Ganz operation for hoftedysplasi

Transkript

1

2 Patientinformation Ganz operation for hoftedysplasi Nørrebrogade Århus C Århus Universitetshospital Århus Sygehus Afdeling E

3 VELKOMMEN Velkommen til Ortopædkirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade. I denne pjece kan du finde information om: Sygdommen hoftedysplasi Forberedelser før operationen Operationen Komplikationer Forløbet efter operationen Genoptræning Vi håber endvidere, at pjecen kan besvare nogle af de spørgsmål, som du eventuelt måtte have. Det er vores erfaring, at du spares for mange bekymringer og overraskelser, når du på forhånd ved, hvad der skal ske. Det er derfor en god idé, at læse denne pjece grundigt. INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen Sygdommen Forberedelser før indlæggelsen Undersøgelse før operationen Indlæggelsesdagen Bedøvelsen Videnskabelig forskning Operationsdagen Operationen Komplikationer Forløbet efter operationen Genoptræning Patienthotellet Udskrivelsen Efter udskrivelsen Ambulant fysioterapi Ambulant kontrol Øvelsesprogram Grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 3/07 3

4 SYGDOMMEN Hoftedysplasi er en tilstand, der udvikler sig i løbet af de første leveår og er formentlig genetisk bestemt, uden at arvegangen dog kendes. Sygdommen forekommer hyppigst hos kvinder. Hoftedysplasi kan udvikles som følge af anden sygdom i hofteleddet, som ved medfødt hofteledskred og Calve-Legg-Perthes sygdom. Hos ca. 50 % af personerne er hoftedysplasien dobbeltsidig. I de fleste tilfælde erkendes sygdommen omkring års alderen, men symptomerne kan også optræde tidligere eller senere. Ved hoftedysplasi er hofteskålen underudviklet i forhold til lårbenshovedet. Herved skabes ugunstige mekaniske forhold i leddet. De fleste med hoftedysplasi vil derfor med årene udvikle slidgigt i leddet. Nogle personer har udover en dårlig udviklet ledskål også en abnorm vinkling og rotation af lårbenshalsen, hvorfor der i sjældne tilfælde kan blive behov for samtidig operation på lårbenet. Før operationen Bækken Efter operationen Symptomer Symptomerne på hoftedysplasi er i begyndelsen hurtig udtrætning og nedsat gangdistance. Senere kommer smerter lokaliseret til lyske- og balleregionen, evt. med udstråling til knæet, og yderligere kan fremkomme halten. I de tidligere stadier er symptomerne kun tilstede engang imellem, og da ofte i form af lyskesmerter, fornemmelse af aflåsning og klik i hoften. I andre tilfælde kan det være svært at belaste hoften, med fornemmelse af, at hoften smutter ud af led. Senere kan fremkomme svære smerter specielt sidst på dagen. FORBEREDELSER FØR INDLÆGGELSEN Forebyggelse af komplikationer Har du sygdomme, som behandles hos din praktiserende læge eller speciallæge (eks. sukkersyge, forhøjet blodtryk, nyresygdomme eller hjertesygdomme) bør du kontakte lægen for at være så velbehandlet som muligt inden operationen. Hvis du tager gigtmedicin, skal du stoppe med dette senest en uge før indlæggelsen for at mindske blødningsrisikoen i forbindelse med operationen. Hvis du har et alkoholforbrug større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, tilråder vi, at du ophører med dette to måneder før operationen. Dette fremmer knoglehelingen og nedsætter risikoen for infektion. Hvis du er ryger, vil vi opfordre dig til at kontakte din praktiserende læge m.h.p. hjælp til rygeophør 8 uger før operationen. Personer, der ryger, har flere komplikationer i forbindelse med en hofteoperation. Hofteskål dækker lårbenshoved UNDERSØGELSE FØR OPERATIONEN Cirka 4 uger før operationen vil du blive indkaldt til ambulant forundersøgelse og information om indlæggelsesforløbet. Denne dag er du velkommen til at tage en pårørende med. Stejl hofteskål Lårbenshoved Lårben Dagen vil være opdelt i: 1. Information om indlæggelse, operation og genoptræning. Her vil du møde 5-6 andre patienter, der også skal have foretaget en Ganz operation. Informationen gives af læge, narkoselæge, sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut 2. Undersøgelse som indebærer blodprøve, samt undersøgelse af medbragt urinprøve 3. Evt røntgenundersøgelse 4. Individuel samtale med sygeplejerske, narkoselæge og evt. læge Samtaler og undersøgelser er afsluttet ca. kl

5 INDLÆGGELSESDAGEN Du vil være indlagt i 4-6 dage. På indlæggelsesdagen skal du møde i afsnit E 9, indgang 1A. Kl På indlæggelsesdagen skal du medbringe: Din vanlige medicin Løstsiddende tøj til træning Fastsiddende sko med lave hæle og skridsikker sål Toiletsager Færrest mulig værdigenstande Læsestof På indlæggelsesdagen får du taget en blodprøve, for at der kan gives blod, hvis du har brug for det. Efterfølgende er der mulighed for at overnatte på Patienthotellet. Det er gratis for patienter at overnatte på Patienthotellet. Bor du i nærheden af hospitalet og har du mulighed for at være i afsnit E 9 kl er du velkommen til at overnatte hjemme. i den videnskabelige undersøgelse vil på ingen måde få indflydelse på afdelingens eller personalets forhold til dig. OPERATIONSDAGEN Du skal møde fastende på afsnit E 9 på operationsdagen, hvilket betyder, at du ikke må spise fra kl om natten og kun drikke vand, saftevand, kaffe og te (gerne med sukker, men uden mælkeprodukter) indtil kl. 6 om morgenen. Din vanlige morgenmedicin skal du kun tage efter aftale med personalet i afsnittet. Inden du møder, skal du have været i bad. Du skal vaske dig med almindelig sæbe. Du skal undlade make-up, neglelak og smykker. Det kan være en god ide, at klippe tånegle inden operationen. Det er nødvendigt at barbere området omkring operationsstedet. Dette vil personalet hjælpe dig med. Herefter kan der blive ventetid, inden du bliver kørt på operationsgangen. BEDØVELSEN Til forundersøgelsen vil du komme til at tale med en narkoselæge. Du vil få forklaret, hvilken form for bedøvelse, der er mest velegnet i dit tilfælde. De fleste patienter opereres i rygbedøvelse, med en særlig teknik, hvor blodtrykket sænkes, for at nedsætte blødningen. For at overvåge dig under operationen anlægges katetre i blodårer på halsen og på håndleddene. Under operationen vil du få beroligende medicin, så du sover. Efter operationen holdes du smertefri med lokalbedøvelse. Denne smertebehandling suppleres med smertestillende tabletter. VIDENSKABELIG FORSKNING Der foregår ofte videnskabelig forskning i afdelingen. Forskningen søger at udvikle og forbedre behandlingen for kommende patienter. Du kan eventuelt blive spurgt, om du er interesseret i at deltage i en af de igangværende videnskabelige undersøgelser. Du har altid ret til at sige nej, og et ønske om ikke at deltage OPERATIONEN Operationen hedder en peri-acetabular-osteotomi (Ganz), og er et tilbud til patienter med hoftedysplasi, hvor der ikke er udviklet svær slidgigt i hofteleddet. Ved operationen løsnes hofteskålen fra bækkenet, således at hofteskålen kan drejes. Herved opnås, at lårbenshovedet dækkes bedre af hofteskålen. Det er muligt i nogle tilfælde helt at undgå udvikling af slidgigt, og under alle omstændigheder at udskyde udvikling heraf. En Ganz operation er ledbevarende i modsætning til indsættelse af en kunstig hofte. Under operationen ligger du på ryggen. Kirurgen åbner ind til bækkenet gennem et ca. 7 cm langt snit, og der indsættes 2 skruer for at holde den drejede hofteskål på plads. Det operative indgreb varer cirka 1 time. Trådene, der anvendes indvendigt, forsvinder af sig selv, mens clips i huden skal fjernes ca. 12 dage efter operationen hos egen læge. Såret dækkes med en lille forbinding, som du kan gå i bad med. 6 7

6 KOMPLIKATIONER Ved alle operationer er der risiko for komplikationer, som vi naturligvis med alle midler forsøger at undgå. Betændelse Operationen foregår på en speciel operationsstue med ekstra rent miljø. Samtidig gives der forebyggende bakteriedræbende medicin under og efter operationen, i alt 4 gange det første døgn. Under o,5 % af alle ganz-opererede får betændelse i såret. Årebetændelse Der er under 1% risiko for årebetændelse i benene. For at forebygge dette, vil du dagligt få en indsprøjtning med blodfortyndende medicin. Det er vigtigt, at du laver bevægeøvelser og kommer ud af sengen så hurtigt som muligt. Blærebetændelse Efter operationen er der en lille risiko for at du udvikler blærebetændelse. Dette vil blive behandlet med antibiotika. Benlængdeforskel Da hofteskålen drejes hen over lårbenshovedet medfører operationen sædvanligvis ikke nogen benlængdeforskel, men en mindre benlængdeforskel kan undertiden opstå. Hovedpine Efter operationen opstår der i sjældne tilfælde hovedpine som følge af ryg-bedøvelsen. Hovedpinen forsvinder sædvanligvis indenfor nogle dage. Påvirkning af hudnerve Ved operationen frilægges en tynd hudnerve, som er ansvarlig for følesansen på den udvendige side af låret. Normalt kommer der træk på denne nerve, og de fleste patienter har efter operationen nedsat følesans på ydersiden af låret. Følesansen vil ofte komme tilbage, men det kan vare helt op til 1 år. På længere sigt vil det sædvanligvis ikke give gener, hvis følesansen ikke vender tilbage. Påvirkning af nerve der forsyner muskulaturen i benet Under operationen kommer man tæt på 2 store nerver, der forsyner muskulaturen til benet. Der er minimal risiko for beskadigelse af disse nerver Karpåvirkning Under operationen er man tæt på de store kar i lysken, og der er minimal risiko for påvirkning af disse kar. Blødning under operationen Under operationen holdes blodtrykket lavt ved hjælp af medicin, og derfor er der kun lille risiko for større blødning. I nogle tilfælde kan der være behov for blodtransfusion efter operationen. Bliver dette nødvendigt vil du forinden drøfte situationen med en læge. FORLØBET EFTER OPERATIONEN Når operationen er overstået, kommer du på opvågningsafdelingen, hvor du vil blive overvåget intensivt. Senere på dagen bliver du flyttet tilbage til afsnit E 9. Stuegang Efter operationen og inden udskrivelsen vil du blive tilset af en læge, som er tilknyttet afsnit E 9. Skulle der blive behov for ekstra stuegang, vil plejepersonalet arrangere dette. Smerter Ganz operationen er et større indgreb. Du må regne med at få smerter i hoften den første tid efter operationen. Vi kan mindske smerterne, du har i hvile, men genoptræningen kan medføre smerter i hoften. For at mindske smerterne vil plejepersonalet i samarbejde med dig finde frem til den smertestillende medicin, som hjælper dig bedst, så du har overskud til at klare daglige gøremål, som eksempelvis bad, toiletbesøg, påklædning og træning. Det første døgn efter operationen bliver du holdt smertefri af lokalbedøvende medicin kombineret med smertestillende tabletter. Efterfølgende vil smertebehandlingen foregå med morfin- og pamol tabletter. Du må forvente at have behov for morfintabletter i 1-2 uger efter udskrivelsen, men dette er dog meget individuelt. Ved ud- 8 9

7 skrivelsen vil du få udleveret et udtrapningsskema til morfintabletterne, samt en recept på nødvendig medicin, som du kan købe på apoteket. Kost Efter operationen vil kroppen have behov for øget mængde protein og energi. Forskning har vist, at en god ernæring kan nedsætte antallet af komplikationer, samt hjælpe dig hurtigere i gang med genoptræningen efter operationen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at du planlægger vægttab umiddelbart forud for, under og lige efter operationen. For at tilgodese det øgede protein- og energibehov vil det være en god idé at drikke omkring 2-3 glas proteindrik dagligt. Det kan også være en god ide at spise flere mindre måltider, hvis appetitten er lille. Kvalme Nogle vil opleve kvalme og opkastning efter operationen. Det kan skyldes bedøvelse, smertebehandling eller forstoppelse. Det kan være nødvendigt at give kvalmestillende medicin. Forstoppelse Det er normalt, at maven går i stå, når man bliver opereret. Det sker bl.a. fordi morfintabletterne virker stoppende. På operationsdagen vil du få et afføringsmiddel, så tarmen kan komme i gang igen. Det er ofte nødvendigt at fortsætte med afføringsmidlet, så længe du tager morfintabletter. Besvær med vandladningen Hvis der opstår problemer med at komme af med vandet lige efter operationen, kan det være nødvendigt at lægge et tyndt gummirør (kateter) op gennem urinrøret og ind i urinblæren for at tømme blæren for urin. Blodmangel I sjældne tilfælde bløder det mere under operationen end normalt. Du vil kunne mærke blodmanglen i form af træthed, svimmelhed, kvalme og ofte vil du være bleg. Har det blødt meget under operationen, er der mulighed for blodtransfusion. Blodet er i dag screenet og gennemtestet, hvilket gør smitterisikoen minimal. Blodtransfusion er frivillig. I langt de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt at tage jerntabletter. Røntgenundersøgelse Efter operationen bliver der foretaget røntgenundersøgelse af bækkenet, for at kontrollere resultatet efter indgrebet. GENOPTRÆNING Genoptræningen forløber gennem hele indlæggelsen i samarbejde med fysioterapeuten, ergoterapeuten og plejepersonalet. Træningen består af et øvelsesprogram, at varetage daglige gøremål såsom som bad, påklædning, komme op at sidde til måltiderne, og at gå på toilettet. Genoptræningen starter på operationsdagen, hvor du får mulighed for at komme op at sidde på sengekanten, komme op at stå og evt. gå et par skridt med gangstativ. Fysioterapeuten Første dag efter operationen påbegyndes øvelsesprogrammet, som findes bagest i denne pjece. Du vil under indlæggelsen få instruktion af en fysioterapeut 1 gang dagligt. Fysioterapeuten vil instruere dig i, hvilke øvelser, du selv skal træne senere på dagen. Instruktionen foregår i afsnittet. Frem til udskrivelsen vil træningen optrappes, og inden udskrivelsen skal du selvstændigt kunne udføre øvelsesprogrammet. Du skal kunne gå med 2 stokke, og have lært at gå på trapper under hensyntagen til den opererede hofte. Trappegang Stokkene skal altid følge det opererede ben Når du går op ad trappen, skal du træde med det raske ben først Ned ad trappen skal du træde med det opererede ben først. Det er vigtigt, at du selv gør en aktiv indsats med genoptræningen for at opnå et normalt funktionsniveau igen

8 Ergoterapeuten Dagen efter operationen kontaktes du af ergoterapeuten. Det kan i starten være nødvendigt at benytte hjælpemidler for at du kan klare dig selv i forbindelse med f.eks. bad og påklædning. Ergoterapeuten vil instruere dig i brug af f.eks. gribetang, strømpepåtager, tåvasker og langt skohorn. Du vil sandsynligvis have brug for en badebænk i den første tid derhjemme. Har du en meget lav seng, sofa eller toilet, kan det være nødvendigt at forhøje dem. Hjælpemidler låner du med hjem, for patienter tilknyttet andet sygehus dog fra det lokale sygehus. Dette vil ergoterapeuten arrangere. Hvad må jeg efter en Ganz operation? De første 8 uger efter operationen må du max. belaste 30 kg på det opererede ben, du skal derfor anvende 2 stokke. Aktivitet Sidde på sengekanten Stå ved siden af sengen Gå på stuen Komme op i eget tøj Indtage måltider ved bordet Gå med stokke Gå til toilettet Ligge på maven Komme ud af sengen uden hjælp Gå på trapper Antal dage efter operationen Efter udskrivelsen: Cykle på kondicykel Være passager i bil Sove på den opererede side Sove på den raske side med en sammenfoldet dyne mellem benene Sove på maven Genoptage dit sexliv Ligge på maven minimum ½ time dagligt Udføre øvelsesprogrammet 2 gange dagligt Udskrives Ovenstående skema skal bruges som hjælp til at følge genoptræningen. Sæt kryds ved den dag, hvor den angivne aktivitet først opnås. De grå felter angiver det normale forløb. Hvis dit kryds ligger til venstre for det grå felt, går din genoptræning hurtigere end gennemsnittet, og hvis dit forløb ligger til højre for, går din genoptræning langsommere. Efter 4 uger Svømme Efter 8 uger Selv køre bil Afvikle stokke Ingen begrænsninger i aktiviteter PATIENTHOTELLET Patienthotellet kan benyttes de sidste dage af indlæggelsen. Du vil under opholdet på hotellet have tilknytning til afsnit E 9, hvor du ved behov kommer til stuegang, og hvorfra den smertestillende behandling styres. Der er mulighed for at dine pårørende kan bo på Patienthotellet, men pårørende skal dog i modsætning til dig betale for opholdet. UDSKRIVELSEN Tidligt efter operationen begynder vi at planlægge udskrivelsen. De fleste vælger at blive udskrevet til eget hjem, men enkelte 12 13

9 vælger at tage på rekreationsophold, som man selv har arrangeret før operationen. Det er vigtigt at orientere familien om tidspunktet for den forventede udskrivelse, og at du i ugerne efter udskrivelsen har brug for hjælp i hjemmet. AMBULANT KONTROL 6-10 uger efter operationen bliver du indkaldt til røntgenkontrol, samtale og undersøgelse i ambulatoriet. Cirka 1 år efter operationen ringer en sygeplejerske til dig, for at høre hvordan det går. EFTER UDSKRIVELSEN Det er normalt, at benet hæver efter operationen. Hvis benet hæver meget, skal du kontakte din praktiserende læge, da der kan være tale om årebetændelse. Den forbinding du har på ved udskrivelsen kan blive siddende, til du får fjernet metalclipsene hos egen læge ca. 12 dage efter operationen. Du skal selv bestille tid hos lægen. Forbindingen skal dog skiftes, hvis den løsner sig eller bliver våd. Hvis der kommer sivning fra såret, skal du kontakte din praktiserende læge eller afsnit E 9. Du skal ligeledes kontakte din praktiserende læge, hvis såret ændrer sig, bliver rødt eller hævet med dunkende smerter, eller hvis du får feber. Vi anbefaler at anvende et tyndt plaster englehud, de første 3 måneder efter operationen. Plastret påsættes over arret. Sygemelding Du skal påregne en sygemelding på 3 måneder fra operationsdagen, dog afhængigt af, hvilken type arbejde du har. Nogle er sygemeldt i op til 6 måneder. Skoleelever kan normalt begynde i skolen allerede 3 uger efter operationen. AMBULANT FYSIOTERAPI Du vil efter 4 uger blive indkaldt til ambulant træning i fysioterapien, herunder varmtvandsbassin. Efter 8 uger vil fysioterapeuten instruere dig i afvikling af krykkestokkene, samt i yderligere øvelser i henhold til programmet bagest i pjecen. Genoptræningen i fysioterapien afsluttes ca uger efter operationen. Har du bopæl udenfor Århus Sygehus optageområde, sendes en henvisning til lokalsygehuset med henblik på varetagelse af genoptræningen

10 ØVELSESPROGRAM 1 Fra indlæggelsen til 8 uger efter operationen Øvelser for blodcirkulationen Øvelserne laves flere gange dagligt mens du er indlagt. 1. Lig på ryggen med strakte ben a. Bevæg fødderne op og ned i roligt tempo. Øvelsen laves mange gange dagligt. 3. Lig på ryggen med bøjede ben. Hold fødderne i underlaget og løft bagdelen uden at svaje i ryggen. Hold stillingen i 5 sek. b. Spænd lårmusklen så knæhasen presses ned i underlaget. Hold spændingen i 5 sek. c. Spænd balderne Hold spændingen i 5 sek. Øvelser for vedligeholdelse af muskelstyrke og bevægelighed Øvelserne udføres 1-2 gange dagligt. 4. Lig på maven. a. Spænd balderne. Hold spændingen i 5 sek. b. Spænd balderne og bøj knæet. 2. Lig på ryggen med strakte ben. Bøj knæet, idet hælen glider op langs underlaget stræk knæet langsomt ud igen. Vær opmærksom på, at knæet peger op mod loftet. 5. Sid på en stol. Bøj overkroppen frem og forsøg at nå gulvet

11 ØVELSESPROGRAM 2 Fra 8 uger efter operationen 6. Stå med den raske side til en stol. Før benet langsomt ud til siden med hælen først. Hold stillingen i 5 sek. Der må ikke ske bevægelse i overkroppen under øvelsen. Øvelser for genoptræning af muskelstyrke Øvelserne udføres 2 gange dagligt. 1. Lig på ryggen med bøjede ben og elastik om anklerne. Hold fødderne i underlaget. Løft bagdelen uden at svaje i ryggen. Hold elastikken spændt ud under hele øvelsen. Hold stillingen i 5 sek. Gentag 10 gange. 7. Stå med hænderne støttet mod en stol. Før benet langsomt bagud med knæet strakt. Der må ikke ske bevægelse i overkroppen under øvelsen. Hold stillingen i 5 sek. Gentag 10 gange. 2. Lig på ryggen med bøjede ben og armene strakt skråt ud mod hoften. Pres lænden i underlaget. Løft hoved og skuldre fra underlaget. Hold stillingen i 5 sek. Gentag 10 gange Skift side. 3. Lig på maven med strakte ben. a. Løft det opererede ben strakt op. Hold hoften i underlaget. Hold stillingen i 5 sek. 8. Stå med ryggen mod en stol. a. Bøj benet så hælen løftes fra gulvet, tæerne bliver i gulvet. b. Løft samtidig det opererede ben og modsatte arm op. Kig lige ned i underlaget. Hold stillingen i 5 sek. Skift herefter arm/ben. Udfør øvelsen som ovenstående. b. Progression. Løft foden op på en skammel

12 4. Stå på alle fire. Løft samtidig det opererede ben og modsatte arm op. Undgå at svaje i ryggen. Hold stillingen i 5 sek. Gentag 10 gange. Skift herefter arm/ben. Udfør øvelsen som ovenstående. 7. Stå med ryggen op ad en stol. a. Løft det opererede ben, så du bøjer i hofte og knæ. Sæt foden i gulvet. b. Progression. Tag elastik om anklerne. Løft det opererede ben, så du bøjer i hofte og knæ, og elastikken strammes. Sæt foden i gulvet. 5. Stå med den raske side til en stol og elastik om anklerne. Før benet langsomt ud til siden med hælen først. Hold elastikken spændt ud i 5 sek. Gentag 10 gange. Udspændingsøvelser 6. Stå med lige meget vægt på begge ben og elastik om anklerne. Hold elastikken spændt ud. Lav små knæbøjninger i roligt tempo. Undgå at svaje i ryggen. 8. Sid på kanten af et bord med den opererede sides ben strakt på bordet, og fodleddet bøjet op. Det andet ben støtter på gulvet. Ret ryggen og fæld fremover benet. Hold stillingen i 30 sek. Gentag 3 gange. Du skal mærke en stramning bag på låret og i knæhasen. 9. Sid på kanten af et bord med den opererede sides ben bøjet på bordet. Det andet ben støtter på gulvet. Ret ryggen og fæld fremover benet. Hold stillingen i 30 sek. Gentag 3 gange. Du skal mærke en stramning dybt inde i balden

13 10. Sid på gulvet med strakte ben. Kryds den opererede sides ben over det andet og sæt foden i underlaget på ydersiden af benet. Ret ryggen. Hold stillingen i 30 sek. Gentag 3 gange. Du skal mærke en stramning på ydersiden af balden. 11. Tag fat om foden på den opererede sides ben, og træk hælen op mod bagdelen. Saml knæene og ret ryggen. Hold stillingen i 30 sek. Gentag 3 gange. Du skal mærke en stramning på forsiden af låret og i hoften. Du er altid velkommen til at kontakte personalet, hvis der er spørgsmål. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Hoftekirurgisk Sektor Ortopædkirurgisk Afdeling Tage-Hansens Gade Århus C Telefonnumre: Sengeafdeling: Patienthotellet: Fysioterapien: Ergoterapien: Ambulatorium: mandag-fredag kl Professor, overlæge, dr. med. Kjeld Søballe kjeld@soballe.com Balanceøvelse 12. Træd frem på det opererede sides ben. Knæet skal pege lige ud over de midterste tæer gennem hele øvelsen. Gå lidt ned i knæ, og mærk en spænding på forsiden af låret, når du træder frem. Gå herefter tilbage igen. Sygeplejerske Linda Koldsgaard hoftesektoren180@as.aaa.dk Fysioterapeut Anni Hollensen ergofys@as.aaa.dk Ergoterapeut Jane Nørgaard ergofys@as.aaa.dk Husk at medbringe denne pjece ved ambulant kontrol og ved indlæggelsen! Balanceøvelsen kan gøres sværere ved f.eks. at løfte det bageste ben fra gulvet og stå på et ben at stå på et ben med lukkede øjne at stå på ujævnt underlag, f.eks. en pude 22 23