Damgaard, HedeDanmark, og Jens Zøfting-Larsen, Helsingør Kommune. 13

HedeDanmark opkøber maskinparken, og golfklubberne slipper for uforudsete udgifter til maskiner. En plejeplan med detaljeret elementbeskrivelse, sikre begge partner har klare rammer til plejeniveauet En arbejdsform ``partnering hvor der spilles med åbne kort Ressourcestyring der danner overblik over økonomien på pleje og drift posten have plads til disse medarbejder i andre funktioner. F.eks. kunne de komme ud og rydde sne. Fordele ved et partnerskab for HedeDanmark Såvel som golfklubben, har HedeDanmark også som virksomhed en fordel ved at være med i et partnerskab. En synergi med maskinerne HedeDanmark ejer maskinerne på golfbanen, og når de ikke udgør nogen arbejdsopgave, kan de anvendes et andet sted, hvor HedeDanmark kunne have gavn af dem. F.eks. har en traktor ikke nogen effekt på en golfbane om vinteren, men kan udnyttes andre steder i denne periode. Vidensbanken opbyg en vidensbank, hvor viden kan bruges på andre arbejdsområder som HedeDanmark varetager. Et netværk med flere kompetencer HedeDanmark er i besiddelse af flere fagkompetente medarbejdere, som kan træde til i en anden arbejdsopgave, som ikke har med golfbanen at gøre. F.eks. kan en greenkeepers fagkompetancer udnyttes i et boligselskab eller kommune, hvor man har problemer med græs vækst. Fastholder medarbejderne at arbejde på en golfbane, er et sæsonarbejde, derfor kan HedeDanmark som virksomhed, 14

Golfbanens Elementtyper En golfbane præges primært af græs. Det er græsset, der giver de visuelle indtryk på en golfbane, og topografiens spil giver den helt særprægede oplevelse. Det er vigtigt at have en forståelse for golfbanens elementtyper, før man kan udføre den præcise vedligeholdelse. Green Man har følgende græselementtyper på en golfbane: Greens Forgreens Teesteder Fairways Semirough Rough Semirough Rough Jeg vil give en forklaring om de forskellige elementtyper, og med mit sammenarbejde med Prodana, kan jeg klarligge hvilke typer græsblandinger, de anbefaler til de pågældende områder. Fairway Teested 15

Green Greenen er det specielt opbyggede område, som afslutter hvert golfhul. Greenens størrelse kan variere meget afhængigt af terrænet og af hvilken sværhedsgrad, man giver hullet. Oftest er en green 50-60 m², men kan sagtens være større. En green er ultimativt den del, hvor vedligeholdelsen sker hyppigst, der sigtes efter en sund og skudtæt plæne, som skal kunne tåle en klippehøjde på ca. 4,5 mm, alt afhængig af den enkelte golfklub. Derfor stilles der store krav til græsset netop på en green. Prodana 11 anbefaler en blanding med 45 % rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra ssp. Trichophylla), 40 % rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra ssp. Commutata), der er nøjsomme og tørketålende, og kan tåle en lav klippehøjde. Der til kommer 15 % almindelig hvene (Agrostis capillaris) som har en høj tilpasningsevne, og samtid også tåler en lav klippehøjde. Tabel 1: Prodana anbefaler ``Green Masterline til en Green Green Masterline 30% Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. trichophylla Cezanne S 15% Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. trichophylla Amarone S 20% Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. commutata Greemsleeves 20% Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. commutata Musica 10% Alm. Hvene Agrostis capillaris Manor 5% Alm. Hvene Agrostis capillaris Denso Forgreen Forgreen er det tætklippede areal omkring hele greenen samt et bredere areal foran greenen. Forgreenens bredde følges oftest af klipperens bredde og varierer fra 1-10 m. På forgreenen er klippehøjden 12-14 mm. Det er det samme produktvalg, man gør som ved teestedet, derfor anbefaler Prodana, man benytter den samme blanding som på greenen, ``Teested Masterline. Teestedet Teestedet består af et særligt opbygget område, hvorfra spillet starter på de respektive huller. Hvert teesteds område bør ikke være mindre end 200 m². Teestedet kan også være en måtte lavet af kokos, plastik eller gummi. Teestedet er et udsat område, idet starten for hver bane påbegyndes her. Derfor sættes der høje krav til en slidstærk græssort med en god genvækstevne. Klippehøjden er ca. ned til 8 mm. Prodana 12 anbefaler ``Teested Masterline, hvilket har et højt indhold af engrapgræs, 50 %, og sikrer den gode genvækst i kraft af de underjordiske udløbere. Dertil indeholder blandingspakken 30 % rajgræs, der er særdeles slidstærk. 11 Niels-Peter Jensen, Prodana 12 Niels-Peter Jensen, Prodana 16

Tabel 2: Prodana anbefaler ``Teested Masterline til et Teested Teested Masterline 15% Alm. Rajgræs Lolium perenne Jessica S 15% Alm. Rajgræs Lolium perenne Madrid S 10% Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. commutata Musica 10% Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. trichophylla Cezanne S 25% Engrapgræs Poa pratensis Limousine 25% Engrapgræs Poa pratensis Julius Fairway Fairway er det klippede område, som optager den største del af et golfhuls areal. I reglen begynder fairway et stykke foran teestederne, og danner derefter som oftest et sammenhængende område frem til green. Fairwayen er som den almindelige prydplæne på en parcelhusgrund, hvor klippehøjden er omkring 18-22 mm. Græsfrøblandingen skal kunne give plænen en sund og skudtæt tilstand, herefter er det en fordel, hvis den indeholder en høj evne til regenerering. Prodana 13 anbefaler ``Fairway Masterline som blanding til fairwayen. Fairway Masterline indeholder 60 % rødsvingel, der gør den tørketålende, 40 % engrapgræs der sikrer en tæt græsflade med sine underjordiske udløbere, og samtidig har plænen et beskedent nærings behov. På grund af indholdet af engrapgræs tåler plænen ikke en klippehøjde 13 Niels-Peter Jensen, Prodana mindre end 8 mm. Tabel 3: Prodana anbefaler ``Fairway Mesterline til en Fairway Fairway Masterline 10% Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. trichophylla Amarone S 20% Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. trichophylla Cezanne S 10% Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. commutata Musica 20% Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. commutata Calliope S 20% Engrapgræs Poa pratensis Julius 20% Engrapgræs Poa pratensis Conni S Semirough Semiroughen grænser op til fairway, og klippehøjden vil altid være højere end på fairways. Semiroughen bruges til at skabe en mere glidende overgang mellem fairwayen og roughen, og derfor vil man se en højere klippehøjde her end på fairwayen, men en lavere klippehøjde end roughen. Prodana 14 anbefaler man bruger den samme blanding som Fairwayen. Rough Rough er det område, som findes uden for de tætklippede dele af et golfhul. Klipningen af rough afhænger af de lokale forhold og formål. Roughen kan måske karakteriseres som en eng. Her står græsset meget 14 Niels-Peter Jensen, Prodana 17

højt, og en etableret rough klippes 2-3 gange årligt. Hvis der forekommer et ukrudtproblem, kan det dog med fordel klippes hyppigere i denne periode, indtil ukrudtsproblemet har løst sig. Til græsblandingen på netop dette sted, handler det i høj grad om, at finde græssorter der er tørketolerante, og som kan gro på en næringsfattig jord. Prodana 15 anbefaler en ``Rough Masterline til dette formål. Blandingen indeholder kun svingler, som er vældig modstandsdygtige mod tørke. I blandingen indgår 20 % fåresvingel og 5 % stivbladet svingel, som begge er særdeles tørketolerant. Festuca rubra ssp. Rubra er den sort med de lange udløbere. Tabel 4: Prodana anbefaler ``Rough Masterline til en Rough Rough Masterline Forædlingen af græssorterne Planteforædlingen har skabt store fremskridt de seneste 30 år. I takt med at der forædles nye sorter, forbedres egenskaberne også. De nyeste sorter har altid lidt lavere tilvækst, smallere blade og en tættere vækst end de gamle sorter. DLF-TRIFOLIUM er dansk ejet, og et af verdens største forædlings virksomheder inde for græs. De har været med til at udvikle S-mærket sorter. Græssorter der er S-mærket, har gennemgået en 3-årig værdiafprøvning på Danmarks Jordbrugs Forskning, hvor græssorterne er testet for vinterfarve, slidstyrke, sygdomsresistens, skudtæthed, tørkeresistens og evnen til at overvintre. Alle sorterne har udmærket sig med egenskaber, der er bedre end de eksisterende sorter plænegræs, og de har dermed opnået at blive S-mærket. 35% Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. Rubra Maxima S 15% Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. trichophylla Smirna S 25% Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. commutata Maritza S 5% Stivbladet. svingel Festuca ovina ssp. Duris Ridu S 20% Fåresvingel Festuca ovina ssp. Vulg Quatro 15 Niels-Peter Jensen, Prodana 18

Pleje og Drift Vedligeholdelse af en golfbane vil være den samme, hvad enten det drejer sig om en 9-hullers bane, en 18-hullers bane eller en par-3 bane. Med de antal baner der er i Danmark i dag, er kvaliteten på banerne et vigtig redskab til at fastholde og trække nye medlemmer til klubberne. Der ligger i høj grad et konkurrencemoment i, at have en velholdt bane. For at opretholde en kvalitetsbane, må antallet af udskiftninger i bestyrelsen, baneudvalget og på greenkeeperposten være få, det kan have store konsekvenser for banens standard, hvis der sker hyppige udskiftninger. Det kan være med til at skabe forvirring omkring planlægning af arbejdet og en urolig arbejdsrytme. Den bedste bane forekommer derfor, hvor der er en dygtig chefgreenkeeper, der igennem mange år har oparbejdet en stor portion erfaring inden for ledelse. Samtidig skal han kunne varetage en god kommunikation mellem greenkeeperne og medlemmerne, for ikke at forstyrre medlemmernes spil. Et godt samarbejde med baneudvalgsformanden er også vigtigt. Udviklingen Som tidligere vist i figur 1, skete der en stor stigning i antallet af nye golfbaner efter 60 erne. Heldigvis er, udviklingen indenfor netop golfverdenen steget i takt med dette, og der er en god forudsætning for at opretholde en effektiv vedligeholdelse af banerne: Der bliver produceret bedre maskiner, hvor vi her hjemme har ``Svenningsens maskinstation, der hele tiden sikre at have de nyeste og bedste modeller. Der bliver fremavlet nye græssorter, som løbende opfylder de krav, der bliver stillet. Her er Prodana nok mest kendt, moderselskabet DLF-trifolium har udviklet en række S- mærkede sorter. Ligeledes er man nået meget langt, indenfor det miljømæssige i brugen af kemikalier til vækst og til bekæmpelse af sygdom, svamp og ukrudt. Flytning af hullerne Flytning af huller sker efter behov. Der er dog nogle andre gældende regler, der træder i kraft ved turneringer. Der findes ingen regler for, hvor mange gange hullerne skal flyttes. Klubberne med mange aktive spillere kan flytte hullet 5 gange om ugen, hvorimod klubber med få aktive spillere, normalt vil flytte hullet 2 gange om ugen. Ofte vil man flytte hullet, når der er synligt slid af et område på ca. 1 m i diameter omkring hullet. Spillerne har i almindelighed pigsko på, og når spillerne færdes på greens, ``vrider de ofte skoene, så græsset rives op, det er i netop disse tilfælde, at hullerne flyttes. Hulplaceringen er et andet sted på greenen, som er nøje udvalgt, således at spillerne mindst muligt kommer i karambolage med det tidligere hul. Ifølge golfreglerne skal hullet på green være 108 mm i diameter, og den foring der sættes ned i hullet, skal være nedsænket 25 mm under hulkanten. 19

Lukning af banerne Hvis der er frost i jorden, og der kommer regn eller sne, der tør op, vil det bevirke at det øverste jordlag bliver fyldt med vand, og der sker en traktose/komprimering. Det gør så, at alt luften bliver presset ud af jorden, når der færdes på den, og det medfører selvfølgelig, at græsset ikke kan gro. Dette gælder for alle arealer på banen, men særdeles sårbar er græsset i teesteder, foran greens og selve greens, idet klippehøjden er så lav, at der er høj risiko for sygdomme i græsset. Banerne er især sårbar overfor kørsel af maskinerne om vinteren. Jordvarmen skal op på ca. 10 grader, før der kommer ordentlig gang i væksten igen. Såfremt man anlægger vintergreens, kan man skåne green, ved at placer hullet et stykke før green og ude i en af siderne. Områderne foran greenen er det mest belastede område, her kommer alle spillerne ind på banen, og her vender alle de store maskiner, når banen klippes. elementtyper. Det er vigtig at fortælle, ved turneringer gælder der et særligt specifikt reglement for plejen, som ikke bliver gennemgået her. De gennemgående plejeaktiviteter: Klipning Luftning/prikning Vertikalskæring Topdressing Gødning - jordbundsanalyse Vanding Eftersåning Bekæmpelse Sygdom, Skadedyr og Ukrudt Sprøjtemateriel Klipning Den hyppigste arbejdsopgave på en golfbane er selvfølgelig klipningen. Man kan udnytte tre typer af græsklipper: Falder der store mængder vedvarende regn, kan jorden blive så mættet af vand, at vedligeholdelsen ikke kan foretages i normalt omfang, og spillerne må derfor heller ikke færdes på banen. Plejeaktiviteterne Der er nogle faste plejeaktiviteter, som er nød til at finde sted på en golfbane. Jeg gennemgår aktiviteterne kontra hvilke maskiner, der kan udnyttes til opgaven. Til sidst afslutter jeg med et selvlavet skema, der illustrerer hyppigheden af plejeaktiviteterne på de enkelte Slagleklippen er en robust klipper, hvor der er påmonteret knive, der skær græsset over. En slagleklipper kan også udnyttes som en vertikalskære, og dens slagkraftige rotationer giver en høj sugeeffekt, hvilket kan udnyttes til opsamling af det afklippede græs og det nedfaldne løv. Roterklipper/ triplexklipper er for den gængse parcelhus ejer, nok den mest velkendte. Her bliver græsset slået over, og der ligges et trevlet snit på græsset. Hvilke resultater i, at græsset har højere risiko for sygdom. 20