Energiselskabernes energispareforpligtelse

Relaterede dokumenter
INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Case Beskrivelse Overskudsvarme i Fensmark

Temadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak.

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet. Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018

Netværksmøde CO2 4.MAJ 2017, ALLERØD

Rapport for. VARMEGENVINDING hos BHJ

Økonomi i varmepumpeprojekter

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Fremtidige produktionsmuligheder

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

EVERDRUP KOMPRESSORSTATION - UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Hvad har vi lært? del 2:

ELFORSK PSO-F&U 2007

OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus

20 FACTORIES IN 9 COUNTRIES

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Biogasanlægget Greenfarm se

Overskudsvarme Hestlund Ikast industri Øst 1106

Guide til udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder. Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår

ANALYSER AF FREMTIDENS FJERNVARMESYSTEM I VIBORG - BEHOVSBASERET TEMPERATURSTYRING OG VARMEPUMPER BASERET PÅ OVERSKUDSVARME ELLER UDELUFT

Afgifter bremser genbrug af energi

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Transmission i Sønderjylland

AFGIFT AF OVERSKUDSVARME INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

OPTIMERING AF VARMEKILDEN

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

DTU CAMPUS Service RAMBØLL. DTU Varmepumpe rev

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

Muligheder for investering i vindmøller

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT?

Strategiplan for /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Varmegenvinding og udnyttelse af overskudsvarme. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje. Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder

VARMEGENVINDING hos HK Scan

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

Anmodning om tilslutningspligt på. Kongevænget delområde 6

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

BEREGNINGSVÆRKTØJ vedr. varmegenvinding

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

Fjernvarmens konkurrenceevne - og hvad indeholder energiaftalen? - Jesper Koch, analysechef for Grøn Energi

Rødkærsbro Fjernvarmeværk. Vedvarende energi. Temadag. Dansk Fjernvarme. Mandag d. 19. December Formand Frede Hansen, Rødkærsbro Fjernvarmeværk.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Luft som varmekilde. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Industriel overskudsvarme til fjernvarme

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Rapport for. VARMEGENVINDING hos Danpo

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

KORTLÆGNING OVERSKUDSVARME - HVORDAN BRYDER VI BARRIERERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme

Varmepumpeløsninger i etageejendomme. Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER. John Tang, Dansk Fjernvarme

Projekt: Næstved Varmeværk Dato: 17. april Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger

STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Solvarme på kraftvarmeværker

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

Notat vedrørende strategiplan

5. september Er afgifter en barriere ved vurdering af om man skal levere/anvende overskudsvarme?

4700 Næ stved Fax

Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

Fremtidens Energisystem

Overskudsvarme. store varmepumper. John Tang

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

GRØN KOLLEKTIV VARME GUIDE

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr af 13. december 2005) omhandlende

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Notat 16. oktober Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Transkript:

NOTAT Projekt: Emne: Grøn Kollektiv Varme Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved Dato: 24. februar 2017 Til: Kopi til: Fra: Jens Andersen, Næstved Varmeværk Flemming Hansen, Fensmark Fjernvarme Lasse Petterson, Ardagh Glass Holmegaard Helle Juncker Hansen, Næstved Kommune Mads Nerup Nielsen, Gate 21 Peter Maagøe Petersen, Viegand Maagøe Peter Kristensen, Viegand Maagøe Baggrund Under programmet Grøn Kollektiv Varme har Gate 21 igangsat en forundersøgelse af mulighederne for at øge udnyttelsen af overskudsvarme fra Ardagh Glass Holmegaard A/S (Ardagh) til Fensmark Fjernvarmeværk a.m.b.a. (FF) og til Næstved Varmeværk a.m.b.a. (NV) Formålet med første fase er at nå frem til et for alle parter økonomisk bæredygtigt projektudkast. I næste fase efterprøves forudsætningerne og projektet uddybes. Rammebetingelser Her gives et kort resume af de vigtigste regler i forbindelse med udnyttelse af industriel overskudsvarme til fjernvarme: - Energiselskabernes energispareforpligtelse - Overskudsvarmeafgift - El, energiafgift & PSO Energiselskabernes energispareforpligtelse Såfremt Ardagh afsætter en overskudsvarmemængde til fjernvarme vil Ardaghs netto blive reduceret (forskel i energistrømmene til og fra) og denne energimængde kan energiselskaberne medregne i deres forpligtelse til at generere energisparer. Regelsættet blev ændret ved årsskiftet og i denne sammenhæng er der særlig to regelændringer som er interessante: - Markedsomfang - Forhold omkring varmepumper Markedsomfanget er blevet påvirket af at forpligtelsen er reduceret og de besparelser, der kan medregnes, er udvidet. Samlet vil det give en prisreduktion. Markedet er stadig ved at finde det nye prisniveau og derfor er der nogen usikkerhed om det fremtidige niveau. I dette notat regnes med 350 kr. per MWh, hvilket kan opnås d.d. For varmepumperne er der nu sket en ligestilling af, om varmepumperne er ejet af virksomheden eller fjernvarmen, dvs. der kommer den samme besparelse ud af det. Grøn Kollektiv Varme, Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved 1 af 10

Overskudsvarmeafgift Den relevante rapport fra afgiftsudredningen er endnu ikke publiceret. De nuværende regler medfører at ved salg af overskudsvarme skal der betales en afgift på 33% af vederlaget, betalingen for overskudsvarmen. Ved fjernvarme fra et varmepumpeanlæg skal der dog kun betales afgift af den del af varmen der overstiger COP på 3. Afgiftssatsen gælder uanset om det er spildvarme ved lav temperatur og dermed lav pris eller det er på fremløbstemperaturniveau og med ligestillingen mht. salg af energibesparelser taler det for at fjernvarmen foretager investeringen ved varmepumper. El, energiafgift & PSO Der findes tre tariffer for energiafgiften for el al efter anvendelse og 2017 satserne er: - 4 kr. / MWh til proces (EU s minimumssats) - 405 kr. / MWh til rumvarme, herunder til varmepumper der producerer fjernvarme - 910 kr. / MWh til andre formål Med aftalen sidste år om at flytte PSO forpligtelserne til finanslove sker der en udfasning af den direkte PSO betaling via elregningen. For 2017 har Energinet.dk beregnet det forventelige gennemsnit til: - 161 kr. / MWh Den præcise takt i udfasningen afhænger af detaljerne omkring overførelsen til finansloven for de enkelte år. Et skøn herover: Figur 1 Skøn over PSO udfasning 2017 2018 2019 2020 2021 PSO per kwh 16 14 12 5 0 Samlet set regnes i dette notat med følgende elpris: Figur 2 El omkostning 2017 kr./mwh Proces Rumvarme Andet Elpris 250 250 250 Net- & systemtarif 83 83 83 Lokal netomkostning 80 80 80 Elafgift 4 405 910 PSO 161 161 161 El omkostning i alt 578 979 1484 Fensmark Fjernvarmeværk a.m.b.a. FF er et værk med godt 1000 tilslutninger. Med et projekt i 2013 / 2014 er der blevet genetableret rørforbindelse til Ardagh. Leverance af overskudsvarme begyndte i foråret 2014 og sidste år blev der leveret det maksimale som kan levere. Ledningen drives med et fremløb på 90 93 o C og et returløb på 40 42 o C. I den nuværende aftale om levering af overskudsvarme er der en pris på 310 kr./mwh. Ved produktion af fjernvarme på basis af naturgas er prisen 400 kr./mwh. Grøn Kollektiv Varme, Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved 2 af 10

MW Såfremt der skal leveres yderlig overskudsvarme er det nødvendigt at etablere en ledning mere og det har FF vurderet til en investering på ca. 2½ mio. kr. De nuværende varmemængder er: MWh Figur 3 Varmemængder Fensmark 2016 Fjernvarme fra gas 10.814 Fjernvarme fra overskudsvarme 14.409 Fensmark, forbrug 2016 24.420 Fensmark 2016 graddagekorrigeret 27.467 Spidslast ab værk er 6,7 MW og det maksimale aftag af overskudsvarme har kortvarig været på 2,9 MW. 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Overskudsvarme Fjernvarme fra gas Figur 4 Gennemsnitlig effekt for 2016 graddagekorrigeret FF har en forventning om at udbygge varmegrundlaget med ca. 6.000 MWh over de næste fem år eller en vækst på ca. 1.200 MWh per år i gennemsnit. Figur 5 Fensmark fjernvarmeområde (mørkegrønt) (kilde Næstved Kommune, fra GIS) Grøn Kollektiv Varme, Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved 3 af 10

MW Næstved Varmeværk a.m.b.a. Langt hovedparten af fjernvarmen i Næstved kommer fra Næstved Affaldsenergi der er en del af det Midt- & sydsjællandske samarbejde AffaldPlus. Der forventes at være affaldsenergi nok til at opretholde varmeforsyningen til Næstved i lang tid fremover. Aktuelt sker der en udbygning af kapaciteten så varmeleverancen kan øges fra 50 MW til 52 MW. Heraf kommer de 8 MW fra bypass af elproduktionen. Prisen for varmen er 300 kr./mwh. Den resterende spidslast dækkes med naturgas. De nuværende varmemængder er: MWh Figur 6 Varmemængder Næstved 2016 Fjernvarme fra gas 6.795 Fjernvarme fra affald 230.469 Næstved, forbrug 2016 237.264 Næstved 2016 graddagekorrigeret 252.066 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Varme fra affald Varme fra gas Figur 7 Gennemsnitlig effekt for 2016 graddagekorrigeret Spidslasten er på 70 75 MW. Den 6. jan. 2017 (-10 o C om natten og dagsfrost) var spidslasten 69,87 MW målt som timeværdi. Da 2016 lå ca. 4% under det normale graddagetal og da udbygningen af kapaciteten fra affaldsvarme også er på 4%, vil gabet mellem affaldskapacitet og spidslast være det samme i normalt år som det var i 2016. Derved vil det faktiske gasforbrug i 2016 kunne forventes i et fremtidigt normal år. NV dækker 50% af varmebehovet i Næstved og har femårsplan med udbygning varmegrundlaget. Udbygningen af fjernvarmeområdet modsvares af de løbende besparelser i den eksisterende bygningsmasse samt effekten af nybyggeri / nedrivninger. Grøn Kollektiv Varme, Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved 4 af 10

Figur 8 Næstved fjernvarmeområde (mørkegrønt)(kilde Næstved Kommune, fra GIS) For at udnytte overskudsvarme fra Ardagh skal der anlægges en transmissionsledning og med de samme temperaturer i fremløb og returløb som til Fensmark og dermed en temperaturdifferens på 50 o C vil en ca. syv kilometer ledning kunne overføre: kw/ o C T MW DN150 104 50 5,2 DN200 212 50 10,6 Figur 9 Skønnede kapacitet i ledning mellem Ardagh og NV Tages der udgangspunkt i en DN150 og med 2 km over åben mark à ca. 2.400 kr./m og 5 km med befæstet areal à ca. 3.000 kr./m vil selve ledningen koste ca. 20 mio. kr. og med ca. 5 mio. kr. til øvrige udgifter vil ledningen kunne etableres for ca. 25 mio. kr. (Baseret på oplysninger fra Gert Jensen, NV og Jonas Jensen, Niras) Ardagh Glass Holmegaard Af det gamle Holmegaard Glasværk er produktionen af emballageglas overtaget af Ardagh koncernen og er i fortsat udvikling med investering i en hel ny ovn 5 i 2017. Virksomheden er i drift alle årets 8.760 timer. I 2016 havde Ardagh et energiforbrug på: - Gasforbrug: 21,7 mio. m 3 - Elforbrug: 50 GWh Grøn Kollektiv Varme, Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved 5 af 10

Tank Figur 10 Ardagh produktionsbygning Den nye ovn 5 er under indkøb og forventes at få 20% bedre energieffektivitet. Den samlede effekt af øget kapacitet, mindre falsk luft betyder at alt i alt forventes samme mængde overskudsvarme i fremtiden. Nuværende overskudsvarmeproduktion i MWh: Fensmark Eget forbrug 2014 11.524 Salg startede marts 2014 2015 13.356 1.668 Udnyttelse til eget forbrug i løbet af 2015 2016 14.408 2.445 2016 er som det kan forventes fremad Figur 11 MWh overskudsvarmeproduktion 2014-2016 Nuværende og mulige kommende overskudsvarmekilder kan opsummeres til i prioriteret rækkefølge: Energimængde MWh/år Effekt MW Temperatur o C 1 Nuværende Eco 16.900 1,92 307 -> 143 2 Eco 2 10.000 1,14 143 -> 100 3 7 kølerør (glasafspænding) 6.100 0,70 325 -> 100 4 Køletårn til 4 bar kompressora. 11.800 1,25 25 -> 15 5 Kompressoranlæg 7 bar 2.500 0,29 Ved 70 6 Varme under tag 7 Samle 45 køleanlæg 1.300 0,15 8 Vakuumpumper Figur 12 Overskudsvarmekilder Grøn Kollektiv Varme, Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved 6 af 10

2 Eco 2 Udbygning af den nuværende røggaskøling. Firmaet der installerede den nuværende røggaskøling har vurderet den samlede pris for udbygningen til 10 mio. kr. 3 Syv kølerør Et af rørene er direkte gasfyret og de seks er elopvarmet. Det er ikke alle produkter der har lige stor brug for afspænding og derfor er det forskelligt hvor meget der opvarmes. Ud fra en måling er der maksimalt 0,2 0,3 MW i et afkast og det er herudfra at en realistisk udnyttelse på 0,7 MW. Dette svarer til indbygning af en veksler i tre eller fire rør. Pga. olieaerosoler og støv skal vekslerne kunne CIPes og et groft skøn for hele installationen er 3 mio. kr. 4 Køletårn Kompressoranlægget til 4 bar procesluft bliver kølet med et køletårn ved nordfacaden. Med den lave temperatur skal der et varmepumpeanlæg til for at udnytte energien. Denne tænkes placeret i nærheden af Ardaghs akkumuleringstank med for at kunne give fjernvarmens returløb det første løft til ca. 55 o C. Varmepumpen udlægges for temperaturafgange på 60 o C / 15 o C og dette giver en COP på ca. 4,4 svarende til et elforbrug på 0,225 MWh per MWh fjernvarme. Investering for varmepumpe er ca. 4,0 mio. kr. og øvrige omkostninger skønnes til 2,0 mio. kr. 5 Kompressoranlæg Seks Atlas Copco kompressorer producerer 7 bar almen trykluft. Som standard løsning kan disse udstyres med en vekslerenhed. Ulempen er dog at i de koldeste måneder recirkuleres en del af varmen og da energimængden ikke er så stor ses der bort fra denne kilde i første omgang. 6 Varme under tag En ukendt, men stor luftmængde bortventileres over tag. Afkastene kan ombygges med en luft/vand-veksler med nye ventilatorer og lyddæmpning. For at vurdere kilden skal temperatur og flow måles og inden da er det svært at kvantificere kilde. 7 Små køleanlæg Da kilder er små og spredte tages de ikke med i første omgang. 8 Vakuumpumper Lufttilgangen er op til 100 o C, men indeholder en del olie og støv. Der er et potentiale, men ikke kvantificeret. Kilderne 5, 6, 7 og 8 kan i næste fase overvejes i forhold til Ardaghs eget varmeforbrug og derved frigive mere energi til fjernvarme. Udnyttelse til både Fensmark og Næstved Der ses på et samlet projekt hvor kilderne 2, 3 og 4 udnyttes og der leveres fjernvarme til begge byer. Samlet vil der kunne leveres 3,45 MW fjernvarme ved 93 o C. Heraf vil 55% kommer fra direkte veksling og 45% fra varmepumpen. Investering uden transmissionsledninger: Grøn Kollektiv Varme, Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved 7 af 10

Figur 13 Investering i opsamling af overskudsvarme mio. kr. Eco 2 10,0 mio. kr. Kølerør 3,0 Køletårn / varmepumpeanlæg 6,0 Salg af energibesparelse -1,8-1,5 Nettoinvestering i alt 11,2 4,5 I ovenstående er der forudsat en første års leverance på 9.227 MWh samlet med 5.150 MWh til FF og 4.077 MWh til NV. Såfremt FF/NV investerer i varmepumpeprojektet og lejer et lokale i nærheden af Ardaghs akkumuleringstank vil produktionsprisen for fjernvarmen blive såfremt Ardagh stiller kølevandet gratis til rådighed: kr./mwh El forbrug 220 Vedligehold 20 Øvrige udgifter 10 Overskudsvarmeafgift 0 I alt 250 Figur 14 Produktionsomkostning for fjernvarme fra varmepumpe I forhold til den nuværende pris til FF på 310 kr./mwh giver det 60 kr./mwh til afskrivning. I modelberegningen kommer der 4.191 MWh/år fra varmepumpen, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 23 år. Ardagh De resterende 5.035 MWh fra den direkte veksling vil ved den nuværende pris give Ardagh en indtægt på 1,6 mio. kr./år, hvilket svarer til en simpel tilbagebetalingstid på 7,2 år. FF FF vil få 5.150 MWh til 310 kr./mwh og i forhold til de 400 kr./mwh ved gas, vil det give en årlig besparelse på 0,46 mio. kr. og dermed vil ledningen have en simpel tilbagebetalingstid på 5,4 år. NV NV vil ved denne prissætning have 0 kr./år til at tilbagebetale rørforbindelsen med. Der kan kun komme økonomi i en rørledning ved at øge varmetransmissionen og nedsætte varmeprisen. Som det fremgår af Figur 15 vil det kræve en betydelig udvidelse af varmegrundlaget for at varmetransmissionen kan øges væsentligt. Et alternativ kunne være at undersøge nærmere hvordan byudviklings- og gaskonverteringsområder omkring Ring Nord og Køgevej kunne forbindes på andre måder. En anden overvejelse er fremtiden for de små fjernvarmeværker i den vestlige del af kommunen. Kunne der på denne måde skabes grundlag for at afsætte mere grundlast, vil det måske være det der skal til for at skabe et projekt. Grøn Kollektiv Varme, Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved 8 af 10

MWh Figur 15 Produktionsfordeling marginalt set ved tilslutning af nye områder (kilde Cowi strategirapport sep. 2016) Udnyttelse til Fensmark alene I dette projekt ses alene på etablering af yderlig røggasveksling, Eco 2. Som nævnt forventer FF en stigning i varmegrundlaget over de kommende år, men det er begrænset hvor stor en stigning det vil give i aftaget fra Eco 2. 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Figur 16 Udvikling i aftag fra Eco 2 mio. kr. Eco 2 10,0 Salg af energibesparelse -1,8 Nettoinvestering i alt 8,2 Figur 17 Investering Eco 2 Ardagh Den gennemsnitlige afsætning for årene 2018 2021 er 5.510 MWh/år, der med den nuværende pris vil give en indtægt på 1,7 mio. kr./år. Dette giver en simpel tilbagebetalingstid på 5,1 år. Hvis prisen i disse fire år hæves til 375 kr./mwh vil det give en tilbagebetalingstid på 4,2 år. Grøn Kollektiv Varme, Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved 9 af 10

FF FF vil ved 375 kr. have 25 kr./mwh til at afskrive ledningen over 20 år og samtidigt få en lavere pris efter de fire år. Sammenfatning Projektet er så attraktivt at det bør vurderes og beregnes nærmere for opstilling af et egentligt beslutningsgrundlag. Grøn Kollektiv Varme, Overskudsvarme fra Ardagh til Fensmark & Næstved 10 af 10