Klimaplan 2025 Favrskov Kommune 2. udgave 2016
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Indholdsfortegnelse 1. Klimaplan i Favrskov Kommune...4 Internationale klimainitiativer... 5 Rammerne for klimaplanen... 5 Samarbejde med interessenter... 6 Finansiering af klimaplanen... 6 Kortlægning af energiforbruget... 7 2. Status og opfølgning Klimaplan 2025.... 8 2.1 Status og opfølgning på overordnede mål.... 9 Mål for CO 2 -udledning... 9 Mål for CO 2 -udledningen i den kommunale bygningsdrift... 10 Mål for anvendelsen af vedvarende energi... 10 2.2 Status og opfølgning for planer og projekter...11 Strategisk Varmeplan... 12 Biogas... 13 Vindmølleplan... 14 Energibesparelser i private boliger... 14 Midt.energistrategi.... 17 3. Nye mål og indsatsområder frem mod 2025... 18 Mål for CO 2 -udledning... 19 Mål for CO 2 -udledningen i den kommunale bygningsdrift... 20 Mål for anvendelse af vedvarende energi... 20 Oversigt over mulige indsatsområder.... 21 4. Temaer i klimaplanen... 22 Tema 1: Energiplanlægning.... 23 Tema 2: Energibesparelser... 27 Tema 3: Landbruget som energileverandør... 31 Tema 4: Transport... 34 5. Netværk og samarbejde... 38 6. Landbrug i Favrskov Kommune....40 Klimaplan 2025-2. udgave 2016 Godkendt af Byrådet: 25. oktober 2016 Kontaktperson: Mette Thorndahl meth@favrskov.dk 89 64 10 10 2
Forord Favrskov Kommune er en grøn kommune med store ambitioner på klimaområdet. Favrskov Byråd vedtog for fire år siden Klimaplan 2025, der for første gang satte konkrete mål for kommunens klimaindsats. I denne anden udgave af klimaplanen øger vi ambitionerne på klima- og energiområdet og sætter nye og mere ambitiøse mål. De nye mål i 2025 er: En halvering af CO 2 -udledningen i kommunen i forhold til 2009 En halvering af CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift i forhold til 2009 At halvdelen af energien skal stamme fra vedvarende energi. Fastsættelse af de nye mål sker som følge af de resultater, Favrskov Kommune allerede har opnået på klima- og energiområdet. Favrskov Kommune har blandt andet fået en strategisk varmeplan, og der er arbejdet intensivt med energibesparelser i kommunens egne bygninger - for blot at nævne nogle få initiativer. Klimaplan 2025 er en dynamisk og handlingsorienteret plan, der løbende vil blive justeret i forhold til andre politikker og de aktuelle muligheder og udfordringer på energiområdet. Klimaplanen understøttes af toårige projektkataloger, der beskriver de konkrete klimaindsatser i kommunen. Klimaplan 2025 er fundamentet for Favrskov Kommunes klimaindsats, men klimaplanen står langt fra alene. De resultater, som kommunen har opnået gennem de seneste fire år, har alene kunnet lade sig gøre i kraft af en positiv og aktivt deltagelse fra blandt andet kommunens varmeværker, organisationer og borgere. Favrskov Kommune vil gerne takke for denne indsats og glæder sig til nye samarbejder i de næste fire år. God læselyst! Nils Borring Borgmester Favrskov Kommune har siden vedtagelsen af den første klimaplan også deltaget i en række samarbejder på tværs af kommunegrænser, herunder strategisk energiplanlægning i det midtjyske område og samarbejde på transportområdet. Endelig har Favrskov Kommune tiltrådt den europæiske borgmesteraftale om klima Covenant of Mayors og FN s klimainitiativ Compact of Mayors. 3
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 1 Klimaplan i Favrskov Kommune 4
Favrskov Kommune vil være en grøn kommune, der er kendetegnet ved en langsigtet og klimavenlig energiplanlægning Det betyder, at vi skal tænke og handle bæredygtigt for på denne måde at sikre den mest hensigtsmæssig brug af energien. Denne adfærd skulle på sigt gerne give en klimamæssig og en økonomisk gevinst, både for borgerne, erhvervslivet i kommunen og for kommunen som virksomhed. Den første klimaplan for Favrskov Kommune blev vedtaget i 2012. Med denne anden udgave af klimaplanen hæver Favrskov Kommune ambitionerne på klimaområdet. Det betyder blandt andet, at Favrskov Kommunes mål om en reduktion på 25 % i 2025 af den samlede CO 2 -udledning fra energiforbruget erstattes med et mål om 50 % reduktion. Denne anden udgave af klimaplanen vil også følge op på det klimaarbejde, der er igangsat indenfor klimaplanen fire temaer: Energiplanlægning, Energibesparelser, Landbruget som energileverandør samt Trafik og transport. Internationale klimainitiativer Favrskov Kommune tager ansvar for klimaarbejdet lokalt, men har også tilsluttet sig to internationale klimainitiativer. Favrskov Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelse af Klimaplan 2025, at Favrskov Kommune skulle tiltræde Den Europæiske Borgmesteraftale om klima Covenant of Mayors. Ved at underskrive aftalen forpligter Favrskov Kommune sig til at sætte mål for reduktion af CO 2 -udledningen. Med Borgmesteraftalen forpligter Favrskov Kommune sig også til at afholde energidage for kommunens borgere, udveksle erfaringer med andre lokale og regionale enheder og i det hele taget udbrede aftalens budskab om at arbejde for lokal bæredygtig energi. Rammerne for klimaplanen Formålet med denne klimaplan er at udstikke rammerne for klimaarbejdet i Favrskov Kommune gennem den næste fireårige periode. Klimaplanen er en politisk plan og går på tværs af en lang række af kommunens øvrige planer og politikker. Klimaplanen er også en dynamisk plan, hvor afledte planer og aktiviteter løbende kan ændres i takt med den økonomiske udvikling, rentabilitetsbetragtninger og den teknologiske udvikling indenfor klima- og energiområdet. I klimaplanens temaer beskrives de energimæssige muligheder og udfordringer, der følger ved en grøn omstilling af energiforbruget. Hvert tema i klimaplanen har sine egne temamål og disse bidrager tilsammen til Favrskov Kommunes overordnede og langsigtede mål. De seneste 4 år har Favrskov Kommune lavet flere store energiplaner, som f.eks. den strategiske varmeplan, vindmølleplan og biomasseplan. Disse planer er udarbejdet i overensstemmelse med Favrskov Kommunes klimaplan og indeholder egne mål, som ligeledes bidrager til opnåelse af kommunens overordnede og langsigtede mål på klimaområdet. Favrskov Kommune udarbejder i tilknytning til klimaplanen to-årige projektkataloger. Hvert projektkatalog beskriver de konkrete projekter, som kommunen vil arbejde med. I perioden 2012-2015 er der udarbejdet 2 projektkataloger med i alt 22 forskellige indsatsområder på klima- og energiområdet. De to projektkataloger vil blive suppleret med projektkataloger for perioden 2016 2017, 2018 2019 osv. Klimatilpasning som forebyggelse af oversvømmelser i forbindelse med øget nedbør indgår ikke som en del af denne klimaplan. Favrskov Kommune har også tilsluttet sig FN s klimainitiativ Compact of Mayors. Compact of Mayors blev lanceret under FN s klimakonference I 2014, og der på globalt plan er knap 300 deltagende byer/ kommuner. Initiativet Compact of Mayors har til formål at dele viden, data og erfaring om byers og kommuners klimaarbejde verden over og derved sætte fokus på betydningen af lokalt klimaarbejde. 5
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Kortlægning af energiforbruget Klimaplanen er lavet på baggrund af en kortlægning af energiforbruget, som er udført i samarbejde med Region Midtjylland og 13 midtjyske kommuner. Kortlægningen er lavet som en energibalance, hvori anvendelsen af forskellige brændsler, f.eks. olie, naturgas, halm, træ, benzin m.v. er opgjort. Kortlægningen viser, hvor energien bruges, og hvor meget CO 2 der udledes fra de forskellige sektorer. Kortlægningen gennemføres hvert andet år. Der er for Favrskov Kommune gennemført en kortlægning for 2009, 2011 og 2013. Næste kortlægning vil omfatte energiforbruget i 2015. Kortlægningen har givet Favrskov Kommune et godt grundlag for at udpege vigtige indsatsområder, og for at vurdere effekten af de igangsatte tiltag. I arbejdet med klimaplanen er år 2009 valgt som baseline for Favrskov Kommune. Favrskov Kommune gør opmærksom, at baseline for 2009 er blevet genberegnet i forbindelse med 2013 kortlægningen. Dette er sket ud fra en beslutning om, at kortlægningerne skal leve op til Energistyrelsens beskrevne metoder i Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning Metodebeskrivelse. Energistyrelsen vejledning om kortlægningsmetoder er blevet revideret i 2012 og seneste i 2015. Ændringer i kortlægningsmetoderne har konsekvenser for blandt andet beregninger i forhold til el-import og beregninger af andelen af vedvarende energi. Favrskov Kommunes kortlægning for 2009, 2011 og 2013 er blevet tilrettet de nye beregningsmetoder, hvilket muliggør en sammenligning af udviklingen mellem årerne. Genberegning betyder, at der er mindre ændringer i CO 2 - udledningen og andel af vedvarende energi i forhold til tidligere opgjorte data. Finansiering af klimaplanen Gennemførelse af klimaplanen og klimaplanens projektkataloger medfører en række udgifter til planlægning, aktiviteter og udvikling af nye koncepter indenfor klima- og energiområdet. Ligeledes kan der være forskellige udgifter forbundet med kommunens deltagelse i nye samarbejds- og netværksrelationer. Favrskov Kommune har afsat 750.000 kroner om året til realisering af projekter i klimaplanen. Projekterne skal medvirke til at sikre gennemførelse af CO 2 -reduktioner i kommunen og dækker blandt andet: Deltagelse i forpligtende samarbejder omkring energivejledning og rådgivning. Klimakampagner med fokus på energiforbrug og mulige besparelser hos borgere, virksomheder og landbrug. Undersøgelser af mulighederne for udnyttelse af biobrændstoffer i transportsektoren. Anvendelse af klimamidlerne bliver fastsat i forbindelse med klimaplanens projektkataloger. Projektkatalogerne beskriver de konkrete projekter i Favrskov Kommunes klimaindsats og indeholder de økonomiske overslag for de enkelte projekter. Foruden de projekter, der gennemføres, som en del af klimaplanens projekter, er der flere aktiviteter som understøtter klimaplanens målsætninger, men som bliver finansieret via en selvstændig bevilling. Det gælder for eksempel kommunens ECSO projekter på skoler og ved vejbelysning samt deltagelse i Letbane samarbejdet i den østlige del af kommunen. I forbindelse med udarbejdelse af denne klimaplan er der givet et overslag for anvendelse af midler i forhold til klimaplanens fire temaer. Disse fremgår af kapitel 4, som beskrive de fire temaer i klimaplanen. 6
Samarbejde med interessenter Favrskov Kommune har en lang tradition for at samarbejde med virksomheder, forsyningsselskaber og andre interessenterne på klima- og energiområdet. Samarbejdet er helt fundamentalt for, at Favrskov Kommune kan arbejde seriøst med at skabe resultater på klimaområdet, så klimamålene og de gode intentioner ikke bare er noget, der står på et stykke papir. Favrskov Kommune har både i forbindelse med den første klimaplan og arbejdet med planer og projekter indenfor biomasse, biogas og varmeområdet m.fl. løbende afholdt interessentmøder med de relevante interessenter. Møderne har været afgørende for, at få afdækket interessenternes behov, og give dem mulighed for at få indflydelse på det konkrete projekt. Interessenterne har fra deres side været med til at skabe overblik over usikkerheder og potentialer, når Favrskov Kommune har sat nye initiativer i gang. Favrskov Kommune værdsætter den gode dialog med de lokale interessenter, og den er med til at sikre fremdrift og succes på klima- og energiområdet. I arbejdet med Klimaplan 2025, 2. udgave har Favrskov Kommune i efteråret 2015 afholdt tre interessentmøder. Møderne har været afholdt med de lokale fjernvarmeværker, energiselskaber, biogasanlæg, håndværkere og andre interessenter på energiområdet. På møderne var der mulighed for, at Byrådsmedlemmer og de lokale aktører på energiområdet kunne debattere muligheder, udfordringer og perspektiver for klimaog energiområdet i Favrskov Kommune. Resultatet fra interessentmøderne blev mange spændende ideér og input, som Favrskov Kommune i videst muligt omfang har medtaget i denne udgave af klimaplanen. Favrskov Kommune deltager desuden i det regionale/kommunale samarbejde og i forskellige partnerskaber på energiområdet. Partnerskab om strategisk energiplanlægning 7
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 2 Status og opfølgning Klimaplan 2025 8
Favrskov Kommune vedtog i 2012 den første udgave af Klimaplan 2025, og har i de sidste fire år arbejdet med en række markante projekter indenfor klima- og energiområdet Projekterne har været med til at præge udviklingen indenfor anvendelse af vedvarende energi, og har bidraget til at nedbringe CO 2 -udledningen. Favrskov Kommune kan med denne opfølgning allerede vise, at projekterne har givet en betydelig klimamæssig gevinst. udviklingen indenfor området. Den første udgave af Klimaplan 2025 havde 3 overordnede mål for klimaarbejdet frem til 2025. Mål for Klimaplan 2025 At reducere CO 2 -udledningen fra energiforbruget med 25 % i 2025 i forhold til energiforbruget i 2009. At reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift med 30 % i 2025 i forhold til 2009. At 50 % af energien i Favrskov Kommune skal stamme fra vedvarende energikilder i 2025. 2.1 STATUS OG OPFØLGNING PÅ OVERORDNEDE MÅL Mål for CO 2 -udledning CO 2 -udledningen fra energiforbruget var i 2009 på knap 400.000 tons om året. Opfølgning på Klimaplan 2025 projekter viser, at udledningen i 2013 var faldet til 350.000 tons om året. Favrskov Kommune har lavet en fremskrivning af CO 2 - udledningen i forhold til allerede igangsatte projekter og i forhold til forventninger til den nationale udvikling. Fremskrivningen viser, at CO 2 -udledningen fortsat vil blive mindre frem mod år 2020 og år 2035. Den samlede CO 2 - udledning forventes at blive reduceret med henholdsvis 35 % og 42 %. Udviklingen skyldes primært en større andel af vindmøllestrøm i el-importen, samt udfasning af fossile brændsler i den lokale opvarmning. Det skal også bemærkes, at der i 2013 var en øget CO 2 -udledning fra industrien, hvilket skyldes, at virksomheden Leca A/S øgede deres produktion på fabrikken i Hinge. På figuren ses, at Favrskov Kommunes mål om en 25 % reduktion af CO 2 -udledningen fra energiforbruget i 2025 til fulde vil være opfyldt. Projekterne vil også frem mod år 2020 og år 2035 påvirke CO 2 -udledning 1.000 tons pr. år 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 El-import Industri CO 2 - reduktion i 2025: 37,5 % 2009 2013 2020 2025 2035 Individuel opvarmning Transport Kollektiv el- og varmeforsyning Figur 2.1. CO 2 -udledning fordelt på sektorer. CO 2 -udledningen for alle år er beregnet ud fra de lokale værkers CO 2 -emissioner samt Energistyrelsens vejledende værdier (PlanEnergi, Fremskrivning af Klimaplan 2025). 9
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Mål for CO 2 -udledningen i den kommunale bygningsdrift Favrskov Kommune har gennem de seneste år har stort fokus på energirenovering af de kommunale bygninger. Der er siden 2011 investeret 4 6 millioner kroner om året i energibesparende projekter som f.eks. kedeludskiftninger og opsætning af nye belysningsarmaturer samt installation af solcelleanlæg. Energioptimeringen har betydet, at der i 2014 var opnået en besparelse på 4.300 MWh om året i driften af de kommunale bygninger, og at 7 % af det årlige strømforbrug nu produceres af de kommunale solcelleanlæg. Energioptimeringen giver en samlet CO 2 -reduktion på 879 tons pr. år (20 %). Frem mod 2020 forventes der, ved fuld gennemførelse af kommunens ESCO-projekt for energirenovering af 12 skoler, en yderligere CO 2 -reduktion på 872 tons/år. Samlet set vil den samlede CO 2 -reduktion allerede i år 2020 være på knap 41 %. På figuren ses, at Favrskov Kommunes mål om en 30 % reduktion af CO 2 -udledningen fra de kommunale bygninger i 2025 til fulde vil være opfyldt. Favrskov Kommune har ligeledes indgået en ESCO-aftale om energirenovering af gadebelysningen. Projektet forventer at give en CO 2 -besparelse på 383 tons/år. Energiforbruget til gadebelysning indgår dog ikke som en del af det fremsatte mål for den kommunale bygningsdrift. Mål for anvendelsen af vedvarende energi Andelen af vedvarende energi (VE) var i 2009 på knap 29,3 %. Opfølgning på Klimaplan 2025 viser, at andelen i 2013 var steget til 37,6 %. Favrskov Kommune har lavet en fremskrivning af VE-procenten i forhold til allerede igangsatte aktiviteter i Favrskov Kommune og i forhold til forventninger til den nationale udvikling. Fremskrivningen viser, at VE-procenten vil stige til knap 46 % i 2035. På figuren ses, at Favrskov Kommunes mål om 50 % vedvarende energi i 2025 ikke helt vil blive opfyldt. Dette skyldes primært et fortsat højt forbrug af fossile brændsler i transporten og i den lokale industri. CO 2 -udledning tons/år 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 4.300 tons 3.421 tons (20 %) 2.549 tons (41 %) CO 2 - reduktion i 2025: 41 % Andel af vedvarende energi i procent 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 29,3 % 37,6 % 42,9 % VE % i 2025: 43,9 % 45,9 % 0 2009 2014 2020 2025 0,0 2009 2013 2020 2025 2035 Figur 2.2. CO 2 -reduktionen i kommunens bygninger (Favrskov Kommune, 2015). Figur 2.3. Andel af vedvarende energikilder i Favrskov Kommune (PlanEnergi, Fremskrivning af Klimaplan 2025). 10
2.2 STATUS OG OPFØLGNING FOR PLANER OG PROJEKTER Terp Vester Velling Favrskov Kommune har siden vedtagelsen af klimaplanen vedtaget en række supplerende energiplaner for biomasse, varmeforsyning, vindmøller samt biogas. Planerne er med til at sætte rammen og intentionerne for de enkelte delområder. Gerning Sønder Vinge Ulstrup Hvorslev Vellev Houlbjerg Laurbjerg Vissing Lerbjerg-Svejstrup Nørre Galten Voldum Nielstrup-Bramstrup I tilknytning til energiplanerne og til indsatsområderne i klimaplanens projektkataloger er der gennemført en række projekter, som både på kort og langt sigt bidrager til opfyldelse af de overordnede klimamål. Der er lavet status og opfølgning for følgende indsatsområder: 1. Strategisk Varmeplan 2. Biogas 3. Vindmølleplan 4. Energibesparelser i private boliger 5. Midt.Energistrategi Borre Vejerslev Aidt Thorsø Røgen Sall Svenstrup Haurum Anbæk Bøstrup Hammel Farre Voldby Skjød Fajstrup Lyngå Skjoldelev Lading Vitten Tinning Foldby Hadsten Haldum Norring Selling Sandby Haar Hinnerup Grundfør Søften Hadbjerg Figur 2.4. Områder, der skal undersøges med henblik på konvertering til fjernvarme (Favrskov Kommune, Strategisk varmeplan). Ødum Foruden de ovenstående indsatsområder har Favrskov Kommune blandt andet etableret partnerskabet EnergiForum Favrskov, udarbejdet med en biomasseplan og deltaget i partnerskaber omkring transport. 11
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 1. Strategisk Varmeplan Favrskov Kommune har vedtaget en ambitiøs varmeplan. Visionen for planen er, at varmeforsyningen i Favrskov Kommune dækkes af vedvarende energi i 2035. I Favrskov er der i dag seks fjernvarmeværker. Værkerne leverer varme til 13 byområder i Favrskov Kommune og til to byer udenfor kommunen. Fjernvarmen dækker dermed 50 % af det samlede varmebehov. Fjernvarmen produceres primært af brændsler som flis, halm, biogas, overskudsvarme og affald. Den samlede andel af vedvarende energi ligger i dag på godt 80 %. Den anden del af varmebehovet i Favrskov dækkes af individuel opvarmning, hvor 65 % af varmebehovet dækkes af vedvarende energi, som træpiller, halm og varmepumper. I den strategiske varmeplan er der vist 20 byområder, som skal undersøges med henblik på mulighed for at skifte til fjernvarme. Derudover indeholder planen mål om en generel besparelse på varmen samt flere initiativer i forhold til boliger, der i dag er opvarmet med el eller olie. Siden vedtagelse af varmeplanen har Farre, Svenstrup, Vitten og Haldum samt flere erhvervsområder skiftet til fjernvarme, og der er arbejdet med forskellige projekter om udnyttelse af overskudsvarme og etablering af varmepumper. Du kan læse mere om den strategiske varmeplan på: www.favrskov.dk/varmeplan 1.400 100% TJ pr. år 1.200 1.000 800 600 400 200 Fordeling af opvarmningsform i procent 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 2009 2013 2020 2035 Biomasse Naturgas Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Biogas El (varmepumper, elpatroner) Overskudsvarme 0% 2009 2013 2020 2035 Fjernvarme Naturgasfyr Oliefyr Træpille- og stokerfyr Brændekedel og -ovn Halmfyr Elvarme Individuelle varmepumper Individuel solvarme Figur 2.5. Anvendelse af brændsler i produktionen af fjernvarme i 2009 og i 2013 samt ved realisering af den strategiske varmeplan. Data fra 2009 og 2013 er fra kommunens energiregnskab. Figur 2.6. Fordeling af opvarmningsform i 2009 og i 2013 samt ved realisering af varmeplanen. Data fra 2009 og 2013 er fra kommunens energiregnskab. 12
2. Biogas I Favrskov Kommune er der en mangeårig tradition for en energirigtig udnyttelse af husdyrgødning fra husdyrbrug. Husdyrbrugene leverer gødning til både biogasanlæg i Favrskov og til et biogasanlæg i Aarhus Kommune. Husdyrgødningen nyttiggøres til produktion af biogas, der i dag anvendes i den lokale el- og varmeproduktion. Den største produktion af biogas i Favrskov sker på biogasfællesanlægget ved Thorsø samt på et større gårdanlæg ved Laurbjerg. Dertil kommer et mindre gårdanlæg vest for Ulstrup. I 2016 færdiggøres et nyt biogasanlæg ved Hammel, hvor den producerede biogas vil blive opgraderet og sendt ud på naturgasnettet. Figur 2.7 viser, at kommunen umiddelbart har en god spredning af sine biogasanlæg. De uudnyttede biogaspotentialer fra husdyrgødning formodes primært at findes i den nordøstlige del af kommunen, hvor der er en høj husdyrtæthed og stor afstand til de nærmeste biogasanlæg. Favrskov Kommune vedtog i Kommuneplan 2013 et mål om, at 50 % af husdyrgødningen skal nyttiggøres til grøn energi. Målet om nyttiggørelse skal indfries enten ved udvidelse af eksisterende biogasanlæg eller ved etablering af nye anlæg. I 2014 blev udvidelsen af Thorsø Miljø- og biogasanlæg realiseret og i 2015 blev der godkendt et nyt anlæg ved Fuglsang øst for Hammel. Figur 2.8 viser, at Favrskov Kommune allerede i 2020 vil være meget tæt på at opfylde målet om 50 % nyttiggørelse af husdyrgødningen. Idet udvidelsen ved Thorsø og det nye anlæg ved Hammel betyder, at mængden af afgasset husdyrgødning stiger fra 33,5 % i 2010 til 45,4 % i 2020. 700.000 600.000 Husdyrgødning tons 500.000 400.000 300.000 200.000 33,5 % 35,6 % 45,4 % 100.000 0 2010 2013 2020 Husdyrgødning total Afgasset på biogasanlæg Figur 2.7. Store biogasfællesanlæg (blå cirkel), større planlagte biogasanlæg (lilla cirkel), mindre gårdanlæg (stjerne) samt naturgas fordelingsledning. Figur 2.8. Udnyttelse af husdyrgødning i Favrskov Kommune. (ConTerra ApS, data fra GHI). Den samlede mængde af husdyrgødning forventes konstant frem mod 2020. 13
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 3. Vindmølleplan Der var i 2013 installeret 55 vindmøller i kommunen med en samlet kapacitet på 35 MW. Møllerne producerer ca. 216 TJ/ år. Det svarer til, at kommunens vindmøller dækker ca. 25 % af kommunes samlede elforbrug. Favrskov Kommune vedtog i 2013 en vindmølleplan. Vindmølleplanen danner samlet et grundlag for produktion af grøn strøm på i alt ca. 340 TJ om året. Der er i vindmølleplanen planlagt et område til store vindmøller ved Hallendrup. Området giver mulighed for at rejse op til seks store vindmøller. Såfremt møllerne bliver opsat forventes det, at de nye møller kan øge el-produktionen fra vindkraft med ca. 180 TJ/år. Figur 2.10 viser, at Favrskov Kommune med opsætning af vindmøllerne i Hallendrup allerede i 2020 vil nå sit mål om produktion af grøn strøm. Dog vil el-produktionen fra vindkraft falde igen efterhånden, som gamle og mindre møller bliver nedtaget. I 2035 forventes kun Hallendrup-møllerne at bidrage væsentligt til produktionen af grøn strøm. 4. Energibesparelser i private boliger Favrskov Kommune har i løbet af 2014 og 2015 arbejdet med flere projekter i relation til energibesparelser i private boliger, herunder projekterne: Tilbud om BedreBolig-planer Energitjek 60+ Energitjek til oliefyr og elvarme Reduktion af energiforbruget i blandt andet boligmassen er et vigtig indsatsområde i Favrskov Kommune. Kommunen har med projekterne gerne ville understøtte og inspirere til, at der gennemføres energibesparelser i den private boligmasse. Favrskov Kommune har lavet en opsamling på de ovenstående projekter efter det første år. Det må dog forventes, at den fulde effekt af de enkelte projekter først vil være realiseret efter 2 3 år, idet ikke alle boligejere gennemfører energirenoveringen med det samme. Figur 2.11 viser, at ønsket om at spare på energien, at øge komforten i boligen og at spare penge er de overvejende grunde til at lave energirenovering. 400 350 300 250 TJ pr. år 200 150 100 50 0 2009 2014 2020 - best case 2035 - Kun Hallendrup Figur 2.9. Udpegede vindmølleområde i Favrskov Kommune (Favrskov Kommune, Vindmølleplan). Figur 2.10. Udviklingen i el-produktionen fra vindkraft over de kommende år. Data er skabt på baggrund af den vindmølleudbygning, der er planlagt i kommunens vindmølleplan. 14
Tilbud om BedreBolig Favrskov Kommune har i vinteren 2014/2015 gennemført 105 BedreBolig-planer. I oktober 2015 blev der lavet en undersøgelse blandt deltagerne. 82 boligejere har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne viser, at 29 boligejere allerede har lavet en energirenovering. I de 29 boliger, som har gennemført renovering af boligen, er der lavet en samlet investering på 3.880.000 kr., hvoraf 2.123.000 kr. er relateret til energirenovering. Den samlede energirenoveringen er fordelt på 121 opgaver, hvoraf 35 opgaver er gennemført af håndværkere, mens resten er udført af boligejeren selv. Den største investering har været udskiftning af vinduer og døre samt efterisolering af boligen. Blandt de 29 boligejere, som allerede har lavet energirenovering af boligen, forventes der en yderligere investering på 1.070.000 kr. i energibesparende tiltag. Ligeledes forventer 35 af de boligejere, som endnu ikke har lavet energirenovering, at der skal laves energirenovering for 2.089.000 kr. Figur 2.12 viser, at fordelingen af gennemførte renoveringsopgaver samt energirenovering i kroner. Energirenovering i kroner 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 2.123.000 Gennemført energirenovering 1.070.000 Forventet yderligere energirenovering 2.089.000 Forventet energirenovering i boliger, som endnu ikke har lavet renovering Figur 2.12. Investering til energirenovering (Spørgeskema, Bedre Bolig, Favrskov Kommune, 2015). Ønske om at spare på energien Øget komfort (mindre træk, mindre fodkoldt, m.v.) Ønske om at spare penge Øge værdien af min bolig Hang sammen med anden planlagt renovering Få foretaget nødvendige reparationer Bedre indeklima Jeg kunne bruge håndværkerfradraget Bedre udnyttelse af huset Gøre min bolig mere salgbar Ønske om at værne om miljøet Mere plads Besøget fra BedreBolig Andres positive erfaringer Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 2.11. Bevæggrunde for energirenovering (Spørgeskema, BedreBolig, Favrskov Kommune, 2015). 15
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Energitjek 60+ Favrskov Kommune afholdte i efteråret 2014 energiarrangementer i 10 mindre lokalsamfund, hvor 49 boligejere omkring pensionsalderen et gratis energitjek af deres bolig. Arrangementerne blev udført som en del af partnerskabet Borgernær indsats. Målgruppen for projektet var bevidst seniorer, som måske kan være i tvivl om, hvad der skal ske med boligen, når de forlader arbejdsmarkedet. I oktober 2015 blev der lavet en undersøgelse blandt deltagerne. 41 boligejere har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne viser, at 13 boligejere allerede har lavet en energirenovering til en samlet investering på 601.000 kr. Energirenoveringen er opgjort på 49 opgaver, hvoraf 8 opgaver er gennemført af håndværkere, mens resten er udført af boligejeren selv. De 10 lokalsamfund ligger alle udenfor den kollektive varmeforsyning og den største investering har været udskiftninger af varmekilden. Figur 2.13 viser, at fordelingen af gennemførte renoveringsopgaver samt energirenovering i kroner. Blandt de 13 boligejere, som allerede har lavet energirenovering af boligen, forventes der en yderligere investering på 25.000 kr. i energibesparende tiltag. Ligeledes forventer 17 af de boligejere, som endnu ikke har lavet energirenovering, at der skal laves energirenovering for 863.000 kr. Energirenovering i kroner 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 601.000 Gennemført energirenovering 25.000 Forventet yderligere energirenovering 863.000 Forventet energirenovering i boliger, som endnu ikke har lavet renovering Figur 2.13. Investering til energirenovering (Spørgeskema, Energitjek 60+, Favrskov Kommune, 2015). 16
Energitjek til oliefyr og elvarme Favrskov Kommune har i vinteren 2014/2015 lavet 118 energitjek ved boligejere, som har et oliefyr eller som har elvarme. Indsatsen er et initiativ i forbindelse med kommunens strategiske varmeplan og er målrettet boligejere, som bor i det åbne land. Besparelse i kroner 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Besparelse for varme Besparelse for el Figur 2.14. Besparelse i kroner for det første år af projektet (HusetsEnergi). Projektet er støttet af Energistyrelsens pulje til Strategisk Energiplanlægning og der er i projektet lavet forskellige analyser i forhold til de tre fokusgrupper. Favrskov Kommune har deltaget i fokusgruppen Det åbne land. 1. Det østjyske bybånd: Fjernvarmeanalyse i Region Midtjylland for omstilling til vedvarende energi, afgrænsning af fjernvarmeområder og udnyttelse af overskudsvarme. 2. Det vestjyske ressourceområde: Analyse for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål. 3. Det åbne land: Analyse af varmeforsyningsstruktur og inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet. Der er i projektet afholdt flere temadage for kommunale politikere, embedsmænd og energiaktører om strategisk energiplanlægning og de muligheder det skaber sammen med lokale kommunale projekter. Du kan læse mere om Midt.energistrategi og se de forskellige analyser på www.rm.dk Projektet havde opstart i oktober 2014. Der bliver løbende lavet opsamling på projektet, idet der erfaringsmæssigt kan gå fra 3 måneder og op til 2 år efter energitjekket, før besparelserne gennemføres. Den første opsamling i oktober 2015 viste at 27 boliger (23 %) allerede havde gennemført en energirenovering. Den samlede besparelse i de 27 boliger er for det første år opgjort til 71.680 kwh/år, eller knap 3.000 kwh pr. bolig i gennemsnit. Figur 2.14 viser, at 96 % af besparelsen relateret til varmeanlæg eller klimaskærm. 5. Midt.energistrategi Favrskov Kommune har i 2014 2015 deltaget i et projekt om strategisk energiplanlægning. Projektet Midt.energistrategi blev gennemført i samarbejde med 18 andre kommuner, Region Midtjylland og lokale energiaktører. Strategisk energiplanlægning hænger nøje sammen med den kommunale vindmølleplanlægning, biogasplanlægning og varmeforsyning. Desuden har energiplanlægning, energiforsyning og energiforsyningsstruktur stor betydning for lokale energi projekter og mulighederne for at skabe lokal vækst og udvikling. 17
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 3 Nye mål og indsatsområder frem mod 2025 18
Favrskov Kommune vil fortsat være en grøn kommune, der er kendetegnet ved en langsigtet og klimavenlig planlægning på energiområdet. Klimaplan 2025 var den første klimaplan for Favrskov Kommune. Status og opfølgning på Klimaplan 2025 har vist, at klima- og energiområdet er inden i en god udvikling. Med denne anden udgave af Klimaplan 2025 hæver vi ambitionerne på klima- og energiområdet. Målet er fortsat at fremme en ambitiøs klima- og energimæssig udvikling baseret på en optimeret udnyttelse af ressourcerne og en høj anvendelse af vedvarende energikilder. Favrskov Kommunes nye mål for klimaarbejdet: 2025: At reducere CO 2 -udledningen fra energiforbruget med 50 % i forhold til udledningen i 2009 2025: At reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift med 50 % i forhold til 2009 2025: At 50 % af energien i Favrskov Kommune skal stamme fra vedvarende energikilder Mål for CO2-udledning CO 2 -udledningen fra energiforbruget var i 2009 på 395.000 tons CO 2 om året. Målet om en CO 2 -reduktion på 50 % betyder, at den årlige CO 2 -udledning skal være på 198.000 tons i 2025. 450 400 Opfølgningen på Klimaplan 2025 viser, at der med fortsættelse af de igangsatte aktiviteter forventes en samlet CO 2 -udledning på 247.000 tons i 2025. Det betyder, at der skal sættes fokus på nye aktiviteter, som kan skabe en yderligere CO 2 -reduktion på 49.000 tons CO 2 om året. De store udfordringer i Favrskov er transportområdet og energiforbruget i industrien. Særligt transportområdet er vanskelig at ændre afgørende på. I de senere år har der været en stor udvikling inden for anvendelse af biogas til busser og andre flåder som f.eks. renovationskøretøjer, men der er stadig ikke nogle reelle alternativer til privat bilismen. CO 2 -udledning 1.000 tons pr. år 350 300 250 200 150 100 50 0 CO 2 - mål i 2025: 50 % 2009 2013 2020 2025 Driften og produktionen fra de mange mindre og større erhvervsvirksomheder i Favrskov udgør en anden stor del af den samlede CO 2 -udledning. El-import Industri Individuel opvarmning Transport Kollektiv el- og varmeforsyning Særligt virksomheden Leca A/S, som anvender fossile brændsler som kul og naturgas i deres produktion, bidrager væsentligt til den samlede CO 2 -udledning i Favrskov Kommune. Leca A/S arbejder allerede aktivt med energioptimering, hvor blandt andet Spirprojektet forventes at reducere virksomhedens CO 2 -udledning med 19.000 tons CO 2 om året. Figur 3.1 Figuren viser CO 2 -udledningen i Favrskov Kommune i 2009 og i 2013. Den forventede CO 2 -udledning i henhold til igangsatte aktiviteter er beregnet for år 2020. Målet om 50 % CO 2 -reduktion i 2025 betyder, at der skal gennemføres en yderligere CO 2 -reduktion på 49.000 tons CO 2 om året. 19
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Mål for CO 2 -udledningen i den kommunale bygningsdrift Favrskov Kommune er godt i gang med at energirenovere kommunens bygninger. Opfølgningen på Klimaplan 2025 viser, at der ved de igangsatte renoveringsprojekter er opnået en samlet reduktion på 879 tons CO 2 om året. Fuld gennemførelse af det igangsatte ESCO-projekt på kommunens skoler forventes at bidrage med en yderligere reduktion på 872 tons CO 2 om året i 2020. Målet om at reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift med 30 % er dermed allerede realiseret. Favrskov Kommune har derfor sat et nyt ambitiøst mål om en reduktion på 50 % af CO 2 -udledningen i 2025. Målet betyder, at der skal gennemføres en yderligere CO 2 -reduktion på 400 tons CO 2 om året. Favrskov Kommune skal derfor fortsat have fokus på energiforbedringer i de kommunale bygninger, og løbende investere i nye energieffektive anlæg og udstyr, hvor dette er muligt. Mål for anvendelse af vedvarende energi Den samlede anvendelse af vedvarende energi (VE) i Favrskov Kommune er steget fra 29,3 % i 2009 til 37,6 % i 2013. Opfølgningen på Klimaplan 2025 viser, at der med fortsættelse af de igangsatte aktiviteter forventes en samlet VE-procent på 43,9 % i 2025. Målet for anvendelse af vedvarende energi i Favrskov Kommune er fastholdt og i overensstemmelse med tidligere mål. Målet om at 50 % af energien skal stamme fra vedvarende energikilder i 2025 betyder, at den årlige VE-procent skal øges med 6 % om året. Favrskov Kommune vil derfor sætte særlig fokus på den lokale produktion af vedvarende energi. Det betyder, at der skal findes plads til flere nye energianlæg, der kan producere mere grøn energi. En højere lokal produktion af grøn energi, vil bidrage til at fortrænge de fossile brændsler, som vi i første omgang ikke kan undgå, hvis vi fortsat vil have udvikling og vækst på erhvervsområdet. 5.000 4.500 100,0 90,0 CO 2 -udledning tons/år 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 4.300 tons 3.421 tons (20 %) 2.549 tons (41 %) CO 2 mål i 2025: 50 % Andel af vedvarende energi i procent 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 29,3 % 37,6 % 42,9 % VE mål i 2025: 50 % 500 10,0 0 2009 2014 2020 2025 0,0 2009 2013 2020 2025 Figur 3.2 Figuren viser CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift i 2009 og i 2014. Den forventede udledning i henhold til igangsatte aktiviteter er beregnet for år 2020 og 2025. Målet om 50 % CO 2 -reduktion i 2025 betyder, at der skal gennemføres en yderligere CO 2 -reduktion på 400 tons CO 2 om året. Figur 3.3 Figuren viser VE-procenten i Favrskov Kommune i 2009 og i 2013. Den forventede andel af vedvarende energi i henhold til igangsatte aktiviteter er beregnet for år 2020. Målet om 50 % VE i 2025 betyder, at den årlige andel skal øges med 6 % om året. 20
Planlægning for nye energianlæg skal ske ud fra en helhedsorienteret og strategisk energiplanlægning, hvor der tænkes i samspil mellem energisektorer indenfor el og varmeområdet, og hvor der gives plads til nye og kendte teknologier. Indsatsen skal ske i samarbejde med virksomheder og forsyningsselskaber, hvor der arbejdes sammen og på tværs af kommunegrænser, så vi sikre en bæredygtig omstilling til vedvarende energi, samt en forsyning der er klar til at imødegå fremtidens behov og krav. Et mindre energiforbrug i de sektorer hvor der anvendes fossile brændsler, samt gennemførelse af initiativer i de vedtagene energiplaner for varme, vind og biomasse vil også have en positiv påvirkning af VE-procenten. Oversigt over mulige indsatsområder Favrskov Kommune har siden vedtagelse af Klimaplan 2025 arbejdet med både energiplanlægning og gennemførelse af energibesparende projekter. Favrskov Kommune er dermed allerede er godt på vej i den grønne omstilling. Der kan dog stadig gøres mere for at reducere CO 2 -udledningen og mindske brugen af de fossile brændsler. Nedenstående tabel viser et eksempel på hvor og hvordan Favrskov Kommune kan leve op til de nye mål for klima- og energiområdet. Aktuelle projekter i forbindelse med Klimaplanen vil blive beskrevet i Klimaplanens projektkataloger. Projektkatalogerne laves for en to-årig periode og beskriver de enkelte projekter med hensyn til mål, organisering samt økonomi for projektet. Favrskov Kommune vil i perioden 2016 2020 sætte særligt fokus på: Fokusområder for CO 2 -udledning:»grøn» transport Energiforbrug i industrien og i små og mellem store virksomheder, herunder servicevirksomheder, detailhandel samt landbrug Energibesparelser i boliger Fokusområder for CO 2 -udledning i den kommunale bygningsdrift: Energieffektivisering og energistyring i de kommunale bygninger Uddannelse inden for energistyring Fokusområder for anvendelsen af vedvarende energi: Muligheder for placering og etablering af nye energianlæg»» Gennemførelse af initiativer i kommunens energiplaner Område Mulig CO 2 reduktion (tons) Påvirkning af VE-procent Figur 3.4 viser en oversigt over mulige indsatsområder i Favrskov Kommune. Eksempler på nye tiltag indtil 2025 Grøn transport 4.000 0,80% Reduktionen kan opnås ved en omlægning af rutebusser til biogas, etablering af en biogas-fyldestation for flåde af ca. 300 400 biler samt etablering af ladestandere til 1.000 elbiler i 2025. Vedvarende energianlæg Energiprojekt i industrien 32.000 2,50% Reduktionen kan f.eks. opnås ved planlægning for 12 nye store vindmøller samt planlægning for ca. 45 ha. Solcelleanlæg. Eller anden kombination af vedvarende energianlæg. 19.000 3,30% Gennemførelse af Spir-projekt ved virksomheden Leca A/S. Energibesparelser 5.700 0,30% Reduktionen kan opnås ved gennemførelse af energiprojekter i bolig og erhverv. Der er regnet med en elbesparelse på 10 %. Samlet tiltag 60.700 tons 6,9 % VE 21
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 4 Temaer i klimaplanen 22
Temaer i klimaplanen Tema 1: Energiplanlægning Mål for energiplanlægning: Favrskov Kommune vil fremme en bæredygtig energiforsyning med høj anvendelse af vedvarende energikilder I fjernvarmeområder, vil Byrådet vedtage tilslutningspligt, hvor dette er miljømæssigt og samfundsøkonomisk fordelagtigt Favrskov Kommune vil arbejde for, at 50 % af alle oliefyr i kommunen er udfaset i 2025, i forhold til 2009 Baggrund Fremstilling af energi i form af varme og el medfører i mange tilfælde udledning af CO 2. Den lokale energiplanlægning er derfor et vigtigt indsatsområde, hvis kommunen skal nedbringe CO 2 -udledningen og integrere en højere andel af vedvarende energikilder i energiforsyningen. Energiplanlægning handler både om, hvordan vi producerer vores el og varme og hvordan vi udvikler energiforsyningen, men også om hvordan og hvor vi bedst anvender energien. Formål og udfordringer Favrskov Kommune ønsker en bæredygtig energiforsyning, der er uafhængig af fossile brændsler, og hvor der fortsat er en høj grad af forsyningssikkerhed. Gennemførelsen af en grøn omstilling vil medføre nye teknologiske udfordringer. For eksempel kan en stigende lokal og global efterspørgsel på biomasse i fremtiden betyde, at biomassen skal prioriteres anvendt til andre områder end el- og varmeproduktionen. På samme vis vil en større el-produktion fra vind og store solcelleanlæg - både fra det nordiske og det europæiske el-marked betyde, at strømmen skal kunne anvendes mere fleksibelt, og at der skal være muligheder for at lagre strøm f.eks. via elbiler eller små og store varmepumper. Disse udfordringer vil give anledning til at tænke på hele energisystemet som en samlet helhed, og give mulighed for udvikling og vækst for kommunens virksomheder. Energiplanlægningen skal omfatte hele energikæden. Det betyder, at produktionen af energi skal kobles sammen med energiforbruget, så det bliver muligt at tilpasse forbrug og produktion med hinanden. Det er derfor vigtigt, at energiplanlægningen sker i et samarbejde mellem kommunens energiproducenter, industrien, erhvervslivet og landbruget samt nye investorer på energiområdet. 23
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Varmeforsyning Favrskov Kommune vedtog i 2013 en strategisk varmeplan. Planen blev lavet i samarbejde med de lokale fjernvarmeværker. Den strategiske varmeplan er det centrale bud på, hvordan varmeforsyningen i Favrskov Kommune skal udvikle sig frem mod 2035. Planen sætter dermed rammerne for hvor og hvornår, de enkelte byområder skal undersøges med henblik på en udvidelse af fjernvarmenettet. Ved fuld realisering af varmeplanen vil fjernvarmen i 2035 dække 66 % af det samlede varmebehov i Favrskov Kommune. Varmeværkerne i Favrskov arbejder allerede aktivt med udnyttelse af overskudvarme, etablering af store varmepumper og etablering af transmissionsledninger mellem værkerne, som vil muliggøre en fleksibel udnyttelse af de forskellige energikilder på værkerne. Favrskov Kommune vil understøtte denne udvikling ved at arbejde med kortlægning af overskudsvarme fra erhverv og industri samt vurdering af mulighederne for etablering af solvarme, varmepumper og varmelagre. Der skal i arbejdet fokuseres på et sammenhængende forsyningsnet i Favrskov Kommune og på samspillet mellem den lokale forsyning og eventuelle udefra kommende initiativer, som for eksempel etablering af en større transmissionsledning med overskudsvarme fra Apple i Viborg. Uden for fjernvarmenettet ligger der mange fritliggende huse, og huse som ligger i mindre bysamfund. Allerede i dag opvarmes en stor del af disse ejendomme ved hjælp af biomasse som træpiller, fastbrændsel og halm. Fuld realisering af varmeplanen i 2035 vil også betyde, at individuel opvarmning med olie og naturgas tilnærmelsesvis er afviklet. Favrskov Kommune vil fortsat have fokus på projekter, som kan bane vejen for en mere klimavenlig varmeforsyning på landet. Elforsyning Favrskov Kommune har kun en mindre produktion af strøm fra de lokale industrielle værker og kraftvarmeværker, de lokale biogasanlæg samt fra solceller og vindmøller. Favrskov Kommune skal derfor hvert år importeret henved 2/3 af det årlige elforbrug i kommunen. Realisering af Favrskov Kommunes vindmølleplan betyder, at den lokale produktion af vindkraft vil stige i 2020. Efter 2020 falder den lokale produktionen af vindkraft igen, som følge af at de mindre vindmøller forventes nedtaget. Den lokale el-produktion fra kraftvarmeværkerne forventes ligeledes at falde, som følge af det reducerede el-produktionstilskud. Favrskov Kommune vil derfor fremover skulle importere en større mængde el. Favrskov Kommune kan påvirke den lokale el-produktion ved selv at planlægge for etablering af flere lokale vedvarende energianlæg, som vindmøller og solceller. Produktionsomkostninger for landbaseret vindmøllestrøm er samfundsøkonomiske den billigste strømproduktion, idet omkostninger svarer til ca. halvdelen af produktionsomkostninger ved havvindmøller. Solceller har stadig en noget dyrere produktionspris, men i takt med udviklingen af solcellemarkedet forventes produktionsomkostningerne at falde. Favrskov Kommune vil bidrage til en fossilfri og samfundsøkonomisk elforsyning ved at udnytte kommunes egne muligheder for produktion af el baseret på vind, sol og anden vedvarende energi. Placering af nye vedvarende energianlæg skal ske ud fra en fremtidssikret planlægning. I planlægningen skal der tages højde for den fremtidige anvendelse af arealerne i forbindelse med eksisterende energianlæg samt landbrugs- og boligområder i det åbne land. Endvidere skal der tages landskabelige og miljømæssige hensyn ved planlægningen. 24
Favrskov Kommune vil i planperioden 2016 2020 indenfor temaet energiplanlægning: 1. Arbejde med udbygning af fjernvarmeforsyningen, som vedtaget i den strategiske varmeplan. 2. Kortlægge mulighederne for at udnytte overskudsvarme fra det lokale erhverv i fjernvarmenettet. 3. Løbende vurdere mulighederne for anvendelse af lokale vedvarende energikilder (biomasse, overskudsvarme, varmepumper, sol, geotermi m.v.) i varmeforsyningen. 4. Vurdere mulighederne for etablering af varmelager i forbindelse med udbredelse af fjernvarmen. 5. Gennemføre aktiviteter og kampagner, som bidrager til udfasning af fossile brændsler i den individuelle varmeforsyning. 6. Indtænke placering af tekniske energianlæg som sol og vindmøller sammen med andre ændringer i den fremtidige arealanvendelse, såsom nedtagning af eksisterende møller og udbredelse af boliger og landbrugsejendomme på landet. 7. Forbedre informationen om igangsatte aktiviteter og muligheder på forsyningsområdet til borgere og erhverv. Herunder bedre udnyttelse af elektroniske platforme til formidling og udarbejdelse af cases og pjecer. 8. Fortsætte samarbejdet med kommuner, forsyningsselskaber og andre interessenter om udviklingsprojekter og strategisk energiplanlægning. Samarbejdet skal blandt andet have til formål at undgå suboptimering på energiområdet og sikre udviklingen af en bæredygtig energiforsyning med en høj anvendelse af vedvarende energikilder. 25
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Tværgående planlægning En bæredygtig energiforsyning kan kun ske ud fra en helhedsorienteret planlægning. I planlægningen skal der fokuseres på både en optimal udnyttelse af ressourcerne og nye løsninger i forbindelse med den teknologiske udvikling. Energiplanlægningen skal være med til at skabe et godt samspil mellem forskellige energiteknologier, lokalisering af tekniske anlæg, tilgængeligheden af lokale ressourcer samt slutforbrugerne. Planlægningen skal derfor ske i samarbejde med lokale energiproducenter og for eksempel store husdyrbrug og grønne erhvervsvirksomheder. Favrskov Kommune kan indenfor kommunegrænsen angive retningen for den overordnede udvikling og skal godkende placeringen af de tekniske anlæg. Men en bæredygtig energiplanlægning skal også gå på tværs af kommunegrænser. Favrskov Kommune har i 2014/2015 deltaget i projektet Midt. energistrategi. Projektet har synliggjort de fremtidige udfordringer på tværs i Region Midtjylland, samt de lokale og regionale handlemuligheder. Projektet har vist, at det både er nødvendigt, og giver en række fordele at samarbejde på tværs på trods af lokale forskelle. I projektet blev den samlede import af fossile brændsler for alle kommunerne i Region Midtjylland opgjort til 17 mia. kr. om året. Det er penge, som hvert år forsvinder ud af kommunerne og dermed kun i begrænset omfang bidrager til den lokale omsætning. En mindre import af fossile brændsler og større investeringer lokalt i vedvarende energiressourcer vil give udvikling og beskæftigelse inden for industri og service samt inden for landog skovbrug, og dermed være med til at skabe lokale jobs og en bedre lokaløkonomi. Favrskov Kommune anerkender, at energiplanlægningen ikke stopper ved kommunegrænsen. Derfor vil Favrskov fortsat deltage i tværkommunale projekter, som sikrer en strategisk planlægning på energiområdet. Endelig vil kommunen koordinere energiplanlægningen med kommunens øvrige planaktiviteter, så målet om en bæredygtig energiforsyning afspejles i alle sektorområder i kommunen. Økonomi for temaet energiplanlægning 1. 5. Udbygning af fjernvarmeforsyningen, kortlægning af overskudsvarme samt gennemførelse af aktiviteter og kampagner m.v. er alle indsatsområder i den strategiske varmeplan. Midler til at arbejde med området fastsættes hvert andet år i klimaplanens projektkataloger, hvor der samlet er afsat 750.000 kr. om året. 6. Placering af tekniske anlæg indgår som en del af den kommunale planlægning. Der er således ingen udgifter for kommunen forbundet med opgaven. Skulle der være behov for eventuel rådgiverbistand, skal denne udgift dækkes af de midler, der er afsat til klimaplanens projekter. Alle udgifter i forbindelse med nedtagning af gamle vindmøller samt eventuelle behov for ekspropriering af ejendomme i forbindelse med opsætning af nye vindmøller, skal indgå som en del af den enkelte projektansøgning fra investorerne.»» 7. 8. Kommunikationsplatformen for aktiviteter på klima- og energiområdet vil være portalen www.energiforum-favrskov. dk. Vedligeholdelse og udvikling af portalen er beskrevet i klimaplanens projektkatalog og finansieres herunder. Ligeledes vil eventuelle udgifter forbundet med deltagelse i forskellige netværks- og samarbejdsprojekter på klima- og energiområdet skulle finansieres via klimaplanen. 26
Temaer i klimaplanen Tema 2: Energibesparelser Mål for Energibesparelser: Favrskov Kommune vil i 2025 reducere områdets samlede energiforbrug med 10 % i forhold til 2009 Favrskov Kommune vil i 2025 reducere energiforbruget fra egne bygninger med 50 % i forhold til 2009 Baggrund Energibesparelser og energieffektiviseringer er en forudsætning for at opnå et omkostningseffektivt energisystem baseret på vedvarende energi: Reduktion af energiforbruget er også ofte en god og billig måde at mindske udledningen af CO 2 på. Favrskov Kommune har i de seneste år arbejdet med forskellige projekter, som bidrager til at reducere energiforbruget både i private boliger og i kommunens egne bygninger. Formål og udfordringer Der er store potentielle energibesparelser i både boliger og erhverv. Reduktioner af energiforbruget sker dog ikke af selv. Ofte er den enkelte bolig- eller virksomhedsejer ikke opmærksom på, at energiforbruget kan reduceres. Samtidigt kan det være vanskeligt at overskue de forskellige former for energirenovering, og holde sig opdateret med nye muligheder og ny teknologi. Favrskov Kommune ønsker at øge synligheden og samarbejdet omkring mulighederne for at opnå energibesparelser. Initiativerne vil omfatte både informationskampagner og aktiviteter hos slutbrugeren. Det er håbet, at Favrskov Kommune på denne måde kan være med til både at understøtte og inspirere boligog virksomhedsejere til at gennemføre flere energibesparelser. 27
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Boliger I Favrskov Kommune er 80 % af alle helårsboliger enten parcelhuse eller stuehuse, der er opført før 1980. Det må forventes, at mange af disse boliger vil skulle gennemgå en renovering i årerne fremover. Derfor er det vigtigt for Favrskov Kommune at arbejde med formidling, rådgivning og projekter om energirenovering af den private boligmasse. De senest to år har Favrskov Kommune tilbudt gratis energitjek og BedreBolig til kommunens borgere. Disse initiativer har allerede vist, at mange borgere efterfølgende valgte at gennemføre energirenovering af deres bolig. Når boligerne skal energirenoveres er der også behov for, at områdets håndværkere er klædt på til at give boligejerne en helhedsvurdering af deres ejendom. Vurderingen skal give overblik i forhold til, hvad der kan betale sig, og hvor der kan spares. Favrskov Kommune har derfor også haft tilbudt gratis energivejleder uddannelse til håndværksvirksomheder. Dette betyder, at der i dag er mange lokale håndværkere, som har en uddannelse som energivejleder. Favrskov Kommune vil forsat arbejde med projekter indenfor energirenoveringsområdet. Projekterne skal gennemføres i samarbejde med relevante partner, som forsyningsselskaber og lokale håndværkere. Formålet med projekterne skal være at gøre det let for kommunens borgere at tage stilling til energirenovering, og vise vejen for nye metoder og tekniske løsninger til fremtidens energieffektive boliger. Favrskov Kommune håber dermed at bidrage til, at borgerne opnår besparelser i energiforbruget og får en energieffektiv bolig med et godt indeklima og høj komfort. Erhverv Favrskov Kommune har i gennem de seneste år gennemført mange tiltag, der reducerer energiforbruget både i kommunens bygninger og blandt borgerne. Ligeledes har der fra energiselskaberne og andre energispareaktørers side været gennemført mange projekter på de større danske virksomheder. Mange af disse virksomheder har opdaget, at det kan betale sig at spare på energien, og at det giver både innovation og bedre konkurrenceevne at reducere sit energitab. Større danske virksomheder har således allerede fokus på energiforbruget og mange har selv ekspertise indenfor området. Derimod har der ikke været særligt stort fokus på energibesparelser hos de små og mellemstore virksomheder (SMV). SMV-segmentet består af meget forskelligartede virksomheder spændende fra den lille butik til større fremstillingsvirksomheder. Små og mellemstore virksomheder kan generelt inddeles i tre kategorier: 1. Engros- og detailhandel a. Detailhandel uden fødevarer b. Supermarkeder c. Engros- og agenturhandel 2. Privat service a. Kontorvirksomheder b. Hoteller, restauranter mm c. Andre liberale erhverv 3. Mindre fremstillingsvirksomheder a. Fremstilling af maskiner, produkter mm b. Handel med biler samt salg og reparation 28
Favrskov Kommune vil i planperioden 2016 2020 indenfor temaet energibesparelser: 1. Fortsætte indsatsen for energibesparelser i private boliger. Indsatsen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaber, lokale håndværkere og andre aktører på energiområdet. 2. Gennemføre energispareprojekter i henhold til særlige målgrupper f.eks. elvarme huse, ejendomme fra 70 erne eller ejendomme, som har et oliefyr. 3. Tilbyde gratis energitjek til boliger, som har et oliefyr eller som er el-opvarmede. 4. Formidle mulighed for tilskud til udviklingsprojekter indenfor varmeområdet i mindre lokalsamfund. 5. Understøtte og udvikle koncepter omkring energibesparelser for små og mellemstore virksomheder. 6. Gennemføre projekter og kampagner i relation til energibesparelser indenfor belysning, pumper, ventilation og andre tekniske installationer. Projekterne skal målrettes enkelte brancher f.eks. restauranter, vandværker, landbrug, detailbranchen m.fl. Projekterne skal gennemføres i samarbejde med relevante partnere. 7. Løbende gennemføre energirenovering og implementere ny teknologi, som bidrager til at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger. De små og mellemstore virksomheder har forskellige betingelser for en indsats for energibesparelser. Virksomhederne er generelt for små til at have ekspertise for eller fokus på energiforbruget. Så selv om der samlet er et relativt stort potentiale for energibesparelser, skal der tages nogle initiativer for at få realiseret potentialet. Favrskov Kommune ønsker at bidrage til, at der gennemføres energibesparelser på de små og mellemstore virksomheder. Da energiforbruget på virksomhederne primært går til almindelige formål som opvarmning, belysning, ventilation og køling mm, skal indsatsen gennemføres i form af forskellige koncepter, hvor der tænkes i standardløsninger og andre generelle initiativer. Projekter i forbindelse med små og mellemstore virksomheder samt landbrug skal gennemføres i samarbejde med relevante partner, som forsyningsselskaber og lokale håndværkere. 29
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Landsbyer Der er 35 mindre og større landsbyer i Favrskov Kommune. Flere af de større landbyer er omfattet af Favrskov Kommunes Strategiske Varmeplan. Der er for disse byer allerede lavet en plan for, hvornår byerne skal undersøges med henblik på en eventuel etablering af fjernvarme i byen. De mindre landsbyer i Favrskov er typisk kendetegnet ved at ligge uden for områder med kollektiv varmeforsyning. Desuden er der i de mindre landsbyer ofte mange ældre huse. Favrskov Kommune ønsker at yde en særlig indsats for borgerne i landsbyerne, i forhold til at få flere energirigtige boliger. Favrskov Kommune har allerede gennemført flere projekter, som har været rettet mod boliger i det åbne land. Projekterne har indeholdt energirådgivning ved mindre fælles arrangementer i landsbyen og gratis energitjek ved boliger, som har et oliefyr eller som er el-opvarmede. Favrskov Kommunes indsats i landsbyerne og de fritliggende boliger sker som en del af den strategiske varmeplan. I varmeplanen er der også afsat en pulje til rådgivning, så mindre lokalsamfund kan søge støtte til at få undersøgt mulighederne for at ændre varmeforsyningen i deres lokalområde. Mindre lokalområder kan ligeledes søges støtte til udviklingsprojekter indenfor varmeområdet. Denne type projekter indeholder ofte overvejelser om anvendelse af vedvarende energi (sol, vind, biogas, biomasse og lignende) eller om nabovarme, lagring af varme og inddragelse af overskuds- eller procesvarme. Favrskov Kommune Favrskov Kommune har gennem de seneste år har stort fokus på energirenovering af de kommunale bygninger. Der er siden 2011 investeret 4 6 millioner kroner om året i energibesparende projekter som f.eks. kedeludskiftninger og opsætning af nye belysningsarmaturer samt installation af solcelleanlæg. Desuden arbejder kommunen med gennemførelse af to store energiprojekter på kommunens folkeskoler og på kommunens gadebelysning. Projekterne gennemføres som ESCO-projekter, hvor der er lavet bindende aftaler med en ekstern rådgiver om hvor store mange energibesparelser de enkelte projekter skal give. Favrskov Kommune vil frem mod år 2025 fortsat prioritere, at der gennemføres energibesparende tilltag i de kommunale bygninger. Økonomi for temaet energibesparelser 1. 6. De konkrete projekter omkring energibesparelser vil blive beskrevet i klimaplanens projektkataloger. Alle projekter skal finansieres via klimaplanens midler, hvor der samlet er afsat 750.000 kr. om året.»» 7. Løbende energirenovering af de kommunale bygninger finansieres af kommunes Energibank, hvor der er afsat 4 millioner kroner om året. Derudover er der afsat 57,7 millioner til ESCO på folkeskoler og 50 millioner til ESCO på vejbelysningsområdet. Puljen kan kun søges af en gruppe af borgere i mindre lokalsamfund f.eks. en lokal idégruppe. Der gives ikke støtte til projekter, der kun berører en enkelt husstand. Favrskov Kommune vil fortsat tilbyde gratis energitjek til boliger, som har et oliefyr eller som er el-opvarmede. 30
Temaer i klimaplanen Tema 3: Landbruget som energileverandør Mål for landbruget som energileverandør: Favrskov Kommune vil øge udnyttelsen af bioenergi Favrskov Kommune vil arbejde for, at 50 % af husdyrgødningen produceret i kommunen anvendes i energiproduktionen Baggrund Danmark bruger en stadig større mængde biomasse til energiformål. Her tænkes ikke bare på anvendelse af biomassen til el- og varmeproduktion, men også anvendelse af biomassen i transportsektoren. Formål og udfordringer En fremtidig energiforsyning uafhængig af fossile brændsler må nødvendigvis indeholde en vis mængde energi baseret på biomasse, men brug af biomassen i energiproduktionen rejser også nogle udfordringer. Biomasse betragtes som en vedvarende energikilde, da den er baseret på fornybare ressourcer. Udnyttelse af biomassen i energiproduktionen kræver dog, i forhold til andre vedvarende energikilder, som sol og vind, at biomassen hvert år skal genplantes og høstes. På samme tid konkurrerer biomasseproduktionen med anvendelse af arealerne til andre formål som for eksempel fødevareproduktion og skovbrug. Biomassen spiller i dag en væsentlig rolle i el- og varmeproduktion, og vil også fremadrettet blive anvendt til dette formål. På sigt vurderes biomassen dog kun at skulle anvendes som supplement til en el- og varmforsyning, der i højere grad er baseret på en energiproduktion fra vindmølle og solceller. Derimod forventes det, at biomassen i form af biogas på sigt vil have en væsentlig rolle i produktionen af biobrændstoffer til transportområdet. 31
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Anvendelse af biomasse i Favrskov Favrskov Kommune har en betydelig landbrugsproduktion, og har en lang tradition for at udnytte biomassen fra landbruget i energiproduktionen. Udnyttelse af landbrugets ressourcer i energiproduktionen har en stor betydning for kommunens samlede udledning af CO 2, idet biomassen som udgangspunkt regnes som CO 2 -neutral i kommunens klima- og energiregnskab. Den biomasse, der anvendes i Favrskov, kan opdeles i biobrændsel og biogas. Biobrændslerne består primært af brændsler som halm, træflis og affald, der anvendes i den kollektive varmeforsyning. Biobrændslerne anvendes også i stigende grad i den individuelle forsyning, hvor særligt nye træpillefyr har erstattet mange gamle oilefyr. Favrskov Kommune har også flere større og mindre biogasanlæg. Anlæggene behandler, sammen med et biogasanlæg i Aarhus Kommune, op mod 45 % af husdyrgødningen fra kommunens husdyrbrug. Den producerede biogas bidrager til at fortrænge fossile brændsler som naturgas i energiproduktionen. En anden gevinst ved afgasning af gyllen i biogasanlæg er, at det reducerer lugtgener i forbindelse med udbringning af gyllen på markerne og reducerer udledningen af metan og lattergas fra landbruget. Favrskov Kommune vil understøtte en større udnyttelse af husdyrgødningen i biogasproduktionen, idet produktionen af biogas er en oplagt mulighed for at reducere CO 2 -udledningen. Den producerede biogas skal ikke kun anvendes i el- og varmeproduktionen, men skal på sigt opgraderes, så gassen kan bruges som brændsel på transportområdet eller til andre formål. 32
Favrskov Kommune vil i planperioden 2016 2020 indenfor temaet landbruget som energileverandør: 1. Afdække mulighederne for en øget udnyttelse af husdyrgødningen i biogasproduktionen 2. Undersøge konkrete afsætningsmuligheder til udnyttelse af bioenergi i industrien. 3. Deltage i projekter til fremme af udnyttelsen af bionedbrydeligt affald til energiproduktion. 4. På opfordring af aktører, vil kommunen deltage i pilotprojekter for energiafgrøder på landbrugsjord i samarbejde mellem universiteter, landbrug og lokale aftagere. 5. På opfordring af aktører, vil kommunen deltage i pilotprojekter for at få mere energi ud af skoven i et samarbejde mellem universiteter, skovbrug og lokale aftagere. Biomasseplan Favrskov Kommune har udarbejdet en biomasseplan. I biomasseplanen er de tilgængelige lokale ressourcer af biomasse klarlagt, og der er lavet en vurdering af den potentielle produktion af biomasse i Favrskov Kommune. Biomasseplanen viser, at den samlede anvendelse af biomasser i energiproduktionen i 2013 var på 1.550 TJ. Det samlede potentiale for produktion af biomasse i Favrskov Kommune er opgjort til 2.000 TJ pr. år. I opgørelsen er det forudsat, at: 80 % af halmressourcen udnyttes til landbrugs- og energiformål Der gradvis indføres nye skovdyrkningsmetoder 5 % af landbrugsarealet omlægges til produktion af trælignende energiafgrøder 60 % af husdyrgødningen udnyttes til energiproduktion og 2 % af kornarealet omlægges til produktion af energiafgrøder til biogasanlæg. Biomasseplanen lægger op til forskellige initiativer og projekter i relation til biomasse. For flere af de initiativer, som er beskrevet i biomasseplanen, er det de private aktører, som er hovedkraften i gennemførelsen af tiltagene, og Favrskov Kommune vil derfor kun have en indirekte rolle i projekterne. Favrskov Kommune vil dog have en vigtig rolle som katalysator for klima- og energiområdet. Økonomi for temaet landbruget som energileverandør 1. - 3. De konkrete projekter vil blive beskrevet i klimaplanens projektkataloger. Alle projekter skal finansieres via klimaplanens midler, hvor der samlet er afsat 750.000 kr. om året. 4. 5. For indsatsområderne 4 og 5 er det de private aktører, der udførende på eventuelle projekter. Favrskov Kommune vil gerne deltage i relevante projekter, men har ikke andel i finansieringen af projekterne. Såfremt der i relevante projekter er behov for rådgivningsbistand, kan kommunen vælge at medtage projektet i kommende projektkataloger. Stillingstagen til om kommunen vil bidrage med finansiering til projektet, vil ske i forbindelse med den politiske behandling af projektkataloget. Såfremt Favrskov Kommune beslutter, at bidrage med finansiering, skal dette ske i overensstemmelse med øvrige projekter i projektkataloget og inden for den afsatte ramme på 750.000 kr. om året. 33
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Temaer i klimaplanen Tema 4: Transport Mål for Transport: Favrskov Kommune vil nedbringe CO 2 -udledningen fra transporten Favrskov Kommune vil fremme brugen af alternative brændstoffer Baggrund Transportsektoren står overfor en stor omstilling, som endnu ikke er kommet i gang. Der arbejdes på mere effektiv udnyttelse af benzin og diesel, men på længere sigt er udfasning af fossile brændsel på transportområdet nødvendige for at opfylde Danmarks klimamålsætninger. Dette omfatter indfasning af biobrændstoffer som biogas og en omfattende elektrificering på transportområdet. Formål og udfordringer Transportsektoren er en af de helt store klimamæssige udfordringer i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune har arbejdet aktivt med at reducere CO 2 -udledning af alle øvrige sektorer i kommunen, men har endnu ikke gennemført særlige aktiviteter på transportområdet. Dette betyder, at såfremt der ikke igangsættes initiativer på transportområdet, vil sektoren i 2025 stå for over halvdelen den samlede CO 2 -udledning i Favrskov Kommune. En mulighed for at nedbringe CO 2 -udledningen fra transportområdet, vil være at erstatte de fossile brændstoffer med enten el eller med biobrændstoffer som for eksempel biogas. Dette kræver, at der arbejdes med opsætning af biogasfyldestationer og planlægning for etablering af elbils ladestandere i kommunen. En anden mulighed for at nedbringe CO 2 -udledningen fra transportområdet, vil være at styrke den kollektive transport. Den personlige mobilitet har stor betydning for den enkelte borger, så en reduktion af privatbilismen kræver, at der arbejdes med gode alternative transportmuligheder, for eksempel i form af gode og lettilgængelige cykelstier og kollektiv transport som busser eller tog. 34
Biogas til transport I Favrskov Kommune er der allerede flere etablerede biogasanlæg. Det er derfor oplagt, at kommunen arbejder med mulighederne for anvendelse af biogas som drivmiddel i transportsektoren. Favrskov Kommune har blandt andet deltaget i projektet Partnerskab for biogas til buskørsel i Region Midtjylland. I projektet er der redegjort for muligheder og potentiale for anvendelse af biogas som drivmiddel i offentlige biler, busser og renovationsvogne. Anvendelse af biogas til transport var i projektet primært baseret på etablering af større fyldestationer i tilknytning til naturgasnettet. Konklusionen på det tværkommunale projekt var, at det med det potentielle gasaftag i Favrskov var svært at få økonomi i større fyldestationer. Derimod var der i flere af Favrskovs nabokommuner, hvor det potentielle gasaftag var større, gode muligheder for etablering af fyldestationer. Favrskov Kommune har også tidligere arbejdet med et pilotprojekt, som skulle vurdere mulighederne og de økonomiske konsekvenser for anvendelse af biogas som drivmiddel. I projektet var der lagt op til etablering af mindre mobile tankanlæg, uden tilknytning til naturgasnettet. Projektet har været afhængigt af EU Kommissionens godkendelse af statsstøtte til anvendelse af lokalt produceret biogas i transportsektoren uden tilknytning til naturgasnettet. EU kommissionen har i 2015 godkendt støtteordningen. Favrskov Kommune vil i den kommende planperiode genoptage projektet om anvendelse af biogas som drivmiddel. Der skal i projektet arbejdes med afklaring af potentialet for lokal afsætning samt mulighederne for etablering af mobile gastankstationer i kommunen. Projektet skal gennemføres i samarbejde med lokale biogasanlæg og andre interessenter. Elbiler Energistyrelsens fremtidsscenarier for 100 % vedvarende energi i Danmark peger på el til transport, som et centralt element i fremtidens energisystem. Det skyldes, at elbiler kan nedsætte det samlede energiforbrug til transport betragteligt. Allerede i dag er elbiler 4-5 gange så energieffektive som benzin, diesel og gasbiler. Den teknologiske udvikling af elbiler og den senest udvikling af bedre batterier til elbiler betyder, at elbiler nu er ved at være et reelt alternativ til de benzin- og dieseldrevne biler. Udbredelsen af elbiler gavner ikke bare transportsektoren, men elbilen forventes også at komme til at spille en vigtig rolle som lagringsenheder i et fremtidigt energisystem med megen vindkraft. Favrskov Kommune har selv anskaffet tre elbiler, som i dag køre i den kommunale hjemmepleje samt i afdelingen for Vej og Trafik. En af barrierne for udbredelse af elbiler har indtil nu været bilens rækkevidde og usikkerheder omkring hvor man kan lade bilen op. 35
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Favrskov Kommune vil derfor arbejde på, at der bliver opstillet ladestandere, så borgere og besøgende kan oplade elbilen ved ærinder i kommunen. Der skal være særligt fokus på behovet for opsætning af ladestandere i forbindelse med for eksempel erhvervsområder, hoteller og restauranter samt ved offentlige institutioner. Letbanen Favrskov Kommune deltager i det østjyske samarbejde om etablering af letbanen. Letbanen skal sikre et effektivt kollektivt trafiknet, med gode og direkte forbindelser til de største rejsemål for både den interne trafik i Aarhus Kommune og den eksterne pendlertrafik til og fra omegnskommunerne blandt andre Favrskov. Letbanen vil kunne medtage flere passagerer og dermed også nedbringe CO 2 -udledningen fra transporten. Samtidigt vil letbanen medvirke til at mindske trængselsproblemerne på vejnettet. Favrskov Kommune vil fortsat deltage i Letbanesamarbejdet. Cykelstier Favrskov Kommune arbejder på at få flere til at tage cyklen. I 2011 vedtog Byrådet en cykelstiplan, som sikrer et sammenhængende og sikkert net af cykelstier i kommunen. Cykelstiplanen sætter særlig fokus på cyklisme blandt skolebørn samt fritidscyklisme. Dette sker blandt andet ved at skabe et sikkert og sammenhængende cykelstinet i de større bysamfund, forbinde hovedbyerne med nærliggende landsbyer og skabe gode cykelstiforbindelser til det rekreative stinet. Favrskov Kommune vil fortsat arbejde med anlæggelse cykelstier og forbedringer af infrastrukturen for at fremme cyklismen. Flextur Favrskov Kommune har tilsluttet sig ordningen omkring Flextur, som et supplerende tilbud til den almindelige buskørsel. Flextur er kørsel fra dør til dør, men adskiller sig fra taxakørsel ved, at turen deles af op til 6 personer. Favrskov Kommune vil fortsat arbejder for at tilbyde borgerne gode alternative transportformer. Favrskov Kommune vil i planperioden 2016 2020 indenfor temaet transport: 1. Arbejde med udnyttelse af biogas til transport. Arbejdet vil dels dække pilotprojekter omkring etablering af mobile tankanlæg og dels ved opfølgning på de overordnede konklusioner og anbefalinger fra projektet Partnerskab for biogas til buskørsel i Region Midtjylland. 2. Fremme anvendelse af alternative drivmidler som for eksempel el eller biogas ved at stille krav om klimavenligt brændstof ved leasing eller udbud af transportopgaver i kommunen. 3. Løbende vurdere behovet for opsætning af elbils ladestandere i kommunen. Opsætning af ladestandere kunne være aktuelt i tilknytning til for eksempel virksomheder, hoteller, restauranter og turistseværdigheder. Så kan elbillisten købe ladetid, imens der f.eks. shoppes eller spises. 4. Fortsat arbejde med anlæggelse cykelstier og forbedringer af infrastrukturen, og dermed give borgerne et godt alternativ til bilen. 5. Fortsætte samarbejdet omkring etablering af letbane i østjylland. 6. Arbejde med flådestyring af kommunale køretøjer. 7. Udarbejde en mobilitetsstrategi for Favrskov Kommune. 8. Løbende vurdere den teknologiske udvikling og mulighederne for udnyttelse af alternative drivmidler til transportområdet. 9. Samarbejdet med kommuner, forsyning- og trafikselskaber, virksomheder og andre interessenter om udviklingsprojekter på transportområdet. 36
Økonomi for temaet transport 1. Indsatsområde 1 omfatter opfølgning på igangsatte aktiviteter. Afledte projekter skal finansieres via klimaplanens midler, hvor der samlet er afsat 750.000 kr. om året. 2. Udgifter ved at fremme alternative drivmidler er en afvejning mellem etablering og drift. Således koster det ca. 2.600 kr. ekskl. moms, at lease en Opel Corsa i operationel leasing og med 30.000 km., mens en Renault Zoe (elbil) koster 2.600 kr. ekskl. moms med kun 15.000 km. Derimod koster det kun omkring 28 øre at køre en kilometer i en elbil, mens det koster 42 øre i en benzin bil af samme mærke. Tilsvarende betragtninger kan laves for krav om anvendelse af gas ved f.eks. udbud af transportopgaver. Merprisen ved gasdrift er beregnet til 0,16 kr. pr. kilometer for distributions-lastbiler og 0,37 kr. pr. kilometer for busser, men varierer alt efter forudsætningerne. Pt. bruger gasbiler mere brændstof, men der er vurderet et potentiale for forbedring af energiforbruget i gasmotorerne på op til 15 %. En sådan forbedring kan betyde, at udgifterne til kørsel med gaskøretøjer vil være lavere for både lastbiler og busser. 3. Vurdering af behovet for opsætning af elbilsladerestander skal ske i dialog med virksomheder, hoteller, restauranter og alle andre, der ønsker at installere en eller flere ladestandere på deres p-plads og derved tilbyde deres kunder ladning. Virksomheder, hoteller, restauranter m.fl. vil typisk selv finansiere opsætning af elbilladerstandere og stå for driften af standerne. Opsættes der ladestandere på offentligt arealer, vil det være Favrskov Kommune som står for opsætningen. Da kommune ikke kan sælge strøm til borgerne, skal der for offentlige laderer laves driftsaftaler med ekstern leverandør. Udgifter til opsætningen af ladestandere vil være ca. 70.000 kr. pr. stander. Udgifterne vil dog afhænge af det potentielle aftag fra den enkelte stander. 4. Til anlæggelse af cykelstier er der afsat 2 millioner kroner til projekter der er afledt af Cykelstiplan 2015. 5. I forbindelse med samarbejdet om letbanen har Favrskov kommune afsat 40.000 kr. om året til finansiering af Letbanesekretariatet. Herudover tager kommunen særskilt stilling til, om der skal ske låneoptagelse i forbindelse med ekstraordinære anlægsprojekter, som letbanen.»» 6. 9. Indsatsområderne 6 9 indgår som en del af kommunens øvrige forvaltningsopgaver og der er ingen finansiering forbundet hermed. Favrskov Kommune deltager selvfølgelig gerne i relevante samarbejder indenfor transportområdet. Såfremt der i forbindelse med samarbejdet er behov for rådgivningsbistand, kan kommunen vælge at medtage projektet i kommende projektkataloger. Stillingstagen til om kommunen vil bidrage med finansiering til projektet, vil ske i forbindelse med den politiske behandling af projektkataloget. Såfremt Favrskov Kommune beslutter, at bidrage med finansiering, skal dette ske i overensstemmelse med øvrige projekter i projektkataloget og inden for den afsatte ramme på 750.000 kr. om året. 37
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 5 Netværk og samarbejde 38
Favrskov Kommune vil arbejde aktivt og vedholdende for at opfylde klimaplanens mål. Opfyldelse af klimaplanens mål kan ikke løftes af Favrskov Kommune alene, men kræver en målrettet indsats, tæt dialog med og handling fra mange forskellige aktører. Favrskov Kommune vil derfor prioritere at deltage i projekter, som involverer både borgere, virksomheder og organisationer i lokalsamfundet og vil derigennem sætte klimaet på dagsordnen. Klimaprojekterne kan indeholde forskellige former for kampagner eller udviklingsprojekter, som tilsammen medvirker til at skabe nye løsninger på energiområdet og på samme tid understøtter og inspirerer borgere og virksomheder til at gennemføre energiforbedringer eller på anden måde at reducere deres energiforbrug. Energi Forum Favrskov Videncenter Energi på Den jydske Haandværkerskole, Favrskov Erhvervsråd og Favrskov Kommune har indgået klimapartnerskabet Energi Forum Favrskov. I Energi Forum Favrskov er der lavet en fælles energiportal www.energiforum-favrskov.dk. Portalen har til formål at skabe synlighed på energiområdet og udbrede viden om vedvarende energi og energieffektiviseringer. Energiportalen er til rådighed for private borgere og for virksomheder i Favrskov Kommune. Som borger kan man på portalen dele erfaringer og hente inspiration til, hvordan man kan energiforbedre sin bolig, mens man som håndværker kan finde både samarbejdspartnere og uddannelsesmuligheder. Endelig skal Energi Forum Favrskov være en kommunikationskanal, der samler erfaringerne fra forskellige energiprojekter og annoncerer kommende begivenheder i Favrskov Kommune. Det er med Energi Forum Favrskov tanken, at både borgere og virksomheder medvirker og deltager aktivt i nyhedsformidlingen på portalen, og at portalen på sigt virker som det virtuelle samlingssted og kommunikationskanal for alle energiprojekter i Favrskov Kommune. Netværk, samarbejder og partnerskaber Favrskov Kommune vil understøtte udviklingen og være med til at skabe nye løsninger på klimaområdet. Dette skal blandt andet ske ved at indgå i netværk og forpligtende samarbejder og partnerskaber, både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser. Det fælles fokus for samarbejderne vil være, at der skabes besparelser af energiforbruget og at CO 2 -udledningen reduceres. Favrskov Kommune deltager i KL s klimanetværk, som har fokus på klimaindsatsen i de danske kommuner, og er desuden medlem af KL s dialogportal for varme-, vindmølle- og biogasplanlæggere. Favrskov Kommune deltager også i specialiserede netværk som for eksempel elbilsnetværk og solcellenetværk. Endeligt prioriterer Favrskov Kommune en tæt dialog og et godt samarbejde, med såvel forsyningsselskaberne i kommunen som vores nabokommuner, i forbindelse med større planlægningsopgaver som varmeplanlægning og biogasplanlægning. 39
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 6 Landbrug i Favrskov Kommune 40
Landbruget i Favrskov udleder væsentlige mængder drivhusgasser. Udledningen kommer blandt andet fra dyrene, og når jorden dyrkes. Udledningen fra landbruget sker i form af kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Da der er forskel på, hvor kraftige drivhusgasserne er, er alle drivhusgasser fra landbruget udtrykt i CO 2 -ækvivalenter. Dette gør det muligt at sammenligne udledning af drivhusgasser fra landbruget og udledningen af CO 2 fra energiproduktionen. Udledningen af drivhusgasser fra landbruget og reduktionstiltag i landbrugets udledninger, indgår ikke som en del af Favrskov Kommunes klimaplan. Favrskov Kommune har dog foretaget en kortlægning af landbrugets udledninger. Kortlægningen omfatter både udviklingen i landbruget, kortlægning af drivhusgasser samt en beskrivelse af virkemiddel til reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Kortlægningen af drivhusgasser fra landbruget i Favrskov er foretaget af ConTerra ApS. Kortlægningen er afgrænset til emissioner fra husdyrproduktionen og markdriften og er baseret på de konkrete oplysninger om dyrehold, staldtyper, markarealer m.m. i Favrskov Kommune. 41
Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Udvikling i landbruget Kortlægning af landbrugssektoren i Favrskov Kommune har vist, at både husdyrbestanden og størrelsen af det dyrkede areal har været faldene igennem de seneste år. Figur 6.1 viser, at antallet af dyreenheder (DE) for svin, kvæg og andre dyrehold er faldet med næsten 19 % i perioden 2007 2015. I samme periode er der sket et fald i det dyrkede areal (ha) på 4,4 %. Udledning af drivhusgasser fra landbruget Kortlægningen af drivhusgasser viser, at der hvert år udledes lidt over 100.000 tons CO 2 -ækvivalenter fra landbrugssektoren. Lidt over halvdelen af udledningen sker i forbindelse med driften af arealerne, mens ca. 40 % kan tilskrives udledninger fra besætninger, stalde og lager. I kortlægningen er det endvidere beregnet, at afgasning af husdyrgødning i biogasanlæg bidrager til en reduktion i udledningen af drivhusgasser svarende til ca. 4.000 tons CO 2 -ækvivalenter om året. Endelig giver reduceret jordbehandling af lavbundsarealer og mindre kalkning af landbrugsjord anledning til en mindre udledning af drivhusgasser. Virkemidler I kortlægningen er der foretaget en gennemgang af mulige virkemidler til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbrugssektoren. Disse tiltag spænder fra anvendelse af nye teknologier i husdyrstalde og gødningslagre, øget anvendelse af bioforgasning og forsuring af gylle til ændringer i markdrift, skovrejsning samt ophør med dræn af lavbundsarealer. Gennemgangen af de forskellige virkemidler viste, at særligt ophørt dræning af lavbund og skovrejsning vil kunne bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget og at disse to tiltag vil have et lavt omkostningsniveau*. I Favrskov Kommune bliver der allerede arbejdet med etablering af Favrskov enge, som er et større vådområde på næsten 200 hektar. Vådområdet vil blive etableret på tidligere landbrugsjord og det forventes at medføre en reduktion af CO 2 -ækvivalenter på næsten 2.200 tons. 38.000 36.000 34.000 32.000 35.819 ha 32.428 DE Fald i ha: 4,4 % 34.243 ha Antal Ha eller antal DE 30.000 28.000 26.000 24.000 22.000 Fald i DE: 18,9 % 26.294 DE 20.000 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 DE Dyrket areal Figur 6.1. Udvikling i antal dyreenheder (DE) og antal dyrket hektar jord (ha) i Favrskov Kommune (ConTerra ApS). 42
Favrskov Kommune arbejder også på at udvide Himmerigsskov øst for Hinnerup. Skoven vil blive etableret som statsskov i den kommende årrække. Skovrejsningen vil ske på et samlet areal på 180 hektar. Arealet er pt. landbrugsjord og den samlede reduktion af CO 2 -ækvivalenter er beregnet til næsten 2.000 tons, når skoven er rejst. Favrskov Kommune vil fortsætte med løbende samtænke muligheder for reduktion af udledningen af CO 2 -ækvivlenter, klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse og etablering af naturarealer, hvor der er sammenfald mellem disse interesser. *Omkostningsniveauet er opgjort i henhold til rapporten Landbrugets drivhusgasemissioner og bioenergiproduktionen i Danmark 1990 2050; AU;2010. 110000 100000 90000 106.00 103.000 CO 2 ækv. udledning tons/år 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 10000 Stald/lager Markdrift Jordbehandling Reduktion biogas Total 2010 2013 Figur 6.2. Udledningen af drivhusgasser fra landbrugssektoren i Favrskov Kommune (ConTerra ApS). 43