Svejsesymboler DS/EN 22553 MetalCraft Grundforløb
Svejsesymboler DS/EN 22553 Symboler I-søm,stumpsøm Y-søm,stumpsøm V-søm,stumpsøm 1/2 Y-søm,stumpsøm 1/2V-søm,stumpsøm U-søm,stumpsøm
Svejsesymboler DS/EN 22553 Symboler Kantsøm Dobbelt Y-søm, stumpsøm X-søm,stumpsøm Dobbelt 1/2 Y-søm, stumpsøm Dobbelt1/2V-søm, stumpsøm Dobbelt U-søm, stumpsøm
Svejsesymboler DS/EN 22553 2a 3 4 1 2b 1 Henvisningslinie 2b Identifikationslinie 2a Referencelinie 3 Svejsesymbol 4 Supplerende oplysninger
Svejsesymboler DS/EN 22553 Symboler Sømmen hele vejen rundt Montagesømme 111 WPS Svejsemetode Særlig instruktion Særlig instruktion
Svejsesymboler DS/EN 22553 Tillægssymboler Flad (sædvanligvis færdigsvejst uden overvulst Konveks Konkav Glatte sømovergange M MR Fast bagskinne anvendt Aftagelig bagskinne anvendt
Svejsesymboler DS/EN 22553 Modsat side Pilside Modsat side Modsat side Pilside Modsat side Pilside Pilside
Svejsesymboler DS/EN 22553 a-mål Pilside Konvekse a 5 1/2 V -søm
Svejsesymboler DS/EN 22553 Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne Opgaver
Svejsesymboler DS/EN 22553 Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne a 5 Opgave 1.1
Svejsesymboler DS/EN 22553 Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne a 5 a 5 Opgave 1.2
Svejsesymboler DS/EN 22553 Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne a 5 a 5 Opgave 1.3
Svejsesymboler DS/EN 22553 Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne a 5 Opgave 1.4
Svejsesymboler DS/EN 22553 Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne a 5 Opgave 1.5
Svejsesymboler DS/EN 22553 Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne
Svejsesymboler DS/EN 22553 Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne
Svejsesymboler DS/EN 22553 Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne
Svejsesymboler DS/EN 22553 Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne
Svejsesymboler DS/EN 22553 Svejsesymboler ifølge DS/EN 22553 CMST Metalcraft 01-01-2011
Svejsesymbolerne Kantsøm Dobbelt y-søm Stumpsøm X- søm Stumpsøm Dobbelt ½ y-søm Stumpsøm Dobbelt ½ v-søm Stumpsøm Dobbelt u-søm Stumpsøm CMST Metalcraft 01-01-2011
Svejsesymbolerne I-søm Stumpsøm Y-søm Stumpsøm V-søm Stumpsøm ½ Y-søm Stumpsøm ½ v-søm Stumpsøm U-søm Stumpsøm CMST Metalcraft 01-01-2011
Yderligere symboler Sømme hele vejen rundt Montagesømme 111 Svejsemetode WPS Særlig instruktion CMST Metalcraft 01-01-2011
Symbolforklaring 2a Referencelinie 3 Svejsesymbol 1 Henvisningslinie 2a 3 4 1 2b 2b Identifikationslinie 4 Supplerende oplysninger CMST Metalcraft 01-01-2011
Tillægssymboler Flad (sædvanligvis færdigsvejst u overvulst) Konveks Konkav Glatte sømovergange M Fast bagskinne anvendt MR Aftagelig bagskinne anvendt CMST Metalcraft 01-01-2011
Dimensions angivelse kantsøm A-mål a 7 111 Z-mål 7 111 z 10 10 A-målet er tværsnit tykkelsen af svejsningen Z-målet er sidelængden af svejsningen CMST Metalcraft 01-01-2011
Dimensions angivelse stumpsøm 135 S-mål ved fuld gennemsvejsning lig pladetykkelsen ingen angivelse 4 135 4 S-målet er lig ønskede indtrængningsdybde 4 mm CMST Metalcraft 01-01-2011
Henvisningspile Modsat side Pilside Modsat side Modsat side Pilside Modsat side Pilside Pilside Pilen kan ikke gennembryde materiale, kun svejsning CMST Metalcraft 01-01-2011
Afbrudt kantsøm 8z n x l (e) 135 8z 5x25 (25) 135 5a n x l (e) 135 5a 5x25 (25) 135 CMST Metalcraft 01-01-2011
Brug af symboler a-mål Pilside Konvekse a 5 1/2 V-søm CMST Metalcraft 01-01-2011
Svejseproces 111 Svejsning med beklædte elektroder CMST Metalcraft 01-01-2011
Svejseproces 135 MAG-svejsning CMST Metalcraft 01-01-2011
Svejseproces 141 TIG-svejsning CMST Metalcraft 01-01-2011
Svejseproces 311 Acetylensvejsning CMST Metalcraft 01-01-2011
Svejseproces 21 Punkt-svejsning CMST Metalcraft 01-01-2011
Svejseproces 751 Leasersvejser CMST Metalcraft 01-01-2011
Svejsesymboler DS/EN22553 Opgaver Indtegn svejsesømme på de efterfølgende sider i overensstemmelse med DS/EN 22553
Opgave 1 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: MAG a 5
Opgave 2 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: Beklædt elektrode a 5 a 5
Opgave 3 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: MAG a 5 a 5
Opgave 4 a 5 a 8 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolerne. Svejsemetode: MAG a 5
Opgave 5 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: Lysbuesvejsning a 5
Opgave 6 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: TIG
Opgave 7 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: TIG
Opgave 8 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: MAG
Opgave 9 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: TIG
Opgave 10 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: Lysbuesvejsning 6
Opgave 11 Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: Lysbuesvejsning
H1 Svejseprøver i stillingerne Svejsestillinger plade, kantsømme og stumpsømme
H1 Svejseprøver i stillingerne Svejsestillingen PA Ovenned stående I svejsestillingen PA skal der afleveres Et eksemplar i 111, 135 og 141 FW 111 og 135 i 8 mm plade med 1 og 3 strenges sømme. 141 i 1-2 mm plade
H1 Svejseprøver i stillingerne Svejsestillingen PA Ovenned I svejsestillingen PA skal der afleveres Et eksemplar i 111, 135 og 141 BW. V-fuge 111 og 135 i 8 mm plade med 1 og 3 strenges sømme. 141 i 1-2 mm plade
H1 Svejseprøver i stillingerne Svejsestillingen PA Ovenned I svejsestillingen PA skal der også afleveres en hjørnesøm i 1-2 mm plade, med svejsemetoden 141
H1 Svejseprøver i stillingerne PB Sideind I svejsestillingen PB skal der afleveres 1 stk. i metode 111 og 135 i 8 mm plade FW 1 stk. i metode 141 i 1-2 mm plade FW
H1 Svejseprøver i stillingerne Udover de her viste svejseopgaver skal der laves en gassvejsning 311 samt skærebrænde opgaver.
H1 Svejseprøver i stillingerne OBS Der skal ligge et eksemplar af alle de her gennemgået svejsninger og stillinger. I vil få besked ca. 2 uger før i skal aflevere opgaverne til bedømmelse. Det er Jeres ansvar at I aflever opgaverne, derfor kan det være en fordel at præge de opgaver som i vil aflevere til bedømmelse.
H1 Svejseprøver i stillingerne Ekstraopgave Svejsestillingen PF Lodret stigende
DS/EN 287 Kantsøm FW
DS/EN 287 Stumpsøm BW
Referencenummer
Svejseudstyr til TIG-svejsning 3. Beskyttelsgassystem 2. Svejsebrænder 1. Strømforsyning
Svejsemaskinen til TIG-svejsning har en meget flad karakteristik. Fordelen ved denne lave karakteristik er at strømstyrken ikke ændre sig væsentlig selvom svejseren kommer til at hæve eller sænke svejsebrænderen under svejsningen. Mange TIG-svejsemaskiner kan man tilslutte en fjernbetjening.
Hvad består et TIG-brænderhoved af? Elektrodehætte. Elektrode (Wolfram) Elektrodeholder Brænderhoved Isolator Elektrodetang Keramisk gasdyse (Gaskop)
Beskyttelseshætten er i forskellige længder. Skal man svejse et sted hvor der ikke er plads til den lange elektrode hætte, skiftes der til den kort. Man skal dog også korte wolframen op. Udover dem du ser her findes der en prop til at skrue i hullet til wolframmen.
Elektrodetangen skal også skiftes, hvis der skiftes elektrode/wolfram tykkelse. OBS!! Elektrode tang skal passe til TIG-håndtaget der bruges. Herunder ses de tre mest brugte elektrodetænger 0,8 1,0 1,2
Elektrodeholderen skal ligesom elektrodetangen også passe til wolframmen. 1,0 2,0 2,4
Ved TIG-svejsning skal elektroden kunne udstå meget høje temperaturer uden selv at smelte. Derfor er wolfram det mest benyttede materiale til fremstilling af elektroder til TIG-svejsning. Wolfram har et smeltepunkt på ca. 3.380 C. Wolframmen er mærket i enden af elektroden. Her nævnes tre: Grå: Almindelig og rustfri stål Grøn: Aluminium Sort: Almindelig og rustfirstål samt aluminium.
Wolframelektorder fremstilles i forskellige dimensioner. Elektroden diameter vælges ud fra den strømstyrke, art, materiale og materialedimension. Tabel for elektrodestørrelse og strømstyrke alt efter materiale og materiale dimension Elektrode diameter. Amp. DC Amp. AC Almindelig og rustfri stål Mat. Aluminium Ø 1,0 15-80 10-60 0-1,5 Ø 1,6 70-150 50-100 2-6 1,5-2,5 Ø 2,0 90-200 60-100 5-10 2,5-4,0 Ø 2,4 140-230 100-190 8-14 3-6 Ø 3,2 220-420 150-250 18-20 5-12 Ø 4,0 300-420 200-300 20-40 10-25
En betingelse for at opnå et godt resultat ved TIGsvejsning med jævnstrøm er at wolframspidsen er slebet korrekt. Der er en tommelfingerregel for slibning af wolframspidsen Længder af spidsningsvinklen er lig 2xdiameter F.eks. Elektrode ø2,4 L=2x2,4=4,8 mm
Wolframelektrodens standtid kan forøges ved at bortslibe den yderste spids, således at der fremkommer en flade på enden af elektroden Det er ligeledes vigtig at slibningen udføres korrekt, med den rigtige sliberetning. Forkert sliberetning danner bred lysbue med stor varmezone Korrekt sliberetning danner lille lysbue med smal varmezone
Gaskoppens/linses funktion er at lede beskyttelsesgassen ned omkring svejsezonen Gaskopper finder i mange forskellige størrelser og udformninger, de er udsat for meget stor varmepåvirkning. Dette gør de som regel er lavet i keramisk materiale fx. aluminiumoxid. Gaskoppens størrelse angives i 1/16 f.eks. 8/16. Gaskoppen spreder beskyttelsgassen mere end en gaslinse gør.
Gaslinsen har nogle fordele fremfor gaskoppen: Beskyttelsesgassen kan reduceres med op til 50% Elektrodeudstikket kan øges hvilket giver svejseren bedre overblik over svejseområdet. Svejsningen bliver mindre overfølsom for træk. Gaslinsen er konstrueret således at gassen skal passere igennem et fintmasket net, der bremser de hurtige gaspartikler. Dette giver en mere ensartet gasgennemstrømning i linsen.
Beskyttelsesgassysyemet ved TIG-svejsning består som ofte ved at der er på spændt en trykflaske på svejsemaskinen, hvorpå der er et flowmeter til at regulere Flowmeter flaskens tryk til det ønskede tryk. Beskyttelsesgassen bliver så sendt videre gennem svejseslangen når håndtaget aktiveres.
Det er vigtig at der svejses med den rette mængde beskyttelsesgas. Således at svejsezonen er beskyttet mod atomsfærisk luft. Derfor skal gasmængden tilpasses gaskop diameteren. De mest benyttede beskyttelsesgasser til TIGsvejsning er argon og helium eller en blanding af disse.
TIG-svejsning kan udføres med eller uden tilsatsmateriale afhængigt af pladetykkelse og fugetype. Den tilsatsmateriale der skal bruges skal være af sammen kemiske sammensætning som grundmaterialet. Dog må den gerne være af højre legering end grundmaterialet. De mest brugte dimension for tilsatsmateriale er: 1,0-1,2-1,6-2,0-2,4-3,0-3,2 mm.
Elektricitet. Det er strømmen der er farlig. Hvor farlig et elektrisk stød er for mennesket afhængig af flere ting: Om der svejses med vekselstrøm (AC) eller jævnstrøm (DC) Den elektriske strøms størrelse/styrke. Strømmens karakter. Strømmens vej gennem legemet og den tid som legemet er udsat for påvirkningen af strømmen. Der er en særlig risiko ved svejsning med vekselstrøm, da frekvensen ved jævnstrøm kan påvirke hjerte og muskler selv ved lave strømstyrker.
Måder man kan undgå, at få stød er f.eks. At: man altid slukker TIG-svejseren inden man skifter wolfram afbryde for hovedstrømmen inden man begynder at flytte om eller tilkobler kabler.
Stelkablet skal altid placeres direkte på den del der skal svejses
Alle der arbejder med svejsning og skæring eller opholder sig i et lokale hvor der svejses eller skæres, skal ifølge arbejdsmiljøloven have bestået det lovpligtige 26 miljøsikkerhedsuddannelse. Ved alle former for svejsning og skæring i metal udvikles der luftforurening i form af røg og gasser, dette benævnes som regel svejserøg.
Røgen fra en svejsning kan fjernes ved hjælp af en punktudsugning med flytbar sugehoved, således at den fjerner røgen så tæt ved svejsningen som muligt. En anden mulighed er, hvis svejsningen forgår på en fast plads kan udsugningen laves i svejsebordet eller i et svejseskab. Udsugningen skal altid bruges under svejsning.