Barnløshedsbehandling
Behandlingstilbud på Dansk Fertilitetsklinik Hurtigt og effektivt undersøgelsesprogram af årsagen til barnløshed Reagensglasbefrugtning (IVF) Mikroinsemination (ICSI) Sædudtagning fra testiklen (TESE) Nedfrysning af æg Assisted hatching (gennembrydning af æghinden) Blastocyst dyrkning Sædvurdering Nedfrysning af sæd Insemination med mandens sæd Insemination med donorsæd Klinikken ligger på Frederiksberg, Seedorffs Vænge 2, 1. sal, knap 100 m fra Frederiksberg Hospital. Der er fri parkering til klinikkens gæster på de første parkeringspladser på Seedorffs Vænge i to timer, skilte fra EUROPARK, husk p-skiven. Klinikkens indgang ligger meget diskret. Gå bag om bygningen fra parkerings-pladsen og benyt indgangen på bagsiden (se tegning). Fra klinikken er der 200m til Fasanvej Metrostation. Buslinie 4A standser på Nordre Fasanvej og Buslinie 30 på Nyelandsvej. Seedorffs Vænge 1
Undersøgelser Denne information er til dig, der ønsker at få et barn og venter på at komme til den første samtale. Her kan du læse om den biologiske baggrund for at kunne få børn - fertiliteten - og hvad der sker i dagene fra ægløsningen til graviditetstesten er positiv. Du kan læse om de undersøgelser, der skal til, for at vi kan forsøge at finde ud af, hvorfor du ikke er blevet gravid før. Du kan også læse om de forskellige metoder til behandling af barnløshed. Har du fået behandling et andet sted, eller ved du allerede hvilken behandling du skal have, er det en stor hjælp, hvis du medbringer en kopi af din gamle journal og tidligere stimulationsskemaer samt ægog sædskemaer. Har du tidligere været i barnløshedsbehandling? Klinikken har overenskomst med Sygesikringen. Det betyder, at samtalen og undersøgelser er gratis, bortset fra udgifter til medicin og donorsæd, hvis der medbringes en henvisning fra egen læge til både kvinden og manden. Har I eller du allerede et barn, kan man ikke få henvsining til udredning eller behandling. Behandling med reagensglasbefrugtning (IVF-behandling) foretaget på klinikken dækkes aldrig af Sygesikringen, den skal du selv betale. Klinikkens åbningstid på hverdage er 7.30 til 17.00 (fredag til kl. 15). Behandlingen foregår mandag til lørdag. Hvem kan få behandling på Dansk Fertilitetsklinik? Regler for behandling på speciallæge klinik Hvordan adskiller vi os fra sygehusvæsenet? Folketinget har fastsat nogle regler for, hvem der kan få behandling på private klinikker: Det skal være medicinsk rimeligt at forsøge behandling Kvinden må behandles indtil hun fylder 46 år Både enlige, heteroseksuelle og lesbiske par kan behandles Man kan få hjælp til det antal børn, man ønsker Der er ingen ventetid på behandling I det offentlige sygehusvæsen må man kun: Få behandling til 1 fælles barn Kvinden og manden skal være gift eller have levet i et ægteskabslignende forhold i mindst 1 år Behandle indtil kvinden fylder 40 år Der kan være krav om, hvor længe singler eller lesbiske par skal have ønsket at få et barn Viser det sig efter undersøgelsen at du/i er berettiget til at få reagensglasbefrugtning i det offentlige sygehusvæsen, gør vi normalt opmærksom på det og sender en henvisning til en offentlig klinik efter dit/jeres ønske. Alternativt kan man få behandling hos os for egen regning. Spørg endelig, hvis du er i tvivl om du kan henvises til offentligt sygehus. 2
Undersøgelser Inden vi kan behandle for barnløshed er det nødvendigt at undersøge nogle forhold. Det tager som regel 2-3 uger, afhængig af, hvor i din menstruationsperiode du er ved den første samtale. De fleste undersøgelser og blodprøver foregår på klinikken. Kvinden Æggestokkene: undersøges ved en ultralydsundersøgelse. Normalt har kvinden ægløsning hver måned. Er der meget lange eller uregelmæssige mellemrum mellem menstruationerne, kan en hormonbehandling hjælpe og sørge for, at ægløsningen kommer til tiden. Kvinden får taget en blodprøve for indholdet af hormoner for at vurdere æggestokkenes funktion. Den kan kun tages 2. eller 3. menstruationsdag. Æggelederne: undersøges ved en røngentundersøgelse (HSG). I Region hovedstaden kan vi henvise til en privat røntgenklinik via sygesikringen. Ellers henvises til en røngtenafdeling på et Hospital. Livmoderen: undersøges ved en ultralydskanning. Er der store muskelknuder i livmoderen eller en polyp i slimhinden, kan en operation før behandlingen øge chancen for graviditet. Forstyrrelser i hormoner kan også påvirke kvindens fertilitet. Derfor undersøger vi stofskiftet og måler det mælkedannende hormon Prolaktin. Manden Manden udspørges specielt om infektioner, slag eller operationer i testiklerne. Er sædkvaliteten blevet undersøgt tidligere? Har han på et tidspunkt opnået graviditet med en anden partner? Er der andre i familien med nedsat sædkvalitet eller cystisk fibrose? Blodprøver for alvorlige smitsomme sygdomme: manden skal også undersøges for HIV og smitsom leverbetændelse (hepatitis B og C). Da disse sygdomme kan smitte gennem sædvæske, skal vi have svar på blodprøverne, inden vi må undersøge en sædprøve i mikroskopet. Blodprøverne skal undersøges på et certificeret laboratorium. I Storkøbenhavn er blodbanken på Rigshospitalet certificeret til at foretage analyserne. Sædkvaliteten undersøges under mikroskop her i klinikken eller på et laboratorium i byen. De sædceller, der bevæger sig hurtigt og fremadrettet, regnes for at være befrugtningsdygtige. Ud over at se på den friske sædprøve, bliver sædprøven renset som til en insemination (de døde og sløve sædceller bliver sorteret fra), for at se, hvor mange sædceller der klarer sorteringen. Det giver en mere realistisk vurdering af sædkvaliteten. Mænds sædkvalitet svinger meget. Har manden været syg eller haft feber inden for de sidste 3 måneder, vil sædprøven være påvirket af det. Husk at gøre opmærksom på det når sædprøven afleveres. Eventuelt må sædprøven gentages efter 1-2 måneder for at få et korrekt indtryk af sædkvaliteten. De senere års forskning tyder på, at en del af de mænd, der har meget svært nedsat sædkvalitet, kan videreføre deres nedsatte frugtbarhed til deres egne drengebørn. I det tilfælde tilbyder vi at henvise manden til at blive undersøgt nærmere på Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion, hvor man har specialiseret sig i undersøgelse af mænd med svært nedsat sædkvalitet. Risikoen kan afdækkes ved en kromosomanalyse. Endvidere vil mandens testikler blive ultralydsskannet, fordi man hyppigere finder forstadier til testikelkræft hos mænd med svært nedsat sædkvalitet. 3
Hvad sker der ved den første samtale? Vores udredningsprogram er meget effektivt, idet vi sørger for at alle nødvendige undersøgelser planlægges og laves i forbindelse med samtalen. Der er derfor afsat ca. 1 time til den første samtale. Vi gennemgår de journaloplysninger du/i har sendt til os på forhånd og spørger også til sygdomme, der ikke har med fertilitet at gøre. Det sker for at få et helhedsbillede af helbredstilstanden og for at se, hvilke undersøgelser der eventuelt mangler. Vi vil i forbindelse med samtalen: Se på kvindens æggestokke og livmoder ved en ultralydsskanning Tage en celleprøve fra livmoderhalsen Undersøge kvinden for Klamydia Tage blodprøver for HIV og smitsom leverbetændelse på begge parter samt nogle supplerende blodprøver på kvinden Aftale en dag, hvor manden kommer med en sædprøve til undersøgelse af sædkvaliteten Henvise til en passageundersøgelse af æggelederne (HSG) Aftale, at kvinden skal have taget blodprøver til hormonanalyser på næste 2. eller 3. menstruationsdag I løbet af 2-3 uger har vi alle resultater, og vi kan tage stilling til, hvilken behandling der er bedst. Behandlingen kan begynde lige så snart vi har alle resultater. Behandling af barnløshed Manden Ved let nedsat sædkvalitet renses og koncentreres sædprøven og sprøjtes op i livmoderen. På den måde kommer der flere befrugtningsdygtige sædceller ud til det modne æg i. Det kaldes insemination. For at det skal lykkes, er det en forudsætning, at der er normal passage i kvindens æggeledere. Nogle mænd har ikke sædceller i deres sædvæske. Det gælder fx steriliserede mænd eller mænd med lukkede sædledere. Her må man udtage sædceller fra testiklen og bagefter indføre den enkelte sædcelle i ægget for at befrugte det. Hvis sædkvaliteten er dårligere, vil vi råde til reagensglasbehandling. Det gør vi også, hvis kvinden ikke er blevet gravid efter 3 inseminationer. Hvis sædprøven har flest sædceller med afvigende udseende eller dårlig bevægelighed, anbefaler vi reagensglasbehandling med mikroinsemination (ICSI). Her indføres en enkelt sædcelle ind i hvert af de udtagne modne æg. Hvis sæden ser normal ud, men alligevel ikke befrugter ægget, kan mikroinsemination også hjælpe. 4
Kvinden Er kvindens livmoderslimhinde meget tynd, har hun uregelmæssige menstruationer eller udeblivende ægløsning, kan hun hjælpes med hormonbehandling og insemination. Ved ultralydsskanning kan udviklingen af slimhinden og ægblærer følges, og det kan afgøres, hvornår insemi-nationen giver størst chance for graviditet. Er der ikke passage i begge æggeledere eller er kvinden ikke blevet gravid efter 3 inseminationer, er reagensglasbefrugtning det næste skridt. Kvinden gennemgår en hormonbehandling, der øger antallet af modne æg i æggestokkene. Disse æg udtages ved at stikke en tynd nål ind i æggestokken og suge væsken med ægcellen ud af æggestokken. Æggene befrugtes herefter i reagensglas med mandens sæd. Det sikrer en kontrolleret befrugtning og deling af æggene. De befrugtede og delte æg lægges tilbage i kvindens livmoder. Man kan udtage æg uden hormonstimulering, men så er der kun ét modent æg til udtagning. Hvis ægget ikke kommer med ud, eller det ikke bliver befrugtet, er der ikke noget til ægoplægning og behandlingen må aflyses. Derfor stimuleres kvinden med hormoner, der fremmer væksten og modner æggene. Insemination med mandens sæd Dette er en kort beskrivelse. Der udleveres en mere udførlig vejledning når vi begynder behandlingen. Kvinden ringer 1. menstruationsdag forud for opstart af en hormonbehandling. Der planlægges en ultralydsskanning omkring 8.-12. menstruationsdag (altid regnet fra 1. menstruationsdag). Ved skanningen måles ægblærernes størrelse samt livmoderslimhindens tykkelse. Ud fra disse målinger beregnes, hvornår ægcellen er moden til befrugtning. itetstest på morgenurin. Hvis graviditetsprøven er positiv, planlægges en ultralydsskanning 3 uger senere. Er testen negativ, kan hun begynde på en ny behandling med det samme. Der tilbydes max. 3 inseminationsbehandlinger. Er du ikke blevet gravid, henviser vi dig til IVF behandling på en offentlig Fertilitetsklinik, eller vi tilbyder en samtale, hvor vi planlægger IVF behandling hos os. Tidspunktet for ægløsningen planlægges ved at give en indsprøjtning med et ægløsnende hormon og inseminationen foretages 36 timer senere. Vi anvender normalt en mild hormonbehandling, medmindre særlige forhold taler imod det. På insemineringsdagen laver manden en sædprøve i hjemmet. Sædprøven skal opbevares tæt ved kroppen under transporten til klinikken. Manden bør ikke have haft sædafgang de seneste 2 dage forud for inseminationen. Sædprøven renses i laboratoriet. Den er klar til inseminering et par timer senere. Herefter foretages selve inseminationen, der er smertefri. De oprensede sædceller lægges op i livmoderhulen med et tyndt kateter, som føres op gennem livmoderhalskanalen. 16 dage efter inseminationen foretages en gravid- 5
Insemination med donorsæd Donorsæd anvendes til kvinder der ikke har en mandlig partner, eller når mandens sædceller ikke er egnede til behandling af kvinden. Det kan skyldes en arvelig sygdom hos manden, eller svært nedsat sædkvalitet, hvor I ikke ønsker IVF-behandling. Behandlingsforløbet er det samme som ved insemination med mandens sæd, men ofte anvender vi ikke hormonbehandling de første gange, hvis kvinden er ung, sund og rask. Vi tilbyder 3-6 inseminationer med donorsæd. Har man specielle ønsker vedrørende donor som vi ikke kan imødekomme, for eksempel en speciel etnisk herkomst, er der mulighed for at købe sæden direkte hos sædbanken. Når først du er gravid, er der mulighed for at oprette et forældredepot på sædbankerne, hvis du ønsker at reservere sæd fra samme donor til flere børn engang i fremtiden. Der er mulighed for at købe donorsæd direkte på klinikken. Du/I kan selv vælge om vi skal inseminere med åben eller anonym donorsæd. Vi kender til donors hårfarve, øjenfarve, højde og vægt. Herudover har man i dag mulighed for at medbringe sin egen donor. Hvis donor skal donere til en singlekvinde vil han automatisk blive far til barnet. Nogle sædbanker har lagt yderligere informationer om donor ud på deres hjemmeside - se for eksempel www.europeanspermbank.com. Sædbankerne indestår for kvaliteten af sæden samt sundheden af de involverede donorer. Reagensglasbefrugtning (IVF) Sæden Manden laver sædprøven i hjemmet og medbringer den i det udleverede glas. De fleste sædprøver bliver bedst, når manden laver den hjemme i kendte omgivelser. Manden skal undgå at testiklerne bliver varmet op i månederne op til behandlingen, og vi anbefaler, at du undgår varmt karbad og sauna, og heller ikke anvender konstant varme i bilsædet i månederne op til behandlingen, fordi det nedsætter sæddannelsen. Feber hos manden nedsætter sædcellernes befrugtningsevne i op til 3 måneder! Efter ægudtagningen Efter ægudtagningen hviler kvinden i et tilstødende lokale i ca. 20 minutter, indtil bedøvelsen er taget af. Medicinen, der er givet i forbindelse med ægudtagningen, kan bevirke, at man føler sig omtåget og træt resten af dagen. Efter indgrebet informerer vi om antallet af de udtagne modne æg samt vurderingen af sædkvaliteten. Det er tilrådeligt at tage direkte hjem efter at have hvilet i klinikken. Kvinden må ikke køre bil efter indgrebet. Vi ser gerne, at manden eller en god ven/ veninde er ved kvindens side efter indgrebet. 6
Der kan efter ægudtagningen være lidt murren især senere på dagen - og blodigt udflåd fra underlivet. I timerne efter ægudtagningen kan der forekomme fornemmelse af oppustethed i maven, lidt smerter over lænden, samt kvalme. I dagene efter ægudtagningen kan kvinden passe sit arbejde som normalt, hvis hun fysisk og psykisk føler sig i stand til det. Vi anbefaler at vente med samleje til blødningen er ophørt. Befrugtningen Et par timer efter ægudtagningen, bliver æggene befrugtet i laboratoriet. Det sker enten ved at man tilsætter sædceller til æggene, så den bedste sædcelle selv får lov til at befrugte ægget, eller ved at man indfører en sædcelle ind i hvert æg (ICSI). Korrrekt befrugtet æg morgenen efter øgudtagningen Befrugtet æg som har delt sig i 4 celler 2 dage efter ægudtagningen Vi dyrker alle æg i embryoskopet Embyroskopet er en speciel højteknologisk inkubator, som tager et billede af hvert æg hvert 10. minut, uden at man behøver at tage æggene ud af inkubatoren. Endvidere bliver æggene dyrket i en atmosfære med lavt iltindhold, som efterligner atmosfæren i æggelederen. Fordelen ved at dyrke æggene i embryoskopet er, at man kan følge hvert æg uafbrudt døgnet rundt, da embryoskopet optager en lille film af hvert æg. Ved at analysere delingsmønstre og tidspunkter for celledelinger, kan man finde frem til det æg, som har størst mulighed for at udvikle sig til et barn Oplægning af befrugtede æg Æggene lægges tilbage i livmoderen 2 dage efter ægudtagningen. På det tidspunkt har et godt æg delt sig til 2-6 celler. Umiddelbart inden vi lægger ægget op, informerer vi om antallet af befrugtede og delte æg. Jo flere æg der lægges op, jo større er chancen for graviditet; til gengæld er der også en større risiko for tvillinger eller trillinger. Kvinden får normalt lagt 1-2 befrugtede æg op. Det er som regel smertefrit og tager få minutter. Oplægningen af æg foregår ved en almindelig gynækologisk undersøgelse med et tyndt kateter (plastikrør). Det er vigtigt at kvinden møder med fyldt blære til ægoplægningen. Det gør det nemmere at få ægget lagt op i livmoderen. Kvinden kan rejse sig op lige efter. Æggene falder ikke ud af livmoderen. Kvinden skal nu tage hormontilskud i form af stikpiller. Husk at drikke mindst 3 liter væske dagligt de næste dage. 7
Smerter efter ægoplægningen Der kan være gener fra underlivet i form af trykkende fornemmelser og en vis følelse af oppustethed. Årsagen til disse smerter er følger af ægudtagningen fra de stimulerede æggestokke. Generne forsvinder normalt efter et par uger. Graviditetstesten 16 dage efter ægudtagningen tages en blodprøve om morgenen, så vi kan se om behandlingen er lykkedes. Sygeplejersken giver telefonisk svar på graviditetstesten i løbet af 2-3 timer. Hvis prøven er positiv, tilbyder vi en graviditetsskanning cirka 3 uger senere. Er graviditetstesten negativ, skal kvinden stoppe med hormontilskud og afvente næste menstruationsblødning. Den kan godt komme en smule forsinket. Inden opstart af ny behandling aftaler vi det videre forløb. Oftest holdes en pause på én eller to menstruationsperioder inden næste forsøg. Det er for at beskytte æggestokkene, der har været stimuleret udover det sædvanlige. Supplerende laboratorieydelser Nedfrysning af befrugtede æg Er der flere æg af god kvalitet end kvinden skal have lagt op, er det muligt at fryse æggene ned til senere brug. Æggene må være i fryseren i op til 5 år, eller indtil den dag kvinden fylder 46 år. Ved nedfrysningen skal man give en skriftlig tilladelse, og inden optøningen skal man igen skrive under på, at æggene må bruges. Hvis æggene er blevet befrugtet med mandens sæd, skal begge parter give deres tilladelse. Blastocyst dyrkning Det befrugtede æg deler sig i 5-6 dage, inden det krænger sig ud af æghinden og sætter sig fast i livmoder slimhinden. På det tidspunkt kaldes ægget for en blastocyst. Man kan godt dyrke æggene længere tid i laboratoriet og først lægge dem tilbage på 5. dagen efter ægudtagningen. Ved oplægning af en blastocyst er chancen for graviditet større end ved oplægning af en 4-celle. Det er altså en metode til at kunne finde frem til det bedste æg. Blastocyst dyrkning er især velegnet til dem som kun ønsker 1 æg tilbage, for at undgå risikoen for tvillinger. Oplægning af frosne æg er meget mindre belastende for kvinden, da hun ikke skal gennem stimulationsbehandlingen. Man kan enten lægge æggene tilbage i kvindens egen cyklus eller stimulere livmoderslimhinden ganske lidt med en tabletbehandling i ca. 2 uger. Lige op til ægoplægningen skal kvinden tage hormontilskud, for at slimhinden bliver modtagelig for ægget. Selve ægoplægningen foregår som med friske æg. Da ikke alle æg overlever optøningen, er chancen for en graviditet pr. æg lidt mindre end hvad den er med friske æg. Har ægget overlevet optøningen 100 %, er chancen lige så stor, som ved oplægning af friske æg. Chancen for graviditet er højere ved oplægning af blastocyster end ved 4-celler, fordi vi ved at cellerne har delt sig videre. Derimod vil en del af de æg vi dyrker videre standse deres udvikling. Er der flere blastocyster end vi vil lægge tilbage, kan man også fryse blastocyster til senere brug. 8
Assisteret hatching (AHA) Hos nogle kvinder er æghinden så sej, at blastocysten ikke kan krænge sig ud af hinden ved egen hjælp (det kaldes også for hatching). Den bliver således fanget inde i hinden og kan derfor ikke sætte sig fast i livmoderslimhinden. Ved assisteret hatching forsøger man at hjælpe blastocysten med at komme ud af æghinden ved at lave en slidse i hinden med en skarp syl. Det foregår under mikroskopet. Når blastocysten skal til at krænge sig ud af æghinden, er der allerede skabt passage, og det letter processen. For ikke at beskadige cellerne når man skal slidse i æghinden, gør man det bedst på 4-celle stadiet. Videnskabelige undersøgelser har vist, at det ikke øger graviditetschancen når man laver assisteret hatching hos alle kvinder, der I behandling. Følgende grupper af kvinder kan øge deres graviditetschance ved assisteret hatching: kvinder over 40 år kvinder som får oplagt fryseæg (æghinden bliver mere sej af nedfrysningen) kvinder som ikke er blevet gravide på trods af, at de fik oplagt gode æg flere gange kvinder som har brug for høje hormondoser (det kan påvirke æghinden) Nedfrysning af sæd Hvis manden ikke har mulighed for at levere en frisk sædprøve ved ægudtagningen, er det muligt at fryse sædceller ned i forvejen. Det er ikke alle sædceller, som egner sig til frysning. Derfor fryser man en prøve, som man tør op igen for at se, hvor mange sædceller der overlever. Er der kun få levende sædceller efter optøning, er det ofte nødvendigt at lave mikroinsemination, altså indføre en enkel sædcelle i hvert æg, i stedet for at lade dem selv finde frem til æggene i reagensglasset. Bivirkninger ved behandlingen Overstimulation Ved hormonstimulering er der risiko for overstimulering af æggestokkene. Det tager vi højde for, og svær overstimulering sker heldigvis sjældent. Overstimulation kan være alvorlig. Behandlingen i alvorlige tilfælde er indlæggelse, sengeleje, væskebehandling og forebyggende indsprøjtninger mod at danne blodpropper. Overstimulation, der kræver indlæggelse, sker ved 1 ud af 200 behandlinger. Store æggestokke kan medføre at æggestokken drejer. Det udløser kraftige smerter og kræver akut lægeundersøgelse. Graviditet udenfor livmoderen Hvis æggelederne ikke er normale, kan de oplagte æg sætte sig fast ude i æggelederne. Ca. 1 procent af de behandlede kvinder vil danne en graviditet uden for livmoderen. Selv om kvinden har haft en menstruationslignende blødning efter ægoplægningen, vil der være en risiko. Derfor er det vigtigt at møde op til blodprøven 16 dage efter ægudtagningem. Behandlingen er enten medicinsk eller operation. Blødning og infektion efter ægudtagningen Ægudtagningen er et lille kirurgisk indgreb, selv om der kun er tale om et nålestik. Derfor er der - ligesom ved ethvert andet kirurgisk indgreb - en lille risiko for blødning og infektion. Blødningen kan som regel stoppes ved at trykke på skedevæggen dér, hvor det bløder fra. En blødning fra æggestokkens overflade stopper som regel af sig selv, men det kan give smerter efter ægudtagningen. Opstår der feber efter ægudtagningen, skal kvinden omgående søge læge for at få antibiotika. 9
Klinikkens behandlingsresultater Der er mange årsager til, at der ikke opstår graviditet efter insemination eller reagensglasbefrugtning - og man opdager hele tiden nye. Hvorfor bliver jeg ikke gravid? Følgende faktorer kan spille ind: Kvindens alder har stor indflydelse på chancen for at blive gravid. Sædkvaliteten har også indflydelse på evnen til at befrugte æggene og deres kvalitet Livmoderslimhinden kan være uimodtagelig for æggene Fibromer (muskelknuder) i livmoderen nedsætter æggets mulighed for at sætte sig fast i slimhinden Væske i æggelederne nedsætter mulighederne for graviditet Endometriosecyster i æggestokken påvirker æggenes kvalitet og livmoderslimhinden Har kvinden en lav ægreserve nedsætter det gra viditetschancen Graviditetschance ved IVF behandling Chancen for at blive gravid efter insemination Afhænger dels af de forhold hos kvinden og manden, som er nævnt ovenfor, og dels af, om der insemineres i naturlig cyklus eller efter hormonstimulation. Er der ved inseminationen for eksempel to modne æg tilstede, er chancen for graviditet større, men det øger især risikoen for tvillinger. Kvinder under 40 år Insemination med mandens sæd: 10-20 % pr. insemination, afhængig af antallet af follikler. Insemination med donorsæd: 15-25 % pr. insemination, afhængig af antallet af æg. Reagensglas befrugtning Ved reagensglas befrugtning er chancen for graviditet rigtig god indtil kvinden fylder 40 år. Herefter begynder den at falde. Vi behandler ikke kvinder over 43 år med insemination Kvinder under 35 år: omkring 40% har et levende foster i 8. uge pr. ægoplægning Kvinder mellem 35 og 39 år: cirka 33 % har et levende foster i 8. uge pr. ægoplægning Kvinder på 40 år: 20% har et levende foster i 8. uge pr. ægoplægning Kvinder på 45 år: under 5% har et levende foster i 8. uge pr. ægoplægning. For flere oplysninger, se vores hjemmeside på www.danfert.dk. Chancen for graviditet er højest for kvinder under 30 år, og begynder at falde herefter. Der er stort set ingen kvinder over 43 år der bliver gravide og føder et levedygtigt barn ved inseminationsbehandling. Vi foretager derfor ikke inseminationsbehand ling i denne aldersgruppe, men anbefaler IVF behandling i stedet for. For flere oplysninger, se vores hjemmeside på www.danfert.dk. 10
Hvad kan du selv gøre? Både over- og undervægt formindsker chancen for graviditet. Især for kvinder, der har uregelmæssige menstruationer. Der er også større risiko for komplikationer under graviditeten og fødslen, hvis kvinden er overvægtig. Svær overvægt hos manden nedsætter også chancen for at blive gravid. Rygning kan ændre kønscellernes arvemasse og nedsætter frugtbarheden - både hos kvinden og manden. Rygning bør helt undgås under graviditeten. Har manden nedsat sædkvalitet, kan et rygestop være med til at forbedre den. Alkohol over 4 genstande om ugen - nedsætter frugtbarheden hos kvinden. Når først hun er gravid, bør hun ikke røre alkohol. Hos manden har alkohol mindre betydning, og et par genstande om ugen har ingen indflydelse på sædkvaliteten. Større mængder kan nedsætte mænds frugtbarhed. Koffein findes i kaffe, te og cola. Kvinden bør ikke drikke mere end maks. 3 kopper kaffe eller 6 kopper te dagligt, og undgå cola pga. det høje sukkerindhold. Kunstige sødemidler, karbad og sauna og konstant varme i bilsædet varmer testiklerne op og forringer sædkvaliteten. Sund og varieret kost anbefales til både manden og kvinden. En multivitamin tablet med folinsyre (400 mikrogram) dagligt kan hos manden muligvis bedre sædkvaliteten og hos kvinden forebygge at barnet får rygmarvsbrok. Det anbefales at begynde at indtage folinsyre 3 måneder før behandlingen. Hvis kvinden tidligere har født eller aborteret et barn med visse misdannelser i hjernen eller rygmarven, tilrådes det at tage 5 mg folinsyre dagligt. Det samme gælder, hvis kvinden tager medicin mod epilepsi. Vi anbefaler også et dagligt tilskud af 40 mikrogram vitamin D3 fra oktober til april måned. Har du brug for daglig medicin, så tal med lægen som har ordineret din medicin, om du bør skifte til et andet præparat før behandlingen. Medicin: vi anbefaler, at man tager mindst mulig medicin under behandlingen og graviditeten. Fertilitetslægen kan ikke tage stilling til, om din faste medicin bør ændres. Naturlægemidler kan vi generelt ikke anbefale, da vi ved for lidt om deres virkning. Har du brug for almindelig smertestillende medicin, råder vi til, at du bruger paracetamol (Panodil, Pamol). Smertestillende medicin, som hører til gruppen af lægemidler til reumatiske sygdomme (f.eks. Brufen, Ibumetin, Ipren med flere), bør ikke anvendes under behandlingen eller graviditeten efterfølgende. Er du i tvivl, så spørg apoteket. Røde hunde: er kvinden ikke vaccineret og har hun ikke haft røde hunde, tilråder vi vaccination før behandling. Behandling kan opstartes 1 måned senere. Arbejdsmiljø: de fleste former for arbejde, heriblandt skiftende arbejdstider, ser ikke ud til at have indflydelse på chancen for at blive gravid. Undtagelsen er arbejde, hvor kvinden bliver udsat for organiske opløsningsmidler, giftige stoffer eller stråling på arbejdspladsen. Tal med din arbejdsgiver eller læge om de forhold, og om du eventuelt bør flyttes til andet arbejde, inden du bliver gravid. Hormonforstyrrende stoffer: Nyere forskning viser, at mange af de tilsætningsstoffer som findes i cremer, hårfarver, plastvarer osv. har hormonforstyrrende virkning og muligvis kan medføre fosterskader, især på testiklerne hos drengefostre. Virkningen er størst inden for de 3 første måneder af en graviditet. Vær derfor forsigtig og tænk dig om, inden du bruger overflødig kosmetik. Læs deklarationen, eller spørg eventuelt på apoteket. Få eventuelt flere informationer på www.forbrugerkemi.dk. Akupunktur: der findes nu flere større internationale undersøgelser vedrørende virkningen af akupunktur til behandling for barnløshed. De første undersøgelser var meget lovende, men flere nye undersøgelser kan desværre ikke bekræfte, at akupunktur ved ægoplægningen i forbindelse med reagensglasbefrugtning øger sandsynligheden for graviditet. Derimod er der en del kvinder, som synes at mærke færre bivirkninger ved hormonstimulationen, når de får akupunktur. Det er ikke vist, at akupunktur skader behandling af barnløshed. 11
Personale Klinikkens læger: Ursula Bentin-Ley - klinikchef- specialist i barnløshed, ph.d. Speciallæge i Gynækologi og Obstetrik Hans Krog - overlæge - specialist i barnløshed. Speciallæge i Gynækologi og Obstetrik Vibeke Hartvig Boujida - overlæge - specialist i barnløshed. Speciallæge i Gynækologi og Obstetrik Marianne Bjerge - overlæge - specialist i barnløshed, Speciallæge i Gynækologi og obsterik Sekretærer: Trine Frimann - lægesekretær Birgitte Thormann - lægesekretær Mie Rust Larsen - lægesekretær Elaine Stello Garcia -lægesekretær Åbningstider Mandag til torsdag 7.30-17 Fredag 7.30-15 Lørdag 9-12. Tlf. +45 3834 9030, Telefontid 9-14 Lørdag 9-12. Hjemmeside: www.danfert.dk Følg os på facebook! www.facebook.com/fertilitetsklinik Linked-in: www.linkedin.com/company/dansk-fertilitetsklinik Sygeplejersker: Birgitte Holten Hansen - specialesygeplejerske Birgit Olkjær specialesygeplejerske Anne Dorte Præstmark - specialesygeplejerske Karen Mittet- specialesygeplejerske Vi har overenskomst med sygesikringen Laboratoriet: Thomas Høst - laboriatoriechef, cand.scient, ph.d. Kirsten Langbøl klinisk embryolog Merete Kristensen klinisk embryolog Dorthe Brynningsen - klinisk embryolog Faste konsulenter: Anne Lis Mikkelsen, professor, specialist i barnløshed, dr.med. Lars Franch Andersen, overlæge, specialist i barnløshed, ph.d. Kathrine Birch Petersen, overlæge, specilist i barnløshed, ph.d. Elisabeth C. Larsen, overlæge, specialist i barnløshed, ph.d. Christina Dyhl, specialesygeplejerske Line Dessing, specialesygeplejerske Dorthe Lundmark, specialesygeplejerske Stine Ravn, klinisk embryolog John Berchtold, klinisk embryolog DANSK FERTILITETSKLINIK. SEEDORFFS VÆNGE 2. DK 2000 FREDERIKSBERG TEL +45 3834 9030. FAX +45 3834 9600. INFO@DANFERT.DK. WWW.DANFERT.DK CVR. NR.: 36462647. BANK: NORDEA REG. NR.: 2253. KONTONR.: 8477807314 13