1 Taarup 2124-2128 - 2132 Brugsanvisning Nr. 19.030.502 / Index 109-08
2
3
4
5 Inholdsfortegnelse Side Tekniske data (krav til traktor)... 7 Maskinidentifikation... 8 Introduktion... 9 Sikkerhed... 11 Generelle sikkerhedsforskrifter... 11 Supplerende sikkerhedsforskrifter... 15 Sikkerhedsforskrifter ved kranløft... 17 Ny maskine, - vær agtpågivende... 19 Montering - tilkobling... 21 Betjening - indstilling... 27 Vedligeholdelse... 35 Smøring... 39 Reparationsforskrifter... 43 Driftsforstyrrelser... 46 Vinteropbevaring... 49 Skrotning af maskine... 50 Tekniske oplysninger (omsætningstabel)... 51 Stikordsregister... 52
6 Model Taarup 2124-2128 - 2132 Model Model Model 2124 2128 2132 a 4370 4750 5130 b 2380 2760 3140 Alle mål er ca.mål og er angivet i mm. / All measurements are approximate and stated in mm. Toutes les dimensions sont données en millimètres. / Alle Maßangaben sind annähernd und in mm. / Alla mått är ca mått och angivet i mm.
7 Tekniske data (omsætningstabel for SI-enheder, - se side 51). Model 2124 Model 2128 Model 2132 Vægt... kg 560 585 615 P.T.O. (kraftudtag)... min- 1 540 540 540 Effektbehov, min... kw/hk 33/55 37/50 40/55 P.T.O. aksel med friløb... Standard Standard Standard Antal skiver... stk. 6 7 8 Antal knive... stk. 12 14 16 Skivehastighed... min- 1 3000 3000 3000 Kapacitet: Kørehastighed... km/t 6-25 6-25 6-25 Høstebredde... mm 2380 2760 3140 Stubhøjde... mm 35-60 35-60 35-60 høje slæbesko (ekstraudstyr)... mm 65-110 65-110 65-110 Frihøjde under ophæng... mm 550 550 550 Hydraulisk transportomstilling... Standard Standard Standard Krav til traktor a Traktoren skal vægtmæssig have en forsvarlig størrelse, overhold den stedlige lovgivning herfor. Ved kørsel i bakket terræn skal det iagttages, at sideophængte maskiner påvirker traktorens stabilitet. Maskinen tilkobles traktorens trepunktsophæng. Traktoren skal have slingrekæder på trepunktsophængets løftearme. Ligeledes skal traktoren have 1 enkeltvirkende olieudtag. De angivne kw/hk er minimum. Ved kørsel i bakket terræn eller ved kørsel i kraftige afgrøder anbefales en større traktor. Ret til ændringer uden varsel forbeholdes. Ligeledes tages der forbehold for eventuelle trykfejl i denne brugsanvisning.
8 Maskinidentifikation Maskinnummer og fabrikant kan aflæses på metalpladen A. Straks ved maskinens levering noteres maskinnummer samt leveringsår i efterfølgende skema. Ved henvendelse om servicespørgsmål bedes dette nummer altid oplyses. Maskinen er CE mærket vist ved B. Denne mærkning, med tilhørende EU-overensstemmelseserklæring, betyder at maskinen imødekommer væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav, og at den er i overensstemmelse med direktiverne 89/392/EØF med efterfølgende tillæg. Maskinnr. : Leveringsår :
9 Introduktion Tillykke med Deres nye Taarup maskine. De har valgt et produkt, der giver Dem den største sikkerhed, både når det gælder funktion, finish samt opbakning med service og reservedele, gennem et net af dygtige forhandlere. Alle Taarup maskiner er udviklet og testet i samarbejde med praktiske landmænd og maskinstationer med det mål at sikre den mest optimale funktion og driftssikkerhed. Vi beder Dem læse denne instruktion igennem før De tager maskinen i brug. I forbindelse med leveringen af den nye maskine er det vigtigt, at et Taarup overdragelsesbevis er udfyldt, underskrevet af Dem og forhandleren, samt at beviset returneres til Taarup. Dette er vigtigt for Dem, idet det er en forudsætning for, at Taarup kan yde garanti. Vi ønsker Dem endnu engang tillykke - og god høst. Kverneland Kerteminde AS DK-5300 Kerteminde - Denmark Phone +45 65 19 19 00 Fax +45 65 19 19 99
10
11 Sikkerhed 1 Enhver bruger, reparatør og ejer skal være gjort bekendt med maskinens advarselsinstruktioner i denne brugsanvisning, før arbejde påbegyndes. Arbejd altid med landbrugsmaskiner på en omhyggelig og sikker måde. Gennemlæs og følg maskinens sikkerhedsforskrifter. Sikkerhed er Deres ansvar. Hold øje med dette symbol. Det betyder, at der kan være fare for en alvorlig ulykke. Det fremhæver forsigtighedsforanstaltninger, som skal følges og dermed hindre, at ulykker sker. Symbolet findes i hele brugsanvisningen og på maskinens advarselsskilte for at gøre Dem opmærksom på instruktioner vedrørende sikkerhed. Generelle sikkerhedsforskrifter 2 Pas på andre personer og dyr! Sæt aldrig maskinen igang, hvis der opholder sig personer eller dyr i nærheden af eller på maskinen eller traktoren. Stå aldrig imellem traktorhjulene og maskinen. Overhold den stedlige lovgivning om, ved hvilken alder børn må arbejde med landbrugsmaskiner. 3 Anvendelse af maskinen. Maskinen må kun anvendes til skårlægning af almindelig forekommende græs- og kornafgrøder. Maskinen må ikke anvendes til høst af majs, græsslåning i parkanlæg, og klipning af levende hegn, hverken i lodret eller vandret stilling. 4 Anvend personlige værnemidler. Hav en arbejdsbeklædning, som er fri for løsthængende dele. Under støvede forhold, anvendes støvmaske af en godkendt type. Pas på overdrevet lydniveau. Visse traktor/redskabskombinationer, afhængig af arbejdsbetingelserne, kan forårsage et højere lydniveau end 85 db for operatøren. I sådanne tilfælde skal der benyttes høreværn. Hold vinduer og døre LUKKET hele tiden for at mindske støjniveau. 5 Maskinen må kun tilkobles en traktor af forsvarlig størrelse, og der må ikke eftermonteres andre maskiner eller redskaber. Traktorens vægt skal stå i forhold til maskinen. Overhold den stedlige lovgivning herfor. Vær opmærksom på at traktoren ikke kommer ud af balance ved tilkobling. Vær sikker på at traktoren har korrekt P.T.O. udtag. En maskine beregnet til P.T.O. = 540 min- 1 må aldrig tilkobles et udtag til P.T.O. = 1000 min- 1. 6 Sammenkoblingen mellem traktor og maskine, skal være udført forskriftsmæssigt. Alle låsebolte skal have sikkerhedssplitter. Overhold den stedlige lovgivning for vejtransport. 7 Arbejd sikkert. Traktormotoren skal ALTID slukkes og startnøgle fjernes, før der foretages reparationer, rensning, smøring eller vedligeholdelsesarbejde på maskinen.
12
13 1 Afskærmninger. Sørg altid for at ALLE SKÆRME er på plads, korrekt monteret og rigtigt vedligeholdt. Forsøg ikke at sætte maskinen igang før dette er kontrolleret. Vær meget agtpågivende overfor kraftoverføringsakslernes plastik-afskærmninger. Er de beskadiget, skal de udskiftes. Afskærmningernes kædelåse SKAL altid monteres et passende sted på traktoren og maskinen for at undgå, at de ydre plastikskærme drejer rundt. 2 Hydraulik. Vær agtpågivende når der arbejdes med hydraulik. Brug øjenbeskyttelse og handsker. Udstrømmende hydraulikolie under tryk kan trænge ind i huden og forårsage koldbrand. Søg læge, hvis De har været udsat for uheld. Vær agtpågivende, - beskadigede hydraulikslanger skal udskiftes straks. Anvend aldrig tætningsbånd eller lignende til reparation af slangerne. Slangerne skal være forsvarligt fastgjorte. Mindst hvert 4. år skal alle maskinens hydraulikslanger udskiftes. 3 Husk ved frakobling, og når traktor/maskine forlades: Maskinen skal være i arbejdsstilling, når den frakobles traktoren. Alle hydrauliske funktioner skal være neutrale, maskinen skal være sænket til jorden og være sikkert understøttet. Lad aldrig børn lege eller opholde sig i nærheden af landbrugsmaskiner. 4 Kør sikkert. Kend dit ansvar, - uagtsomhed eller sløsesi kan medføre alvorlige personskader eller død. Før transport på offentlig vej, - kontroller altid at maskinen er låst med sikkerhedspal, og at sammenkoblingen er i orden. Kør forsigtigt./reducer hastigheden ved drejning og ved kørsel på ujævn vej, - undgå at traktor/ maskine kommer i svingninger og bliver ustabil. Vær også opmærksom på, at der kan være fare for væltning, når der arbejdes på skråninger og på terræn med bløde bundforhold. Maskinen må ikke anvendes i situationer, der bringer traktoren ud af balance. 5 Belysning. Det er ejerens/brugerens ansvar at sørge for korrekt belysning samt lysreflekterende sikkerhedsafmærkninger på maskinen, når den transporteres på offentlig vej i lygtetændingstiden. Overhold den stedlige lovgivning herfor. 6 Sikkerhedsudstyr. Hav altid førstehjælpsudstyr med på traktoren. Ligeledes skal den stedlige lovgivning angående ildslukker, iagttages. Arbejdes der med hø eller halm skal en ildslukker forefindes. 7 Reservedele. Brug altid originale reservedele af sikkerhedsmæssige hensyn. For personskader, opstået ved brug af "falske" reservedele vil Taarup ikke kunne påtage sig noget erstatningsansvar. 8 Vedligeholdelse. Sørg for at maskinen vedligeholdes, så den sikkerhedsmæssigt altid er i en god tilstand. Der må ikke ændres på maskinens tekniske opbygning.
14
15 Supplerende sikkerhedsforskrifter for model 2124-2128 - 2132 1-2 Maskinen er udstyret med a ADVARSELS-skilte. Beskadiges skiltene, skal de udskiftes, - bestillingsnr. for et komplet sæt skilte er 19.119.000. Efterfølgende vises advarselsskiltenes placering og en angivelse af, hvori advarslen består. 3 ADVARSEL A. Kroppen kan trækkes ind i P.T.O. akslen! Skærme må ikke fjernes eller åbnes før maskinen er ophørt med at rotere. Traktorens motor skal være standset, startnøgle fjernet og håndbremsen aktiveret. ADVARSEL B. Kroppen kan blive klemt! Maskinen må aldrig frakobles traktoren i transportposition. Maskinen vil være ustabil og kan vælte. 4 ADVARSEL C. Vær agtpågivende! Læs og forstå brugsanvisningen før maskinen tages i brug. ADVARSEL D. Vær agtpågivende! Traktoren skal altid slukkes og startnøglen fjernes, før der foretages reparationer, rensning, smøring eller vedligeholdelsesarbejde på maskinen. ADVARSEL E. Roterende maskinkomponenter! Børn må aldrig opholde sig i nærheden af landbrugsmaskiner. Kun operatøren må opholde sig ved maskinen. 5 ADVARSEL. Hænder og arme kan vikles ind i kileremtræk! Skærmen må ikke fjernes eller åbnes før maskinen er ophørt med at rotere. Traktorens motor skal være standset, startnøgle fjernet og håndbremsen aktiveret. 6 ADVARSEL. Kroppen kan blive klemt! Arbejd aldrig under maskinen, med mindre den er sikkert understøttet. Traktorens motor skal være standset, startnøgle fjernet og håndbremsen aktiveret. 7 ADVARSEL G. Fod kan snittes af! Sikkerhedsbøjle H skal altid være på plads, når maskinen arbejder. ADVARSEL F. Risiko for stenslag! Hold en sikker afstand fra maskinen. Ingen personer må opholde sig i nærheden af maskinen, når den arbejder. Er presenningen beskadiget skal den udskiftes. ADVARSEL J. Fod kan snittes af! Skærmen skal være vandret, når maskinen arbejder. Skærmen må ikke åbnes før maskinen er ophørt med at rotere. Traktorens motor skal være standset, startnøgle fjernet og håndbremsen aktiveret.
16 a Model Kg 96-141 Taarup 2124 560 Taarup 2128 585 Taarup 2132 615
17 1 Sikkerhedsforskrifter ved kranløft a Anvend kun godkendt kranmateriel. Maskinen skal være i arbejdsposition. Vægt er angivet ved tegning. Vær sikker på at kranstropper er forsvarligt fastgjorte før hejsning påbegyndes. Anvend altid styreline til at holde maskinen i position. Vær forsigtig, - ingen personer må opholde sig under eller i umiddelbar nærhed af den løftede genstand. Maskinen har ingen løftebeslag. Anvend godkendt krantov og gør forsvarligt fast på maskinen som vist.
18
19 Ny maskine, - vær agtpågivende 1 Læs brugsanvisningen. Det er vigtigt, at der udvises stor påpasselighed, når en ny maskine igangsættes. Forkert montage, fejlbetjening m.m. kan medføre dyre reparationer og driftstab. Taarup's fabriksgaranti bortfalder, såfremt denne brugsanvisnings forskrifter ikke overholdes. Vær opmærksom på dette symbol, - det fremhæver operationer, hvor stor agtpågivenhed skal iagttages for at undgå forkert montage, fejlbetjening m.m. Vær især opmærksom på følgende, når en ny maskine igangsættes: 2 Kontroller at maskinen er opmonteret korrekt, og at den ikke er beskadiget. Iagttag montagevejledningens kontrol af længde på låsepal og forbindelsstang A. Længderne på disse dele er også vist i maskinens reservedelsliste. 3 Iagttag stor påpasselighed, når kraftoverføringsaksel tilpasses. En for kort eller for lang aksel kan medføre stor skade på maskine og traktor. 4-5 Iagttag stor påpasselighed, når maskinen tilkobles traktor. Er tilkoblingen ikke udført som foreskrevet, arbejder maskinen ikke korrekt. Vær opmærksom på sammenhængen mellem arbejdshøjden B og tappens position i slidsen C. Se i øvrigt side 23. 6 Før en ny maskine tages i brug skal den gennemsmøres. Kontroller, at gear og høstebjælke er påfyldt olie, og at olieniveau er korrekt. Anvend kun de i instruktionsbogen foreskrevne oliekvaliteter. 7 Før maskinen startes op, kontrolleres at alle bolte ved høsteskiver og rotor er spændte. Efter ca. 1 driftstime efterspændes alle maskinens bolte. Dette er især vigtigt ved hurtigt roterende dele. Denne efterspænding skal også foretages, når der har været udført servicearbejde.
20
21 Montering - tilkobling Efterfølgende afsnit er gældende ved førstegangsmontering (afkortning af kraftoverføringsaksler m.m.). Ved efterfølgende monteringer er det kun de deciderede tilkoblingspunkter, som skal udføres. kjh Vær agtpågivende når en ny maskine monteres - tilkobles første gang. Sørg for at alle generelle forskrifter, nævnt side 19, er opfyldt. 1-5 Sammenkobling traktor - maskine a Sammenkoblingen mellem maskine og traktor skal udføres forskriftsmæssigt. Ophængets tre splitbolte skal være forsvarligt låste med kraftige splitter. Løsrives maskinen fra traktoren, kan det medføre alvorlig skade eller død. Traktorens løftearme A indstilles i samme højde. Er lejerne i traktorens løftearme slidte (meget slør) kan det være nødvendigt at hæve højre løftearm, - se mere herom side 23. Trækbommen B drejes til siden eller aftages. Kontroller også dæktryk, - det er vigtigt, at højre hjul C er pumpet til foreskrevet dæktryk. Traktoren bakkes til maskinen, - monter løftearme E (højre/venstre) og topstang F. Stil på topstangen indtil remskærmen G er ca. lodret. Hæv maskinens ophæng til den ønskede arbejdsposition og hæv støttebenet H til den viste position. Stram traktorens stabiliseringsstivere J. Kontroller, at stiverne har samme længde i højre og venstre side. - fortsættes næste side
22 96--139 96-139
23 - fortsat fra side 21 1-4 Udløs låsepal og løft maskinen til transportposition med maskinens hydraulikcylinder. Flyt bolt A fra parkeringshul til hul B, - dette hul er standardindstilling. Anvendelse af de øvrige huller, - se afbalancering side 29. Udløs låsepal og sænk maskinen til arbejdsposition. 5 Ophængets højde Ophængets arbejdshøjde skal fastholdes med kæden C. Gør således, når ophængets højde bestemmes: Hæv ophænget indtil tappen E er i den viste position i forhold til slidsen. Kontroller at maskinens P.T.O. akseltap ligger i området fra vandret til 200 mm under traktorens akseltap. Kan ovennævnte to punkter ikke opfyldes, ændres højden på traktorens højre løftearm. kjh Det er vigtigt, at tappen E er i den viste position, når maskinen er i arbejdsstilling. I modsat fald vil maskinen ikke arbejde tilfredsstillende. Monter og lås kæden, som vist ved D.
24 40 mm kjh min. 150 mm
25 Stubhøjde 1-2 Maskinen skal være i arbejdsstilling. Indstil topstangen A til den ønskede stubhøjde,vist ved B. 3-4 Kraftoverføringsaksel a Kun P.T.O. akseltap for 540 min- 1 må anvendes. Det er farligt at tilkoble en traktor med P.T.O. = 1000 min- 1 til en maskine beregnet for P.T.O. = 540 min- 1. Ved førstegangsmontering, før akslens længde kontrolleres, skal topstangen indstilles til mindste stubhøjde (kort topstang). Gør herefter således: Indstil ophænget således at P.T.O. tappene er i samme højde. Monter akslens to dele på henholdsvis traktorens- og maskinens akseltap. Friløbet C placeres ved maskinen. Hold de to akseldele sammen som vist ved D og mærk afkortningslængden (ca. 40 mm frigang). Bemærk: Ved nogle traktortyper skal akslen ikke afkortes. 5 Afkortning af kraftoverføringsaksel Ved afkortning af akslen skal alle fire dele a - b - c - d afkortes lige meget. Efter afkortning skal rør og akselender rundes med fil, renses for spåner og smøres. 6 Kontrol af akslens længde kjh Monter den afkortede aksel. Kontroller forsigtigt, at akslen ikke går i bund, når ophænget løftes/sænkes. Kontroller også, at akslens profilrør overlapper hinanden med mindst 150 mm, når maskinen er i arbejdsstilling. Vær agtpågivende, - en ændring af topstangslængden har indflydelse på kraftoverføringsakslens længde. Mindskes topstangslængden skal ovennævnte kontrol udføres igen.
26 a
27 Betjening - indstilling 1-3 Transport Som vist kan maskinen drejes til lodret stilling. Hæv maskinen fri af jorden med maskinens hydraulikcylinder, udløs låsen A og hæv den herefter til lodret. a a a Vær forsigtig. Sørg for, at ingen personer opholder sig i umiddelbar nærhed af maskinen, når den løftes og sænkes ved transport. Før kørsel påbegyndes, kontrolleres at mekanisk lås A er i indgreb. Når maskinen igen skal sænkes, udløses låsen med snoretræk. Ved transport på offentlig vej skal stor forsigtighed iagttages. Reducer hastigheden ved drejning og ved kørsel på ujævn vej. Overhold den stedlige lovgivning for vejtransport. Det er ejerens/brugerens ansvar at sørge for korrekt belysning samt lysreflekterende sikkerhedsafmærkninger på maskinen, når den transporteres på offentlig vej i lygtetændingstiden. Lygte- og lysreflekssæt, vist ved L, kan leveres som ekstraudstyr, - se maskinens reservedelsliste. 4-6 Frakobling a a Maskinen må aldrig frakobles traktoren i transportposition. Maskinen vil være ustabil og kan vælte. Maskinen må aldrig frakobles traktoren uden at splitbolt B er flyttet til parkeringshul C. Maskinen frakobles traktoren på følgende måde: Maskinen hæves til lodret stilling (transport). Splitbolt B flyttes til parkeringshul C. - fortsættes næste side
28
29 - fortsat fra side 27 1-2 Kæden D aftages og støtteben E sænkes. Sænk maskinen fra transport til arbejdsstilling og sænk maskinen helt til jorden med traktorens løftearme. Maskinen kan nu frakobles. 3-4 Afbalancering a Afbalanceringen kan ændres med splitbolten, vist på foto 3. Maskinen skal altid være i lodret transportposition, hvis indstillingen skal ændres. I denne position er fjedrene slækket af. Hul A er fjedrenes standardindstilling. Ved kørsel på "let jord", kan det være nødvendigt at stramme fjedrene op. Anvend nederste hul B. Såfremt maskinen er "urolig", når den arbejder, skal fjedrene slækkes. Anvend øverste hul C. Kontroller afbalanceringen ved at løfte maskinen i højre side, vist ved G. Den skal kunne hæves ved en påvirkning på 30-50 kg. 5-6 Vending i mark Ved vending i mark, hæves maskinen op med hydraulikcylinder F, indtil den går mod stop H.
30
31 1 Kastevinger (ekstraudstyr) Normalt anvendes maskinen uden kastevinger på høsteskiverne. Opstår der stribeproblemer i forårsafgrøder, forårsaget af græsblokeringer på skiverne, kan disse problemer begrænses ved at montere kastevinger A. Iagttag at kastevingerne er forskellige til højre- og venstredrejende høsteskiver. Bestillingsnr., - se maskinens reservedelsliste. 2 Snoede knive til model 2124 (ekstraudstyr) Specielle knive B og kastevinger (se forrige afsnit) anvendes forsøgsvis sammen eller hver for sig i lejesæd, men kun hvis maskinen ikke arbejder tilfredsstillende med standardknive. Iagttag korrekt montage i forhold til høsteskivernes rotationsretning. Bestillingsnr., - se maskinens reservedelsliste. 3 Høje slæbesko (ekstraudstyr) Maskinens slæbesko er faste og kan ikke højdejusteres. Skal maskinen arbejde i marker med mange sten, muldvarpeskud eller ujævnheder anbefales høje slæbesko C. Stubhøjden øges med ca. 50 mm. Bestillingsnr., - se maskinens reservedelsliste. Montering: Slæbeskosættet, 2 stk., anbringes i maskinens højre og venstre side. De anbringes under de faste slæbesko, som vist på foto 3. 4 Venstre kegle - model 2128 og model 2132 (ekstraudstyr) Venstre kegle D anbefales ved høst af langt filtret græs. Keglen må kun anvendes på model 2128 og model 2132 og monteres på 2. skive i venstre side.
32
33 1 Højre skårrulle (ekstraudstyr) Maskinen kan udstyres med skårrulle A som vist. 2 Højre skårbræt (ekstraustyr) Maskinen kan udstyres med skårbræt B som vist. 3 Udløser for bjergkørsel (ekstraudstyr) Udløser E anvendes ved kørsel på stejle skråninger, hvor maskinen har tendens til at svinge bagud. 4 Venstre skårbræt (ekstraudstyr) Venstre skårbræt F anvendes, såfremt skåret ønskes samlet maksimalt. Montering, se maskinens reservedelsliste.
34 Nm 80 ± 5 Nm 95 ± 5 a
35 Vedligeholdelse a Ved alt arbejde med knive og høsteskiver skal traktorens motor være standset og håndbremsen aktiveret. Er maskinen i løftet stilling, skal den være sikkert understøttet. a Efterspænd høsteskivernes og knivenes bolte på Deres nye maskine før den startes op og igen efter ca. 1 driftstime. Denne efterspænding skal også foretages, når der har været udført servicearbejde, f.eks. udskiftning af knive. 1-3 Knive - høsteskiver Maskinens afskærmning kan vippes op, således at der bliver fri adgang for inspektion af høsteskiver og knive. kjh Kontroller dagligt, at høsteskivernes og knivenes bolte er spændte, og at høsteskiver, kegler og knive er ubeskadiget. Opstår der ubalance i de roterende dele, kan rystelser forårsage ødelæggelse af høstebjælken. Ved en sådan skade bortfalder maskinens fabriksgaranti. kjh Hold keglerne A og B i højre og venstre side fri for snavs, rens dem indvendig 1 gang pr. sæson. Opstår der ubalance i keglerne, kan rystelser forårsage ødelæggelse af høstebjælken. Ødelagte knive H udskiftes straks. Er knivene slidt på den ene side, udskiftes disse med knive fra høsteskiven ved siden af, således at knivene slides på begge sider. Kontroller at bolte J og møtrikker G er i god stand, - hvis ikke, skal de udskiftes. Bemærk: Høsteknive skal være i den viste position F for at bolte kan demonteres. a Anvend kun originale reservedele. Maskinens høsteskiver roterer med 3000 omdrejninger pr. minut, - gå aldrig på kompromis med sikkerheden. Arbejd sikkert, - iagttag følgende: Høsteskiverne skal parvis monteres som vist (90 o forskydning af knivene). Anvend altid LOCTITE 242 ved høsteskivernes bolte K. Tilspændingsmomenter som angivet, - sørg for at spændefladerne er rengjorte for snavs. Specielt for model 2128 - model 2132: 2. yderste skive i venstre side er forskellig fra de øvrige. Specielt for model 2132 i højre side: 2. yderste skive er forskellig fra de øvrige. Se maskinens reservedelsliste.
36
37 1-2 Kileremme Inspektion af kileremme A kan foretages ved at remskærmens bageste del aftages. a ADVARSEL. Hænder og arme kan vikles ind i kileremtræk! Skærmen må ikke fjernes eller åbnes før maskinen er ophørt med at rotere. Traktorens motor skal være standset, startnøgle fjernet og håndbremsen aktiveret. Fjederen skal være spændt til mærket B, som vist. Nye kileremme skal efterspændes efter få timers drift. 3-4 Afskærmninger Hold kraftoverføringsakslens og maskinens afskærmning C og D i orden og på plads. Dette gælder også maskinens øvrige afskærmning. Manglende eller defekt afa skærmning af de roterende dele kan medføre alvorlig skade eller død.
38
39 Smøring (smøremidler, - se side 51). Ny maskine før den tages i brug: Kontroller gearets og høstebjælkens oliestand, - se side 41. Gennemsmør maskinen og kraftoverføringsaksler. Hver 20. time Hver 10. time (daglig) Antal nipler 1 *) *) 5 Kraftoverføringsaksel med friløb 2 1 Drejeled 3 2 Hængselled for fjeder og låsepal. 4 **) 1 Halsleje i vinkelgear. 5-6 Alle bevægelige dele smøres med olie eller fedt 1-2 gange/dag, - vær især opmærksom på de viste smøresteder. *) Alle kardankryds og lejer ved beskyttelsesrør smøres hver 8-10 timer. Profilrør smøres for hver 20 driftstimer. Anvend grafit eller molykote-fedt. **) Halslejet i vinkelgearet smøres 3-4 gange/sæson. kjh Kontroller jævnligt kraftoverføringsakslen. Er profilrør beskadiget eller mangler fedt, kan teleskoperingskraften blive så stor, at P.T.O. tappen på traktor eller maskine kan blive ødelagt. Bevægelige mekaniske forbindelse smøres efter behov. Ved stilstand (én uge og derover): Vask og gennemsmør maskinen, oversprøjt den med et tyndt lag rustbeskyttende olie - dette er især vigtigt ved høsteskiver og alle blankslidte flader. Maskinens hydrauliske løftecylinder: Stempelstangen skal ved længere tids stilstand trykkes ind i stempelhuset (demonter løftecylinder ved forbindelsesleddet ved vinkelgearet).
40
41 1-4 Olie - høstebjælke a Udfør efterfølgende operationer på en sikker og forsvarlig måde. Ved alt arbejde i nærheden af maskinens høsteskiver, skal traktorens motor være standset. Kontroller daglig oliestanden ved at stille høstebjælken vandret, som vist ved B og C. Olieproppen E er placeret mellem anden og tredje skive i maskinens venstre side. Kontroller oliestanden, som vist ved F. Oliemængden fra min. til max. er ca. 1 liter. Bemærk: Ved kold olie, må måling ikke foretages før efter ca. 15 minutters forløb. Er olien varm, vent nogle få minutter. *) Olietype : Bestillingsnr. for 5 liter olie: 99.417.575. Oliemængde : Model 2124: 3,5 liter og ved efterfølgende olieskift ca. 3,1 liter. Model 2128: 4,0 liter og ved efterfølgende olieskift ca. 3,6 liter. Model 2132: 4,5 liter og ved efterfølgende olieskift ca. 4,1 liter. Olieskift : Første olieskift efter ca. 10 driftstimer og herefter for hver 200 driftstimer eller mindst én gang årligt. Olieaftapningsproppen er placeret i venstre side. kjh Oliemængden må aldrig overstige max. angivelsen. I modsat fald vil olien blive meget varm og lejerne i høstebjælken ødelægges. Olie - vinkelgear Kontroller gearets oliestand for hver 80 driftstimer. Gearet skal være vandret. Olieniveau : Rørprop G. *) Olietype : Bestillingsnr. for 5 liter olie = 99.417.575. Oliemængde : 1 liter. Olieskift : Skift olien efter ca. 10 driftstimer og herefter én gang pr. sæson. Olie kan aftappes gennem olieniveauprop, når høstebjælken er i lodret stilling. *) kjh Denne transmission har et højt omdrejningstal, ca. 3000 min- 1, og det er derfor vigtigt, at der anvendes korrekt olietype og oliemængde. I modsat fald kan der opstå stor varmeudvikling, således at transmissionen ødelægges. Ved en sådan skade bortfalder fabriksgarantien. Bagest i denne instruktionsbog, side 51, er anvist "smøremidler". Anvend kun olietyper mærket H til transmissioner med højt omdrejningstal. Korrekt olietype kan leveres, - se bestillingsnr. ovenfor.
42 a
43 Reparationsforskrifter a Reparation af maskinen bør kun foretages af faguddannet service-folk med kendskab til sikker brug af værkstedsudstyr, og som er uddannet i at udføre reparationer af landbrugsmaskiner på en sikker og ansvarlig måde. 1 Vinkelgear kjh Reparation af gearet må kun foretages af servicefolk, som har indgående kendskab til et sådant arbejde. Ved reparation af gearet iagttages følgende: Tandspillerum justeres med afstandsskiver ved A og B. Tætningsring C skal vendes som vist. Montering af gear: Inden gearets mangenot sænkes i indgreb med gummikobling D, skal der være monteret ny plast-styretap E. kjh Undlades styretappen, vil centreringen blive unøjagtig, og gummikoblingen vil hurtig ødelægges. Det bemærkes, at styretappen skal være af plast, og at der altid skal anvendes en ny tap. Den gamle tap vil sandsynligvis være beskadiget eller knækket. 2 Hydraulikcylinder Den hydrauliske cylinder kan adskilles. Nyt pakningssæt skal monteres som vist. Tætningsring F skal vendes som vist. Bestillingsnr. for pakningssæt, - se maskinens reservedelsliste.
44
45 1-3 Høstebjælke kjh Vær agtpågivende ved kontrol eller reparation af høstebjælke, - den roterer med 3000 omdrejninger pr. minut. Sørg for at slidte lejer og tandhjul udskiftes rettidigt. I modsat fald kan et enkelt ødelagt leje forårsage havari i hele høstebjælken. Anvend LOC- TITE, hvor dette er angivet, - hærdetid er ca. 15 minutter. Generelt ved udskiftning af kuglelejer: Anvend korrekt modhold når nye lejer presses ind i tandhjul/lejehus. Tryk kun på den lejering, som skal ipresses, - i modsat fald kan nye lejer blive beskadiget ved montage. Bestillingsnr. for værktøjssæt og reparationssæt, - se maskinens reservedelsliste. Mellemhjul (illustration 1 og 3) Inspektion af mellemhjul kan foretages ned gennem halslejehullerne. Mellemhjul kan kun demonteres gennem åbning i høstebjælkens højre side, dog kan mellemhjul ved L på model 2128 - model 2132 og ved R på model 2132 tages op gennem et halslejehul. Disse hjul er mindre end de øvrige. Iagttag følgende ved udskiftning af lejer: Ved udpresning af leje trykkes låseringen A itu.anvend ny låsering ved montering af nyt leje. Kontroller at pakning B og D ikke er beskadiget. Gevindfladerne på bolten C skal påføres LOCTITE type 242, og tilspændingsmoment er 90 Nm. Halslejer (illustration 2) Udfør montering af nye lejer i den viste rækkefølge 2.1, 2.2. o.s.v. Før flangen E monteres, iagttages følgende: Flangens hulrum, vist ved G, fyldes med fedt af god kvalitet. Monter noten F i tandhjulsnavet således, at flangens aksel styres sikkert på plads, når den presses ned. Gevindfladerne på bolten H skal låses med LOCTITE 242. Tilspændingsmoment 50 Nm. Bolte J låses med låseblik I. Tilspændingsmoment 90 ± 3 Nm. Iagttag at pakninger K i de løse gevindtappe ikke er beskadiget. Synkronisering (illustration 3) Før halslejer monteres, skal det iagttages, at halsleje-flangerne skal være i en bestemt position i forhold til hinanden. Dette er især vigtigt mellem 1. og 2. skive på model 2128 - model 2132 og 7. og 8. skive på model 2132, idet skiverne roterer samme vej. Denne synkronisering opnås på følgende måde: Monter 1. halsleje, - drej flangen således, at den mærkede kant M vender bagud. Bemærk: Flangen på dette halsleje er udstyret med 4 stk. gevindhuller. Monter 2. halsleje. Drej flangen således, at den mærkede kant N vender fremefter i kørselsretningen, før tandhjul sænkes ned i indgreb med mellemhjul. Fortsæt med denne fremgangsmåde ved montering af de øvrige halslejer P, Q o.s.v.
46 Driftsforstyrrelser Problem Mulig årsag Afhjælpning Se side Høstebjælke svinger bagud eller kan ikke følge terræn. Forkert afbalancering. Fjeder og låsepal monteret i forkert hul. Anvend anden indstilling. Kontroller korrekt montage, - se maskinens reservedelsliste. 29 Forkert forbindelsesstang ved fjedre. Kontroller korrekt montage, - se maskinens reservedelsliste. Ophængets indstilling ændrer sig. Traktorens løftearme sænker sig langsomt (utæt ventil). Kontroller at kæde er monteret således, at maskinens ophæng holdes i korrekt arbejdsposition. 27 Model 2128-2132: Skåret efter maskinen ligger ikke tilfredsstillende. Kegle ikke monteret i venstre side. Monter kegle i venstre side. 31 Frihøjde ved vending i mark for stor eller for lille. Forkert låsepal monteret. Kontroller korrekt montage, - se maskinens reservedelsliste. Ujævn stub. For langsom kørehastighed. Forøg kørehastigheden. Traktorens omdr./min. på kraftudtaget for lavt. Max. omdrejning på kraftuttaget, dog ikke over 575 omdr./min. Høsteknivene er sløve eller enkelte mangler. Vend høsteknivene eller udskift. 35 Kileremme for slappe. Stram kileremme. 37
47 Problem Mulig årsag Afhjælpning Se side *) Striber i stub. Høstebjælkens hældning ikke korrekt. Indstil topstang således at maskinens hældning ændres. 21 Høstebjælken er udstyret med høje slæbesko. Demonter høje slæbesko. Bemærk: Marken skal være fri for sten. 31 Ophobning af afgrøde på høsteskiverne. Forsøg med kastevinger på én eller flere høsteskiver. 31 For langsom kørehastighed. Forøg kørehastigheden. Spild ved høst af frøgræs. Højre kegle arbejder for hårdt i afgrøden. Demonter kegle. 31 Høstebjælken bliver unormal varm. Oliemængden i bjælken for stor. Forkert olie påfyldt. Kontroller oliestanden. Udskift olie til korrekt type. 41 41 Kraftoverføringen banker. Maskinen er stillet for meget forover (lav stubhøjde). Stil maskinen mere vandret. 25 *) Specielt i korte, kraftige forårsafgrøder, der høstes under ugunstige vejrforhold, kan der opstå stribeproblemer. Kontroller altid først at høsteskivernes knive er skarpe. Maskinens hældning kan forsøgsvis ændres lidt (forover eller bagover). Iagttag at kraftoverføringsakslen ikke går i bund, når topstangslængden ændres.
48 Notater
49 Vinteropbevaring Når sæsonen er slut, udføres klargøringen til vinteropbevaring umiddelbart efter. Start med at rengøre maskinen grundigt, - herefter gennemsmøres maskinen så eventuelt vand presses ud af lejerne. Skift olien i høstebjælke og gear og lad herefter maskinen rotere i nogle få minutter. Gennemgå maskinen for slid og andre mangler, - noter de nødvendige dele, der bliver behov for, inden næste sæson og foretag reservedelsbestilling. a Iagttag maskinens sikkerhedsforskrifter. Arbejdet må kun udføres af personer, som er vant til at arbejde med landbrugsmaskiner på en sikker og forsvarlig måde. Efterfølgende punkter er vejledende for udførelse af ovennævnte kontrol: Kontroller alle punkter nævnt i afsnittet VEDLIGEHOLDELSE vist side 35. Vær især opmærksom på høstebjælkens kegler. Kontroller høsteskiverne for slid. De midterste høsteskiver kan ombyttes, så de får modsat rotationsretning. Kontroller også høstebjælkens tandhjul for slid ved at aftage et halsleje i venstre side (størst belastning). Kontroller også lejeslør. Reparation af høstebjælke, - se side 45. Kileremstransmission kontrolleres for slid. Sørg altid for at maskinens sikkerhedsudstyr ikke er nedslidt eller beskadiget, eksempelvis kraftoverføringsakslens rørbeskyttelse, afskærmninger for roterende dele og maskinens presenningsafskærmning. Tryk det hydrauliske stempel ind i cylinderhuset. Om nødvendigt demonteres splitbolte. Oversprøjt hele maskinen med et tyndt lag rustbeskyttende olie. Det er især vigtigt på alle blankslidte dele. Anbring maskinen i et ventileret maskinhus.
50 Skrotning af maskine Når maskinen er nedslidt, skal den skrottes på forsvarlig vis. Iagttag følgende: Maskinen må ikke hensættes i naturen, - den skal tømmes for olie. De aftappede olier skal afleveres til destruktionsfirma. Adskil maskinen i genbrugsdele. Aflever brugbare dele til autoriseret genbrugscentral. De større skrotningsdele afleveres til godkendt ophugningscentral.
51
52 Stikordsregister A Afbalancering... 29 Afkortning af kraftoverføringsaksel... 25 Afskærmninger... 37 Anvendelse af maskine... 11 B Belysning... 27 Betjening... 27 C CE-mærkning... 8 D Driftsforstyrrelser... 46 E Effektbehov... 7 Ekstraudstyr... 31 F Frakobling... 27 Friløb... 7, 24 H Halslejer... 45 Hydraulisk cylinder... 43 Høstebjælke... 41, 45 Høstebredde... 7 Høsteskiver... 35 I Indstilling... 27 Introduktion... 9 K Kastevinger... 31 Kegle i venstre side... 31 Kileremme... 37 Knive... 35 Knive, snoede... 31 Kraftoverføringsaksel... 7, 25 Kraftudtag... 7 Kranløft... 17 Kørehastighed... 7 N Ny maskine... 19 O Olie - høstebjælke... 41 Olie - vinkelgear... 41 Omdrejningstal, P.T.O.... 7 Omregningstabel... 51 Ophængets højde... 23 R Reparationsforskrifter... 43 S Sammenkobling... 21, 23 Sikkerhed... 11 Sikkerhedsforskrifter ved kranløft... 17 Sikkerhedsforskrifter, generelle... 11 Sikkerhedsforskrifter, supplerende... 15 Skrotning af maskine... 50 Skårbredde... 7 Slæbesko, høje... 31 Smøremidler... 51 Smøring... 39 Stabiliseringskæder... 21 Stubhøjde... 7, 25, 31 Synkronisering... 45 T Tekniske data... 7 Tekniske oplysninger... 51 Tilkobling... 21 Tilspændingsmoment... 51 Topstang... 21, 25 Traktor - krav... 7 Traktorstørrelse... 7 Transport... 27 V Vedligeholdelse... 35 Vending på mark... 29 Vinkelgear... 41, 43 Vinteropbevaring... 49 Vægt... 7 L Lygte- og lysreflekssæt... 27 Låsepal... 23, 27, 29 M Maskinidentifikation... 8 Maskinnummer... 8 Montering... 21 Målskitse... 6
53