LILLEÅ FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

LILLEÅ FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING Kunde: Faxe Kommune Center for Plan & Miljø Att. Charlotte Rosenblad Ralund repo001.docx 2015-10-05 Sweco

Indholdsfortegnelse 1 Projektbaggrund 3 2 Område beskrivelse 3 3 Eksisterende forhold 6 Lokalplan 6 Tekniske anlæg 6 Fredninger og fortidsminder 7 Bygge- og beskyttelseslinjer og fredskov 7 Beskyttet natur ( 3 natur) 7 Vandløbsstatus & vandføring 7 Vandområdeplan 7 Natura 2000 7 Særligt beskyttede naturtyper og arter 8 4 Hydrologiske beregninger 8 Eksisterende forhold 9 Fremtidige forhold 9 5 Projektforslag 9 Anlæggelse 10 Håndtering af overskudsmaterialer 10 Dræn 10 Indretning med grus, sten, træer og lign. 10 Materialekrav 11 Afværgeforanstaltninger 11 6 Konsekvensvurdering 11 Lokalplan 11 Tekniske anlæg 11 Fredninger & Fortidsminder 11 Bygge- og beskyttelseslinjer og Fredskov 12 Beskyttet natur ( 3-natur) 12 Vandløbsstatus & vandføring 12 Vandområdeplan 12 Natura 2000 13 Særligt beskyttede naturtyper og arter 13 7 Nødvendige tilladelser 14 1(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

8 Ejendomsmæssig forundersøgelse 14 9 Økonomi & tidsplan 15 Erstatning 15 Samlet budget 15 Tidsplan for projektet 15 Bilag 1 Projektforslag 16 Bilag 2 Opmålte tværprofiler 17 Bilag 3 Længdeprofil, plot af eksisterende og fremtidige forhold 18 2(18) repo001.docx 2015-10-05 LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

1 Projektbaggrund Faxe kommune ønsker at foretage en vandløbsrestaurering i Lilleå, som er en del af Faxe Å systemet, som har udløb i Østersøen. Genåbning af den rørlagte vandløbsstrækning vil medføre at der skabes fiskeadgang til 2600 meter vandløb opstrøms. Indsatsen ønskes foretaget for at sikre synergi mellem andre indsatser i å-systemet, således at vandløbet fortsat kan opretholde God økologisk tilstand og således, at DVFIklasse 5 kan udbredes i vandløbet. Formålet med rapporten er at redegøre for bl.a. de nuværende forhold, plangrundlaget for indsatsen, udarbejdelse af et realiserbart projekt, udredning af konsekvenserne ved gennemførsel af indsatsen. De øvrige indsatser, som dette projekt skal støtte op om, er en 90 m rørlagt strækning af vandløbet, som blev genåbnet i 2016, ca. 1900 m opstrøms projektstrækningen, og der blev skabt bedre faunapassage ved vejunderføring. Der er planlagt genåbning af en ca. 100 m rørlagt strækning ca. 1680 m opstrøms projektstrækningen i 2017. Det forventes, at projekterne kumulativt vil bidrage til skabe større faunapassage i vandløbssystemet og forbedre vandløbskvaliteten. Figur 1. Oversigtskort over hvor projektet foretages. 2 Område beskrivelse Lilleå har sit udspring i Gavevænget, ca. 2600 m opstrøms den rørlagte strækning. Både opstrøms og nedstrøms rørlægningen er Lilleå karakteriseret ved at løbe i et mæandreret 3(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

forløb i tracéet gennem agerlandet og langs med skov med et godt fald og stenholdigt bundsubstrat. Vandløbet er vandførende hele året på strækningen. Figur 2: Forløb af Lilleå ca. 110 m opstrøms rørlægningen. 24.03.2014. Den rørlagte del af vandløbet er kortlagt efter undersøgelse af luftfotos, høje og lave målebordsblade, højdemålinger, sammenholdt med lodsejeres oplysninger og observationer fra besigtigelser udført i marts 2013 og juli 2016. På figur 3 vises hvorledes disse undersøgelser har bevirket at det formodes at det rørlagte vandløb har et andet forløb (gul streg) end vist på WebGIS (blå streg). Den rørlagte strækning er ifølge vandplanen 93 meter, men på baggrund af undersøgelserne formodes den rørlagte strækning reelt at være ca. 100 meter lang. repo001.docx 2015-10-05 4(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Figur 3: Vandløbets forløb. Gul streg: Formodet faktisk placering af den rørlagte strækning. Lilla prik: Samlebrønd. De blå streger, angiver vandløb ifølge WebGIS, som dog ikke altid afspejler de faktiske forhold. Vandløbet er i juni 2017 blevet opmålt med håndholdt GPS-måleudstyr på en 217 meter lang strækning, fra rørbroen på adgangsvejen til Eskilstrupvej 19 ned til umiddelbart efter udløb af den rørlagte strækning. Se tværprofiler i Bilag 2 Opstrøms rørbroen til Eskilstrupvej 19, er vandløbet opmålt til en bundbredde inklusive brinkfødder på lige knap 2 meter. Rørbroen er et 13 meter langt Ø80 cm rør, med et let tilbagefald på - 6. Fra dette rør til indløb i den rørlagte strækning har vandløbet en gennemsnitlig vandløbsbredde på ca. 1 meter, på den øverste del f strækningen har vandløbet et fald på 15,5, men på største delen af strækning er faldet 6,3. Den aktuelle vandstand varierer på strækningen mellem 10 og 18 cm. Ved indløbet til den rørlagte strækning er der et Ø 50 cm rør med en rist. Vandet løber ca. 2 m i rør til en stor samlebrønd, hvor der ved besigtigelse d. 21. juli 2016 kunne konstateres et fald på ca. 20 cm fra kanten af indløbsrøret til vandstanden i brønden. Herfra løber vandløbet i et ca. 108 meter langt Ø50 cm rør tværs over matr. 7c Eskilstrup By, Kongsted til et bygværk ved skoven Fruens Have, med udløb i et Ø45 cm rør. Vandløbet har i rørlægningen et gennemsnitligt fald på 15, og den aktuelle vandstand i røret varierer omkring 20 cm. Herefter har vandet udløb i det åbne vandløb langs skovbrynet, som har en bundbredde på ca. 2 meter. 5(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Figur 4: Udløbet fra bygværket nedstrøms rørlægningen. Bemærk at det her kan ses at der er to rørudløb fra bygværket. 21.07.2016. 3 Eksisterende forhold Lokalplan Området har landzone status og der er ikke lokalplanlagte arealer i eller i nærheden af projektområdet. Tekniske anlæg Gennem Ledningsejerregistret (LER) er der den 16. juni 2017 blevet indhentet oplysninger om ledninger og kabler i området. Der er ikke registreret ledninger eller kabler i nærheden af projektområdet. Den eksisterende rørledning har udløb i et bygværk mellem matrikel 7c Eskilstrup By, Kongsted og 1b Kongsted By, Kongsted, se figur 4. Der er udløb fra to vandløb i dette bygværk, det andet vandløb kommer nordfra på matrikel 1b Kongsted By, Kongsted, se figur 3. 6(18) repo001.docx 2015-10-05 LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Fredninger og fortidsminder Det rørlagte vandløb og arealet, hvor det skal genåbnes, er ikke fredet. Nærmeste fredede område er Kongsted Kirkefredning, beliggende ca. 1.300 meter nord for projektområdet. Der findes ingen fredede fortidsminder i projektområdet. Nærmeste fredede fortidsminder og kulturarvsområder er Kongsted Lyng, beliggende ca. 900 meter øst for projektområdet. Bygge- og beskyttelseslinjer og fredskov Der er registreret to beskyttede diger nær projektområdet. Det ene er beliggende ca. 35 meter nord for, hvor vandløbet krydser matrikelskellet mellem matrikel 7b og 7c (se figur 7). Det andet beskyttede dige er beliggende ca. 10 meter nordøst for hvor vandløbet får sit nye udløb i Lilleå, mellem matrikel 7c og 1b. Fruens Have på den nordøstlige side af rørlægningen er fredskov. Beskyttet natur ( 3 natur) Vandløbet er nedstrøms projektområdet beskyttet vandløb. Der er ca. 170 meter til en beskyttet mergelgrav. Der er ca. 900 meter til andre beskyttede naturtyper. Vandløbsstatus & vandføring Vandløbet er privat og er derfor ikke omfattet af et vandløbsregulativ. Se afsnit 2 Område beskrivelse vedrørende vandløbets skikkelse og nuværende afvanding. Vandområdeplan Lilleå som er en del af Faxe Å systemet er målsat til God økologisk tilstand. Vandløbet opfylder i dag denne målsætning. Nuværende tilstand for de enkelte måleparametre er: Smådyr (DVFI): God økologisk tilstand Fisk: Høj økologisk tilstand Makrofytter (planter): Ukendt tilstand Vandløbet er et naturligt, lille vandløb (Vandløbstypologi 1), med fast bund (Ikke blødbundstype). Miljømål for vandløbet er, at der ikke må ske forringelse af aktuel tilstand, herunder for de enkelte kvalitetselementer. Natura 2000 Området er ikke en del af et Natura 2000-område. Nærmest beliggende Natura 2000 er Område 161 - Søer ved Bregentved og Gisselfeld beliggende, som ligger ca. 6.000 meter nordvest for projektområdet. Projektet er ikke i hydraulisk forbindelse med dette Natura 2000 område eller andre Natura 2000 områder. 7(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

8(18) Særligt beskyttede naturtyper og arter Hverken snæbel eller laks findes i Faxe Å systemet og vandløbsstrækingen er således ikke omfattet af de nationale forvaltningsplaner for truede fisk. Der er ikke registreret naturtyper i eller omkring projektområdet, som er listet på habitatdirektivets bilag I. I projektstrækningen er der ikke kendskab til arter beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. Der er ved elfiskeri i foråret 2015 konstateret flodlampret (Lampetra Fluviatilis) i Lilleå på strækninger nedstrøms projektstrækningen. Flodlampret er oplistet på habitatdirektivets bilag II og V. Omkring projektstrækningen: Bilag IV-arten markfirben er eftersøgt, men ikke fundet, i forsommeren 2016, langs skoven Fruens Have s østlige side (ca. 220 m fra projektområdet). Det vurderes, at dele af skoven Fruens Have er potentielt levested for hasselmus, som er oplistet på habitatdirektivets bilag IV, da arten er konstateret i Gavevænge, som ligger i direkte forbindelse via levende hegn med Fruens Have. Det formodes, at der er flagermus, som fouragerer i området. Alle flagermus er oplistet på habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes, at der ikke er andre bilag IV-arter omkring projektstrækningen. 4 Hydrologiske beregninger Vandløbet er i juni 2017 blevet opmålt med håndholdt GPS-måleudstyr efter forskrifterne Guidelines til opmåling af vandløb, som er udarbejdet i et samarbejde mellem de sjællandske kommuner og sjællandske landbrugsorganisationer. Vandløbet er blevet opmålt på en 217 meter lang strækning, fra rørbroen på adgangsvejen til Eskilstrupvej 19 ned til umiddelbart efter udløb af den rørlagt strækning. Opmålingen omfatter tværprofiler, bundkote og aktuel vandstand. Disse parametre blev opmålt før og efter udløb af rørbroen på adgangsvejen til Eskilstrupvej 19, repræsentative profiler på den 98 meter lange strækning til rørlægningen og umiddelbart nedstrøms rørlægningens udløb. Se tværprofiler i bilag 2. Data er efterfølgende blevet behandlet i VASP. Da vandløbet er et privat vandløb, er der ikke opmålinger af vandløbets årlige vandføring eller opland. Derfor er der modelleret to teoretiske afstrømningshændelser, for henholdsvis en lille vintervandføring (vintermiddel 10 l/s pr km² opland) og en stor vintervandføring (vintermedianmaksimum 40 l/s pr. km² opland). Startoplandet er sat til 10 km 2 og slutoplandet er sat til 12 km 2. Hvilket vil sige at oplandet til den opmålte strækning er estimeret til 2 km 2. VASP modelleringen er foretaget for både de eksisterende forhold, med den rørlagte strækning, og for de fremtidige forhold, hvor vandløbet er åbnet på den ca. 108 meter lange strækning. Formålet er at se hvilke konsekvenser projektet vil have på vandføringen på projektstrækningen og umiddelbart opstrøms og nedstrøms rørlægningen. repo001.docx 2015-10-05 LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Manningtallet er i modelleringen af de eksisterende forhold sat til 60, mens den er sat til 20 for de fremtidige forhold, da der er tale om vinterafstrømning. Manningtallet er et udtryk for vandløbets hydrauliske modstand eller ruhed. Lave manningtal udtrykker, at der er meget modstand, og høje manningtal udtrykker, at der er lav modstand i vandløbet. Manningtallet falder derfor hvis der er meget grøde, sten eller andre uregelmæssigheder i vandløbet, mens manningtallet er meget højt i rør, da der ikke er nævneværdig modstand i rør. Om vinteren er der generelt en lav hydraulisk modstand i vandløbene, da der generelt ikke er grøde i vandløbene, derfor er manningtallet relativt højt om vinteren, men stadig ikke nær så højt som for rør. Manningtallet er her sat til 20, hvilket er et gennemsnitligt højt manningtal for åbne vandløb, hvor der er taget højde for, at der er mange sten i vandløbet. Eksisterende forhold Vandløbet er her modelleret ud fra de eksisterende forhold med en rørlægning i Ø50 og eksisterende bundbredder, koter og fald. Se de mørke blå streger i VASP plot i Bilag 3. Som det kan ses af VASP plottet i Bilag 3 (lyseblå streger), så er der ved vintermedianmaksimum (solid lyseblå streg), en stuvning på den åbne strækning opstrøms rørlægningen, idet stregen er beliggende over opmålt terræn og stuver op over indløbet af rørlægningen. Dette skyldes formentlig, at rørlægningen er et Ø50 rør i forhold til det lidt større Ø80 ved adgangsvejen til Eskilstrupvej. Da der i dag ikke forekommer oversvømmelser på strækningen, er det sandsynligt at det estimerede, teoretiske vintermedianmaksimum er større end de afstrømningshændelser, der reelt forekommer i området. Der er derfor beregnet på en ekstrem hændelse. Vintermiddel afstrømning (stiplet lyseblå streg) er derimod sandsynligt forekommende. Det kan ses, at der er en lille stuvningseffekt ved indløbet til rørlægningen, og den forårsager ikke overløb fra vandløbet. Fremtidige forhold Vandløbet er her modelleret ved samme indløbs- og udløbskote, som den eksisterende rørlægning, og som beskrevet i projektbeskrivelsen er vandløbet modelleret til at have en bredde på 1 meter og skråningsanlægget er mellem 1:1 til 1:2. Se mørkeblå streger i VASP plot i Bilag 3. Det kan ses på VASP plottet i Bilag 3, at vandløbet kan håndtere både den teoretiske vintermiddel (stiplet mørkeblå streg) og vintermaksimum (solid mørkeblå streg) uden at forårsage oversvømmelse på strækningen og uden opstuvning opstrøms. Rørbroen ved Eskilstrupvej er netop fuldt løbende ved vintermedianmaksimum. 5 Projektforslag Vandløbet genåbnes i det rørlagte forløb, på nær de sidste 12 m, som blændes af. Der etableres i stedet et nyt vandløbsforløb på ca. 13 m, som forbinder det genåbnede forløb opstrøms og det åbne vandløb nedstrøms. Projektforslaget er vist i bilag 1. 9(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Anlæggelse Den rørlagte strækning genåbnes med udgangspunkt i, at vandløbsbredden og koterne for vandløbet umiddelbart opstrøms og nedstrøms bibeholdes. Genåbningen sker ved, rør opgraves. Ligeledes opgraves samlebrønden (lilla prik på bilag 1). Opgravede rørstykker og riste optages og fjernes. Der etableres et småslynget forløb i tracéet. Den fremtidige bundkote af det genåbnede forløb etableres med et jævnt fald mellem indløb og udløb. Vandløbet graves med en varierende brundbredde omkring 1 m og med varierende skråningsanlæg omkring 1:1-1:2. Fladest i indersiden af sving og stejlest i ydersiden af sving. Det vurderes, at vandløbsbunden kommer til at ligge ca. 0,8-1,55 m under terræn. Det vil sige, at vandløbet inkl. brinkanlæg bliver minimum ca. 2,6 m og maksimalt ca. 7,2 m bredt. I den nedstrøms ende af genåbningen, ca. 12 m før bygværket, graves ca. 20 m nyt vandløbsforløb med udløb i det åbne vandløb, ca. 5 m nedstrøms bygværket. Indløbet anlægges med maksimalt en 40ᵒ graders vinkel på det eksisterende udløb. Den resterende ca. 12 m rørlagte strækning, som fører ind i bygværket, opgraves fra opstrøms ende 1-2 meter ind. Indløbet tilkastes med overskydende jord. Efter genåbningen vil dette forløb ikke længere være vandførende. Efter genåbning og etablering af nyt forløb bliver vandløbet ca. 13 m længere og det gennemsnitlige fald reduceres derved fra 15 til 13,2. Håndtering af overskudsmaterialer Opgravede rørstykker, riste og lignede bortskaffes fra området. Den opgravede jord udlægges efter forudgående aftale med lodsejer på de ekstensivt dyrkede arealer, ved at der afrømmes muld, materiale udlægges og muld pålægges. Dræn Evt. dræn, der måtte påtræffes gives udløb til det nye vandløb med samme udløbskote. Indretning med grus, sten, træer og lign. I det genåbnede og i det nye forløb udlægges der 2-3 gydebanker. Gydebankerne opbygges som 10-15 m. lange stenbanker med 3-4 fald. De opbygges af gydegrus i vandløbets bredde og i en tykkelse på 20-30 cm. Gydegruset skal have en sammensætning på ca. 85 % nøddesten (16-32 mm) og 15 % Singels (33-66 mm). På strækningen udlægges ca. 1-2 skjulesten pr. vandløbsmeter, i størrelserne Ø10-30 cm. De placeres tilfældigt, så de giver størst mulig fysisk variation uden at forringe vandføringen. Der etableres desuden 2-3 høller på projektstrækningen. De udformes som en skålformet fordybning under den generelle bundlinje og der udlægges ikke grus i høllerne. Der etableres en overkørsel på vandløbet. Overkørslen udformes som en simpel spang i træ med en bredde af a 1,5 m. Spangen skal kunne bære en havetraktor med fører. Spangen placeres som udgangspunkt i skellet mellem matrikel nr. 7b og 7c Eskilstrup by, Kongsted, så den kan udnyttes af begge grundejere. Den præcise placering aftales med grundejerne i forbindelse med opstart af projektet. 10(18) repo001.docx 2015-10-05 LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

På matr. 7b og 7c fældes træer ved indløb, og på sydvestsiden af udløbet i det åbne vandløb nedstrøms, i det omfang det er nødvendigt for gravearbejdet. Der laves ikke total rydning. Træfældning sker i dialog med lodsejer. Såfremt der er behov for at plante skyggegivende beplantning udføres dette efter forudgående aftale med lodsejerne. Beplantning udføres i givet fald med rød-el i smågrupper langs vandløbets sydlige bred. Materialekrav For alle tilkørte materialer til udlæg i vandløbet gælder, at der skal være 80 % nøddesten og 20 % singles. For sten/grusblandingen gælder, at indholdet af kalk, kridt eller kisel maximalt må udgøre 10 %. Indholdet af flint i sten/grusblandinger må ikke overstige 40 %. Lerknolde eller tilsvarende porøst materiale må ikke forekomme. For alle sten over Ø10 cm til udlæg i vandløbet, dvs. inkl. den mængde de måtte udgøre i en sten/grusblanding gælder, at de skal bestå af rene frost sikre materialer som f.eks. granit. Der må ikke anvendes materialer med indhold af kridt, kalk, kisel, ler. Afværgeforanstaltninger Da det nye vandløb anlægges med et udløb med en vinkel på ca. 40ᵒ grader af det eksisterende, så udlægges der sten af Ø20-40 cm til brinksikring på vandløbets modsatte bred af udløbet, til sikring mod potentiel erosions risiko. Omfang og placering af sten udlægges efter forudgående aftale med lodsejer. Det vurderes, at vandføringen ikke forringes ved projektet. Derfor vurderes det, at det ikke er nødvendigt at etablere yderligere afværgeforanstaltninger. 6 Konsekvensvurdering Lokalplan Det vurderes, at projektet ikke vil have indflydelse på området planmæssige status, da der ikke er en lokalplan for området. Tekniske anlæg Der er ikke registreret ledninger i områder. Det eneste bygværk, som er beliggende i nærheden af projektområdet, vil blive påvirket i og med, at det nye forløb lægges uden om bygværket. Bygværket vil derfor blive berørt i den henseende, at det ikke længere vil være vandførende for vandet fra vest, men vil fortsat bibeholde sin funktion for det nordligt beliggende vandløb. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning på tekniske anlæg i området. Fredninger & Fortidsminder Det vurderes, at projektet ikke vil have indflydelse på fredede områder eller fredede fortidsminder, da der ikke er fredede områder eller fortidsminder i nærheden. 11(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Bygge- og beskyttelseslinjer og Fredskov Det vurderes, at ingen af de to beskyttede diger, som ligger nær projektområdet, berøres ved gennemførsel af projektet, da der ikke graves i nærheden af digerne. Ligeledes fældes der ikke træer på digerne, og det vurderes, at hydrologien langs digerne ikke ændres. Eventuel erosionsrisiko ved det nye vandløbs udløb i den eksisterende Lilleå sikres med sten. Det vurderes, at fredskoven Fruens Have på matrikel 1b ikke berøres af projektet. Skoven berøres ikke af gravearbejdet. Endvidere vurderes det, at afvandingen fra skoven ikke vil blive påvirket af gennemførsel af projektet, da vandmængden i systemet er den samme. Beskyttet natur ( 3-natur) Ud over vandløbet, som nedstrøms projektområdet er beskyttet vand, er der ikke beskyttet natur i projektområdet. Den nedstrøms vandløbsstrækning vurderes at blive positivt påvirket ved den øgede iltning af vandet på den genåbnede strækning. Derfor vurderes det, at projektet kun vil påvirke den beskyttede natur positivt. Vandløbsstatus & vandføring Vandløbets status som privat vandløb og vedligeholdelsesforpligtigelsen ændres ikke ved projektet. Som det kan ses i afsnit 4 Hydrologiske beregninger, så medfører projektet en forbedring i vandføringsevnen, idet kapaciteten i den rørlagte strækning forbedres væsentligt. Se Bilag 3. Desuden vil en genåbning kraftigt nedsætte risikoen for spærring af vandløbet i form af samling af blade, grene mv, som det ofte er tilfældet ved de eksisterende forhold, opstrøms indløbet i det eksisterende rør. Det vurderes, at den forbedrede vandføringsevne, på den 100 meter lange vandløbsstrækning ikke udgør nogen oversvømmelsesrisikoen nedstrøms i Lilleå systemet, i det rørbroen ved adgangsvejen til Eskilstrupvej 19, som er et Ø80 cm rør, vil være definerende for vandløbets vandføring. I øvrigt er vandløbet ikke vandføringsmæssigt overbelastet. Vandområdeplan Ved at skabe et nyt åbent vandløb med naturligt fald og forløb, bliver det muligt for vandløbsfaunaen uhindret at passere op- og nedstrøms i vandløbet. Udlæg af sten og grus forøger bundens ruhed og giver heterogene strømforhold og forbedrer bunden som levested for typiske strøm- og iltkrævende smådyr. Anbefalingen i Naturstyrelsens vejledning om et fald på maksimalt 10 kan ikke overholdes på grund af de naturgivne forhold, men udlægningen af grus og sten vil skabe så lav strømhastighed tæt på bunden, at den nye vandløbsstrækning ikke vil udgøre en spærring. 12(18) repo001.docx 2015-10-05 LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Fysiske forhold Miljømæssigt set, vil en genåbning af vandløbet og genskabelse af den grove sammensætning af bundsubstrat sammen med vandløbets naturlige høje fald kunne skabe et vandløb med stor variation, gode fysiske forhold og kraftig iltning af vandet. Det vurderes derfor, at de fysiske forhold i vandløbet kun påvirkes positivt af projektet. DVFI Ved at genåbne strækningen genskabes en strækning med gode fysiske forhold, hvilket sammenholdt med vandløbets opland og generelle høje vandløbskvalitet, forventes dette at skabe meget gode forhold for smådyrsfaunaen. Strækningen forventes derfor hurtigt at opnå faunaklasse mindst 5 og dermed målopfyldelse. Det vurderes derfor, at faunaindekset vil blive forbedret, som følge af projektet. Fisk En restaurering af denne type er primært rettet mod invertebraterne på strækningen, men det er ikke urealistisk, at der kan blive skabt gydeforhold for ørred. Det vurderes derfor, at fisk i vandløbet kun påvirkes positivt af projektet. Makrofytter Strækningen vil blive lysåben hvilket giver mulighed for opvækst af makrofytter. Det forventes at alle de mere eller mindre almindeligt forekomne vandplanter i vandløbet hurtigt vil indvandre. Det vurderes derfor, at livsvilkårene for vandplanter vil blive forbedret, som følge af projektet. Natura 2000 Området er ikke en del af et Natura 2000-område. Nærmest beliggende Natura 2000 er Område 161 - Søer ved Bregentved og Gisselfeld beliggende, som ligger ca. 6.000 meter nordvest for projektområdet. Projektet er ikke i hydrologisk forbindelse med dette Natura 2000 område eller andre Natura 2000 områder. Derfor vurderes det, at projektet ikke vil have indflydelse på dette eller øvrige Natura 2000 områders habitater eller udpegningsarter. Særligt beskyttede naturtyper og arter Som det fremgår af afsnit 3 Særlig beskyttede naturtyper og arter er der flodlampret nedstrøms projektstrækningen. Det vurderes, at flodlampret ikke vil blive påvirket negativt af projektet fordi vandkvaliteten kun vil blive påvirket positivt af den øgede iltning af vandet. Fredskoven Fruens Have er vurderet til at være potentielt levested for hasselmus. Hasselmus er tilknyttet løvskove med urterig underskov og uforstyrrede skovbryn. Da Fredskoven eller anden skovbevoksning ikke påvirkes af projektet og selve projektstrækningen ikke er egnet levested for Hasselmus, vurderes det at projektet ikke vil påvirke hasselmusen. Genåbning af vandløbet vurderes at være en forbedring for fouragerende flagermus, idet vandløbet kan udgøre en ledelinje, samt at der vil forekomme flere vandløbstilknyttede insekter i området. Derfor vurderes, at projektet ikke vil påvirke beskyttede arter negativt. 13(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Områdets drift ændres ikke ved projektet, og genåbning af vandløbet medfører sammenhæng i vandløbssystemet og giver mere diverst miljø på matriklen. Derfor vurderes projektet til at have en samlet positiv indflydelse på flora og fauna, herunder eventuelle beskyttede arter, som måtte fouragere i området. 7 Nødvendige tilladelser Inden projektet kan realiseres er det nødvendigt at der meddeles restaureringstilladelse jf. vandløbsloven og tilhørende bekendtgørelser samt meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Myndighed: Faxe Kommune 8 Ejendomsmæssig forundersøgelse Figur 7. Matrikulære forhold omkring projektområdet. Placeringen og forløbet af rørlægningen er vist på figur 3. Rørindløb er således på matrikel nr. 7b Eskilstrup By, Kongsted, rørene løber tværs over matrikel nr. 7c.og munder ud mellem matrikel nr. 7c og 1b Kongsted By, Kongsted. 14(18) repo001.docx 2015-10-05 LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Tabel 1: Berørte matrikler og ejere: Matrikler Ejer Adresse Post nr. og by 7c Eskilstrup By, Kongsted 7b Eskilstrup By, Kongsted Gert Godtfredsen Eskilstrupvej 19 4683 Rønnede Hans Jørgen Hoffmann Eskilstrupvej 13 4683 Rønnede 1b Kongsted Flemming Duus Dronningens Vænge 2, 2800 Kgs. By, Kongsted Mathiesen og Naja 2. mf. Lyngby Elisabeth Mikkelsen Astrid Duus Mikkelsen Rødhettestien 1 N- 9010 Tromsø Bjørn Duus Mikkelsen Ryesgade 112 E, 3. 2100 Kbh. Ø 9 Økonomi & tidsplan Erstatning Berørte lodsejerne har ikke rejst krav om erstatning. Samlet budget Samlet budgetoverslag for gennemførelse af genåbningsprojektet er 70.000 kr. Dette indeholder udgifter til materialer, maskiner og arbejdsløn. Faxe Kommune afholder alle udgifter i forbindelse med projektet. Tidsplan for projektet Projektet sendes i otte ugers offentlig høring fra uge 26. På baggrund af indkomne bemærkninger, vurderes det om projektet kan godkendes og der træffes der afgørelse i uge 34. Såfremt projektet godkendes, offentliggøres afgørelsen i uge 35 med fire ugers klagefrist og projektet forventes at blive gennemført i løbet af september-oktober 2017. Anlægsarbejdet forventes ikke at strække sig over mere end en uge. 15(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Bilag 1 Projektforslag repo001.docx 2015-10-05 16(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Bilag 2 Opmålte tværprofiler Se vedlagte. 17(18) LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING

Bilag 3 Længdeprofil, plot af eksisterende og fremtidige forhold Se vedlagte. 18(18) repo001.docx 2015-10-05 LILLEÅ - FORUNDERSØGELSE OG PROJEKTBESKRIVELSE AF GENÅBNING AF RØRLAGT VANDLØBSSTRÆKNING