På kryds og tværs i istiden
|
|
|
- Amanda Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ l E e m o e L i T o r i n a h a v e t H l r m u t c o d æ s n i L v a n t g a H e d e s l e t t e ø I s t i d l d d d a e o n b p d G l h l o o V a n d r e b l o k l t s j e W e i c h s e l r I s r a n d s l i n j e n d s l n j n U n g
2 På kryds og tværs i istiden Arbejd med istidsord for klasse I E M U B S K D S T R I L T H G E I H L G V W I
3 Dødis Løsrevet isklump, der ikke længere har forbindelse til en gletsjer. Sådanne isolerede isklumper lå tilbage i landskabet da hovedisen smeltede bort. Dødishul En fordybning i landskabet, der er et aftryk efter dødis. Disse huller i er ofte uden afløb fordi der ligger et lerlag i bunden. Der dannes ofte søer og moser. Eem Sidste mellemistid. Den begyndte for ca år siden og sluttede for ca år siden. Eustasi Havniveau-ændringer. Skyldes enten afsmeltning af ismasser ved varmere klima eller ophobning af vand i ismasser ved nedkøling. Glacial Andet ord for istid. En længere kuldeperiode med arktisk klima på mellembreddegraderne. Gletsjer Større masse af flerårig aflejring af sne og is. En gletsjer begynder at flyde fremad og udad til siderne (bevæge sig), når den har en vis størrelse. Det er dens egen vægt, der Interglacial Andet ord for mellemistid. En varmeperiode mellem to istider. Hedeslette Flade områder dannet af smeltevandsfloder fra isen under sidste istid (Weichselistiden).
4 Hovedopholdslinjen Dertil hvor isen nåede under sin maximale udbredelse for ca år siden under sidste istid (Weichsel-istiden). Israndslinie En iskappes/isrands ydergrænse. F.eks. den Østjyske Israndslinje, der blev dannet for ca år siden. Der nåede den Ung-baltiske isstrøm til Østjylland. Istid Enlængerevarende kuldeperiode. Arktisk klima og indlandsis breder sig til mellembreddegraderne. Store mængder af vand bindes som is i gletsjerne. Lavt havniveau. Kystskrænt F.eks. som ved Mols Bjerge. Kystkrænterne angive hvor stenalderkysten gik, da vandstanden var mange meter højere. Ledeblok En stentype, der kan føres til en bestemt lokalitet. Ved at kikke på stenene på et bestemt sted kan man danne sig et billede af hvilke isfremstød, der er gået hen over stedet. Litorinahavet Stenalderhavet for år siden nåede et langt højere nivau end i dag. Landet havde stadig ikke hævet sig efter isens pres. Kystlinjen lå længere inde i forhold til den nuværende. Moræne Blanding af ler, sand, grus, og sten, som er samlet op og skubbet sammen af en gletsjer. Materialerne er usorterede/ blandet sammen. Randmoræne Aflang israndsbakke, der er dannet langs en gletsjers rand. De kan blive op til 30 m. høje og betår af det materiale gletsjeren har skubbet foran sig.
5 Saale Forrige istid. Den sluttede1 for år siden og blev efterfulgt af mellemistiden Eem. Smeltevandsslette En flodslette dannet ved foden af en gletsjer. Store mængder smeltevand er løbet ud i det isfri landskab foran isfronten og afsat det medslæbte sand og grus på vejen. Tungsand Sand med stort indhold af tunge mineraler som ilmenit (titanium-mineral) og magnetit m.fl.. Ofte ligger de som sorte bånd på stranden. Meget magnetisk og tungere end normalt kvartssand. Tunneldal Enorme udhulninger i landskabet. Tunneldale er er dannet ved at smeltevandet er fosset i tunler under isen/gletsjeren og skåret sig ned i underlaget. Ung-Baltiske-isfremstød Sidste store isfremstød i sidste istid (Weichsel-istiden). Det forekom for ca år siden og kom fra øst. Vandreblok Større eller mindre klippeblok, der er transporteret med isen under sidste istid. Trods deres enorme størrelse og vægt findes de ofte mange hundrede kilometer fra deres oprindelsessteder. Weichsel Sidste istid, der varede fra år siden til for ca år siden. Kun i den sidste kolde periode var det meste af Danmark isdækket.
6 På kryds og tværs i istiden Arbejd med istidsord for klasse
7 1 Løsrevet isklump, der ikke længere har forbindelse til en gletsjer. Sådanne isolerede isklumper lå tilbage i landskabet da hovedisen smeltede bort. 2 En fordybning i landskabet, der er et aftryk efter dødis. Disse huller i er ofte uden afløb fordi der ligger et lerlag i bunden. Der dannes ofte søer og moser. 11 En længerevarende kuldeperiode. Arktisk klima og indlandsis breder sig til mellembreddegraderne. Store mængder af vand bindes som is i gletsjerne. Lavt havniveau. 12 F.eks. som ved Mols Bjerge. Kystkrænterne angive hvor stenalderkysten gik, da vandstanden var mange meter højere. 3 Sidste mellemistid. Den begyndte for ca år siden og sluttede for ca år siden. 4 Havniveau-ændringer. Skyldes enten afsmeltning af ismasser ved varmere klima eller ophobning af vand i ismasser ved nedkøling. 5 Andet ord for istid. En længere kuldeperiode med arktisk klima på mellem-breddegraderne. 6 Større masse af flerårig aflejring af sne og is. En gletsjer begynder at flyde fremad og udad til siderne (bevæge sig), når den har en vis størrelse. Det er dens egen vægt, der presser den frem. 7 Andet ord for mellemistid. En varmeperiode mellem to istider. 8 Flade områder dannet af smeltevandsfloder fra isen under sidste istid (Weichsel-istiden). 9 Dertil hvor isen nåede under sin maximale udbredelse for ca år siden under sidste istid (Weichsel-istiden). 10 En iskappes/isrands ydergrænse. F.eks. den Østjyske Israndslinje, der blev dannet for ca år siden. Der nåede den Ungbaltiske isstrøm til Østjylland. 13 En stentype, der kan føres til en bestemt lokalitet. Ved at kikke på stenene på et bestemt sted kan man danne sig et billede af hvilke isfremstød, der er gået hen over stedet. 14 Stenalderhavet for år siden nåede et langt højere nivau end i dag. Landet havde stadig ikke hævet sig efter isens pres. Kystlinjen lå længere inde i forhold til den nuværende. 15 Blanding af ler, sand, grus, og sten, som er samlet op og skubbet sammen af en gletsjer. Materialerne er usorterede/ blandet sammen. 16 Aflang israndsbakke, der er dannet langs en gletsjers rand. De kan blive op til 30 m. høje og betår af det materiale gletsjeren har skubbet foran sig. 17 Forrige istid. Den sluttede år siden og blev efterfulgt af mellemistiden Eem. 18 En flodslette dannet ved foden af en gletsjer. Store mængder smeltevand er løbet ud i det isfri landskab foran isfronten og afsat det medslæbte sand og grus på vejen.
8 19 Sand med stort indhold af tunge mineraler som ilmenit (titaniummineral) og magnetit m.fl.. Ofte ligger de som sorte bånd på stranden. Meget magnetisk og tungere end normalt kvartssand. 20 Enorme udhulninger i landskabet. Tunneldale er er dannet ved at smeltevandet er fosset i tunler under isen/gletsjeren og skåret sig ned i underlaget. 21 Sidste store isfremstød i sidste istid (Weichsel-istiden). Det forekom for ca år siden og kom fra øst. 22 Større eller mindre klippeblok, der er transporteret med isen under sidste istid. Trods deres enorme størrelse og vægt findes de ofte mange hundrede kilometer fra deres oprindelsessteder. 23 Sidste istid, der varede fra år siden til for ca år siden. Kun i den sidste kolde periode var det meste af Danmark isdækket.
Danmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Istider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Landet omkring Tremhøj Museum
Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store
Kortbilag 9 Hoed Ådal.
Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie
Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.
Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Aktive elever Sjove lege Fordybelse Sanserig læring Egne erfaringer Dannelse
Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge
Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Nicolaj Krog Larsen, Anders Kristensen og Jan-Peter Buylaert NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 16/2017
Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Naturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk
DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet
Naturparkens geologi
Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan
Danmark i de seneste år
Danmark i de seneste 35.000 år Istidslandskabet og naturens udvikling Af: Michael Houmark-Nielsen, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Johannes Krüger, professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved
Kortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
Supplerende materialer
Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet
19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516
Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Ved is eller ved vand?
Ved is eller ved vand? - debat om istidslandskabet Af mag.scient. Ib Marcussen ( besvarer ) har tidligere arbejdet på Danmarks Geologiske Undersøgelser nu GEUS ; og ph.d.- studerende ved Geologisk Institut,
Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV
Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 17. december 2010 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 28.831 Svarende til 11 normalsider Katrine Larsen Mosbæk
Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)
Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Landskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Grundvandsressourcen i Tønder Kommune
Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000
Kystklinten ved Lodbjerg
Kystklinten ved Lodbjerg Geologi og dannelseshistorie Af Ole Silkjær, Horsens og Helle Guesdon, Aalborg Lodbjergområdet er en landskabsmæssig naturperle med talrige historier at fortælle, og Lodbjerg Kystklint
Øvelse 1: Et dansk naturområde
Øvelse 1: Et dansk naturområde Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal 230921 Christian Worm 230930 Rune S. Johansen 242141 Dato: 21. december 2005 Frederiksberg Seminarium
Landskabselementer i Skjoldungelandet
Landskabselementer i Skjoldungelandet - En vurdering af, hvorvidt der er geologiske værdier i den planlagte nationalpark Skjoldungelandet, som er bevarelsesværdige. Lisa Mølgaard Lehmann (50707), Lisbeth
Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Indlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
De seneste 150.000 år i Danmark. Istidslandskabet og naturens udvikling
De seneste 150.000 år i Danmark Istidslandskabet og naturens udvikling De seneste 150.000 år Michael Houmark-Nielsen... Lektor, Geologisk Institut ([email protected]) Johannes Krüger... Professor, Geografisk
1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse
1 1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1.1 Inledning Furesø Kommune dækker et areal på 56 km2 og strækker sig fra Furesøen i øst til Jonstrup og Kirke Værløse i vest, ca. 7 km i lige
Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse
Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse MICHAEL HOUMARK-NIELSEN Houmark-Nielsen, Michael 2003 11 20: Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
KOM UD OG LÆR! - om Istiden og landskabets dannelse. Forløb 24 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om og landskabets dannelse Forløb 24 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse Det er med dens gigantiske gletsjere og voldsomme smeltevandsfloder, der har formet landskabet omkring os. På tur i landskabet
Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV
Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 3.maj 2012 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 37 877 Svarende til normalsider: 14,5 Lars Bo Hansen 30281002 Katrine
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Istidslandskabet i Nordøstsjælland
Peter Wåhlin Opdateret 16.01.2019 Istidslandskabet i Nordøstsjælland Siden 1930'erne har den gængse forklaring på det synlige istidslandskab og de øverste blotlagte istidsaflejringer i det østlige Danmark
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Geologi. 8 km i Limfjordsegnene. dermed de nuværende lags tykkelse nåede op på mellem 0.8 km ved Glamsbjerg p& Midtfyn og 6-
Geologi Landskaberne pi Fyn og 0erne er blevet formet i lebet af kvartærtiden, de sidste ca. 2 millioner &r af Jordens historie. I denne periode var landet hyppigt dækket af tykke isbræer, der fra de skandinaviske
Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann
Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været
Istidslandskabet ved Flyndersø
Istidslandskabet ved Flyndersø GEO3, Semesterprojekt: Landskabet dynamik og processer Aalborg Universitet, Geografi Januar 2014 Line Kirstine Tanderup Studienummer: 20121422 15 ECTS Vejleder: Morten Lauge
Historien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
FAST FORBINDELSE ALS-FYN
Til Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2014 FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER Revision 1 Dato 2014-10-16 Udarbejdet af
1.2 Geologi, jordbund og grundvand
1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte
Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Kan jordbunden bruges?
Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger
Vejle Ådal som Geotop
Vejle Ådal som Geotop Af Anders Grosen og Christian Skipper, Rosborg Gymnasium Vejle Tunneldal er en af landets mest imponerende dalsystemer. Mod øst løber den 22 km lange Vejle fjord fra Treldenæs til
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side
Geologi og landskaber omkring Nationalpark Skjoldungernes Land
S T A T E N S N A T U R H I S T O R I S K E M U S E U M K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Geologi og landskaber omkring Nationalpark Skjoldungernes Land Michael Houmark-Nielsen ARCHAEOSCIENCE VOL.
Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde
Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Kortlægning af geologi og grundvandsforhold redegørelsesrapport Hovedrapport Januar 2011 Miljøcenter Ribe Peter Erfurt Indhold 1. Sammenfatning og konklusion
Ålandsøernes kvartærgeologi. Af Ralf Carlsson
Fig. 1. Stødside af et rundklippesystem med skurestriber på den for Ålandsøerne så karakteristiske rapakivigranit. Inden for det mørke (lavbevoksne) felt i forgrunden ses nogle seglformede brud. Geta Kommune,
4. Geologisk oversigt
4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).
De danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater. Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard
De danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard Eget tryk 2006 1 I en artikel i Geologisk Tidsskrift (2003) bebrejder Michael Houmark-Nielsen
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Beliggenhed og afgrænsning Emmedsbo skovlandskab ligger på Djurslands nordspids.
Karakterområde 19 Emmedsbo skovlandskab Det lange og næsten ubrudte dige der tidligere afgrænsede Sostrups jorder mod vest kaldes i folkemunde Hovdiget. Diget løber på det meste af strækningen gennem skov.
markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens
Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden
Afslag på ansøgning om opstilling af husstandsmølle på Nørrevej 10, 6990 Ulfborg
Side 1/7 NY VINDENERGI ApS Fjordvej 1 7900 Nykøbing M Dato: 07-04-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-163-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.:9611 7550 [email protected]
Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge:
Opgave 1 Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Akvarium eller lignende Bakke med vat og karsefrø Lampe Bakke med vand Plastfolie En sten Lav opstillingen som vist på billedet, så karsen og
Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land
Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land AF MICHAEL HOUMARK-NIELSEN Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, Øster Voldgade 5 7, 1350 København K ([email protected]). Houmark-Nielsen,
Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
