INDHOLDSFORTEGNELSE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE.................... 4 SKAL JEG HAVE EN KAT TIL?....................10 HVAD GØR JEG MED EN TILLØBER?................15 NYTTIGE NUMRE.......................... 17 ALT OM KATTE FAKTA OG INFORMATION..................... 18 KØB AF KAT............................. 19 SKAL KATTE VÆRE INDE ELLER UDE?............. 20 RACEKATTE............................. 22
KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE D et er vigtigt, at du tager ansvar for de katte du anskaffer. Dette betyder bl,a., at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte indendørs. Der findes cirka 1 mio. katte i Danmark, og de fleste katte har mulighed for at bevæge sig frit i naturen. To ud af tre katte menes at have en ejer. Det er vigtigt, at du tager ansvar for de katte, du anskaffer, fodrer eller giver husly. Dette indebærer blandt andet, at du får dem mærket og registreret. Med mindre du vil tage ansvar for de eventuelle killinger, bør kattene også neutraliseres, så du ikke øger bestanden af de herreløse katte. Kønsmodning Kattene bliver kønsmodne i 6-10-måneders-alderen, afhængigt af hvilket tidspunkt på året de er født. 4 Hunkattens løbetid varer ca. 5-8 dage og kan forekomme med 2-3 ugers mellemrum hele året Kattens territorium rundt. Hun bliver kælen og klager og jamrer sig kan deles i to: højlydt. Hun ruller sig ofte på gulvet og stiller 1. Et kerneområde, hvor sig i parringspositur. Der vil ikke ses udflåd i forkatten bruger den største bindelse med løbetid ved hunkatten, på samme del af tiden, f.eks på at måde som man ser hos hunden. sove eller hvile sig. Katten vil forsvare dette område Hunkatte vil ofte parre sig med flere hankatmod fremmede katte af te, hvis de får mulighed for det. Det er ikke altid, det modsatte køn. at killingerne i et kuld har samme far. Hunkatte 2. Et større aktivitetsomer drægtige i ca. 9 uger og kan føde killinger hele råde. Dette aktiviteksomåret. De fleste killinger fødes dog om foråret, da råde, som kaldes home parringerne typisk begynder i januar, imens den range, er inddelt i en række aktivitetszoner, som forbinseksuelle aktivitet vil være stærkt nedsat i perides af passager. I nogle oden fra juli til januar. zoner jager katten, og i En udelevende kat, som ikke er neutraliseret, andre leger den eller den ligger og soler sig. kan få op til 3-4 kuld killinger om året. Kuldstørrelsen kan variere fra 1 til 8 killinger pr. kuld. Det mest almindelige er dog 4-5 killinger. Når hankatten bliver kønsmoden, vil den tage lange strejfeture. De kan vare flere dage. Når hankatten forsvarer sit territorium, kommer den i slagsmål med andre hankatte. Derfor vil den jænvligt komme hjem med skader og skrammer. Desuden så vil hankatten opsøge hunkatte i løbetid og parre sig med dem. Også i den forbindelse kan hankatten komme i slagsmål med andre hankatte. En kønsmoden hankat vil periodevis miave meget højlydt og længe. Desuden er den kønsmodne hankats urin stærkt ildelugtende, og du risikerer, at den strinter indendørs. Kønsmodne katte, som hindres i at parre sig, bliver hurtigt frustrerede og rastløse. Nogle vil miste appetitten og især hankatte kan blive aggressive. En neutralisering kan have en positiv effekt på denne adfærd. Katte er territoriale Da katte er meget territoriale af natur, knytter de sig stærkt til det sted, hvor de bor, og mindre til den familie, som de bor hos. Derfor kan det i nogle tilfælde være svært at flytte katte. Nogle vil stikke af og løbe tilbage, hvor de kom fra. Katten signalerer sin tilstedeværelse på territoriet ved at afsætte kradsemærker og urinmarkere. I passagerne mellem de forskellige aktivitetszoner, vil katten afsætte et sekret ved at gnide ansigtet mod forskellige genstande. Dette sekret udskilles fra kirtler i mundvigene, på kinderne, i panden og også under hagen. Sekretet indeholder nogle stoffer kaldet feromoner, som indeholder information til andre katte i området. Der, hvor katten afsætter disse feromoner, vil den undgå at urinmarkere. 5 Kønsmodning og neutralisering
Territorieforsvar og aggression forbindes normalt med hankatte. Skader opstået i forbindelse med kamp ses derfor oftest hos hankatte, men hunkatte er normalt mindre tolerante overfor hinanden end hankatte. Dette hænger sammen med, at de skal sikre sig adgang til de nødvendige ressourcer, ikke kun til sig selv, men også deres killinger. Seksualitet, med de glæder, genvordigheder og risici for at komme til skade, der hører med, er en naturlig del af tilværelsen. Størrelsen er kattens territorium afhænger af områdets mængde føde samt adgangen til vand, sikre sovesteder osv. Hankatte har normalt nogle større territorier, der omfatter flere hunkattes, som de derved får mulighed for at parre sig med. Der kan være mange katte på et lille område, hvis fødemængden er stor. Nogle steder lever katte ligefrem i store grupper. I disse grupper vil hunkattene typisk være omgivet af deres egne søstre. Disse kan samarbejde om at opfostre killinger. Hos sådan en gruppe beslægtede hunkatte, kan der godt være tilknyttet et par hankatte. Begrænsning af kattebestanden I Danmark ser vi ofte, at beboerne i et boligområde ønsker at begrænse bestanden af katte. Her hjælper det ikke at tømme området for katte vha. aflivning. I stedet bør beboerne tage ansvar for de katte, som de har anskaffet eller knyttet sig til, og få kattene neutraliseret. Ved kastrationen ændres hankattens adfærd, hvilket kan være en fordel, hvis den holdes som familiekat: Kattens tendens til at strejfe reduceres, så den opholder sig mere hjemme. Den vil ikke så ofte komme i slagsmål med andre hankatte, hvorfor risikoen for skader bliver mindre. Dens tendens til at strinte indendørs vil reduceres, og dens urin vil ophøre med at være ildelugtende. Da hankatten bliver mindre aktiv med kastration, kan den tage på i vægt. Dette kan undgås ved at regulere mængden af foder. I stedet for at lade hunkatten sterilisere kan man give den p-piller. Sterilisation er dog at foretrække, fordi: P-piller ikke er 100% effektive, bl.a. fordi det kan være svært at kontrollere, at katten får dem med den regelmæssighed der behøves for at de virker efter hensigten. Desuden kan katten kaste p-pillen op, uden man opdager det. Hvis katten får p-piller, efter den er blevet gravid, er der risiko for, at den vil få dødfødte eller misdannede killinger. Brug af p-piller øger risikoen for forandringer i livmoderen i form af forstøret livmoder med cystedannelse eller betændelse samt for svulster i brystkirtlerne og for sukkersyge. P-piller kan øge kattens appetit, så den får tendens til fedme. Dette kan reguleres ved at tilpasse fodringen. 6 7 Kønsmodning og neutralisering
Hvis antallet af katte i et område bliver større, end der er føde til, vil unge kønsmodne katte søge bort og forsøge at etablere eget territorium. Hvis et område bliver tømt for katte, vil det derfor hurtigt blive fyldt op igen med unge herreløse katte, som vil formere sig. Neutralisering rer dem og giver dem husly. Den samlede danske bestand af katte reguleres derfor ikke naturligt. Når du får din kat neutraliseret, er du med til at holde bestanden af herreløse katte nede. Tænk på, at katten ikke er et oprindeligt dyr i Danmark. Alle landets herreløse katte stammer fra katte, som oprindeligt hørte til hos en familie. Neutralisering forstås normalt som kastration af hankatten og sterilisation af hunkatten. Ved kastrationen fjernes tekstikler, og ved sterilisation fjernes livmoder og æggestokke. Disse indgreb skal udføres af en dyrlæge og foregå under bedøvelse. Du skal ikke få din kat neutraliseret, hvis du ønsker at avle på den. Hvis katten har mulighed for at løbe frit ud og ind af hjemmet, bør den neutraliseres. For hunkattens vedkommende først og fremmest for at undgå killinger. For hankattens vedkommende for at undgå, at den gør kvarterets hunkatte drægtige. katte bør neutraliseres senest i 5-7-måneders-alderen, og inden de i januar måned begynder at parre sig. Når ungkattene i 6-10-måneders-alderen er blevet kønsmodne, er deres primære kønskarakterer udviklet. De sekundære kønskarakterer, som omfatter kønsforskel i kropbygning, størrelse og vægt, færdigudvikles først senere. Der er uenighed blandt dyrlæger om, hvorvidt neutralisering påvirker udviklingen af kattens sekundære kønskarakterer. Hvis du har en kat, som skal på udstilling, bør du rådføre dig med dyrlæger eller klubber med særligt kendskab til den pågældende katterace, om det optimale tidspunkt for at lade katten neutralisere. Seksualitet, med de glæder, genvordigheder og risici for at komme til skade, der hører med, er en naturlig del af tilværelsen. Derfor kan man mene, at det er forkert og unaturligt at neutralisere katte. Men familiekatte, der får lov at løbe frit ind og ud af hjemmet, er ikke vilde dyr. Vi plejer og fod- 8 9 Kønsmodning og neutralisering
SKAL JEG HAVE EN KAT TIL? Hold kattene adskilt i begyndelsen, og lad dem så gradvist mødes. Hvis du får to nye katte på samme tid, går det som regel let og ligetil. Ingen af kattene har nemlig noget territorium at forsvare. Det hele er nyt for dem, og de vil sædvanligvis hurtigt kunne leve fredeligt side om side. Det er oftest lettere for to hankatte eller en han- og en hunkat at bo under samme tag. Ejer du derimod allerede en kat og tænker på at få en til, bør du overveje det nærmere, før du kaster dig ud i det. Mange katte vil blive glade for en ven. Men har du allerede en gammel kat, der altid har været alene, kan det være meget svært for den, at skulle have selskab. Med alderen bliver den gamle kat mere træt, og det er ikke sikkert, den synes det er sjovt at have en legesyg killing omkring sig. Du bør derfor overveje om du vil have en kat til for at muntre den gamle kat op, eller om det er, fordi du gerne selv vil have mere liv omkring dig, Tag hensyn til din gamle kat, når du træffer en beslutning. En kat mere Har du bestemt dig for at få kat nummer to, er der nogle huskeregler, du bør følge for at kattene de vænner sig til hinanden. Katte passer godt på deres territorium, og den gamle kat vil derfor sandsynligvis føle sig truet, når der kommer en ny i huset. Samtidig så ved den nye kat godt, at den er på fremmed grund, og det gør at den er nysgerrig, men også er nervøs og bange. Langsom tilvænning Lad den nye kat få sit eget værelse med mad, vand og kattebakke. Det skal være et roligt sted, og det skal ikke være det værelse, den gamle kat foretrækker at være i. Det er også vigtigt, at døren den kan lukkes, så den nye kat kan få lov at være i fred. Derfra kan den foretage udflugter til resten af hjemmet, men det vil være trygt for den at kunne vende tibage til et enkelt, velkendt rum. Den gamle kat kan du tilsvarende holde i et andet rum. Hold kattene adskilt i begyndelsen, og lad dem så gradvist mødes. Gerne med en dør på klem imellem sig, så de kan snuse til hinanden uden at komme op og slås. Tryghed for begge katte Den gamle kat skal have lov til at hvæse og knurre af den nye Men samtidig skal den nye kat beskyttes mod den gamles kløer og skarpe tænder. For begge katte er tryghed nøgleordet, Derfor skal du tage dig af den gamle kat og give den ekstra opmærksomhed, så den ikke tror, den er blevet glemt. Og samtidig skal du sørge for, at den nye kat hurtigt føler sig tryg i sit nye hjem. Omvæltningen er jo lige så stor for den. De første gange kattene mødes, skal du være med. Tal beroligende til dem og kæl for dem begge. Lad dem snuse til hinanden, og bliv ikke forskrækket, hvis de hvæser af hinanden og skyder ryg. Det er først. hvis de lægger ørene helt ned, og du kan se, at de er ved at komme op og slås, at du skal lægge dig imellem. Du kan bruge en vandforstøver til formålet. Sæt dem herefter i hver sit rum, så de slapper af, og prøv så igen. Det kan godt lade sig gøre, at få de to katte til at leve side om side. De kan sagtens blive Hvad kan du gøre? Begynd med at give den nye kat sit eget værelse, hvor den kan føle sig tryg. Introducer langsomt de to katte for hinanden, gerne gennem en dør på klem, så de kan snuse til hinanden. Bliv ikke forskrækket, hvis de hvæser eller knurrer af hinanden, de første gange de mødes. Det er helt naturlig katteadfærd. Husk også at tage dig kærligt af din gamle kat i processen. Det er også en stor omvæltning for den pludselig ikke at være den eneste kat i huset. 10 11 Skal jeg have en kat til?
Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte indendørs. 12 13 Skal jeg have en kat til?
Ikke dobbelt så dyrt Det er ikke meget dyrere at have to katte frem for en. Kattene kan sagtens deles om legetøj og kradsetræ, mens det er vigtigt, at der er en kattebakke til hver, også selvom de fint kan finde ud af at deles om bakken. Derudover skal der lidt ekstra mad og kattegrus til. Mange dyrlæger og kattepensioner giver rabat, når flere katte skal vaccineres på en gang, eller hvis kattene skal passes, mens familien er på ferie. 14 HVAD GØR JEG MED EN TILLØBER? gode venner, der leger, spiser og sover sammen, og som har stor glæde af hinanden. Det kan også være, de bare lige akkurat accepterer, at den anden også bor der, men uden den store begejstring. Uanset om de ender med at være tætte eller ej, så kræver det din tålmodighed og omtanke det første stykke tid. Hvis du opdager vilde katte, bør du først og fremmest kontakte din kommunes tekniske forvaltning. D er kan være flere grunde til, at der dukker en fremmed kat op i nabolaget. Men det er ikke sikkert, at katten er hjemløs. Det kan være en hankat, der er ude og strejfe efter hunkatte som er i løbetid, eller det kan være en kat, der er med sin familie på ferie i nærheden. Hvis det kun er familien, der er bortrejst, og andre passer katten imens, kan den også finde på at forlade sit hjem i kortere eller længere tid. Hold øje med katten Derfor: Hold øje med katten. Ser den ren, rask og mæt ud, har den sandsynligvis et hjem, og er bare på visit. Men hvis den begynder at se både forpjusket og sulten ud, bør du holde øje med den, for så kan det godt være, den er faret vild. Sørg for at den har mad og læ, og se om du kan komme til at tjekke om den er øremærket. Er den det, men er tal og bogstaver svære at tyde, hjælper det, 15 Hvad gør jeg med en tilløber?
hvis du smører lidt madolie eller smør på øret og derefter lyser gennem ørets hud med en lommelygte. Fedtstoffet gør, at øremærket står tydeligere frem. Et dansk øremærke består af tre bogstaver efterfulgt af tre tal. Når du har aflæst mærket, kan du kontakte Det Danske Katteregister, som kan hjælpe dig med at finde frem til kattens ejer, hvis den er mærket. Nogle katte - især racektte - kan være mærket med en chip, som man skal til dyrlægen for at aflæst i en scanner. Dyrlægen tjekker som regel gratis, om en kat er chipmærket, men lav en aftale i forvejen, før du dukker op med katten. Opret efterlysninger Er katten ikke mærket, kan du sætte opslag op i de lokale butikker, på lygtepæle og lignende. Spørg i opslaget om nogen ved, hvor katten bor. Det sikrer, at det ikke kun er kattens ejer, der vil reagere på opslaget. Du kan også spørge naboer, viceværter og postbude, om de ved, hvor katten hører til. Endelig kan du også tjekke på Kattens Værns hjemmeside, om nogen har efterlyst katten der. Du kan også selv lægge en besked ind på hjemmesiden om, at du har fundet en kat. Hvis din eftersøgning af kattens familie ikke giver resutat, kan du vælge selv at beholde katten. Få en dyrlæge til at undersøge, vaccinere og øremærke den. Hvis du derimod ikke selv kan have den, eller kender nogen, der kan, er du velkommen til at henvende dig på et af Kattens Værns internater. Så tager de sig af katten og så finder de et nyt hjem til den. Hvad kan du gøre? Tjek om katten er øremærket. Lav en aftale med en dyrlæge for at tjekke, om katten er chipmærket. Hvis katten er mærket, kan du kontakte Det Danske Katteregister på tlf. 70 27 04 47 eller via hjemmesiden www.katteregister.dk Fremlys katten på www.kattens-vaern.dk og andre dyreværnssider. NYTTIGE NUMRE Dyrenes Beskyttelse 33 28 70 00 Buddingevej 308, 2860 Søborg db@dyrenesbeskyttelse.dk Kattens Værn 38 88 12 00 Sandager 11, 2605 Brøndby kv@kattens-vaern.dk Det Danske Katteregister 70 27 04 47 Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg info@katteregister.dk 16 17 Nyttige numre
ALT OM KATTE FAKTA OG INFORMATION Der findes ca. 500.000 katte i alle aldre der er registreret i Danmark. Det er dog sandsynligt, at der findes mange flere, da det ikke er alle katteejere, som lader deres kat registrerer, da det ikke er lovpligtigt som med f.eks. hunde. Kattene er almindelige som kæledyr i den vestlige del af verden og det anslås at der lever omkring ½ mia. katte fordelt på omkring 40 racer i hele verden. Gns. alder: 14 år Kønsmoden: 5-6 måneder Drægtighed: 60-65 dage Salg af unger: Min. 12 uge Før du skynder dig ud og køber en lille kattekilling er det en god idé at gøre nogle overvejelser om, hvad det vil sige at have kat. Hvordan passer og plejer man en kat og hvordan passer den ind i din hverdag med familie, aktivt fritidsliv og lignende? De fleste kæledyr sover mange timer, hvilke også er praktisk i forhold til at katteejeren går på arbejde m.m.. Katte sover i gennemsnit 16 timer i døgnet og det er noget længere end de fleste andre pattedyr. En kat er et pattedyr og et rovdyr, for en kat er i familie med de store katte som f.eks. en løve, tigre og pumaer. Det er derfor vigtigt at gøre sig bevidst om at katte har nogle instinkter, som gør at de altid vil søge ud på grund af deres jagtinstinkt. De katte som vi kender i dag er selvfølgelig tamme, men de har stadig deres rovdyrsinstinkter i behold. De fleste katteejere kan nok genkende situationer hvor deres katte leger med et stykke legetøj. Hvis du trækker et stykke legetøj hen over gulvet vil en kat instinktivt lægge sig på lur og gøre klar til angreb og den angriber legetøjet og vil samtidig holde godt fast i det med sine spidse hjørnetænder. Der er også andre karakteristika, som kan tydeliggøre at en kat er et rovdyr. Katteøjne er særligt godt indrettet til at se i mørke, og katte er derfor gode til at jage om natten. Et andet karakteristisk er kattes kløer som kan skydes ud, når de skal gribe fat i f.eks. deres bytte. KØB AF KAT Katte er kendte for at være meget selvstændige og reserverede, fordi de ikke er flokdyr. Katte vil derfor ikke naturligt indordne sig og dens signaler kan til tider være svære at tolke. Kender du derimod kattens adfærdsmønster, kan du undgå klassiske adfærdsproblemer som aggressivitet, hvæsning af klør eller kræsenhed. Alligevel er en kat meget social og knytter sig til sin ejer som sikre den pleje og omsorg blandt anden gennem forskellig aktivering og bare det at tale til katten. Katte knytter sig også til de fysiske omgivelser og hjemmemiljøet. Du bør derfor overveje et evt. kattekøb, hvis du har en ustabil hverdag med meget rejse aktivitet eller flere bopæle. Katte kan få stress af den slags uro i deres nærmiljø. Endeligt er det vigtigt at huske at man træffer et langsigtet valg ved at anskaffe sig en kat, da katte typisk bliver mellem 12 og 15 år inden de naturligt dør. 18 19 Alt om katte / Køb af kat
Kommende katteejere gør sig typisk overvejelser om de skal have en kat inde eller ude. Der kan være mange årsager til hvorfor man har præferencer for det ene frem for det andet. Det kan være alt fra hensyn til boligen, familie, allergier, andre kæledyr og mange andre årsager. Ens for alle katteejere er dog at de skal vide at deres katte altid vil søge ud, for det ligger til deres natur. Også selv om de er indekatte og meget sjældent kommer ud, så skal man som katteejere være opmærksom på at ens kat vil løbe ud hvis døren eller vinduet står på klem og chancen byder sig. Katte trives derfor altid med adgang til natur, men du kan fint holde en glad kat i en lejlighed, hvor der er adgang til en gårdhave eller baggård. En kat vil altid foretrække det frie liv, hvor den kan komme og gå efter dens behov det ligger meget til kattens natur og er helt uafhængigt af hvordan katteejeren behandler sin kat. Katte har brug for at blive aktiveret og du skal være særligt opmærksom på dette hvis du vælge at have en indekat. Katte er gode til at aktiverer sig selv, men de elsker stadig når deres ejere vil lege med dem og det styrker også båndet mellem kat og ejer. Du skal derfor også overveje om du har tiden til at passe en kat også selv om en kat ikke er nær så krævende som en hund, der skal gås ture med ol. Katte har nemlig brug for selskab og regelmæssig omsorg. Det er altid vær at overveje om man bør købe to katte, så de kan nyde hinandens selskab, hvis man ikke har så meget tid til at passe kæledyr. Vælger du at have en udekat, som kommer ud hver dag er det vigtigt at tænke på hvad det betyder i forhold til andre katte eller hunde der er i nærmiljøet. En kat vil helt sikkert afsøge lokalområdet og du skal som katteejer holde dig for øje at du har ansvaret, hvis din kat forvolder skade på andres ejendom eller generer dine naboer. Samtidig skal du huske på at der årligt køres mange tusinde katte ned i trafikken og at en udekat derfor løber en større risiko i forhold til en indekat. For nogle kan det være en løsning at lave en kattegård, hvor katten kan opholde sig når den er ude. På den måde undgår du evt. gener fra andre dyr samtidig med at du undgår at din kat genere dine naboer eller bliver kørt ihjel i trafikken. SKAL KATTE VÆRE INDE ELLER UDE? Katte har brug for at blive aktiveret og du skal være særligt opmærksom på dette hvis du vælge at have en indekat. Lige gyldigt hvilke rammer man vælger for ens kats udeliv, er det vigtigt at katten har adgang til hjemmet via en kattelem. Husk at der findes mange gode ordninger der sikre at det kun er din kat som kan få adgang til huset. Der findes f.eks. løsninger hvor katten får en chip på halsbåndet som gør at kattelemmen kun åbnes når denne chip er foran den. Hvis du køber en kattekilling vil den fra lille være vant til sine omgivelser i dit hjem og omgivelserne, men hvis du køber en kat fra et dyreinternat, er det vigtigt at være opmærksom på hvilke kår den kommer fra. Det er en stor omvæltning for en kat at komme til et nyt hjem. Det er vigtigt at man som ejer er opmærksom på at sikre katten et fast sted hvor den kan søge hen for at gemme sig og hvile. Typisk kan dyreinternaterne oplyse om kattens temperament og behov, så du vælger en kat som passer til din livsstil og hverdag. 20 21 Skal katte være ude eller inde?
D RACEKATTE er findes omkring 40 forskellige katteracer, som er et resultat af systematisk og grundigt avlsarbejde. Du kan derfor få mange spændende racer fordi der er avlet specielt på langpelset katte eller katte med flotte farvekombinationer. Racekatte er altså et resultat af menneskeskabt avlsmetoder. Ude i naturen ville kun de stærkeste katte overleve og dermed også være de arter som vil videregive deres gener. Der kan stadig findes vildkatte eller vilde katte i Danmark. Vilde katte finder man ofte i storbyens gader eller på landet. Vildkatte bor ikke ved mennesker og er hjemløse og måske endda forladt af mennesker. Vildkatte finder deres føde nær menneskehjem, hvor der ofte bliver lagt mad ud til de herreløse katte. Du skal overveje, hvilken type kat der passer til dine behov. Typisk står valget mellem en almindelig huskat, som har let adgang til ude livet eller mere speciel racekat? Vælger man en huskat kan det være meget svært at vide hvordan kattens natur er, men det kan være en hjælp at se på moderens adfærd, da den ofte kan afspejle killingernes komne adfærd. Der er opstillet krav til en racekat. Det skal nemlig kunne dokumenteres at den i mindst 4 generationer har racekat aner. Liste over de forskellige racer Abyssinier Burmilla Japansk Bobtail Sibirisk skovkat American Curl Chartreux Maine Coon Snowshoe Angora Cornish Rex Somali Ashera kat Devon Rex Manx Norsk skovkat Australsk Mist Dragon Li Balineser Egyptian Mau Bengalen Exotic shorthair Bombay Kat Hellig Birma Britisk korthår Himalaya Burmeser Korat 22 Norsk skovkat Perser Ragdoll Sphynx Tyrkiske Angora Tyrkiske Van Russian Blue Selkirk Rex Siameser 23 Racekatte