På kryds og tværs i istiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På kryds og tværs i istiden"

Transkript

1 På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ l E e m o e L i T o r i n a h a v e t H l r m u t c o d æ s n i L v a n t g a H e d e s l e t t e ø I s t i d l d d d a e o n b p d G l h l o o V a n d r e b l o k l t s j e W e i c h s e l r I s r a n d s l i n j e n d s l n j n U n g

2 På kryds og tværs i istiden Arbejd med istidsord for klasse I E M U B S K D S T R I L T H G E I H L G V W I

3 Dødis Løsrevet isklump, der ikke længere har forbindelse til en gletsjer. Sådanne isolerede isklumper lå tilbage i landskabet da hovedisen smeltede bort. Dødishul En fordybning i landskabet, der er et aftryk efter dødis. Disse huller i er ofte uden afløb fordi der ligger et lerlag i bunden. Der dannes ofte søer og moser. Eem Sidste mellemistid. Den begyndte for ca år siden og sluttede for ca år siden. Eustasi Havniveau-ændringer. Skyldes enten afsmeltning af ismasser ved varmere klima eller ophobning af vand i ismasser ved nedkøling. Glacial Andet ord for istid. En længere kuldeperiode med arktisk klima på mellembreddegraderne. Gletsjer Større masse af flerårig aflejring af sne og is. En gletsjer begynder at flyde fremad og udad til siderne (bevæge sig), når den har en vis størrelse. Det er dens egen vægt, der Interglacial Andet ord for mellemistid. En varmeperiode mellem to istider. Hedeslette Flade områder dannet af smeltevandsfloder fra isen under sidste istid (Weichselistiden).

4 Hovedopholdslinjen Dertil hvor isen nåede under sin maximale udbredelse for ca år siden under sidste istid (Weichsel-istiden). Israndslinie En iskappes/isrands ydergrænse. F.eks. den Østjyske Israndslinje, der blev dannet for ca år siden. Der nåede den Ung-baltiske isstrøm til Østjylland. Istid Enlængerevarende kuldeperiode. Arktisk klima og indlandsis breder sig til mellembreddegraderne. Store mængder af vand bindes som is i gletsjerne. Lavt havniveau. Kystskrænt F.eks. som ved Mols Bjerge. Kystkrænterne angive hvor stenalderkysten gik, da vandstanden var mange meter højere. Ledeblok En stentype, der kan føres til en bestemt lokalitet. Ved at kikke på stenene på et bestemt sted kan man danne sig et billede af hvilke isfremstød, der er gået hen over stedet. Litorinahavet Stenalderhavet for år siden nåede et langt højere nivau end i dag. Landet havde stadig ikke hævet sig efter isens pres. Kystlinjen lå længere inde i forhold til den nuværende. Moræne Blanding af ler, sand, grus, og sten, som er samlet op og skubbet sammen af en gletsjer. Materialerne er usorterede/ blandet sammen. Randmoræne Aflang israndsbakke, der er dannet langs en gletsjers rand. De kan blive op til 30 m. høje og betår af det materiale gletsjeren har skubbet foran sig.

5 Saale Forrige istid. Den sluttede1 for år siden og blev efterfulgt af mellemistiden Eem. Smeltevandsslette En flodslette dannet ved foden af en gletsjer. Store mængder smeltevand er løbet ud i det isfri landskab foran isfronten og afsat det medslæbte sand og grus på vejen. Tungsand Sand med stort indhold af tunge mineraler som ilmenit (titanium-mineral) og magnetit m.fl.. Ofte ligger de som sorte bånd på stranden. Meget magnetisk og tungere end normalt kvartssand. Tunneldal Enorme udhulninger i landskabet. Tunneldale er er dannet ved at smeltevandet er fosset i tunler under isen/gletsjeren og skåret sig ned i underlaget. Ung-Baltiske-isfremstød Sidste store isfremstød i sidste istid (Weichsel-istiden). Det forekom for ca år siden og kom fra øst. Vandreblok Større eller mindre klippeblok, der er transporteret med isen under sidste istid. Trods deres enorme størrelse og vægt findes de ofte mange hundrede kilometer fra deres oprindelsessteder. Weichsel Sidste istid, der varede fra år siden til for ca år siden. Kun i den sidste kolde periode var det meste af Danmark isdækket.

6 På kryds og tværs i istiden Arbejd med istidsord for klasse

7 1 Løsrevet isklump, der ikke længere har forbindelse til en gletsjer. Sådanne isolerede isklumper lå tilbage i landskabet da hovedisen smeltede bort. 2 En fordybning i landskabet, der er et aftryk efter dødis. Disse huller i er ofte uden afløb fordi der ligger et lerlag i bunden. Der dannes ofte søer og moser. 11 En længerevarende kuldeperiode. Arktisk klima og indlandsis breder sig til mellembreddegraderne. Store mængder af vand bindes som is i gletsjerne. Lavt havniveau. 12 F.eks. som ved Mols Bjerge. Kystkrænterne angive hvor stenalderkysten gik, da vandstanden var mange meter højere. 3 Sidste mellemistid. Den begyndte for ca år siden og sluttede for ca år siden. 4 Havniveau-ændringer. Skyldes enten afsmeltning af ismasser ved varmere klima eller ophobning af vand i ismasser ved nedkøling. 5 Andet ord for istid. En længere kuldeperiode med arktisk klima på mellem-breddegraderne. 6 Større masse af flerårig aflejring af sne og is. En gletsjer begynder at flyde fremad og udad til siderne (bevæge sig), når den har en vis størrelse. Det er dens egen vægt, der presser den frem. 7 Andet ord for mellemistid. En varmeperiode mellem to istider. 8 Flade områder dannet af smeltevandsfloder fra isen under sidste istid (Weichsel-istiden). 9 Dertil hvor isen nåede under sin maximale udbredelse for ca år siden under sidste istid (Weichsel-istiden). 10 En iskappes/isrands ydergrænse. F.eks. den Østjyske Israndslinje, der blev dannet for ca år siden. Der nåede den Ungbaltiske isstrøm til Østjylland. 13 En stentype, der kan føres til en bestemt lokalitet. Ved at kikke på stenene på et bestemt sted kan man danne sig et billede af hvilke isfremstød, der er gået hen over stedet. 14 Stenalderhavet for år siden nåede et langt højere nivau end i dag. Landet havde stadig ikke hævet sig efter isens pres. Kystlinjen lå længere inde i forhold til den nuværende. 15 Blanding af ler, sand, grus, og sten, som er samlet op og skubbet sammen af en gletsjer. Materialerne er usorterede/ blandet sammen. 16 Aflang israndsbakke, der er dannet langs en gletsjers rand. De kan blive op til 30 m. høje og betår af det materiale gletsjeren har skubbet foran sig. 17 Forrige istid. Den sluttede år siden og blev efterfulgt af mellemistiden Eem. 18 En flodslette dannet ved foden af en gletsjer. Store mængder smeltevand er løbet ud i det isfri landskab foran isfronten og afsat det medslæbte sand og grus på vejen.

8 19 Sand med stort indhold af tunge mineraler som ilmenit (titaniummineral) og magnetit m.fl.. Ofte ligger de som sorte bånd på stranden. Meget magnetisk og tungere end normalt kvartssand. 20 Enorme udhulninger i landskabet. Tunneldale er er dannet ved at smeltevandet er fosset i tunler under isen/gletsjeren og skåret sig ned i underlaget. 21 Sidste store isfremstød i sidste istid (Weichsel-istiden). Det forekom for ca år siden og kom fra øst. 22 Større eller mindre klippeblok, der er transporteret med isen under sidste istid. Trods deres enorme størrelse og vægt findes de ofte mange hundrede kilometer fra deres oprindelsessteder. 23 Sidste istid, der varede fra år siden til for ca år siden. Kun i den sidste kolde periode var det meste af Danmark isdækket.

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.

Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Aktive elever Sjove lege Fordybelse Sanserig læring Egne erfaringer Dannelse

Læs mere

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Nicolaj Krog Larsen, Anders Kristensen og Jan-Peter Buylaert NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 16/2017

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Danmark i de seneste år

Danmark i de seneste år Danmark i de seneste 35.000 år Istidslandskabet og naturens udvikling Af: Michael Houmark-Nielsen, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Johannes Krüger, professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516 Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513

Læs mere

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse

Læs mere

Ved is eller ved vand?

Ved is eller ved vand? Ved is eller ved vand? - debat om istidslandskabet Af mag.scient. Ib Marcussen ( besvarer ) har tidligere arbejdet på Danmarks Geologiske Undersøgelser nu GEUS ; og ph.d.- studerende ved Geologisk Institut,

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 17. december 2010 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 28.831 Svarende til 11 normalsider Katrine Larsen Mosbæk

Læs mere

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen) Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Landskabsdannelsen i Thy

Landskabsdannelsen i Thy Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Kystklinten ved Lodbjerg

Kystklinten ved Lodbjerg Kystklinten ved Lodbjerg Geologi og dannelseshistorie Af Ole Silkjær, Horsens og Helle Guesdon, Aalborg Lodbjergområdet er en landskabsmæssig naturperle med talrige historier at fortælle, og Lodbjerg Kystklint

Læs mere

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:

Læs mere

Øvelse 1: Et dansk naturområde

Øvelse 1: Et dansk naturområde Øvelse 1: Et dansk naturområde Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal 230921 Christian Worm 230930 Rune S. Johansen 242141 Dato: 21. december 2005 Frederiksberg Seminarium

Læs mere

Landskabselementer i Skjoldungelandet

Landskabselementer i Skjoldungelandet Landskabselementer i Skjoldungelandet - En vurdering af, hvorvidt der er geologiske værdier i den planlagte nationalpark Skjoldungelandet, som er bevarelsesværdige. Lisa Mølgaard Lehmann (50707), Lisbeth

Læs mere

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar Redegørelse for geologi

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar Redegørelse for geologi Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar 2013 Redegørelse for geologi 1 Redegørelse for geologi Indhold 2 Indhold Geologi 3 Områder af national geologisk bevaringsværdi 4 Områder af lokal geologisk

Læs mere

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside:

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

De seneste 150.000 år i Danmark. Istidslandskabet og naturens udvikling

De seneste 150.000 år i Danmark. Istidslandskabet og naturens udvikling De seneste 150.000 år i Danmark Istidslandskabet og naturens udvikling De seneste 150.000 år Michael Houmark-Nielsen... Lektor, Geologisk Institut (michaelh@geol.ku.dk) Johannes Krüger... Professor, Geografisk

Læs mere

1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse

1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1 1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1.1 Inledning Furesø Kommune dækker et areal på 56 km2 og strækker sig fra Furesøen i øst til Jonstrup og Kirke Værløse i vest, ca. 7 km i lige

Læs mere

Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse

Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse MICHAEL HOUMARK-NIELSEN Houmark-Nielsen, Michael 2003 11 20: Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - om Istiden og landskabets dannelse. Forløb 24 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse

KOM UD OG LÆR! - om Istiden og landskabets dannelse. Forløb 24 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse KOM UD OG LÆR! - om og landskabets dannelse Forløb 24 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse Det er med dens gigantiske gletsjere og voldsomme smeltevandsfloder, der har formet landskabet omkring os. På tur i landskabet

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 3.maj 2012 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 37 877 Svarende til normalsider: 14,5 Lars Bo Hansen 30281002 Katrine

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS

Læs mere

Istidslandskabet i Nordøstsjælland

Istidslandskabet i Nordøstsjælland Peter Wåhlin Opdateret 16.01.2019 Istidslandskabet i Nordøstsjælland Siden 1930'erne har den gængse forklaring på det synlige istidslandskab og de øverste blotlagte istidsaflejringer i det østlige Danmark

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF.

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside:  Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. DECEMBER 2011 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Geologisk Tidsskrift er Dansk Geologisk Forenings (DGF) dansksprogede publikation til bred faglig

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Geologi. 8 km i Limfjordsegnene. dermed de nuværende lags tykkelse nåede op på mellem 0.8 km ved Glamsbjerg p& Midtfyn og 6-

Geologi. 8 km i Limfjordsegnene. dermed de nuværende lags tykkelse nåede op på mellem 0.8 km ved Glamsbjerg p& Midtfyn og 6- Geologi Landskaberne pi Fyn og 0erne er blevet formet i lebet af kvartærtiden, de sidste ca. 2 millioner &r af Jordens historie. I denne periode var landet hyppigt dækket af tykke isbræer, der fra de skandinaviske

Læs mere

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været

Læs mere

Istidslandskabet ved Flyndersø

Istidslandskabet ved Flyndersø Istidslandskabet ved Flyndersø GEO3, Semesterprojekt: Landskabet dynamik og processer Aalborg Universitet, Geografi Januar 2014 Line Kirstine Tanderup Studienummer: 20121422 15 ECTS Vejleder: Morten Lauge

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Grindsted 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 3 Maj 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 3 Grindsted Grontmij A/S Udgivelsesdato : Maj 2013

Læs mere

FAST FORBINDELSE ALS-FYN

FAST FORBINDELSE ALS-FYN Til Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2014 FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER Revision 1 Dato 2014-10-16 Udarbejdet af

Læs mere

1.2 Geologi, jordbund og grundvand

1.2 Geologi, jordbund og grundvand 1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Vejle Ådal som Geotop

Vejle Ådal som Geotop Vejle Ådal som Geotop Af Anders Grosen og Christian Skipper, Rosborg Gymnasium Vejle Tunneldal er en af landets mest imponerende dalsystemer. Mod øst løber den 22 km lange Vejle fjord fra Treldenæs til

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Geologi og landskaber omkring Nationalpark Skjoldungernes Land

Geologi og landskaber omkring Nationalpark Skjoldungernes Land S T A T E N S N A T U R H I S T O R I S K E M U S E U M K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Geologi og landskaber omkring Nationalpark Skjoldungernes Land Michael Houmark-Nielsen ARCHAEOSCIENCE VOL.

Læs mere

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Kortlægning af geologi og grundvandsforhold redegørelsesrapport Hovedrapport Januar 2011 Miljøcenter Ribe Peter Erfurt Indhold 1. Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Ålandsøernes kvartærgeologi. Af Ralf Carlsson

Ålandsøernes kvartærgeologi. Af Ralf Carlsson Fig. 1. Stødside af et rundklippesystem med skurestriber på den for Ålandsøerne så karakteristiske rapakivigranit. Inden for det mørke (lavbevoksne) felt i forgrunden ses nogle seglformede brud. Geta Kommune,

Læs mere

Afslag på ansøgning om opstilling af husstandsmølle på Nørrevej 15, 6990 Ulfborg

Afslag på ansøgning om opstilling af husstandsmølle på Nørrevej 15, 6990 Ulfborg Side 1/7 NY VINDENERGI ApS Fjordvej 1 7900 Nykøbing M Dato: 06-04-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-162-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.:9611 7550 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

De danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater. Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard

De danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater. Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard De danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard Eget tryk 2006 1 I en artikel i Geologisk Tidsskrift (2003) bebrejder Michael Houmark-Nielsen

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Emmedsbo skovlandskab ligger på Djurslands nordspids.

Beliggenhed og afgrænsning Emmedsbo skovlandskab ligger på Djurslands nordspids. Karakterområde 19 Emmedsbo skovlandskab Det lange og næsten ubrudte dige der tidligere afgrænsede Sostrups jorder mod vest kaldes i folkemunde Hovdiget. Diget løber på det meste af strækningen gennem skov.

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

GRØNLAND OG DEN GLOBALE SANDKRISE

GRØNLAND OG DEN GLOBALE SANDKRISE 68 10 GRØNLAND OG DEN GLOBALE SANDKRISE Af METTE BENDIXEN PH.D., POSTDOC STIPENDIAT VED UNIVERSITY OF COLORADO, BOULDER MODTAGET ET CARLSBERG FOUNDATION INTERNATIO- NALISATION FELLOWSHIP TIL PROJEKTET

Læs mere

Afslag på ansøgning om opstilling af husstandsmølle på Nørrevej 10, 6990 Ulfborg

Afslag på ansøgning om opstilling af husstandsmølle på Nørrevej 10, 6990 Ulfborg Side 1/7 NY VINDENERGI ApS Fjordvej 1 7900 Nykøbing M Dato: 07-04-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-163-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.:9611 7550 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Georadarundersøgelse af udvalgte bakker i Mols Bjerge. Dannelseshistorie for markante bakkekamme i Nationalpark Mols Bjerges israndslandskab

Georadarundersøgelse af udvalgte bakker i Mols Bjerge. Dannelseshistorie for markante bakkekamme i Nationalpark Mols Bjerges israndslandskab Georadarundersøgelse af udvalgte bakker i Mols Bjerge Dannelseshistorie for markante bakkekamme i Nationalpark Mols Bjerges israndslandskab Pia Højsager, Aarhus Universitet, Geoscience. NATURRAPPORTER

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge:

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Opgave 1 Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Akvarium eller lignende Bakke med vat og karsefrø Lampe Bakke med vand Plastfolie En sten Lav opstillingen som vist på billedet, så karsen og

Læs mere

Afslag på ansøgning om opstilling af en husstandsmølle på Nørrevej 19, 6990 Ulfborg

Afslag på ansøgning om opstilling af en husstandsmølle på Nørrevej 19, 6990 Ulfborg Side 1/8 NY VINDENERGI ApS Fjordvej 1 7900 Nykøbing M Dato: 13-04-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-167-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.:9611 7550 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land

Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land AF MICHAEL HOUMARK-NIELSEN Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, Øster Voldgade 5 7, 1350 København K (michaelhn@snm.ku.dk). Houmark-Nielsen,

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere