September, oktober, november Efterår Sigurd Barret og Alt om Luther på 60 minutter - se bagsiden

Relaterede dokumenter
Juni, juli, august Sommer Har du tid og lyst til at være besøgsven? - se bagsiden. Septembertur til Sønderjylland - se side 6

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

December, januar, februar Vinter Højskoleeftermiddage. 10 år med gospelkoret Great Joy - se side 4. - se side 10

Nyhedsbrev. august september oktober

Marts, april, maj, juni - Forår Forårskoncert i sognegården - se side 5. Gospelkoncert - se side 8

Juni, juli, august Sommer Menighedsrådsvalg Se side 4. Musik og leg for sognets yngste - Se bagsiden

Indbydelse til vi spiser sammen

Juni, juli, august - Sommer Hvorfor vælge at blive gift i kirken? - se side 4. Har du tid og lyst til at være besøgsven?

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Marts, april, maj Forår En rejse gennem lyd og farve - se side 7. Indsamling for Folkekirkens Nødhjælp - se bagsiden

Juni - juli - august - sommer Risskov kirkes børnekor går ind i sin 10. sæson - se side 4. Besøgstjenesten søger frivillige - se bagsiden

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Malling Kirke og Sognegård

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Høsttanker og nye begyndelser.

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Juni - Juli - August - Sommer Kirkestafet - Side 5. Risskov kirkes børne- og ungdomskor - Side 6

September, oktober, n0vember Efterår Festugearrangement i Risskov Kirke. Himmellyd og ganefryd - se side 9

Sædder Sogns Kirkeblad

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

Torslunde Sogn & Kirke

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

oktober november december

LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING

Rosenbladet Juni - juli 2015

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

ØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

En sommerfuglekristen

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Arrangementer Vinteren

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

KvongPosten November 2018

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12


Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

juli august september

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Carl Nielsen

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

September, oktober, november - Efterår Musikgudstjenester. - se side 5. Udflytningen af Det psykiatriske Hospital til Skejby

Kirken har fødselsdag!

Leve Livet. April 2018

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KALENDER FOR LUNDTOFTE SOGN MARTS APRIL MAJ

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Kirken på bakken. Sct. Peders Kirke. Biskoppen kommer

Kirkeblad for Hjerm Sogn

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår Fløng Kirke

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Konfirmand i Mølholm kirke

Marts i Tagensbo Kirke

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

KORFESTIVAL MAJ

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Marts, april, maj - Forår Brev til tidligere konfirmand. Mød 2 af årets konfirmander - se side 4

Kirkenyt maj og juni 2015

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Årsberetning Dalum Kirke

Asserballe sogns kirkeblad

Tro og ritualer i Folkekirken

Torsdagsarrangementer

Præsthøjgården. Program 1/1-31/ VITAL HORSENS Aktiviteter og Frivillige

Transkript:

Risskov Kirke September, oktober, november Efterår 2017 Sigurd Barret og Alt om Luther på 60 minutter - se bagsiden Koncert med Michala Petri og Lars Hannibal - se side 4

Tårne. De findes i alle afskygninger. Eiffeltårnet, jægerens vagttårn, ridderborgens tårn, fyrtårnet, kirkens tårn, ja, Babelstårnet. Det er fra tårnet, man kan sende lys eller lyd, markere noget særligt. En begivenhed, et sted i landskabet, hvorfra man ofte også har en særlig god udsigt. Et tårn, der løfter én højere op og åbner ens blik for verden omkring én. Risskov Kirke har en særlig plads i landskabet. Kirkepladsen. Sognegården. Derfra har man et ganske godt overblik. Her kan man skue ud over kirkegården, se husene, tagene, træerne, vandet og på den anden side af vandet, hvis vejret ellers tillader det skue ud over verden. tårnet tårnet. Til ikke at komme til dom. I kristendommen kan vi også bruge udsigtstårnet. Ja, fx hvis man vender sig om og går ind i kirken, da finder man også et tårn. Nu tænker jeg ikke på det tårn, du finder helt konkret i kirken, men i mere abstrakt forstand et tårn, der kan give os muligheden for at skue ud over vore liv. Dér i kirken har vi mulighed for at sidde på kirkebænken fundere og tænke over vort liv, nærmest som stod vi et tårn og kiggede ud over det. Og gennem den fortælling, der klinger i rummet og ud i vore levede liv, da får vi tilført nye perspektiver. Evangeliet kan vi betragte som Ja, dér på pladsen midt mellem kirken og sognegården, dér har man vel egentlig et ganske godt udsigtstårn. Milan Kundera, en tjekkisk romanforfatter, bruger også udsigtstårnet i sine romaner. Han bruger tårnet til at flytte læserens opmærksomhed rundt i romanens karakterer. Kundera flytter læserens perspektiver, for at man dermed ikke skal nå til en dom over den ene eller anden, tage stilling eller vælge side. Romanens moral er netop, at der ingen moral er, skriver Kundera et sted. Det går altså ikke ud på at dømme det andet menneske, men på at undersøge menneskets eksistens væren og opnå viden om sig selv på den måde. Sådan bruger Kundera udsigtsvort udsigtstårn. Som muligheden for at betragte vore liv, perspektiver og handlinger, og ikke mindst bliver vi gennem evangeliet i stand til at stille udsigtstårnet over i vor næste for derved at opleve hans/hendes perspektiv på livet. I troen, håbet og tilliden til Gud kan vi flytte vores perspektiver og udsigtstårne over i næsten, så vi ikke blot er nærmest som babelstårne, der forsøger at nå noget nær himlen for at skabe os et navn, men at vi er i stand til at være som tårne, der flytter sig over i det andet menneske og giver os en anden, ny viden om deres og vores liv. Sådan forbinder Gud os til vores næste, han åbner vort sind og lader os tage vare på hinanden ved at give os hen i tillid til hinanden og til Gud. Sådan sættes vi frie til at se på hinanden uden vores egne domme og anskuelser, men som de Guds elskede børn, vi også er. Det udsigtstårnet, som vi finder i kristendommen, det er ikke blot ét sted, en begivenhed. Det kan være, vi finder den i kirkerummet, det kan være, det sker på kirkepladsen, i supermarkedet, på havnen, i ritualet på morgencykelturen. Det udsigtstårn, vi får givet gennem fortællingen om Gud, det tager vi med os, hvor vi går. I vore hjerter. Med os i livet. Med hinanden. Nyt Velkommen Dette efterår slår vi dørene op og byder velkommen til nye ansigter, nye initiativer og nye rammer. Velkommen til Carsten Clemmensen, der er ny præst i hospitalskirken. Da hospitalet og dermed også hospitalspræsten står over for snarlig flytning til Skejby, er hospitalspræstens tilknytningen til Risskov Kirke nu ændret, og Carsten vil udelukkende koncentrere sig om hospitalet og hospitalskirken. Vi kommer derfor ikke til at møde Carsten i Risskov Kirke, men vores samarbejde med hospitalskirken fortsætter, og alle er som altid velkomne til at komme til gudstjenesterne her og hilse på Carsten. Mød også Carsten Clemmensen på hjemmesiden. Velkommen også til Mogens Granlie, der så venligt har sagt ja til at vikariere for Hanne Marie Houkjær, der holder skriveorlov i september måned. Velkommen i en nyrenoveret sal i sognegården. Efter mere end 30 års flittig brug har møblerne i den gamle sal i sognegården set deres bedste dage, ligesom gulvet kræver behandling. Hen over sommeren har vi derfor sat gang i en renovering af salen og glæder os til at kunne byde indenfor til efterårets mange arrangementer i et moderniseret interiør med nye møbler og farver. Velkommen til nye former for kaffe efter gudstjenesterne i efteråret. Hvor kaffen efter gudstjenesten engang altid blev serveret i sognegården, så har vi de sidste 4-5 år serveret kaffe på kirkepladsen i sommerperioden, når vejret tillader det. Mange snupper en kop kaffe og en snak, når kaffen står lige uden for kirkedøren, knap så mange finder trods opfordringer vej til kaffen i sognegården. I menighedsrådet har vi derfor besluttet forsøgsvis at forlænge sommersæsonen i Danmark og fortsat servere kaffen i våbenhuset og det nederste sideskib henover efteråret og vinteren. Vi håber, at dette initiativ bliver til glæde for alle kirkegængere. Rie Vestergaard Basar 2017 Lørdag d. 25. nov. kl. 10.00-14.30 Sommeren går på hæld, efteråret banker på og basaren står for døren. Som altid har de mange flittige frivillige strikket, hæklet, syltet, bagt, lavet dekorationer og julepynt i lange baner, og alt er til salg for absolut rimelige penge. Kom til en festlig og hyggelig dag i november, snup en kaffe med hjemmebag eller en dejlig varmende suppe med brød i cafeen, vind gode gevinster i tombola, lotteri eller raflebod og hør børnekoret og gospelkoret synge. FDF og De grønne spejdere sætter gang i børn og børnebørn ude og inde. Vi starter med en kort indledning i kirken kl. 10 og hvorefter boderne åbner i sognegården. Dagens overskud går ubeskåret til velgørenhed. På basarkredsens vegne Rie Vestergaard 2 3

K O N C E R T E R Tirsdag d. 12. september kl. 19.30 Koncert med Michala Petri og Lars Hannibal Duoen har eksisteret i 25 år, og har været flittige koncertgivere i det meste af verden. Og jubilæumssæsonen omfatter bl.a. koncerter i danske kirker. - De to musikere har i øvrigt besøgt Risskov kirke tidligere - i september 2000. Michala Petri vil spille på et bredt udvalg af sine mange typer blokfløjter, og man vil nå vidt omkring geografisk og tidsmæssigt. Flere af stykkerne vil være "karakterstykker" og andre vil have folkemusikinspiration. Begge musikere vil også spille solo. Tirsdag d. 3. oktober kl. 19.00 Sangaften: "Vi synger tekster af Grundtvig" Kirkens egne musikere inviterer alle til en aften omkring vores store salmedigter. Her skal vi synge nogle af de mest centrale salmer fra vores salmebog, de fleste som vekselsang mellem menighed og kor. Også en enkelt "ny" melodi skal indsynges - ny i den forstand, at den ikke normalt anvendes ved vore gudstjenester, men den er komponeret af C.E.F. Weyse - Grundtvigs samtidige mester i frembringelse af folkelige og sangbare melodier. Aftenen sammenkædes af Peter Brøndum, mangeårig formand for Kirkeligt Samfund (Grundtvigsk Forum). Torsdag d. 2. november kl. 17.00 Allehelgens-koncert - musik til trøst Risskov kirkes kor, Britt Trusbak og Erik Haumann synger og spiller musik til en stille fyraftensstund, der har Allehelgen som udgangspunkt. Koncerten varer ca. en halv time. Der kan bl.a. høres den gregorianske sang "Giv dem evig hvile" samt uddrag af franskmanden Maurice Duruflés "Requiem", som netop bygger på de gregorianske melodier til allehelgen. Kompositionen stammer fra 1947 og er tilegnet mindet om komponistens dengang nyligt afdøde far. Den rummer en musik af stor renhed og skønhed og klinger i sjælden grad med trøstende toner. Erik Haumann og Britt Trusbak Gospelkoncert i søndag d. 19 november kl.19.00 Gospelkoret "Fællesklang" er et stort amatørkor på ca. 60 medlemmer, der for 4. gang kommer og synger i hospitalskirken. Kom og vær med og oplev musikken, sangen og livsglæden. Kirsten Stoklund Larsen Gospelkoret Great Joy har i år sunget i Risskov Kirke i 10 år Koret fejrer sit 10-årsjubilæum med koncert d. 4.12-2017 kl. 20.00 sæt allerede nu kryds i kalenderen og læs mere på facebook.com/greatjoy-risskov. Kirsten Søholm Skumringsstund Tirsdag den 31. oktober kl. 16.00 På denne eftermiddag er der en særlig indbydelse til beboerne på Lokalcenter Hørgården og Plejeboligerne på Jasminvej. Beboere og deres familier inviteres til en stemningsfuld eftermiddag i kirkerummet. Der tændes levende lys, der vil være orgelmusik og sammen vil vi synge kendte salmer og sange. Bagefter går vi over i sognegården, hvor der serveres efterårssuppe til alle. Som ved alle andre arrangementer i Risskov kirke, er alle velkomne til at være med. Kirkens præster deltager. Hvad forsker de egentlig i? Efterårets program for 4-kirkesamarbejdet Vejlby, Risskov, Ellevang og Skelager kirker inviterer igen dette efterår til 4 korte fyraftensforedrag med unge forskere. Vi vil få lejlighed til at høre om aktuelle projekter, og de unge forskere vil få en mulighed for at fortælle, hvad de forsker i til et publikum, der ikke er fagfolk. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål efter fremlæggelserne, og der vil blive budt på et glas vin. 26. okt. kl.17.00 i Risskov sognegård: Sigrid Schøler Nielsen: Hvorfor bliver Grønland grønnere? 2. nov. kl.17.00 i Skelager kirke: Anne Blach Overgaard: Hvad gør klimaet ved biodiversiteten? 9. nov. kl.17.00 i Ellevang kirke: Christina Engemann Jensen: Har grønne områder og naturen betydning for vores mentale sundhed? 16. nov. kl.17.00 i Vejlby sognegård: Kresten Lundsgaard Leth: Kan håbet have sin plads i moderne livsverden og filosofi. En betragtning ud fra Kierkegaard. Henrik Falkenskov og Birgit Ank MoVE FoR LIFE REtHInK RISSKoV Lørdag den 4. november kl. 16.00 et fuldmånedøgn i Danmark Risskov kirke er med i projektet Rethink Risskov, når vi i samarbejde med Vejlby-Risskov idrætsklub, Risskov bibliotek og andre lokale organisationer har åbne døre. Vi opfordrer til, at I lader ruten gå forbi den gamle villa, som blev til kirkerum. Der vil være mulighed for at lytte til musik, I kan tænde lys, både i kirken og på kirkegården (Rethink Risskov afholdes dagen før Allehelgen), I kan nyde en stund i det oplyste kirkerum og få en forfriskning. Det er DGI, der står bag projektet Move for Life, se mere på: www.dgi.dk/moveforlife Luthers nøgle Vær med i et stort rollespil om reformationen Torsdag d. 28.9 Igen i år skal hele Aarhus Nordre provsti spille rollespil med årets konfirmander. Det foregår torsdag d. 29. september i Todbjerg. Alle på 7. årgang fra Risskov Skole og Strandskolen deltager i rollespillet. Har du mod på at være frivillig i forbindelse med rollespillet, lyst til at lege med, skabe stemning og være med til at give 7. klasserne en helt fantastisk oplevelse, så kontakt sognepræst, Karen M. Trolle Viholm eller en anden af kirkens præster. Læsekreds Syv aftener og Syv fantastiske fortællinger -Vi læser Karen Blixen Hvad jeg er bange for, og hvad der virkelig for mig ville være en ulykke, er ikke at få nogen kontinuitet i mit liv, skriver Karen Blixen i et brev fra Afrika. Ligesom eksistensfilosofien mener Karen Blixen, at det er mennesket selv der skal skabe kontinuiteten. Samtidig havde hun en tro på, at der står vældige magter en gud bag mennesket, som har skabt det enkelte menneske med dets bestemte historie. Således hvilede hun i at være i en stor fortællers hånd. Det skal dog forstås på den måde, at denne metafysiske instans ikke udelukker menneskets frihed og ansvar for selv at være med til at skabe sit liv og få skæbne. Skæbnebegrebet er således et af de bærende elementer og bestemmende motiver i Karen Blixens forfatterskab. Alt dette vil vi trænge meget dybere ind i, når vi i efteråret læser Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger. Temaerne, der behandles i de syv fortællinger, er netop mennesket og dets skæbne, forholdet mellem mandligt og kvindeligt samt forholdet mellem liv og kunst. Som det ofte er tilfældet med Karen Blixens forfatterskab foregår fortællingerne ikke i hendes samtid, men udspiller sig i aristokratiske kredse i 1800- tallet. Genremæssigt kaldes de syv fortællinger fantastiske, fordi de ikke er naturalistiske, men knytter sig til fantasiens univers og genren magisk realisme. Da jeg som ung første gang læste disse fantastiske fortællinger oplevede jeg en frihedsfølelse som jeg, når jeg læser fortællingerne nu, kan komme tilbage til. Med Karen Blixens egne ord, så kan man, når man læser en virkelig fortælling trække eksistensen på som en handske. Lad os sammen tage denne handske op og begive os ind i Karens Blixens univers. Vi mødes tirsdage kl.19.00-20.30 10. oktober, 24. oktober, 7. november, 14. november, 21. november, 28. november og 5. december Vi læser Vejene omkring Pisa til første gang. Alle er velkomne Hanne Marie Houkjær 4 5

Gudstjenester Bedre September Søndag d. 3. september 12.s.e. trin Mark 7,31-37 Tirsdag d. 5. september Kl. 17.00 Himmellyd & ganefryd Sigurd Barrett v. Susanne K. Madsen Søndag d. 10. september 13.s.e. trin Luk. 10,23-37 v. Susannne Kramer Torsdag d. 14. september v. Kirsten Stoklund Larsen Søndag d. 17. september 14.s.e. trin Luk 17,11-19 Kl. 10.00 Høstgudstjeneste Søndag d. 24. september 15.s.e. trin Matt 6,24-34 Søndag d. 24. september Kl. 16.00 Musikgudstjeneste Bilal Irshed trio Tirsdag d. 26. september Kl. 15.00 Gudstjeneste på Hørgården Torsdag d. 28. september v. Carsten Clemmensen Oktober Søndag d. 1. oktober 16.s.e. trin Luk 7,11-17 Onsdag d. 4. oktober Kl. 17.00 Himmellyd & ganefryd V. Susanne Kramer Madsen Søndag d. 8. oktober 17.s.e. trin Luk 14,1-11 Torsdag d. 12. oktober v. Carsten Clemmensen Søndag d. 15. oktober 18.s.e. trin Matt 22,34-46 Kl. 10.00 gudstjeneste Søndag d. 22. oktober 19.s.e. trin Mark 2,1-12 Torsdag d. 26. oktober v. Carsten Clemmensen Lørdag d. 28. oktober Kl. 11.00 BUSK Dåbs- og familiegudstjeneste Søndag d. 29. oktober 20.s.e. trin Matt 22,1-14 Søndag d. 29. oktober Kl. 16.00 Musikgudstjeneste Et letsindigt ord Tirsdag d. 31. oktober Kl. 16.00 Gudstjeneste Efterfølgende vintersuppe Hørgården besøger Risskov Kirke v. alle præsterne November november: Søndag d. 5. november Alle helgens dag Matt 5,1-12 Søndag d. 5. november Alle helgens dag Kl. 16.00 Gudstjeneste v. alle præsterne Torsdag d. 9. november v. Kirsten Stoklund Larsen Søndag d. 12. november 22.s.e. trin Matt 18,21-35 Onsdag d. 15. november Kl. 17.00 Himmellyd & ganefryd Søndag d. 19. november 23.s.e. trin Matt 22,15-22 Kl.10.00 Gudstjeneste Torsdag d. 23. november v. Kirsten Stoklund Larsen Lørdag d. 25. november Kl. 10.00 Bazar-indledning Søndag d. 26. november Sidste søndag i kirkeåret Søndag d. 26. november Kl. 16.00 Musikgudstjeneste Palle Mikkelborg Tirsdag d. 28. november Kl. 15.00 Gudstjeneste på Hørgården December Lørdag d. 2. december Kl. 11.00 Dåbs- og familiegudstjeneste m. Minikonfirmandafslutning Kirkebil: Til gudstjenester og arrangementer, som Menighedsrådet står for, kan man blive befordret til og fra kirke. Bestilling på alle hverdage til kirkekontoret. Tlf. 86 17 99 33. På lørdage eller tidlig søndag morgen kan bestilling ske til Aarhus Taxa, Tlf. 89 48 48 48 Børnekirke: I forbindelse med søndagsgudstjenesterne er der børnekirke for de mindre børn i tidsrummet fra efter dåben i kirken og frem til nadveren. Himmellyd & Ganefryd familiegudstjenester og fællesspisning Tirsdag den 5. september kl. 17.00 skyder vi dette efterårs familiegudstjenester med fællesspisning i gang med en særlig udgave af Himmellyd og ganefryd : Himmellyd & Hotdogs og Sigurd Barretts Alt om Luther på 60 minutter læs mere på side 12 Onsdag den 4. oktober kl. 17.00 mødes vi til Himmellyd & Ganefryd. Det handler om HØST og om at så noget godt hos hinanden. Efter gudstjenesten går vi over i sognegården og spiser sammen. Præst er Susanne Kramer Madsen. Onsdag den 15. november kl. 17.00 er Himmellyd & Ganefryd en gudstjeneste om ROD. Er det altid kun irriterende, når det roder? Kan man faktisk rydde for meget op? Gode råd om rod ønskes og gives! Efter en rodet gudstjeneste er der ordentlig mad i sognegården til alle. Præst er Susanne Kramer Madsen. Onsdag den 6. december kl. 17.00 handler Himmellyd & Ganefryd om LYS. Vi tænder lys midt i den allermørkeste tid, mens vi venter, for adventstid er ventetid. Der er fællesspisning i sognegården efter gudstjene- sten. Præst er Karen M. Trolle Viholm. Alle er velkomne til efterårets Himmellyd & Ganefryd, hvor der også ved en af efterårets gudstjenester bliver mulighed for at høre kirkens børnekor, man skal ikke tilmelde sig, så mød blot op. Vel mødt! Høstgudstjeneste Søndag d. 17 september kl. 10.00 Årets høstgudstjeneste fejres i forbindelse med søndagens højmesse d. 17/9-2017 Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på en let anretning i sognegården. Tilmelding hertil er ikke nødvendig. Dåbs- og familiegudstjenester Lørdage kl. 11.00 På udvalgte lørdage er der mulighed for at fejre barnedåb i Risskov kirke. Sanger og komponist Tina Buchholz og Vagn Egon Jørgensen spiller klaver til salmerne. Der er lagt madrasser ud på gulvet oppe foran i kirken, så børnene kan sidde tæt på og følge med i dåben. Der er dåbs og familiegudstjenester på følgende lørdage: Lørdag den 28. oktober - BUSK ved Karen Margrethe Trolle Viholm Denne lørdagsgudstjeneste har også overskriften BUSK, der står for børn, unge, sogn og kirke. I den anledning vil De Grønne Pigespejdere i Risskov deltage i gudstjenesten. Lørdag den 2. december ved Susanne Kramer Madsen Ved gudstjenesten deltager de børn fra 3. årgang på Strandskolen, som har fulgt forløbet Lær din kirke at kende i efteråret. Susanne Kramer Madsen og 6 7

t E M a E R n E I E F t E R Å R E t E R F ø D S E L, F R y G t o G t R o Rejsen i livets grundvilkår På Moesgaard Museum er der i øjeblikket en filmudstilling om det vi har tilfælles altså om livets grundvilkår. Grundvilkår der er fælles for mennesker til alle tider og overalt på jorden. I forordet til det katalog som er udkommet i forbindelse med udstillingen skriver Pauline Asingh og Jan Skamby Madsen: Vi lever i en tid, hvor vi først og fremmest er optaget af forskellen mellem mennesker. Med udstillingen ville vi være mere optaget af det, vi er fælles om, de vilkår, som vi lever i og med. Da jeg læste denne sætning, slog det mig, at hvis man skifter ordet udstillingen ud med gudstjenesten, nærmer vi os gudstjenestens fællesskab. Her er vi netop optaget af det vi er fælles om. Det at alle mennesker er lige meget værd og at vi stillet overfor livets grundvilkår ligner hinanden. Grundfølelserne er de samme. Og det er vilkårene også: Fødsel, kærlighed, frygt (og angst), tab, tro, rationalitet og død er de syv grundvilkår udstillingen på Moesgaard skildrer. Det gør udstillingen i fire rum der med filminstruktør Christoffer Boes ord hver især bygger videre på det foregående rum for tilsammen at skabe en totaloplevelse. De fire rum har givet overskrifterne: Indføring oplevelse refleksionerkendelse Da jeg læste om disse rum slog det mig, at de er som gudstjenestens struktur. Indføringen er begyndelsen på rejsen. I gudstjenesten er der indgangsmusikken (introitus) Det er forældrene der bærer barnet ind. Fra vugge til døbefont. Oplevelsen fokuserer på det sanselige. På kroppens sanser. I gudstjenesten er det fællessangen som kan bevæge, det er brødet, vinen og vandet. Refleksionen pirrer i udstillingen den kritiske sans. Grundvilkårene perspektiveret ud i større sammenhæng i en æstetisk fremstilling og forløb som så danner grundlag for refleksion og samtale. I gudstjenesten er det prædiken og fortolkningen af de bibelske tekster, der alle handler om vores grundvilkår. Erkendelsen sker i udstillingen i det sidste rum. Her samles oplevelse og refleksion til erkendelse. Der er vinduer så man ser ud i landskabet. Man er selv en del af det hele. I gudstjenesten sendes vi ud med velsignelsen og udgangsbønnen. Ud i livet sammen med andre mennesker. Det er dybt fascinerende, at antropologer, arkæologer, etnografer, filminstruktører og teologer i arbejdet med livets grundvilkår netop har øje for de samme grundstrukturer der løber som en understrøm i det fællesmenneskelige. Og det er dybt fascinerende at kirkens ældgamle ritualer er skjult tilstede i en filmudstilling anno 2017 på Moesgaard Museum. Derfor kan vi ikke lade være med nok engang, at gennemspille de samme grundtemaer som man har gjort i den kristne kult til alle tider en gang mere. I alt 7 gudstjenester vil gennem det næste år gennemspille de syv grundvilkår: Fødsel, kærlighed, frygt (og angst), tab, tro, rationalitet og død. Hver gudstjeneste vil således være en rejse gennem indføring og oplevelse over refleksion og til erkendelse. Hanne Marie Houkjær Bilal Irshed Et letsindigt ord Palle Mikkelborg Jens Christian "Chappe" Jensen Søndag den 24.september kl. 16.00 i Risskov Kirke Bilal Irshed trio Grundvilkår: Fødsel Bilal Irshed s Trio består af Bilal Irshed på oud, Rasmus Møldrup på kontrabas og Yohan Ramon på percussion. Trioen er en hyldest til oud ens varme meditative lyd. Kombineret med cubansk percussion og kontrabas fra skandinavisk jazz tradition placeres ouden i en nutidig sammenhæng. Musikken består således både af moderne original-kompositioner og nyarrangementer af traditionel mellemøstlig musik. Bilal Irshed er en herboende palæstinensisk komponist og oud-virtuos og en af de fremmeste fortolkere af den klassisk orienterede del af traditionel mellemøstlig musik. Bilal kommer vidt omkring på den danske musikscene og flere vil bl.a. kende ham fra Middle East Peace Orchestra. Bilal er også mentor for Jazz Danmarks projekt Grænseløs og kapelmester for Bilal Irshed og Global Tunes. Han har spillet på Spot Festival i Århus denne sommer og på Copenhagen jazz Festival. Jens Christian Chappe Jensen medvirker på saxofon. Præst Susanne Kramer Madsen Søndag den 29.oktober kl. 16.00 i Risskov Kirke Et letsindigt ord Grundvilkår: Frygt Karoline Budtz, Jans Christian Kwella, Peter Friis og Finn Odderskov Et letsindigt ord fokuserer på musikken i Danmark under besættelsen. Et letsindigt ord fokuserer primært på disse revysange og swingnumre skrevet og spillet af bl.a Poul Henningsen (PH), Kai Norman Andersen, Gerda og Ulrik Neumann, Børge Müller, Leo Mathiesen, Svend Asmussen m.fl. Alle musikere er konservatorieuddannede og har en lang erfaring med koncerter på spillesteder, festivaler og jazzklubber både i Danmark og udlandet. Karoline Budtz: Vokal Et letsindigt ord er en musikgruppe, der i ord og toner fokuserer på musikken i Danmark under besættelsen. Gruppen spiller en koncert, der er suppleret med små fortællinger om de komponister, tekstforfattere og musikere, der skabte og fremførte musikken. Præst Hanne Marie Houkjær Søndag den 26.november kl. 16.00 i Risskov Kirke Mikkelborg/ Siegel & Chappe Tema: Tro Muskgudstjeneste med Palle Mikkelborg, Wayne Siegel & Jens Christian "Chappe" Jensen Til denne musikgudstjeneste vil en helt særlig trio betående af trompetisten Palle Mikkelborg, komponist og elektronisk musiker Wayne Siegel samt saxofonisten Jens Chr. "Chappe" Jensen, danne den musikalske ramme. Denne trios første musikalske møde var til koncerter med big bandet Blood Sweat Drum + Bass. Siden har de spillet til Aarhus Jazzfestival, til festugen i Aarhus Musikhus og nu er turen så kommet til Risskov Kirke. Trioens lyd er en unik blanding af Mikkelborgs lyriske trompet, Siegels elektroniske klangflader og Chappes ekspressive saxofon. Palle Mikkelborg er en visionær dansk musiker med et internationalt ry. Hans arbejde har bragt ham i kontakt med ledende musikere indenfor den kontemporære musik. Da Miles Davis i 1984 kom til København for at modtage den prestigefyldte Sonning Musikpris, blev Palle Mikkelborg bestilt til at komponere et værk tilegnet Miles Davis. Titlen blev AURA. Det senere album AURA modtog to Grammy priser i 1991. Hans album Anything but Grey blev kåret til bedste jazz-album i Danmark 1992. Mikkelborg modtog Nordisk Råds Musikpris i 2001. Udnævnt til HCAambassadør i januar 2005. Wayne Siege Komponisten Wayne Siegel er kendt for sit arbejde med computere og levende musikere, og til denne koncert medvirker han med sit Motion tracking performance system. Saxofonisten Jens Christian "Chappe" Jensen, er en gennemgående figur ved de fleste musikgudstjenester i Risskov Kirke, og han medvirker ved denne koncert på diverse saxofoner. Præst Hanne Marie Houkjær 8 9

Højskoleeftermiddag Højskoleforedragene foregår i sognegården og er gratis, men husk en 20 er til kaffe og kage. Højskoleudvalget ved Karen Lund, Lene Hübertz Olesen, Ulla Scäfer 5. september 2017 kl. 14.30 HANS ADOLF BRORSON Torben Bramming, sognepræst ved Ribe Domkirke. Brorson er sjælens digter. Gennem ham bygges en ny forståelse af samvittighed og indre liv, som gennem de følgende århundreder er sunget ind i danskerne. I dag er Brorson glemt for de fleste, men salmer som "op al den ting" og "Her vil ties, her vil bies" ligger dybt i danskernes sjæl. Foredraget vil ud fra steder og salmer fortælle om denne inderlige salmedigter, der kom til at betyde så meget for både Søren Kierkegaard, H.C. andersen og Indre Mission. 3. oktober 2017 kl. 14.30 TRINITETSMASKINEN Hein Heinsen, billedhugger, professor på Kunstakademiet og teolog. Hein Heinsen vil fortælle om sit forsøg på at nærme sig en forståelse af Gud i poesi og billedkunst. For hvordan kan vi i dag tale om Gud? Kristendommens indgang er bibelsk, og gennem historien har kirken formuleret sin tro gennem dogmatikken. Hein Heinsens bog trinitetsmaskinen (2010) er blevet kaldt en udogmatisk dogmatik, da den skaber nye ord og billeder om tre-enigheden, der både anerkender forestillingen om Gud som Far, Søn og Helligånd, men som også sprænger vores vante forestillinger. 7. november 2017 kl. 14.30 JØDE I DANMARK Bent Melchior, tidligere overrabbiner i Danmark fra 1969 1996, lektor i klassisk jødisk litteratur ved Kbh.s universitet, forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør. Bent Melchior fortæller om at være jøde i Danmark. Hvorledes et mindretal både kan bevare sig selv, være en del af fællesskabet og assimilere sig til samfundet. Foredraget vil også berøre de følger, som de seneste års alvorlige anslag mod jøderne i Danmark har fået for deres hverdagsliv og synet på fremtiden. Tænkepauser efteråret 2017 Onsdag den 27.9 kl. 19-21 Bo Kristian Holm er lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet og leder af det tværfaglige forskningscenter LUMEN, der beskæftiger sig med Luthers mentalitet, og samspillet mellem luthersk teologi og samfundsudvikling, og medlem af Præsidiet for Reformationsjubilæet. Reformationen Reformationen sætter en vældig forandring i gang med følger, der stadig præger vores daglighed. Samtidig står Luther i høj grad på skuldrene middelalderen og hans projekt var at genfinde det oprindelige, ikke at skabe noget nyt. Med udgangspunkt i tænkepause-bogen Reformationen vil forfatteren trække linjer fra teologerne i Wittenberg til vore dages samfund, og vise, hvordan arven fra reformationen stadig gør sig gældende. Med udgangspunkt i reformationens kernetanke vises det, hvordan Luthers ændrede forståelse af gudsforholdet også medfører et nyt syn på arbejde, familie og livet i verden i det hele taget, men også at den lutherske arv ikke er entydig, men både kan understøtte enevælde og demokrati. Onsdag den 25.10 kl. 19-21 Svend-Erik Skaaning Professor ved Institut for Statskundskab, Demokratiforsker ved Aarhus Universitet. Demokrati Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord på kærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selv som sande demokrater. og derfor deres undersåtter bilder sig ind, at det er svaret på deres bønner. Men et folkestyre fører ikke altid til fornuftige beslutninger; det er både omstridt og uretfærdigt og løser ikke på magisk vis verdens problemer på nær det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning ikke bange for at hæve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst dårlige styreform. Onsdag den 15.11 kl. 19-21 Anders Klostergaard Petersen Professor MSO ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Arts. Gaven som al religions og kulturs kit Gaver betyder al verden i forhold til at etablere og fastholde relationer. Det gælder i det store som i det små. Vi giver hinanden værtsgaver, fødselsdagsgaver og såmænd også, når den tid kommer, bårebuketter. Uden gaver ingen gruppe. Ganske naturligt spiller gaver derfor også en vigtig rolle i religionernes verden: "Kristus har givet sig for dig." "I dag samler vi ind til Folkekirkens nødhjælp." nationer giver også hinanden gaver som f.eks. i forbindelse med statsbesøg. I foredraget ser jeg på forskellige gaver, både positive og negative, ligesom jeg drøfter udvekslingens forudsætninger hos menneskeaber og fugle. Jeg hævder, at gaven er det kit, som får relationer, grupper, kulturer og samfund til at hænge sammen. Grundlæggende er den et fysisk pant på vore relationer til hinanden. Jeg kan fra nu og til juleaften sige til min hustru, at jeg elsker hende, men uden lejlighedsvise buketter er det svært at fæste lid til. Dine synder er dig forladt... Jo tak, men uden et sted og en tid, hvor udsagnet tager fysisk form som i nadveren, ville det være vanskeligt at fæste lid til. Derfor er gavegivning helt afgørende i enhver kultur, i fortid som i nutid, blandt krager som blandt mennesker. Anne-Grete Holm Jensen Præster KontaKt Kirkebogsførende sognepræst Hanne Marie Houkjær Gyldenrisvej 7 8240 Risskov Tlf. 86 17 10 18 / 23 11 50 49 e-mail: hmho@km.dk Sognepræst Susanne Kramer Madsen Skovbakkevej 33 8220 Brabrand Tlf. 60 45 96 08 e-mail: skm@km.dk Sognepræst, Karen Margrete Trolle Viholm Tlf: 52 50 32 43 e-mail: kamv@km.dk Pilgrimspræst i Aarhus Stift Elisabeth Lidell elisabeth@lidell.dk www.elisabethlidell.dk Kirkekontor Kordegn Lars Behrmann Solbakken 2, 8240 Risskov tlf. 86 17 99 33. E-mail: risskov.sogn@km.dk Åbningstid: mandag-fredag kl. 9.30 12.30 Kirkegårdskontor Kirkegårdsleder Bjørn Hessellund Dinesen, Solbakken 2, 8240 Risskov, tlf. 86 17 99 34. E-mail: bd@risskovkirke.dk Åbningstid: mandag-torsdag kl. 12.30 13.30, fredag kl. 11.30 12.30. Kirkegårdslederen træffes i øvrigt på kirkegården mandag torsdag kl. 7 15, fredag kl. 7 12.30 Organist Erik Haumann, tlf. kirken 86 17 99 37. E-mail: britt.trusbak.erik.haumann @gmail.com Kirketjener Jan Kvistgaard, tlf. kirken: 86 17 19 86. E-mail: jk@risskovkirke.dk Fridag: mandag Menighedsrådets formand Rie Vestergaard, Casper Møllers Vej 21, 8240 Risskov, tlf. 21 63 53 83. E-mail: rievester@gmail.com www.risskovkirke.dk Børne- og ungdomskor Korleder Britt Trusbak Haumann, tlf. 86 17 73 01 og 22 89 46 13 britt.trusbak.erik.haumann@gmail.com Århus Y s Men s Club Nordstjernen Marinus Hansen, Krathusvej 18, 8240 Risskov, tlf. 86 17 85 08 De grønne pigespejdere www.pigespejder.dk/risskov, Gruppeleder: Desirée Nyborg, tlf. 86 26 29 02, mobil: 24 44 54 02. E-mail: desireenyborg@gmail.com Ellevang-Risskov FDF www.fdfellevang.dk, Kredsleder: Margrete Aakjær Christiansen, tlf. 30 28 82 40, E-mail: aakjaer.c@gmail.com Besøgstjenesten Kontaktperson: Ellen Michelsen, tlf. 86 17 79 43 Babysalmesang Ved Lotte Føns Tilmelding på kirkens hjemmeside: www.risskovkirke.dk Sorggruppe for børn Sorggruppen for børn mellem 7 12 år Rie Vestergaard: E-mail: rievester@gmail.com, tlf. 21 63 53 83. Sorggruppe for voksne Sorggruppens ledere Inge Kvorning, E-mail: ingekvorning@hotmail.com, tlf. 22 29 54 86 og Merete Sørensen: E-mail: mhsoerensen@gmail.com, Gospelkor www.facebook.com/greatjoy/risskov Korleder Nana Lærke Petersen E-mail: gospelkoretgreatjoy@gmail.com Basarkredsen Else Pedersen, tlf. 86 21 36 52 Forum for singler: Jytte Feddema, tlf. 86 17 42 78 Nyhedsbrev Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev om kommende arrangementer og gudstjenester på www.risskovkirke.dk Næste blad Deadline for stof til bladet: 10. oktober 2017 Sendes til Rie Vestergaard: villakirken@gmail.com Ansvarshavende: Hanne Marie Houkjær og Rie Vestergaard Layout: Søren Kirkemann Tryk: LaserTryk.dk A/S 10 11

Risskov Kirke Sigurd Barret og Alt om Luther på 60 minutter og Himmellyd og hotdogs Sigurd Barret og tøjdyret Snapper gæster os med musik og sang og med en fortælling om Martin Luther, som vi i år fejrer, da det er 500 året for Reformationen. Hvem var Luther? Hvem var Hans Tausen? Og hvad betyder reformationen for os i dag? Sigurd Barrett fortæller som altid historier i børnehøjde, og eftermiddagen i Risskov kirke er for både mindre og større børn og deres forældre/ bedsteforældre. Bagefter er der hotdog til alle, der har lyst udenfor under den septemberblå himmel. FDF Ellevang-Risskov tænder bål på bålpladsen og gør klar, så vi kan få snobrød, inden vi skal hjem. Præst er Susanne Kramer Madsen Arrangementet er gratis, alle er velkomne! Så invitér din bedste ven, din søde moster, dem fra gymnastik eller fra SFO en. Husk: Risskov Kirkes sognetur 22.-24. september med ophold på Løgumkloster Refugium, som blev omtalt i sidste blad. Du finder kirkebladet Sommer 2017 på www.risskovkirke.dk. Du kan også få program i sognegården eller få nærmere oplysninger hos turleder Susanne Rysgaard 30 34 41 60. Tilmelding til Susanne Rysgaard eller Løgum Kloster Refugium 74 74 33 01. 12