2. Målrapportering... 14 2.1. Mål og resultater... 14

ÅRSRAPPORT 2010

Årsrapport 2010 Indledning... 2 1. Beretning... 2 1.1. Mission og vision... 2 1.2. Hovedopgaver... 2 1.3. Årets faglige resultater... 3 1.4. Asylansøgernes vilkår... 4 1.5 Årets økonomiske resultater..5 1.5.1. Hovedtal... 5 1.5.2. Opgaver og ressourcer... 7 1.5.2.1. Overordnede resultater - Ydelser... 7 1.5.2.2. Direkte beboerrelaterede ydelser... 8 1.5.2.3. Andre ydelser... 9 1.5.2.4. Øvrige områder... 9 1.6. Belægning og kapacitet... 10 1.7. Økonomistyringen... 11 1.8. Fokus i 2011... 13 2. Målrapportering... 14 2.1. Mål og resultater... 14 3. Regnskab... 15 3.1. Regnskabspraksis... 15 3.2. Resultatopgørelse... 15 3.3. Balance... 16 3.4. Personale... 18 4. Fremlæggelse og påtegning... 19 4.1. Ledelsens fremlæggelse... 19 4.2. Den uafhængige revisors påtegning... 20 BILAG 1: INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER FORDELT PÅ YDELSER BILAG 2: PERSONALENOTER BILAG 3: ANLÆGSNOTER BILAG 4. LEJEMÅL BILAG 5: ASYLAFDELINGENS ØVRIGE VIRKSOMHED BILAG 6: NOTE TIL EGENKAPITALEN -1-

Indledning I det følgende præsenterer Dansk Røde Kors den økonomi, der ligger til grund for Dansk Røde Kors Asylafdelings virksomhed i 2010. Dansk Røde Kors Asylafdelings virksomhed er baseret på den økonomiske ramme, der er udstukket i kontrakt mellem Dansk Røde Kors og Udlændingeservice. Årets resultat blev et merforbrug på 9,8 mio. kr. Resultatet kan hovedsageligt henføres til en aftale med Udlændingeservice om at anvende overskuddet fra 2009 på 4,9 mio. kr. samt at kravet fra myndighedernes side om betydelige besparelser udmeldt midt på året, ikke kunne indhøstes i perioden som forventet. 1. Beretning Dansk Røde Kors aflægger i form af denne rapport revideret regnskab overfor Udlændingeservice. Ifølge kontrakt med Udlændingeservice sker regnskabsaflæggelsen med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 3. november 2010. 1.1. Mission og vision Dansk Røde Kors Asylafdelings mission er at yde social og humanitær bistand i forbindelse med asylansøgernes ophold i Danmark. Dansk Røde Kors Asylafdelings vision er, at asylansøgere i Danmark skal opleve en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. Asylansøgerne skal bibringes en realistisk opfattelse af deres situation, så de bedst muligt bliver i stand til at tage vare på deres fremtid i Danmark eller i et andet land. 1.2. Hovedopgaver Dansk Røde Kors Asylafdelings hovedopgave er at indkvartere asylansøgere, mens myndighederne behandler deres ansøgning om asyl. Alle nye asylansøgere indkvarteres enten på center Sandholm, center Auderød, eller for unge uledsagede på center Sjælsmark, hvor de bor under myndighedernes første fase af asylsagsbehandlingen. Center Sandholm er sammen med center Auderød, center Avnstrup, center Sigerslev, center Avnø (åbnet ultimo december) og center Vipperød (ændret fra børnecenter sidst på året) både modtage- og udrejsecentre. Efter den indledende sagsbehandling flytter beboerne til et opholdscenter, hvor de bor, indtil sagen er endeligt afgjort. Opholdscentrene omfatter center Jelling, ungecenter Thyregod, center Grenå, center Ebeltoft, center Holmegård (overgik til kommunal drift pr. 1. februar 2011), center Hvilested, center Rødby, kvindecenteret i Kongelunden samt børnecentre i Gribskov, Sjælsmark, Jægerspris, Sandvad, Grindsted og Vipperød (ændret til modtage/udrejsecenter sidst på året) hvor børn og unge under 18 år, der kommer til landet uden forældre eller anden voksen ledsager, indkvarteres (uledsagede mindreårige). Dansk Røde Kors driver desuden omsorgscenter Kongelunden, som er et center for asylansøgere med fysiske eller psykiske lidelser. -2-

I tilknytning til asylcentrene driver Dansk Røde Kors skoler, børnehaver, fritidsklubber, sundhedsklinikker, samt aktivering og undervisning for voksne, og tilbyder derudover en lang række andre aktiviteter for asylansøgerne. De faglige og økonomiske rammer for aktiviteterne er fastlagt i en kontrakt mellem Dansk Røde Kors Asylafdeling og Udlændingeservice. Desuden leverer Dansk Røde Kors Asylafdeling i begrænset omfang tolkeydelser på forretningsmæssigt grundlag til private og offentlige institutioner. Endelig har Røde Kors en række projekter finansieret via fonde og ministerier. Der henvises i øvrigt til Røde Kors Asylafdelings årsberetning 2010 og til hjemmesiden. www.drk.dk/asyl 1.3. Årets faglige resultater I 2010 var Dansk Røde Kors Asylafdelings arbejde og økonomi særligt fokuseret på to områder. Det første var den fortsatte stigning i antallet af indkvarterede asylansøgere, og de deraf følgende center etableringer. Det andet område var kravet om massive besparelser, der blev udmeldt forud for kontrakten for 2. halvår 2010. I 2010 blev der etableret to nye modtage/udrejsecentre (center Auderød og center Avnø) samt to nye børnecentre (center Grindsted og center Sandvad). Desuden flyttede et børnecenter adresse fra Avnstrup til Jægerspris, og center Vipperød blev ændret fra børne- til modtagecenter. Endelig blev der etableret en helt ny centertype, et ungecenter i Thyregod for de 17-21 årige. Den nye centertype fik ingen selvstændig takst af Udlændingeservice. Den 9. juni modtog Røde Kors brev fra daværende Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, om at taksterne til asylarbejdet ville blive reduceret. Med årets belægningstal betød besparelsen en reduktion i bevillingen i 2. halvår 2010 på 7 pct. Den høje procent var og er fortsat en stor udfordring at imødekomme. De uledsagede mindreårige skal ifølge kontrakten tilbydes en frivillig repræsentant, som en midlertidig værge, der kan støtte den uledsagede under asylsagen og i personlige spørgsmål. Med stigningen i antallet af uledsagede mindreårige, kunne der ikke findes frivillige repræsentanter i samme takt, særligt til de jyske børnecentre. Udlændingeservice gav derfor en bevilling på 3,75 mio. kr. til at ansætte repræsentanter i 2010. De lønnede repræsentanter varetager også de vanskeligste sager. Dansk Røde Kors har i flere år påpeget behovet for en ny bevillingsmodel. Årsagen er, at de fleste takster i den nuværende bevillingsmodel ikke er retvisende til den opgave, der skal løses. Der har været tiltag til at finde en ny bevillingsmodel siden 2008, bl.a. var et eksternt konsulent firma i 2009 sat til at anbefale en ny model. I 2010 nedsatte Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration en fælles arbejdsgruppe mellem Ministeriet, Udlændingeservice og Dansk Røde -3-

Kors, med det formål at udarbejde en ny retvisende bevillingsmodel. Efter indførelsen af besparelsen i 2. halvår 2010 var det ikke længere alene et spørgsmål for Ministeriet og Udlændingeservice om at omfordele mellem taksterne, men nu også at reducere i taksterne. Dansk Røde Kors ønskede at adskille besparelserne fra udarbejdelsen af en ny bevillingsmodel, men det fandt Ministeriet ikke muligt. Arbejdsgruppen menes nedlagt og der er fortsat ikke en retvisende bevillingsmodel for asylopgaven. Dansk Røde Kors stiller fortsat krav om, at der udarbejdes en retvisende og robust bevillingsmodel. 1.4 Asylansøgernes vilkår Den betydelige overbelægning fra 2009 fortsatte ind i første del af 2010, og en lang række centre havde således fortsat problemer med overbelægning. Særligt center Sjælsmark og center Sandholm var, i kraft af at være det primære modtagercenter, hårdt ramt i årets første måneder. Som aflastning for center Sandholm åbnede center Auderød i marts 2010 og 14. marts flyttede de første 40 beboere ind. I midten af juni måned boede der 600 beboere og der var fuldt hus. Senere blev kapaciteten udvidet til 730 pladser, og en række eksisterende centre fik ligeledes udvidet kapaciteten. Samtidig gjorde Dansk Røde Kors det klart for myndighederne, at fremtidige overbelæg på center Sandholm ikke ville blive accepteret, og at alternative indkvarteringsmuligheder såsom feriecentre og hoteller midlertidigt ville blive benyttet i tilfælde af et for højt indkvarteringsniveau. I løbet af 2010 har der været indkvarteret beboere på Karrebæksminde feriecenter, Feriecenter Sct. Helene i Tisvildeleje, Danhostel Hillerød, Hotel Hillerød og særlige indkvarteringer i tilknytning til eksisterende centre. Dansk Røde Kors finder ikke disse løsninger ønskværdige, og bestræber sig vedvarende på at vælge de billigst tilgængelige tilbud, der lever op til kravene om tilstrækkelig kapacitet, hurtig indflytningsmulighed og i nærheden af center Sandholm. Situationen kunne have været undgået, hvis der havde været et hvilende beredskabscenter eller etableret en fleksibel buffer kapacitet til håndtering af udsving i indrejsetallet. Udlændingeservice har udtrykt ønske om at etablere en sådan buffer kapacitet i 2011. Derudover nåede centrene Holmegård, Hvilested og Rødby både at blive meldt til lukning, samt genåbning i løbet af sommeren og efteråret 2010. Alle tre centre blev meldt til lukning ultimo juni måned af Udlændingeservice begrundet i et forventet faldende behov for indkvarteringspladser. I oktober måned blev lukningen af Hvilested og Rødby annulleret, og Holmegaard blev forlænget en måned. Senere fik center Holmegaard en tidsbegrænset forlængelse på et halvt år samtidig med at forhandlinger om en overdragelse af centret til Langeland kommune blev påbegyndt. Det endte med en kommunal overdragelse pr. 1. februar 2011, og dermed undgik centret en lukning. Belægget i Sandholm havde den konsekvens, at Røde Kors heller ikke i 2010 kunne opfylde målet, om at alle børnefamilier i Sandholm som minimum skulle -4-

tilbydes to værelser, hvilket er en aftale mellem Dansk Røde Kors og Udlændingeservice. Den 31. december havde 22 ud af 53 familier ikke adgang til to værelser, hvilket er en situation Røde Kors fortsat finder yderst beklagelig, da rådighed over to værelser generelt skaber en stor forbedring af familiernes livskvalitet. I maj og juni måned kulminerede antallet af uledsagede mindreårige med flere end 360 unge i gennemsnit for begge måneder. Hen over efteråret 2010 blev der for første gang siden 2008 konstateret et fald i antallet af indrejste unge uledsagede mindreårige, hvilket i første omgang medførte en faldende overbelægning på særligt center Sjælsmark. Udviklingen forventes at fortsætte, og myndighederne har derfor valgt at lukke center Grindsted ved udgangen af april 2011. Med vedtagelse af en lovændring kort før jul 2010 blev betingelserne for opholdstilladelse til uledsagede mindreårige ændret sådan, at opholdstilladelsen blev gjort midlertidig indtil det fyldte 18 år. 1 Dansk Røde Kors frygter at lovændringen vil påvirke de unges adfærd på centrene i en negativ retning. 1.5. Årets økonomiske resultater 1.5.1. Hovedtal Tabel 1.5.1 viser de økonomiske hovedtal for 2010 og udviklingen i forhold til de to foregående regnskabsår. De ordinære driftsindtægter udgjorde i 2010 657,4 mio. kr., hvilket i forhold til 2009 er en stigning på 242,6 mio. kr., svarende til 58,5 pct. De ordinære driftsomkostninger udgjorde i 2010 667,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 257,3 mio. kr., svarende til 62,8 pct. sammenlignet med 2009. Tallene afspejler den markante stigning i aktivitetsniveauet i 2010. Årets resultat af den ordinære drift er på -9,8 mio. kr. I forbindelse med kontraktforhandlingerne for 2010, blev Asylafdelingen bedt om at anvende overskuddet på 4,9 mio. kr. i 2009 til at finansiere driften i 2010. Forventningen til årets resultat var derfor et merforbrug på -4,9 mio. kr. Afvigelsen fra det forventede resultat er på 4,9 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 0,7 procent af den samlede bevilling. Ud fra den betragtning vurderes årets resultat som tilfredsstillende. Den afgørende forklaring på resultatet er, at Røde Kors medio 2010 blev mødt med et betydeligt besparelseskrav på taksterne. Med årets belægningstal endte besparelsen på 15,5 mio. kr. svarende til 7 pct. af takstbevillingen for 2. halvår 2010. Som følge af helt ekstraordinære årsager lykkedes det at finde størstedelen af besparelserne (beskrevet i afsnit 1.7 Økonomistyring). 1 Udlændingeloven 9c3 stk. 2-5-

Tabel 1.5.1 Økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal (mio. kr.) 2010 2009 2008 Resultatopgørelse Driftsindtægter 657,4 414,8 261,8 - Heraf indtægtsført bevilling 653,0 409,0 253,9 - Heraf eksterne indtægter 4,4 5,8 7,9 Driftsomkostninger -667,2-409,9-266,7 - Heraf løn -359,6-207,5-155,1 - Heraf afskrivninger -2,1-1,7-1,7 - Heraf øvrige omkostninger -305,5-200,7-109,9 Årets resultat -9,8 4,9-4,9 Underskudsgaranti vedr. 2008-4,0 Resultat (inkl. underskudsgaranti 2009) -9,8 8,9 Balance Anlægsaktiver 13,4 7,4 4,2 Omsætningsaktiver 94,8 84,7 30,8 Egenkapital -13,2-3,4-12,3 Kortfristet gæld 121,4 95,5 47,2 Personaleoplysninger Antal årsværk 858 511 394 Årsværkspris 0,4 0,4 0,4 Lønomkostningsandel, pct. 53,8 50,6 58,1 Belægningstal 3.272 2.097 1.510 Samtidig med besparelsen har Asylafdelingen på grund af systemændringer været tvunget til at ændre beregningsmetode for opgørelse af feriepengeforpligtigelsen. Den tidligere beregning byggede på opgørelser fra økonomistyrelsen, som det ikke længere er muligt at få. Den nuværende opgørelse beregnes på baggrund af en manuel opgørelse af hver enkel medarbejders feriegivende løn. Den nye beregningsmetode betyder, at der i gennemsnit afsættes et højere beløb til skyldige feriepenge pr. medarbejder end i tidligere år. Det var først i anden halvdel af året, at der var klarhed over, hvor meget ekstra der skulle afsættes. Af andre væsentlige forklaringer kan nævnes, at der som i tidligere år er et stort merforbrug på transport, at der for første gang er et merforbrug på energi og, at Røde Kors ikke har fået dækket alle bygningsrelaterede omkostninger og øvrige udgifter til de etableringer, der har været i løbet af 2010. -6-

1.5.2. Opgaver og ressourcer 1.5.2.1. Overordnede resultater - Ydelser Tabel 1.5.2.1 viser indtægter og omkostninger på ydelser, som Asylafdelingen leverer ifølge kontrakten med Udlændingeservice. Ydelserne er grupperet efter indhold. Asylafdelingens indtægter pr. årsperson er givet af takster på finansloven. Asylafdelingens interne budgetlægning tager udgangspunkt i de kontraktmæssigt aftalte ydelser, som Asylafdelingen skal levere. Budgetlægningen tager således ikke udgangspunkt i taksterne, da de ikke tilsvarer ydelserne. Derfor er afvigelserne mellem indtægterne og omkostningerne, som de fremgår af tabel 1.5.2.1. ikke at genfinde i forholdet mellem Asylafdelingens interne budget og omkostningerne. Asylafdelingen har valgt at vise resultatet i forhold til indtægterne på taksterne, for derved at sikre at indtægtssiden er genkendelig for eksterne samarbejdspartnere. Tabel 1.5.2.1. Indtægter og omkostninger Mio. kr. Indtægter 2010 Omkostninger 2010 Resultat 2010 Omkostninger 2009 1. Indkvartering samt underhold Indkvartering samt modtagelse 102,7 127,0-24,3 75,5 Socialt netværksarbejde 138,0 115,4 22,6 68,3 Sundhedsydelser 69,4 76,2-6,8 47,6 Børneundervisning 39,1 33,7 5,4 21,2 Børn- og ungetilbud 49,6 37,2 12,4 21,0 Undervisning og aktivering 44,2 50,2-6,0 29,6 Lukke/ledig kompensation 0,4 0,0 0,4 0,0 Ekstrabevilling 3,8 0,0 3,8 0,0 Indkvartering samt underhold i alt 447,2 439,7 7,5 263,2 2. Andre ydelser Ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold m.v. 155,6 163,4-7,8 101,4 Transport 23,0 31,8-8,8 14,5 Egenbetalinger centeretableringer 2009 0,0 0,0 0,0 9,0 Andre ydelser i alt 178,6 195,2-16,6 124,9 3. Øvrige områder Naturalier 27,2 27,2 0,0 15,6 Sociale ydelser 0,0 0,5-0,5 0,6 Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter 4,4 4,6-0,2 5,6 Øvrige områder i alt 31,6 32,3-0,7 21,8 Total 657,4 667,2-9,8 409,9-7-

1.5.2.2. Direkte beboerrelaterede ydelser De beboerrelaterede ydelser til indkvartering og underhold har samlet set et positivt resultat på 7,5 mio. kr. i 2010. Resultatet dækker over store forskelle i resultaterne på de enkelte ydelser. Omkostningerne til opgaven med Indkvartering samt modtagelse er i lighed med tidligere år større end indtægterne. Den primære forklaring på merforbruget skyldes, at bevillingen til basis indkvartering er 11,0 mio. kr. mens omkostningerne til den del af ydelsen som vedrører rengøring, reparation og inventar alene udgør 28,3 mio. kr. Derudover er der et merforbrug på døgnnetværk på center Kongelunden, idet bevillingen i form af ekstra-takst for indkvartering på Kongelunden ikke kan dække de faktiske omkostninger til det nødvendige aftennat netværks set-up. Endelig har der i forbindelse med centeretableringerne været et øget vikarbehov til at dække ubesatte stillinger og udstationeret fast personale, ikke mindst i forbindelse med særlige indkvarteringsløsninger som på Hotel Hillerød. Socialt netværksarbejde er traditionelt den ydelse, hvor der i forhold til den indtægt som genereres af taksten på finansloven og den faktiske udgift, har været det største mindreforbrug. I taksten for socialt netværk har der været et vist råderum, som ikke findes i samme omfang i andre dele af Asylafdelingens drift f.eks. Undervisning og aktivering og Sundhedsydelser, idet disse områder er nøje beskrevet enten i lovgivning eller i kontrakten med Udlændingeservice. Netværksydelsen er dermed fortsat med til at finansiere presset på de øvrige ydelser. Sundhedsydelserne er et område, Røde Kors i flere år internt har prioriteret flere midler til, end der tilføres i indtægter. Dette er sket for at tilgodese efterspørgslen efter sundhedsydelser. Merforbruget på området kan bl.a. henføres til et merforbrug i sundhedspuljen på 2 mio. kr. Sundhedspuljen anvendes til finansiering af Røde Kors andel af eksterne sundhedstilbud som f.eks. speciallæger og tandlæger. Indtægterne til Børneundervisning er i lighed med 2009 højere end omkostningerne, hvilket primært kan henføres til en stigning i den gennemsnitlige klassekvotient på de store skoler. En væsentlig forklaring herpå er, at beboergrundlaget for skolen i Lynge som varetager undervisningen til børnene på de sjællandske centre, er øget mere end kapaciteten i skolen. Det har i perioder af året været nødvendigt med flere elever i klasserne end ønskeligt, hvorved klassekvotienten for Lynge skole i gennemsnit for året blev 13,9 elever, mod normen på gennemsnit 12 elever. De højere klassekvotienter medfører lavere omkostninger til lærere pr. elev. Dertil kommer, at der er færre elever i udeskoler som følge af den kortere opholdstid. Endelig er der et mindreforbrug på modersmålsundervisning, i forhold til det internt budgetterede. De mange forskellige sprog samlet på et sted betyder, at det er en vedvarende udfordring at skaffe det nødvendige kompetente personale til undervisningen af alle grupper. Der er stor fokus på denne udfordring. -8-

Omkostningerne til Børne- og ungetilbud er 12,4 mio. kr. mindre end indtægterne på ydelsen. Forbruget svarer imidlertid til det internt budgetterede til området. Mindreforbruget er ikke et udtryk for, at området har været nedprioriteret i forhold til andre områder. Ydelsesniveauet på både legestue og klub området følger de niveauer for vilkårsforbedringer, der blev aftalt med ekstrabevillingen hertil i 2006, hvilket er et højere niveau end operatørkontrakten med udlændingeservice foreskriver. Merforbruget på ydelsen til Voksenundervisning og -aktivering kan henføres til den fortsat store stigning i nyindrejste, der har ført til en øget efterspørgsel efter undervisning blandt voksne asylansøgere. Samtidig er andelen af de unge (17-21 årige) steget med 5 procentpoint, og da denne gruppe skal tilbydes dobbelt så mange timers undervisning som voksne, medfører det øgede omkostninger. Dertil kommer en ikke ubetydelig afledt omkostning til transport (se nedenfor). 1.5.2.3. Andre ydelser Merforbruget på bygningssiden (ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold, etableringer m.v.) kan primært henføres til etableringsudgifter og den af udlændingeservice angivne afrapporteringsform. Med afrapporteringsformen menes, at Røde Kors skal fordele en andel af ledelses og administrationsudgifter til visse dele af bygningsområdet. Denne type omkostninger indgår imidlertid ikke i kontraktdrøftelserne af ejendomsdriftssiden, hvor den afsatte bevilling kun indeholder økonomi til den konkrete ejendomsdrift. Endvidere har Røde Kors et underskud på etablering af centre, idet Udlændingeservice ikke har villet dække de fulde omkostninger til de afledte udgifter til etablering, så som f.eks. stillingsopslag og ansættelse af personale, informationsarbejde i lokalsamfundet, koordinering af åbningen m.m. Desuden har Asylafdelingen ikke kunnet få de rådgiverhonorarer for etableringsopgavens bygningsmæssige del, som det ellers fremgår af kontrakten kan aftales pr. opgave. Der har desuden for første gang været et stort merforbrug på energi. Merforbruget kan henføres til de kolde vintre i 2010, samt at forbruget på særligt det nye store center Auderød har været væsentligt højere, end det var forventet. Transport området er fortsat en udfordring i 2010. I 2009 var der et merforbrug på 3,0 mio. kr., og trods en stigning i bevillingen på godt 800 kr. pr. asylansøger i 2010, var der et merforbrug på 8,8 mio. kr. i 2010. Det er særligt den geografiske placering af de nye centre, hvor der et par steder ikke er offentlig transport, der har været medvirkende til det fortsat væsentlige merforbrug, samt udgifterne til transport til skole (primært skolebuskørsel) og til voksenundervisning og aktivering. 1.5.2.4. Øvrige områder Dansk Røde Kors har i 2010 haft et merforbrug på 0,5 mio. kr. til sociale ydelser. Merforbruget kan hovedsageligt henføres til kostindkøb, hygiejnepakker, samt -9-

børne- og voksentøjpakker, hvor omkostningerne ikke er refunderet fuldt ud af Udlændingeservice. Røde Kors udleverer bl.a. ekstra tøjpakker til trængende beboere f.eks. beboere på tålt ophold og frihedsberøvede unge. Asylafdelingen har i 2010 neddroslet IDV aktiviteterne. Tolkecentret har i 2010 haft indtægter på 0,4 mio. kr. og omkostninger på 0,6 mio. kr. Asylafdelingens øvrige virksomhed giver således i 2010 et underskud på 0,2 mio. kr. De tilskudsfinansierede aktiviteter balancerede i 2010. Der kom nye bevillingstilsagn til projekter og donationer i 2010 på 3,3 mio. kr. 2 1.6. Belægning og kapacitet For andet år i træk steg det gennemsnitlige antal beboere på Dansk Røde Kors centre. Antallet af beboere steg med 729 beboere fra 2.877 i januar til 3.606 i december 2010, svarende til en stigning på 25,3 pct. Til sammenligning steg antallet af beboere i 2009 med 974, efter fald i beboerantallet i årene 2001-2008. Antallet af kapacitetspladser er steget med 971 pladser fra 2.794 i januar 2010 til 3.765 i december 2010. Det svarer til en stigning på 34,8 pct. Tabel 1.6.1. Udvikling i belægning, kapacitet og antal centre Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Jan Maj Sep Dec 2010 2009 2008 Kapacitet 2.794 3.340 3.524 3.765 3.366 2.212 1.668 Belægning 2.877 3.306 3.193 3.606 3.272 2.097 1.510 Belægningsprocent 103 99 91 96 97 95 91 Centre 3 10 11 11 12 11 8 5 Beboelsesenheder 4 18 20 20 21 20 12 7 Indrejsetal 5 408 373 399 400 392 290 180 Kapacitets og belægningstal inkluderer personer i særlige boliger og privat indkvarterede Der er åbnet fire nye beboelsesenheder i 2010, Grindsted, Auderød, Sandvad og Avnø. Derudover har center Jægerspris erstattet satellitten på center Avnstrup. Centrene Auderød og Avnø fungerer henholdsvis som modtage- og udrejsecenter, mens centrene Grindsted og Sandvad er børnecentre. I november 2010 skiftede center Thyregod status fra opholdscenter til ungecenter, og i december 2010 skiftede center Vipperød status fra børnecenter til opholdscenter. Endelig lukkede og genåbnede centrene Hvilested, Rødby og Holmegaard i løbet af sommeren og efteråret 2010, hvilket afstedkom en del uro og styringsmæssige udfordringer. Særligt for personalet på de tre centre var det en hård periode. Dansk Røde Kors oplevede i 2010 i lighed med 2009 en stigning i antallet af nyindrejste asylansøgere. I 2009 var månedsgennemsnittet 290 nyindrejste 2 Se bilag 5, s. 23. 3 Et center består af flere beboelsesenheder, hvor der er samdrift på en række områder. 4 En beboelsesenhed er en fysisk adresse og omtales normalt som et center. 5 Indrejsetallene er gennemsnit pr. måned. -10-

personer, hvilket steg med 35,2 pct. til 392 personer i 2010. Stigningen i antallet af nyindrejste betød et pres på hele indkvarteringssystemet, men især modtagecentrene var presset af det øgede antal nyindrejste. Dansk Røde Kors modtog i 2010 680 uledsagede mindreårige. Dette høje niveau af uledsagede er en fortsættelse af stigningen i 2009, hvor der var næsten dobbelt så mange uledsagede mindreårige som i 2008, nemlig 602 mindreårige mod 316 i 2008. Langt hovedparten af de uledsagede mindreårige var fra Afghanistan (72,1 pct.). Den næststørste gruppe var fra Iran (5,3 pct.). I løbet af efteråret 2010 blev der konstateret en begyndende nedgang i tilgangen af unge uledsagede mindreårige, og den udvikling er fortsat ind i 2011. 1.7. Økonomistyringen Dansk Røde Kors fremsender månedlige fakturaer til Udlændingeservice for leverede ydelser. Grundlaget for faktureringen er antallet af beboere opgjort efter aldersgruppe og centertype. Udsving i belægningen i nedadgående retning betyder et tilsvarende fald i indtægterne, mens udsving i opadgående retning betyder øgede indtægter. Afregningssystemet stiller således store krav til økonomistyringen, herunder de understøttende systemer. For at afdække noget af usikkerheden har Røde Kors og Udlændingeservice indgået en fast aftale vedrørende beboerantal på omsorgscentret, samt aftalt kompensation for ledige kapacitetspladser. I 2010 ville Udlændingeservice ikke som vanligt indgå en et årig kontrakt, men kun en halvårlig kontrakt. Da kontraktforhandlingen for 2010 gik i gang var det forventede aktivitetstal for 2010 på Finansloven væsentligt lavere, end det daværende antal indkvarterede. Denne uoverensstemmelse på belægningsforventningen og økonomien generelt vanskeliggjorde kontraktforhandlingen. Dansk Røde Kors mener, at der som minimum bør indgås et årige kontrakter, så kontrakten er kendt for minimum et år og fordi kontraktforhandlinger er yderst tidskrævende. Også kontrakten for 2011 er halvårlig. Kontrakten for 1. halvår 2010 blev først indgået i maj måned. Årsagen var, at der ikke kunne opnås enighed om belægningsforventningen og økonomien. Dansk Røde Kors bad om en tillægsbevilling som i 2009, men myndighederne betragtede denne som en engangsydelse, hvorfor ønsket blev afvist. Den 9. juni modtog Dansk Røde Kors brev fra daværende Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, om at taksterne til asylarbejdet ville blive reduceret, som led i regeringens genopretningsplan. Besparelsen på taksterne bestod af en reduktion på 100.000 kr. årligt på taksten for uledsagede mindreårige pr. 1. august 2010, mens alle øvrige takster blev besparet med 1,6 pct. for hele året. Den store besparelse og den korte tidsfrist var en særlig udfordring for økonomistyringen. For 2010 betød besparelserne en reduktion i bevillingen på 15,5 mio. kr. svarende til 7 pct. af takst bevillingen i 2. halvår 2010. Dansk Røde Kors meddelte ministeriet, at man var indstillet på, at asylarbejdet skulle bidrage til genopretningsplanen i lighed med øvrige offentligt finansierede områder, men at -11-

man fandt at procentandelen i forhold til bevillingen virkede høj i den sammenhæng. Røde Kors bad myndighederne præcisere hvilke ydelser, som man fremover ikke ønskede at give til asylansøgere i Danmark. Dansk Røde Kors har ikke modtaget et svar på ønsket om præciseringen. Dansk Røde Kors gik i gang med at drøfte besparelsesmuligheder internt i organisationen, og en fremskyndet halvårsopfølgning viste, at der var væsentlige mindreforbrug på de centre, der blev etableret i slutningen af 2009 og i første halvår af 2010. Dette skyldtes, at det har taget væsentlig længere tid at komme i fuld drift på disse centre end det tidligere har gjort i lignende situationer. Det var bl.a. svært at skaffe personale med de krævede fagkompetencer. Dansk Røde Kors var på daværende tidspunkt af den opfattelse, at besparelsen alene vedrørte 2010, da der var en klar forventning om, at der i 2011 ville foreligge en ny bevillingsmodel, der byggede på en omfordeling af taksterne før besparelsen. Desuden var aktivitetsstigningen højere end forventet på finansloven, så Røde Kors forstod besparelsen således, at den skulle være med til at medfinansiere et aktstykke herom til regeringens økonomiudvalg. På baggrund af at en større del af besparelsen kunne findes i opstartsperioden for de nye centre, og dermed var forholdsvis uproblematisk, og at der var en forventning om, at besparelsen var etårig, ønskede Røde Kors at bidrage til den økonomiske løsning på problemet omkring det stigende aktivitetsniveau. Derfor var Røde Kors indstillet på at sætte et midlertidigt stop for en række udgifter for at finde besparelsen i 2010, hvilket blev meddelt ministeriet. Samtidig blev det gjort klart, at besparelsen primært bestod af engangsbesparelser, som følge af de mange centeretableringer og af at de øvrige tiltag heller ikke ville kunne bibeholdes i samme omfang fremadrettet. I den efterfølgende dialog med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration blev det klart, at der ikke kom en ny bevillingsmodel for 2011 baseret på omfordeling af taksterne før besparelserne. I stedet valgte ministeriet at indføre, hvad de betegnede som en light model for 2011, som er en gruppering af de eksisterende takster. Dansk Røde Kors har påpeget, at denne model ikke løser de problemer med den nuværende bevillingsmodel, som Røde Kors har anført gennem flere år. Problemerne er, at bevillingsmodellen ikke tager højde for, at der ikke er sammenhæng mellem den ydelse, der er beskrevet, og den takst der gives hertil. Der er takster, som ikke kan finansiere den beskrevne ydelse, og omvendt er der også takster, hvor der er rigelige midler til at dække ydelsen. Som det også fremgår af ydelsestabel 1.5.2.1, så omfordeles der en del mellem taksterne for at få økonomien til at strække til ydelserne. Dette er endnu tydeligere, hvis man ser på de forskellige centertyper hver for sig og ligeledes på størrelsen af centrene. Dansk Røde Kors har siden 2007 påpeget, at en bevillingsmodel der passer så dårligt på de ydelser, der skal leveres, hverken er retvisende eller særlig robust og i samme periode løbende påpeget at den skal ændres. Det kræver Dansk Røde Kors fortsat. Besparelserne fra 2010 er således videreført i 2011. Dansk Røde Kors har i efteråret 2010 nøje gennemgået mulige besparelser og senest primo 2011-12-

effektueret dem. Udlændingeservice har bidraget med at ændre i kontrakt tekst i 2011 på områder, som ikke var afgørende for noget af parterne, samt ændring i forskellig praksis f.eks. med henblik på effektivisering i arbejdsopgaver. Desuden har Udlændingeservice udvist velvillighed til omprioritering af midler på de områder, hvor der er mulighed herfor. Alle besparelser er fortsat ikke fundet, og der er indgået kontrakt med Udlændingeservice om 1. halvår 2011 på betingelse af et tilhørende forudsætningspapir, hvoraf det fremgår, at man i fællesskab skal finde de udestående besparelser. Endelig var økonomistyringen i 2010 udfordret af åbninger af nye og udvidelser af eksisterende centre samt ændringer i centertyperne for forskellige eksisterende centre. Ud over at det er en væsentlig styringsopgave i sig selv, blev den yderligere udfordret af, at drøftelserne med Udlændingeservice om igangsættelse af opgaverne ikke har været formaliseret i en tillægskontrakt forud for påbegyndelse af opgaverne. Det kan især ses på merforbruget på centeretableringer. Tillægskontrakten for diverse ændringer foretaget i 2. halvår 2010 er dateret den 21. januar 2011. 1.8. Fokus i 2011 Et fokusområde i 2010 var Forbedret information til beboerne om Dansk Røde Kors, organisationens opgaver og mandat. På baggrund af en undersøgelse fandt man at særligt fem grupper af beboere har store udfordringer med at tilegne sig Asylafdelingens beboerinformation, nemlig de traumatiserede, analfabeter og lavtuddannede, uledsagede mindreårige og endelig de nyankomne. Resultatet af arbejdet resulterede i bl.a. nyt skriftligt informationsmateriale, et dvd-baseret materiale, der via billeder og speak giver muligheder for at se materialet flere gange, og dermed styrke de traumatiserede og analfabeters muligheder for at tilegne sig den nødvendige information. Et andet fokusområde var den faglige sikring, hvor der var planlagt en større revidering af Dansk Røde Kors Asylafdelings faglige standarder, og arbejdet var godt undervejs, da meldingen om besparelser satte et midlertidigt stop for arbejdet. I forlængelse af besparelsernes udmøntning blev arbejdet med standarderne genoptaget, men nu under hensyntagen til de nye økonomiske vilkår. Med udgangspunkt i Dansk Røde Kors Asylafdelings nye strategi for 2011-2013 vil fokusområderne i 2011 være Øget beboerinddragelse og Information og kommunikation. Begge fokusområder er valgt på asylafdelingens årsmøde i sommeren 2010. De to fokusområder vil udmønte sig i virksomhedsplanerne for året for at sikre, at der arbejdes målrettet med områderne i 2011. Det første fokusområde vil være rettet mod Øget beboerinddragelse, og sikre at beboerne i endnu højere grad får indflydelse på rammerne for deres tilværelse. Det betyder også, at vi forpligter os til at videreføre, udvide og udvikle beboernes muligheder for at blive inddraget i den almene drift på centrene. Både den demokratiske og praktiske beboerinddragelse vil ske ud fra princippet om hjælp til -13-

selvhjælp, og derigennem styrke den enkelte beboers sociale og faglige ressourcer. Det andet fokusområde er Bedre og mere målrettet information og kommunikation. Information og kommunikation er afgørende værktøj for, at Røde Kors kan få løst opgaverne bedst muligt. Det skal i højere grad sikres, at den store viden der er på asylområdet udnyttes endnu bedre i fremtiden ved målrettet og struktureret kommunikation både internt i organisationen og i forhold til eksterne interessenter. Udlændingeservice og Dansk Røde Kors har i et fælles forudsætningspapir for kontrakten for 2011 aftalt, at der skal nedsættes en fælles arbejdsgruppe vedrørende besparelserne for 2011 og centerstrukturen mere generelt. Konkret er det også aftalt, at se på muligheden for at indføre betalingskort for asylansøgere, tilbuddet om ungeundervisning og vaccinationer samt logistikken ved flytninger i modtagesystemet. Endelig er arbejdet med udarbejdelsen af en ny bevillingsmodel centralt for Dansk Røde Kors i forudsætningspapiret. 2. Målrapportering 2.1. Mål og resultater I 2010 er der opstillet seks mål i kontrakten med Udlændingeservice. Tabel 2.1. Oversigt over målopfyldelse 2010 i pct. Hovedområde Målområde Målopfyldelse 2010 Mål 2010 Socialt netværksarbejde Tilbud om overgivelsessamtale 100 95 Børneundervisning Tilmelding til undervisning 98 90 Deltagelse i undervisning 100 80 Børne- og ungetilbud Åbningstid for legestue 100 800 timer Sundhed Medicinsk modtagelse 100 95 Psykologisk screening Screeninger 85 95 Socialt netværksarbejde Målet er, at 95 pct. af asylansøgere som meddeles opholdstilladelse, tilbydes en samtale ved overgivelse til kommunerne. Målopfyldelsen er på 100 pct., og anses som tilfredsstillende. Børneundervisning Målet er, at mindst 90 pct. af de indkvarterede børn i den undervisningspligtige alder er tilmeldt Røde Kors skoletilbud eller er tilmeldt et eksternt skoletilbud. Det er desuden et mål, at det gennemsnitlige daglige fremmøde er mindst 80 pct. -14-

for de børn, der er tilmeldt skolen. Målopfyldelsesprocenten er 98 pct. for tilmeldinger og 100 pct. for deltagelse, hvilket betragtes som tilfredsstillende. Børne- og ungetilbud Målet er, at den enkelte legestue har åbent minimum 800 timer pr. år. Målet er opfyldt med 100 pct. Det gennemsnitlige antal åbningstimer for legestuen har været 1438 timer, hvilket er væsentligt højere end de i kontrakten fastsatte antal timer. 6 Sundhed Det er et mål, at mindst 95 pct. af de asylansøgere, der udflyttes fra modtagesystemet, har gennemgået en medicinsk modtagelse. Målopfyldelsen for medicinsk modtagelse er på 100 pct. Psykologisk screening Det er et mål, at mindst 95 pct. af alle nyindrejste asylansøgerbørn får en indledende screening inden for 3 måneder efter ankomst. Målopfyldelsen er på 85 pct. Resultatet er således lidt lavere end målet, hvilket hovedsageligt kan henføres til at børnene flyttes til øvrige centre umiddelbart efter gennemførelse af den medicinske screening. Der tages således ikke hensyn til, om der har fundet en psykologisk screening sted før flytningen. 3. Regnskab 3.1. Regnskabspraksis Asylafdelingen aflægger omkostningsbaseret regnskab efter Statens regnskabsregler. Regnskabspraksis for 2010 er uændret i forhold til 2009. Anlægsaktiver indregnes i balancen og afskrives over aktivets forventede brugstid. Indregning i balancen og afskrivninger følger principperne i Økonomistyrelsens vejledninger. Desuden indregnes feriepengeforpligtelsen til dækning af lønomkostninger i forbindelse med medarbejdernes afholdelse af ferie. Tilgodehavender optages til nominel værdi. Tab på debitorer udgiftsføres i det år, fordringen overdrages til SKATs inddrivelsesenhed. Gæld optages til nominel værdi. Der foretages sædvanlig periodisering af indtægter og omkostninger. 3.2. Resultatopgørelse Som det ses i resultatopgørelsen for 2010 blev resultatet på den ordinære del væsentligt forringet sammenlignet med 2009. Resultatet skal ses i lyset af, at det i forbindelse med kontraktforhandlingerne for 2010 er aftalt, at overskuddet fra 2009 skal anvendes til at dække udgifterne i 2010. Merforbruget blev 4,9 mio. kr. højere end aftalt for året. Dansk Røde Kors fik i 2009 4,0 mio. kr. til at dække et tilsvarende underskud i 2008, som en del af den statslige underskudsgaranti, der er 6 Det er aftalt med Udlændingeservice, at en del af vilkårsforbedringsmidlerne anvendes til at udvide åbningstiden i legestuen fra de 800 timer, der er aftalt med basistaksten. -15-

stillet i kontrakten med Udlændingeservice. Dansk Røde Kors vil også rejse sagen vedrørende underskuddet for 2010 overfor Udlændingeservice. Asylafdelingen er selvforsikret i henhold til de statslige regler. Der er indgået lejemål vedr. indkvartering af beboere (annekser og egne boliger) på almindelige lejevilkår, samt lejemål vedr. Asylafdelingens kontorfaciliteter. 7 Udlændingeservice stiller underskudsgaranti for de aktiviteter, som Asylafdelingen varetager for Udlændingeservice. Tabel 3.2 Resultatopgørelse pr. 31. december 2010 Mio. kr. Regnskab 2010 Regnskab 2009 Ordinære indtægter 652,8 409,0 Ordinære driftsomkostninger Driftsomkostninger -303,8-198,6 Personaleomkostninger -356,7-204,0 Afskrivninger -2,1-1,7 Ordinære driftsomkostninger i alt -662,6-404,3 Resultat af ordinær drift -9,8 4,7 Andre driftsindtægter 4,4 5,8 Andre driftsomkostninger Driftsomkostninger -1,7-2,1 Personaleomkostninger -2,9-3,5 Andre driftsomkostninger i alt -4,6-5,6 Resultat før finansielle poster -10,0 4,9 Finansielle omkostninger og indtægter 0,2 0,0 (netto) Resultat før ekstraordinære poster -9,8 4,9 Ekstraordinære poster Underskudsgaranti vedr. 2008 0,0 4,0 Resultat (resultat 2009 er inkl. underskudsgaranti) -9,8 8,9 3.3. Balance Tabel 3.3. viser balancens sammensætning. Asylafdelingen overgik i 2005 i lighed med de statslige institutioner til omkostningsregnskab. Lønomkostninger i forbindelse med medarbejdernes ferie skulle i omkostningsregnskabet indregnes i regnskabet på optjeningstidspunktet. Tidligere blev disse omkostninger indregnet på tidspunktet for afholdelse af ferien. Den negative egenkapital opstod ved indregningen af feriepengeforpligtelsen, som oversteg den regnskabsmæssige værdi af de indregnede anlægsaktiver. 7 Se bilag 4, s. 24. -16-

Værdien af anlægsaktiver steg fra 7,4 mio. kr. i 2009 til 13,4 mio. kr. i 2010, svarende til en stigning på 81 pct., hvilket er udtryk for det stigende behov for investeringer i 2010, især i transportmateriel til de nye beboelsesenheder. Tabel 3.3.1. Balance pr. 31. december 2010 Mio.kr. 2010 2009 Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 1,0 0,8 Materielle anlægsaktiver Transportmateriel 11,0 4,7 Inventar og it-udstyr 1,4 1,9 Anlægsaktiver i alt 8 13,4 7,4 Omsætningsaktiver Mellemværende med staten/us 64,7 58,2 Varelager 1,8 Andre tilgodehavender 10,7 10,7 Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,1 Likvide beholdninger 17,6 15,7 Omsætningsaktiver i alt 94,8 84,7 Aktiver i alt 108,2 92,1 Passiver Egenkapital -13,2-3,4 Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenester 61,5 60,5 Anden kortfristet gæld 22,1 15,7 Skyldige feriepenge 37,8 19,3 Kortfristede gældsposter i alt 121,4 95,5 Passiver i alt 108,2 92,1 Stigningen i den kortfristede gæld kan henføres til den væsentligt forøgede feriepengeforpligtelse samt etablering af flere nye centre sent i 2010. Tabel 3.3.2. Egenkapital 2009 2010 Beholdning primo 2009-12,3 Resultat 2009 8,9 Egenkapital pr. 31-12-2009-3.4 Mio. kr. Beholdning primo 2010-3,4 Resultat 2010-9,8 Egenkapital pr. 31-12-2010-13,2 Se bilag 6 om negativ egenkapital. 8 Se anlægsnote i bilag 3, s. 23. -17-

3.4. Personale Årsværksforbruget pr. asylansøger er tilbage på 2008 niveauet efter et fald i 2009 til 0,24. Stigningen kan henføres til, at Asylafdelingen i 2010 har fået ansat det nødvendige personale, der som følge af de mange center åbninger ikke kunne effektueres i 2009. Tabel 3.4.1. Årsværk og asylansøgere 2010 2009 2008 2007 2006 Årsværk 858 511 394 449 454 Årspersoner 3272 2097 1510 1.565 1.904 Årsværk pr. asylansøger 0,26 0,24 0,26 0,29 0,24-18-

4. Fremlæggelse og påtegning 4.1. Ledelsens fremlæggelse Årsrapport 2010 aflægges efter aftale mellem Dansk Røde Kors og Udlændingeservice med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 3. november 2010 om udarbejdelse af årsrapporter. Årsrapporten dækker regnskabsaflæggelsen for indtægter og omkostninger for Asylafdelingens indkvarteringsaktiviteter, som finansieres af Udlændingeservice, samt øvrige indtægter og omkostninger for aktiviteter, som finansieres af andre parter end Udlændingeservice. Ledelsens påtegning Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten for 2010 giver et retvisende billede af Asylafdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010, samt resultatet af Asylafdelingens aktiviteter i regnskabsåret 2010. Det er vores opfattelse, at dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er endvidere vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af årsrapporten samt at oplysninger i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. København, den xx. marts 2011 Anders Ladekarl Generalsekretær Dansk Røde Kors Anne la Cour Vågen Asylchef Dansk Røde Kors -19-

4.2. Den uafhængige revisors påtegning Til ledelsen i Dansk Røde Kors Asylafdeling Vi har revideret årsrapporten for Dansk Røde Kors Asylafdeling for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010. Årsrapporten omfatter beretning, målrapportering, regnskab samt ledelsens fremlæggelse og påtegning. Årsrapporten aflægges med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 3. november 2010. Ledelsens ansvar for regnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsrapporten, der giver et retvisende billede med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 3. november 2010. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik jævnfør revisionsinstruks af 24. februar 2000 for revisor ved Dansk Røde Kors Asylafdeling. Dette kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Asylafdelingens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Dansk Røde Kors Asylafdelings interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Asylafdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af Asylafdelingens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010 med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 3. november 2010 om udarbejdelse af årsrapport. Det er ligeledes vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af årsrapporten for Asylafdelingen for 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Asylafdelingen, og at oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved Asylafdelingens forvaltning, og at oplysningerne i årsrapporten om mål resultater er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. -20-

Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik jævnfør revisionsinstruks af 24. februar 2000 for revisor ved Dansk Røde Kors Asylafdeling, har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Asylafdelingen har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsrapporten om opfyldelse af resultatmålene er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater ikke er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. København, den xx. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Torben Kristensen statsaut. revisor Thomas Emig statsaut. revisor -21-

Bilag 1 Forklaring til tabel 1.5.2.1. Indtægter og omkostninger fordelt på ydelser Asylafdelingen honoreres på grundlag af takster pr. årsperson pr. ydelse. Ydelserne afhænger af om indkvarteringen sker på et opholdscenter, modtage- og udrejsecenter, børnecenter for uledsagede mindreårige eller et omsorgscenter, samt af hvilke aldersgrupper der er indkvarteret. I tabel 1.5.2.1 er ydelserne grupperet efter indhold. Nedenfor fremgår hvorledes ydelserne er grupperet. Indkvartering samt modtagelse Socialt netværksarbejde Sundhedsydelser Børneundervisning Børne- og ungetilbud Undervisning og aktivering af voksne Ledig kompensation Ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold m.v. Transport Indkvartering, basisydelse Indkvartering, modtage/udrejse ekstraydelse Indkvartering, omsorg ekstraydelse Indkvartering, uledsagede ekstraydelse Modtagefunktion, nyindrejste ekstraydelse Døgnbemanding Lønnede repræsentanter Socialt netværksarbejde, basisydelse Socialt netværksarbejde, modtage/udrejse ekstraydelse Socialt netværksarbejde, omsorg ekstraydelse Socialt netværksarbejde, uledsagede ekstraydelse Socialt netværksarbejde, ledsagede uledsagede ekstraydelse Sociale aktiviteter, ekstraydelse Almen sundhedsbetjening, basisydelse Almen sundhedsbetjening, omsorg ekstraydelse Almen sundhedsbetjening, uledsagede ekstraydelse Forebyggende sundhedsordninger, basisydelser Forebyggende sundhedsordninger, uledsagede ekstraydelse Medicinsk screening, nyindrejste ekstraydelse Udredningsenhed for asylansøgerbørn med særlige behov Børneundervisning, basisydelse Modersmålsundervisning, ekstraydelse Individuelt tilpassede undervisningstilbud, ekstraydelse Legestuetilbud, basisydelse Fritidstilbud til børn og unge, basisydelse Udvidede fritidstilbud, ekstraydelse Undervisning og aktivering af voksne, basisydelse Introkursus, nyindrejste ekstraydelse Fremrykket danskundervisning, opholdstilladelse ekstraydelse Kompensation for ledige kapacitetspladser Planlægning, rådgivning og administration ejendomme Ejendomsdrift, Energi, Renovation og Opvaskefunktion Ordinær indvendig og udvendig vedligeholdelse Vedligeholdelsesprojekter og Vilkårsforbedringer Drift af annekser og Tilsyn driftsstoppede ejendomme Honorering for ydelser ved åbning og lukning Nødberedskab og basisinventarfunktion Indkvartering i særlige boliger Transport til servicetilbud Omkostningerne som de fremgår i tabel 1.5.2.1 er grupperet som ydelserne ovenfor, for de opgaver som er direkte henførbare. Øvrige omkostninger i form af generel ledelse, administration og hjælpefunktioner bliver fordelt ud på ydelserne efter en ABC-model. -22-