GRIBSKOV EFTERSKOLE GIM 3961

Transkript

1 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Oversigt over prøvegrøfterne, set fra syd.

2 Vejby sogn, Holbo herred. FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Hovedbygningen på Gribskov Efterskole i Unnerup blev marts 2009 lagt i ruiner af en voldsom brand. Skolen ansøgte efterfølgende om tilladelse til at genopføre den nedbrændte hovedfløj samt om opførsel af nye undervisningsbygninger. Skolen har en velbevaret bronzealdergravhøj Vejby sb. 12 i baghaven, så projektet krævede en dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Denne dispensation blev givet af Plan & Byg 8/ Gribskov Efterskole ligger midt i et område med talrige gravhøje fra yngre stenalder og bronzealder (se fig. 1), så risikoen for fortidsminder på arealet var derfor stor. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk forundersøgelse på stedet. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 23/ og af bygherre (Gribskov Efterskole v. Erik Nørgaard) i note af 26/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted oktober Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Maskinen, en rendegraver, blev ført af Bent NN, som er tilknyttet efterskolen. Cand. mag. Kjartan Langsted bistod med opmåling med totalstation og bearbejdning af opmålingsdata. Der blev med maskine foretaget gravet 5 søgegrøfter spredt ud over den del af arealet, der skal bebygges (se fig. 2). Prøvegrøfterne blev af beskrivelsesmæssige årsager opmålt manuelt 1:100 og efterfølgende opmålt med totalstation (fig. 7). Anlæg og kontekster blev bogstavnummereret (anl. a, b, c, o.s.v.). Udvalgte profiler blev opmålt 1:20. Fund blev primært tilknyttet anlægsnumre og efterfølgende x-nummereret. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Lagfølge og nyere tids opfyldning Det udgravede areal har været boldbane og er derfor blevet planeret ud. Der er således sket en kraftig jordpåfyldning på den vestlige del, som har været en fugtig lavning. I den nordlige og vestlige del af grunden var der således cm ned til undergrunden, der mod syd bestod af grågult leret sand og mod nord af gruset sand med talrige småsten. Mod vest var der sket en kraftig olieforurening som følge af udsivning fra en utæt olietank. I den nordlige del bestod de øverste 120 cm af påfyldt affald fra sent 20. årh. (dateret ud fra datomærkning på en æblejuicekarton!). I den østlige højereliggende del var muldlaget kun cm tykt. Muldlag med keramik I den midterste del af grunden fandtes et fossilt muldlag cm under overfladen, umiddelbart over undergrunden indeholdende enkelte små keramikskår, der ikke kunne dateres nærmere indenfor oldtiden. Se profil fig. 5. Kogestensgruber I den sydligste grøft fandtes med 8 meters mellemrum to kogestensgruber, hvoraf den ene er af en meget aflang type og derfor snarest skal dateres til jernalder (se plantegning og fotos fig. 3-5). KONKLUSION Forundersøgelsen ved Gribskov Efterskole gav et fossilt muldlag med lidt oldtidskeramik samt to tætliggende kogestensgruber. Disse kogestensgruber kan anbefales til en udvidet undersøgelse. Dels for at se, om der er flere anlæg omkring, dels for at udtage trækulsprøver til kulstof 14-datering, så det kan afklares dels om gruberne er samtidige, dels om de har nogen relation til den nærliggende gravhøj Vejby sb. 12. Gilleleje 27. juli 2010 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

4 OVERSIGTSKORT Oversigtskort Fig. 1 Udgravningen er indsat på kortet. Med åben cirkel er angivet registrerede gravhøje fra yngre stenalder og bronzealder. Med udfyldt cirkel er indtegnet gravhøje, som ses på Original 1-kortet fra Disse høje må være sløjfet mellem 1816 og Boyes berejsning 70 år senere.

5 PLANTEGNING Oversigt over prøvegrøfter. Fig. 2 I grøft 4 fandtes to kogestensgruber anl. a-b. I grøft 2 fandtes fossilt muldlag fra oldtiden.

6 KOGESTENSGRUBER Plantegning af grøft 4 med kogestensgruber anl. a-b. Fig. 3 Kogestensgrube anl. b i fladen, set fra N. Kogestensgrube anl. a i fladen, set fra N. Fig. 5 Fig. 4

7 PROFIL OG FOTOS Profil 1, lagbeskrivelse Fig. 6 1 Vækstlag/græstørv (brun muld). 5 Lysebrunt muld. Heri fandtes enkelte smuler af 2 Gult leret sand (rec. påfyld). oldtidskeramik. 3 Brunt muld. 6 Gult leret sand med en del småsten (undergrund). 4 Sortbrunt muld Opmåling med totalstation. Fig. 7