Spareforslag fra 2011-budgettet - sektorgennemgang

Spareforslag fra 2011-budgettet - sektorgennemgang KREVI har udarbejdet et søgeværktøj ud fra spare- og effektiviseringskatalogerne i 73 af landets 98 kommuner. Værktøjet indeholder 581 spare- og effektiviseringsforslag, som er inddelt på sektorområder. I dette notat ser OAO nærmere på en række af de forslag, som KREVI har indsamlet fra de enkelte sektorområder og på tværs af kommunerne. KREVI inddeler spare- og effektiviseringsforslagene i 7 underkategorier, som dækker over alt fra arbejdstilrettelæggelse til strukturtilpasninger med lukning af fysiske enheder til følge. Nedenfor gennemgår OAO de væsentligste set i et medarbejderperspektiv af spare- og effektiviseringsforslagene indenfor de enkelte underkategorier. Generelt har forslagne karakter af spareforslag, der reducerer den kommunale service. Forslagene bliver gennemgået under samme overskrift og i samme rækkefølge som i KREVIS spare- og effektiviseringskatalog. Herved er det lettere at læse videre om de enkelte forslag i materialet fra KREVI. Læs mere om: 1. Dagtilbud 2. Skoleområdet 3. Det specialiserede socialområde 4. Sundhedsområdet 5. Ældreområdet 6. Teknik og miljø 7. Administration 8. Tværgående forslag

Dagtilbud 1. Bedre tilrettelæggelse af arbejdet Differentieret ansættelse af dagplejere Såvel Vejle som Ringkøbing-Skjern vil tilbyde kommunens dagplejere at gå ned fra deres nuværende 48- timers arbejdsuge. Vejle vil reducere den ugentlige ansættelse til 36 timer, mens Ringkøbing Skjern vil gøre det muligt at vælge mellem tre modeller; 30, 40 eller 48 timers ugentlig ansættelse. Nednormering i ydertimerne Skive Kommune ønsker at gå fra tre til to moduler i kommunens dagsinstitutioner, da dette forventes at centrere pasningsbehovet og derved skabe grobund for en nednormering i ydertimerne. Ekstern levering af mad til vuggestuer Sønderborg Kommune overvejer at erstatte produktionskøkkener med modtagekøkkener i kommunens vuggestuer, så maden ikke skal indkøbes og tilberedes, men blot anrettes og serveres. 2. Digitalisering og ny teknologi Frederiksberg Kommune vil forbedre selvbetjeningen i pladsanvisningen, mens Faaborg-Midtfyn overvejer at reducere administrative udgifter ved udelukkende at tilbyde digital opskrivning af børn til dagtilbud. 3. Konkurrenceudsættelse Viborg kommune overvejer at udbyde vedligeholdelsen af kommunens legepladser på en langvarig kontrakt (10-20 år), hvorved kommunen forventer at opnå en større ensartethed i standarden på legepladserne. 4. Omlægning af servicetilbud Faaborg-Midtfyn og Ikast-Brande kommuner vil afskaffe hjemmevisitering til dagpleje med en ordning, hvor forældre der ønsker at drøfte særlige forhold får mulighed for en samtale med dagplejepædagogen på dagplejekontoret fx arrangeret som et månedligt åbent hus arrangement. 5. Organisatoriske tilpasninger Centralisering af dagplejeledelsen Holstebro kommune overvejer, at centralisere den decentrale ledelse af dagplejen til én central ledelse for at spare udgifter til morgenvagter og administration.

Sammenlægning af distrikter Horsens Kommune ønsker, at erstatte de nuværende fem dagplejedistrikter, der har hver deres leder og souschef, med tre større distrikter, der hver har én leder og én assisterende leder. Samdrift af dagpleje og dagsinstitutioner Flere kommuner opererer med forskellige former for forslag om samdrift af dagpleje og daginstitutioner. Køge overvejer, at lade dagplejen indgå i områdeledelsen således at den nuværende dagpleje opdeles i fire enheder i hvert sit område med hver sin tilknyttede dagplejeleder, som refererer til områdelederen. Besparelsen begrundes med færre lederstillinger og muligheden for at tænke løsninger på tværs af dagplejen og daginstitutionerne. Områdeledelse En række kommuner overvejer, at indføre områdeledelse med henblik på at nedringe antallet af lederstillinger og dermed udgifterne til løn. Storinstitutioner I Randers og Fredericia Kommuner vil man reducere ledelsesomkostningerne ved at samle samtlige af kommunernes institutioner i 12 storinstitutioner/dagtilbudsenheder. Storinstitutionerne vil have mellem syv og 12 børnegrupper. For hver juridisk enhed oprettes en bestyrelse. I den enkelte afdeling oprettes et forældreråd. Besparelsen begrundes med besparelse på ledelsestid, bedre ressourceudnyttelse fx ved vikardækning samt mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. De underliggende afdelinger kommer til at fungere som afdelinger af dagtilbud/storinstitutionen. 6. Strukturtilpasninger Lukning af dagsinstitutioner Der er i flere kommuner (25 ud af 73) udarbejdet forslag om lukning af daginstitutioner. Forslagene varierer bl.a. i forhold til antallet af institutioner, som foreslås lukket, ligesom forslagene begrundes forskelligt. Det nævnes bl.a., at der er faldende børnetal, at nogle institutioner er små institutioner, at nogle af institutionerne ligger tæt på hinanden m.v. Besparelsen begrundes bl.a. med reducerede lønudgifter til personale og ledelse, kun én tillidsrepræsentant og kun én sikkerhedsrepræsentant samt mere bæredygtige enheder med færre samlede udgifter til rengøring, el, vand og varme. Endvidere forudsættes det nogle steder, at de lukkede bygninger kan sælges. Lukning af selvejende institutioner Fem kommuner har i deres spare- og effektiviseringskataloger, forslag om at lukke én eller flere selvejende institutioner, hvormed man bl.a. vurderer at vil kunne spare udgifter til bygningsdrift. 7. Tilpasning af ydelser Reduceret åbningstid

En række kommuner overvejer på forskellig vis i og i forskelligt omfang at reducere åbningstiderne i kommunernes institutioner. Udvidet ferielukning En række kommuner overvejer at indføre en generel ferielukning af kommunernes institutioner af 2-3 ugers varighed. Som en del af forslaget vil forældre med pasningsbehov til deres børn, kunne få børnene passet på udvalgte institutioner, der ikke holder ferielukket. Flere kommuner overvejer endvidere at indføre ferielukning i dagplejen. Som en del af forslaget er det ambitionen, at berørte børn henvises til kommunens øvrige institutioner ved behov.

Skole-, SFO- og klubområdet 1. Bedre tilrettelæggelse af arbejdet Ændring af skoledistrikter Holstebro vil undersøge om man ved at ændre de nuværende distriktsgrænser kan skabe større klassekvotienter og samtidig sikre en mere optimal udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse. Forslaget begrundes i den demografiske udvikling med faldende elevtal. Halsnæs Kommune overvejer konkret at gå fra otte til tre skoledistrikter. Ændringen vil ikke forårsage nedlægninger af eksisterende skoler. Besparelsen begrundes med en mere fleksibel fordeling af skoleelever, hvormed antallet af klasser kan reduceres markant. Flyvende skoledistrikter Ikast-Brande Kommune overvejer ved en omlægning af kommunens skoledistrikter til flyvende skoledistrikter at reducere antallet af klasser, forventeligt fra 96 til 90. Allerød Kommune overvejer ligeledes at indføre flyvende skoledistrikter, hvor skolerne i midtbyen får en række optagelseskriterier som fx max. 26 elever pr. klasse, forrang til egne borgere, nærmest boende samt elever med søskende på skolen. Øget undervisningstid; Opsigelse af arbejdstidsaftalen m.v. En række kommuner overvejer forskellige metoder til, hvordan de kan øge lærernes undervisningstid. Hele 13 kommuner Fredericia, Ballerup, Odder, Lyngby-Taarbæk, Stevns, Billund, Ikast-Brande, Holstebro, Nordfyns, Norddjurs, Rebild, Greve og Halsnæs overvejer i den forbindelse at opsige arbejdstidsaftalen mellem kommunerne og lærerkredsen. Dette sker med henblik på at genforhandle aftalen, så den får en lavere omregningsfaktor, hvilket betyder, at der skal bruges mere tid på undervisning og mindre tid på opgaver i tilknytning til undervisningen. Frederiksberg, Favrskov og Furesø kommuner overvejer lignende forslag til at øge den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer. Randers og Horsens kommuner overvejer at ændre ressourcetildelingsmodellen for folkeskolerne, ligeledes med henblik på at øge lærernes undervisningsprocent (fra 40,6 % til 41 %). Reduktion i tildeling af ledelsesressourcer Holbæk og Rebild kommuner overvejer at ændre ressourcetildelingsmodellen på forskellig vis. Holbæk kommune vil ændre modellen, så der fremadrettet ikke bliver tildelt flere ledelsesressourcer som følge af, at en skole tildeles ekstraressourcer til enkeltbørn eller grupper af børn. Rebild Kommune vil derimod fjerne grundtildelingen og fremadrettet gøre ledelsesressourcerne afhængige af elevtallet. Det

pointeres, at forslaget vil have konsekvenser for skolernes mulighed for at håndtere administrative og ledelsesmæssige opgaver, idet ledelsen vil blive reduceret. Sammenlægning af klasser og storholdsundervisning Greve Kommune overvejer dels at sammenlægge klasser for klassetrinene 7. og 8., dels at oprette storholdsundervisning i løbet af skoleåret, hvor klassestørrelsen forøges til 30 elever. Sammenlæsning på små skoler Faaborg-Midtfyn Kommune overvejer sammenlæsning på flere små skoler, dvs. at de skoler, som har forholdsvis små klasser, skal undervise flere klasser sammen i flere fag. På nuværende tidspunkt skæres skoler med under 98 elever med 10 pct. i timetildelingen. Det forslås at dette fremadrettet skal hæves, så det gælder for skoler med færre end 110 elever. Samtidig skal skoler med færre end 90 elever skæres 15 pct. i stedet for som nu 10 pct. Reduktion af tiden i heldagsskolen Esbjerg Kommune overvejer at reducere åbningstiden i heldagsskolen, så denne stopper kl.13.00 eller kl.13.30. Samtidig vil åbningstiden i kommunens SFO blive udvidet. Der er endnu ikke taget stilling til, om denne udvidelse af åbningstiden i SFO en skal medføre øget forældrebetaling. Transport- og lønbesparelser på svømmeundervisning Rudersdal Kommune overvejer at erstatte én af to lærere i forbindelse med skoleelevernes svømmeundervisning med en livredder. Varde Kommune overvejer, at ændre tilrettelæggelsen af svømmeundervisning med henblik på at spare transportudgifter. Udvidet støttefunktion Rebild Kommune overvejer at udvide støttefunktionen på småbørnsområdet til at omfatte indskoling og SFO for at sikre en bedre overgang mellem områderne. Besparelsen begrundes med lavere udgifter til forebyggende specialundervisning. Pædagoger i specialundervisningen Allerød Kommune overvejer at anvende pædagoger i specialundervisningen, da det i dag udelukkende er lærere, der varetager denne opgave. Ufaglærte til praktisk hjælp Favrskov overvejer at reducere udgiften til uddannet personale ved i videst muligt omfang at lade ufaglærte stå for den praktiske hjælp til elever med handicap. Udleje eller frasalg af lejrskole

Haderslev overvejer at udleje eller frasælge en af kommunens to lejrskoler. Hvor førstnævnte løsning vil give forøgede indtægter, vil sidstnævnte foruden en engangsindtægt føre til lavere driftsudgifter. 2. Digitalisering og ny teknologi Rudersdal Kommune overvejer at udvikle et elektronisk skrivebord med henblik på at optimere og derved reducere folkeskolelærernes forberedelsestid. Nordfyns kommune overvejer at udvikle et centralt system, der opdaterer og vedligeholder elvecomputerne. Forslaget begrundes i reducerede lønudgifter. Frederiksberg og Glostrup kommuner overvejer at implementere en løsning, hvor forældre selv indtaster oplysninger ved skoleindskrivning. Initiativet ventes at lette skoleadministrationens arbejde. 3. Eksternt samarbejde Rebild Kommune overvejer at afsøge mulighederne for at indgå et tværkommunalt samarbejde om drift af specialskoler. Samarbejdet vil medføre anlægsudgifter i forbindelse med nybygning. 4. Hjemtagelse af ydelser Hjemtagelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning Varde og Rebild kommuner overvejer fremadrettet selv at varetage Ungdommens Uddannelsesvejledning frem for at samarbejde med/købe ydelsen hos andre kommuner. Mens Varde Kommune begrunder forslaget i færre husleje- og ledelsesudgifter, begrunder Rebild Kommune forslaget med større sammenhæng i opgaveløsningen. Kommunal specialskole Solrød og Holstebro kommuner overvejer at oprette specialskoler indenfor kommunen for derigennem at hjemtage børn fra specialskoler i andre kommuner, fx elever med autisme og ADHD. Besparelsen begrundes med lavere udgifter til egne specialskolepladser samt lavere transportudgifter. 5. Omlægning af servicetilbud Flere børn i normalundervisningen Lyngby-Taarbæk, Norddjurs og Allerød kommuner overvejer på forskellig vis at inkludere flere elever i normalundervisningen. Omlægning af fritidshjem til SFO Skanderborg, Frederikshavn og Roskilde kommuner overvejer at omlægge fritidshjem og klub til SFOpladser, da områderne er reguleret af forskellig lovgivning (Dagtilbudsloven vs. Folkeskoleloven). Kommunerne vurderer at en omlægning vil føre til en forenkling og en harmonisering af området ved at flytte fritids- og klubtilbud fra dagsinstitutionsområdet til skole/sfo-området.

Omstrukturering af indskoling Albertslund Kommune vil omstrukturere indskolingsområdet, så fritidshjemmene nedlægges og SFO erne fremadrettet kun er for elever i 0. til 3. klasse. Alle 4. klasser tilbyder klubplads. Ændringen ventes at føre til større sammenhæng mellem skole og SFO. Aldersintegreret indskoling Favrskov og Randers kommuner overvejer at indføre aldersintegrerede klasser i indskolingen (0. til 2. klasse) med henblik på at øge klassekvotienten og reducere antallet af klasser på årgangene. Afskaffelse af modtageklasser for tosprogede Lyngby-Taarbæk kommune overvejer at afskaffe modtageklasser for tosprogede elever. I stedet skal supplerende undervisning tildeles elever efter behov. Forslaget indebærer, at modtageklasserne ophører, og ressourcepersonerne i stedet understøtter elverne i de almindelige klasser. 6. Organisatoriske tilpasninger Distriktsledelse på Børne- og Ungeområdet Herning og Brønderslev kommuner overvejer at indføre distriktsledelse ift. en række institutionstyper, fx dagpleje, dagsinstitutioner, fritidshjem, klub, skole og SFO. De tidligere selvstændige ledelser skal i stedet indgå som afdelinger i den nye distriktsinstitution med en fælles distriktsleder, mens hver afdeling har en daglig leder. Samdrift af små skoler og dagtilbud Vordingborg Kommune overvejer at indføre samdrift for små skoler og dagtilbud, så der bl.a. kan etableres fælles bestyrelse for skole og dagsinstitution og evt. fælles ledelse. Sammenlægning samt opdeling af to skoler Lyngby-Taarbæk overvejer at sammenlægge to skoler til én skole med to afdelinger, hvor den ene skal rumme elever fra 0. til 4. klasse, mens den anden skal rumme elever fra 5. til 9. klasse. Besparelsen findes ved at øge klassekvotienten og reducere udgifter til skoleleder, kontorleder og SFO-leder. Etablering af overbygningsskoler m.v. Billund, Ringkøbing-Skjern, Rebild og Herning kommuner overvejer at etablere overbygningsskoler, hvilket menes, at kunne sikre et bedre fagligt miljø og samtidig reducere antallet at lærerstillinger. Halsnæs, Faaborg- Midtfyn og Sønderborg kommuner har ligeledes overvejelser omkring at fjerne overbygningen fra en eller flere af kommunernes skoler. Ringkøbing-Skjern, Rebild, Horsens og Favrskov kommuner overvejer at centralisere 10. klassetilbuddet. Mens de tre førstnævnte kommuner vil samle 10. klasserne på én skole, vil Favrskov reducere fra tre til to 10. klassecentre. Fælles ledelse og administration

Randers Kommune overvejer at etablere fælles ledelse for flere af kommunens skoler. Forslaget indebærer ligeledes, at der oprettes fælles ledelse af skolernes skolefritidsordninger, fælles skolebestyrelse og fælles pædagogisk råd. Besparelsen begrundes med færre ledelsesudgifter. Egedal, Haderslev og Rebild kommuner overvejer at sammenlægge administrationen på to af de respektive kommuners skoler. Besparelsen begrundes med færre ledelses-, administrations-, service- og SFO-udgifter. Lyngby-Taarbæk Kommune overvejer at nedlægge en skole og lade den indgå som en underafdeling til en naboskole. Furesø Kommune overvejer at samle administrationen for skole om fritidshjem. Samling af specialklasser Allerød Kommune overvejer at samle alle specialklasser på én skole med henblik på at skabe en bæredygtig skole i kommunen, der ikke er afhængig af elever fra andre kommuner. Forslaget begrundes med, at nabokommunen har besluttet at hjemtage elever, der tidligere er blevet visiteret til Allerøds Kommunes specialtilbud. Fælles ledelse af SSP og ungdomsklub Allerød og Frederikshavn kommuner overvejer at lave fælles ledelse af ungdomsklubber og SSP med henblik på at reducere udgifterne til ledelse og administration. Esbjerg Kommune overvejer at samle ledelsesansvaret for hele fritids- og ungdomsklubområdet under én lederstilling. 7. Strukturtilpasninger lukning af fysiske enheder Skolelukninger 16 af de 73 kommuner, der er medtaget i KREVI s undersøgelse, overvejer at lukke skoler. Det drejer sig om Albertslund, Billund, Favrskov, Silkeborg, Roskilde, Vejle, Lejre, Sønderborg, Holstebro, Herning, Varde, Rebild, Sorø, Ringkøbing-Skjern, Fredericia og Rudersdal kommuner. Køge, Allerød og Varde kommuner overvejer, at lukke specialskoler. Køge Kommune vil overføre observations- og udredningsopgaver til de berørte elevers distriktsskoler, mens skolens øvrige tilbud overføres til eksisterende skoler (?). Forslaget begrundes med reducerede udgifter til ledelse, lærere, øvrigt personale, SFO-personale og ejendomsdrift. I Allerød vil man som følge af nedlukningen af et specialtilbud for børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer overføre dem til almindelige folkeskoler, hvor der oprettes to skolegrupper for de berørte børn. Varde Kommune overvejer at samle alle tilbud på én adresse og lukke alle de nuværende decentrale tilbud. Lukning af fritidshjem og klubtilbud

Albertslund og Ringkøbing-Skjern kommuner overvejer at nedægge fritidshjem og i stedet tilbyde børnene SFO-pladser på de relevante skoler. Besparelsen begrundes i reducerede lønudgifter samt en ophævning af den binding, der normalt er mellem forældretaksten på SFO og fritidshjemspladser. Egedal, Billund og Furesø kommuner overvejer at lukke klubtilbud og i stedet tilbyde børnene andre og for kommunen billigere tilbud, så som en byggelegeplads og et værested på skolen. 8. Tilpasning af ydelser Centraliseret sommerpasning Vallensbæk overvejer at samle pasningen af børn i juli på kommunes idrætscenter for at udnytte personaleressourcerne, og så der kan skabes mulighed for tilbud med fokus på idræt og udeliv. Hedensted, Egedal, Frederiksberg, Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk kommuner overvejer at samle SFO-pasningen på færre institutioner i et antal uger i sommerferien på baggrund af erfaringsmæssigt lavt fremmøde. Reducerede åbningstider Frederiksberg og Stevns kommuner overvejer at reducere åbningstiderne for kommunens SFO er.

Det specialiserede socialområde 1. Bedre tilrettelæggelse af arbejdet Greve og Vejle kommuner vil omprioriterer PPR-psykologers arbejde, så der bruges mere tid på at konsultere frem for at undersøge. Bl.a. ønsker Vejle Kommune, at psykologerne fremadrettet bruger mindre tid på individuelle børnesamtaler. Ringkøbing-Skjern overvejer at etablere et socialfagligt team omkring flygtning og indvandrere med henblik på at sikre en mere sammenhængende og forebyggende indsats, der kan reducere omfanget af mere indgribende og dyrere foranstaltninger overfor børnene. Københavns Kommune vil arbejde for at afkorte den gennemsnitlige opholdstid for ophold på akutpladser, som er meget dyre. Ud over at føre til besparelser fremhæver Københavns Kommune, at hurtig overgang til varig anbringelse vil være at foretrække for barnet. Herning Kommune overvejer at oprette en database på tværs af specialtilbudsinstitutioner, så forskellige typer af materiel (Fx biler, busser, kanoer) kan udlånes på tværs af institutionerne. Besparelsen begrundes med færre udgifter til køb af materiel og taxi-kørsel. Herning Kommune overvejer, at oprette et flyvende vikarkorps, der kan tilkaldes til at løse forskellige opgaver i løbet af en dag. Dette vurderes, at ville føre til et mere optimalt ressource- og kompetenceforbrug, da vikarerne under den nuværende ordning ofte ender med at bruge overskydende tid på forefaldende arbejde. Ikast-Brande Kommune overvejer at etablere et samarbejde om nattevagtsbetjening mellem fire bosteder, så fem sovende nattevagter kan erstattes med to vågne nattevagter og én rådighedsvagt. Brøndby Kommuner overvejer på forsøgsbasis at frakende nattevagt til borgere med sovende nattevagt efter Servicelovens 96. Borgernes hjælpebehov skal i stedet dækkes gennem punktbesøg og nødopkald. Københavns Kommune vil tilpasse kapaciteten på kommunens kvindekrisecentre. Målet er, at forvaltningen efter en kortere periode skal kunne tilbyde egen bolig, fx gennem boliganvisningen af almene boliger. 2. Digitalisering og ny teknologi Frederiksberg Kommune overvejer fremadrettet at anvende et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem til personsager på Børne- og Ungeområdet. Overgangen til et elektronisk baseret system ventes at lette registreringen af oplysninger, ligesom det vil gøre det lettere at genfinde data.

3. Eksternt samarbejde Køge, Hørsholm og Holbæk overvejer at afsøge mulighederne for indgå et samarbejde med en nabokommune om henholdsvis ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, en vagtordning til håndtering af afhøringer, overgreb m.v. udenfor arbejdstid samt samarbejde om enkeltmandsprojekter inden for voksenspecialområdet med henblik på at effektivisere anvendelsen af personaleressourcer. 4. Hjemtagelse af ydelser Hjemtagelse af diverse ydelser hører til blandt de mest udbredte spare- og effektiviseringsforslag. Nedenfor gennemgås udvalgte eksempler på, hvordan og på hvilke områder kommunerne hjemtager opgaver. Solrød Kommune overvejer, at hjemtage tilsynet med anbragte børn og unge, hvilket foruden en udgiftsreduktion ventes at sikre større sammenhæng og kvalitet i arbejdet mellem rådgivere og familieplejekonsulent. Herning Kommune vil reducere omfanget af eksterne psykologydelser ved i stedet at ansætte flere psykologer i kommunen, da dette ventes at være forbundet med færre lønudgifter. Favrskov Kommune vil på lignende vis reducere forbruget af eksterne psykologer ved i stedet at købe ydelsen hos kommunens PPR-psykologer. Flere kommuner overvejer at hjemtage diverse kurser og undervisningsforløb. Det drejer sig bl.a. om kursustilbud til forældre til børn med ADHD, som det overvejes i Herning, Solrød og Skive kommuner. En eller flere kommuner der ikke er angivet ved navn overvejer at reducere i brugen af private kontaktpersoner og i stedet udvide kommunens eget kontaktpersonkorps. Silkeborg og Holbæk kommuner overvejer, at oprette kommunale døgnaflastningspladser for henholdsvis børn med ADHD og unge der er retarderede i lettere eller middelsvær grad. Ikast-Brande og Syddjurs kommuner overvejer at udvide/udbygge de kommunale botilbud for unge udviklingshæmmede. Ikast-Brande vurderer, at udvidelsen vil effektivisere driften på området, idet det nye bofællesskab opføres i tilknytning til et eksisterende bofællesskab. Kerteminde Kommune overvejer at styrke det strategiske arbejde med hjemtagelse af opgaver ved at ansætte én ekstra medarbejder i myndighedsafdelingen med særlig fokus på strategi for hjemtagning. Forslaget begrundes med, at ny lovgivning om visitationskompetence og finansieringsansvar gør det muligt at forbedre økonomien på området.

Syddjurs Kommune overvejer at hjemtage en lang række tilbud for borgere med specielle behov, idet kommunens egne interne tilbud er billigere end de eksterne. Pt. køber kommunen 70 pct. af de påkrævede pladser eksternt, mens 30 pct. pladserne er interne. Over de næste fem år vil man forsøge at reducere antallet af eksternt købte pladser til 50 pct. Sønderborg, Herning, Viborg, Esbjerg og Ringkøbing-Skjern kommuner overvejer at udvide eksisterende kommunale tilbud med henblik på hjemtagning af eksterne tilbud. Det skal fx ske ved at etablere flere pladser med boliger og dagtilbud på eksisterende institutioner. Forslaget ventes at føre til besparelser som følge af stordriftsfordele og færre udgifter til eksterne tilbud. Ballerup, Furesø og Rudersdal overvejer på forskellig vis, at hjemtage aktivitetstilbud og tilbud om beskyttet beskæftigelse fra andre kommuner. Besparelsen begrundes med ledige pladser i egen kommune samt færre transportudgifter. Brøndby, Mariagerfjord, Rudersdal, Odsherred og Frederikshavn kommuner overvejer at hjemtage opgaver indenfor misbrugsbehandlingen, da dette ventes at føre til besparelser. Halsnæs Kommune overvejer med samme begrundelse at hjemtage al misbrugsbehandling og i stedet oprette en kommunal virksomhed til varetagelse af opgaven. Forslaget ventes foruden reducerede udgifter, at føre til bedre samarbejde med de øvrige kommunale enheder. 5. Konkurrenceudsættelse Konkurrence ved traditionelt udbud er meget begrænset på det specialiserede socialområde. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at kun to kommuner overvejer at konkurrenceudsætte ydelser, og at der kun er tale om mindre opgaver. Viborg Kommuner overvejer at udbyde tilsynet på handicap-, psykiatri-, udsatte-, og ældreområdet, mens Svendborg Kommune overvejer at udbyde al transport for specialinstitutioner i et samlet udbud (til én leverandør). Mens Viborg begrunder forslaget med større kvalitet, venter Svendborg at tiltaget vil medføre stordriftsfordele. 6. Omlægning af servicetilbud Køge Kommune overvejer at ansætte flere medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen med henblik på at understøtte kommunens mål om at opnå en rettidig og forebyggende indsats på socialområdet samt et tættere samarbejde mellem almenområdet og specialområdet. Ringkøbing-Skjern Kommune overvejer, at oprette et støttecenter for unge mellem 15-22 med varierende støttebehov, der er hjemmeboende eller bosat på eget værelse. Projektets formål er at forebygge antallet af ungeanbringelser. Københavns Kommuner overvejer at anvende MultiSystemisk Terapi (MST) med henblik på et reducere antallet af ungeanbringelser. Københavns Kommune overvejer endvidere at oprette uddannelsestilbud for teenage-familier, der oplever et højt og alvorligt konfliktniveau mellem forældre og teenagebørn.

Formålet er at reducere konsekvenserne for de unges liv. Som et tredje initiativ målrettet unge og deres familier overvejer kommunen en generelt styrket forebyggende indsats overfor unge over 16 år med henblik på at ændre efterværnsbehovet, så der i højere grad bliver tale om støtte til, at den unge kan klare en selvstændig tilværelse, frem for at fastholde den unge i en anbringelse. Ballerup, Allerød, København, Ringkøbing-Skjern, Favrskov og Rebild kommuner overvejer alle at øge brugen af familiepleje og netværksanbringelser. Forslaget begrundes både i, at anbringelsesformen giver bedre resultater, og at de er billigere end institutionsanbringelser. Rebild og Favrskov overvejer om der kan iværksættes opkvalificerende initiativer, der gør det muligt at sende mere behandlingskrævende børn i familiepleje. Holbæk og Silkeborg Kommuner overvejer at omlægge aflastningstilbud for handicappede børn, så der i stedet for døgnaflastning kun tilbydes eftermiddags- og aftenstilbud. Besparelsen begrundes i færre udgifter til nattevagter. Skive Kommune overvejer at flytte ca. 30 personer fra beskyttet- til ordinær beskæftigelse. Forslaget begrundes i større livskvalitet forbundet ved at have et rigtigt arbejde samt færre udgifter. Randers og Holbæk kommuner overvejer at erstatte bostøtteordning eller kontaktpersoner med en mentorordning for borgere med et fysisk eller psykisk handicap. Støtten skal samtidig være mere orienteret mod den handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet. Fredensborg og Københavns kommuner overvejer at etablere flere udslusningsboliger indenfor psykiatrien, så flere borgere kan blive mere selvhjulpne og selvstændige. 7. Organisatoriske tilpasninger Furesø, Randers og Favrskov kommuner overvejer på forskellig vis at tilpasse deres organisering, så der kan skæres i antallet af lederstillinger. I Furesø overvejes det, at afdelingen Børn og Familie fremadrettet kun skal have tre frem for fem ledere, mens man i Randers Kommune vil reducere i antallet af afdelingslederstillinger på kommunens døgncenter for børn og unge. I Brønderslev Kommuner overvejer man at sammenlægge tre bofællesskaber til ét samlet, da dette vil muliggøre en reduktion i normeringen og føre til færre udgifter til nattevagter. I Ringkøbing-Skjern Kommune overvejer man at sammenlægge to centre for voksne, hvilket vil kunne spare udgiften til én centerleder. 8. Strukturtilpasninger lukning af fysiske enheder Allerød Kommune overvejer at lukke børnehave for børn med følelsesmæssige og sociale problemer og integrere dem i et normalt børnehavemiljø med støtteressourcer.

Greve Kommune overvejer, at samle alle tilbud indenfor Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter på én matrikel med henblik på at spare huslejeudgifter. Et lignende initiativ overvejes i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hjørring Kommune overvejer at lukke et værested til voksne/ældre udviklingshæmmede og revisitere brugerne til kommunes øvrige tilbud. Forslaget begrundes i færre løn- og driftsudgifter. Holstebro og Randers kommuner overvejer henholdsvis, at samle og lukke tilbud om beskyttet beskæftigelse i tilknytning til industrien. Begge kommuner begrunder besparelsen i reducerede drifts- og lønudgifter. Brønderslev Kommune overvejer at lukke botilbud på handicapområdet, idet den nye lov om handle- og betalingskommune formodes at betyde, at der ikke længere vil være søgning til pladserne fra andre kommuner. Københavns Kommune overvejer at lukke døgntilbud på stofmisbrugsområdet som led i kommunens strategi for hele misbrugsområdet. Besparelsen begrundes med, at den pågældende institution har en lav belægning i perioder og høje udgifter til transport. Det pointeres samtidig, at det er svært at fastslå effekten af døgnbehandling i forhold til mål om stoffrihed sammenlignet med mindre intensive behandlingstilbud så som ambulant behandling. 9. Tilpasning af ydelser Ringkøbing-Skjern Kommune overvejer at iværksætte en systematisk opfølgning på igangværende foranstaltninger inden for Børne- og Familieområdet for at sikre, at foranstaltningerne fortsat opfylder formålet, at foranstaltningerne bortfalder, når målet er indfriet og for at sikre, at der ikke vælges dyrere foranstaltninger end formålet tilsiger. Greve Kommune overvejer at indføre et politisk vedtaget serviceniveau for det specialiserede socialområde. Dette med henblik på at sikre bedre kontrol med de svært styrbare udgifter på området. Det understreges, at med den nye lov om visitationskompetence og finansieringsansvar får kommunen fremover bedre mulighed for selv at sætte serviceniveauet for de borgere, som den også er betalingskommune for. I samme boldgade overvejer Haderslev Kommune som følge af den nye lovgivning at revisitere sager, som tidligere er visiteret af andre kommuner. Rudersdal kommune overvejer at revisitere samtlige borgere med Borgerstyret Personlig Assistanceordninger. Besparelsen begrundes med en reduktion af udgiften til de borgere, der på nuværende tidspunkt benytter de private bruger-hjælperforeninger, som er betydeligt dyrere end, det de

kommunale takster giver mulighed for. Besparelsen realiseres på baggrund af forhandling med de private formidlere.

Sundhedsområdet 1. Bedre tilrettelæggelse af arbejdet Vejle og Greve kommuner overvejer at lave en opgaveglidning fra læger til sundhedsplejersker i forbindelse med ind- og udskolingsundersøgelser. Lyngby-Taarbæk Kommune har ligeledes planer om at reducere anvendelsen af kommunallæger indenfor Social- og Sundhedsforvaltningens ansvarsområde. Odense Kommune vil tilrettelægge nye arbejdsgange med henblik på at sikre kortere ophold på sygehuse og dermed reducere udgifterne til sengedagsbetaling. Favrskov Kommune vil på lignende vis finde besparelser ved bl.a. at hindre uhensigtsmæssige indlæggelser, ligesom Egedal Kommune vil arbejde på at optimere processen omkring hjemtagelse af færdigbehandlede patienter. 2. Digitalisering og ny teknologi En række kommuner arbejder med forskellige digitaliseringsinitiativer indenfor den kommunale tandpleje. Det drejer sig bl.a. om indførelse af et elektronisk journalsystem i Allerød Kommune og anvendelse af SMS-indkaldelser i Glostrup og Nordfyns kommuner. Frederiksberg Kommune overvejer om tolkebistand via video kan gøre det muligt at reducere udgifterne til transport og betalt ventetid, når der er behov for tolkebistand i sundhedsvæsenet. 3. Eksternt samarbejde Skive Kommune ønsker via et samarbejde med regionshospitalet at udvikle den kommunale indsats, så man undgår unødvendige indlæggelser og dermed reducerer udgifterne til medfinansiering af indlæggelser, der pt. ligger over landsgennemsnittet. 4. Hjemtagelse af ydelser Vordingborg Kommune overvejer at hjemtage den forebyggende tandplejeundervisning og i stedet informere om god tandpleje i forbindelse med klinikbesøg og evt. ved at den kommunale tandpleje deltager ved skolernes forældremøder på et udvalgt klassetrin. Stevns og Frederikshavn kommuner vil mindske brugen af private tandklinikker ved fremadrettet at indføre 35 pct. egenbetaling for dem, der efter frit-valgs-reglerne fortsat ønsker at benytte de private klinikker. Besparelsen begrundes i at der er tilstrækkeligt kapacitet hos de kommunale tandklinikker. Frederikshavn, Ikast-Brande og Jammerbugt vil hjemtage specialtandlægeopgaven ved at fastansætte egen specialtandlæge. Det vurderes at udgifter og serviceniveau ved køb af enkeltydelser hos de private klinikker er langt mere styrbare på den måde.

Viborg Kommune overvejer at hjemtage genoptræningsydelser på rygområdet, der pt. løses af privat leverandør, Favrskov, Holbæk, Randers og Viborg kommuner overvejer at etablere kommunal vederlagsfri fysioterapi. Forslaget begrundes forskelligt, men primært ud fra de besparelser, der opstår som følge af prisforskellen mellem de private og de kommunale tilbud. Mens Viborg Kommune på den baggrund vil motivere de af kommunens borgere (fysisk handicappede), der er visiteret til vederlags fysioterapi, vil Favrskov og Holbæk kommuner gå i dialog med de praktiserende læger omkring visitation til vederlags fysioterapi. Selvom det ikke står mejslet i granit, tyder det altså på, at man fra ovenstående kommuners side vil påvirke de praktiserende læger til at visitere til de kommunale tilbud og gå uden om de private. 5. Konkurrenceudsættelse Viborg, Køge og Varde kommuner overvejer på forskellig vis at gennemføre udbud indenfor tandplejen. For Varde og Køge kommuners vedkommende er der tale om omsorgstandplejen, mens Viborg Kommune vil udlicitere nogle distrikter indenfor børne- og ungdomstandplejen. Lejre Kommune vil opsige kommunens aftaler med de dyreste privatpraktiserende tandlæger og lade børnene skifte til en anden og billigere tandlæge. 6. Omlægning af servicetilbud Solrød Kommune vil opprioritere indsatsen for patientrettet forebyggelse på sundhedsområder og derved spare penge på medfinansiering af dyre sundhedsydelser. Viborg Kommune vil styrke det kommunale beredskab overfor en lang række patientgrupper med henblik på at undgå hospitalsindlæggelser. Det gælder bl.a. KOL-patienter og ældre dehydrerede patienter, der typisk har mange indlæggelser. Hillerød Kommune overvejer at omlægge individuel fysioterapeutisk hjemmetræning til holdtræning. 7. Organisatoriske tilpasninger Herning Kommune overvejer at sammenlægge kommunens sundheds- og ældreafdeling, da der herved kan spares to administrative stillinger og opnås stordriftsfordele. Syddjurs Kommune vil reorganisere trænings- og aktivitetsområdet ved at genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven samles organisatorisk i én enhed. Hillerød Kommune vil nedlægge en områdelederstilling i kommunens rehabiliteringsafdeling, så der fremadrettet kun er én områdeleder.

Københavns Kommune overvejer at centralisere bevillingen af kropsbårne hjælpemidler hos enten Borgerservice eller Hjælpemiddelcentret i stedet for som nu, hvor hjælpemidlerne bevilges fra fem lokalområdekontorer. 8. Strukturtilpasninger lukning af fysiske enheder Et af de mest gennemgående spareforslag fra landets kommuner på sundhedsområdet er at nedlægge eller samle tandklinikker, som foreslået i Brønderslev, Varde, Viborg, Hillerød, Silkeborg, Skive, Sønderborg, Herning, Randers, Norddjurs og Nordfyns kommuner. Besparelserne opstår som følge af færre administrationsudgifter, billigere indkøb, bedre udnyttelse af personaleressourcer osv. 9. Tilpasning af ydelser Fire kommuner Frederiksberg, Odsherred, Køge og Svendborg overvejer at forlænge indkaldelsesintervallet for tandlægeundersøgelser. Kommunerne vurderer risikoen for en negativ udvikling i tandsundheden som lille. Hørsholm Kommune overvejer at afvikle kommunens sundhedsklinik, da der ikke er nok brugere til at fylde tiden ud. Sundhedsklinikken har bl.a. tilbudt ydelser indenfor fysioterapi, kostvejledning og sygepleje.

Ældreområdet 1. Bedre tilrettelæggelse af arbejdet Underkategorien vedrørende bedre arbejdstilrettelæggelse er med sine 34 spare- og effektiviseringsforslag den mest omfangsrige underkategori. Færre tilsyn Blandt andet arbejder tre af hinanden uafhængige kommuner på at reducere omkostningerne forbundet med tilsyn af henholdsvis pleje/ældrecentre og plejeboliger. Herved forstås, at kommunerne påtænker at gennemføre færre tilsyn end hidtil. Kontrol med private leverandører To kommuner overvejer, at øge kontrollen med private/eksterne leverandører med henblik på at sikre at der modtages tilstrækkelige ydelser for pengene. Sjældnere visitation Flere kommuner overvejer at lempe reglerne for visitation således, at der fremover kun visiteres hvert andet år, i stedet for som nu, hvert år. Ansvaret for og kompetencen til at foretage mindre justeringer i den tildelte service foreslås i den forbindelse for den ene kommunes vedkommende overført til gruppelederne på plejecentrene. Forebyggende hjemmebesøg To kommuner arbejder med at restrukturere og reducere omfanget af forebyggende hjemmebesøg Overgang til plejebolig Københavns Kommunes sparekatalog indeholder et forslag om at flytte grænsen for, hvornår kommunen påbegynder en dialog med borgeren om at overgå fra egen bolig til en plejebolig. Sidstnævnte skal begrundes i, at meget plejekrævende borgere er mindre omkostningstunge at hjælpe i en plejebolig, hvorfor det antageligt vil kunne reducere omkostningerne at indlede dialogen med den ældre borger på et tidligere tidspunkt. Det understeges dog, at kommunens forslag ikke indebærer nogen form for tvang. Plejepakker Flere kommuner arbejder med forskellige former for standardisering af ydelserne via pakkeløsninger. Mest udbredt er forslaget om at introducere plejepakker i hjemmeplejen. Tre kommuner arbejder således med at samle ydelser, der hidtil er blevet visiteret som enkeltydelser i samlede pakker med henblik på at effektivisere processen og reducere antallet visiterede timer. Ideen er, at man ud fra én samlet visitation foretager en helhedsvurdering af den ældres behov for pleje og herudfra sammensætter en samlet pakke for den enkelte.