Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste FBE Bygningsautomation FBE090 Funktionsbeskrivelser for varmeanlæg Dette paradigme anvendes til at udarbejde en projektspecifik beskrivelse for arbejdet med Bygningsautomation. Etab. nr. + navn byggesag Udarbejdet af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste dato
Funktionsbeskrivelser for varmeanlæg Rev. dato : FBE Bygningsautomation - Indholdsfortegnelse Side : 2/10 Indholdsfortegnelse... 2... 3 4.1 Orientering... 3 4.2 Omfang... 4 4.3 Tegningshenvisning... 4 4.4 Tilstødende funktionsbeskrivelser... 4 4.5 Funktionsbeskrivelse - anlæg type VX... 4 4.6 Funktionsbeskrivelse - anlæg type RA... 5 4.7 Funktionsbeskrivelse - anlæg type VB... 6 4.8 Standardprogrammer for tekniske anlæg... 7 4.8.1 Generelle programmer for tekniske anlæg... 7
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 3/10 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Denne arbejdskopi må kun benyttes i forbindelse med udførelse af FBE specifik funktionsbeskrivelse. 4.1 Orientering De enkelte afsnit udfyldes kun hvis det er relevant for projektet. Det overordnede mål med CTS er at professionalisere og effektivisere Forsvarets bygningsautomatikanlæg med henblik på at minimere ressourceforbruget i Forsvarets bygninger og på Forsvarets etablissementer som helhed, som beskrevet i koncept for Den Intelligente Bygning i Forsvaret (DIBIF). Funktionsbeskrivelserne skal beskrive hvordan det enkelte anlæg ønskes styret og reguleret. Desuden skal der i funktionsbeskrivelsen for et anlæg være en kort beskrivelse, af hvad dette anlæg betjener, og hvordan det hænger sammen med andre tekniske anlæg. Der skal under projekteringen af anlæggenes styring og regulering tages stilling til hvordan opvarmning og ventilation skal hænge sammen. Dette skal indarbejdes i funktionsbeskrivelserne. Således kan setpunktet for en varmeveksler være afhængigt af varmebehov ved radiatorblandesløjfer og ventilationsanlæg som forsynes af veksleren. Der skal for hver blandesløjfe også være en returføler i væskekredsen. Udover eventuelle styringsfunktioner, skal denne føler tillægges alarmgrænser. Sættes en omskifter på skærmbillede eller på anlæg i en anden stilling end automatik, gives alarm. I et rum må der ikke være to selvstændige reguleringssløjfer. Fraviges dette skal det aftales med bygherren på forhånd.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 4/10 4.2 Omfang Følgende funktionsbeskrivelser er indeholdt i dette dokument: Varmeveksler anlæg type VX Radiatorblandesløjfe anlæg type RA Varmtvandsbeholder anlæg type VB Ventilationsanlæg anlæg type VE.A 4.3 Tegningshenvisning 4.4 Tilstødende funktionsbeskrivelser. 4.5 Funktionsbeskrivelse - anlæg type VX Anlægget består af en varmeveksler som forsyner radiatorblandesløjfer og ventilationsanlæg i bygning XXXX. Anlæggets start og stop Anlægget stoppes/startes efter varmebehovet ved de tilsluttede radiatorblandesløjfer og ventilationsanlæg. Når alle tilsluttede radiatorblandesløjfer er stoppede (som følge af udetemperaturstop eller natsænkning) og der ikke er varmebehov ved nogen af ventilationsanlæggene stoppes varmevekslerens pumpe og motorventiler og lukkes. Anlæggets drift Temperaturregulering Fremløbstemperaturen reguleres ved styring af motorventil og i kaskade Setpunkt for beregnes udfra det højeste forlangte fremløbstemperatur ved de tilsluttede radiatorblandesløjfer + en forskydning på 10 C. Grænseværdialarmer Frostbeskyttelse af pumpe. Returbegrænsning () Returbegrænsning udføres efter afkøling dvs. - = 40 C. Øvrige programmer Drifttimetælling (GP8)
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 5/10 For pumpe. Pumperøring Pumpevagt Ventilrøring 4.6 Funktionsbeskrivelse - anlæg type RA Anlægget består af en varmeveksler som forsyner radiatorblandesløjfer og ventilationsanlæg i bygning XXXX. Anlægget består af en radiatorblandesløjfe der forsyner radiatorer. Anlæggets start og stop Udetemperaturstop () Stop af anlæg ved T ude = 17 C. Genstart ved dagdrift T ude = 17 C. Genstart ved natsænkning T ude = 14 C. Anlæggets drift Temperaturregulering Fremløbstemperaturen reguleres ved styring af motorventil MV Setpunkt for udføres som en kurvestyring efter korrigeret udetemperatur med vindkompensering. Vindkompensering udføres efter vejrstationens vindhastighedsføler. Vindkompensering udføres på baggrund af beregnet middel vindhastigheder. Udetemperaturen korrigeres for vindhastigheden efter følgende formel: T ude korrigeret = T ude - k x V hastighed k = 0,3 C/ (m/s) Natsænkning og optimal start/stop efter rumtemperaturføler. Minimums rumtemperatur i sænkningsperioden = 16 C. Det skal overvejes, om bygningen/rummene er egnet til temperaturvariationer. Grænseværdialarmer Frostbeskyttelse af pumpe. Øvrige programmer Driftstimetælling (GP8)
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 6/10 For pumpe <X>. Pumperøring Pumpevagt Ventilrøring 4.7 Funktionsbeskrivelse - anlæg type VB Anlægget består af en varmtvandsbeholder. Anlæggets start og stop Ved stop af anlæg stoppes pumpe undercentral. Anlæggets drift Anlægget skal via tidsprogram i undercentralen kunne vælge mellem driftsformerne STOP, DAGDRIFT og NATSÆNKNING. Temperaturregulering Temperaturen i varmtvandsbeholderen reguleres efter fast setpunkt (52 C) ved styring af motorventil. Under periode (natdrift) specificeret af tidsprogram sænkes setpunktet for til C. Grænseværdialarmer Returbegrænsning Returbegrænsning udføres efter afkøling dvs. (+EEEE+BBBB=VXXX-TT10) - (+EEEE+BBBB=VBXXTT20) > = 40 C. Øvrige programmer Overvågning af cirkulationspumpe Drift af cirkulationspumpe overvåges via alarmgrænse på. Ved underskridelse afgives alarm til CTS. Alarm undertrykkes når pumper stoppes fra CTS. Driftstimetælling Tilordnes pumpe. Pumperøring Ventilrøring
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 7/10 Registrering af varmt brugsvand Vand- og energiforbrug registreres af CTS-anlægget. Hvis det ønskes, etableres alarm ved for højt forbrug. Motionering VB skal temperaturmotioneres en gang ugentligt af hensyn til legionella. De præcise funktioner ved denne motionering skal afklares i den enkelte sag. Det kan være nødvendigt at etablere en el-varmepatron for at opnå den ønskede funktion om sommeren. 4.8 Standardprogrammer for tekniske anlæg Funktionsbeskrivelserne for tekniske anlæg skal opbygges ensartet. Dette gøres i funktionsbeskrivelserne ved at henvise til nedenstående standardprogrammel hvor det er muligt. Hvis et anlæg skal have kurvestyring efter udeklima henvises til program (GP6). Ved henvisningen i funktionsbeskrivelsen kan der, hvis det under projekteringen er muligt, være oplysninger om kurveknækpunkter, setpunkter, grænseværdier, natsænkning mv. 4.8.1 Generelle programmer for tekniske anlæg (GP1) Tidsprogrammer Behovsstyring Anlægget skal primært søges styret efter behov jævnfør koncept DIBIF. Ventilationsstyring efter CO 2, varmestyring og lys efter tilstedeværelse. Behovsstyring skal have prioritet over øvrige tidsprogrammer. Ugeprogram Anlægget skal styres af et eller flere ugeprogrammer, hvor start / stop kommandoer, setpunktsændringer o.lign. kan være uafhængige for hver af ugens dage. Helligdagsprogram Der skal indlægges et helligdagsprogram, som uanset ugeprogrammet kører alle udvalgte anlæg som "søndag". Helligdagsprogrammet skal kunne indlægges for minimum et år ad gangen. (GP2) Forlænget drift Anlægget skal tilordnes en timerfunktion, som bestemmer varigheden af forlænget drift. Timertiden skal frit kunne indlægges med en tidsopløsning på 1 min. Den forlængede drift skal kunne initieres over et digitalt input via et impulstryk eller via operatørterminaler, således at den forlængede drift først påbegyndes, når normaldrift slutter. Aktivering af forlænget drift skal kunne annulleres. Ved initiering af forlænget drift udenfor normal drifttid startes straks. (GP3) Pumperøring Cirkulationspumper der står stille tvangskøres en gang om ugen. (GP4) Ventilrøring
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 8/10 Ventiler tvangskøres en gang om ugen fra 0-100 %. (GP5) Spjældrøring Spjældmotorer til styring af returluft og bypass på varmegenvinding tvangskøres en gang om ugen fra 0-100%. (GP6) Kurveregulering efter udeklima Setpunktet for kanaltemperaturen/fremløbstemperaturen er en funktion af udetemperaturen, kompenseret for eventuel sol- og vindforhold samt bygningens karakteristika. Denne funktion indlægges som kurve i undercentralen. Kurve skal være indlagt med min. 1 knækpunkter, samt max. og min. begrænsning. Det skal ved hjælp af setværdier være muligt at ændre setpunkter samt parallelforskyde kurven fra anlægsbilledet på operatørterminalen. Ved udetemperaturer over en valgfri størrelse, som skal kunne indlæses i undercentraler fra anlægsbilledet, skal motorventil tvangslukkes og evt. cirkulationspumpe stoppes. (GP7) Interval- eller pausestyring Anlægget skal kunne tilordnes en intervalstyring eller pausestyring. Varighed af drift- og pauseperiode skal frit kunne vælges. (GP8) Drifttimetælling Enhver indgang og udgang skal kunne tilordnes en drifttimetælling. Drifttimetælling skal rapporteres med en opløselighed på 1 minut. (GP9) Manuel omskifter Den manuelle omskifter i undercentraltavle, tilsluttes analog indgang. Ved modstandsmåling registreres omskifterens forskellige stillinger. - Ved omskifter i AUTOMATIK kører alle anlæg i den pågældende undercentraltavle iht. aktuelt program i undercentral. - Ved omskifter i KONSTANT (TEST) kører anlæggene i den pågældende undercentraltavle konstant uanset aktuelt program. - Ved omskifter i STOP er anlæggene i den pågældende undercentraltavle stoppet uanset hvad program i undercentral foreskriver. Alle sikkerheds- og alarmfunktioner sker fortsat fra undercentral. Der afgives alarm hvis omskifteren ikke står i AUTOMATIK. (GP10) Alarmundertrykkelse Ved stop af anlæg undertrykkes alle alarmer relateret til det stoppede anlæg på rum-, indblæsnings og udsugningsfølere. (GP11) Elforbrugsvagt Data for elforbrug opsamles i CTS-anlæg. Hvis registreret forbrug overstiger normeret med % skal der afgives alarm.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 9/10 Varmeanlæg (VA1) Regulering af fremløbstemperatur Fremløbstemperaturen måles af føler i fremløbet og reguleres med en PI-regulator i undercentralen, idet regulatoren påvirker motorventil. Setpunktet for fremløbstemperaturen kurvereguleres efter udeklima. De selvregulerende cirkulationspumper stoppes/startes med digitale styreudgange. De digitale styreudgange giver driftssignal til stærkstrømstavlerne. Motorventiler og andre aktuatorer styres via KNX/BACnet. (VA2) Frostbeskyttelse Uanset hvad et program foreskriver til et givet tidspunkt, skal alle varmeanlæggenes cirkulationspumper køre konstant, hvis udetemperaturen er lavere end + 2 C. (VA3) Returbegrænsning Returtemperaturen måles med en føler i returløbet og reguleres med en PIregulator i undercentralen, idet regulatoren påvirker motorventilen. Denne funktion skal kunne træde i funktion, når returtemperaturen overstiger en indlæst grænse eller når returtemperaturen er C lavere end reguleringssetpunktet. I så fald skal den overstyre den "egentlige" reguleringsfunktion for pågældende system. Den nævnte værdi eller grænse skal simpelt kunne indlæses i undercentralen fra anlægsbillederne. Under returbegrænsning må reguleringsventil ikke lukke helt i. Der skal være en minimumsgrænse på eksempelvis 20 % som ventilen er åben når returbegrænsning er i funktion. (VA4) Optimal start/stop og natsænkning Anlæg startes og stoppes af "optimizer"-program i undercentralen. Optimizeren skal udfra kendskab til anlæggets og bygningens karakteristika, hvor længe anlægget har kørt med natsænkning og foregående optimeringer, udregne på hvilket tidspunkt anlægget skal startes for at kunne nå den ønskede rumtemperatur iht. tidsprogram. I opvarmningsperioden skal motorventil være fuldt åben og evt. pumpe køre, indtil ønsket rumtemperatur er nået. I sænkningsperioden stoppes pumpen, og motorventil lukkes, indtil en indstillet minimumstemperatur ved rumføler er nået. Nås denne temperatur, startes pumpe, og systemet regulerer normalt, indtil temperaturen er steget maksimalt 2 C, hvorefter anlægget stoppes igen. Alternativt skal i stedet for pumpestop kunne vælges at fremløbstemperaturen sænkes til x C (f.eks. 35 C - 40 C)
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 10/10 Ved nat sænkning uden rumføler laves sænkning af fremløbstemperaturen iht. tidsprogram. Cirkulationspumpe må ikke stoppes under denne form for natsænkning. (VA5) Temperaturstop Alle blandesløjfer til rumopvarmning skal kunne standses ved overskridelse af en grænse ved for høj udetemperatur. Genstart af anlæg skal under dagdrift ske når grænse på udetemperatur underskrides i mere end minutter, og under natsænkning når grænse på udetemperatur fratrukket 3 C underskrides i mere end minutter. Alle blandesløjfer til rumopvarmning skal kunne standses, når rumstyringsprogrammet registrerer, at der ikke er et varmebehov i mindst minutter. Genstart af anlæg skal ske, når der er behov. Kriterier for genstart skal defineres, og er afhængig af bygnings- og rumtype. Rumstyringsprogram skal have prioritet over udetemperatur. (VA6) Pumpevagt Ved pumpesvigt gives alarm via differenspressostat eller potentialfri kontakt.