Ganz (PAO) Operation for hoftedysplasi Patientinformation



Relaterede dokumenter
Ganz (PAO) Operation for hoftedysplasi Patientinformation

Hoftedysplasi og Ganz (PAO) operation

Hofteprotese. Sygdommen. Hofteprotesen

Hofteprotese. Patientinformation

Hofteprotese. Patientinformation

GANZ osteotomi. Patientinformation. 2. november 2018 Skrevet af: Jens Stürup Version 2.0

PAO. operation for hoftedysplasi. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Nørrebrogade Århus C Ortopædkirurgisk Afdeling E

Ganz operation for hoftedysplasi

Knæartroskopi. Information om knæoperation. Kikkertoperation i knæet (artroskopi)

Seneforlængelse med Z-plastik

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Hofteprotese. Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling. Patientinformation

Insitu Bypass operation

Knæartroskopi. INFORMATION OM KNÆOPERATION Kikkertoperation i knæet

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Kunstig hofte (hoftealloplastik)

Fjernelse af en nyre - nefrektomi

Iliaca-Femoral Bypass

TEA / Tromendarterectomi

KNÆPROTESE PATIENTINFORMATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2

Fjernelse af livmoderen

Sammedagskirurgi - Kunstig hofte (hoftealloplastik)

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)

Kikkertundersøgelse af blæren

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

Brystfjernelse hos mænd

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion

OPERATION VED PLATFOD

Kunstigt hofteled. Patientinformation. 2. november 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 3.0

Knæprotese / knæoperation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok

OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET

Kræft i livmoderhalsen

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation)

Patientinformation Sekundær udskiftning af hofteprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN (INSTRUMENTERET LUMBAL DESE)

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning

Indsættelse af kunstigt knæled

STABILISERENDE RYGOPERATION LUMBAL DESE

NYT HOFTELED PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING TLF FAX KONTAKT@SKOERPING.

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Aorta Aneurisme operation

Patientinformation. Brystprotese.

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Patientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

Brystrekonstruktion med expanderprotese

Operation for ufrivillig vandladning

Brystløft. Patientinformation. 11. oktober 2018 Skrevet af: Waseem Ghulam Version 1.0

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - SLAP operation.

Hofteskopi kikkertoperation af hofteled. Patientinformation. 18. juni 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om korrektion af indadvendte brystvorter

PATIENTINFORMATION. Hofteprotese

Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for spinalstenose på et eller flere niveauer

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE NEDSUNKEN FORFOD

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)

Kunstigt knæled. Patientinformation. 27. juni 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE SLIDGIGT I STORETÅEN

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Kunstigt hofteled

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.

Velkommen til Hoftesektoren

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE HULFOD

Knæprotese INFORMATION OM KNÆOPERATION. Del-protese (Oxford-protese) Hel-protese

Ekstern Springhofte. Seneforlængelse med Z plastik ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE. Hoftesektoren, afsnit E9

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for ledskred af knæskallen (MPFL-rekonstruktion)

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK)

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Springhofte. Patientinformation. 18. juni 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Kronisk Compartment-syndrom

Ekstern Springhofte. Seneforlængelse med Z plastik. Hoftesektoren, afsnit 180 ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE. Hoftesektoren, afsnit 180

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

Vejledning om indsættelse af kunstig knæled

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

PATIENTINFORMATION LIVMODERFJERNELSE/HYSTEREKTOMI VED KIKKERTOPERATION

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

Udarbejdet af Kim Krarup Overlæge i urologi & Partner Januar 2018 Revideres årligt.

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE OPERATION FOR HAMMERTÆER

Patientinformation. Brystreduktion.

PATIENTINFORMATION OPERATION FOR NEDSYNKNING AF UNDERLIVET BLÆRE (CYSTOCELE) OG ENDETARM (RECTOCELE)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)

Transkript:

Ganz (PAO) Operation for hoftedysplasi Patientinformation

PAT I E N T E N I C E N T R U M Velkommen til Privathospitalet Mølholm Med denne pjece vil vi fortælle om de forberedelser og undersøgelser, som du skal igennem inden din operation for hoftedysplasi. Samtidig håber vi, at vi med denne pjece kan besvare nogle af de spørgsmål, som du måtte have i forhold til indlæggelse, operation og genoptræning. Det er vores erfaring, at man som patient spares for mange bekymringer og overraskelser, når man på forhånd ved, hvad der skal ske. Det er derfor en god idé at læse denne vejledning grundigt igennem. 2

Indhold Sygdommen 4 Forventninger til operationen 5 Forberedelse før indlæggelse og forebyggelse af komplikationer 6 Forundersøgelse 7 Indlæggelse 8 Bedøvelse 8 Operation 9 Efter operationen 10 Genoptræning 13 Udskrivelse 15 Efter udskrivelsen 16 Ambulant kontrol 16 Komplikationer 17 Kontakt til Hoftekirurgisk Team 19 3

PAT I E N T E N I C E N T R U M Sygdommen Hoftedysplasi er en sygdom, der udvikler sig i løbet af de første leveår, og som hyppigst forekommer hos kvinder. Hoftedysplasi kan være genetisk bestemt men kan også udvikles som følge af anden sygdom i hofteleddet, som ved medfødt hofteledskred og Calve-Legg-Perthes sygdom. Hos ca. 50 % af patienterne er hoftedysplasien dobbeltsidig, dvs. i begge hofter. I de fleste tilfælde konstateres sygdommen ved 15-30 års alderen, men symptomerne kan også optræde tidligere eller senere. Ved hoftedysplasi er hofteskålen underudviklet og dækker derfor ikke korrekt i forhold til lårbenshovedet. De fleste med hoftedysplasi vil derfor med årene udvikle slidgigt i leddet. Nogle har, udover en dårligt udviklet ledskål, også en unormal vinkling og rotation af lårbenshalsen, hvorfor der i sjældne tilfælde kan blive behov for samtidig operation på lårbenet. Symptomer Symptomerne på hoftedysplasi viser sig i begyndelsen ved, at man hurtigt bliver træt i hoften og ikke kan gå så langt. I de tidlige stadier optræder symptomerne kun engang imellem. Senere kommer der smerter i lysken samt haltende gang. Før operation Bækken Efter operation Hofteskål dækker lårbenshoved Lårbenshoved Stejl hofteskål Lårben 4

Operation for hoftedysplasi Hensigten med en operation for hoftedysplasi (Ganz-operation) er at mindske dine smerter samt at øge dit aktivitetsniveau. Desuden er hensigten med operationen at undgå eller forsinke udviklingen af slidgigt i hoften og dermed udsætte behovet for en eventuel kunstig hofte. Ny teknik - Minimal invasiv kirurgi til hoftedysplasi Ganz-operation har hidtil været betragtet som et stort indgreb, hvor mange sener og muskler måtte overskæres. Hoftekirurg, professor og dr. med. Kjeld Søballe har imidlertid udviklet en ny operationsmetode til Ganz-operation, der bliver foretaget gennem et kun 7 cm langt snit i huden - uden at sener og muskler overskæres (minimal invasiv kirurgi). Der er mange fordele ved den nye teknik, bl.a. kortere operationstid (ca. 1 time) og mindre blodtab. Desuden oplever vi ved den nye operationsteknik, at patienterne har hurtigere heling, da sener og muskler ikke overskæres, hvilket også betyder kortere genoptræning, og du kan hurtigt vende tilbage til din normale hverdag. På Privathospitalet Mølholm foretages alle Ganz-operationer med en ny form for smertebehandling, der giver patienten færre smerter, mindre kvalme og færre opkastninger, mindre morfinforbrug og kortere indlæggelsestid. 7 cm langt ar 3 mdr. efter operationen. Dette betyder, at du kan komme op at gå allerede få timer efter operationen, hvilket er en stor fordel for genoptræningen og det videre forløb. Forløbet efter operationen varierer fra patient til patient. Alle opererede skal dog gå med to krykkestokke i 6-8 uger efter operationen og må max. belaste 30 kg på det opererede ben. For personer yngre end 35 år er 6 uger med stokke gældende, og for personer ældre end 35 år er 8 uger gældende. Herefter vil de fleste kunne undvære krykker og lignende ganghjælpemidler. I de første uger og måneder vil du opleve, at det vil gå stærkt fremad med genoptræningen. Herefter kommer en periode, hvor fremskridtene er mindre, og det går langsommere frem til slutresultatet. Du kan forvente, at der går op til to år efter operationen, før din tilstand er helt forbedret. 5

PAT I E N T E N I C E N T R U M Forberedelser før indlæggelsen og forebyggelse af komplikationer 6 Ernæring/kost Når du skal gennemgå en operation, er det vigtigt, at kroppen er godt rustet til den efterfølgende opheling. Før operationen er det vigtigt, at du holder den vægt du har, eller tager på i vægt, hvis du vejer for lidt. Hvis du taber dig, nedsættes din modstandskraft, og det tager længere tid at blive rask. Du har behov for ekstra kalorier og proteiner for at sikre optimal heling af den opererede hofte samt genvinde energien og musklerne. Det er en god ide at supplere kosten med en vitamin-/ mineraltablet. Motion Det er vigtigt at holde sig i så god fysisk form som muligt, dvs. cykle, gå ture, svømme, eller dyrke anden motion efter evne. Infektioner Der må ikke være sår, rifter, skrammer eller bumser i operationsfeltet, og der må ikke være større sår andre steder på kroppen. Infektioner (f.eks. i tænder eller urinveje) skal være behandlet inden operationen. Vi anbefaler alle med tandproblemer at få foretaget et tandeftersyn inden operationen. Sædvanlig medicin Sædvanlig medicin bedes medbragt ved indlæggelsen. Har du sygdomme, som behandles hos din egen læge (f.eks. sukkersyge, forhøjet blodtryk, nyre- eller hjertesygdomme), bør du kontakte din egen læge for at være så velbehandlet som muligt inden operationen. Anvender du medicin, som indeholder acetylsalicylsyre, (f. eks. hjertemagnyl, kodimagnyl) eller gigtpræparater (NSAID), (f. eks. Confortid, Indometacin, Felden, Brufen, Ibumetin, eller Piroxicam), skal du holde pause med præparatet senest 1 uge før operationen. Du aftaler med lægen ved forundersøgelsen, hvad du evt. kan tage i stedet for. Bortset fra i de første 4-5 dage efter operationen, frarådes det at anvende præparater med gigtmedicin i de første 3 mdr. efter operationen, da gigtmedicin kan hæmme knoglenydannelsen. Hvis du tager blodfortyndende medicin, aftales det ligeledes med lægen ved

forundersøgelsen, hvorledes dette skal tages før og efter operationen. Det er vigtigt, at du oplyser lægen om eventuel brug af naturmedicin. En del naturmedicin kan have betydning for operation/bedøvelse, og det kan være nødvendigt at holde pause op til operationen. Alkohol Har du et alkoholforbrug større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, tilråder vi at ophøre med dette 2 måneder før operationen, eller så snart operationen er planlagt. Dette fremmer knoglehelingen og nedsætter risikoen for infektioner. Rygning Rygning øger risikoen for komplikationer og nedsætter knogleheling, derfor anbefaler vi, at du stopper med at ryge, så snart operationen er planlagt. Jo tidligere, jo bedre. Hjemlige forhold Før indlæggelsen er det vigtigt, at du forbereder dig på at komme hjem. Dette kan gøres ved at: Fjerne løse tæpper Skabe plads mellem møblerne Købe ind til ugerne efter udskrivelsen. Det er en god ide at lave mad og fryse ned. Lave aftaler med familie/venner eller hjemmepleje om hjælp efter udskrivelsen. Forundersøgelse Ved forundersøgelsen taler du med: Den læge, der skal operere din hofte En sygeplejerske fra sengeafdelingen Evt. narkoselægen Der tages røntgenfoto af hoften, samt evt. blodprøve, urinprøve og evt. EKG. Du får udleveret en svamp med desinficerende sæbe til at bruge aftenen før operationen. Hvis du får medicin, vil vi bede dig medbringe medicinliste. 7

PAT I E N T E N I C E N T R U M Indlæggelse Ved indlæggelsen skal du medbringe din sædvanlige medicin, fornuftigt fodtøj, gerne med hælkappe. Desuden praktisk tøj til træningen. Indlæggelsen varer 2 dage. Du møder på sengeafdelingen på det aftalte tidspunkt. Her vil du blive modtaget af en sygeplejerske, der viser dig til rette på stuen, foretager de nødvendige forberedelser inden operationen og besvarer eventuelle spørgsmål. Kirurgen og narkoselægen kommer og hilser på og svarer på eventuelle spørgsmål. Du får smertestillende tabletter inden operationen. Bedøvelse Bedøvelsen er enten rygmarvsbedøvelse eller fuld bedøvelse. Du afgør sammen med narkoselægen, hvilken bedøvelsesform der er den mest hensigtsmæssige i netop dit tilfælde. Hvis der anvendes rygmarvsbedøvelse, vil der blive givet beroligende medicin under operationen. Der er mulighed for at lytte til musik, evt. noget du selv har med. form for bedøvelse. Underkroppen fra navlen og nedad bliver følelsesløs, og du kan ikke bevæge benene. Du kan aftale med narkoselægen, hvis du ønsker at sove helt under operationen. Efter operationen får du smertestillende medicin gennem et tyndt plastickateter, som er lagt ind i operationsområdet. Denne smertebehandling suppleres med smertestillende tabletter. Ved rygmarvsbedøvelsen har du mulighed for at følge med i, hvad der foregår, men der er ingen smerter ved denne 8

Operation Operationen hedder PAO (Peri-acetabular-osteotomi), også kaldet Ganzoperation, og er et tilbud til patienter med hoftedysplasi, hvor der ikke er udviklet svær slidgigt i hofteleddet. Ved operationen løsnes hofteskålen fra bækkenet, således at hofteskålen kan drejes. Herved opnås, at lårbenshovedet dækkes bedre af hofteskålen. Se også side 4. Med denne operation er det muligt i nogle tilfælde helt at undgå udvikling af slidgigt, og under alle omstændigheder at udskyde udvikling heraf. En Ganzoperation er ledbevarende i modsætning til indsættelse af en kunstig hofte. Under operationen ligger du på ryggen. Kirurgen åbner ind til bækkenet gennem et ca. 7 cm langt snit, og hofteskålen gøres fri af bækkenet og roteres på plads. Herefter indsættes 2 skruer for at holde den drejede hofteskål på plads. Selve det operative indgreb varer cirka 1 time. Inden operationssåret lukkes, anbringes et millimetertyndt kateter i hoften, og der sprøjtes lokalbedøvelse ind i muskel og ledkapsel. Efter 8, 16 og 24 timer får du yderligere 20 ml bedøvelse gennem kateteret, og dagen efter operationen fjernes kateteret. Denne smertedækning betyder, at du allerede ca. seks timer efter operationen kommer op at gå på den opererede hofte. Trådene, der anvendes indvendigt, forsvinder af sig selv, mens clips i huden skal fjernes hos din egen læge ca. 12 dage efter operationen. Såret dækkes med en lille forbinding, som du kan gå i bad med. Efter operation Se video af operationen på www.soballe.com Hofteskål dækker lårbenshoved 9

PAT I E N T E N I C E N T R U M Efter operationen Umiddelbart efter operationens afslutning bliver du kørt tilbage på din stue på sengeafdelingen, hvor du bliver overvåget de følgende timer. Under normale omstændigheder vil du komme ud af sengen samme aften eller dagen efter operationen. Mobiliseringen øges gradvist under indlæggelsen, således at du på udskrivningsdagen vil kunne gå alene med 2 albuestokke samt gå på trapper. Du vil få træning 1-2 gange dagligt af vores fysioterapeuter. Smerter Ganz-operation er et større indgreb, og du må regne med at få smerter i hoften den første tid efter operationen. Vi kan mindske smerterne, du har i hvile, men genoptræningen kan medføre smerter i hoften. Det er individuelt, hvor mange smerter der er. Derfor er det vigtigt, at du fortæller personalet, om der er smerter, således at vi kan give den bedst mulige behandling. Under operationen er der lagt et tyndt smertekateter i den opererede hofte. 10

Dette anvendes til at give lokal smertebehandling, som suppleres med tabletter (se evt. mere om den nye smerte - be handling på www.soballe.com). Smertekateteret fjernes dagen efter operationen, og efterfølgende vil smertebehandlingen foregå med tabletter. Du må forvente at have behov for smertestillende tabletter i 1-2 uger efter udskrivelsen, men dette er dog meget individuelt. Brug evt. ispose som supplement til smertestillende medicin. Blodfortyndende medicin Der vil dagligt blive givet en indsprøjtning af blodfortyndende medicin. Dette gives for at forebygge årebetændelse/ blodpropper. Behandlingen varer i alt 7 dage, du får medicin med hjem fra hospitalet, og skal så selv tage de sidste injektioner hjemme. Personalet vil instruere dig i dette under indlæggelsen. Forstoppelse Det er normalt, at maven går i stå, når man er blevet opereret. Det sker bl.a., fordi de smertestillende tabletter virker stoppende. Under indlæggelsen vil du derfor dagligt få et afføringsmiddel, så tarmen kan komme i gang igen. Det er ofte nødvendigt at fortsætte med afføringsmidlet, så længe du tager smertestillende tabletter. Kvalme Nogle vil opleve kvalme og opkastning efter operationen. Det kan skyldes bedøvelse, smertebehandling eller forstoppelse. Det kan være nødvendigt at give kvalmestillende medicin. Kost Efter operationen vil kroppen have behov for en øget mængde protein og energi. Forskning har vist, at en god ernæring kan nedsætte antallet af komplikationer samt hjælpe dig hurtigere i gang med genoptræningen efter operationen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at du planlægger vægttab umiddelbart forud for og lige efter operationen. For at tilgodese det øgede protein- og energibehov vil det være en god ide at drikke omkring 2-3 glas proteindrik dagligt i ugen op til operationen, samt i et par uger efter. Det kan også være en god ide at spise flere mindre måltider, hvis appetitten er lille. Blodmangel I nogle tilfælde bløder det mere under operationen end normalt. Hvis det er tilfældet, vil du efter operationen kunne mærke blodmanglen i form af træthed, svimmelhed, kvalme og du kan være bleg. Har det blødt meget under operationen, kan vi give dig en blodtransfusion. 11

PAT I E N T E N I C E N T R U M Blodtransfusion Blodet er i dag screenet og gennemtestet, hvilket gør smitterisikoen minimal. Blodtransfusion er frivillig. Ofte vil det være tilstrækkeligt at tage jerntabletter. Besvær med vandladningen Hvis der opstår problemer med at komme af med vandet lige efter operationen, kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt at lægge et tyndt gummirør (kateter) op gennem urinrøret og ind i urinblæren for at tømme blæren for urin. Røntgenundersøgelse Inden udskrivelse vil der blive taget røntgenbillede af bækkenet og hoften, for at kontrollere resultatet efter indgrebet. 12

Genoptræning Genoptræning foregår under indlæggelsen i samarbejde med fysioterapeuten og plejepersonalet. Genoptræning består af instruktion i øvelsesprogrammet samt øvelse i at kunne varetage daglige gøremål som bad, påklædning, at komme op at sidde til måltiderne, at gå på toilettet, samt gå på trappegang. Samme dag som du er opereret, får du mulighed for at komme op at sidde på sengekanten, komme op at stå og evt. gå et par skridt med gangstativ. Fysioterapi Dagen efter operationen påbegyndes øvelsesprogrammet, som udleveres på operationsdagen. Du vil under indlæggelsen få instruktion af en fysioterapeut 1-2 gange dagligt. Fysioterapeuten vil instruere dig i hvilke øvelser, du selv skal træne i løbet af dagen. Du vil blive instrueret således, at du inden udskrivelsen selvstændigt kan udføre øvelsesprogrammet, gå med 2 krykkestokke og gå på trapper under hensyntagen til den opererede hofte. Trappegang Krykkestokkene skal altid følge det opererede ben Når du går op ad trappen, skal du træde op med det ikke-opererede ben først Ned ad trappen skal du træde ned med det opererede ben først Det er vigtigt, at du selv gør en aktiv indsats med genoptræningen for at opnå et normalt funktionsniveau igen. Inden udskrivelsen taler du med personalet om, hvilke hjælpemidler der er behov for. Hjælpemidler lånes med herfra og udleveres inden udskrivelsen. Det er muligt at låne hjælpemidlerne i 3 måneder, eller indtil du ikke har brug for dem længere. Hvad må jeg efter en Ganz-operation? De første 6-8 uger efter operationen må du max. belaste 30 kg på det opererede ben. Du skal derfor anvende 2 stokke i 6-8 uger. Se skema næste side. 13

PAT I E N T E N I C E N T R U M Genoptage aktiviteter efter operation: Hvornår: Cykle på kondicykel Være passager i bil Sove på den opererede side Sove på den raske side, evt. med en sammenfoldet dyne mellem benene Sove på maven Genoptage dit sexliv Ligge på maven minimum ½ time dagligt Udføre øvelsesprogrammet 2 gange dagligt Efter udskrivelsen Svømning Efter 4 uger Danse Kravle Hugsiddende Efter 6-8 uger Selv køre bil Cykle Ride Badminton Tennis Kan forsøges efter Gymnastik / Yoga 3-4 måneder Hoppe Løb Ski / rulleskøjter / kontaktsport Aftales individuelt 14

Udskrivelse Dagen efter operationen begynder vi at planlægge udskrivelsen. De fleste vælger at blive udskrevet til eget hjem, mens enkelte vælger at tage på rekrea - tionsophold. Et sådant skal man selv arrangere. Som udgangspunkt skal du selv sørge for hjemtransport. Det er vigtigt at orientere familien om tidspunktet for den forventede udskrivelse, og at du i ugerne efter udskrivelsen har brug for hjælp i hjemmet. Sygemelding Du skal påregne sygemelding i 6-12 uger fra operationsdagen, dog afhængigt af hvilken type arbejde du har. Nogle er sygemeldt i op til 4 måneder. 15

PAT I E N T E N I C E N T R U M Efter udskrivelse Det er normalt, at benet hæver efter operationen. Hvis benet hæver meget, skal du kontakte hospitalet eller din egen læge. Den forbinding, du har på ved udskrivelsen kan blive siddende, til du får fjernet metalclipsene hos egen læge ca. 12 dage efter operationen. Du skal selv bestille tid hos din egen læge. Forbindingen skal dog skiftes, hvis den løsner sig eller bliver våd. Du skal kontakte din egen læge eller hospitalet, hvis der kommer sivning fra såret, og hvis såret ændrer sig, bliver rødt eller hævet med dunkende smerter, eller hvis du får feber. Se i øvrigt den vejledning om pleje af sår, du får udleveret ved udskrivelsen. Vi anbefaler, at du anvender et tyndt plaster, kaldet englehud, de første 3 måneder efter operationen, for at arret bliver pænest muligt. Plastret påsættes over arret. Englehuds-plaster kan købes på apoteket. I forløbet efter operationen kan der i nogle tilfælde fortsat være gener fra hoften i form af smerter eller klik-lyde. Generne er ofte lokaliseret til lyskeregionen. Årsagen kan være, at ledlæben, som ofte er større end normalt hos patienter med dysplasi, kommer i klemme i forbindelse med bevægelse af hoften. Hvis dette er tilfældet, kan man foretage en kikkertundersøgelse, hvor man samtidig reparerer ledlæben. Kikkertunder - søgelsen kan dog tidligst foretages 6-9 måneder efter operationen. Ambulant kontrol Du bedes selv bestille tid til ambulant kontrol 6-8 uger efter operationen. Ved denne kontrol bliver der taget et røntgenbillede af hoften, og du taler herefter med kirurgen. 16

Komplikationer Ved alle operationer er der risiko for komplikationer, hvilket vi naturligvis på alle måder forsøger at undgå. Betændelse Operationen foregår på en speciel ultraren operationsstue. Der gives forebyggende antibiotika under og efter operationen, i alt 4 gange i det første døgn. Vi har endnu ikke set Ganz-opererede få betændelse i såret. Årebetændelse Der er under 1 % risiko for årebetændelse i benene. For at forebygge dette vil du dagligt, efter operationen, få en indsprøjtning med blodfortyndende medicin 7 dage i alt. Det er vigtigt, at du laver bevægeøvelser og kommer ud af sengen allerede på operationsdagen. Påvirkning af hudnerve Ved operationen fritlægges en tynd hudnerve, som er ansvarlig for følesansen på den udvendige side af låret. Normalt kommer der træk på denne nerve, og de fleste patienter har efter operationen nedsat følesans på ydersiden af låret. Følesansen vil ofte komme tilbage, men det kan vare helt op til 2 år. På længere sigt vil det sædvanligvis ikke give gener, selv hvis følesansen ikke vender helt tilbage. Påvirkning af nerve der forsyner muskulaturen i benet Under operationen kommer man tæt på 2 store nerver, der forsyner muskulaturen til benet. Der er minimal risiko for beskadigelse af disse nerver. 17

PAT I E N T E N I C E N T R U M Karpåvirkning Under operationen er man tæt på de store kar i lysken, og der er en ganske lille risiko for beskadigelse af disse kar. Blødning under operationen Der er kun lille risiko for større blødning. I nogle tilfælde kan der være behov for blodtransfusion efter operationen. Bliver dette nødvendigt, vil lægen drøfte dette med dig inden. Benlængdeforskel Da hofteskålen drejes hen over lårbenshovedet, medfører operationen sædvanligvis ikke nogen benlængdeforskel, men en mindre benlængdeforskel kan undertiden opstå. Hovedpine Hvis operationen foretages i rygmarvsbedøvelse, opstår der i sjældne tilfælde hovedpine. Hovedpinen forsvinder sædvanligvis indenfor nogle dage. Blærebetændelse Efter operationen er der en lille risiko for, at du udvikler blærebetændelse. Dette vil blive behandlet med antibiotika. 18

Kontakt det hoftekirurgiske team Du er altid velkommen til at kontakte personalet, hvis du har spørgsmål. Hoftekirurgisk Team Privathospitalet Mølholm A/S Professor, overlæge, dr. med. Kjeld Søballe Overlæge, dr. med. Michael Ulrich-Vinther Sygeplejersker Lis Mølgaard og Susan Lundtoft Fysioterapeuter Vibeke Ahnfeldt-Mollerup og Ann Krabsen Sekretær Heidi Jensen Telefonnumre: Privathospitalet Mølholm, hovednummer: 8720 3040 Direkte tlf. nr. til sygeplejerskerne: Lis Mølgaard 7643 7111 Susan Lundtoft 7642 9484 Sengeafdeling: 7643 7138 Fysioterapi: 7642 9490 eller 7642 9491 Sekretariat, hoftespecialet: 87203037 E-mail: Hjemmesider: info@molholm.dk www.molholm.dk www.soballe.com (Hér kan du også se video af operationen) www.hoftekirurgi.com Husk at medbringe denne pjece ved indlæggelsen og den ambulante kontrol. 19

Århus Horsens 170 E 45 Billund/Herning 28 Vejle Fjord 170 Kolding Brummersvej Kolding E 45 61 Fredericia 28 QI 21.300-HOFTE-02, rev. dec. 2010 Privathospitalet Mølholm A/S Brummersvej 1. DK-7100 Vejle. Tlf. +45 87 20 30 40. Fax +45 75 83 53 50. www.molholm.dk