afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement



Relaterede dokumenter
BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger BR10

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Bygningsreglement 10 Energi

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Naturlig contra mekanisk ventilation

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

7. Energiforbrug. 7.1 Generelt. 7.2 Energirammer for nye bygninger. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.

Varmetabsrammeberegning

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglement

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Jysk Trykprøvning A/S

Marts Projektering af tage med tagpap. Varmeisolering. Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 2. udgave TOR

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Vindues- og Facadedag 2015

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Hvem er EnergiTjenesten?

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Løsninger der skaber værdi

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

JACKON DE LETTE LØSNINGER

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Energikravene i BR18. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2018

Termografi inspektion af bygning. Af

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Varmeisolering. Marts Projektering af tage med tagpap TOR

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Energirammer for fremtidens bygninger

Bygningsdel/ materiale U-værdi Tykkelse af isolering Ydervægge og kældervæg mod jord 0,1 300 mm lamda 32

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre.

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug )

Om isolering og energi i bygninger

Transkript:

236

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237

13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar og garanti Saint-Gobain Weber A/S leverancer til dansk byggeri er tilsluttet Boligministeriets 5-årige byggeleveranceklausul. Alle vores produktionssteder er kvalitetscertificerede i henhold til DS/EN ISO 9001 og miljøcertificerede i henhold til DS/EN ISO 14001. Det indebærer bl.a., at vores systemer er omfattet af løbende 3. partskontrol uanset de forskellige kontrolniveauer (AoC systemer), der indføres gennem CE-mærkning. Markedskontrol Energistyrelsens bekendtgørelse er det lovmæssige grundlag for både CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer i Danmark. Her lægges op til, at det primært er markedet selv, der ved indkøb, modtagekontrol og stikprøver i første omgang skal sikre, at kun velegnede og korrekt CE-mærkede produkter anvendes i byggeriet. Byggemyndighederne har dog også fået udstrakte beføjelser til at kræve dokumentation, kontrollere produkter samt stille krav om fjernelse af ulovlige byggevarer fra såvel byggepladser som bygninger. CE-mærkning Saint-Gobain Weber A/S CE-mærker sine produkter i overensstemmelse med EU s Byggevareforordning samt tidsplanerne for den løbende implementering af de harmoniserede, europæiske produktstandarder (EN) på det danske marked. CE-mærket er forbrugerens garanti for, at det lever op til de fælles europæiske mindstekrav til sundhed og sikkerhed. Samtidig bekræfter producenten, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med disse krav. CE-mærket er formelt set ikke et kvalitetsstempel. Det er snarere en slags rejsepas, der gør det muligt for et produkt at bevæge sig frit inden for EU og EØS-området. Dermed er det med til at fjerne tekniske handelshindringer og sikre gennemførelse af EU s Indre Marked for byggevarer. EN-produktstandarderne skal i løbet af en årrække afløse de nuværende, danske standarder på de fleste af de områder, hvor Saint-Gobain Weber A/S produkter anvendes. Til alle harmoniserede EN-standarder er knyttet et krav om CE-mærkning. For flere af standarderne medfører de nye krav også, at en række frivillige, danske kontrolordninger nedlægges og erstattes af dels producenterklæringer, og dels et fælles europæisk system af notificerede kontrolorganer. Oplysningerne om CE-mærkninger bliver løbende opdateret på Saint-Gobain Weber A/S hjemmeside www.weber.dk. Her findes også ydeevnedeklarationer (DoP) for de enkelte produkter. 238

CE-mærkning Produkt Weber Kulekalk EN 459-1 2 Leca letklinkertilslag til beton og EN 13055-1 2+ mørtel Weber Pudsemørtel EN 998-1 4 Weber Muremørtel: Receptmørtel EN 998-2 4 Funktionsmørtel EN 998-2 2+ Leca letklinkerblokke EN 771-3 2+ Leca letklinkertilslag til andre EN 13055-2 4 anvendelser Leca letklinker til varmeisolering EN 14063-1 3 weber reparationsbeton EN 1504 2+ Weber Fliseklæb EN 12004 3 Gulvprodukter EN 13813 1,3,4 AoC systemet Ansvarsfordeling Standard AoCsystem Niveau for attestering af overensstemmelse (AoC-system) 1+ 1 2+ 2 3 4 Producent: Intern fabrikskontrol (FPC) 4 4 4 4 4 4 Typeprøvning 4 4 4 Notificeret organ (3. parts kontrol): Typeprøvning 4 4 4 Produktcertificering 4 4 FPC-certificering 4 4 4 4 Løbende overvågning af FPC 4 4 4 Ekstern kontrolprøvning 4 Lovkrav til dokumentation ved anvendelse af Premix-produkter Pr.nr. Produkter, der indeholder faremærkede stoffer, skal være registreret i Arbejdstilsynet. Her får de et produktregistreringsnummer, som skal fremgå af sikkerhedsdatabladet. Sikkerhedsdatablad Ved levering af produkter, hvori der indgår faremærkede stoffer, skal der medfølge et sikkerhedsdatablad. Emballagetekst Alle cementbaserede produkter skal i emballageteksten oplyse om: Indhold af hexavalent krom i forhold til kravet på maks. 2 mg/kg cement Tilsætning af kromneutraliseringsmiddel Hvilke oplagringsbetingelser, der er optimale af hensyn til holdbarheden. Fareetiket Alle fareklassificerede produkter skal være forsynet med en fareetiket med oplysninger om: Produktnavn Mængde Firmaadresse og telefonnummer Farebetegnelse og faresymboler Risiko- og sikkerhedssætninger Konstruktionsnormer De gamle danske konstruktionsnormer er nu erstattet af nye europæiske kaldet Eurocodes. Murværksnormen DS 414 er erstattet af Eurocode 6, og Betonnormen DS 411 af Eurocode 2. 239

13 14.2 Bygningsreglementet Det siger bygningsreglementet: Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. Bygningsreglementet stiller bl.a. krav til: Energiforbrug Radonindhold Energiforbrug: Kravene til energiforbrug kan deles op i en række delkrav og er afhængige af, om der er tale om nybyggeri, tilbygninger, ombygninger eller sommerhuse. Kravene er gældende for bygninger opvarmet til mindst +5 C, og der skelnes i nogle tilfælde mellem, om der opvarmes til +5-15 C eller +15 C og derover. Krav Bygningstype Nybyggeri Tilbygninger Ombygninger Sommerhuse Krav i bygningsreglementet Energiramme og Dimensionerende transmissionstab og Lufttæthed og Maks. linjetab og U-værdier Linjetab og U-værdier eller Varmetabsramme og maks. værdier Linjetab og U-værdier Linjetab og U-værdier eller Varmetabsramme Energirammen omfatter det samlede maksimale behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og i visse bygninger også belysning. Kravet i bygningsreglementet er vist i skemaet side 238. Det dimensionerende transmissionstab er den varmemængde, der strømmer gennem en bygnings klimaskærm ved fastlagte indvendige og udvendige temperaturer. Lufttæthed: Det utilsigtede luftskifte må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. ved normal rumhøjde. Dette krav gælder for bygninger opvarmet til +15 C og derover. Maks. linjetab og U-værdier: De enkelte konstruktioner i klimaskærmen skal mindst isoleres, så maks. værdierne i skemaet side 238 overholdes. Tilbygninger, ombygninger og sommerhuse: Ved tilbygninger, ombygninger og sommerhuse er det kravene til varmetabet for de enkelte konstruktioner, der er gældende. Her skal de generelle krav i skemaerne side 238 overholdes. Ved ombygninger er der dog kun krav, hvis løsningen kan udføres fugtteknisk forsvarligt, og i visse tilfælde kun, hvis det er rentabelt. Ved tilbygninger opvarmet til mindst +15 ºC og sommerhuse kan maks. værdierne i skemaerne side 238 alternativt benyttes, hvis varmetabsrammen samtidig overholdes. Radonindhold Bygningsreglementet foreskriver, at radonindholdet i nye bygninger ikke må overstige 100 Bq/ m³. Se mere om radon i afsnit 1.8. Eksempler på elementer/faktorer, der har indflydelse på energirammen: Klimaskærm bygningens ydre flader (vægge med vinduer og døre, tag etc.). Bygningens orientering kombineret med vinduernes orientering. Indretning lokalernes placering i forhold til sollys. Type varmeinstallation. Varmt vand. Mekanisk ventilation og/eller køling. Naturlig ventilation. Indeklima. Dagslysudnyttelse eksempelvis solafskærmning. Udeklima. Aktiv solvarme og solcelleanlæg eller andre alternative energikilder. Varmegenvindingsanlæg. samt for store bygninger også: Kraftvarmeanlæg. Fjernvarme- og fjernkøleanlæg. Almen belysning. 240

241

Energirammer Bygningskategori Enfamiliehuse, etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af regler for etageboliger m.m. Lavenergibygninger, klasse 2015: Enfamiliehuse, etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af regler for etageboliger m.m. Bygningklasse 2020: Enfamiliehuse, etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af regler for etageboliger m.m. 52,5 + 71,3 + 30 + 41 + Energiramme 1650 kwh/m opvarmet etageareal 2 pr. år 1650 kwh/m opvarmet etageareal 2 pr. år 1000 kwh/m opvarmet etageareal 2 pr. år 1000 kwh/m opvarmet etageareal 2 pr. år 20 kwh pr. år 25 kwh pr. år U-værdier W/m 2 K Konstruktion +15 C og derover Loft- og tagkonstruktioner inkl. skunkvægge, flade tage og skråvægge mod tag Vinduer m.v.: Vinduer og yderdøre inkl. glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller med en temperatur mere end +5 C under rummets temperatur Tilbygninger/ Renovering/ ændret anvendelse ombygning +5-15 C Generelle krav Sommerhuse Generelle krav Maks. U- værdi 0,10 0,15 0,15 0,15 0,20 1,40 1,50 1,65 1,80 1,80 Tagvinduer og ovenlys 1,70 1,80 1,65 1,80 1,80 Gulve: Terrændæk og kældergulve mod jord 0,10 0,15 0,12 0,15 0,20 Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum 0,10 0,15 0,12 0,15 0,20 Etageadskillelser mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end +5 C under rummets temperatur 0,40 0,40 0,40-0,40 Vægge: Ydervægge 0,15 0,25 0,20 0,25 0,30 Kældervægge mod jord 0,15 0,25 0,20 0,25 0,30 Skillevægge mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 5 C under rummets temperatur 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 Linjetab Y f W/m K Ydervægsfundamenter Bygningskategori Generelle krav +15 C og derover +5-15 C Maks. linjetab Nybyggeri - - 0,40 0,20 (gulvvarme) Tilbygninger 0,12 0,20 0,40 0,20 (gulvvarme) Ombygninger 0,12 - Sommerhuse 0,15 0,40 0,20 (gulvvarme) Skillevægsfundamenter Ingen specifikke krav, men varmetabet skal indregnes i terrændækkets varmetab. 242

Linjetab For fundamenternes vedkommende har Weber udviklet et unikt værktøj, der dokumenterer linjetabet ved en lang række konstruktioner. Dette værktøj består af en omfattende oversigt over fundamentsløsninger, der indeholder linjetabet for mere end 900 kombinationer af løsninger til ydervægsfundamenter. T-12 T-20 Varmestrømmen gennem et ydervægsfundament af beton er stor. Rød farve indikerer stor varmestrøm, blå farve lille varmestrøm. Når man anvender de enkelte tabeller, kan man selv vælge, hvilken indgangsvinkel, der passer bedst: Konstruktionstype eller Krav til linjetabet Herefter kan man gå ind i tabellerne og finde de konkrete værdier. Disse er samtidig vist med en farvekode, der hurtigt og enkelt giver et overblik over den energimæssige standard i relation til byggekravene. Find tabellerne på www.weber.dk/linjetab T-12 T-20 Varmestrømmen reduceres væsentligt, når ydervægsfundamentet opbygges af en Leca termblok og to Leca blokke. 243