Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) De zooarkæologiske analyser Susanne Østergaard Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgård Museum Nr. 11 2013
Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland De zooarkæologiske analyser Susanne Østergaard, cand. mag. Indledning Dyreknoglematerialet der her analyseres, stammer fra den store bopladsgrube A47 på DJM 1900, Kainsbakke og fra bopladsen DJM 1930, Kirial Bro. Gruben på Kainsbakke blev halvt udgravet i 1982 og i 2002/3 udgravedes den anden halvdel. Under 2002/3 gravningen blev udtaget systematiske jordprøver til flotering og det her analyserede knoglemateriale er fra floteringsresten. Dyreknoglematerialet er identificeret ved hjælp af referencesamlingerne på afdeling for Konservering og Naturvidenskab på Moesgård Museum og samlingen på Zoologisk Museum i København. Der ud over er der anvendt to netbaserede databaser til identificering af knogleelementer og arter: Busekist, J. (2004): Bone Base Bal c Sea, a computer supported iden fica on system for fish bones. Version 1.0 for MS-Windows CD- ROM. h p://www.bioarchiv.de, University of Rostock, Germany. Archaelogical Fish Resource. Dep. Of Archaeology. The University of No ngham. United Kingdom. (www.fishbone.no ngham.ac.uk) Yderligere er der anvendt relevant faglitteratur (se litteraturlisten). Materialet Det undersøgte dyreknoglemateriale er fra floterede prøver fra udgravningen af Kainsbakke år 2002/3 og fra Kirial Bro år 1987. Da det er et floteret materiale, er fragmenterne meget små og fragmenterede (Se tabel 1). Knoglerne er forsøgt bestemt til lavest mulige taxonomiske niveau og er kvantificeret til antal fragmenter (nisp). For de artsbestemte fragmenter er der noteret spor efter, hvad der måtte være af bearbejdning, snit/hug og ildpåvirkning. Materialet er forberedt og bearbejdet af mag.art. Jacob Kveiborg i sommeren 2013 og analyseret af cand.mag. Susanne Østergaard i efteråret 2013. 1
Forbehold Indledning Det her undersøgte knoglemateriale er en del af floteringsresten. Materialet Dyreknoglematerialet er derfor kun en delmængde der af den her samlede analyseres, mængde knogler stammer fra de fra undersøgte kontekster. bopladsgrube I sagens A47 natur på er Kainsbakke det dermed kun og de fra mindste bopladsen dele, der den store Kirial er analyseret Bro. her. Gruben De større på Kainsbakke knoglefragmenter blev fra halvt det udgravede udgravet materiale i er endnu ikke undersøgt. For fiskeknoglernes vedkommende, som udgør 1982 og i 2002/3 udgravedes den anden halvdel. Under den største andel af knoglerne i floteringsresten, betyder det, at mindre arter sandsynligvis gravningen vil være blev overrepræsenterede udtaget systematiske og store arter ikke jordprøver registreret, 2002/3 til selvom flotering de måtte og findes det i her det materiale, analyserede der ikke knoglemateriale er undersøgt. er fra floteringsresten. Tabel 1. * afrundet til nærmeste hele tal. Tabel 2. *Ved antal fragmenter over 200, er antallet estimeret. Dyreknoglematerialet Datering er identificeret ved hjælp af referencesamlingerne på afdeling for Konservering og Naturvidenskab Det undersøgte materiale stammer fra yngre stenalder, fra to bopladser fra den grubekeramiske på Moesgård kultur. De Museum 18 C14 og dateringer, samlingen udtaget på af Zoologisk fra Kainsbakke Museum år i 1982, København. placerer bopladsen Der ud i over tidsrummet er der fra anvendt år 2370-2000 to materialet netbaserede f.kr. databaser til identificering af knogleelementer og arter: Busekist, J. (2004): Bone Base Baltic Sea, a computer supported identification system for fish bones. Ver- 2
sion Resultat 1.0 for MS-Windows CD-ROM. http://www.bioarchiv. de, University of Rostock, Germany. Kirial Bro Archaelogical Fish Resource. Dep. Of Archaeology. The University of Nottingham. United Kingdom. (www. Floteringsresten fra Kirial Bro viste sig, at indeholde meget små mængder fishbone.nottingham.ac.uk) knoglemateriale og dette materiale var meget fragmenteret. Der var i alt 173 Yderligere fragmenter fra er 12 der prøver. anvendt Af disse relevant fragmenter faglitteratur kunne kun èt (se fragment litteraturlisten)stemmes til art, - en ryghvirvel fra ål (Anguilla anguilla). Af resten kunne de be- 172 fragmenter kun bestemmes til slægt: Pattedyr (16 fragm.), pattedyr/fugl (17 fragm.) og fisk (139 fragm.). På grund af det magre resultat behandles Materialet knoglematerialet ikke yderligere i analysen. Det undersøgte dyreknoglemateriale er fra floterede prøver Kainsbakke fra udgravningen af Kainsbakke år 2002/3 og fra Kirial Bro Da materialet år 1987. stammer Da det fra er en et floteringsrest, floteret materiale, fragmenterne er fragmenterne meget små og fragmenterede (Se tabel 1). meget små. Derfor er andelen af knoglefragmenter, det er muligt at identificere til art, generelt ret lav (se tabel 2). Materialet består langt overvejende af knogler og Knoglerne knoglefragmenter er forsøgt fra fisk bestemt af mindre størrelse, til lavest samt mulige småfugle taxonomisktedyr, niveau hvilket også er fremgår kvantificeret af artslisten til herunder antal fragmenter (Tabel 3). Blandt (nisp). disse og små pat- For arter de er det artsbestemte mest sandsynligt, fragmenter at det vil være er fiskene, der noteret der potentielt spor efter, vil være hvad måltidsrester der måtte fra bopladsen. være af Da bearbejdning, det alle er spiselige snit/hug fiskearter. og Der ildpåvirkningnerelt få tydelige spor efter tilberedning, bearbejdning og håndtering. Der er ge- Materialet i alt 7 fiskeknogler, er forberedt der ildpåvirkede: og bearbejdet Tre ryghvirvler af mag.art. fra fjæsing Jacob og en ubestemt ryghvirvel (X 4554), en ryghvirvel fra fjæsing (X 4643 og X 4690) Kveiborg i sommeren 2013 og analyseret af cand.mag. og en ryghvirvel fladfisk (X 4720). Yderligere er der en gennemskåret ryghvirvel fra ørred Susanne Østergaard fra X 5103. i efteråret 2013. Tabel 3. 3
Forbehold: Størrelse: Fiskeknoglerne Det her undersøgte stammer generelt knoglemateriale fra udvoksede fisk er af en normal del af størrelse floteringsresten. (for deres art), på Materialet nær torsk og er fjæsing derfor der kun syntes en delmængde knapt af udvoksede den samlede eksemplarer mængde sammenlignet knogler med fra de referencesamlingernes undersøgte at stamme fra eksemplarer. Det er dog svært at sige med sikkerhed, da ryghvirvlerne på kontekster. I sagens natur er det dermed kun de mindste samme fisk ofte er af forskellig størrelse. dele, der er analyseret her. De større knoglefragmenter fra det udgravede materiale er endnu ikke undersøgt. For fiskeknoglernes Artsfordeling vedkommende, som udgør den største andel I dette materiale af knoglerne udgør fjæsing i floteringsresten, langt hovedparten betyder af identificerede det, at mindrmenter arter af fisk sandsynligvis med ca. 70 %. vil Ål er være næst overrepræsenterede hyppigst med 16 %, dernæst og tor- frag- store skefisk med arter 9,5 ikke % (se registreret, tabel 4). De øvrige selvom arter de er måtte mere sparsomt findes repræsenteret. Dette resultat bekræfter Jane Richters analyse af fiskematerialet fra i det materiale, der ikke er undersøgt. udgravningen af den første halvdel af grube A47 (Richter 1986). Også her Tabel 1. * afrundet til nærmeste hele tal. er andelen af fjæsing størst fulgt af ål og torsk. I materialet er der desuden identificeret to musearter: Markmus og rødmus. Der er dog en mulighed Datering for, de er resente. Hvilket ville kunne afklares med en C14 datering. Det Fugle undersøgte meget materiale få fragmenter stammer fra i dette fra materiale. yngre De stenalder, vil sandsynligvis findes bopladser i det knoglemateriale fra den grubekeramiske der ikke er floteret. kultur. Det samme De 18 gælder C14 for fra to dateringer, større pattedyr. udtaget af materialet fra Kainsbakke år 1982, Tabel 4. Knogleelementernes fordeling placerer De fleste af bopladsen fiskearterne er i tidsrummet repræsenteret fra med år elementer 2370-2000 fra både f.kr. hoved og krop. Dette gælder mest udtalt for de fiskearter, der er talrigst til stede i Tabel materialet. 2. *Ved Fjæsing antal er repræsenteret fragmenter ved over alle dele 200, af fisken, er antallet ål dog mest estimeret. hvilket er naturligt, da den har mange af dem. Fra torsk/torske- med ryghvirvler, fisk Resultat: er der også elementer fra både hoved og krop. Arterne makrel, hornfisk, fladfisk, ålekvabbe og ørred er kun sparsomt repræsenteret, og en skæv fordeling kan derfor bero på en statistisk tilfældighed. Kirial Bro: Floteringsresten fra Kirial Bro viste sig, at indeholde meget små mængder knoglemateriale og dette materiale Arternes fordeling var meget i gruben fragmenteret. ud fra det undersøgte Der var i materiale alt 173 fragmenter fra 12 prøver. Af disse fragmenter kunne kun èt Som det ses i tabel 5 herunder, ses der umiddelbart et mønster i, hvordan fragment arterne fordeler bestemmes sig i grube A47. til art, De to - en lag i ryghvirvel den øverste del fra af ål gruben, (Anguilla indeholder langt Af flere resten fiskeknogler kunne end de lagene 172 i fragmenter den nederste halvdel, kun be- og der er anguilla). stemmes i lagene i den til øverste slægt: halvdel, Pattedyr en større (16 variation fragm.), af fiskearter pattedyr/fugl end i lagene (17 i fragm.) den nederste og halvdel. fisk (139 En del fragm.). af forklaringen På grund på dette af det kan være, magre at der resultarelt er behandles flere fragmenter knoglematerialet i prøverne i de øverste ikke lag, yderligere og at også i analysen. antalsmæs- gene- Kainsbakke: sigt er flere identificerede Da materialet fragmenter. stammer fra en floteringsrest, 4
Fjæsing. Fisken bliver max. 40-45 cm lang, er velsmagende, men spises ikke meget i Danmark i dag (Muus&Nielsen 2006). Foto: Fra ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri`s hjemmeside. er I fragmenterne lagene i den nedre meget halvdel små. af gruben Derfor der langt andelen færre af fragmenter knoglefragmenter, fisk, derimod det flere er fragmenter muligt at fra identificere gnavere end i til den art, øverste generelt halvdel. af ret Umiddelbart lav (se tabel kunne 2). det se Materialet ud til, der består tids- og langt funktionsmæssigt, overvejende forskellige aktiviteter og dermed deponeringer forbundet med gruben. Først af knogler og knoglefragmenter fra fisk af mindre størrelse, en periode, hvor fangst og konsumering af fisk har spillet en mindre rolle. samt Dernæst småfugle en periode og eller små perioder, pattedyr, hvor fisk hvilket har været også et væsentligt fremgår indslag af artslisten af føden. herunder (Tabel 3). Blandt disse arter er det mest Deponeringen sandsynligt, af de fiskerige at det lag vil må være fiskene, sket fra forår der til potentielt efterår. Fjæsing, vil være makrel måltidsrester og hornfisk har optimalt fra bopladsen. fangsttidspunkt Da i det sommerperioden. alle spiselige Mens fiskearter. arterne ål, Torskefisk, Der er fladfisk, generelt ålekvabbe få tydelige og ørred spor kan fanges efter forår, tilberedning, efterår. bearbejdning og håndtering. Der er i alt 7 sommer og fiskeknogler, Sammenfatning der er ildpåvirkede: og fremtidige Tre ryghvirvler muligheder fra fjæsing og en ubestemt ryghvirvel (X 4554), en ryghvirvel fra fjæsing Analyser af dyreknogler fra floteringsresten eller fra jordprøver soldet i 1 (X 4643 og X 4690) og en ryghvirvel fladfisk (X 4720). mm net er et vigtigt supplement til det øvrige dyreknoglemateriale. Her Yderligere registreres små er arter der fisk, en fugle, gennemskåret padder og pattedyr, ryghvirvel som ellers fra ørred nemt bliver fra X overset. 5103. Disse små arter kan potentielt give vigtig information både om fødevarevalg, om Fiskeknoglerne den vilde fauna og stammer dermed om generelt det fulde ressourcegrundlag fra udvok- Størrelse: sede samt om fisk sæsonudnyttelse af normal størrelse af en lokalitet. (for I deres floteringsresten art), på fra nær Kainsbakke torsk og var det fjæsing muligt der at registrere syntes endnu at stamme en fiskeart, fra der knapt sandsynligvis udvoksede også udnyttedes, nemlig ålekvabben. eksemplarer sammenlignet Ålekvabben med regnes referencesamlingernes i dag for bifangst og spises sjældent, selvom den har fast og velsmagende kød (Muus & Nielsen 2006). eksemplarer. Det er dog svært at sige med sikkerhed, da De talrigst repræsenterede arter på Kainsbakke (fjæsing, ål og torskefisk) ryghvirvlerne blev sandsynligvis på bearbejdet samme og fisk konsumeret ofte er af på forskellig pladsen, da størrelse. knogler fra både hoved og krop er repræsenteret. Alle de fundne arter er spiselige og fundet i en affaldsgrube Tabel med andre 3. måltidsrester. Måling af collagenindholdet, som Jane Richter har experimenteret med (Richter 1986), vil ikke med Artsfordeling sikkerhed kunne afsløre, om de små fisk har været tilberedt og dermed være I måltidsrester. dette materiale Fisk kræver udgør sjældent fjæsing lang langt tilberedningstid, hovedparten ofte få af minutter. de Tilberedes de hele (sandsynligt med små fisk) vil ryghvirvlerne ikke komme identificerede fragmenter af fisk med ca. 70 %. Ål er næst ret højt op i temperatur. Ifølge Richter begynder collagen at ændre sig ved hyppigst omkring 60 (Richter med 16 1986). %, dernæst torskefisk med 9,5 % (se tabel De små 4). arter De er øvrige ikke jævnt arter repræsenterede er mere sparsomt i de forskellige repræsenteret. lag i grube A47. En Dette analyse resultat som denne, bekræfter vil derfor Jane potentielt Richters kunne analyse hjælpe med, af fiskematerialet lag der ellers fra er svære udgravningen at adskille. Der af den er langt første flere halvdel fiskefragmenter af grube i de at adskille A47 øverste (Richter lag i gruben 1986). og færre Også i den her nederste er andelen halvdel. Dette af fjæsing kunne tyde størst på en fulgt forskellighed af ål og i aktivitet torsk. og I dermed materialet deponering er der på desuden pladsen over identificeret to musearter: Markmus og rødmus. Der er dog en tid. De fundne fiskearters optimale fangsttidspunkt strækker sig fra forår til efterår med flest arter i sommermånederne. mulighed for, at de er resente. Hvilket ville kunne afklares med en C14 datering. 5
Tabel 5 6
Litteratur: Christensen, M. J., Larsen S. & B. O. Nyström (1978): Havmuslinger. København. Lepiksaar, J. (1994): Introduction to osteology of fishes for paleozoologists (kompendium). Göteborg. Muus, B. J. & J. G. Nielsen (2006): Havfisk og fiskeri i Nordvesteuropa. København. Rasmussen, L. W. & J. Richter (1991): Kainsbakke. En kystboplads fra yngre stenalder. Aspects of the palaeoecology of neolitic man. Djursland Museum/ Dansk fiskerimuseum. Richter, J. (1986): Evidence for a natural deposition of fish in the middle neolotic site, Kainsbakke, East Jutland. Journal of Danish Archaeology. Vol. 5:1986. Odense University Press. Wallentinus, H-G.(1975): Nordiska smådäggdjur. Fältbiologerna (SFU). Stockholm. Bestemmelse af pattedyrrester i uglegylp. Natur og Museum. Naturhistorisk Museum Aarhus. 5 årgang 1-2. Aarhus. 7
Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgård Museums hjemmeside www.moesmus.dk. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 8