SÆBY HAVMØLLEPARK FISKERI

Til Energinet.dk Dokumenttype Baggrundsrapport Dato September 214 SÆBY HAVMØLLEPARK FISKERI

SÆBY HAVMØLLEPARK FISKERI Revision 1 Dato 214-9-3 Udarbejdet af MIBR Kontrolleret af MASF Godkendt af CFJ Beskrivelse Baggrundsrapport Ref. ROGC-S-RA-1 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-23 København S T +45 5161 1 F +45 5161 11 www.ramboll-oilgas.com

FISKERI INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Introduktion 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Fiskeri 4 3. Projektbeskrivelse 5 3.1 Projektet generelt 5 3.2 Installationer på havet 6 3.3 Anlæg på land 7 3.4 Afvikling 4. Baggrund 9 4.1 Metode 9 4.1.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 9 4.1.2 Vurdering af påvirkninger 1 4.2 Regelgrundlag/lovgivning 11 4.3 Andet grundlag 11 4.4 Worst case forudsætninger 12 4.5 Alternativer 12 5. Eksisterende forhold 13 5.1 Fangster i området 13 5.2 Fiskesæsoner 16 5.3 Type af fiskeri i området 17 5.4 Vigtige fiskeområder 1 5.4.1 Trawl 19 5.4.2 Jomfruhummertrawl 21 5.4.3 Garnredskaber 22 5.4.4 Snurrevod 23 5.4.5 Tejner 24 5.5 Fiskeriet indenfor projektområdet 25 5.6 Brisling fiskeriet 27 5.7 Information fra lokale fiskere 27 5. Antal registreret fiskefartøjer samt typer af fiskeudstyr 3 5.9 Bi-erhvervsfiskerne 31 5.1 Landinger i de lokale havne 31 6. Vurdering af virkninger i anlægsfasen 33 6.1 Sikkerhedszoner omkring anlægsarbejder 33 6.2 Påvirkning af fiskebestanden i området 34 6.3 Samlet virkning 34 7. Vurdering af virkninger i driftsfasen 35 7.1 Oprettelse af permanente sikkerhedszoner 35 7.2 Påvirkning af fiskebestanden i området 36 7.3 Samlet virkning 3. Vurdering af virkninger i afviklingsfasen 39.1 Oprettelsen af sikkerhedszoner omkring nedtagningsarbejder 39.2 Påvirkning af fiskebestanden i området 39.3 Efterladte genstande på havbunden 4.4 Samlet virkning 4 9. Potentielle kumulative effekter 41 1. Afværgeforanstaltninger 42 11. Overvågning 43 12. Tekniske mangler og/eller manglende viden 44 13. Konklusion 45 14. Referencer 47

FISKERI BILAG Bilag 1 Tabel over landinger (ton) i ICES kvadrat 43G (24-213) Bilag 2 Gennemsnitspriser (kr/kg) på fisk og skaldyr landet i Kattegat Bilag 3 Tabel over værdien af landinger (x1 kr) i ICES kvadrat 43G (24-213) Bilag 4 Årstidsvariationen af landinger (ton) i ICES kvadrat 43G (24-213) Bilag 5 Landinger (ton) registreret i ICES kvadrat 43G i perioden 24-213 fordelt på redskabstyper Bilag 6 en (x1 kr) af Landinger registreret i ICES kvadrat 43G i perioden 24-213 fordelt på redskabstyper Bilag 7 Liste over interviewet fiskere Bilag Landinger fordelt på specifikke relevante havne Bilag 9 Fartøjsregistrering i relevante havne Bilag 1 Fartøjsopgørelse (type af fiskefartøj) FORKORTELSER ICES km km 2 m MW VMS VVM International Council for the Exploration of the Sea Kilometer Kvadratkilometer Meter Megawatt Vessel monitoring system Vurdering af virkninger på miljøet

FISKERI 1 1. SAMMENFATNING Den potentielle havmøllepark, Sæby Havmøllepark, er planlagt placeret inden for et ca. 6 km 2 stort undersøgelsesområde, beliggende ca. 4 km fra kysten ud for Sæby. Inden for dette område vil et areal på op til 47 km 2 blive anvendt til opstilling af havmøller. Vanddybden i området varierer mellem 7 og 17 m. Havmølleparken skal etableres med en installeret effekt på maksimalt 2 MW og være klar til at producere el senest i 22. Det er på nuværende tidspunkt ikke afgjort hvilken mølletype og størrelse, der vil blive opstillet. Én mulighed er at opstille mange mindre møller f.eks. op til 66 stk. 3 MW møller. Alternativt kan der blive tale om færre og større møller f.eks. 2 stk. på op til 1 MW hver. Etablering af en havmøllepark vil potentielt set kunne have en effekt på fiskeriet dels direkte ved at udgøre en forhindring for fiskeriets udøvelse og dels indirekte ved at påvirke fiskebestandene i området, og dermed fiskeriudbyttet. Eftersom projektet endnu ikke fuldt udviklet f.eks. kendes det endelige opsætningsmønster for møllerne ikke og mølletypen samt møllestørrelsen er heller ikke endeligt fastlagt - er vurderingerne af påvirkninger på fiskeriet udarbejdet på baggrund af et "worst case" scenarie. Med denne tilgang er det forsøgt, at få beskrevet de værst tænkelige påvirkninger af projektet på fiskeriet. Hvis disse påvirkninger kan accepteres medfører det, at projektet kan godkendes mht. fiskeriet uanset projektets endelig design. Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret hvilket forbud, der vil være for fiskeriet i forbindelse med anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. Den mest radikale påvirkning på fiskeriet vil være i det tilfælde hvor alt fiskeri indenfor projektområdet bliver forbudt, både under anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. For at kortlægge fiskeriet er der indhentet logbogsdata fra det relevante ICES kvadrat (43G) for perioden 24-213. I farvandsområdet Kattegat indberetter alle fiskefartøjer 1 meter den skønnede fangst med angivelse af i hvilket ICES-kvadrat fangsten er landet. en af fangsterne indenfor ICES kvadratet er beregnet på baggrund af den registreret skønnede for hver enkel art det pågældende år samt en gennemsnitlig pris for den pågældende art det pågældende år. Den gennemsnitlige pris er for handler i Kattegat. For at få et mere specifikt overblik over omfanget af fiskeriet indenfor selve undersøgelsesområdet er der indhentet Vessel Monitoring System (VMS) data fra fartøjsovervågningssystemet for perioden 24-213. Fartøjsovervågningssystemet er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskerfartøjer, der regelmæssigt (typisk én gang i timen) sender data til fiskerimyndighederne om fartøjers position, kurs og fart. Ud fra en antagelse om ved hvilken hastighed de forskellige typer af fiskeri udføres, er det muligt at få et godt overblik over hvor der fiskes i området. Interviews med relevante fiskere er arrangeret i samarbejde med formanden for Strandby Fiskeriforening Claus Pedersen. Vurderingerne af påvirkninger på fiskefaunaen i området hvilken potentielt kan have en påvirkning på fiskeriet - er beskrevet i en anden baggrundsrapport. Påvirkninger på fiskefaunaen er medtaget i vurderingerne på fiskeriet, men er ellers ikke yderligt behandlet i nærværende rapport. Arealet af mølleparken udgør omkring 3,5 % af det samlede skønnede vandareal i ICES kvadrat 43G. Kortlægningen af fiskeriet i ICES kvadrat 43G viser, at de værdimæssige vigtigste arter udgøres af jomfruhummer og brisling. Derudover landes der rødspætter og tunger og nogle år sild og tobis. Desuden er der et mindre værdimæssigt vigtigt fiskeri efter arter såsom torsk samt periodevis kulso og taskekrabbe. Den samlede årlige gennemsnitlige værdi af landingerne i ICES kvadrat 43G har i perioden 24-213 ligget på omkring 1 millioner kr. Ifølge logbogsdata (dækker fangster for fiskefartøjer 1 meter) landes der i ICES kvadrat 43G brisling til en årlig værdi af omkring 3,9 millioner kroner. Antallet af aktive fiskebåde har varieret mellem 44-57 pr år. Ifølge landingsregistret landes der brislinger i Strandby (hvor langt de fleste brisling-fiskere i området holder til) til en årlig værdi på omkring,7 millioner kroner. På bag-

FISKERI 2 grund af disse tal må det antages, at de fleste brislinger fanges i andre ICES kvadrater og altså langt fra projektområdet. En analyse baseret på VMS data viser, at der i perioden 24-213 i alt har været 31 forskellige fiskefartøjer indenfor projektområdet her af dog kun 7 fartøjer mere end 1 gange. De 7 registreret fartøjer står for omkring 9 % af den værdimæssige fangst i projektområdet. Analysen af fiskeriet baseret på VMS-data kombineret med logbogsdata, viser at værdien af landet fisk (primær brisling) fra fartøjer der har fisket indenfor projektområdet udgør en gennemsnitlig årlig værdi på omkring 1 million kr. Det skal dog understreges, at reglerne for hvilken skibe der skal være udstyret med VMS har varieret således, at det kun var fiskefartøjer 1 meter i 24, fiskefartøjer 15 meter i 25-211 og fiskefartøjer 12 meter 212-213. Der er således en del både der falder uden for analysen. De lokale fiskere vurderer, at projektområdet i gode fisk år benyttes af op mod omring 15-2 erhvervsfiskerbåde i alt fra hele landet. Størstedelen af fangsterne indenfor projektområdet kan dog tilskrives 4-6 trawlbåde fra Strandby, der fanger brisling. På trods af at de lokale fiskere til dels vil havde mulighed for at fiske i nærliggende områder vurderes det, at projektområdet beslaglægger en så væsentlig del af området, at det vil påvirke de lokale fiskere. Fiskerne følger brislingen så de dage hvor brislingerne befinder sig på vanddybder svarende til dem i projektområdet, vil et fiskeforbud være til stor gene for fiskerne. Fiskerne kan fange fisk i et andre områder men der er typisk andre fiskefartøjer. Desuden øges omkostningerne ved fiskeri i områder længere væk (blandt andet mere brændstof og tid). Det store jomfruhummerfiskeri nordøst for projektområdet vil ikke blive direkte påvirket ved opførelse af møller indenfor projektområdet. Men fiskerne påpeger, at der vil være indirekte påvirkninger i form af et ændret trafikmønster i området. Den nordgående trafik vil rykke østover og dermed genere jomfruhummerfiskerne. Denne indirekte effekt vil påvirke alt fiskeri i området. Den specifikke værdi af det tabte fiskeri ved et total forbud mod fiskeri indenfor mølleparken er svært at opgøre. Dels fordi fiskeriet kan variere meget fra år til år og del fordi den eksisterende fangststatistik kun dækker såkaldte ICES kvadrater - et område der er langt større end selve projektområdet. VMS-data dækker fiskeriaktivitet for fiskefartøjer 12 meter 1 hvorimod logbogsdata for de enkelte ICES kvadrater dækker fangster for fiskefartøjer 1 meter. Desuden svarer den beregnede værdi af fiskene i et område ikke direkte til et eventuelt tab for fiskerne, idet omkostninger ved fiskeriet skal fratrækkes herunder eksempelvis udgifter til løn, redskaber, brændstof osv. Desuden kan det ikke udelukkes, at det tabte fiskeri kan hentes andre steder. Hvis fiskeriindsatsen kan omfordeles til andre fiskepladser, således at fangsterne vil være uændrede, vil det direkte tab for fiskeriet alene være knyttet til eventuelle øgede fiskeomkostninger. Der er således store usikkerheder forbundet med beregningen af et eventuelt tab for fiskeriet ved etableringen af havmølleparken ved Sæby. Et egentlig tab for fiskerne kan reelt kun opgøres af den enkelte fisker. Udover selve mølleparken vil der være et ilandføringskabel, der forbinder mølleparken med en transformerstation på land. Søkablerne vil blive placeret i havbunden. Den nøjagtige nedlægningsdybde vil blive besluttet senere og afhænge af de specifikke havbundsforhold. Ifølge 4 i bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger udløser kabler på havbunden automatisk et forbud mod fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 2 meter på hver side af kablet. Forbuddet kan eventuelt ophæves, hvis kabelejeren søger dispensation. Beskyttelseszoner omkring ilandføringskablet vil ikke umiddelbart være til gene for fiskeriet da der ikke fiskes i området ved kabelkorridoren. Påvirkninger på fiskefaunaen som følge af anlæg, drift og afvikling af mølleparken forventes ikke at påvirke fiskeriet negativt. 1 Før 212 var det fartøjer 15 meter og før 25 var det fartøjer 1 meter

FISKERI 3 Afværgeforanstaltninger Tilladelse til fiskeri med passive redskaber såsom garn og tejner indenfor mølleparken kunne på sigt være af betydning for fiskerne. Nærværende analyse viser, at der i dag ikke foregår noget nævneværdigt fiskeri med passive redskaber indenfor projektområdet, men hvis fiskene (evt. kulso) vender tilbage til området så vil fiskeri med garn være en mulighed. Desuden forventes der at opstå en lokal reveffekt rundt om møllefundamenterne og tilhørende stenbeskyttelse her vil fiskeri med garn og andre passive redskaber såsom garn og tejner måske være interessant for fiskerne. Derudover bør muligheden for om der kan trawles mellem møllerne undersøges. Hvis afstanden mellem møllerne tillader, at der kan trawles, og det kan forsvares sikkerhedsmæssigt kan havmølleparken vise sig at være direkte positiv for fiskerne. Den eksisterende viden om effekten af kunstige rev på fiskebestandene er meget sparsom. Det har imidlertid i mange år været almen viden blandt fiskerne, at visse fiskearter med fordel kan fiskes på stenrev eller nær vrag og andre genstande på havbunden.

FISKERI 4 2. INTRODUKTION 2.1 Baggrund Den 22. marts 212 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 212-22. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 22 opstilles 45 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 2.november 212 udpegede regeringen og forligskredsen seks områder for de kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Energistyrelsen står for udbuddet. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 213 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Havmøllerne vil blive opsat i de områder, hvor der indkommer de mest fordelagtige bud fra tilbudsgiverne. Det er derfor ikke på forhånd givet, om alle, eller hvilke havmølleparker, der skal realiseres. Figur 2-1 Tidslinje for det forventede projektforløb. Som del af VVM-processen forberedes en række baggrundsrapporter som beskriver og vurderer projektets mulige påvirkninger på en række parametre. 2.2 Fiskeri I forbindelsen med anlæg, drift og en afvikling af en mulig havmøllepark ved Sæby skal Rambøll udarbejde en vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Som en del af arbejdet med sammenskrivningen af VVM-redegørelsen udarbejdes der baggrundsrapporter for alle relevante fagdiscipliner. Nærværende rapport belyser eksisterende forhold vedrørende fiskeriet i projektområdet og området heromkring samt vurderer potentielle påvirkninger og afværgeforanstaltninger. Havmøller kan potentielt medfører et totalt fiskeforbud inden for mølleområdet. Typisk medfører havmøller, at fiskeri med trawl og andre slæbende redskaber inden for mølleområdet bliver forbudt, hvorimod fiskeri med passive redskaber såsom f.eks. garn og tejner fortsat er tilladt. Desuden kan ilandføringskabler, der forbinder mølleparken med en transformerstation på land være til gene for fiskeri. Ifølge 4 i bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger udløser kabler på havbunden automatisk et forbud mod fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 2 meter på hver side af kablet. Forbuddet kan eventuelt ophæves, hvis kabelejeren søger dispensation. Et sådan forbud medfører i princippet nedsat fiskeeffekt hver gang en trawler med slæbende redskaber skal krydse ilandføringskablet. Generne vil dels bestå i en manglende fangst i den 4 meter brede fiskeriforbudszone og dels i en nedsat fiskerieffektivitet, når redskaberne skal bjerges ved hver passage. Fiskefaunaen i området og eventuelle påvirkninger på denne fra projektet beskrives i en særskilt baggrundsrapport /1/.

FISKERI 5 3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Projektet generelt Havmølleprojektet ved Sæby omfatter en havmøllepark med tilhørende landanlæg for tilslutning til det eksisterende eltransmissionsnet. Havmølleparken skal placeres ca. 4 km fra kysten ud for Sæby. Projektområdet fremgår af Figur 3-1 og omfatter: Undersøgelsesområde for havmøller Kabelkorridorer på land og på havet Korridorer for potentiel kabelstation på land Havmølleparken skal placeres inden for et ca. 6 km 2 stort undersøgelsesområde. Inden for dette område vil kun et areal på op til 44 km 2 blive anvendt til opstilling af havmøller. Havmølleparken etableres med en installeret effekt på maksimalt 2 MW. Den strøm, som havmøllerne producerer, føres via søkabler til land, hvor den via nedgravede landkabler og mulige nye kystnære kabelstationer tilsluttes eksisterende stationsanlæg i eltransmissionsnettet. Der er planlagt to mulige ilandføringspunkter for kablerne fra havmølleparken ved Sæby, henholdsvis et nordligt og et sydligt punkt, jf. Figur 3-1. Fra ilandføringspunkterne planlægges landkabler etableret inden for en ca. 3 m bred og ca. 1 km lang kabelkorridor. Den nordlige korridor strækker sig fra kysten ved Haldbjerg og vil forløbe mod nordvest i et buet tracé vest om Frederikshavn til stationsanlægget ved Starbakke nordvest for Frederikshavn. Den sydlige korridor strækker sig fra kysten mellem Havgård og Hovmose syd for Sæby og vil forløbe mod vest til stationsanlægget ved Dybvad. Endelig er der udpeget områder til mulig etablering af nye kystnære kabelstationer mellem ilandføringspunkterne og stationsanlæggene ved Dybvad og Starbakke. Arealbehovet til en ny kabelstation vil være op til 1. m 2. Selve tilslutningen til og udbygningen af de eksisterende anlæg på land vil afhænge af størrelsen af havmølleparken. Der kan således blive tale om tilslutning til én eller begge ovennævnte stationsanlæg, og der skal eventuelt etableres nye kystnære kabelstationer.

FISKERI 6 Figur 3-1 Projektområde for Sæby Havmøllepark 3.2 Installationer på havet Havmølleparkens endelige placering, opstillingsmønster, mølletyper mv. inden for undersøgelsesområdet bestemmes af den kommende koncessionshaver ud fra blandt andet hensynet til energiudnyttelsen i området og de vilkår, som stilles af de danske myndigheder. Koncessionshaver vil først blive udpeget i 216, hvorefter projektering og etablering igangsættes. Det er derfor uvist på nuværende tidspunkt, hvilken mølletype og -størrelse, der kan blive opstillet. En mulighed er at opstille mange mindre møller (fx op til 66 stk. 3MW møller). Alternativt kan der blive tale om færre og større møller (fx 2 stk. på op til 1 MW møller). Endelig kan der blive tale om møllestørrelser derimellem. Havmøllerne forventes at have dimensioner, der spænder mellem dimensionerne for en 3 MW mølle og en 1 MW mølle. Eksempler på dimensioner er angivet i Tabel 3-1, idet det bemærkes at mindre afvigelser kan forekomme, afhængig af endeligt valg af fabrikant.

FISKERI 7 Tabel 3-1 Turbinekapacitet og forventede dimensioner. Turbinekapacitet Rotordiameter Totalhøjde Navhøjde 3 MW 112 m 137 m 1 m 1 MW 19 m 22 m 125 m Mulige opstillingsmønstre indenfor projektområdet fremgår af Figur 3-2. Figur 3-2 Mulige opstillingsmønstre for havmøller i Sæby Havmøllepark. Yderligere detaljer vedrørende installationer på havet, herunder mulige opstillingsmønstre og funderingsmetoder samt møllekatalog med mellemstørrelser fremgår af en separat projekt- og anlægsbeskrivelse for anlæg på havet /2/. 3.3 Anlæg på land De landbaserede dele af anlægget omfatter landkabler, mulige nye kabelstationer og koblinger til eksisterende stationer i eltransmissionsnettet ved Dybvad og/eller Starbakke. Landkablerne graves ned og vil ved Sæby omfatte 33 kv kabler, 6 kv kabler eller 15 kv kabler afhængig af havmølleparkens størrelse. Der vil være et servitutareal omkring kablerne, hvor der ikke må opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder.

FISKERI De landbaserede dele af anlægget vil endvidere omfatte mulig etablering af nye kystnære kabelstationer (fremskudt transformer), hvorfra strømmen fra havmøllerne (op til 6 søkabler) føres videre i et enkelt kabel til eksisterende stationsanlæg længere inde i landet. Det er ikke givet på nuværende tidspunkt, om der skal etableres nye kabelstationer ved Sæby. Tilslutningen af havmøllerne til det eksisterende eltransmissionsnet sker i eksisterende stationsanlæg på land. Dette er tilfældet uanset, om der etableres nye kystnære kabelstationer eller ej. Tilslutningen kræver ombygninger og udvidelser af de eksisterende stationsanlæg. Ombygningerne består bl.a. af forlængelse af eksisterende koblingsanlæg samt mulig yderligere udbygning af anlæggene afhængig af parkstørrelse og spændingsniveau. Det kan blive nødvendigt ved såvel Dybvad station som ved Starbakke station at foretage udvidelse ud over arealet for de eksisterende stationer. Yderligere detaljer vedrørende anlæg på land fremgår af separat projekt- og anlægsbeskrivelse for anlæg på land /3/. 3.4 Afvikling Levetiden for havmølleparken forventes at være omkring 25 år. Det forventes, at bygherren to år forud for afviklingen fremlægger en plan for afviklingen. Metoden til afviklingen vil følge den bedste praksis og lovgivningen på dette tidspunkt. Planen skal godkendes af de kompetente myndigheder, inden arbejdet igangsættes. Det forventes, at en VVM redegørelse vil være nødvendig for nedlukning af havmølleparken.

FISKERI 9 4. BAGGRUND 4.1 Metode 4.1.1 Beskrivelse af eksisterende forhold Den officielle fiskeristatistik, der administreres af NaturErhvervstyrelsen, er ikke designet til at kunne give et mål for fiskeriets omfang inden for et så relativt lille areal, som projektområdet udgør, eftersom fangsterne kun opgøres på såkaldte ICES kvadratniveau (37 km 2 ). Projektområdet for den mulige møllepark ved Sæby optager et areal på ca. 6 km² svarende til omkring 2 % af arealet for et ICES kvadrat eller omkring 3,5 % af det samlede skønnede vandareal i ICES kvadrat 43G. Der er således behov for mere præcise oplysninger om fiskeriets udøvelse, end det er muligt at fremskaffe alene fra de officielle fangststatistikker. For at kunne tilgodese dette, er der dels blevet indsamlet oplysninger fra fiskerne i området og dels foretaget en kortlægning af de større fartøjers aktiviteter i området ved brug af såkaldte VMS data (Vessel Monitoring System). For at kortlægge fiskeriet er der indhentet tre forskellige typer data: 1. Der er indhentet logbogsdata fra det relevante ICES kvadrat (43G) for perioden 24-213. I farvandsområdet Kattegat indberetter alle fiskefartøjer 1 meter den skønnede fangst 2 med angivelse af i hvilket ICES-kvadrat fangsten er landet. Dette datasæt, det såkaldte logbogsdata, dækker således kun fartøjer 1 meter, idet mindre fartøjer kun opgiver deres fangster på hele farvandsområder, i dette tilfælde Kattegat. Det skal dog bemærkes, at eftersom langt størstedelen af fangsterne gøres af fartøjer 1 meter, er betydningen af en præcis viden om de mindre fartøjers fangster relativ begrænset. Officielle fiskeridata kan således umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i et område, der er langt større end havmølleparkens areal. Logbogsdata indeholder også andre informationer, så som dato samt hvilke redskabstype der er anvendt. 2. en af fangsterne indenfor den enkelte ICES kvadrat er beregnet på baggrund af den registreret skønnede for hver enkel art det pågældende år (logbogsdata) samt en gennemsnitlig pris for den pågældende art det pågældende år. Den gennemsnitlige pris er for handler i Kattegat (første omsætningsled). 3. For at få et mere specifikt overblik over omfanget af fiskeriet indenfor selve projektområdet er der indhentet Vessel Monitoring System (VMS) data fra fartøjsovervågningssystemet for perioden 24-213. Fartøjsovervågningssystemet er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskerfartøjer, der regelmæssigt sender data til fiskerimyndighederne om fartøjers position, kurs og fart. Systemet er obligatorisk for EU-fartøjer 12 meter 3. Ud fra oplysninger fra fiskerne om ved hvilken hastigheder de forskellige typer af fiskeri udføres, er det muligt at få et godt overblik over hvor de forskellige typer af fiskeri foregår. Interviews med relevante fiskere er arrangeret i samarbejde med formanden for Strandby Fiskeriforening Claus Hjørne Pedersen. Følgende interessenter er blevet kontaktet i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport: Dansk Fritidsfiskerforbund Foreningen af Muslingeerhvervet Læsø Fiskeriforening NaturErhverstyrelsen Nordjyllands Kystfiskerforening Strandby Fiskeriforening Vurderingerne af påvirkninger på fiskefaunaen i området hvilken potentielt kan have en påvirkning på fiskeriet er beskrevet i en anden baggrundsrapport /1/. Påvirkninger på fiskefaunaen er medtaget i vurderingerne på fiskeriet, men er ellers ikke yderligt behandlet i nærværende rapport. 2 Fangsten angives i såkaldt levende, dvs. hvor en af indvolde og hoveder indgår. En fejlmargin på plus/minus 1 % af den reelle accepteres 3 Før 212 var det fartøjer 15 meter og før 25 var det fartøjer 1 meter

FISKERI 1 4.1.2 Vurdering af påvirkninger Vurderingen af påvirkningerne af projektet på fiskeriet er inddelt i de tre projektfaser: anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Påvirkninger i hver fase vurderes med fokus på følgende forhold: Intensitet Udbredelse Varighed Følsomhed af receptor Overordnet betydning En påvirkning er i dette projekt defineret som betydningen af en påvirkning på recipientmiljøet (receptoren) før gennemførelsen af afværgeforanstaltninger. De kriterier, der anvendes til vurderingen af hvert af ovenstående forhold, gennemgås i nedenstående afsnit. Vurderingerne vil være subjektive og skal således trække på faglig ekspertise og tidligere erfaringer fra lignende projekter og fysiske miljøer. Dette skal medvirke til at sikre en rimelig grad af konsensus om vurderingerne. Identificeringen af potentielle påvirkninger foretages på baggrund af de aktiviteter, som er beskrevet i den tekniske projektbeskrivelse. Vurderingen af påvirkninger af fiskeriet er baseret på placeringen af havmølleparken i forhold til fiskeriet de seneste 1 år (24-213), udtalelser fra fiskere i området, relevant litteratur samt erfaringer fra andre havmølleparker. Intensitet, udbredelse og varighed Påvirkninger på fiskeriet vurderes ud fra deres intensitet, udbredelse og varighed. Kriterier for intensitet, udbredelse og varighed er præsenteret i Tabel 4-1. Tabel 4-1 Kriterier for intensitet, udbredelse og varighed af påvirkninger på fiskeriet. Intensitet af påvirkning Ingen/ubetydelig: Der vil ikke være nogen (eller kun ubetydelig) påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Lille: Der vil være en mindre påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren, men dens grundlæggende struktur / funktion er bevaret. Mellem: Der vil i nogen grad være en påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Strukturen / funktionen af receptoren vil delvist gå tabt. Stor: Der vil i høj grad være en påvirkning på strukturen og funktionen af receptoren. Strukturen / funktionen af receptoren vil fuldstændig gå tabt. Geografisk udbredelse af påvirkning Lokal: Påvirkningen vil være begrænset til projektområdet. Regional: National: Grænseoverskridende: Påvirkningen vil være begrænset til projektområdet og op til ca. 2 km uden for projektområdet. Påvirkninger vil være begrænset til dansk territorium. Påvirkningen vil brede sig uden for Danmark. Varighed af påvirkning Kort: Mellemlang: Påvirkningen vil ske under og umiddelbart efter anlægsfasen, men vil stoppe i det øjeblik den påvirkende aktivitet stopper. Påvirkningen vil ske i hele anlægsfasen og indtil tre år efter. Lang: Påvirkningen vil ske i hele anlægsfasen og fortsætte i en længere periode efter (> 3 år). Permanent/irreversibel: Påvirkningen vil være permanent Overordnet betydning Den overordnede betydning af en påvirkning er vurderet på grundlag af evalueringen af de enkelte kriterier behandlet ovenfor, samt receptorens følsomhed overfor påvirkninger jf. Tabel 4-2. Tabellen er i overensstemmelse med retningslinjerne udstukket af Energinet.dk for dette projekt.

FISKERI 11 Tabel 4-2 Kriterier for overordnet betydning af miljøpåvirkningen. Overordnet betydning af påvirkningen Neutral/uden påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning: Mindre negativ påvirkning: Moderat negativ påvirkning: Væsentlig negativ påvirkning: Positive påvirkninger: Ingen påvirkning i forhold til status quo. Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed udover helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdige kultur- eller naturelementer. Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang. Der forekommer positive påvirkninger på en eller flere af ovennævnte punkter. Kvaliteten og omfanget af data og dokumentation, som er anvendt til vurderingen, er evalueret ved hjælp af følgende kategorier: 1. Begrænset (spredte data, noget viden) 2. Tilstrækkelig (spredte data, feltforsøg, dokumenteret viden) 3. God (tidsserier, feltundersøgelser, veldokumenteret viden) 4.2 Regelgrundlag/lovgivning VVM-reglerne for elproduktionsanlæg på havet fremgår af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 26. januar 212 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved projekter om etablering mv. af elproduktionsanlæg på havet. Reglerne har til formål at sikre, at elproduktionsanlæg på havet samt bygge- og anlægsprojekter på land, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med udarbejdelse af en VVM-redegørelse er at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets udførelse. I VVMredegørelsen påvises, beskrives og vurderes projektets direkte og indirekte virkninger på miljøet, herunder virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Energistyrelsen er godkendende myndighed for planlægning og opstilling af elproduktionsanlæg på havet og koordinerer myndighedsbehandlingen af dette projekt. Energistyrelsen er dermed ansvarlig for på baggrund af bl.a. VVM-redegørelsen at give tilladelse til etableringen af selve havmølleparken, herunder det interne kabelnet samt ilandføringskablerne frem til ilandføringspunktet ved kysten. Naturstyrelsen er VVM-myndighed og skal give VVM-tilladelse samt udstede kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger for de anlæg på land, som skal etableres for at bringe strømmen fra havmøllerne ind i det danske kollektive elforsyningsnet. Endelig er de berørte kommuner ansvarlige for at udarbejde nødvendige lokalplaner (med evt. tilhørende miljøvurderinger) for de dele af landanlæggene, som er lokalplanpligtige. 4.3 Andet grundlag Projektets eventuelle påvirkninger på fiskebestanden vil indirekte også kunne have en påvirkning på fiskeriet. Vurderingerne af påvirkninger på fiskebestanden er beskrevet i baggrundsrapporten vedrørende fisk /1/. Påvirkningerne af fiskebestanden er ikke nærmere beskrevet i nærværende

FISKERI 12 baggrundsrapport men konklusionerne er medtaget i vurderingerne af påvirkningerne på fiskeriet. 4.4 Worst case forudsætninger Som nævnt i kapitel 3 er projektet endnu ikke fuldt udviklet - f.eks. kendes det endelige opsætningsmønster for møllerne ikke og mølletypen samt møllestørrelsen er heller ikke endeligt fastlagt. Vurderingerne af påvirkninger udarbejdes derfor på baggrund af et "worst case" scenarie således, at alle vurderingerne så vidt muligt er lavet på baggrund af det værst tænkelige tilfælde for fiskeriet. Med denne tilgang er det forsøgt, at få beskrevet de værst tænkelige påvirkninger af projektet på fiskeriet. Hvis disse påvirkninger kan accepteres, medfører det, at projektet kan godkendes mht. fiskeriet uanset projektets endelige design. Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret hvilken restriktioner der vil være for fiskeriet i forbindelse med anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. Forbud vil blandt andet afhænge af møllestørrelsen og opsætningsmønstret. Den værst tænkelige påvirkning på fiskeriet vil være i det tilfælde hvor alt slags fiskeri indenfor projektområdet bliver forbudt, både under anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. Desuden antages det, at fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 2 meter på hver side af ilandføringskablet vil blive forbudt. Dette skal ses på baggrund af 4 i bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger der automatisk udløser et forbud mod fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 2 meter på hver side af kabler på havbunden. Forbuddet kan eventuelt ophæves, hvis kabelejeren søger dispensation. I kapitler vedrørende afværgeforanstaltninger er det beskrevet, hvorledes de beskrevne påvirkninger på fiskeriet eventuelt mindskes eller helt afværges. 4.5 Alternativer Det såkaldte "-alternativ" definerer en situation, hvor havmølleparken ikke konstrueres. I dette tilfælde vil den energi havmølleparken ville have produceret, skulle produceres af andre og alternative vedvarende energikilder for at nå de fastsatte nationale mål. En sådan vedvarende energiform kunne produceres af vindmølleparker andre steder eller fra andre kilder til vedvarende energi. Adskillige kilder til vedvarende energi har oplevet en markant udvikling gennem de seneste år. Men i forhold til udviklingen inden for vindmølleparker, har de ikke hidtil opnået den samme grad af effektivitet, hvilket gør dem til mindre tiltrækkende alternativer. Derfor vurderes det, at det eneste realistiske alternativ til bæredygtig energiproduktion ved en havmøllepark udfor Sæby ville være en alternativ placering af vindmølleparken. Spørgsmålet om eventuel alternativ placering af vindmølleparken behandles parallelt med udarbejdelsen af VVM en for havmølleparken ved Sæby i og med at Energinet.dk får udarbejdet VVM er for i alt seks forskellige områder. Sæby Havmøllepark er et af disse seks områder.

FISKERI 13 5. EKSISTERENDE FORHOLD 5.1 Fangster i området Som det fremgår af Figur 5-1 ligger projektområdet i ICES kvadrat 43G. For at identificere fiskeriets målarter i projektområdet er der indhentet data om landinger samt antal fartøjer i dette kvadrat for perioden 24-213. Det skal bemærkes, at brutto-området for den planlagte møllepark ved Sæby kun optager et areal på ca. 6 km² svarende til omkring 2 % af arealet for et ICES kvadrat 4. Hvis der kun medregnes det vanddækkede areal 5, skønnes det, at projektområdet dækker knap 3,5 % af det vanddækkede areal i ICES kvadratet. Figur 5-1 ICES kvadrat 43G hvorfra der er indhentet fangstdata for perioden 24-213. Antallet af aktive fiskebåde over 1 meter der har været indenfor ICES kvadrat 43G har varieret mellem 44-57 pr år. Færrest både ses i perioden 2-212 (se Figur 5-2). Ifølge logbogsdata fra NaturErhvervstyrelsen har en af landede fisk i ICES kvadrat 43G i perioden 24-213 for de fleste arter generelt været faldende. Dette gælder f.eks. for arter såsom tunge, torsk, skrubbe og rødspætte. Fangsterne af brisling samt tobis og sild varierer en del fra år til år. Jomfruhummer er den eneste art, for hvilken fangsterne er øget i perioden. 4 Et ICES kvadrat er 3x3 sømil = 37 km 2 5 Estimeret 17 km 2

FISKERI 14 Ser man på værdien af den landede (Figur 5-3 og Tabel 5-1) ses det, at de altovervejende værdimæssige vigtigste arter, udgøres af jomfruhummer og brisling. Derudover landes der rødspætter og tunger og nogle år sild og tobis. Desuden er der et mindre værdimæssigt vigtigt fiskeri efter arter såsom torsk samt periodevis kulso og taskekrabbe. Den samlede årlige gennemsnitlige værdi af landingerne i ICES kvadrat 43G har i perioden 24-213 ligget på omkring 1 millioner kr. Det skal dog påpeges, at de registrerede landinger er omgivet af nogle usikkerheder. De lokale fiskere har påpeget, at systemet med registreringen på ICES kvadrat niveau potentielt medfører misvisning i mængden af landinger indenfor den enkelte ICES kvadrat. 7 ICES kvadrat 43G Landet Kun arter der er landet med en årlig på over,5 ton indenfor perioden 24 213 er medtaget 6 6 5 Brisling Dybvandsrejer Hestemakrel Ising 5 4 Jomfruhummer Konksnegl Krabbe Kuller Landet (ton) 4 3 3 Antal registreret fiskerbåde Kulmule Kulso Mørksej Rødspætte Rødtunge Sild 2 Skrubbe Stor fjæsing 2 Taskekrabbe Tobis Torsk 1 1 Tunge Uspecificeret Art Fiskerbåde 24 25 26 27 2 29 21 211 212 213 Figur 5-2 Landet fra fiskerbåde 1 meter i ICES kvadrat 43G i perioden 24-213. Kun arter der er landet med en årlig på over,5 ton er medtaget. Kilde: data er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen (se bilag 1).

FISKERI 15 Figur 5-3 Den gennemsnitlige værdi af fangster fra fiskerbåde 1 meter landet i ICES kvadrat 43G i perioden 24-213. Kun arter der er landet med en årlig på over,5 ton er medtaget. Kilde: data er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen (se bilag 1, 2 og 3). Tabel 5-1 De værdimæssige vigtigste arter landet i ICES kvadrat 43G i perioden 24-213 af fartøjer 1 meter. Arterne er listet efter værdi. Kun arter med en gennemsnitlig årlig værdi på minimum 1. kr. er medtaget. For fuldstændig artsliste se bilag 1, 2 og 3. Art Total 24-213 (ton) Årligt gennemsnit 24-213 (ton) Samlet værdi 24-213 (kr.) Årligt gennemsnit 24-213 (kr.) Jomfruhummer 697 7 44.293. 4.429. Brisling 31.396 3.14 3.16. 3.16. Sild 2.459 246 6.911. 691. Tunge 61 6 4.92. 49. Tobis 43 4 1.194. 119. Rødspætte 1 96. 96. Torsk 3 4 77. 71. Taskekrabbe 56 6 765. 76. Uspecificeret Art 157 16 637. 64. Dybvandsrejer 36 4 416. 42. Kulso 9 1 249. 25. Konksnegl 2 3 1. 1. Total - - - 9.937.

FISKERI 16 5.2 Fiskesæsoner Den sæsonmæssige udvikling i fiskeriet indenfor ICES kvadrat 43G opsummeret for perioden 24-213 er vist i Figur 5-4. Figuren viser, at brisling landes relativt jævnt gennem året de størst landinger ses i august og de mindste i december. Jomfruhummer fiskeriet er størst forår og sommer. Rødspætter landes gennem hele året med de største landinger registreret i august og december. Tunger landes gennem hele året med de største landinger i oktober og november. Sild landes i december-marts og tobis landes i april-juni. Torsk landes relativt jævnt gennem hele året, hvorimod kulso kun landes i februar og marts. 7 ICES kvadrat 43G Landinger fordelt per måned i perioden 24 213 Kun arter der er landet med en årlig på over,5 ton indenfor perioden 24 213 er medtaget Landet (ton) 6 5 4 3 2 1 Brisling Dybvandsrejer Hestemakrel Ising Jomfruhummer Konksnegl Krabbe Kuller Kulmule Kulso Mørksej Rødspætte Rødtunge Sild Skrubbe Slethvar Stor fjæsing Taskekrabbe Tobis Torsk Tunge Uspecificeret Art Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Figur 5-4 Samlede landinger fordelt på måneder fra fiskerbåde 1 meter i ICES kvadrat 43G i perioden 24-213. Kun arter der er landet med en årlig på over,5 ton indenfor perioden er medtaget. Kilde: data er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen (se bilag 4).

FISKERI 17 5.3 Type af fiskeri i området Typen af fiskeriet indenfor ICES kvadrat 43G, opsummeret for perioden 24-213 er vist i Figur 5-5 og Figur 5-6. Som figurerne viser, er det hovedsagligt bundtrawl og pelagisk trawl der præger fiskeriet. Det altoverskyggende økonomiske vigtigste fiskeri udgøres af bundtrawl og omfatter hovedsagligt jomfruhummer, brisling samt tunge, sild, tobis og rødspætte. Dernæst her der været pelagisk trawl efter primært brisling og sild samt et mindre fiskeri med garn efter arter så som kulso, tunge og rødspætte. Desuden har der været et mindre fiskeri med tejner efter taskekrabber. 25 ICES kvadrat 43G Redskaber anvendt i perioden 24 213 Kun arter med landinger med total over,5 ton er medtaget Brisling Dybvandsrejer Hestemakrel 2 Ising Jomfruhummer Konksnegl Krabbe Kuller 15 Kulmule Kulso Landet (ton) Mørksej Pighaj Pighvar Rødspætte 1 Rødtunge Sild Skrubbe Skærising Slethvar 5 Stor fjæsing Taskekrabbe Tobis Torsk Tunge Bundtrawl Garnredskaber Jumfruhummer trawl Pelagisk trawl Snurrevod Tejner Uspecificeret Uspecificeret Art Figur 5-5 Vægten af landinger fordelt på de forskellige fiskeredskaber anvendt i ICES kvadrat 43G i perioden 24-213. Data dækker fiskerfartøjer 1 meter. Kun arter med landinger med total over,5 ton er medtaget. Kilde: Logbogsdata rekvireret fra NaturErhvervstyrelsen (se bilag 5).

FISKERI 1 9 ICES kvadrat 43G en af landinger fordelt på redskabstype for perioden 24 213 Kun arter med landinger med total over,5 ton er medtaget Brisling Dybvandsrejer Hestemakrel 7 Ising Jomfruhummer Konksnegl 6 Krabbe Kuller Gennemsnit værdi i kr (x1) 5 4 Kulmule Kulso Mørksej Pighaj Pighvar Rødspætte Rødtunge 3 Sild Skrubbe Skærising 2 Slethvar Stor fjæsing Taskekrabbe 1 Tobis Torsk Tunge Bundtrawl Garnredskaber Jumfruhummer trawl Pelagisk trawl Snurrevod Tejner Uspecificeret Uspecificeret Art Figur 5-6 en af landinger fordelt på de forskellige fiskeredskaber anvendt i ICES kvadrat 43G i perioden 24-213. Data dækker fiskerfartøjer 1 meter. Kun arter med landinger med total over,5 ton er medtaget. Kilde: Logbogsdata rekvireret fra NaturErhvervstyrelsen (se bilag 6). 5.4 Vigtige fiskeområder For at få et mere specifikt overblik over omfanget af fiskeriet indenfor selve projektområdet er der indhentet Vessel Monitoring System (VMS) data fra fartøjsovervågningssystemet for perioden 24-213. Fartøjsovervågningssystemet er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskerfartøjer, der regelmæssigt 6 sender data til fiskerimyndighederne om fartøjers position, kurs og fart. Desuden indeholder data information om hvilken fiskeredskab den enkelte båd anvender. Systemet er obligatorisk for EU-fartøjer 12 meter 7. Fartøjer fra lande uden for EU skal have funktionsdygtigt satellitovervågningsudstyr ombord, når de befinder sig i EU's farvande. På baggrund af VMS data er det således muligt, at kortlægge hvor fiskefartøjerne har været, hvilken fart de har haft og hvilket fiskeredskab de anvender. Ud fra disse oplysninger samt en af antagelse om ved hvilken fart de respektive redskaber anvendes, er det muligt at kortlægge hvor de forskellige typer af fiskeri finder sted. Tabel 5-2 viser antagelser om indenfor hvilken hastigheder de forskellige typer af fiskeri typisk finder sted. 6 Typisk én gang i timen. Det nøjagtige tidspunkt fremgår af datasættet 7 Før 212 var det fartøjer 15 meter og før 25 var det fartøjer 1 meter

FISKERI 19 Tabel 5-2 Hastigheder indenfor hvilket der typisk fiskes. Redskab Hastighedsinterval ved anvendelse Bundtrawl 1-4 knob Pelagisk trawl 1-4 knob Jomfruhummer trawl 2-3 knob Garnredskaber 1-6 knob Snurrevod -3 knob Tejner -3 knob 5.4.1 Trawl Ud fra en antagelse om at der typisk trawls med en hastighed mellem 1-4 knob er det muligt at få et godt overblik over hvor der trawles. Figur 5-7 indikerer anvendte trawl områder for bundtrawl og Figur 5- viser områder, hvor der typisk anvendes pelagisk trawl. De to figurer indikerer således, at der i perioden 24-213 har været trawlet en del indenfor projektområdet. Den største intensitet med trawl ses øst og især nordøst for projektområdet men for de skibe der fisker indenfor projektområdet kan området være vigtigt. Det er tydeligt, at trawl ikke udføres på den lave vestlige del af projektområdet. Fiskeriet foregår ind til omkring et minimum på meters dybde. Projektområdet er ifølge de lokale fiskere et vigtigt område for industrifiskerne primært brisling, men også sild og tobis. Dette er bekræftet af de lokale fiskere

FISKERI 2 Figur 5-7 Positioner hvor der er registreret skibe der anvender bundtrawl i perioden 24-213. Positionerne er baseret på VMS data og viser hvor hastigheder mellem 1-4 knob er registreret, da det er vurderet, at der sandsynligvis bundtrawles indenfor dette hastighedsinterval. Data dækker fiskefartøjer 1 meter i 24, fiskefartøjer 15 meter i 25-211 og fiskefartøjer 12 meter 212-213.

FISKERI 21 Figur 5- Positioner hvor der er registreret skibe der anvender pelagisk trawl i perioden 24-213. Positionerne er baseret på VMS data og viser hvor hastigheder mellem 1-4 knob er registreret, da det er vurderet, at der sandsynligvis trawles indenfor dette hastighedsinterval. Data dækker fiskefartøjer 1 meter i 24, fiskefartøjer 15 meter i 25-211 og fiskefartøjer 12 meter 212-213. 5.4.2 Jomfruhummertrawl Ud fra en antagelse om at fiskefartøjet er i en hastighed mellem 2-3 knob 9 når der anvendes jomfruhummertrawl, er det muligt at få et godt overblik over hvor der typisk fiskes efter jomfruhummer. Figur 5-9 viser således lokaliteter, hvor der er anvendt jomfruhummertrawl. Det ses tydeligt, at jomfruhummer typisk fanges på de dybe områder og ikke i projektområdet. Logbogsdata viser, at jomfruhummer primært fanges med bundtrawl og altså ikke nødvendigvis i et såkaldt jomfruhummertrawl (se afsnit 5.3, side 17), men de lokale fiskerne bekræfter, at mønsteret der ses på Figur 5-9 generelt viser hvor der fanges jomfruhummer. 9 Dette er bekræftet af de lokale fiskere

FISKERI 22 Figur 5-9 Positioner hvor der er registreret skibe der anvender jomfruhummertrawl i perioden 24-213. Positionerne er baseret på VMS data og viser hvor hastigheder mellem 2-3 knob er registreret, da det er vurderet, at der sandsynligvis trawles indenfor dette hastighedsinterval. Data dækker fiskefartøjer 1 meter i 24, fiskefartøjer 15 meter i 25-211 og fiskefartøjer 12 meter 212-213. 5.4.3 Garnredskaber Ud fra en antagelse om at fiskefartøjet er i en hastighed mellem -6 knob 1 når der sættes eller tømmes garn, er det muligt at få et godt overblik over hvor der typisk fiskes med garnredskaber. Figur 5-1 indikerer således, at der i perioden 24-213 ikke har været fisket med garn indenfor projektområdet. VMS-data dækker dog som beskrevet kun fiskerbåde 12 meter 11, hvilket vil sige, at mindre lokale både ikke er repræsenteret på kortet. Bi-erhvervsfiskerne har typisk 5-9 meters både og er derfor ikke repræsenteret på figuren. Formand for Nordjyllands Kystfiskerforening Henrik Bech har oplyste, at der ikke er meget garnfiskeri i området. For 2-3 år siden var det et godt fiskeri indenfor projektområde for mindre både primært efter tunger, rødspætter og kulsøer. I dag er bi-erhvervsfiskeriet meget småt nærmest ikke eksisterende i projektområdet. 1 Dette er bekræftet af de lokale fiskere 11 Før 212 var det fartøjer 15 meter og før 25 var det fartøjer 1 meter

FISKERI 23 Figur 5-1 Positioner hvor der er registreret skibe der anvender garnredskaber i perioden 24-213. Positionerne er baseret på VMS data og viser hvor hastigheder mellem -6 knob er registreret, da det er vurderet, at der sandsynligvis sættes eller tages garn indenfor dette hastighedsinterval. Data dækker fiskefartøjer 1 meter i 24, fiskefartøjer 15 meter i 25-211 og fiskefartøjer 12 meter 212-213. 5.4.4 Snurrevod Ud fra en antagelse om at der typisk fiskes med snurrevod ved en hastighed mellem -3 knob er det muligt at få et godt overblik over hvor der typisk fiskes med snurrevod. Figur 5-11 indikerer således, at der i perioden 24-213 ikke har været fisket med surrevod indenfor projektområdet. Dette er bekræftet af de lokale fiskere. Snurrevod anvendes typisk til rødspætter, der ifølge de lokale fiskere nærmest er forsvundet fra Kattegat det ser dog ud til, at de er på vej tilbage.

FISKERI 24 Figur 5-11 Positioner hvor der er registreret skibe der anvender snurrevod i perioden 24-213. Positionerne er baseret på VMS data og viser hvor hastigheder mellem -3 knob er registreret, da det er vurderet, at der sandsynligvis anvendes snurrevod indenfor dette hastighedsinterval. Data dækker fiskefartøjer 1 meter i 24, fiskefartøjer 15 meter i 25-211 og fiskefartøjer 12 meter 212-213. Som det kan ses, er der ikke registreret snurrevod i ICES kvadrat 43G. 5.4.5 Tejner Ud fra en antagelse om at der typisk fiskes med tejner ved en hastighed mellem -3 knob er det muligt at få et godt overblik over hvor der typisk fiskes med tejner (se Figur 5-12). Figur 5-12 indikerer således, at der i perioden 24-213 ikke har været fisket med surrevod indenfor projektområdet (bort set fra en enkelt gang i 26). Fiskeri med tejner foregår på stenkanterne ved områder mellem det lave og dybe vand. Fiskeriet med tejner er primært efter taskekrabber. Dette er bekræftet af de lokale fiskere.

FISKERI 25 Figur 5-12 Positioner hvor der registreret skibe der anvender tejner i perioden 24-213. Positionerne er baseret på VMS data og viser hvor hastigheder mellem -3 knob er registreret, da det er vurderet, at der sandsynligvis anvendes tejner indenfor dette hastighedsinterval. Data dækker fiskefartøjer 1 meter i 24, fiskefartøjer 15 meter i 25-211 og fiskefartøjer 12 meter 212-213. 5.5 Fiskeriet indenfor projektområdet Tabel 5-3 viser en analyse af de VMS punkter der er registreret indenfor projektområdet og viser således en værdi af fiskeriet i området det skal dog understreges, at VMS data kun omfatter skibe over en vis størrelse. Reglerne for hvilken skibe der skal være udstyret med VMS har varieret således, at det kun var fiskefartøjer 1 meter i 24, fiskefartøjer 15 meter i 25-211 og fiskefartøjer 12 meter 212-213. Der er således en del både der falder uden for analysen. Tabel 5-3 giver en oversigt over alle registreret (VMS) fiskefartøjer indenfor projektområdet (uanset redskabstype og hastighed) i perioden 24-213. Alle fangster for de pågældende fartøjer på den pågældende dag de har været i projektområdet er medtaget altså også landinger der muligvis er foretaget udenfor projektområdet. Tabel 5-3 viser således, at der i projektområdet årligt landes fisk til en værdi af 1 million kroner hovedsagligt brisling.

FISKERI 26 Tabel 5-3 Oversigt over antal fangstdage og fangster for skibe der har sejlet indenfor projektområdet i perioden 24-213. Tabellen dækker alle registreret fartøjer indenfor projektområdet (uanset redskabstype og hastighed). Alle fangster for de pågældende fartøjer for den pågældende dag de har været i projektområdet er medtaget. Data repræsenter kun fiskefartøjer 1 meter i 24, fiskefartøjer 15 meter i 25-211 og fiskefartøjer 12 meter 212-213. Dage i projektområdet (24-213) Landet fangst de dage hvor fartøjet er registreret i projektområdet Fiskefartøj nr. 1 14 1.573.2 - - - 2 - - Fiskefartøj nr. 2 129 2.73. - - - - - - Fiskefartøj nr. 3 35 56. - - - - - - Fiskefartøj nr. 4 29 631. - - - - - - Fiskefartøj nr. 5 16 134. - - - - - - Fiskefartøj nr. 6 11 79.5 - - - - - - Fiskefartøj nr. 7 1 14. - - - - - - Fiskefartøj nr. 9 9. - - - - - - Fiskefartøj nr. 9 7 13. - - - - - - Fiskefartøj nr. 1 6 35. - - - - - - Fiskefartøj nr. 11 4 - - 199.945 - - - - Fiskefartøj nr. 12 3 - - 13. - - - - Fiskefartøj nr. 13 3 62. - - - - - - Fiskefartøj nr. 14 3 3. - - - - - - Fiskefartøj nr. 15 2 16. - - - - - - Fiskefartøj nr. 16 2 7. - - - - - - Fiskefartøj nr. 17 2 5.5 1.2 - - - - - Fiskefartøj nr. 1 2 64. - - - - - - Fiskefartøj nr. 19 2 42.5 - - - - - - Brisling Tobis Sild Kulso Torsk konksnegl Taskekrabbe Fiskefartøj nr. 2 1 - - - - - 1. 35 Fiskefartøj nr. 21 1 - - - - 2 - - Fiskefartøj nr. 22 1 32. - - - - - - Fiskefartøj nr. 23 1 1.2 - - - - - - Fiskefartøj nr. 24 1 - - - 532 - - - Fiskefartøj nr. 25 1 15. - - - - - - Fiskefartøj nr. 26 1-3. - - - - - Fiskefartøj nr. 27 1 14. - - - - - - Fiskefartøj nr. 2 1 4. - - - - - - Fiskefartøj nr. 29 1 3.5 - - - - - - Fiskefartøj nr. 3 1 2. - - - - - - Fiskefartøj nr. 31 1 16. - - - - - - Total 427 6.11.4 31.2 337.945 532 22 1. 35 Gennemsnitlig handelspris (kr./kg) Total gennemsnitlig værdi (kr.) Gennemsnitlig årlig værdi (kr.) - 1,34 1,44 2,64 46,7 1,6 6,5 16,15 - -.19.656 44.92 92.175 24.59 414 6.5 5.652 19.65 4.492 9.217 2.45 41 65 565

FISKERI 27 5.6 Brisling fiskeriet Den økonomisk vigtigste fisk, der fanges indenfor projektområdet, er uden tvivl brisling. Figur 5-13 viser positioner, hvor der er registreret fiskefartøjer, der i løbet af den pågældende fangstrejse har landet brislinger. Som det ses fanges der brislinger indenfor et relativt stort område. Figur 5-13 Punkter hvor der er registreret fartøjer udstyret med brislingefangstredskaber i perioden 24-213. Kilde: VMS-data og logbogsdata indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. 5.7 Information fra lokale fiskere Erhvervsfiskerne bekræfter, at projektområdet ligger i et fiskeområde, der primært er vigtigt for brislingefiskerne og oplyser, at industrifiskerne lander en stor værdi i projektområdet. Der landes primær brisling og i mindre grad sild og tobis. Figur 5-14 viser et udsnit fra en fiskers kortplotter og illustrerer fiskeriet i projektområdet. Brislingefiskeriet udføres typisk ved, at fiskefartøjet trawler i lange træk (op til flere timer ad gangen) som kortplotteren illustrerer trawles der typisk parallelt med kysten. Fiskerne oplyser, at de fisker ind til en dybde på minimum meter.

FISKERI 2 Figur 5-14 Udsnit fra en kortplotter fra en industrifisker i området. De farvede streger udgør trawlstreger. Kortet illustrerer hvorledes fiskerne trawler parallelt med kysten igennem projektområdet. Det skraverede område illustrer projektområdet i grove træk. Kilde: Henrik Lund fra Danmarks Fiskeri Forening. Fiskerne vurderer, at projektområdet nogle år benyttes af op mod omring 15-2 erhvervsfiskerbåde fra hele landet. Størstedelen af fangsterne indenfor projektområdet kan dog tilskrives 4-6 trawlbåde fra Strandby, der fanger brisling. Formanden for Strandby Fiskeriforening oplyser, at brisling fiskerne hovedsageligt afsætter deres fangst i Strandby. Til tider er der også fartøjer fra andre havne, der benytter Strandby som anløbshavn. Det kan f.eks. være fartøjer fra Hanstholm eller Bønnerup det ændre sig fra år til år. Jomfruhummerfiskerne afsætter typisk deres fangst i Strandby eller på Læsø (Vesterø og Østerby). De mindre fartøjer (typisk bi-erhvervsfisker) kan også afsætte deres fangster i Frederikshavn og Sæby. Landingsopgørelser for de lokale havne er opgjort i bilag. Landingerne i Sæby er meget begrænset den økonomisk vigtigste art der landes her er kulso. Fiskerne oplyser, at sildebestanden i området er vokset de seneste år. Hvis reglerne/kvoterne havde tilladt det, ville der være et stort sildefiskeri i projektområdet. De lokale fiskere har oplyst, at projektområdet er et gydeområde for silden fiskerne fange gydemodne fisk i området. Det kan dog ikke på denne baggrund alene fastslås om området er et gydeområde eller om sildene passerer området. Fiskerne har ikke registreret andre gydemodne fisk i området. Industrifiskerne (brislingefiskerne) vil blive direkte påvirket ved lukning af fiskeri i projektområdet. Desuden forudser fiskerne en mere intens skibstrafik øst for projektområdet i og med at den

FISKERI 29 nuværende trafik i projektområdet vil blive tvunget øst på uden om projektområdet. En mere intens skibstrafik vil være til stor gene både for brislingefiskerne og for hummerfiskerne. Jomfruhummerfiskerne (primært fra Læsø) bekræfter, at de ikke anvender projektområdet og derfor ikke vil være direkte påvirket af havmøllerne. Men de forudser, at en ændret skibstrafik som følge af et sejladsforbud i mølleområdet, indirekte vil påvirke dem jf. en mere intens skibstrafik øst for projektområdet beskrevet ovenfor. Fiskerne så gerne, at projektområdet blev rykket en smule mod vest eller at der ikke bliver placeret møller i den østlige del af den nuværende placering. Figur 5-15 viser hvor de forskellige typer af fiskeri i området finder sted. Figuren er udarbejdet på baggrund af VMS data (se afsnit 5.4) samt oplysninger fra de lokale fiskere. Figur 5-15 Områder hvor der primært forekommer fiskeri i eller omkring projektområdet. Groft skitseret. Informationerne er baseret på VMS-data samt oplysninger fra lokale fiskere.