Højt hævet, med en betagende udsigt til landskabet omkring Aarhus, bor familien Møller i et fantastisk hus, der skærer sig ind i de bølgende bakker og kommer naturen i møde. De bløde, grønne bakker og den rå beton skaber et kontrastrigt sammenstød mellem natur og kultur. Sternkanterne - enderne af tag, terrasse mm. - der er beklædt med galvaniserede stålplader, understreger husets skarpe og kantede udseende. Et kendetegn ved arkitekt Martin Wienberg, er netop mødet mellem forskelligheder, som skaber et spændende klangrum. 44 BO BEDRE Nr. 1 2013. Af Susanne Holte. Foto Jacob Termansen Nr. 1 2013 BO BEDRE 45
Stuen er super enkelt indrettet med ganske få vintage-møbler, blandt andet Hans J. Wegners Flaglinestol. Sofaen er en Eilersen model Baseline, og sofabordet, der er lavet af gammelt bolværk på praktiske hjul, er fra Thors-Design. Gipslofterne, med de dekorative huller, sikrer en god akustik, selv om gulvet er af beton. Endevæggen domineres af et stort vinduesparti, der sætter skovens træer i perspektiv og fremstår som et maleri, der skifter karakter med årstidernes skiften. 46 BO BEDRE Nr. 1 2013
Modsatte side: Den træbeklædte væg tilfører stuen en varme, der spiller flot sammen med lampen Octo 4240 designet af Seppo Koho for Secto Design. I samspil med betongulvet tilfører det rummet en særlig energi. Spisebordet er et loppefund. Omkring bordet Arne Jacobsens Syver-stol. Det store rum er en kombination af køkken, spisestue og opholdsstue, hvor snedker Morten Pedersen fra Culina har lagt stor energi i at tilpasse trævæggens mønster. Culina står også for køkkenet, hvor ovn, køleskab mm. er gemt bag panelerne. Midt på væggen en siddekrog med læderhynder. linjerne er knivskarpe med klædelige knæk og leg med niveauer, der pirrer øjet og frister til at gå på opdagelse omkring næste hjørne. Arkitekturen er på en gang stram og organisk i både dialog med og kontrast til den ekspressive natur, der omringer grunden med høje løvtræer så langt øjet rækker. Det moderne hus i udkanten af Aarhus, som bebos af familien Møllers fire medlemmer, ligger på en bugtende naturskøn grund, som det sidste i rækken på en villavej, der grænser op til skoven. På en ganske unik plet, hvor der tidligere stod et arkitekttegnet hus i sort træ, kiler arkitekt Martin Wienbergs bud på en funktionel villa sig flot ind i bakken. Med afsæt i en ganske udfordrende grund og med en tydelig fascination af lyset, det vidstrakte udsyn, skoven, roen og hele det store himmelrum, har Martin Wienberg i tæt dialog med familien tegnet en funktionel bolig, der ikke kræver vedligeholdelse, og hvor enkelhed, æstetik og respekt for grunden bliver vægtet meget højt. - Det arkitektoniske greb, vi har brugt, er en foldet skive, hvilket betyder, at man ankommer til huset i ét niveau, mens huset åbner sig ud mod haven i to niveauer, forklarer Martin Wienberg, der har specialiseret sig i at tegne villaer i samarbejde med engagerede kunder, der gerne vil have et personligt hus. Når Familien Møller valgte at samarbejde med netop Martin Wienberg, var det da også fordi, de gerne ville have optimal indflydelse på den kreative proces og fordi de kunne se nogle kvaliteter i Martin Wienbergs tidligere arbejder, som faldt rigtig godt i tråd med deres egne ønsker. - Jeg har tegnet et hus, som virker dynamisk, og som spiller sammen med grunden, blandt andet med et skrånende tag og horisontale linjer, der skaber et meget privat rum, og som respekterer naturen, forklarer Martin Wienberg. Han har vægtet meget stoflige byggematerialer som for eksempel skifer, beton med synlige skruer, rå egetræsbrædder og ikke mindst en sternkant - dvs. enderne af tag og terrasse - i galvaniseret stål. Modige valg og rustikke materialer, der på samme gang står i kontrast til og i naturlig relation til de frodige omgivelser. Indendørs er det også de enkle og rustikke materialer, der dominerer. Alle gulve er belagt med poleret beton, og bortset fra trappen mellem de to etager er der ikke tæpper i huset. Det skaber en visuel ro, og gør det samtidig muligt at flytte rundt på møblerne uden at tænke i faste positioner. Det rå look følges helt op i loftet, hvor der er valgt perforerede akustiklofter i gips. Store vinduespartier fra gulv til loft lukker lys og natur ind og skaber en flydende overgang mellem ude og inde. De indvendige grå betongulve mødes udenfor af rustikke, grå, patinerede egetræsplanker, der byder ind med den samme stoflighed, som også spores indendørs. Der er anvendt meget træ både ude og inde, og det fine håndværk kan tilskrives AS Tømrer og Snedker i Juelsminde samt ingeniørfirmaet Tri-Consult fra Aarhus. Bygningens helt centrale element, og det bærende arkitektoniske greb inde i huset, er en 14,5 meter lang væg, der er beklædt med olieret egetræsfinér. Væggen deler 48 BO BEDRE Nr. 1 2013 Nr. 1 2013 BO BEDRE 49
Beton,Sten, gips og træ Et karakteristika ved huset er sammensætningen af forskellige materialer. Sten og beton tilfører en råhed og stoflighed til huset, mens trævæggen giver varme og dybde, og gipsplader i loftet virker som et dekorativt akustikloft. Tilsammen skaber det spændende kontraster mellem ude og inde, men også mellem gulv, væg og loft og mellem de enkelte rum i huset. Netop brugen af kontraster er en af de ting, arkitekt Martin Wienberg lægger vægt på i sine huse. 1 2 huset i hele længderetningen - stue og køkken på den ene side og værelser og baderum på den anden. Væggen fungerer ikke blot som et dekorativt element, der giver visuel varme og en smuk stof-lighed til huset, den fungerer også som base for køkkeninventar, der er integreret i væggen, som gemmested for køleskab og fryser, og til opbevaring af ting og sager bag de skjulte skabe uden håndtag. Væggen, der stemnings- og stilmæssigt trækker tråde tilbage til 1960 erne, udgør også basen for en siddeniche, samt for stuens bog-reol. Væggens ensartede fremtoning fastholdes af skydedøre i samme olierede egetræsfinér. Stuen dannes bogstavelig talt mellem trævæggen og skoven, og fungerer som et bagtæppe, hvorfra rummet åbner sig. Finérvæggen, fremstillet af køkkenfirmaet Culina, der har lagt stor energi i de håndværksmæssige detaljer, skaber en helt særlig meditativ stemning, og man sporer tydelige referencer til den skandinaviske natur og byggetradition, men også til japansk kultur. Martin Wienberg har rejst meget i henholdsvis Finland og Japan og er begge steder blevet inspireret af den særlige humane minimalisme og anvendelsen af træ på lodrette flader, der er udbredt der. - I Finland, hvor jeg har boet i en periode, har arkitekturen ofte en helt anden stoflighed, samtidig med at den er skabt i dialog med, og i respekt for, naturen, fortæller Martin Wienberg, der på mange måder går udenom den strenge geometri og det gængse krav til symmetri og klar planæstetik. - Jeg vil gerne bygge personlige huse, hvor omdrejningspunktet er følelser, oplevelser og stemninger, forklarer Martin Wienberg. Møbleringen hos familien Møller er enkel: en række vintagemøbler af kendte danske designere - fx Hans J. Wegners Flaglinestol fra 1950, Poul Kjærholms PK22-læderstol fra 1956, Børge Mogensens Spanske Stol fra 1958, Arne Jacobsens 3300-stol fra 1956, der oprindelig blev skabt til SAS Terminalen på Royal Hotel i København, et vintage-spisebord i teak og Arne Jacobsens 3107-spisestuestole fra 1955. Med den smukke trævæg i ryggen orienterer stue og køkken sig ud mod naturen og den næsten uendelige udsigt. På stuens endevæg er der skåret et vindue, som markerer væggens tykkelse, og dermed får karakter af et maleri. Underetagens to børneværelser har ligeledes udsyn over haven, mens soveværelset er trukket tilbage i huset. En af Martin Wienbergs signaturer er vekselvirkningen mellem det introverte og det ekstroverte, mellem det lyse og det dunkle. Han har for eksempel valgt at iklæde badeværelserne sorte klinker for at skabe en omfavnende hulestemning, som modsætning til husets øvrige lyse rum. Badeværelserne er dog ikke helt uden dagslys. Et lavt placeret vindue giver udkig til naturen udenfor, der på den måde kommer helt tæt på og dermed understreger husets samspil med omgivelserne. Modsatte side: 1. Badeværelsets private atmosfære understreges af sorte klinker og indirekte belysning. Et lavt placeret vindue sørger for dagslys og et kig ud i haven. 2. Fra entreen kigger man ud på indgangspartiet, der er beklædt med sort skifer. Bemærk den flydende overgang mellem ude og inde. Bænken er Thors Gamma fra Thors-Design. Når man træder ind ad hoveddøren får man et fantastisk kig gennem husets to planer, der gennemskæres af en tyk væg beklædt med olieret egetræ, der fungerer som husets akse. Maleriet er af Simon Buch. 50 BO BEDRE Nr. 1 2013 Nr. 1 2013 BO BEDRE 51
Han vil fornye dansk arkitektur Arkitekt MAA, Martin Wienberg, partner i det hæderkronede arkitektfirma Friis & Moltke A/S i Aarhus, har en ambition om at forny dansk arkitektur. Han viderefører den funktionalistiske arv fra arkitektvirksomhedens grundlæggere, Knud Friis og Elmar Moltke, der havde en grundtanke om helhed og enkelhed, og som altid havde bygherrens behov i centrum. Tegnestuen arbejder med et bredt spekter af opgaver, fra en-familieshuse og støttet boligbyggeri til store boligbebyggelser. Fra små offentlige institutioner til store sygehuse, sportsanlæg, museer og uddannelsesinstitutioner. Martin Wienberg forklarer: Spændvidden i vores opgaver afspejler sig i arbejdet med en-familieshuse. Vi kan med det afsæt tilbyde individuelle og originale løsninger samt byggeri med en fornuftig vægtning mellem funktion, æstetik og økonomi. De store vinduespartier giver et uhildet kig ind gennem køkken og stue. Betongulvet indenfor og terrassens egetræsgulv er i samme niveau, hvilket er med til at understrege den flydende overgang mellem ude og inde. Et forholdsvist stort udhæng skærmer af for solen. Altanen er beklædt med rustikke egetræsbrædder, der patinerer smukt, og som tilfører huset en fin stoflighed. Brædderne går i dialog med husets hvide fiberbetonplader, den galvaniserede stålinddækning og de store glasflader. Familien har lagt stor vægt på vedligeholdelsesfrie materialer. Jeg holder faktisk meget af at arbejde i mindre skalaer ind imellem. Man kommer i øjenhøjde med bygherren, og det er en kvalitet, som vi i Friis & Moltke kan bringe med os ind i de store projekter. De tætte relationer også til samarbejdspartnere som ingeniør og håndværkere aflæses på resultatet. Vi arbejder ofte med de samme håndværkere, fordi tillid og fleksibilitet er væsentlige faktorer. skarp arkitektur 52 BO BEDRE Nr. 1 2013 Nr. 1 2013 BO BEDRE 53
Aftenstemning på den store altan - stuens lys spejler sig i den slanke glasafskærmning, hvilket giver en helt fantastisk trompe l oeil-fornemmelse af, at stuen fortsætter uden for altanen. I aftenskumringen har man en fantastisk og ubrudt udsigt over vidderne til skoven, hvilket, sammen med husets placering for enden af en vej, understreger oplevelsen af at være privat. Modsatte side: Indgangspartiet er en skøn 54 BO BEDRE Nr. 1 2013 kombination af skifer, hvid fiberbeton og galvaniseret stål. Nr. 1 2013 BO BEDRE 55