Hundeadfærdsskolen Fyn Neutralisering KASTRATION OG STERILISATION

Transkript

1 Neutralisering KASTRATION OG STERILISATION Tekst af Camilla Fjeldsø, Professionel Hundeadfærdsspecialist Det er meget vigtigt at overveje alle fordele og ulemper, før man lader sin hund neutralisere! Vi har utrolig mange problemer med neutraliserede individer både i hjemmene og på træningspladsen. Størstedelen af de hunde, der hvert år bliver aflivet pga. adfærdsproblemer, er neutraliserede. Det er derfor vigtigt for mig, at oplyse folk om både fordele og ulemper før man lader sin hund neutralisere. Det er nemlig langtfra altid, at en neutralisering virker efter hensigten, og det er ofte fordi, problemet i første omgang ikke er hormonbetinget. Altså, hvis det ikke er nødvendigt, skal man lade være at neutralisere sin hund det skader ofte mere end det gavner. Der er en del forvirring om begreberne, men den korrekte definition kan ses herunder. Kastration Når man kastrerer en hund, fjerner man noget fra hunden det kan være testikler, æggestokke, livmoderen eller både æggestokke og livmoder. Man kan således også kastrere tæver, og normalt er det det, dyrlægerne gør i Danmark. Når man kastrerer, fjerner man de hormonproducerende kirtler, og man kan sammenligne det med, at hunden går i overgangsalderen. En kastration er irreversibel, den kan altså ikke fortrydes. Sterilisation Ved sterilisation af hunde skærer man æggelederne over hos tæven og sædstrengen over hos hannen. Man afbryder derved forbindelsen mellem kønskirtlerne. Herved ses ingen fysisk eller adfærdsmæssig forandring på hunden. Tæver kommer stadig i løbetid, men der er ingen ægløsning. Sterilisation er reversibel, hvilket vil sige, at man kan fortryde efterfølgende. Hunden forandres Fysisk Ved kastration ses både fysiske og ikke mindst adfærdsmæssige forandringer! Meget ofte vil hunden få øget appetit og stofskifteproblemer og derfor tage på i vægt. Der kan komme pelsforandringer, eksempelvis i form af kraftigere og mere kruset pels med mere underpels. En vis procentdel af tæverne bliver desuden inkontinente (kan ikke holde på vandet) og skal medicineres resten af livet. 1 1 Grunden til, at jeg mange gange skriver en vis procentdel af... er fordi de forskellige videnskabelige undersøgelser ikke er enige om præcis hvor stor en procentdel, der er tale om. Side 1 af 5

2 Adfærdsmæssigt Adfærdsmæssigt sker der en stor forandring med hunden, når den bliver kastreret og kommer man til at kastrere den forkerte hund, vil det få alvorlige adfærdsmæssige følger. Man kan gøre en usikker hanhund angst og det er ofte de angste, der går frem og bider. Man kan gøre en usikker tæve lige nøjagtig selvsikker nok til at gå frem og bide. Man kan gøre en selvsikker tæve meget mere selvsikker (kastrer ikke en kamphundetæve, de er som regel selvsikre, og det er derfor ofte problematisk). Der findes ikke mange helt igennem selvsikre hanhunde. (Kamphundene er som regel selvsikre, og det anbefales som regel at kastrere hanhundene inden for disse racer. Derfor er det oftest ikke problematisk, men hver hund skal vurderes individuelt). Har man dog en helt selvsikker hanhund, og er der testosteronrelaterede problemer, er jeg ikke afvisende over for en kastration. Man skal bare sørge for at være sikker på dette først! Få din hund vurderet af en adfærdsspecialist, før du lader den kastrere. Man kan desuden træne sig ud af meget. Når en hund bliver neutraliseret, lugter den anderledes. I naturen findes tæver, hanhunde og tæver i løbetid. Så når din hund ikke længere lugter af tæve eller hanhund, tænker de andre hunde måske er det en tæve i løbetid? Og derfor prøver mange hanhunde at parre fx den kastrerede hanhund. Dette kan være meget psykisk hårdt for den kastrerede hanhund, der i forvejen nu har mistet sit testosteron og derfor ikke længere er lige så modig som før. Neutraliseringen virker ikke, som du regner med? Før du tager til dyrlægen for at få neutraliseret din hund, skal du tage stilling til, om du vil udsætte din hund for følgende: Hos en vis procentdel af tæver forbliver noget æggestokkevæv tilbage, hvilket giver løbetidssymptomer, falsk drægtighed og en ofte deraf følgende øget aggressiv adfærd. En vis procentdel af både tæver og hanhunde bliver inkontinente. Kastreres tæven før 1. løbetid forhøjes risikoen for urinvejsinfektioner. Kastreres den efter 1. løbetid er denne risiko elimineret. Kastreres hunden før 1. løbetid øges risikoen for knoglekræft. Tidlig kastration øger vækst i rørknoglerne i 2-3mdr., hvilket gør hunden større og tungere. Den kastrerede hund bliver ca. 10% højere. Den kastrerede hanhund omsætter kalorieindtaget til fedt i stedet for proteiner og bliver derfor tyk. Den får derfor mindre mad og er derfor konstant sulten. Kastration af hanhunde øger prolactinindholdet i kroppen, hvilket øger aggression og afkomforsvar, som hunden ofte overfører til forsvar af familiens børn. Noget af den nyeste forskning på området er gjort af Gabriele Niepel, Dr. på Bielefelter Universitet I Tyskland. Hun har lavet en stor undersøgelse om hundenes adfærdsforandringer grundet kastration. Undersøgelsen er lavet på baggrund af 7 mindre undersøgelser. Forsøg med 1010 hunde, halvdelen hanner og halvdelen tæver, viser bl.a., hvilken adfærd man får ved kastrerede hanner: 4% mere aktive Side 2 af 5

3 10% mere rolige 26% mere lydige 18% mere ulydige 49% mere afbalancerede 2% øget urinmarkeringer 4% mindre strejfen 2% mere aggressive 27% mindre aggressive Her ses, at man ikke skal kastrere sin hanhund for at få den til at strejfe mindre, hvilket er et meget brugt argument. Her ses ligeledes, at det generelt er meget tæt på 50-50, hvorvidt hunden bliver bedre eller værre til de forskellige adfærdsmønstre efter kastration. Mamatumorer/brystkirtelkræft Den største frygt for ejere af tæver er, at tæven skal få brystkirtelkræft (nedenstående tal er ligeledes taget fra ovenover nævnte undersøgelse). Ved tidlig kastration af tæver minimeres risiko for mamatumorer med 85% - mellem 50-75% er godartede. De ondartede: de fleste hunde dør inden for 1-2år. Risiko for at få mamatumorer - både godartede og ondartede: 0,2-1,86% (absolut max) Dvs. at risikoen for at en tæve får brystkirtelkræft er minimal og kan slet ikke på nogen måde måle sig med risikoen for al den uønskede adfærd, en kastration kan forårsage. Hvis en tæve bliver kastreret før første løbetid, kommer den aldrig i løbetid. Når en tæve kommer i løbetid, finder den sig selv og falder til ro. Den bliver mere voksen og mindre vild. Dette sker ikke hvis den ikke får lov til at komme i løbetid. Hvilket, efter min mening, er direkte synd for hunden. Alternativer til kastration af hanhunde Kemisk kastration Der er noget, der hedder en kemisk kastration. Her får hunden piller (hvilket bedst kan reguleres i forbindelse med adfærdsændringen), eller de får en sprøjte eller to i nakken. Den kemiske kastration dæmper hundens testosteronindhold i kroppen, og man vil se en adfærdsændring, som skulle ligne den adfærdsændring, man får ved en kastration. Problemet er, at de hormoner, pillerne/sprøjten indeholder (Perlotex), virker angstdæmpende, og det gør en egentlig kastration ikke derfor kan en kemisk kastration ikke sammenlignes med en egentlig kastration. Medicinsk kastration Den medicinske kastration er ny på markedet og den virker på samme måde som en regulær kastration. Hunden får sat en lille stav ind i nakken (Deslorelin implantat), som fortæller hjernen, at der er produceret nok testosteron. Det involverer slet ikke testikler og bitestikler, og det er godkendt af EU. Vær opmærksom på, at testosteronindholdet i kroppen kan stige de første 14 dage, før det begynder at aftage. Der er adfærdsændringer og fysiske forandringer tilsvarende en egentlig Side 3 af 5

4 kastration. Dvs. at den medicinske kastration kan sammenlignes med en egentlig kastration på godt og ondt. Den holder i 6-8 mdr., hvorefter den går i sig selv. Der er ingen bivirkninger eller efterfølgende mén. Den medicinske kastration kan bruges som et arbejdsredskab i en svær periode, hvorefter den går i sig selv og ikke har skadet hunden. Derfor er den at anbefale! Har du en meget grænseafprøvende hanhund i unghundealderen (nogle racer er mere grænseafprøvende end andre), kan det være en god idé med den medicinske kastration for at komme bedre og mere konfliktfrit igennem kønsmodningen, hvor hunden er mest grænseafprøvende. Hunden bliver dæmpet lidt, så du bedre kan arbejde med den og forbedre lederskabet (ansvar og konsekvens) uden konflikter. Men det vigtigste er, at denne form for kastration er reversibel dvs. at du kan fortryde. Det er vigtigt at forstå, at når unghunden er omkring 6-9 mdr. for små racer og 9-12 mdr. for store racer, så kommer de i kønsmodningen. Testosteronindholdet i kroppen stiger til 5 gange testosteronindholdet hos en voksen hanhund, og de vil derfor blive meget grænseafprøvende. Det er naturligt, det er teenagealderen, men vigtigst af alt det går over igen! Adfærden skal selvfølgelig trænes, så hunden ikke udvikler dårlige vaner, der kan være svære at bryde igen, men kastreres skal den ikke udelukkende på dette grundlag. Til gengæld kan den medicinske kastration være en hjælpende hånd i denne periode. Jeg er ofte rigtig ked af det på hundenes vegne og træt af dårlige undskyldninger, derfor et sidste surt udbrud. Kastrer ikke din hund, medmindre den har hormonrelaterede problemer. En adfærdsspecialist kan vurdere om hunden har hormonrelaterede problemer (fx om det er grundet testosteron, at en hanhund er aggressiv). Kastrer ikke din tæve, bare fordi du ikke gider svineriet med en løbetid så skal du lade være med at anskaffe dig en tæve. Desuden er der risiko for at tæven bliver inkontinent,og så har du svineriet hele året, hele hundens liv, plus du har en ulykkelig hund. Kastrer ikke din hund, bare fordi du har valgt at anskaffe dig både en tæve og en hanhund (det er godt med en af hver køn!) - gem en gammel dør, som du deler hundene op med de to gange om året tæven er i løbetid! Eller få en af hundene passet ude i perioderne med løbetid. Kastrer ikke begge dine hunde, hvis du har to af samme køn og vil undgå problemer kastrerer du begge, er du lige vidt hvad problemerne angår. Spørg din adfærdsspecialist. Kastrer ikke din hanhund eller tæve, bare fordi du ikke skal bruge dem til avl. Vil du ikke have hvalpe på din tæve, så hold den i snor, når den er i løbetid det er ikke så svært! Kastrer ikke din hanhund for at holde den hjemme. Tidligere viste tal fortæller, at det kun virker for 4% sæt hegn om matriklen, og nyd din hund uden at risikere, at den bliver kørt ned eller forårsager trafikuheld. Taler din dyrlæge om kastration af hunden og lover guld og grønne skove, og bagatelliserer de hundens urininkontinens og siger, at man bare kan give dem medicin. Så skal du lige gøre op med dig selv, om du synes det er fair over for hunden at pille ved dens natur på en måde, der i de fleste tilfælde ikke er til gavn for hunden. Du skal gøre dig det klart, om du vil byde hunden at leve på diætkost og fylde den med medicin resten af dens liv! Hunden er et levende væsen, og det er bestemt ikke hunden, der vælger sine mennesker husk det og vær dit ansvar bevidst! Desuden har man set forholdsvis gode resultater ved akupunktur for at afhjælpe urininkontinens, så fyld ikke hunden med medicin medmindre det er nødvendigt. Side 4 af 5

5 Videnskab Jeg vil slutte af med at vise et lille udklip af en større undersøgelse om neutralisering af hunde, der blev lavet af Jørgen Damkjer Lund, adfærdsbiolog, tilbage i Jeg har markeret med kursiv, hvad, jeg synes, er vigtigt at bide mærke i. Er du interesseret i at læse mere herfra, kan den findes på nettet. Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark Jørgen Damkjer Lund Institut for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet 2007 Når hunde, hvor neutraliseringsstatus ikke var angivet, blev regnet som intakte, sås i sammenligning med undersøgelsen fra 1999 en signifikant stigning fra 12,2 % til 19,0 % i andelen af hanhunde, som var kastrerede, samt en signifikant stigning fra 10,3 % til 20,2 % i andelen af tæver, der var steriliserede. Stigningen i andelen af neutraliserede hunde er interessant i lyset af, at en undersøgelse fra 2006 har vist, at neutralisering, i modstrid med den gængse opfattelse, kan øge risikoen for adfærdsproblemer. Sammenlignet med kastrerede hanhunde (N) sås hos intakte hanhunde (I) en signifikant lavere andel aflivet på grund af aggression (I/N=0,69), frygtsomhed eller angst (I/N=0,49) samt andre adfærdsproblemer end aggression, frygtsomhed/angst og separationsproblemer (I/N=0,58). Blandt intakte hanhunde sås desuden en signifikant mindre andel aflivet på grund af endocrine lidelser (I/N=0,44). Side 5 af 5