POUL CHRISTIAN VILHELM MADSEN MILTHERS

POUL CHRISTIAN VILHELM MADSEN MILTHERS 1 1. september 1865-31. marls 1!)(>2 VILHELM MILTHERS blev født på Fastergård ved Skjern, der ejedes af hans fader MADS MILTERSEN, og fik efter gammel skik efternavnet MAD- SEN. I 1893 antog han navnet MILTHERS. Han var af en i Vestjylland vidt udbredt slægt, hvis historie han har sammenstillet i bogen»slægten paa Fastergaard«1906. Det er gået VILHELM MILTHERS, som det ofte har været tilfældet med dem, der fra bondestanden søgte til bogen, at det skete med stor forsinkelse. Han var ved landbruget til sit fyldte 18. år, da hjemmet opløstes ved forældrenes død. Derefter tog han præliminæreksamen ved Herning realskole og, efter et kort ophold på Askov Højskole, 4. klasses hovedeksamen på et studenterkursus i København, men vendte tilbage til Askov, hvor han blev i 1 % år. Opholdet i Askov blev afgørende for hans

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 389 livsretning. Påvirkningen derfra førte ham senere ind i et mangeårigt arbejde i Københavns Højskoleforening, hvis meget virksomme formand han var i 18 år, og i Askov blev han endelig klar over sit fremtidsmål, om hvilket han, som han skriver, var ganske i vildrede. En dag, fortæller han, søgte han råd og vejledning derom hos højskolens forstander, LUDVIG SCHRÖDER. Efter indgående at have forhørt sig om hans hidtidige udvikling, meddelte SCHRODER, at der ville blive oprettet en geologsik undersøgelse af Danmark, og anbefalede MILTHERS at forberede sig til et arbejde ved denne institution. Dette blev afgørende, og efter anvisning fra kyndig side søgte han i 1888, samme år Danmarks geologiske Undersøgelse blev oprettet optagelse på Polyteknisk Læreanstalt, hvorfra han i 1894 i en adler af 29 år tog afgangseksamen som kemisk ingeniør. I sin studietid arbejdede MILTHERS fra 1890 som sommerassistent ved D.G.U. under ledelse af K. RØRDAM og blev helårs-assistent ved denne institution i 1895 efter et kort ophold som kemiker ved Odense Sukkerkogeri. I 1904 udnævntes han til statsgeolog og virkede i denne stilling til han i 1935 tog sin afsked på grund af alder. I 1956 tildelte Københavns Universitet ham graden dr.phil. honoris causa. Medens man længe havde beskæftiget sig med indholdet af løse blokke i»rullestensleret«og de dertil knyttede sand- og grusaflejringer, var det først i slutningen af 1800-tallet, at man ved hjælp af forekomsten af de såkaldte ledeblokke begyndte at skelne mellem forskellige isstrømme og at bestemme disses udbredelse i det tidligere nedisede område af Nordeuropa. MILTHERS tog dette arbejde op i sin første afhandling 1899 om norske blokkes udbredelse på Sjælland, der blev til på foranledning af VICTOR MADSEN. Men afgørende betydning for ham i dette studium fik et ophold i Stockholm i vinteren 1900-01 hos G. DE GEER. Inspireret af denne forsker tog han arbejdet med ledeblokkene op på bredest mulige basis ved efterhånden at udstrække det til omtrent hele det nordeuropæiske nedisningsområde, hvorunder han udviklede sin til formålet velegnede statistiske metode i afhandlingen»scandinavian Indicator-Boulders in the Quaternary Deposits«1909. Allerede et par år tidligere havde han påvist, at en af de baltiske ledeblokke, Rod Østersøkvartsporfyr, måtte have sit hjemsted på havbunden sydøst for Ålandsøerne. Foruden til de fleste egne af Danmark fortes han på sine mangfoldige stentællings-rejser til Rusland, Polen, Czechoslovakiet, Gotland og Gotska Sandöen, til Nordtyskland fra øst til vest samt til Holland, og ved fund af baltiske blokke i Østengland og på Jæderen i det sydvestlige Norge kunde han derved bestemme ydergrænserne for de baltiske isstrømmes udbredelse. Resultaterne af disse undersøgelser, der viser isstrømmenes udbredelse til forskellig tid i Nordeuropa har han fremlagt i en række danske og udenlandske publikationer og giver i»et Tilbageblik«1948 en med personlige oplevelser krydret oversigt over dem. Men endnu i sin høje alderdom fremsatte han nye tanker om nedisningen i Vestjylland ud fra påvisningen af et for norske blokke tomt område i egnen øst for Ringkøbing fjord. Som et særlig vigtigt resultat af stentællingerne i Nordtyskland og

390 KNUD JESSEN: Poul Christian Vilhelm Madsen Milthers Polen fremhæver MILTHERS påvisningen af den 1200 km lange, klart markerede sydgrænse for forekomsten af Brun Østersøkvartsporfyr, der strækker sig fra Altmark i Hannover til Baranowicze i det østlige Polen. Han opfatter denne linie som sydgrænsen for en selvstændig, tredie nedisning, d.v.s. Warthe-nedisningen, og bemærker, at denne blokgrænse ikke er hypotetisk, men objektivt bestemt i modsætning til de grænselinier, der drages på grundlag af terrænforhold. I polen falder den nær sammen med, hvad de polske geologer betragter som ydergrænsen for den tredie nedisning i deres land, men i Tyskland er der kun lokalt et sammenfald mellem denne blokgrænse og Warthe-isens morænebakker. WOLDSTEDT (1950), der slutter sig til tanken, at blokgrænsen repræsenterer en særlig nedisningsepoke, afviser, at denne skulde tilhøre Warthe-stadiet og henviser den til Saale-nedisningen. MILTHERS nærede livet igennem en dyb taknemlighed overfor DE GEER, der havde ført ham ind på ledeblokstudiet. Dette kommer smukt til orde i det nævnte Tilbageblik, og hans poetisk stemte sind lader ham utraditionelt i et videnskabeligt tidsskrift desuden bringe den store mester en versificeret hyldest, hvori dog ledeblokkenes betydning for istidsstudiet sidestilles med varvtællingens visnesbyrd. Ved udviklingen af den statistiske metode i studiet af ledeblokkenes udbredelse gav MILTHERS kvartærgeologien et nyt værktøj i hænde, og hans tydning af de bueformede bakkesystemer i Odsherred som randmoræner i genetisk forbindelse med de øst for liggende inderlavninger, d.v.s. Isefjordens forgreninger, blev skelsættende for forståelsen af glacialmorfologien i Danmark. Som ung assitent hos K. RØRDAM deltog MILTHERS i den geologiske kortlægning af NV-Sjælland, og han er medforfatter til kortbladsbeskrivelsen derfra 1900, idet dog afsnittet»randmoræner«er skrevet af ham alene. Rørdam kunde ikke tiltræde de deri fremsatte synspunkter. Først efter at D.G.U.s samlede stab af geologer det følgende år havde haft lejlighed til at bese de påståede randmoræner, måtte man give MILTHERS ret. Forståelsen af, hvorledes Odsherred-buerne var dannet, skriver han (Kbhvn.s Universitets festskr. 1956), kom som i et»betagende syn«, da han en dag, under udarbejdelsen af kortbladsbeskrivelsen, fra en bakketop betragtede landskabet. Og han tilføjer:»det var dengang en nyhed i forståelsen af det danske landskabs tilblivelse og er nu bagefter at se på som en selvfølgelighed«. For MILTHERS var tolkningen af de glacialmorfologiske forhold og herunder studiet af den tilbagesmeltende isrands successive stillinger i Danmark stedse en vigtig opgave, og i arbejdet hermed støttede han sig i udstrakt grad på sine stentællinger. Se f.eks.»israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland-Fyn belyst ved Ledeblokke«1932. Dette træder også efter omstændighederne mere eller mindre stærkt frem i de af ham senere udgivne kortbladsbeskrivelser (Fakse og Stevns Klint 1908, Bornholm 1916, hvortil K. A. GRÖNWALL er medforfatter, Bække 1925, Brande 1939 og Vissenbjærg 1940) i tilslutning til redegørelsen i disse for de forskellige aflejringers beskaffenhed og udbredelse. Nyt i de senere af disse

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 391 kortbladsbeskrivelser er de såkaldte glacialmorfologiske kort, der illustrerer terrænforholdene og viser de forskellige stadier af israndens tilbagerykning samt beliggenheden af hedesletter og (for Vissenbjærg-bladets vedkommende) af tunneldale og issø-ler m.m. I denne forbindelse må også nævnes de fra hans hånd foreliggende geologiske landsdelsoversigter, dækkende Nordøstsjælland og Bornholm, begge udsendt i to udgaver, samt Nordvestsjælland. I det store arbejde fra 1948,»Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opståen«gav han en længe ønsket, samlet fremstilling af Danmarks landskabsformer, et værk der fremtræder som en instruktiv håndbog i dansk glacialmorfologi. Sammen med N. HARTZ beskrev MILTHERS i 1901 det senglaciale 1er i Allerød teglværksgrav, og dermed indledtes studiet af den klimaoscillation, der viste sig at have haft en regional udbredelse i den såkaldte Allerødperiode. I et andet arbejde fra de yngre år om de sandslebne stens form og dannelse anfører han nye iagttagelser til støtte for teorien om, at de er formede af sandflugt, idet han afviser den her hjemme særlig af K. J. V. STEENSTRUP hævdede opfattelse, at deres form skyldes afspaltning. Med N. HARTZ' undersøgelser omkring århundredskiftet af de under lave sænkninger i terrænet liggende interglaciale moser ved Brørup rejste sig spørgsmålet om, hvorledes disse mosers dæklag af mere eller mindre stenet sand var dannet. For endelig at få problemet løst foretog de fire statsgeologer, AXEL JESSEN, VICTOR MADSEN, V. MILTHERS og V. NORDMANN et stort antal gravninger i og omkring disse moser og fandt, at dæklaget med en enkelt undtagelse måtte opfattes som udslæmmet materiale eller flydejord fra den sidste nedisningsperiode (G.G.U. IV, 1, 9,1918). Det var et særkende for det stedse fortræffelige samarbejde, der rådede mellem disse indbyrdes så forskelligartede personligheder, at det ved denne lejlighed som iøvrigt foregik under ofte heftige og meget åbenhjertige diskussioner. Ikke mindst for MILTHERS synes det at have været et intellektuelt behov gennem kraftig, måske til tider stædig opposition at søge det foreliggende problem belyst, og for hans altid spørgende sind var det geologiske arbejde som sprængladt med problemer. I det forhold, at Brørup-moserne ligger under små afløbsløse lavninger, så MILTHERS en anvisning på, at der kunde findes tilsvarende moser også i andre egne af Vestjylland. Da nogle boringer i tilsvarende lavninger i egnen omkring Videbæk havde givet positivt resultat, var det dermed afgjort, at et forsøg i større stil måtte foretages. Der blev så i 1922-23 boret i alle de lukkede lavninger, der ved hjælp af målebordsbladene var at finde på diluviet vest for israndslinien, og i ca. 50% af tilfældene fandtes interglaciale moser af Brørup-typen eller af den nærstående Herning-Type. Noget tilsvarende forhold fandtes senere også i Lüneburger Heide. Disse iagttagelser førte MILTHERS ind på en nærmere betragtning af den denudation, der må være foregået på diluviet i Vestjylland i den sidste nedisningsperiode, og på grundlag deraf foretog han et imaginært forsog på at udsætte et ungglacialt landskab for en tilsvarende denudationsproces. Han valgte et 176 ha stort, stærkt bakket område uden afløb ved Ledreborg, og forudsætningen for forsøget var, at områdets middelhøjde forblev

392 KNUD JESSEN: Poul Christian Vilhelm Madsen Milthers uforandret under denudationsprocessen, at ingen gradient ved forsøgets afslutning oversteg 1:30 og at nogle af områdets afløbsløse lavninger blev bevaret. Resultatet blev en overfladeform meget lig den, hvormed f. eks. Brørup-egnen vest for israndslinien præsenterer sig i dag, og der vilde i det således behandlede område kunne findes dækkede tørveaf lej ringer dels under lave depressioner, dels i en lignende situation som den interglaciale mose i Emmerlev klint, hvor det oprindelige mosebassin er helt udfyldt og ligger under en ensidigt skrånende flade. (D.G.U. II, 48, 1928). Også geologien i det praktiske livs tjeneste lagde meget beslag på MILTHERS. Således var han fra 1911 til 1924 leder af D.G.U.s undersøgelser af mergelforekomster, som blev iværksat i samarbejde med landbrugets organisationer og antog et betydeligt omfang. Milthers har derom skrevet en række beretninger omhandlende forekomster af mergel og kalk i Viborg-egnen, det nordvestlige Jylland, Hammerum herred, Holstebroegnen, Djursland og på Sjælland. Under den første verdenskrig, da brændselsnøden efterhånden blev meget følelig, fremtvang den eftersøgningen af brunkulslejer. Dertil søgtes D.G.U.s medhjælp både fra statens og privates side. MILTHERS fik ledelsen af arbejdet med at fremskaffe oplysning om brunkulslagenes beliggenhed og udstrækning og forestod undersøgelsen af en række større og mindre lejer. Dertil kom, at han også skulde indsamle prøver til bestemmelse af kullenes brændværdi i alle lejer til fastsættelse af maksimalpriser, hvilket ikke gjorde ham velset alle steder. I overensstemmelse med den store interesse, det var for D.G.U., at få samlet de flest mulige oplysninger, om vandboringer i landet, begyndte MILTHERS tidligt at beskæftige sig med grundvandspejlets beliggenhed og forekomsten af artesisk vand i forhold til jordlagenes beskaffenhed samt overfladens form og højde (D.G.U. III, 4, 1903). Dette arbejde førtes videre under den geologiske kortlægning af området omkring Fakse og Stevns Klint, hvorfra der ligesom, fra tilgrænsende egne blev indsamlet talrige oplysninger om brønde og boringer, der nåede ned i undergrundens kalklag. Bearbejdelsen af dette materiale ledsaget af kort over den prækvartære undergrunds højdeforhold og den artesiske vandstand fremlagdes i afhandlingen»brøndboringer og artesisk Grundvand i det sydlige Sjælland«1919. MILTHERS var et meget virksomt medlem af Dansk geologisk Forening, og talrige er de foredrag og diskussionsindlæg, han har givet ved foreningens møder, og de af dens ekskursioner, som han har ledet. Endvidere er et stort antal af hans afhandlinger trykt i dens tidsskrift. I flere perioder var han forenings formand. ' Vel begyndte MILTHERS først i en relativ sen alder og uden forudgående speciel skoling på den forskning, der blev hans egentlige livsværk, men i kraft af sin dybe forskertrang og skarpe iagttagelsesevne parret med en ualmindelig arbejdskraft og en altid vågen kritisk sans blev han en af de førende skikkelser i nordeuropæisk kvartærgeologi. Mindet om ham vil leve længe. KNUD JESSEN.

Medd. Ira Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 393. V. MILTHER som næsten 90-årig; studerer ledeblokke på en lokalitet 0 for Sønderlem skole (14. maj 1955; D.G.U.s foto-arkiv). FORTEGNELSE OVER V. MILTHERS PUBLIKATIONER (udarbejdet af D.G.U.s bibliotek under medvirken af PER AHRENTZEN) 1899. MILTHERS, V.: Norske Blokke paa Sjælland. Medd. D.G.F. Bd.l. Nr. 5. S. 49-64. 1900. Tellina calcaria Leret ved Høve i Odsherred. Medd. D.G.F. Bd. 1. Nr. 6. S. 37-44. RØRDAM, K. og V. MILTHERS: Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1:100.000). Kortbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk. D.G.U. I. Rk. Nr. 8. 1901. HARTZ, N. og V. MILTHERS: Det senglaciale Ler i Allerød Teglværksgrav. Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 8. S. 31-60. MILTHERS, V. : Skurstriberne ved Fakse. Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 8. S. 1-20. - Kvalitetsbestemmelse af Endemorænen ved Lojo i det sydvestlige Finland. Geol. Foren. Forhandl. Bd. 23. H. 1. S. 45-54. - Foreløbig Beretning om en geologisk Rejse i det nordøstlige Tyskland og russisk Polen, foretaget i Forsommeren 1901. D.G.U. III. Rk. Nr. 3. 1902. NORDMANN, V. og V. MILTHERS: Ueber einige interglaciale Süsswassermollusken der Umgegend von Posen. Zs. Deutsch, geol. Ges. Jg. 1902. Briefliche Mitt. S. 39-42. 1903. MILTHERS, V.: Grundvand og vandførende Lag i Danmark, særlig med Henblik paa Forsyningen af Brønde. D.G.U. III. Rk. Nr. 4. 1905. - Woher stammen die sogenannten»rödövquarzporphyrgeschiebe im baltischen Diluvium? Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 11. S. 114-118. - L. Holmström: I hvilka riktningar har inlandsisen passeret öfver Sydsverige och Danmark? (disk.) Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 11. S. 132 og 134. 1906. - Er Næstved-Mogenstrup Aasen en Endemoræne? - - Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 12. S. 89-90. 1907. Vendsyssels ældre Yoldialer og den glaciale Lagfølge i Jylland. Medd. D.G.F. Bd. 3. Nr. 13. S. 1-12. - Sandslebne Stens Form og Dannelse. -- Medd. D.G.F. Bd. 3. Nr. 13. S. 33-60. - Det ældre Tertiærs Udbredelse i det nordvestlige Sjælland. Medd. D.G.F. Bd. 3. Nr. 13. S. 97-108. - En ny Lokalitet for Faxekalk paa Sjælland. Medd. D.G.F. Bd. 3. Nr. 13. S. 115-117. 1908. Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1:100.000). - Kortbladene Faxe og Stevns Klint. D.G.U. I. Rk. Nr. 11. - Geologiske Forhold paa Færøerne og i omliggende Lande. Grundrids v. folkelig Univ.undervisn. Nr. 146.

394 KNUD JESSEN: Poul Christian Vilhelm Madsen Milthers 1909. MILTHERS, V. : Scandinavian Indicator-Boulders in the Quaternary Deposits. Extension and Distribution. D.G.U. II. Rk. Nr. 23. 1910. Grundvand. Artikel i»landbrugets Ordbog«1910. Stenene i den danske Jord. Grundrids v. folkelig Univ.undervisn. Nr. 173. JESSEN, A., V. MILTHERS, V. NORDMANN, N. HARTZ og A. HESSELBO: En Boring gennem de kvartære Lag ved Skærumhede. Undersøgelse af en Forekomst af naturlig Gas i Vendsyssel. D.G.U. II. Rk. Nr. 25. 1911. MILTHERS, V.: Preliminary report on boulders of Swedish and Baltic rocks in the southwest of Norway. Medd. D.G.F. Bd. 3. Nr. 17. S. 509-512. Die höchste marine Grenze auf Bornholm. Zs. Deutsch. Geol. Ges. B. Monatsber. Nr. 7. S. 397-399. 1912. Diskussion om»alnarps-floden«. Medd. D.G.F. Bd. 4.-H. 1. S. 103 og 106. 1913. CLAUDI WESTH, Th. og V. MILTHERS: Viborg Egnens Mergellag, deres geologiske Omgivelser og deres Udnyttelse. D.G.U. III. Rk. Nr. 9. MILTHERS, V. : Ledeblokke i de skandinaviske Nedisningers sydvestlige Grænseegne og deres Bidrag til Kundskaben om Isstrømretningernes Skiften og Aldersfolge. Medd. D.G.F. Bd. 4. H. 2. S. 115-182. Ekskursion til Strø Bjerge. Medd. D.G.F. Bd. 4. S. 216-17. 1914. Mergel og Kalk i det nordvestlige Jylland. D.G.U. III. Rk. Nr. 11. 1915. Ekskursion til Egnen mellem Farum og Stenløse-Viksø. Medd. D.G.F. Bd. 4. S. 432-33. 1916. GRÖNWALL, K.A. og V. MILTHERS: Beskrivelse til geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1:100.000). Kortbladet Bornholm. D.G.U. I. Rk. Nr. 13. MILTHF.RS, V.: Mergelaflejringerne i Hammerum Herred. D.G.U. III. Rk. Nr. 13.. Bornholms Geologi, l.ste Udg. D.G.U. V. Rk. Nr. 1. Spaltedale i Jylland. D.G.U. IV. Rk. Bd. 1. Nr. 3. samt Medd. D.G.F. Bd. 5. H. 1. Nr. 3. 1917. Ekskursion til Maaløv-Farum. Medd. D.G.F. Bd. 5. H. 2. (møder etc.) S. 15. Ekskursion til Nivaa. Medd. D.G.F. Bd. 5. H. 2. (møder etc.) S. 17-18. Mergelen i Holstebro Egnen. D.G.U. III. Rk. Nr. 15. 1918. JESSEN, A., V. MADSEN, V. MILTHERS & V. NORDMANN: Brørup-Mosernes Lejringsforhold. D.G.U. IV. Rk. Bd. 1. Nr. 9 samt Medd. D.G.F. Bd. 5. Nr. 14. (H. 3.) MILTHERS, V. : Ekskursion til Midtjylland. Medd. D.G.F. Bd. 5. H 3. (møder etc.) S. 27-29. G. DE GEER: Om dani- og gotiglaciala tidsbestämningar, (disk.). Medd. D.G.F. Bd. 5. H. 3. (møder etc.) S. 38. Grundlinjer i Isens Bortsmeltning fra Sjælland. Forh. v. 16. skand. naturforskermøte 1916. Kristiania. Mergel og Kalk i Djursland. Landbrugsbladet, Medlemsbl. for De østlige Landboforen. paa Djursland. 2. Aarg. Nr. 1. 1919. Brøndboringer og artesisk Grundvand i det sydlige Sjælland. D.G.U. II. Rk. Nr. 21. Mergelen i Djursland. D.G.U. III. Rk. Nr. 18. 1920. Ekskursion til Lillerød-Vassingerød-Egnen. Medd. D.G.F. Bd. 5. H. 5. (møder etc.) S. 54-55. Jordbundsforholdene omkring Overlund ved Viborg. D.G.U. III. Rk. Nr. 19. 1921. Geologiske Forhold [i Bornholms Amt]. I Daniel Bruun: Danmark, Land og Folk. V. 4. S. 12-28. 1922. Ekskursion til Gribskov. Medd. D.G.F. Bd. 6. H. 2. (møder etc.) S. 4. _ Nordøstsjællands Geologi. 1. Udg. D.G.U. V. Rk. Nr. 3. De vigtigste Mergelarter i Østjylland. Udg. af D.G.U. 1923. NORDMANN, V., KNUD JESSEN & V. MILTHEHS : Quartärgeologische Beobachtungen auf Sylt. Medd. D.G.F. Bd. 6. Nr. 15. MILTHERS, V.: Kalk og Mergel paa Sjælland. D.G.U. III. Rk. Nr. 23.

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 395 1924. MILTHERS, V.: Ekskursion til Nordsjælland. Medd. D.G.F. Bd. 6. H. 4. (moder etc.) S. 24-25. Djurslands Udseende, Form og Udvikling. Det første danske Hjemstavnskursus i Rønde ved Kaløvig 1.-10. August 1923. S. 31-32. 1925. S. A. ANDERSEN: Grænsen for den sidste Nedisning i Sønderjylland, (disk.) Medd. D.G.F. Bd. 6. H. 4. (møder etc.) S. 34. Ekskursion til Hedehusene-Roskilde. Medd. D.G.F. Bd. 6. H. 5. (møder etc.) S. 57. Diskussion om H. P. Steensby's efterladte Arbejde: Om de danske Øers geografiske Udvikling i senglacial Tid. Medd. D.G.F. Bd. 6. H. 5. (møder etc.) S. 62 og 64. Beskrivelse til geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1:100.000). Kortbladet Bække. D.G.U. I. Rk. Nr. 15. Danmarks Jord. Tilblivelse og Udvikling gennem Tiderne. Særtryk af: Det danske Landbrugs Historie. (K. Hansen.) 1927. Bemærkninger til V. Nordmann's Foredrag (Israndslinier paa Kortbladet»Fredericia«). Medd. D.G.F. Bd. 7. S. 175-177. On the so-called Gothi-glacial limit in Denmark. Critical observations concerning De Geer: On the solar curve. Geografiska Ann. Stockholm 1927, H. 3. S. 162-172. 1928. Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Medd. D.G.F. Bd. 7. H. 3. S. 179-200. D.G.U. IV. Rk. Bd. 2. Nr. 4. JESSEN, K. & V. MILTHERS : Stratigraphical and paleontological studies of interglacial fresh-water deposits in Jutland and Northwest Germany. - D.G.U. II. Rk. Nr. 48.. MILTHERS, V. : NORDMANN, V. (Red.) & V. MADSEN (Udg.) : Oversigt over Danmarks Geologi. D.G.U. V. Rk. Nr. 4. Afsnittene: Cambrium, (S. 23-29), Ordovicium (Nedre Silur) (S. 29-31), Gothlandium (Øvre' Silur) (S. 31-34), Trias og Jura (S. 35-40). Guide for the Excursion in Denmark. Excursion C: Northwest Sjælland, Fyn, Langeland and Jylland. D.G.U. V. Rk. Nr. 5. Excursion C. S. 3-7 og 21-27. HAUCH, L. A. og V. MILTHERS: Skoven og Grundvandet. Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag - København. 1929. MILTHERS, V.: En jydsk Hedeslette. Medd. D.G.F. Bd. 7. H. 4. S. 303-307. Betydningsfulde Forekomster af Basaltblokke i Jylland. Medd. D.G.F. Bd. 7. H. 4. S. 309-316. Diskussion om S. A. Andersens og Sigurd Hansens Foredrag om Varvene i Danmark. Medd. D.G.F. Bd. 7. H. 4. S. 362-370. Lidt om Landskabet omkring Brænde Aa paa Fyn. Geogr. Tidsskr. Bd. 32. S. 217-221. - Viborgegnenes geologiske Udvikling. Beretn. om 7. danske Hjemstavns- Stævne, 1.-6. August.1929. 1930. Bornholms Geologi. Anden, omarbejdede udgave. D.G.U. V. Rk. Nr. 1. 1931. Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland-Fyn, belyst ved Ledeblokke. Medd. D.G.F. Bd. 8. H. 1. S. 1-59. samt: D.G.U. IV. Rk. Bd. 2. Nr. 9. (1932.) MADSEN, V. og V. MILTHERS: Diskussion om V. Milthers's Foredrag om Ledeblokke og Israndstadier i det centrale Danmark. Medd. D.G.F. Bd. 8. H. 1. S. 139-142. 1932. MILTHERS, V.: Ekskursion til Fyn. Medd. D.G.F. Bd. 8. H. 2. S. 209-12. Ekskursion til Nordøstsjælland. Medd. D.G.F. Bd. 8. H. 2. S. 212-13. 1933. Ekskursion til Nordjylland. Medd. D.G.F. Bd. 8. H. 3. S. 279-81. Leitgeschiebe auf Gotland und Gotska Sandön sowie die Heimat der Ostseeporphyre. Geol. Foren. Forhandl. Bd. 55. H. 1. S. 18-19. GÖTZINGER, G. og V. MILTHERS: Leitgeschiebe des nordischen Quartärs von Schlesien und Mähren. Akad. Wiss. Wien. Sitzber. math.-naturw. Kl. 23. nov. 1933. og»firgenwald«- Vierteljahrschr. f. Geol. u. Erdk. d. Sudetenländer. 7. Jg. H. 1. (1934). 1934. MILTHERS, V.: S. A. ANDERSEN: Det danske Landskabs Historie. Danmarks

396 KNUD JESSEN: Poul Christian Vilhelm Madsen Milthers Geologi i almenfattelig Fremstilling. 1933. (Anmeldelse.) Geogr. Tidsskr. 37. Bd. 1.-2. H. 1934. GöTziNGER, G. og V. MILTHERS: Die eiszeitliche Eisstrombewegung aus Skandinavien über Deutschland nach dem Sudeten- und Karpathengebiet. Forsch, u. Fortschr. 10. Jg. Nr. 8. MILTHERS, V.: Kalundborgegnens Geologi. Beretn. 11. Danske Hjemstavnsstævne i Kalundborg. Ekskursion til Samsø. Medd. D.G.F. Bd. 8. H. 4., S. 417-18. Die Verteilung skandinavischer Leitgeschiebe im Quartär von Westdeutschland. Abh. Preuss. Geol. Landesanst. N. F. H. 156. 1935. Nordøstsjællands Geologi. Anden omarbejdede Udgave. D.G.U. V. Rk. Nr. 3. Odsherreds Tilblivelse.»Odsherred«. Sml. VI. Udg. af Tage Christensen, Haslev. 1936. Eine Geschiebegrenze in Ostdeutschland und Polen und ihre Beziehung zu den Vereisungen. Jb. Preuss. Geol. Landesanst. f. 1935. Bd. 56. S. 248-263. Geschiebeuntersuchungen und Glazialstratigraphie. Zs. Dutsch. Geol. Ges. Bd. 88. Jg. 1936. H. 2. S. 115-120. 1937. Anmeldelse af P. Woldstedt: Geologisch-morphologische Ubersichtkarte des norddeutschen Vereisungsgebiete im Massstab 1:1500.000. 1935. Medd. D.G.F. Bd. 9. H. 2. S. 242-244. Faaborgegnenes geologiske Udformning. 14. Danske Hjemstavnsstævne i Faaborg. Jordlag og Landskabsformer. Min Hjemstavn Nr. 8. - N.V.-Fyn. S. 3-17. Jordlag og Landskabsformer. Min Hjemstavn Nr. 9. - S.Ø.-Fyn. S. 3-16. 1938. MILTHERS, V. og K. MILTHERS: Die Verteilung einiger wichtiger skandinavischer Leitgeschiebe in einem Teile Polens. Serv. Geol. de Pologne Bull. 5. Polsk udgave: Rozmieszczenie niektörych waznych skandynawskich narzutniaköw na nizu Polskim. Panstwowa Sluzba Geologiczna. Biuletyn 5. 1939. MILTHERS, V.: K. Rørdam. Mindetale. Medd. D.G.F. Bd. 9. H. 4. S. 515-518. Beskrivelse til geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1:100.000). Korrbladet Brande. D.G.U. I. Rk. Nr. 18. Træk af Nordsjællands Geologi. Frederiksborg Amts hist. Samf. Aarb. II. 1939. og: Nordsjælland. Foredragene ved 16. danske Hjemstavnsstævne 1.-7. August 1938. S. 11-16. Beiträge skandinavischer Leitgeschiebe für die Bestimmung der Vereisungsgrenzen. Zs. Deutsch. Geol. Ges. Bd. 91, Jg. 1939, H. 4. S. 261-272. 1940. Beskrivelse til geologisk Kort over Danamrk (i Maalestok 1:100.000). Kortbladet Vissenbjærg. D.G.U. I. Rk. Nr. 19. 1943, Diskussion i forb. med S. A. Andersens Foredrag: Strandlinieniveauer i Danmark fra senglacial Tid til Nutiden og deres Datering. Medd. D.G.F. Bd. 10. H. 3. S. 387-392. Nordvestsjællands Geologi. D.G.U. V. Rk. Nr. 6. 1944. Odsherreds Geologi. Danmark, 4. Aarg. Nr. 13-14. S. 360-365. 1948. Et Tilbageblik over Strejftog efter Ledeblokke gennem 40 Aar 1898-1937. Medd. D.G.F. Bd. 11. H. 3. S. 247-305. Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opståen. D.G.U. III. Rk. Nr. 28. 1950. - Die Gliederung und Verbreitung der skandinavischen Vereisungen in Nordwesteuropa. Geol. Foren. Forhandl. Bd. 72. H. 3. S. 257-268. 1953. Lidt fornøden»historik«for læsere af T. Troedssons opsats om»blockfrekvenser«. Geol. Foren. Forhandl. Bd. 75. H. 1. S. 113-115. 1954. Fra min Barndom og Ungdom. Duplikeret. 1955. Under udvikling 1890-1905. Duplikeret.

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 397 1956. MILTHERS, V.: Et vestjysk istidsområde. Medd. D.G.F. Bd. 13. H. 2. S 63-78. 1957 Sydvestjyllands glaciale lagforhold. Medd. D.G.F. Bd. 13. H. 4. S. 206-216. MILTHERS, V. m.fl.: Ekskursion til Sydvestjylland. Medd. D.G.F. Bd. 13. H. 4. S. 259-262. Danmark»dejligst vang og vænge«. Tidsskr. f. de frie Ungdoms- og Efter-Skoler. 1957. S. 1-15. 1958. MILTHERS, V.: Omkring geologiske Sager jeg har arbejdet med. Duplikeret. 1960. Stenenes vandringer i Istiden. Naturens Verden, November 1960. S. 338-39. S. 342-46.